Flirtens 5 Grundregler

Page 1


Flirtens 5 Grundregler

I N D H O L D : Intro …..............................................................s. 01 Regel #1 Flirt er et sprog, ikke et skillset ........s. 02 Regel #2 Vær tilstede …........................…........s. 06 Regel #3 Vær uhøjtidelig …..............................s. 08 Regel #4 Keep it flowing …...............................s. 15 Regel #5 Hold kontakten …...............................s. 19

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010


Flirtens 5 Grundregler

Tak fordi du valgte at downloade “Flirtens 5 Grundregler”. Ebogen her – ok, man kan strengt taget ikke kalde 24866 tegn for en BOG .. men så siderne her da, indeholder en god opsummering for dig der allerede er godt på vej til at blive en mester i at flirte. Og for dig der kun lige er begyndt at komme i gang med at dyppe fingre og tæer i det forunderlige univers af forførelse og forståelse for social dynamik, får du her en god basisforståelse for flirtens anatomi. Har du downloadet ”Flirtens 5 Grundregler” fra min hjemmeside, er du allerede tilmeldt mit nyhedsbrev, hvis ikke - så kommer du på mailinglisten ved at gå ind på www.undercovercoaching.com under ”contact” finder du en formular du kan udfylde ligeså fyldestgørende som du har lyst til. Og du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål til mig via contact@undercover-coaching.com. Jeg læser alle emails, og svarer som oftest indenfor 3-4 dage.

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

1


Flirtens 5 Grundregler

Regel # 1 Flirt er et sprog – ikke et skillset. Selvfølgelig er det at mestre sproget, en form for “skill”. Men når jeg lægger vægt på, at flirt i sig sig ikke er en ”skill” - så er det for at påvirke dig til at tænke. På en ny måde. ”Regel # 1” er dit MINDSET. Mindset skal her blot forstås som det perspektiv du anvender på det område du gerne vil forbedre dine færdigheder i. Hvorfor er det rette mindset vigtigt ? Fordi dit mindset er det som afgør hvilken serie af handlinger du vælger (=action). Dine handlinger afgør hvilke resultater du opnår – hvilket igen påvirker de overbevisninger (=beliefs) du har. Synes du at det er sværere end det burde være, det at holde en samtale i gang – har du meget sandsynligt et belief der hedder ”det er svært at holde en samtale igang”. Dette belief – eller denne overbevisning – ændres til ”det er nemt at holde en samtale igang” efterhånden som de resultater du får, som direkte funktion af en ændring i dine handlinger. Gør ting på en anden måde end du plejer, og du opnår andre resultater end dem du har været vant til. Det er imidlertid ikke voldsomt kompliceret at gøre ting på en ny måde – men det kræver, at du erstatter en gammel vane med en ny. Og selvfølgelig, ikke nøjes med at tænke på det – men rent faktisk GØR det. ”Canned routines” kan her være en god krykke.

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

2


Flirtens 5 Grundregler

At spørge nogen, hvem de mon tror lyver mest – mænd eller kvinder, er en nær 100% sikker måde at starte en samtale på. At holde den i gang – kræver lidt mere, end bare at stille et indledende spørgsmål … Men egentlig ikke meget. Hvis du tænker på sociale færdigheder som et sæt af ”teknikker”, eller rutiner som du enten kan være ”god” eller ”dårlig” til – så bliver det jævnt meget op ad bakke. Det duer ikke i det lange løb. Fordi nogle gange ”virker” en rutine. Andre gange virker den ikke. I stedet vil jeg opfordre dig til at begynde at lære at se ”koden” bag de rutiner og teknikker som du sikkert allerede har samlet, afprøvet og haft en vis succes ud af at bruge. Når du hører nogen tale et sprog du ikke kender – lyder det som en lang række mere eller mindre mystisk mumlen af lyde og pauser. Måske genkender du et enkelt ord hist og pist, men overordnet set, kan du ikke høre hvor det ene ord ender, og det næste begynder. På samme måde med flirt og forførelse. Du kan sidde og se på to mennesker der lige har mødt hinanden, og nu taler sammen om vind og vejr – pludselig kysser de – og hvad fanden skete der lige der ? Kom der en enhjørning forbi og dryssede magisk romancestøv ned over dem ? Sandsynligheden (givet at sandsynligheden for at spotte en enhjørning uden at være nævneværdigt påvirket af euforiserende stoffer er 1:42 000 000 ) taler for, at det nærmere var et spørgsmål om, at du bare ikke forstod det sprog der blev talt. I tilstrækkelig høj grad til, at du havde set det komme. At lære at flirte – eller bare blive endnu bedre til at flirte – er ligesom at lære et hvilket som helst andet sprog. Med den undtagelse, at du her ikke behøver at terpe verbers bøjninger i én lang uendelighed, førend du kan begynde at tale sproget. ( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

