SKnyt 2 - 2011 by CO-Sea

Marinekonstabelgruppens fagblad 14. årgang nr. 2 - april 2011

nyt

fotoserie

En tur på Kastellet og

side

Forsvarets Bibliotek

Velkommen til SK's kongres d. 31. maj 2011 på Sjællands Odde

i dette nummer:

leder & side

møde i oao folkekøkkenet jubilar – 40 år værnefodtøj SK-stafetten ...og meget mere

vi tør det – vi gør det

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

nyt

___________Indhold___________ Leder

----

Forsvarets Bibliotek

----

Møde i OAO

----

Det Maritime Folkekøkken

----

Jubilar

----

ansvarshavende redaktør Bjarne Krogh-Pedersen bkp@maks.dk T-tlf.: 99 22 11 08 Mobil: 40 75 35 15

Værnefodtøj

----

Fødevarer, kabys og mandskab

----

Beri-beri tog dem

----

informationsmedarbejder Anja Poulsen ap@maks.dk Tlf.: 36 36 55 87

SK-stafetten med Bent Bøgsted

----

Indkaldelse til Kongres

----

Indmeldelse

----

Tillidsmænd og kontaktpersoner

----

Praktiske oplysninger om forsikring ----

Marinekonstabelgruppens fagblad

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13 - 2610 Rødovre Telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 Fax: 36 36 55 80 sk-nyt@maks.dk www.maks.dk

informationsmedarbejder Bjarne Mørup Olsen bmo@maks.dk Tlf.: 36 36 55 95

informationsmedarbejder Hans Philipsen hp@maks.dk Mobil: 20 10 56 16 informationsmedarbejder Kaj Friborg kf@maks.dk Tj-tlf.: 89 25 52 91 Mobil: 40 58 81 80

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85

Husk at melde adresseændring til SK.

__________________________

Layout Anja Poulsen Tryk Specialtrykkeriet Viborg Oplag Ca. 1.200 Næste nummer Udkommer 16. juni 2011 Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde 25. eller efter aftale. Indlæg, forslag m.v. sendes til SK's adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SK’s officielle holdning, bortset fra lederen. Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder, med mindre andet er aftalt. Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse. Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse. Alle fagblade lægges på SK’s hjemmeside - www.maks.dk -

ISSN 1601-3204

nyt Fotografer: P.S. Lynge, Anja, Arkiver

Annoncepriser:

1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 1/2 side kr. 2.000 inkl. moms 1/4 side kr. 1.200 inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

Leder

Kongres 2011

af formand Bjarne Krogh-Pedersen

Søværnets Konstabelforening afholder ordinær kongres i år. Det er jo en ung forening, vi har, så kongressen er blot den syvende i rækken af ordinære kongresser.

af stor betydning, at vore tillidsfolk møder talstærkt op til kongressen, så beslutningsgrundlaget bliver så bredt som muligt.

Kongressen er det sted, hvor de store linjer for foreningens virksomhed trækkes op, hvor de grundlæggende forandringer besluttes, hvor ændringer i foreningens vedtægter forhandles – og stemmes – på plads, hvor økonomien i form af regnskaber og budgetter vedtages og det forum, hvor der foretages valg til bestyrelse m.v. Det er med andre ord en vigtig sag og samtidig en unik mulighed til at præge foreningens fremtidige holdninger, arbejdsform, prioriteringer og virksomhed i øvrigt.

Jeg ved dog, at udviklingen i forsvaret gør, at vore vedtægter skal justeres, og at bestyrelsen derfor fremlægger et forslag til vedtægtsændring. Jeg ved også, at der er behov for et – eller et par – nye ansigter i bestyrelsen, så også her er der begrundelser nok for vore tillidsmænd til at møde frem på kongressen.

Kongressen er det sted, hvor den enkelte tillidsmand som kongresdelegeret har allermest indflydelse på sine relationer til fagforeningen i hverdagen, og det er igennem tillidsmanden, at det enkelte medlem kan øve indflydelse og være medbestemmende om hvad der sker i vores egen faglige organisation. Og hvad besluttes der så? Hvis vi ser tilbage på vores seneste kongres i maj 2009 er den mest vidtrækkende af de beslutninger, der dengang blev taget, den at vi ville søge om optagelse i Centralorganisationen Søfart, i daglig tale CO-Søfart. Her blev vi modtaget med åbne arme, endda så vidt, at vi takkede ja til et integreret samarbejde, der indebar bofællesskab, fælles bogholderi, fagligt fællesskab, juridisk bistand o.m.a. Hvis kongressen for to år siden havde besluttet anderledes, kan man kun gisne om, hvordan SK havde set ud i dag. For mig er det et skoleeksempel på, hvor stor og vital betydning det har at stemme ”rigtigt” til kongressen og hvor nødvendigt det er, at de kongresdelegerede er klædt ordentligt på hjemmefra til at turde tage de nødvendige beslutninger.

Hvis det enkelte medlem af SK ønsker indflydelse på sin egen fagforening og ønsker at være medbestemmende om det, der sker eller hvem, der skal sidde i foreningens bestyrelse, er det nødvendigt at presse på overfor tillidsmanden og få ham – eller hende – til at møde op og fremføre sin sag eller stemme, som medlemmerne ønsker. Og møder man ikke op, har man ingen indflydelse, sådan er det! Søværnets Konstabelforening er medlemmernes egen fagforening, så det bør til enhver tid være medlemmernes holdninger, der gøres til foreningens holdninger, medlemmernes mærkesager, der gøres til foreningens mærkesager og medlemmernes synspunkter, der gøres til foreningens synspunkter. Men for at dette skal fungere, er det nødvendigt, at tillidsfolkene møder talstærkt frem på kongressen og fremfører de holdninger og synspunkter, som medlemmerne har og fremmer de sager, som medlemmerne ønsker skal nyde fremme. Først herigennem virker medlemsdemokratiet fuldt ud, og først herigennem er foreningens bestyrelse sikker på, at den kører i den retning og i det tempo, som medlemmerne ønsker. Vel mødt til Søværnets Konstabelforenings 7. ordinære kongres den 31. maj 2011.

