80 sider, illustreret i farver 149 kr. Søren Marquardt Frederiksen Skriv journalistik Hvordan skriver du en artikel, reportage, anmeldelse eller kronik? Hvordan interviewer du en anden person? Hvordan vinkler og målretter du din historie? Og hvordan arbejder en journalist? Bogen giver svar på alle disse spørgsmål. 157 sider 199 kr.
Læs mere om bøgerne på www.frydenlund.dk
Du behøver ikke nødvendigvis et professionelt lydstudie eller alt mulig avanceret udstyr, hvis du vil lave en demo. Lav en demo fortæller, hvordan du trin for trin kan indspille en demo hjemme hos dig selv – enten alene eller sammen med dit band. Her er gode råd om, hvad du skal huske, hvordan du gør, og hvilke miksere, optagere, computerprogrammer m.m., der kan hjælpe dig på vej. Bagerst i bogen finder du desuden en oversigt over alle de musikudtryk og -begreber, der er værd at kende, når du indspiller din musik.
Palle Vibe
produceret musik, bl.a. til reklamer. Herudover udgiver han musikserien Naturens Melodi. Han er forfatter til en lang række bøger om bl.a. musikproduktion og computerspil, og han skriver artikler til magasiner og fagblade samt romaner. Læs mere på www.pallevibe.skysite.dk.
Er du særlig interesseret, kan du også læse om den teoretiske side af musik, lyd og optagelse.
ISBN 87-7887-883-7
9 788778 878830
Palle Vibe (født 1952) har skrevet, arrangeret og
Lav en demo
En bog, der rummer alt det, du skal vide om filmsprog og massemedieproduktion, enten hvis du interesserer dig for den teoretiske side af sagen, eller hvis du skal i gang med produktionen selv.
Palle Vibe
Per Helmer Hansen Filmsprog Film-, video- og tv-produktion
Frydenlund
Palle Vibe
3 Lav en demo
ďťż
2
Lav en demo
Frydenlund
Palle Vibe
3 Lav en demo
ďťż
2
Lav en demo
Frydenlund
Del 1 Før optagelse
Del 1 Før optagelse
Musikkens mursten
Det hørbare toneområde Orgel Klarinet Trompet Fløjte Pauke Violin Cello Kontrabas Piano Mandsstemme (sang) Kvindestemme (sang)
Vil du vide lidt om lyd? Nå, du vil hellere i gang med at spille og optage? Så bare vent med at læse det følgende, til du bliver interesseret. Det gør du før eller siden. Nu kan du bare gå direkte til side 63. En tone En tone er en lyd, men en lyd er ikke en tone. Lyd opstår, når de molekyler, som luften består af, bliver skubbet rundt af en fysisk påvirkning. Er påvirkningen uregelmæssig, bliver lyden det også og vil lyde som noget, de fleste formentlig vil kalde støj. Er påvirkningen regelmæssig, bliver lyden det også og vil mere eller mindre minde om en tone. En svingende guitarstreng vil f.eks. sætte luftens molekyler i så regelmæssige svingninger, at resultatet bliver en pæn tone med en bestemt tonehøjde, tonestyrke og toneklang.
Tonehøjde Tonehøjden angiver, hvor høj eller dyb tonen er, og det afhænger af, hvor mange gange luftmolekylerne svinger frem og tilbage på et sekund. Det kaldes lydens frekvens og måles i hertz (Hz). Dit øre kan ikke høre en hvilken som helst frekvens. Frekvenser under 16 Hz føles mere, end de høres, og kun meget få er i stand til at fornemme toner over ca. 19.000 Hz. Teknikere vil derfor sige, at dit øres frekvensområde eller frekvensomfang går fra 16-19.000 Hz. Dyrs høresans er generelt meget bedre. Hunde menes f.eks. at kunne høre op til 40.000 Hz. Tonestyrke Tonestyrken er et udtryk for, hvor kraftigt tonen lyder. Men ikke hvor kraftig tonen
20
50 C1
100 C
200 c
500 Hz c1
c2
15 Musikkens mursten
Før optagelse
14
Maracas
1000
2000
c3
c4
5000
10000 20000
Grundtoner Overtoner Skematisk oversigt over forskellige lydkilders frekvensomfang.
rent faktisk er. Mennesker hører nemlig ikke alle toner lige kraftigt. Og du er næppe nogen undtagelse. Tonestyrken har ikke det fjerneste med frekvensen og antallet af svingninger at gøre, men er alene resultatet af, hvor store luftmolekylernes udsving er. Tonestyrken er lydens ‘amplitude’ og angives i watt pr. kvadratmeter (forkortes W/m2).
Som nævnt er øret ikke lige følsomt for alle frekvenser. Dybe og høje toner skal være betydeligt kraftigere, før du hører dem lige så godt som toner i mellemområdet, hvor f.eks. tale eller sang befinder sig. Din og alle andre menneskers hørelse fungerer altså højst uensartet. En tekniker vil sige ulineært. Du har derfor kun begrænset glæde af kende amplituden i W/m2. Derfor har man vedtaget at måle en tones styrke i forhold til en tilfældigt fastlagt værdi og har givet
Musikkens mursten
Det hørbare toneområde Orgel Klarinet Trompet Fløjte Pauke Violin Cello Kontrabas Piano Mandsstemme (sang) Kvindestemme (sang)
Vil du vide lidt om lyd? Nå, du vil hellere i gang med at spille og optage? Så bare vent med at læse det følgende, til du bliver interesseret. Det gør du før eller siden. Nu kan du bare gå direkte til side 63. En tone En tone er en lyd, men en lyd er ikke en tone. Lyd opstår, når de molekyler, som luften består af, bliver skubbet rundt af en fysisk påvirkning. Er påvirkningen uregelmæssig, bliver lyden det også og vil lyde som noget, de fleste formentlig vil kalde støj. Er påvirkningen regelmæssig, bliver lyden det også og vil mere eller mindre minde om en tone. En svingende guitarstreng vil f.eks. sætte luftens molekyler i så regelmæssige svingninger, at resultatet bliver en pæn tone med en bestemt tonehøjde, tonestyrke og toneklang.