3


Flirtens 5 Grundregler

Du behøver heller ikke at kende alle de uregelmæssige bøjningsformer for at kunne gøre dig forståelig overfor andre. Og du behøver slet ikke have et arsenal af adjektiver på sytten stavelser, for at kunne forstå bare halvdelen af, hvad hende / ham der står overfor dig er i gang med at fortælle dig … Men du er nødt til at kende grundreglerne, hvis du vil mestre flirten som den kunstform flirt også er …

Hvordan lærer du bedst et nyt sprog ? Lad os sige, at du gerne ville være bedre til fransk (tøhø)… Bliver du det ved at sidde derhjemme og terpe grammatik – eller ville det være smartere at tage til Paris og bo der et år ? Kunne tre måneder, hvor du var omgivet af fransk-talende franske franskmænd og kvinder så du havde konstant fransk i ørerne gøre dig bare nogenlunde i stand til at bestille en baguette ? Sandsynligvis. Når man er opslugt i en kultur og omgivet af et sprog konstant, begynder koden for sproget jo lige så stille at lagre sig i éns bevidsthed. Lidt basal grammatisk viden er dog det bedste udgangspunkt. Fx er det ret smart at have i hvert fald ordene for ”du”, ”jeg” og ”vi” på plads. Og det er også godt at vide, hvordan man udtrykker retninger og bevægelser. Såsom gå, stå og ligge … En håndfuld adjektiver er også ret handy – fx varm, våd, hård, stiv og fugtig. På samme måde er det med flirt – med den forskel, at du reelt set allerede kan den ”grundlæggende grammatik”. Tænk over det:

Du bruger jo ORD og non-verbal kommunikation hver eneste dag. Så for at blive en mester i at flirte, behøver du intet andet end det du allerede har, og det du allerede gør. Og med stor sandsynlighed, både har gjort – og ikke gjort. Bare uden at være 100% bevidst om det. ( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

4


Flirtens 5 Grundregler

Tænk på følgende, som dit grundlæggende framework for at lære at blive en mester i kunsten at flirte ….

• Der er ingen ”magiske” rutiner. • Der er kun VALG af ORD og HANDLINGER.

Og den virkelig gode nyhed: Du behøver ikke at være verdensmester i disciplinen ”flirtende smalltalk” for at kunne forføre – du behøver blot at være bedre end gennemsnittet. Eller – bedre end ”konkurrenterne” ...

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

5


Flirtens 5 Grundregler

Regel # 2 Vær tilstede. For at en flirt kan blive til, må du være tilstede i nuet. I skrivende stund, har jeg netop overhørt følgende ordveksling blandt to fyre der sidder ved cafébordet et par meter væk: A: fuck hun var jo vild med dig ! B: hvad snakker du om – hun gik jo ? A: hun flirtede totalt med dig ! B: ?? det lagde jeg altså ikke rigtig mærke til … jeg tænkte mere på, om hendes veninde var ledig ... Nu havde jeg tilfældigvis (ok, ikke så tilfældigt) iagttaget det der gik forud, og ham den første havde set 100% rigtigt. Pigen der lige er gået, flirtede pænt meget. Eller rettere – hun gjorde alt hvad hun kunne, for at fyr nr.2 skulle tage de bolde op, som hun kastede til ham. Desværre magtede han ikke helt at gribe dem. Endsige begynde at kaste dem tilbage. Hvis nu fyr nr.2 ikke havde været så travlt optaget af, hvorvidt pige nr.1 var ”optaget” eller ”ledig” så havde han som minimum haft én pige han ville have kunnet flirtet videre med. Nu var de begge to gået. Nåja – måske var han slet ikke interesseret i pige nr. 1. Men nogle gange går vejen til den ene gennem den anden, så at ignorere den ene, fordi man hellere vil have den anden, er kun sjældent den bedste strategi.