Søværnets Konstabelforening har som motto: Vi tør det – vi gør det. Og at man træffer de nødvendige valg og beslutter det, der er nødvendigt at beslutte, er netop i ånden af vort motto, - vi har modet til at beslutte det rigtige, det nødvendige – og vi gør det! Hvilke emner, der fremsendes til beslutning på den kommende kongres, kan jeg af gode grunde ikke vide, eftersom fristen endnu ikke er udløbet for fremsendelse af forslag. Men uanset hvad, der havner på vort bord, vil det være 3

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

Forsvarets Bibliotek D

e higer og søger i gamle bøger… er indledningen til Oehlenschlägers digt fra 1802 efter guldhornene blev stjålet. Ordene var også de første der slog mig, da jeg trådte ind på Forsvarets Bibliotek på Kastellet en forårsdag i marts. I lighed med Guldhornenes betydning for dansk historiefortælling er der også en meget stor del af Danmarks historie gemt på Forsvarets Bibliotek. De ældste bøger i biblioteket er fra 1400-tallet; skrevet over 200 år før det første guldhorn blev fundet igen på en mark ved Møgeltønder i 1639.

Foto: model af fransk krigsskib RICHELIEU - 1939

Tekst og foto: Anja Poulsen

orsvarets Bibliotek huser alle bøger, der før var under det, der hed Marinens Bibliotek. Marinens Bibliotek blev grundlagt i januar 1765 af kong Frederik V som institutionsbibliotek for søværnets officerer og embedsmænd. Biblioteket havde indtil 2009 til huse på Nyholm indtil man besluttede at slå de tre værns-biblioteker sammen. Derfor er det tidligere Det Kongelige Garnisonsbibliotek på Kastellet nu opdelt i tre, hvoraf der er sat en etage af til hvert værn. På en af etagerne finder man faglittere bøger og skrifter, som har med søværnet at gøre.

elve biblioteket er ikke bare hyldemeter af støvede bøger – der er gjort noget for, at det er spændende at gå rundt og kigge. Der opsættes nemlig forskellige udstillinger i montrer, uniformer, modelskibe og –fly, artefakter, tegninger og kort. På etagen, som hører søværnet til, var der på besøgstidspunktet udstillet montrer med gamle, håndtegnede kort samt sirligt udførte tegninger fra kadetelever, som i sin tid havde faget ’tegning’ på skemaet. Her gjaldt det om at gengive våben, uniformer og materiel så nøjagtigt som muligt og det er givetvis en stor fordel for nutidens historikere og andre historieinteresserede. 4

orsvarets Biblioteks store kortsamling råder over kort som kan dateres helt tilbage til 1600- og 1700-tallet og for at udbrede disse korts synlighed, er man gået i gang med at indscanne dem. I det hele taget gør man på biblioteket et stort stykke arbejde for at digitalisere så meget af materialet som muligt, så det kan lade sig gøre at søge efter materiale i et online-katalog. Desuden har ansatte i forsvaret også adgang til elektroniske tidsskrifter via databasen.

iblioteket er åbent for offentligheden og yder også biblioteksstøtte til officersuddannelserne i de tre værn. Desuden er biblioteket meget benyttet af modelbyggere og forskere, der via værkerne i biblioteket kan få et helt autentisk indtryk af de svundne tider i forsvaret.

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

å øverste etage i bygningen er et stort rum ved navn Kornkammeret, der i hine tider blev benyttet som, ja, kornkammer. I dag er rummet indrettet med borde, stole, projektor, lærred og tidsskrifter langs væggene. Her afholdes foredrag og andre aktiviteter. D. 7. april var der foredrag af museumsinspektør ved Frederiksborgmuseet, Thomas Lyngby, som fortalte om ’Danske søhelte som nationale ikoner’ og ligeledes planlægger man fra bibliotekets side at afholde mange af den slags aktiviteter netop for at biblioteket ikke skal ende som en støvet bogsamling, der nemt kan udkonkurreres af andre mere up-todate-aktiviteter. Biblioteket forsøger via disse tematiske udstillinger, foredrag og åbenhed at tiltrække publikum og jeg må sige, at selvom det var første gang, jeg satte mine ben i biblioteket, bliver det nok ikke den sidste… jeg skal da se, hvad de finder på af foredrag og udstillinger næste gang.

Foto: kadetarbejder udført på 'landcadetakademiet' i faget tegning. Tegning af flintlåsmusket og pisol samt attelleripiece, malet i de oldenborgske farver (rød og gul)

iblioteket er åbent alle hverdage fra 10 – 17, så læg vejen forbi. Om ikke andet så bare for at snuse lidt. Der er nok at læse i og se på, hvis man som jeg lader sig imponere og henføre af forestillingen om tidligere tider i marinen. (Se flere fotos fra biblioteket og Kastellet på næste side) Kornkammeret hvor der er tidsskrifter, foredrag og udstillinger Bevæbnet vagt på Kastellets volde

Forsvarets Bibliotek Kastellet 46 2100 København Ø mail: fbib@fak.dk Tlf.: 33 47 95 25

Åbningstider: man. til fre.: kl. 10 – 17 http://forsvaret.dk/FAK/bibliotek Marinens fotoarkiv: http://foto.fak.dk/fotoweb/

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

Flere fotos fra Kastellet og Forsvarets Bibliotek 1: Kastellet set fra oven 2: Det gamle krudthus ligger godt isoleret af voldene 3: Tilhørere i kornkammeret til et foredrag 4: Kastellet er et yndet udflugtsmål, og det forstår man jo, med de omgivelser 5: En af salene i biblioteket. 6: Biblioteket byder også på bøger af nyere dato. 7: En hel flok på udflugt til Katellets volde.

Fotos: 3 og 5 af P.S. Lynge 1 af Forsvarets Fotogalleri Resten af Anja Poulsen

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

OAO’s statslige medlemsorganisationer har afholdt repræsentantskabsmøde, hvor et stort flertal af repræsentantskabet har besluttet at anbefale et ja til forliget mellem CFU og Finansministeriet for overenskomstperioden 2011-2013. Her kan læses en udtalelse fra mødet, hvor SK også deltog.

Et stort flertal af de delegerede på OAO-Stats repræsentantskab den 25. marts 2011 anbefaler medlemmerne at stemme JA til forliget mellem CFU og Finansministeriet for perioden 2011-2013. Fordi forliget skal måles i forhold til de givne omstændigheder. Og set i forhold til det økonomiske baggrundstæppe, så er resultatet det bedst opnåelige. Fordi forliget udmønter 1,48 % i 2011, hvilket betyder, at ”gælden” på reguleringsordningen beta-les, uden at medlemmerne skal gå ned i løn. Fordi forliget giver lønstigninger på 1,7 pct. i 2012, hvilket betyder, at reallønnen i år 2 kan fast-holdes i forhold til de skøn over prisudviklingen, som Finansministeriet har fremlagt. Fordi der ud over de generelle lønstigninger også er nye midler i spil til lokal lønudvikling. Der er forudsat en reststigning på 1,8 pct. til bl.a. lokal lønudvikling. Fordi forliget sikrer fortsat fokus på kompetenceudvikling. Der er afsat 120 mio. kr. til kompeten-ceudvikling i perioden, og OAO har fortsat sit eget kompetenceudvalg, der sikrer en målrettet kompetenceindsats i forhold til OAO’s medlemmer, herunder de kortuddannede.

