Debatindlæg til Politiken, til debat@pol.dk. Af Morten Saxnæs, digital strateg, bor på Mysundegade 4. 2th, Vesterbro (910 ord) Frivilligt arbejde skal aldrig sættes på formel! Politikerne er i gang med at lave nye retningslinjer for frivilligt arbejde i Danmark. Men frivilligt arbejde er meget krævende, og det må aldrig sættes på formel. Mange virksomheder søger frivillige til at udføre et stykke arbejde. Det er der ikke noget underligt i. Sådan har det altid været. Det er godt både for fællesskabet, men også hvis man gerne vil pleje sit CV. Men udbuddet af frivilligt arbejde og virksomheders higen efter frivillige hænder har taget en noget, nogle vil måske sige, eksplosiv drejning, siden krisen meldte sin ankomst for ca. fem år siden. Den større efterspørgsel på flere frivillige skyldes selvfølgelig, at der er blevet færre penge til fx at passe de udstødte, de ensomme, eller dem der mangler en god ven at snakke med. Så flere af opgaverne er nød til at blive udført af frivillige i fx foreninger. For nyligt hørte jeg om et såkaldt frivilligcharter. Altså retningslinjer for frivilligt arbejde i Danmark. Det frivilligcharter der eksisterer i dag er ikke blevet revideret siden 2001, da man lavede ”det oprindelige charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige”, som det hedder. Men tilbage i maj måned mødtes social- og integrationsminister Karen Hækkerup, kulturminister Marianne Jelved, minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr sammen med blandt andet repræsentanter for frivillige organisationer for at debattere frivillighed på ny. De endte de med første udkast til et fornyet frivillighedscharter. Hvorfor man netop vælger at lave et nyt charter netop nu, hvor der stort set er blevet sparret på alle områder inden for det vi kalder forventelige velfærdsgoder, bl.a. skoler og sundhed, kan man selvfølelig kun gisne om. Men som frivillig hos Ungdommens Røde Kors har jeg mine bekymringer for udfaldet af det videre forløb i arbejdsgruppen og det fremtidige, frivillige Danmark. Lad mig komme med et eksempel. Dynamo: Et projekt med hjertet Til dagligt har jeg et meget stressende arbejde som så mange andre danskere. Jeg arbejder som digital strateg hos et af Danmarks største reklamebureauer. Jeg elsker mit arbejde, og jeg er god til det. Men jeg har også altid haft lyst til at gøre en forskel for andre end mig selv. Derfor kontaktede jeg Ungdommens Røde Kors. På Twitter havde jeg hørt om deres projekt Dynamo, hvor andre voksne som jeg selv bliver parret med en ung fra et udsat område. Vi skal vejlede dem i forhold til uddannelse og arbejde, så de forhåbentlig kan tage de rigtige beslutninger. Jeg elsker at være mentor for min 13-årige mentee, Hassan. Han er en dreng med drømme. Den anden dag gik vi en lang tur på Langelinje og spise en is i solen. Vi gik i tre timer. Han fortalte , at han ønsker sig en stor bil, når han bliver voksen, og at han gerne vil ha’ et stort hus. Jeg fortalte ham, at så skulle han jo arbejde meget og tjene mange penge, så den drøm kunne gå i opfyldelse. Det fik ham til at tænke, hvorfor han efterfølgende sagde: ”Det kan godt være, jeg ikke drømmer om det alligevel”. Det var fantastisk! Jeg blev helt glad indeni. Jeg følte mig utroligt privilegeret, at jeg kan være der for Hassan, og at jeg kan være den, han vender og drejer ting med. En han kan betro sig til og være ven med. En han tør åbne sig på for. Det er vigtigt at han får andre perspektiver på tingene, end bare dem, han får i det udsatte område, hvor han bor. Men det kræver også meget at være der for ham. Først og fremmest, at man har hjertet med. Og at man har overskud og omtanke. Frivillighed med omtanke Med andre ord så kræver det meget af én at være frivillig, som jeg. Man skal ville det. Derfor har jeg en bøn til jer, kære politikere, når I udformer det endelige charter. Fokus må aldrig blive, hvilke foranstaltninger kan vi anrette, som fremmer den fremtidige frivillighed i Danmark. Fx give penge til nystartede, velmende projekter i lokal områder med rund hånd og tro, at det så vil aflaste andre velfærdsopgaver, som I har skåret ned på i forhold til bevillinger. At lukke huller på den måde og
effektivisere og optimere samfundet på den måde er ikke hensigtsmæssigt. At sætte bureaukratiet i gang for at kunne sætte frivilligheden i gang, om man så må sige. Outputtet skal ikke være at sparre penge og få danskerne til at arbejde gratis. Men outputtet skal være glæden ved at hjælpe andre mennesker i fællesskab. Det er her fokus skal ligge. En anden vigtig pointe er, at I ikke kan presse folk til at blive frivillige, I kan fx ikke gøre det op i kroner og øje og give dem, der bliver frivillige nogle skattefordele. Man skal blive frivillig, hvis man vil gøre det af frivillighedens skyld. Man skal heller ikke føle at det er en borgerpligt at være frivillig. Jeg håber heller ikke at I ser det nye frivilligcharter som en nem måde at sparre penge på eller en måde at få løst samfundsmæssige opgaver på med frivillige hænder. Flere af de frivillige mentorer jeg møder går op i det at være frivillige, og nogle af dem ser det at være mentor for en mentee som noget at kæmpe for. De vil gøre noget for den person – de vil ændre ham eller hende til det bedre. Det er noget, vi skal værne om. En egenskab og en dynamik som vi skal bibeholde i det frivillige arbejde og hos de frivillige. I det frivillige arbejde opstår der en fantastisk dynamik. En social dynamik. Man snakker sammen med andre og får et fællesskab, og vi kæmper for en fælles sag. Hvis vi ikke bibeholder den dynamik og tilgang til det frivillige arbejde, så dør den egenskab og kraft som foreningslivet har. Jeg er ikke frivillig, fordi jeg gerne vil være en god samfundsborger eller hjælpe samfundet med at effektivisere og sparre penge. Jeg er frivillig, fordi jeg gerne vil hjælpe Hassan og blive klogere på mig selv.