At være tilstede handler i høj grad om at være i NUET. Fyren her, kunne jo altid senere have fundet ud af, hvorvidt veninden var ”ledig” eller ej. I første omgang handler det jo om at få skabt en forbindelse.

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

6


Flirtens 5 Grundregler

Så hvordan er man tilstede i nuet ? Ganske simpelt: Ved at bruge sine fem sanser:

Læg mærke til dine omgivelser.

SE.

Observér.

Træn dit periferi-syn.

Lyt til hvad andre taler om.

Hvordan de taler: Tonalitet. Pauser. Tempo. Betoning.

Læg mærke til andre menneskers kropssprog – både når du taler med dem, når du bare lytter til dem og generelt når du bare er ude hvor der er andre mennesker.

Læg mærke til lyde, lugte, former, farver – ALT.

Sæt ord på det du oplever.

Bonus-effekten er, at det er utroligt svært at holde den indre dialog (”hvad-skal-jeg-sigesagde-jeg-det-rigtige-hvad-er-det-bedste-at-svare-her-hvordan-undgår-jeg …”)kørende, når du er 100% fokuseret på alt det der sker omkring dig.

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

7


Flirtens 5 Grundregler

Regel # 3 Vær uhøjtidelig ! At holde samtalen let OG flirtende, er tildels et spørgsmål om at mestre helt basal samtaleteknik – eller ”konversations-kunst”, samtidig med at du fletter let seksuelt ladede elementer ind i samtalen. Her gennemgår jeg kort et par grundregler. Det handler om at FORSTÅ og MISforstå. Uhøjtidelighed betyder her: Det modsatte af, at tale for meget og for længe om tunge og dybe emner. Den slags kan altid komme senere, når man kender hinanden bedre. Og selv i et forhold, hvor man kender hinanden godt og har været sammen længe, skal der også være plads til de lette løse, fjollede og flirtende samtaler. Jeg kunne også have kaldt regel # 3 for ”Have FUN”. Men strengt taget siger ”have FUN” ikke ret meget om, hvad der KONKRET skal til, for at få samtalen til at flyde. Fx kan du have det fantastisk sjovt med at stå og fortælle 14 af dine absolutte ynglingsjokes. Men det kommer der sjældent megen dialog ud af. Der er en hårfin balance mellem at være sjov at være sammen med. Og så bare at være en gøgler ... ( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

8


Flirtens 5 Grundregler

At være uhøjtidelig handler både om emnerne der vælges – og om den helt konkrete syntaks i samtalen. Når vi flirter, er samtalen kendetegnet ved hurtige emneskift. Der væves emner ind og ud mellem hinanden. Vi bliver ikke hængede ved det samme emne ret længe ad gangen, førend der gribes et nyt. En måde at holde samtalen kørende på, er ved at stille åbne spørgsmål - En måde at holde samtalen LET på, er ved at stille korte åbne spørgsmål. Målet er her, at gøre det NEMT for den anden, at deltage i dialogen. Sat lidt firkantet op: Lukkede spørgsmål (dem du kun kan svare ja eller nej til) gør det svært for modparten at deltage i dialogen. ”Kommer du tit her ?” er det klassiske dårlige eksempel på en dårlig ”pick-up line”. Den er primært dårlig, fordi den på ingen måde åbner en dialog. Du kan jo kun svare enten JA eller NEJ. Åbne spørgsmål, gør det nemmere for den anden at tale med dig. Åbne spørgsmål viser interesse og nysgerrighed. Åbne spørgsmål giver umiddelbart mere information end lukkede spørgsmål. Korte spørgsmål, giver mulighed for at følge hurtigt op på de forskellige emner i samtalen. Og skifte emnet, når man hellere vil åbne en ny tråd. Åbne spørgsmål kaldes også hv-spørgsmål. Alt der indledes med enten: •