Fordi det er lykkedes at forhandle acceptable vilkår for tjenestemandsgrupperne under meget van-skelige forudsætninger. Fordi samtlige medarbejdere på den laveste ATP-sats rykkes en sats op. Fordi gruppelivsordningen på en række områder er forbedret. Fordi det er lykkedes at afværge arbejdsgivernes to hovedkrav om øget og mere fleksibel arbejds-tid samt kravet om øget lokal løndannelse. Derfor anbefaler OAO-Stats repræsentantskab et JA ved urafstemningen.

I Søværnets Konstabelforening anvendes ikke urafstemning, idet Kongressen for år tilbage besluttede, at i Søværnets Konstabelforening er det foreningens højeste myndighed, der beslutter. D.v.s., at det er Kongressen, når denne er samlet, derimellem er det bestyrelsen.

Fordi der er aftalt et fælles serviceeftersyn af de overenskomst- og aftalemæssige rammer i staten, hvor TR- og SU-systemet indgår som væsentlige omdrejningspunkter i udvalgsarbejdet. Fordi det er aftalt at hæve minipensionen med 0,37 procentpoint. Fordi der er enighed om at fjerne to karensbestemmelser for optjening af pension i OAO’s fælles-overenskomst – den såkaldte 30 dages regel og kravet om 15 timers gennemsnitligt ugentlig be-skæftigelse.

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

Det maritime folkekøkken præsenterer

MEAT PIE Kender du historien Sweeny Todd? Barberen fra Fleet Street? Det er en tragisk fortælling fra Dronning Victorias London, hvor en ung og meget talentfuld barber levede med sin yndige kone og datter. Desværre faldt den magtfulde dommer Turpin for barberens kone og fik barberen forvist til Australien. Efter flere årtier på havet vender barberen hjem og prøver at finde sine elskede. Det viser sig dog, at konen er død og datteren adopteret af den onde dommer. Denne har endda planer om at tage sin steddatter til ægte. Sweeny genåbner sin gamle babersalon ovenover en pub, der er kendt for at have Londons værste kødtærter, eller meat pies, som de hedder. Pubben er drevet af den gæve Fru Lovett, der dog har det svært i det hårde kvarter. Salonen får hurtigt et godt ry og en dag indfinder selveste dommer Turpin sig. Sweeny forsøger at hævne sig på dommeren, men det mislykkes. Herefter går den bitre barber fra forstanden. I sit vanvid begynder han at slå tilfældige kunder ihjel. Ligene overtager Lovett til sin kødtærteproduktion, hvilket gør pubben til en stor succes og hendes tærter berømmes i hele London.

Dette makabre samarbejde afsløres dog og det hele ender tragisk med at Lovett ryger i bageovnen og Sweeny selv får sin kniv at mærke. Historien findes i adskillige versioner, men er især kendt fra den herligt skræmmende musical af Stephen Sondheim. Det var ham, der lavede West Side Story sammen med Leonard Bernstein. I musicaludgaven af den frygtelige historie får vi bl.a. den bizarre sang ’Prøv et stykke præst’, som Sweeny og Lovett synger i duet og diskuterer, hvordan de forskellige mennesketyper gør sig som kødfyld. Sweeny må indrømme, at præst smager himmelsk! Det hele er jo naturligvis opspind fra enden til anden, men om ikke andet en fængende historie om menneskets mørkeste sider. Det er dog ganske vist, at Storbritannien har en lang tradition for at lave kødtærter, og de smager faktisk himmelsk. Derfor kommer her en lille opskrift på tærte med svinekød og Guinness. Den laves med butterdej, som man kan købe på ruller og er ganske ligetil at lave. Tærten kan spises som hovedret med salat eller bønner til, eller tages med på skovtur eller på havet. Man kan også servere den i små stykker som snack til en gin og tonic.

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

fremgangsmåde: •Skær nakkekoteletterne i mindre tern, og hak løgene groft. •Brun løgene langsomt i en god klat smør i en sauterpande. Tag dem op. •Skru op for varmen, og brun kødet i lidt nyt smør med rigelige mængder salt og peber. •Kom løg og hvidløg ved, når det er brunet godt. Så kommes tomatpuré ved.

ingredienser til tærte med svin og Guinness (Hovedret til 6 personer) 500 gram hakket svinekød 500 gram nakkekotelet Smør, salt og peber 2 store løg 2 fed hvidløg En dåse Guinness En dåse tomatpuré 500 gram persillerødder To stjerneanis To ruller butterdej

•Så hældes øl ved sammen med stjerneanis. Kan man godt lide en kraftig ølsmag, kan man bruge porter i stedet for Guinness. •Lad det simre roligt i en times tid. Kom evt. ekstra øl eller vand ved, hvis det koger tørt. •Persillerødder skrælles og skæres i skiver. De kommes ved det sidste kvarter. •Mens kødet snurrer, kommes den ene rulle dej i en passende form. Husk at fugte papiret lidt, det gør at dejen ikke falder ned af kanterne. •Bag bunden 12 minutter ved 200 grader. •Put så fyldet i og kom den anden rulle over. Overskydende dej kan bruges til at lave en lille dekoration og her er frit valg på alle hylder. Pensl med æg og bag videre i ca. 20 minutter. •Servér med salat eller let dampede grønsager og et velskænket glas Guinness!

velbekomme! Af Jonatan Leer (kommentarer eller spørgsmål modtages gerne på jonatanleer@hotmail.com)

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

40-års jubilar Langelandsfortet – dengang

Preben Banemann

Månedens jubilar hedder Preben Banemann og har været i søværnet i ikke mindre end 40 år. Preben kom i marinen da han var 17 år – han stoppede i folkeskolen midt i 10. klasse, fordi der var optagelsesprøver til søværnet, og det lød noget mere tiltrækkende for Preben, end at fortsætte i folkeskolens trummerum. Preben har altid været vild med sejlads og skibe og han forsøgte i første omgang at blive optaget som telegrafist, men den gik ikke. Preben var ellers dengang meget interesseret i at sidde og rode med gamle oscilloskoper, krystaller og rør-radioer og når det en gang imellem lykkedes at opfange et signal, der var værd at lytte til, var lykken gjort. I stedet kom Preben ind som elektromekaniker, og siden Preben har holdt ved søværnet i 40 år, må det nok siges, at den tjenestegren ikke var helt forkert for ham.