Tonehøjde Tonehøjden angiver, hvor høj eller dyb tonen er, og det afhænger af, hvor mange gange luftmolekylerne svinger frem og tilbage på et sekund. Det kaldes lydens frekvens og måles i hertz (Hz). Dit øre kan ikke høre en hvilken som helst frekvens. Frekvenser under 16 Hz føles mere, end de høres, og kun meget få er i stand til at fornemme toner over ca. 19.000 Hz. Teknikere vil derfor sige, at dit øres frekvensområde eller frekvensomfang går fra 16-19.000 Hz. Dyrs høresans er generelt meget bedre. Hunde menes f.eks. at kunne høre op til 40.000 Hz. Tonestyrke Tonestyrken er et udtryk for, hvor kraftigt tonen lyder. Men ikke hvor kraftig tonen
20
50 C1
100 C
200 c
500 Hz c1
c2
15 Musikkens mursten
Før optagelse
14
Maracas
1000
2000
c3
c4
5000
10000 20000
Grundtoner Overtoner Skematisk oversigt over forskellige lydkilders frekvensomfang.
rent faktisk er. Mennesker hører nemlig ikke alle toner lige kraftigt. Og du er næppe nogen undtagelse. Tonestyrken har ikke det fjerneste med frekvensen og antallet af svingninger at gøre, men er alene resultatet af, hvor store luftmolekylernes udsving er. Tonestyrken er lydens ‘amplitude’ og angives i watt pr. kvadratmeter (forkortes W/m2).
Som nævnt er øret ikke lige følsomt for alle frekvenser. Dybe og høje toner skal være betydeligt kraftigere, før du hører dem lige så godt som toner i mellemområdet, hvor f.eks. tale eller sang befinder sig. Din og alle andre menneskers hørelse fungerer altså højst uensartet. En tekniker vil sige ulineært. Du har derfor kun begrænset glæde af kende amplituden i W/m2. Derfor har man vedtaget at måle en tones styrke i forhold til en tilfældigt fastlagt værdi og har givet
16 Før optagelse
17
Graham Bell og hans decibels
Colt 0,45 pistol (7-8 m afstand) Smertegrænse Undergrundstog Alm. stue-lydanlæg Fabriksstøj Samtale Kontorstøj Baggrundslyd i hjemmet Hvisken (1½ m afstand) Høregrænse
måleenheden betegnelsen decibel. Man har fundet ud af, at den svageste lyd, mennesker normalt kan skelne, har en amplitude på 10-12 W/m2. Denne styrke har man så fastsat som ørets nedre tærskelværdi eller høregrænse. Videre har man opdaget, at øret ikke er dygtigt
til at registrere små forskelle i tonestyrke. Faktisk skal styrken fordobles, før dit øre overhovedet erkender en styrkeændring, og skal du opleve en fordobling af lydstyrken, kræver det en tidobling af den absolutte lydstyrke i W/m2. Tilsvarende skal styrken mindskes ti gange, før du oplever en styrkehalvering. For at kunne angive dette på en lidt smartere måde, har man opfundet enheden Bell opkaldt efter telefonens opfinder: Graham Bell. Men da en Bell ofte er for stor en enhed at arbejde med i det praktiske liv, deler man den almindeligvis med ti til en tiendedel Bell eller en decibel (dB).
To lydbølger i fase
To lydbølger, der er faseforskudt
Decibel er med andre ord et forholdstal. Enheden har ikke nogen værdi i sig selv, men angiver kun en værdi i forhold til en anden. Sætter du lyden af ingenting (altså absolut stilhed) til 0, kan øret i den anden ende af skalaen tåle et lydtryk på ca. 120 dB, før hørenerverne smerter og kan lide varig skade. Ørets arbejdsområde eller ‘dynamikområde’ er med andre ord 120 dB. Men da det faktisk er en forøgelse af lydstyrken på en billion, er forholdstallet dB noget mere praktisk.
Skematisk tegning af lydfrekvensers udseende.
Amplitude maksimum
Bølgelængde
+ Tid – 0 sek.
1 sek. Amplitude minimum
Lydsvingning
Grundtoner, overtoner og gode toner Der kan være forskel på, hvordan og hvor behageligt en tone opleves. Er tonen ubehagelig, er det fordi den er opbygget af mere eller mindre uregelmæssige svingninger og derfor mere har karakter af støj
To lydbølger i modfase
Som alt der udbreder sig i bølger, har også lyd faser. En fase er den del af bølgen, der enten er positiv (over nullinjen) eller negativ (under nullinjen). Når svingningen passerer nullinjen, skifter den med andre ord fase. To lydbølger kan imidlertid løbe mere eller mindre faseforskudt til det punkt, hvor de kommer i modfase. Og det sker, når den enes fase er positiv, mens den andens er negativ. Teoretisk ophæver de hinanden, så ingen kan høre dem. Men også mindre faseforskydninger er uheldige. Det samme gælder for elektriske svingninger.
end af tone. Men selv toner af meget regelmæssige svingninger kan lyde vidt forskelligt. En helt ren tone uden overtoner (en såkaldt sinustone) er faktisk direkte ubehagelig at høre på i længere tid. Der må altså være andre fysiske faktorer end svingningernes frekvens og amplitude, der former en tone.