Hvad

Hvor

Hvem

Hvilken

Hvorfor

Hvordan

Hvorlænge ( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

9


Flirtens 5 Grundregler

Key = Korte, åbne spørgsmål. Som selvfølgelig, som udgangspunkt, skal være ”nemme” at svare på. ”Hvorfor læser du biokemi” er fx et spørgsmål, som kræver at der tænkes … længe. Det er et MEGET åbent spørgsmål. ”Hvornår vidste du, at du ville være biokemiker ?” er derimod noget nemmere at komme med et svar på, der ikke kræver alenlange udredninger. Men derfor kan den anden jo sagtens kaste sig ud i en længere historie der starter ved ”dengang jeg var 10” og først slutter ved ”-og så i går ….” medmindre du sørger for, at det bliver ved med at være en dialog. Modsat en monolog = En enetale. De fleste mennesker bliver ved med at snakke, når de er nervøse. Vær opmærksom på, at din flirt hurtigt kan blive til ensidig monolog, hvis ikke du styrer samtalen. En måde at sørge for, at samtalen holdes let og flydende, er ved at bounce fra det ene emne til det næste. Og frem og tilbage mellem de emner der er i spil. Ind og ud mellem de enkelte emne-tråde ..

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

10


Flirtens 5 Grundregler

Helt konkret: Når den ene stiller et spørgsmål – så følges svaret op med et modspørgsmål. Spørgsmål => respons / kommentar => spørgsmål / kommentar => etc. Man kommenterer måske lige svaret – og stiller et opfølgende spørgsmål. Spørgsmålet kan være retorisk, det kan være ledende eller det kan være helt åbent. Det opfølgende spørgsmål behøver ikke at være et, der borer dybere ned i emnet, det kan sagtens være et spørgsmål der spreder emnet videre ud. Det kan være fjollet, såvel som fuldstændigt random. Random er alt andet end ”seriøst”. Jeg vil gå så vidt som til at sige – jo mere randomness, jo bedre. Fx: ”Biokemi – er det der hvor man kigger på hajers brug af EPO ?”

Flertydningens kunst. På det indholdsmæssige niveau, dvs når vi kigger på de ord der bruges, er der i den flirtende samtale bunkevis af double éntendres = dobbeltydigheder. Nogle gange er diskrete antydninger – fx via tonalitet og den nonverbale kommunikation (læs: berøring) nok, til at slå en mere eksplicit seksuel tone an. Andre gange må der mere bastante hentydninger til, for at sætte rammen. Key i den flirtende dialog er, at det aldrig bliver lummert eller FOR meget. Selvfølgelig kan man køre en flirtende samtale direkte over i decideret dirty-talk. Men det er en helt anden snak … Kunsten at flirte, er i høj grad et spørgsmål om at mestre antydningens kunst. Dvs at lade ting være usagte – og lade en del af meningen være op til modtageren. Det er en måde at øge spændingen på.

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

11


Flirtens 5 Grundregler

Det kræver ikke andet, end at være bevidst om hvordan ord kan forstås – og ”misforstås”. Når man nu kan sige ”lækker sax” (udtales ”sex” ) i stedet for ”jazz” … eller man kan tale om hvordan en stiv whiskey bare er det bedste at varme sig på, når man har stået på ski hele dagen og er blevet godt våd af al det sne … kan man jo ligeså godt gøre dét. Man kan calle den anden på, at hun sagde hvor hårdt bundet op hun var på arbejde, eller man kan tale om den middag man lige har spist, som om den var det bedste sex man nogensinde har haft …Adjektiver – tillægsord, er dine bedste venner når det handler om at skabe billeder for den andens indre nethinde.

Her er en lille øvelse: Kig på disse tre billeder her, og se hvor mange tillægsord du kan komme på, for at beskrive billedet. Bedre endnu: Hvis du KUN måtte bruge tillægsord – hvordan ville du så beskrive billedet, for én som ikke kunne se det ?