Preben på PETO – i dag

I øjeblikket gør Preben tjeneste i Korsør, hvor han har sin daglige gang på de gamle korvetter, der er ved at blive afrigget. For tiden er det på PETER TORDENSKIOLD på midter-pier’en i Korsør, man kan finde Preben. Her går han og f.eks. piller brandsystemet fra hinanden, så de stadig brugbare enkeltdele kan blive pakket ned, nummereret og genbrugt. Inden de bliver nummererede er Preben med til at teste, at de stadig virker, så de kan blive opmagasineret på Noret og være klar til at andre skibe kan rekvirere dem.

Efter grundskolen kom Preben på minelæggeren MØEN, hvor han pudsede messing og syede til den store guldmedalje. Herefter en tur på svendeskole og da den tid var overstået, var han på PEDER SKRAM i tre år. Umiddelbart inden PEDER SKRAM fik smidt missilet af, som Preben selv udtrykker det, røg han på Langelandsfortet, hvor der var masser af våben, som skulle vedligeholdes. Bl.a. de gamle kanoner var Preben med til at vedligeholde og desuden var der en hulens masse håndvåben, som også skulle passes. De blev jævnligt vasket af og taget på skydebanen for at holde dem ved lige og når det var møgvejr gik Preben indendørs med sine kolleger og skiftede dæk på 40/36-kanonerne, som også blev skilt ad og samlet igen. Sådan en omgang kunne godt tage en måned, men så var materiellet i hvert fald også i orden.

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

PETO – i dag

Tilbage til nutiden igen: På PETO, hvor Preben er nu, er det ikke kun de rent tekniske opgaver, han tager sig af. De gamle korvetter skal enten til ophug eller sælges, men ind til da bliver PETO brugt som en form for platform til overnattende og til kontorer. Derfor er der nok at se til i den daglige tjeneste med vask af dørk, rengøring og lukafer, der skal rigges til og af. Ingen ved, hvornår PETO endeligt bliver lukket ned, men indtil videre er der i hvert fald stadig brug for korvettens faciliteter.

LUNDEN og Auderød – dengang

Efter Preben var færdig på Sj. Odde og Langelandsfortet, kom han på slæbefartøjet LUNDEN, og det var også nogle gode år for ham. Der var meget at se til og det var meget interessant, fortæller Preben. Efter LUNDEN kom Preben tilbage til Auderød, hvor der virkelig var noget at se til. Nogle af opgaverne var bl.a. tilrigning svømmehallen når der skulle afholdes RESØ, påfyldning af brændstof i gummibådene – der var som sagt meget at se til og der var run på. Faktisk så meget, at Prebens krop gik hen og sagde stop.

hjertelig tillykke

SK ønsker

Helbreddet Efter en hård arbejdsuge for godt tre år siden tog Preben på ferie med sin kone, men selv under ferien kunne han ikke koble af. Under bilferien i Sydfrankrig og Holland fik Preben en blodprop i hjernen og kom straks på hospitalet, hvor han blev koblet op til alverden maskineri, der skulle måle hans krops signaler. Her lå han i syv dage imens hans kone måtte blive i campingvognen, de havde med på ferien. Efter første nat på hospitalet kom lægen ind på stuen til Preben og viftede med pegefingeren for næsen af ham: han kunne se, at Preben havde ligget vågen og spekuleret hele natten og det var bestemt ikke, hvad der skulle til for at han kunne komme på højkant igen. Preben fik endnu en blodprop i hjernen, men efter medicinering og en seriøs sovepille kom han sig så meget, at han og hans kone igen kunne vende næsen mod Danmark og få foretaget resten af de undersøgelser, han skulle under.

Preben i dag

Preben kom sig forbløffende hurtigt og udover hurtigt at blive træt, bærer han ikke præg af, at han for tre år siden fik to blodpropper i hjernen. I dag er Preben 57 år, lever sammen med sin kone Pia og har to voksne børn. Alt i alt har det været 40 gode år i søværnet. Søværnets Konstabelforening ønsker Preben hjertelig tillykke med jubilæet og god vind fremover.

c 11

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

VÆRNEFODTØJ ’Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af de personlige værnemidler og har ejendomsretten til dem.’

på lager. Når Beklædningsdepotet løber tør for en vare, det være sig f.eks. sikkerhedssko eller distinktioner, må man vente til næste leverance kommer, førend en ønsket genstand kan udleveres til den tjenestegørende, der har brug for den. Problemet er stort, fortæller medarbejderen.

– sådan står der i Arbejdstilsynets vejledning om værnefodtøj; en vejledning, som fylder fire sider, for med hensyn til sikkerhed på arbejdspladserne er der nok at gøre opmærksom på.

Det er tydeligt at mærke ude omkring, at proceduren i indkøb og logistik er blevet ændret mht. værnefodtøjet, og den ændring trådte ifølge indkøberen gennem Bangsbo Depot i kraft d. 1. januar 2010.

Hvordan kan det så være, at SK hører fra flere medlemmer, at man er blevet pålagt selv at købe sikkerhedssko / -sandaler, hvis man ikke er tilfreds med udvalget i beklædningsdepotet? At man, når man bliver sendt sydpå enten kan vælge mellem en sandal uden tåsikring eller en almindelig lukket sko med sikring? En sikkerhedssko skal ikke kun værne fødder mod klodsede ejermænd og faldende ting, men også sikre mod ubehag og ryg- og benskader. Det opnår man ikke ved at tilbyde folk værnefodtøj, der ikke kan hamle op med de omgivelser, brugeren færdes i.

Aftalen er blevet ændret, så indkøb og bestilling nu foregår centralt og er ensrettet for alle tre værn i stedet for lokalt, som det gjorde før. Det er selvfølgelig gjort for at spare både penge og plads og mon ikke, der kommer nogle justeringer hen ad vejen?

Opholder man sig et sted med 35 graders varme – tja, bum bum, lad os sige på et skib i Adenbugten, bør man selvfølgelig gå i sikkerhedssandaler og ikke –sko, der ikke er nogen velsignelse for fødderne, når omgivelserne nærmer sig klimaet i en sauna. Sikkerheden i værnefodtøj består som sagt ikke kun i at skåne fødder fra stød og slag, men også i at gøre brugeren af skoene så mobil som muligt og derfor bør der selvfølgelig også være flere forskellige modeller at vælge imellem. For 50 forskellige par fødder kan selvfølgelig ikke nødvendigvis tilpasses én standard-sko. En medarbejder på Beklædningsdepotet Bangsbo (FRH) fortæller til SK-nyt, at det også for dem er dybt frustrerende, når der ikke kan udleveres eksempelvis en sikkerhedssko i en bestemt størrelse, simpelthen fordi den ikke længere er 12

Det ser i hvert fald ud til, at det er nødvendigt. SKnyt og Søværnets Konstabelforening indhenter stadig erfaringer samt følger og forfølger sagen.