Musikkens mursten
140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
16 Før optagelse
17
Graham Bell og hans decibels
Colt 0,45 pistol (7-8 m afstand) Smertegrænse Undergrundstog Alm. stue-lydanlæg Fabriksstøj Samtale Kontorstøj Baggrundslyd i hjemmet Hvisken (1½ m afstand) Høregrænse
måleenheden betegnelsen decibel. Man har fundet ud af, at den svageste lyd, mennesker normalt kan skelne, har en amplitude på 10-12 W/m2. Denne styrke har man så fastsat som ørets nedre tærskelværdi eller høregrænse. Videre har man opdaget, at øret ikke er dygtigt
til at registrere små forskelle i tonestyrke. Faktisk skal styrken fordobles, før dit øre overhovedet erkender en styrkeændring, og skal du opleve en fordobling af lydstyrken, kræver det en tidobling af den absolutte lydstyrke i W/m2. Tilsvarende skal styrken mindskes ti gange, før du oplever en styrkehalvering. For at kunne angive dette på en lidt smartere måde, har man opfundet enheden Bell opkaldt efter telefonens opfinder: Graham Bell. Men da en Bell ofte er for stor en enhed at arbejde med i det praktiske liv, deler man den almindeligvis med ti til en tiendedel Bell eller en decibel (dB).
To lydbølger i fase
To lydbølger, der er faseforskudt
Decibel er med andre ord et forholdstal. Enheden har ikke nogen værdi i sig selv, men angiver kun en værdi i forhold til en anden. Sætter du lyden af ingenting (altså absolut stilhed) til 0, kan øret i den anden ende af skalaen tåle et lydtryk på ca. 120 dB, før hørenerverne smerter og kan lide varig skade. Ørets arbejdsområde eller ‘dynamikområde’ er med andre ord 120 dB. Men da det faktisk er en forøgelse af lydstyrken på en billion, er forholdstallet dB noget mere praktisk.
Skematisk tegning af lydfrekvensers udseende.
Amplitude maksimum
Bølgelængde
+ Tid – 0 sek.
1 sek. Amplitude minimum
Lydsvingning
Grundtoner, overtoner og gode toner Der kan være forskel på, hvordan og hvor behageligt en tone opleves. Er tonen ubehagelig, er det fordi den er opbygget af mere eller mindre uregelmæssige svingninger og derfor mere har karakter af støj
To lydbølger i modfase
Som alt der udbreder sig i bølger, har også lyd faser. En fase er den del af bølgen, der enten er positiv (over nullinjen) eller negativ (under nullinjen). Når svingningen passerer nullinjen, skifter den med andre ord fase. To lydbølger kan imidlertid løbe mere eller mindre faseforskudt til det punkt, hvor de kommer i modfase. Og det sker, når den enes fase er positiv, mens den andens er negativ. Teoretisk ophæver de hinanden, så ingen kan høre dem. Men også mindre faseforskydninger er uheldige. Det samme gælder for elektriske svingninger.
end af tone. Men selv toner af meget regelmæssige svingninger kan lyde vidt forskelligt. En helt ren tone uden overtoner (en såkaldt sinustone) er faktisk direkte ubehagelig at høre på i længere tid. Der må altså være andre fysiske faktorer end svingningernes frekvens og amplitude, der former en tone.
Musikkens mursten
140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Fra sang til signal
Mikrofonen Enhver elektrisk optagelse af lyd kræver, at lydsvingningerne først omdannes til elektriske signaler. Og det sker i mikrofonen. Mikrofonen kan være indbygget i optageren, eller den kan være løs og skal tilsluttes med en ledning og stik. Der findes forskellige typer mikrofoner, der hver for sig fungerer på lidt forskellig vis og hver især har deres fordele og ulemper.
Den dynamiske mikrofon
Den mest populære og udbredte mikrofontype har stort set altid været den dynamiske mikrofon. Den kan fremstilles i glimrende kvalitet, den er robust, relativt prisbillig og virkelig alsidig. Den dynamiske mikrofon afgiver en rimelig signalstyrke, der kan ledes gennem relativt lange kabler uden behov for ekstra signalforstærkning. Kondensatormikrofonen
En kondensatormikrofon er i modsætning til en dynamisk mikrofon skrøbelig, hundedyr og ikke lige god til hvad som helst.
Typisk klassisk dynamisk kvalitetsmikrofon, som er blevet nærmest legendarisk (Sennheiser MD 421).