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

12


Flirtens 5 Grundregler

Meta-for hvad ? At mestre kunsten at flirte OG forføre, handler også om at vide, hvordan metaforer fungerer. Metaforer er pr. definition flertydige. Vi bruger alle metaforer, mere eller mindre bevidst, i daglig tale. Metaforer er sprogbilleder. Ordsprog og talemåder er gode eksempler, tænk fx på vendingen ”at finde en nål i en høstak”, ”en storm i et glas vand” eller ”at skyde gråspurve med kanoner”. Vi ved præcis hvad der menes, fordi billedet er tydeligt. Lyt til hvilke sproglige billeder andre bruger, når de taler. Nogle mennesker har et blomstrende og frodigt sprog, mens andre udtaler sig mere nøgternt og afmålt. Gæt selv, hvem der er bedst til at flirte ... En ting er at vide hvad en metafor, eller et sprogbillede er – noget andet er at kunne anvende ord til at skabe billeder hos modtageren, der griber ned i modtagerens dybere følelser og giver vedkommende lyst til at udforske sine fantasier med dig. Når jeg siger ”dybere følelser” mener jeg naturligvis de følelser, oplevelser og sensationer der er forbundet med sex, romantik, drømme, playfulness og passion. Du kan således tale om dine fremtidsambitioner på en måde der formidler essensen af dét du er passioneret omkring. Eller du kan tørt og afmålt konstatere hvilke karriemål du har for det nye år. Gæt selv, hvad der er mere forførende ... Du kan tale om barndomsminder på en måde der formidler essensen af eventyrlyst, oplevelsen af at glemme tid og sted fordi man var fuldstændigt oplslugt af den leg man lige havde opfundet sammen med sin bedste ven.

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

13


Flirtens 5 Grundregler

Du kan endda tale om noget så banalt som vejret på en praktisk, konkret og umådeligt tør og støvet måde. Eller du kan tale om vejret på en varm, flydende og sensuel måde. Igen handler det om de ord du vælger – og essentielt set, om hvor god du er til at formidle en oplevelse / følelse. Og i bund og grund; det du sanser …

Selvfølgelig handler det i høj grad også om den non-verbale kommunikation. Når jeg lægger så stor vægt på det sprogtlig/verbale, er det ikke for at underkende vigtigheden af den non-verbale kommunikation. Nonverbal kommunikation er vigtig. Smil, berøring og et afslappet kropssprog er key. Men at kunne se afslappet dominant ud, og smile frækt – nytter ikke ret meget, hvis du ikke kan føre en samtale videre end til ”hej”. Undtaget selvfølgelig på clubscenen, hvor størsteparten af din flirtende kommunikation er nødt til at være nonverbal, af den simple årsag, at ingen reelt set kan høre hvad den anden siger …

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

14


Flirtens 5 Grundregler

Regel # 4 Keep it flowing ... Samtaler er ikke statiske – samtaler er dynamiske. Som oftest tænker vi ikke over, hvad det er der KONKRET sker, når en samtale har været god. ”Det skete bare”. Eller vi siger at: ”der var bare virkelig god kemi”. Men ligesom med al anden kemi, er der en formel. En af de ting der kendetegner en virkelig god flirtende samtale, er at vi ikke har lyst til, at den stopper. Det er som om, vi bare kunne være blevet ved og ved og ved hele natten indtil morgenen efter … Når samtaler går i stå, eller en flirt bare ikke ”kommer videre”, er det ofte fordi samtalen er ”strandet” i en blindgyde. Man er måske blevet ved at trampe rundt i det samme emne, indtil ingen kan ”finde på mere at sige”, eller man har blot stået og gloet alle mulige andre steder hen, end på hende/ham man talte med. Og derved ikke rigtig haft fokus på samtalen. Når vi indledningsvist føler en ”gnist” med den anden person, må der hele tiden pustes til ilden – der skal eskaleres, ellers dør gnisten. Hvis vi søger at holde samtalen på samme ”niveau” som der hvor den startede, dør den ud. En virkelig god flirt kører lidt som en rutchebanetur – der er passion og intensitet - der er indlevelse og pauser – der er overflade og dybde. Nogle gange er der dybde i overfladen. Der veksles i energiniveau og fokus på hhv. den anden og omgivelserne. Der veksles mellem emner – dybe, lette, fjollede, seksuelt ladede, intime, faktuelle, emotionelle etc.