– Anja Poulsen

Fødevarer, kabys og mandskab

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

af Anja Poulsen

Hvis vi skruer tiden godt 100 år tilbage og sætter os til bords i messen til skafning, ville den kulinariske oplevelse have set noget anderledes ud, end den gør i dag. Ja, en oplevelse kunne man kalde det, men nok ikke en af de bedre. I de gamle sejlskibsflåder, var det kutyme at tjansen ved gryderne i kabyssen tilfaldt skibets yngste mand. Det er usandsynligt at sådan en knægt, der typisk ville have været omkring konfirmationsalderen, kunne lave mad, men han havde dæleme bare at lære det – og det i en ruf. Besætningen skulle bespises, og det var så yngste mand, der stod med ansvaret... det siger nok en del om mandskabets forventninger til kosten ombord. I søværnets skibes kabysser er der også sket store ændringer gennem tiden. En af de vigtigste ændringer kom nok, da fryse- og køleskabe blev installerede, så det ikke længere var nødvendigt at have levende dyr, såsom høns og grise, ombord, når skibet skulle på langfart. I helt gamle dage var der heller ikke noget, som hed porcelæn og hver sin tallerken – nej man sad ved bordene med sin arbejdsgruppe og spiste af en fælles bakke. Deraf kommer udtrykket ’bakker’ om fælles arbejdsgrupper indenfor søværnet. Dengang skulle maden også godkendes af vagthavende officer, førend den måtte serveres for chefen og den øvrige besætning. Samtidig med godkendelsen af maden blev skibets kronometer trukket op og ved at lægge de to ting sammen sikrede man, at optrækningen af søuret, der var vigtig for at kunne fastlægge en given position, ikke blev glemt. Når vagtchefen kunne melde til chefen, at søuret var trukket, måtte maden serveres. Maden har som sagt sikkert heller ikke været noget at råbe hurra for, idet mulighederne for at tage bestemte fødevarer ombord begrænsedes væsentligt af de manglende muligheder for opbevaring, som vi har i dag. Desuden siger historien også, at kokken på langfart dengang var nødsaget til løbende at tilberede maden af de fødevarer, som var mest fordærvede, således at provianten kunne holde sig i længst mulig tid. Om hygiejnen i kabyssen har været i orden skal jeg lade

Foto: kokken her har ikke problemer med hygiejnen. Se ham bare – han har tjek på det.

være usagt, men mon ikke en stolt kok har gjort sit bedste for at holde orden i sagerne – ikke mindst af hensyn til sine kollegers ve og vel. I dag må man sige, at vi er noget mere forvænte. Mad mindst tre gange i døgnet og så hører det til sjældenhederne, at der ikke er enten forret eller dessert til hovedretten. Kokkene har endog en ordentlig uddannelse og forsøger sig som oftest ikke med sære kombinationer som marineret sild og risengrød. Orden og hygiejne i kabysserne er en selvfølge og sjældent har man hørt om klager på baggrund af samme. Samfundets holdninger til kontrol af hygiejne har da også ændret sig gevaldigt gennem tiden, så man i dag finder smiley’er ved indgangen til en hvilken som helst restaurant, kiosk, bistro, café – ja sågar på beværtninger, der formaster sig til at servere så meget som en lille cowboytoast. Det er Fødevarestyrelsen der siden 2001 har stået for ordningen, der stempler ovennævnte salgssteder med det lille symbol, der indikerer godt eller skidt. Nogen undrer sig måske over, at når der nu er så meget kontrol med salgssteder og udbydere af fødevarer i det civile, at det så ikke er ligeså synligt i forsvaret og for at finde til bunds i det lille mysterium, har SK talt med Fødevareafdelingen Sjælland, som ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri aka Fødevarestyrelsen, men det er ikke et emne, der er særlig let at finde nogen bestemmelser på. Hvorfor det forholder sig sådan er ikke sådan at få svar på, men SKnyt er selvfølgelig på sagen. Den efterfølgende artikel byder på et historisk tilbageblik og viser, hvor galt det gik for barken Aalborgs besætning i starten af sidste århundrede – dengang provianteringen var langt fra optimal.

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

Beri-beri tog dem

...der var lig i lasten, da barken Aalborg strandede...

en 9. juli 1904 strandede Fanø-barken Aalborg på Chiles kyst ved Mela, cirka 200 sømil syd for Valparaiso. Det var ikke, fordi vejret var dårligt, og Aalborg var stadig i ret god stand. Problemet var, at der ikke var nok mandskab til at sejle skibet længere. Af skibets 11 mand store besætning var de fem døde og fire så syge, at de ikke kunne hjælpe til. Kun skibets kok Alexander 14

Ashton og den 16-årige skibsdreng John Kjær var stadig på benene. Så Aalborg drev lige så stille ind på land lige over for en gård ved Mela klokken tre om eftermiddagen. Da det blev ebbe, stod Aalborg urokkeligt fast på stranden, og det hele var op til Ashton, "en neger" som aviserne skrev, og John Kjær. De to havde vist åndsnærværelse nok til at hejse karantæneflaget, og nu

begyndte de at fire de syge ned fra skibet og ind på land. Der var ikke meget hjælp at hente fra de lokale beboere. De var ganske vist hurtigt oppe på Aalborg i stort tal, men de kom kun for at stjæle, og de løb med alt, der ikke var naglet fast. De løb med provianten, de løb med tov, sejl og rigning. Chilenerne klædte endda kaptajnen, P. J. Simonsens lig af og tog hans tøj, sekstant og guldur. Andenstyrmanden Andreas Wissing var

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

Aalborg var et stålskib bygget i 1891, efter alt at dømme et godt skib og højt forsikret. På den sidste rejse var besætningen meget sammensat. Syv mand var deserteret i New Zealand, og kaptajn Simonsen fra Nordby på Fanø måtte samle nye folk op efterhånden. Skibsføreren, begge styrmænd, en letmatros og skibsdrengen var danskere. Men der var også en tysker, en østriger, en amerikaner, en newzealænder og en australier på dækket. Desuden var der skibsdrengen William fra Ny Guinea.

døende og betroede Jonas Kjær sin forlovelsesring, da han blev bragt i land, men også den stjal beboerne med samt Jonas Kjærs tøj og støvler. Plyndringstogtet strakte sig over et par dage, men beboerne stillede et dårligt skur på stranden til rådighed, og her blev de syge anbragt. Matrosen Eugene Strashill døde straks efter at være kommet i land, så døde førstestyrmand Madsen. Efter et par dage kom en læge til, men så var det for sent. Wissing døde, og endeligt den sidste af de syge i skuret, letmatrosen Thomas Henley West fra New Zealand. John Kjær og Alexander Ashton var alene tilbage og de eneste overlevende af elleve mand.