Desuden skal alle kondensatormikrofoner strømforsynes med en jævnspænding for at virke, og denne spænding er typisk så høj som 24-48 V. Samtidig er mikrofontypens signal så svagt, at det forudsætter forstærkning og helst så hurtigt efter selve mikrofonenheden som muligt, og også denne forforstærker skal naturligvis have strøm. Det betyder bl.a., at kondensatormikrofoner ikke egner sig særlig godt til batterioptagere og alt i alt er ret udforTypisk klassisk kondensatormikrofon fra Neumann i 10.000-kroners-klassen.
drende at have med at gøre. Til gengæld er de normalt af uovertruffen kvalitet og anvendes professionelt næsten konsekvent i alle situationer, hvor lydkvalitet tæller højere end alle de nævnte ulemper. Electretmikrofonen
Det er klart, at det ville være ideelt, om man kunne forene kondensatormikrofonens kvalitet med den dynamiske types robusthed og enkelhed, og drømmen er til en vis grad opfyldt med electretmikrofonen. Electretmikrofonen er billig at fremstille og behøver ikke at få tilført spænding i sig selv, men det er stadig nødvendigt at forstærke dens signal. Denne forstærkning kan imidlertid nøjes med strøm fra et lille 1,5 V element, der ofte kan holde et års tid eller mere. Derfor findes denne mikrofontype også i et utal af udformninger og er normalt den type, der er indbygget i batterioptagere, diktafoner og mp3-afspillere med diktafonfunktion. Til mere seriøs brug er typen endnu temmelig sjælden. Til
27 Fra sang til signal
Før optagelse
26
Fra sang til signal
Mikrofonen Enhver elektrisk optagelse af lyd kræver, at lydsvingningerne først omdannes til elektriske signaler. Og det sker i mikrofonen. Mikrofonen kan være indbygget i optageren, eller den kan være løs og skal tilsluttes med en ledning og stik. Der findes forskellige typer mikrofoner, der hver for sig fungerer på lidt forskellig vis og hver især har deres fordele og ulemper.
Den dynamiske mikrofon
Den mest populære og udbredte mikrofontype har stort set altid været den dynamiske mikrofon. Den kan fremstilles i glimrende kvalitet, den er robust, relativt prisbillig og virkelig alsidig. Den dynamiske mikrofon afgiver en rimelig signalstyrke, der kan ledes gennem relativt lange kabler uden behov for ekstra signalforstærkning. Kondensatormikrofonen
En kondensatormikrofon er i modsætning til en dynamisk mikrofon skrøbelig, hundedyr og ikke lige god til hvad som helst.
Typisk klassisk dynamisk kvalitetsmikrofon, som er blevet nærmest legendarisk (Sennheiser MD 421).
Desuden skal alle kondensatormikrofoner strømforsynes med en jævnspænding for at virke, og denne spænding er typisk så høj som 24-48 V. Samtidig er mikrofontypens signal så svagt, at det forudsætter forstærkning og helst så hurtigt efter selve mikrofonenheden som muligt, og også denne forforstærker skal naturligvis have strøm. Det betyder bl.a., at kondensatormikrofoner ikke egner sig særlig godt til batterioptagere og alt i alt er ret udforTypisk klassisk kondensatormikrofon fra Neumann i 10.000-kroners-klassen.
drende at have med at gøre. Til gengæld er de normalt af uovertruffen kvalitet og anvendes professionelt næsten konsekvent i alle situationer, hvor lydkvalitet tæller højere end alle de nævnte ulemper. Electretmikrofonen
Det er klart, at det ville være ideelt, om man kunne forene kondensatormikrofonens kvalitet med den dynamiske types robusthed og enkelhed, og drømmen er til en vis grad opfyldt med electretmikrofonen. Electretmikrofonen er billig at fremstille og behøver ikke at få tilført spænding i sig selv, men det er stadig nødvendigt at forstærke dens signal. Denne forstærkning kan imidlertid nøjes med strøm fra et lille 1,5 V element, der ofte kan holde et års tid eller mere. Derfor findes denne mikrofontype også i et utal af udformninger og er normalt den type, der er indbygget i batterioptagere, diktafoner og mp3-afspillere med diktafonfunktion. Til mere seriøs brug er typen endnu temmelig sjælden. Til
27 Fra sang til signal
Før optagelse
26
Før optagelse
Electretmikrofoner har i dag mange udformninger, men kan dog også ligne det, de er (Philips SBCME570/00).
Mikrofonens retningskarakteristik
Kugle. En kuglemikrofon er lige følsom for
Ud over størrelse, kvalitet og udformning
lyd fra alle retninger.
er det også væsentligt at vide, hvor følsom
Nyre (cardioid). En nyremikrofon er mest
mikrofonen er for lyde i forskellige retninger.
følsom for lyde forfra og kun lidt følsom
Eller med andre ord at kende mikrofonens
for lyd bagfra.
såkaldte retningskarakteristik. Almindeligvis arbejder man med fem forskellige grundtyper af retningskarakteristik, der har navn efter den grafiske afbildning af mikrofonens følsomhed:
Specielle mikrofoner til specielle opgaver
Matchede mikrofoner til stereooptagelse (SE Electronics SE1a ST).
Stereomikrofoner
Optagelser i stereo kræver mindst to mikrofoner svarende til dine to ører. To ens enkeltmikrofoner kan udmærket klare sagen. Det kaldes A/B-teknik. Men du kan også anskaffe en speciel stereomikrofon med to selvstændige mikrofonkapsler. Det kan f.eks. være to nyremikrofoner eller en ottetalsmikrofon (der peger til siderne og ikke for- og
Illustrationen viser de mest udbredte mikrofonkarakteristikker: kugle-, nyre-, supernyre- og 8-talskarakteristik.
Supernyre (supercardioid). Supernyremikrofonen er endnu mere følsom for lyd forfra end nyremikrofonen. 8-tal. En 8-talsmikrofon er enten følsom for lyd forfra og bagfra eller fra siderne.