Kodeordet er AFVEKSLING. ( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

15


Flirtens 5 Grundregler

Hvad er det, der konkret sker i denne form for interaktion ? Magi ? Ikke rigtigt. Kigger vi på strukturen i denne type samtale – jamen så er det intet andet, end at de emner der berøres, ikke ”afsluttes”. Eller rettere – emnerne når ikke at blive udtømte, inden der introduceres et nyt emne, eller der bounces tilbage til et tidligere berørt emne. Kigger vi nærmere på strukturen i den flirtende dialog (og ja, jeg har nørdet igennem adskillige transkriptioner af samtaler i tidens løb ) er der en række klare mønstre. En af de ting der kendetegner den flirtende dialog er det vi bare kan kalde ”overlap” - i daglig tale kalder vi det ”at tale i munden på hinanden”, eller at der er ”afbrydelser”. Det der sker, når to mennesker er ivrige efter at lære hinanden at kende, er jo præcis dét. IMENS man taler, kører den nonverbale kommunikation. Men man taler – ivrigt. Og det betyder, at der afbrydes når den ene eller anden kommer i tanke om noget, der er interessant. Eller ”apropos”. Som i ”sjovt du nævner skiture – det minder mig om dengang jeg ...” En anekdote påbegyndes, og den bliver måske afbrudt midtvejs af en tanke fra den anden … ”Har du nogensinde tænkt på – hvorfor hedder det egentlig grøn, blå, rød og sort piste ? Hvorfor er der ikke nogen gul eller orange ?” osv. Uddybninger af svar lov til at stå og flagre – spørgsmål der lå lige for, nåede ikke at blive spurgt osv. Historier der kun når ”halvvejs” inden de afbrydes af enten den anden, eller bare en ny historie … Bevidsheden om denne lille ting alene, gør en gigantisk forskel, i måden at føre samtaler på. I stedet for at lade samtalen dø ud, fordi det emne der tales om er udtømt – fokuser på at holde samtalen levende, ved hele tiden at inddrage nye aspekter af emnet,

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

16


Flirtens 5 Grundregler

eller blot associere frit til andre emner. De nødvendige skridt der skal til for at eskalere interaktionen, sker sammenhængende.

Vi kalder det også ”flow” eller at ”være i rapport”. Se forskellen på følgende tre simple eksempler på afslutningen af en dialog: eksempel A X: ..og så har jeg jo arbejdet ved Novo siden september, så der er ikke blevet tid til så mange ture i byen, som dengang jeg studerede. Y: nej det kender jeg godt – hehe. X: plejede ellers at komme en del på LaFontaine og høre jazz. Y: cool, jeg kommer selv en del på JazzHouse X: der er også rart Y: helt sikkert X: ja Y: nåmen …. det var hyggeligt at møde dig ! X: ja i lige måde .. eksempel B X: ..og så har jeg jo arbejdet ved Novo siden september, så der er ikke blevet tid til så mange ture i byen, som dengang jeg studerede. Y: nej det kender jeg godt – hehe. X: plejede ellers at komme en del på LaFontaine og høre jazz. Y: cool, jeg kommer selv en del på JazzHouse X: forresten … tænkte på, om ikke jeg eventuelt kunne få dit nummer, så kunne vi måske skrives ved en dag – altså hvis du har lyst ? Y: ja jeg har godtnok meget travlt for tiden, men jo … – vi kan da skrives ved på et tidspunkt ...

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

17


Flirtens 5 Grundregler

Og så: eksempel C X: … så jeg har skåret en del ned på byturene, men her næste fredag skal jeg ned på LaFontaine og høre noget lækker sax ! Y: orv det lyder hyggeligt ! X: ja det plejer at være virkelig rart – hør, giv mig lige dit nummer, så kan du skrive hvis du har lyst til at tage med ? I eksempel A går samtalen i stå, fordi de oplysninger der gives, ikke rigtig bruges til noget. I eksempel B, bliver oplysningen om, at den anden også holder af jazz – brugt til en noget vag invitation til at mødes igen. Som bliver mødt med en ligeså vag accept af tilbuddet. Derfor er måden der inviteres på i eksempel C bedre:

For det første fordi den er KLAR.