Aalborgs sidste rejse

Aalborg var et stålskib på 662 bruttoregistertons, bygget i 1891 i Sunderland. Rederen var C. P. Holm fra Nordby på Fanø. I løbet af det sidste år før forliset havde Aalborg sejlet kul fra Glasgow til vestkysten af Sydafrika og i ballast til West Port i New Zealand, hvor det ankom den 6. oktober 1903. Her deserterede det halve af besætningen, syv mand, men der blev skaffet nye folk, og så gik Aalborg

ud på en større rejse i Stillehavet. Først til Matuni i Ny Guinea, så til Fiji, Marshalløerne og Gilbertøerne. Alle var det små pladser, og det der blev hentet, var først og fremmest kopra. Sidste station Butaritari i Gilbert-øerne, en ganske lille atol. Aalborg sejlede herfra i begyndelsen af april 1904 og var da proppet med kopra - der skal have været kopra overalt, i sejlrum, proviantrum, tømmermandspeak og forepeak. Foran Aalborg og dets besætning lå en lang rejse. Der var op mod 8.000 sømil til Valparaiso i Chile. Hvad der herefter skete, har vi skibsdrengen John Kjærs, ord for. John Kjær gav søforklaring for den danske konsul i Valparaiso i august 1904, og det er først og fremmest fra det søforhør, vi ved noget. Efter en måneds forløb blev den første mand, en tysk matros ved navn Harry Hasse, syg med smerter i benene og i maven, og efter to måneder var han død, forklarede John Kjær. Da Hasse døde, havde otte mand de samme symptomer, og fra den 9. juni blev der ikke ført logbog på Aarhus længere. Så slemt var det. De fleste af de syge var så medtagne, at de ikke magtede andet end at holde køjen, men to af dem kunne lige klare at stå ved roret et par timer ad gangen. Men så, i starten af juni, efter to må-

neder til søs, var Aalborg nået til Juan Fernandez-øerne. Her kunne Aalborgs desperate besætning nok have fået hjælp, men fra sin køje nægtede kaptajn Simonsen at gå ind! Han ville til Valparaiso. Juan Fernandez-øerne ligger kun cirka 350 sømil fra Valparaiso, så Aalborg var tæt på målet. Ikke desto mindre varede det næsten en måned til, før rejsen var ovre. Der var nu kun John Kjær og Ashton til at manøvrere Aalborg, som ellers skulle have en besætning på 14 mand, og det må have været en næsten umulig opgave for dem at holde skibet gående. Desuden satte det ind med dårligt vejr. De syge begyndte at dø på stribe nu. Først letmatros Thomas Meinertz, så kaptajn Simonsen, så William fra Matupi Island, så australieren J. Martin. Da der ikke var noget jern eller sten til at tynge ligposerne ned med, slæbte John Kjær og Ashton ligene forud og lagde dem under bakken. En sand mareridtstur. Styrbords redningsbåd blev skyllet væk, Aalborg fik slagside, og forbraserne sprang, men til sidst nåede Aalborg stranden ved Mela.

Beri-Beri

Der var flere teorier om, hvorfor Aalborgs besætning blev så syg. Måske 15

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2 hang det sammen med alt det kopra, der var ombord, måske var det madforgiftning. Men den læge, der senere tilså Alexander Ashton var ikke i tvivl. Ashton havde beri-beri. Symptomerne var hævelser som en slags vattersot, feber, åndenød, hjertesmerter. Og hvis sygdommen havde fået lov til at udvikle sig til det sidste, havde Ashtons hjerte givet op, og han var død som de andre fra Aalborg. Beri-beri havde været stort set ukendt i søfarten indtil 1890erne, men så slog sygdommen til, nærmest som en gådefuld epidemi, og norske sømænd kom til at frygte den som et spøgelse, der fulgte i skibenes kølvand, fortælles det. Mange omkom, men overlevede de, var der følgevirkninger og måske invaliditet. I de norske søfarts-

byer skulle man kunne høre de tidligere beri-beri-patienters karakteristiske slæbende og klaskende gang. Men så velkendt og frygtet beri-berien end var, så var man næsten helt på bar bund, når det gjaldt sygdommens årsager. En ting var man dog ret sikker på, nemlig at sygdommen næsten udelukkende ramte sejlskibe på lange rejser. Derfor kaldtes sygommen også undertiden sejlskibs-beri-beri. Man havde også lagt mærke til, at sygdommen først brød ud, når skibet havde sejlet i længere tid. Det udelukkede, at der var tale om en form for feber, som sømændene kunne have fået i land. Nordmændene havde mange skibe i virkelig langfart, og her blev proble-

met så stort, at den norske regering nedsatte en speciel komite, Beri-beriKomiteen, til at undersøge, hvad der kunne gøres, men da komiteen aflagde rapport i 1902 var dens bedste anbefaling god ventilation og bedre hygiejne som forholdsregler mod sygdommen. Man var magtesløs. Først i 1920'erne blev man klar over den fulde sammenhæng. Beri-beri er en ernæringssygdom lige som for eksempel skørbug, en sygdom som havde plaget sømænd gennem århundreder. Og hvor skørbug skyldes mangel på C-vitamin, skyldes beriberi mangel på B1-vitamin, tiamin. Der skal ikke meget til for at forhindre beri-beri, for tiamin findes i en lang række fødevarer, kød, grøntsager, ærter og æg. Beri-berien på Aalborg skyldtes med andre ord ensidig og meget dårlig kost.