29 Fra sang til signal
computeroptagelse (se side 120) er electretmikrofoner, der tilsluttes med usb-stik, praktiske, fordi de kan få strøm direkte fra computeren via stikket.
28
Kølle. En helt særlig karakteristik har
håndholdt på en form for pistolgreb, der
køllemikrofoner, der så at sige gør det
får disse lange mikrofoner til at ligne et
muligt at pege på en lydkilde og opfange
sigtevåben. Bruges også ofte monteret på
den, mens alt andet lukkes ude. Beteg-
en lang stativstang (en boom) i forbindelse
nes også shotgun, fordi de ofte monteres
med tv- og filmoptagelse.
Før optagelse
Electretmikrofoner har i dag mange udformninger, men kan dog også ligne det, de er (Philips SBCME570/00).
Mikrofonens retningskarakteristik
Kugle. En kuglemikrofon er lige følsom for
Ud over størrelse, kvalitet og udformning
lyd fra alle retninger.
er det også væsentligt at vide, hvor følsom
Nyre (cardioid). En nyremikrofon er mest
mikrofonen er for lyde i forskellige retninger.
følsom for lyde forfra og kun lidt følsom
Eller med andre ord at kende mikrofonens
for lyd bagfra.
såkaldte retningskarakteristik. Almindeligvis arbejder man med fem forskellige grundtyper af retningskarakteristik, der har navn efter den grafiske afbildning af mikrofonens følsomhed:
Specielle mikrofoner til specielle opgaver
Matchede mikrofoner til stereooptagelse (SE Electronics SE1a ST).
Stereomikrofoner
Optagelser i stereo kræver mindst to mikrofoner svarende til dine to ører. To ens enkeltmikrofoner kan udmærket klare sagen. Det kaldes A/B-teknik. Men du kan også anskaffe en speciel stereomikrofon med to selvstændige mikrofonkapsler. Det kan f.eks. være to nyremikrofoner eller en ottetalsmikrofon (der peger til siderne og ikke for- og
Illustrationen viser de mest udbredte mikrofonkarakteristikker: kugle-, nyre-, supernyre- og 8-talskarakteristik.
Supernyre (supercardioid). Supernyremikrofonen er endnu mere følsom for lyd forfra end nyremikrofonen. 8-tal. En 8-talsmikrofon er enten følsom for lyd forfra og bagfra eller fra siderne.
29 Fra sang til signal
computeroptagelse (se side 120) er electretmikrofoner, der tilsluttes med usb-stik, praktiske, fordi de kan få strøm direkte fra computeren via stikket.
28
Kølle. En helt særlig karakteristik har
håndholdt på en form for pistolgreb, der
køllemikrofoner, der så at sige gør det
får disse lange mikrofoner til at ligne et
muligt at pege på en lydkilde og opfange
sigtevåben. Bruges også ofte monteret på
den, mens alt andet lukkes ude. Beteg-
en lang stativstang (en boom) i forbindelse
nes også shotgun, fordi de ofte monteres
med tv- og filmoptagelse.
64
Eget hjemmestudie/øvelokale?
Før optagelse
Det er nemt at optage sang og musik i dag.
dæmpende beklædningsmateria-
Det kan du stort set gøre overalt. Selv uden-
ler kun betyder noget for akustikken
dørs, fordi meget optagegrej i dag kan køre
og dæmpningen af rummet, så det ikke
på batteri. En stue, et soveværelse, ja, faktisk
‘synger’ for meget med. Ønsker du lyd-
ethvert ledigt lokale kan bruges. Bare væg-
dæmpning af rummet, så din musik ikke
gene ikke er for hårde, så lyden runger.
trænger ud af lokalet og måske forstyrrer
Men der kommer uden tvivl et tids-
Det er dog vigtigt at vide, at
andre, er der tale om egentlig støjdæmp-
punkt, hvor dine optagelser beslaglægger
ning og lydisolering, og så er det helt andre
samme værelse så massivt og længe, at dine
midler, der skal til.
omgivelser stritter imod. Derfor drømmer
Det eneste, der kan lydisolere og virkelig
alle hjemmemusikere om at kunne indrette et
spærre for og dæmpe lyd, er tunge ting. Dvs.
musiklokale, der ikke skal bruges til andet.
materialer som sten, beton og tunge træarter.
Det kan være et frigjort værelse på
Dobbelte vægge isoleret med rockwool
loftet, i kælderen eller et andet sted. Det
har også en vis effekt. Men det er sjældent
eneste, du skal sørge for, er at gøre rummet
nogen oplagt mulighed, hvis du holder til i
tilpas lyddødt. Det kan du gøre med filt eller
f.eks. soveværelset eller gæsteværelset.
træbeklædning og tæpper på både gulv og
Selve indretningen af et lydstudie eller
vægge. Tidligere var det in at bruge ægge-
øvelokale afhænger fuldstændig af, hvilke
bakker på enhver ledig kvadratcentimeter. I
instrumenter du spiller på. Hvis du alene
dag er det både bedre og enklere at bruge
optager elektronisk, dvs. uden mikrofoner,
dæmpematerialer, der er specielt beregnet
uden rigtige trommer og uden instrument-
til lyddæmpning af rum, og som fås i bygge-
forstærkere, er det hele ligegyldigt, for
markeder, i specialforretninger og på nettet.
så kan du roligt blive i soveværelset.
Se f.eks. www.aquatex.dk og www.ebst.dk.
Del 2 Optagelse
64
Eget hjemmestudie/øvelokale?