Der inviteres konkret til et konkret event på et konkret tidspunkt.

For det andet fordi den kommer som en apropos.

Altså et naturligt led i samtalen. Når en invitation til at mødes senere – eller bare ringes ved, så man kan aftale at mødes senere – kommer som en apropos på det der lige er blevet sagt …er det kun sjældent, at invitationen ikke bliver accepteret. Nåja – og læg i øvrigt mærke til formuleringen af ”giv mig dit nummer … så kan ..”

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

18


Flirtens 5 Grundregler

Regel # 5 Hold kontakten Når vi flirter, har vi selvfølgelig fokus på den person vi flirter med. Det er ikke ensbetydende med at vi så står og glor ind i skærmen på den anden person konstant. Men ca 2/3 dele af tiden, holdes øjenkontakten med den anden. Hvad så med den sidste trediedel ? Her kan man flytte fokus til omgivelserne. Kommentere på dem. Henlede den andens opmærksomhed, på noget af det der sker omkring én. Eller bare snakke med andre i gruppen, hvis man er blandt andre. At holde kontakt er også rent fysisk. Når vi flirter, strejfer hænder naturligt hinanden. Det er unaturligt, i en flirt – IKKE at røre ved hinanden. Eller vi sidder / står indenfor ”intim-zonen”. Det kan være, at en historie eller anekdote illustreres ved at der gestikuleres med store armbevægelser. På denne måde mindskes jo også den rent fysiske afstand til den anden – man ”rækker ud” efter den anden. Læg mærke til pauserne. Pauser – stilhed – skaber plads til at den anden kan mærke efter, selv ”fylde hullerne ud”. I forhold til de ting der er forblevet usagte. De ting den ene overvejer at spørge om, men ikke er helt sikker på om han/hun vil afsløre på nuværende tidspunkt.

Pauser og små søer af stilhed skaber tension. Spænding. ( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

19


Flirtens 5 Grundregler

Prøv – at holde øjenkontakten 2-3 sekunder længere end du plejer – næste gang du står midt i en samtale med én du føler dig seksuelt tiltrukket af. Observér hvad der sker. Hvilken forskel det gør. Og er samtalen interesant nok – er der tilstrækkelig ”kemi” til at vi har mere lyst til at samtalen fortsætter, enten et andet sted, på et andet tidspunkt – eller på et andet sted på et andet tidspunkt … hvad skal der til, for at det så sker ? Ikke andet, end at den ene eller anden tager initiativet til at fortsætte flirten. Nogen skal komme med en invitation. Og ja, der er altid en mulighed for, at invitationen afslås. Men den sikreste måde at sørge for, at samtalen IKKE forsætter – er at undlade at invitere til videre interaktion. Så det kan man jo altid vælge at lade være med … Som nævnt i ”regel #4 – keep it flowing” er der forskellige måder at invitere på. Nogle er bedre end andre – som udgangspunkt; jo mere klart jo bedre. Det handler om at gøre det NEMT for den anden …at sige ja. Så kan man altid begynde at lege med ”push/pull” og sætte små retoriske fælder for den anden, bare fordi det er sjovt. Opstille rollespil og hoops, lege med coldreading, magic tricks, jokestacking og hvad har vi ellers af gøgl, gak og spas med bjælder på. Men helt grundlæggende handler samtaleteknik, hvadenten du vil bruge det til at blive en mester i at flirte & forføre - eller du bare gerne vil kunne tale med hvem som helst, hvor som helst om hvad ( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

20


Flirtens 5 Grundregler

som helst. Til familiefesten, i klassen, til receptionen på arbejdet eller i bussen på en kold decemberdag - om at være virkelig god til ”the basic stuff”. At kende reglerne, så du ved hvordan du bryder dem rigtigt ...

Vil du vide mere ? Kig forbi http://www.undercover-coaching.com/ under “events” for at se hvornår jeg næste gang afholder workshop i flirtende smalltalk og andre forførelse- og social dynamik relaterede emner et sted i nærheden af dig.

( c ) CM. Cooper / www.undercover-coaching.com 2010

21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.