Dagens menu

Da Aalborgs skibsdreng aflagde forklaring, fortalte han, at provianten på Aalborgs sidste rejse næsten udelukkende bestod af konserves. "Preserveret" kød og preserverede kartofler. Dertil mel. Det var nok her, problemet lå. Efter det spisereglement fra 1892, som gjaldt for alle danske handelsskibe, skulle der være saltet kød, flæsk, klipfisk, byggryn og grøntsager som ærter og kål proviantrummet. Det ville have været nok til at holde beri-berien fra døren. Men når man sejlede i varmen, havde man vanskeligheder med almindelig skibskost,

En beri-beri-patient - hårdt angrebet. Muskelsvind og ledsmerter var nogle af symptomerne. Også mentale forstyrrelser, talebesvær og udmattelse fulgte med. Hvis beri-beri ikke bliver behandlet, er det en døde-

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2 der ikke kunne holde ret længe og gik i forrådnelse. Da konservesen blev let tilgængelig, var der derfor mange, der mente, at det var et kæmpe fremskridt og løsningen på et alvorligt problem. Spisereglementet fra 1892 åbnede da også for at servere konserves et par gange om ugen ombord på skibe, der sejlede i troperne. Men det har nok været at stramme den, hvis Aalborgs mandskab udelukkende fik konserves. Datidens konserves var ofte uappetitlig, og konserves var ikke populær blandt søfolk. Men hvad værre var, så var det nok det ensidige konserves-spiseri, der gav Aalborgs mandskab beri-beri. Når sygdommen pludseligt bredte sig som en epidemi efter 1890, hænger det sikkert netop sammen med, at konserves som proviant for alvor blevet taget i brug omkring det tidspunkt. Konserves dengang betød henkogt mad. Man havde ikke rigtigt konserveringsmidler, så når man skulle lave konserves, kogte man tingene ved ret høje temperaturer, over 100 grader, for at slå bakterierne ihjel, og det skulle man ikke gøre ret lang tid, før også alle B1-vitaminerne stort set var udryddet. Aalborgs mandskab havde med andre ord fået en slags "konserves-syge", der også plagede de norske skibe. Det var endda blevet ramt usædvanligt hårdt, for godt nok var det ikke ualmindeligt, at store dele af besætningen blev angrebet, når Beri-beri slog til, men det hørte til sjældenhederne, at så mange blev angrebet så ødelæggende.

lig sygdom. Beri-beri ramte hårdt i Østasien, da man begyndte at maskin-polere ris og dermed fjernede risens tiamin-rige skal.

Fejlernæring og en alt for lang rejse skabte mareridtsagtige tilstande, død og elendighed på Aalborg. Manglerne i kostplanen kan delvis forklares med, at Aalborg havde været længe ude og på mange små pladser, hvor det var svært at skaffe frisk proviant. Men det skal også siges, at man nok ikke gjorde ret meget ud af kosten på Aalborg til hverdag. En dansk handelsmand, der boede i Sydamerika, skrev hjem til Politiken om Aalborgs forlis og skildrede forholdene på skibet. Det er lidt uklart, hvor handelsmanden havde sine oplysninger fra, men han virker ikke helt dårligt underrettet, og efter hvad han vidste, så var det først og fremmest den dårlige kost, der var forklaringen på, at hele syv mand var stukket af fra Aalborg, da skibet kom til New Zealand. Samme handelsmand vidste også at fortælle, at konservesen på Aalborgs skæbnesvangre sidste tur havde været usædvanligt uappetitlig. Den skulle have ligget på i skibets lastrum i tre år og være mere eller mindre fordærvet, så blikdåsernes låg bulnede udad.

tilbage til USA, hvor han kom fra. Jonas Kjær var ikke mere skræmt af sine oplevelser, end at han fortsatte til søs og fungerede som styrmand på Aarhus-Kalundborg-ruten i 1929. Men Aalborg blev efterhånden et totalt vrag og lasten ødelagt. Skibet blev kondemneret og solgt på auktion for 500 dollar inklusive resterne af lasten. Og hvad beri-berien angår, så forsvandt den lige så stille fra handelsskibene i takt med, at de store sejlskibe blev presset helt ud af fragtmarkedet. Dampskibene var ikke så længe til søs, og kosten var bedre. Efter Første Verdenskrig så man stort set ikke beri-berien igen.

Af Jens Christian Mohr

Aalborgs skipper og reder har nok ikke ligefrem kræset om mandskabet. Dagens ret har været konserves og ikke ret meget andet mere frisk og vitaminrigt at supplere med.

De sidste overlevende Tilbage på stranden ved Mela var der ikke så meget at stille op for de sidste overlevende, Jonas Kjær og Alexander Ashton. De chilenske myndigheder nåede frem og lovede det danske udenrigsministerium at få fat i dem, der havde været med til plyndringen af Aalborg. Efter at have aflagt forklaring forlod Kjær og Ashton vraget af Aalborg og deres døde kammerater og kom ad landevejen til byen Tomé, der ligger 30-40 kilometer sydligere. Her henvendte de sig til den engelske vicekonsul. De fik mad, klæder og penge, så de kunne komme videre til byen Conception, hvorfra den danske vicekonsul Schovelin hjalp den ret syge Ashton på hospitalet og videre hjem. Alexander Ashton er vel taget

Kilder: Udenrigsministeriet, Sager til Journal B nr. 8735 (på Rigsarkivet) Dagbladet Politiken 9. september 1904 Dansk Søfartstidende august og september 1904 Axel Holst: Om den norske Skibs-Beriberi og om Skjørbuk Norsk Søfartsmuseums Årbok 1929 Den Norske Sjøfarts Historie II,3, 1951

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

SK-stafetten

Seks skarpe til arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) – Af Anja Poulsen og Bjarne Krogh-Pedersen

Hvad er dine relationer til det danske forsvar, – har du selv været soldat og i givet fald, hvorfor? Jeg kom ind til forsvaret i ’76 efter jeg havde færdiggjort min uddannelse som maskinarbejder. Jeg trak frinummer, men der var ingen kære mor – vi fik at vide, at det kunne vi, der var uddannet maskinarbejdere og motor-/automekanikere, godt glemme alt om, for HMAK havde brug for os, så jeg kom ind til materielkommandoen hvor jeg var tre måneder på rekrutskolen efterfulgt af seks måneder på sergentskolen, også i Avedøre. Derefter kom jeg til Skive ved Artilleriregimentet, hvor jeg fungerede som våbenmekaniker i min værnepligtstid. Det var i en uddannelsesafdeling i Skive, hvor jeg var i ni måneder som værnepligtig sergent og bagefter tegnede jeg kontrakt og blev tilknyttet 6. Artilleriafdeling, 2. Batteri i Skive som våbenmekaniker. Der var jeg indtil jeg stoppede i ’85/’86. På det tidspunkt kunne jeg se, at det var ved at være tiden at stoppe, hvis jeg skulle prøve noget andet også. Jeg havde godt nok tegnet kontrakt til jeg var 45 år, men det var sådan en tid, hvor artilleriet skulle nedlægges og noget skulle flyttes til Varde og rundt omkring og det havde jeg egentlig ikke lyst til, så jeg traf beslutningen om at stoppe ’85. Efter et års orlov begyndte jeg i ’86 som landmand, men det var ikke den store succes, kan jeg sige. Så stoppede jeg med det og kom ind på Ørskov Værft i Frederikshavn, hvor jeg var fra ’90 til ’93 og på grund af en masse nedskæringer og afskedigelser stoppede jeg der og startede op på Repsol i efteråret ’93. Der var jeg, til jeg blev valgt ind i Folketinget i 2001.