Før optagelse
Det er nemt at optage sang og musik i dag.
dæmpende beklædningsmateria-
Det kan du stort set gøre overalt. Selv uden-
ler kun betyder noget for akustikken
dørs, fordi meget optagegrej i dag kan køre
og dæmpningen af rummet, så det ikke
på batteri. En stue, et soveværelse, ja, faktisk
‘synger’ for meget med. Ønsker du lyd-
ethvert ledigt lokale kan bruges. Bare væg-
dæmpning af rummet, så din musik ikke
gene ikke er for hårde, så lyden runger.
trænger ud af lokalet og måske forstyrrer
Men der kommer uden tvivl et tids-
Det er dog vigtigt at vide, at
andre, er der tale om egentlig støjdæmp-
punkt, hvor dine optagelser beslaglægger
ning og lydisolering, og så er det helt andre
samme værelse så massivt og længe, at dine
midler, der skal til.
omgivelser stritter imod. Derfor drømmer
Det eneste, der kan lydisolere og virkelig
alle hjemmemusikere om at kunne indrette et
spærre for og dæmpe lyd, er tunge ting. Dvs.
musiklokale, der ikke skal bruges til andet.
materialer som sten, beton og tunge træarter.
Det kan være et frigjort værelse på
Dobbelte vægge isoleret med rockwool
loftet, i kælderen eller et andet sted. Det
har også en vis effekt. Men det er sjældent
eneste, du skal sørge for, er at gøre rummet
nogen oplagt mulighed, hvis du holder til i
tilpas lyddødt. Det kan du gøre med filt eller
f.eks. soveværelset eller gæsteværelset.
træbeklædning og tæpper på både gulv og
Selve indretningen af et lydstudie eller
vægge. Tidligere var det in at bruge ægge-
øvelokale afhænger fuldstændig af, hvilke
bakker på enhver ledig kvadratcentimeter. I
instrumenter du spiller på. Hvis du alene
dag er det både bedre og enklere at bruge
optager elektronisk, dvs. uden mikrofoner,
dæmpematerialer, der er specielt beregnet
uden rigtige trommer og uden instrument-
til lyddæmpning af rum, og som fås i bygge-
forstærkere, er det hele ligegyldigt, for
markeder, i specialforretninger og på nettet.
så kan du roligt blive i soveværelset.
Se f.eks. www.aquatex.dk og www.ebst.dk.
Del 2 Optagelse
Optagelse
En enkelt musiker – eller en dobbelt
Har du ikke hørt nok nu om mikrofoner og instrumenter? Lad os dog komme i krig! Sidder du alene og synger til en akustisk guitar, er det naturligvis oplagt at stille en mikrofon op og blot begynde at optage. Det kan der blive et rigtig godt resultat ud af. Og du behøver ikke noget særligt udstyr overhovedet. En god håndholdt digitaloptager med indbygget stereomikrofon (hvoraf nogle af de små optagere ligefrem kan skrues på et De mest smarte små håndholdte er nu så avancerede, at de fås med trådløs fjernbetjening af start og stop (Olympus LS-11).
mikrofonstativ), en stemmeprøve for at høre, om balancen mellem stemme og guitar er i orden og så ellers i gang. Og det er nok i virkeligheden både den enkleste og billigste form for demo-optagelse, du kan foretage. Vil du gerne gøre det lidt avanceret, slutter du et par gode udvendige mikrofoner til optageren. Ryk lidt rundt på placeringen, til du opnår den bedst mulige sang og klang. Er du dygtig, vil resultatet være en udmærket lydoptagelse i stereo, der, for så vidt du er tilfreds og ikke forlanger
mere, vil være lige til at brænde ned på en demo-cd. Tak for nu! Men nu kan det jo være, at det er en flad spade af en elguitar eller f.eks. et keyboard, du akkompagnerer dig selv på, og medmindre du vil optage lyden gennem højttalere og forstærker, er du nødt til at optage direkte (se side 61). Så er der ingen anden vej end at slutte mikrofonen til den ene kanal og instrumentet til den anden. Det betyder, at din sang kommer til at ligge helt for sig selv i den ene højttaler og dit akkompagnement i den anden. Hvis du lytter til optagelsen gennem f.eks. dit stereoanlæg, kan du ganske vist balancere styrken mellem sang og guitarakkompagnement på balanceknappen. Men du kan ikke være bekendt at aflevere en demo, der er så skarpt opdelt i de to kanaler. På den anden side er du jo også kun lige begyndt at eksperimentere, og måske får du den tanke, at en solo efter andet vers vil klæde dit nummer. Hvordan føjer du en guitarsolo til det, du allerede har optaget?
Kunsten at udstyre
67
Kunsten at udstyre er det samme som
En enkelt musiker – eller en dobbelt
66
at indstille optagestyrken optimalt. Kunsten at udstyre består med andre ord i at holde et gennemsnitsniveau, der hverken er for svagt eller for kraftigt. Stort set alle optagere har en indikator, der fortæller om styrken af det signal, du optager. Det er nødvendigt, for et alt for kraftigt signal vil uundgåeligt ‘overstyre’ – eller ‘overfodre’ – både optagerens elektronik og selve optagelsen, og i begge tilfælde vil resultatet være forvrængning. Indikatoren hedder et VU-meter og havde oprindelig form af et viserinstrument med en skala inddelt fra -20 dB til +3 dB (det klassiske VU-meter), men i dag er det normalt en række lysdioder (LED-meter) eller et flydende krystaldisplay som i digitale armbåndsure (LCD-meter). Små batteridrevne optagere vil som oftest have et LCD-meter, der har et relativt lavt strømforbrug. Som oftest
Optagelse
En enkelt musiker – eller en dobbelt
Har du ikke hørt nok nu om mikrofoner og instrumenter? Lad os dog komme i krig! Sidder du alene og synger til en akustisk guitar, er det naturligvis oplagt at stille en mikrofon op og blot begynde at optage. Det kan der blive et rigtig godt resultat ud af. Og du behøver ikke noget særligt udstyr overhovedet. En god håndholdt digitaloptager med indbygget stereomikrofon (hvoraf nogle af de små optagere ligefrem kan skrues på et De mest smarte små håndholdte er nu så avancerede, at de fås med trådløs fjernbetjening af start og stop (Olympus LS-11).
mikrofonstativ), en stemmeprøve for at høre, om balancen mellem stemme og guitar er i orden og så ellers i gang. Og det er nok i virkeligheden både den enkleste og billigste form for demo-optagelse, du kan foretage. Vil du gerne gøre det lidt avanceret, slutter du et par gode udvendige mikrofoner til optageren. Ryk lidt rundt på placeringen, til du opnår den bedst mulige sang og klang. Er du dygtig, vil resultatet være en udmærket lydoptagelse i stereo, der, for så vidt du er tilfreds og ikke forlanger
mere, vil være lige til at brænde ned på en demo-cd. Tak for nu! Men nu kan det jo være, at det er en flad spade af en elguitar eller f.eks. et keyboard, du akkompagnerer dig selv på, og medmindre du vil optage lyden gennem højttalere og forstærker, er du nødt til at optage direkte (se side 61). Så er der ingen anden vej end at slutte mikrofonen til den ene kanal og instrumentet til den anden. Det betyder, at din sang kommer til at ligge helt for sig selv i den ene højttaler og dit akkompagnement i den anden. Hvis du lytter til optagelsen gennem f.eks. dit stereoanlæg, kan du ganske vist balancere styrken mellem sang og guitarakkompagnement på balanceknappen. Men du kan ikke være bekendt at aflevere en demo, der er så skarpt opdelt i de to kanaler. På den anden side er du jo også kun lige begyndt at eksperimentere, og måske får du den tanke, at en solo efter andet vers vil klæde dit nummer. Hvordan føjer du en guitarsolo til det, du allerede har optaget?
Kunsten at udstyre
67
Kunsten at udstyre er det samme som
En enkelt musiker – eller en dobbelt
66
at indstille optagestyrken optimalt. Kunsten at udstyre består med andre ord i at holde et gennemsnitsniveau, der hverken er for svagt eller for kraftigt. Stort set alle optagere har en indikator, der fortæller om styrken af det signal, du optager. Det er nødvendigt, for et alt for kraftigt signal vil uundgåeligt ‘overstyre’ – eller ‘overfodre’ – både optagerens elektronik og selve optagelsen, og i begge tilfælde vil resultatet være forvrængning. Indikatoren hedder et VU-meter og havde oprindelig form af et viserinstrument med en skala inddelt fra -20 dB til +3 dB (det klassiske VU-meter), men i dag er det normalt en række lysdioder (LED-meter) eller et flydende krystaldisplay som i digitale armbåndsure (LCD-meter). Små batteridrevne optagere vil som oftest have et LCD-meter, der har et relativt lavt strømforbrug. Som oftest
68
vil det være indbygget i
Små batteridrevne og hånd-
Klassisk VU-meter fra en TEAC-spolebånd-
69
Optagelse
optagerens almindelige
holdte optagere som f.eks.
optager. VU betyder Volume Unit (styrke-
display, der også viser alt
denne Sony model PCM M10
enhed). Et VU-meter er med andre ord et
muligt andet. Større bær-
vil som oftest have deres
instrument, der måler den gennemsnitlige
En enkelt musiker – eller en dobbelt
bare optagere kan have et
LCD-meter indbygget i
styrke af lydsignal. Et VU-meter er velegnet
LED-meter. Miksere og æl-
optagerens almindelige
til at bedømme den gennemsnitlige styrke af
dre båndoptagere er gerne
display.
lydsignalet, men ikke spidserne i musikken (peak-niveauet).
forsynet med VU-metre, der i bund og grund ikke er andet end et voltmeter,
lettere at opfatte et lysglimt
holder den LED, der registrerer den kraftig-
der indstiller optagestyrken, kender ma-
der er justeret til at give en
end et hurtigt viserudsving.
ste peak, tændt, et øjeblik efter at de øvrige
terialet godt i forvejen eller erfarings-
bestemt aflæsning.
Kortvarige glimt medfører
er slukket.
mæssigt fornemmer, hvornår en kraftig
Et viserinstrument har
ikke hørbar forvrængning,
passage nærmer sig. På den måde er det
dog en vis træghed, og et
men dioden må selvsagt
Udstyring, understyring eller overstyring?
nemlig muligt at følge med og regulere
klassisk VU-meter viser derfor
ikke stå og blinke endsige
En enkelt kortvarig overstyring vil næppe
lidt ned før de kraftigste toner, og tilbage
genere, men hvis der er flere, kan forvræng-
igen når faren er drevet over. Derved
ningen godt blive generende. Hvis metret
ændres optagelsens styrke (gain) løbende
snarere den gennemsnitlige signalstyrke og når sjældent at registrere
lyse konstant. Det har ført til udvikling af LED-metret
kortvarige kraftige spidser (peaks). Der
eller PPM-søjlen (Peak Program Meter). Det
blot holder sig omkring 0 til -3 dB og kun
op og ned, hvilket udøves ganske normalt
findes dog også PEAK-metre, der viser alle
er simpelthen en række farvede lysdioder,
lejlighedsvist blinker rødt, skal det ret store
af alle professionelle indspilningsteknikere
spidser. De er til gengæld ikke gode til at
der angiver optagestyrken og takket være
uheld være ude, for at du ikke henter en pæn
ved optagelse af vanskeligt materiale og
give et billede af det gennemsnitlige lyd-
lysdioders meget hurtigere reaktion giver
og uforvrænget optagelse hjem. I hvert fald
kendes som gain-riding, og som enten kan
niveau. Derfor bruges i mange tilfælde VU-
et ganske reelt billede af signalstyrken.
hvis din musik har et nogenlunde ensartet
foretages på gain-reguleringerne eller
metre med en rød lysdiode (LED), der lyser
Normalt indfører man dog en vis tøven, så
gennemsnitsniveau. Optagelse af sang og
på faderne (se også side 78). Det skal
op, hvis der forekommer så kraftige spidser
dioderne nok tænder hurtigt, men slukker
mere klassisk betonet musik kan imidlertid
naturligvis gøres med følelse – meget
i signalet, at optagelsen bliver overstyret.
langsomt. Mange LED-metre har endvidere
medføre slemme overraskelser.
blødt og meget blidt – så reguleringen
Lysdioden reagerer meget hurtigt, og det er
en særlig finesse, peak-hold. Denne funktion
Her er det en fordel, om du eller den,
ikke bliver opfattet.
68
vil det være indbygget i
Små batteridrevne og hånd-
Klassisk VU-meter fra en TEAC-spolebånd-
69
Optagelse
optagerens almindelige
holdte optagere som f.eks.
optager. VU betyder Volume Unit (styrke-
display, der også viser alt
denne Sony model PCM M10
enhed). Et VU-meter er med andre ord et
muligt andet. Større bær-
vil som oftest have deres
instrument, der måler den gennemsnitlige
En enkelt musiker – eller en dobbelt
bare optagere kan have et
LCD-meter indbygget i
styrke af lydsignal. Et VU-meter er velegnet
LED-meter. Miksere og æl-
optagerens almindelige
til at bedømme den gennemsnitlige styrke af
dre båndoptagere er gerne
display.
lydsignalet, men ikke spidserne i musikken (peak-niveauet).
forsynet med VU-metre, der i bund og grund ikke er andet end et voltmeter,
lettere at opfatte et lysglimt
holder den LED, der registrerer den kraftig-
der indstiller optagestyrken, kender ma-
der er justeret til at give en
end et hurtigt viserudsving.
ste peak, tændt, et øjeblik efter at de øvrige
terialet godt i forvejen eller erfarings-
bestemt aflæsning.
Kortvarige glimt medfører
er slukket.
mæssigt fornemmer, hvornår en kraftig
Et viserinstrument har
ikke hørbar forvrængning,
passage nærmer sig. På den måde er det
dog en vis træghed, og et
men dioden må selvsagt
Udstyring, understyring eller overstyring?
nemlig muligt at følge med og regulere
klassisk VU-meter viser derfor
ikke stå og blinke endsige
En enkelt kortvarig overstyring vil næppe
lidt ned før de kraftigste toner, og tilbage
genere, men hvis der er flere, kan forvræng-
igen når faren er drevet over. Derved
ningen godt blive generende. Hvis metret
ændres optagelsens styrke (gain) løbende
snarere den gennemsnitlige signalstyrke og når sjældent at registrere
lyse konstant. Det har ført til udvikling af LED-metret
kortvarige kraftige spidser (peaks). Der
eller PPM-søjlen (Peak Program Meter). Det
blot holder sig omkring 0 til -3 dB og kun
op og ned, hvilket udøves ganske normalt
findes dog også PEAK-metre, der viser alle
er simpelthen en række farvede lysdioder,
lejlighedsvist blinker rødt, skal det ret store
af alle professionelle indspilningsteknikere
spidser. De er til gengæld ikke gode til at
der angiver optagestyrken og takket være
uheld være ude, for at du ikke henter en pæn
ved optagelse af vanskeligt materiale og
give et billede af det gennemsnitlige lyd-
lysdioders meget hurtigere reaktion giver
og uforvrænget optagelse hjem. I hvert fald
kendes som gain-riding, og som enten kan
niveau. Derfor bruges i mange tilfælde VU-
et ganske reelt billede af signalstyrken.
hvis din musik har et nogenlunde ensartet
foretages på gain-reguleringerne eller
metre med en rød lysdiode (LED), der lyser
Normalt indfører man dog en vis tøven, så
gennemsnitsniveau. Optagelse af sang og
på faderne (se også side 78). Det skal
op, hvis der forekommer så kraftige spidser
dioderne nok tænder hurtigt, men slukker
mere klassisk betonet musik kan imidlertid
naturligvis gøres med følelse – meget
i signalet, at optagelsen bliver overstyret.
langsomt. Mange LED-metre har endvidere
medføre slemme overraskelser.
blødt og meget blidt – så reguleringen
Lysdioden reagerer meget hurtigt, og det er
en særlig finesse, peak-hold. Denne funktion
Her er det en fordel, om du eller den,
ikke bliver opfattet.