Du har på et tidspunkt kæmpet for søværnets konstablers ret til at indgå overenskomst med arbejdsgiveren i stedet for at være tvunget ind under deres lederes overenskomst. Hvad er din holdning til dette spørgsmål i dag? Den er den samme. Jeg synes, det er en mærkelig sammenblanding. Da jeg var i Skive, sad jeg en periode som tillidsmand i Centralforeningen for Stampersonel for sergentgruppen for artilleri, men hærens konstabler havde jo deres egen forening, så vi stødte selvfølgelig ikke på de samme problemer, som søværnets konstabler gør. Og jeg kan da godt se, at det er helt, helt tåbeligt, at man som

konstabel skal sidde og forvente, at mellemledergruppen skal forhandle noget på plads for konstablerne. Det svarer jo til, at man som medarbejder ude i en virksomhed siger, jamen, vi lader egentlig driftschefen forhandle vores overenskomst på plads. Jeg tror ikke, det ville gå på en privat arbejdsplads. Jeg synes, det er helt tåbeligt, at man skal have en gruppe som konstablerne, der er lagt ind under en organisation, hvor flertallet af dem, der sidder i bestyrelsen, ikke repræsenterer den største gruppe inden for søværnet. Derfor vil der altid komme til at ske noget misvisende i forbindelse med forhandlinger og jeg mener helt afgjort, at finansministeren kunne tage sig lidt sammen og indse, at der er et problem og finde ud af, hvordan der skal forhandles fremover. Det er jo finansministeren, der finder ud af, hvor der skal kobles sammen, når der sker forhandlinger. Jeg vil ikke gøre mig klog på, om søværnets konstabler skulle kobles sammen med hærens konstabler, for det er et spørgsmål om, hvad Søværnets Konstabelforenings ønske er. Det er dem, der sidder i en forening, der skal finde ud af, hvor de får mest ud af det; det kan jo godt være, at det er en fordel at stå alene, såvel som det kan være en fordel at stå sammen med nogen. Man kan jo godt stå alene og alligevel have en aftale om, at man forhandler sammen med andre. Det sker på mange andre områder. Jeg synes at finansministeren skulle sige: ’her har vi noget helt utidssvarende og det skal der findes en løsning på. De skal kobles fra’. Så det var ret og rimeligt. Nu har vi en anden finansminister, men det var Thor Pedersen, der afviste den idé og mente, at det ikke var en god idé at skille konstablerne ud. Jeg ved ikke, om det var fordi han mente, at han skulle tilgodese ledelsesorganisationerne – der er måske andre, der har siddet og trukket lidt i trådene. Jeg har fra konstabelforeningen fået en del spørgsmål, som jeg har videregivet til Claus Hjort Frederiksen, så nu må vi se, hvor længe der går, inden vi får svar på dem. Vi må se, hvad der kommer ud af det, og så må vi tage en omgang mere med finansministeren.

Har du i dit arbejde på Christiansborg nogle områder, som dit hjerte specielt banker for?

Det har man vel altid… nu har jeg siddet med arbejdsmarkedet i de år, jeg har været valgt ind i folketinget, så det har jeg selvfølgelig en særlig tilknytning til. Det var oplevelsen af økonomiske skævheder der gjorde, at jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti, samt at de har en stram udlændingepolitik – jeg har altså ikke noget imod udlændinge, men man

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

'Man må give for at kunne få' – Bent Bøgsted

skal tilpasse sig på samme måde, som vi ville tilpasse os, hvis det var os, der tog til udlandet. Så indordner man sig under de regler, der er i det land, man kommer til. Sådan er det og sådan skal det være. Det er sådan i et parti, at man aldrig kan være 100% enig i alt og det tror jeg ikke, der er nogen, der er. Jeg tror, at uanset hvilket parti man er med i, kan man aldrig være 100% enig i alt, men man arbejder selvfølgelig for det, som gruppen har besluttet, sådan har vi det i hvert fald. Vi kan godt være uenige, men når man går ud fra gruppemødet, så har vi fundet en fælles holdning og så er det den, man arbejder med. Så har vi selvfølgelig også en god ældrepolitik, som er en af vores mærkesager. Jeg ved godt, at der er andre områder, som vi godt kunne trænge til at få et løft på, men det er det, vi må arbejde med.

Hvad er din største præstation som folketingsmedlem? Det er meget svært, at pille en enkelt ting ud. Jeg synes, at alt jeg arbejder med er vigtigt, så det er svært at nævne en enkelt ting i den forstand. Der er ikke nogen sager, der har fyldt så meget, så jeg kan sige, at nu er min mission som folketingsmedlem opfyldt. Jeg vil hellere sige, at min største præstation er, at jeg har været medvirkende til at Dansk Folkeparti har leveret et stabilt stykke arbejde i de år, vi har siddet som støtteparti for regeringen og at vi trods alt har holdt niveauet. Mange gange ser man, at det koster i meningsmålingerne, når man sidder som støtteparti, men vi har præsteret at gå frem fra valg til valg og det er en samlet præstation, som Dansk Folkeparti har leveret. Derfor synes jeg, det er svært at svare på, for jeg har ikke kunnet gennemføre noget, uden at jeg har haft min gruppe bag mig. Vi er det parti, der har haft størst indflydelse som støtteparti i den korte tid vi har siddet i forhold til andre. Vi er sammen om det og jeg går ikke enegang, men alligevel får jeg meget frie hænder på arbejdsmarkedsområdet, så partiet stoler på mig og det, jeg gør. Men dermed ikke sagt at jeg har været lige tilfreds med alt, jeg har været med til, som i forbindelse med finansaftalen, man må give noget for at få noget. Nogle gange må man gennemføre noget, man ikke er så glad for og andre gange kan man så gennemføre noget, man synes om.

Fortsættes næste side -->

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

SK-stafetten Er der ting, som du 'i bagklogskabens klare lys' ville have gjort anderledes, eller har din tid i Folketinget kun været én stor succes? Det har absolut ikke været én stor succes, der er da noget, jeg ville have gjort anderledes, men det jeg vil ikke sidde og remse op, så det holder jeg for mig selv. Der er da på nogle områder, hvor man først bagefter kan se, hvilke virkninger en beslutning har haft og så kan man ønske, at man havde gjort noget anderledes. Det der virker nu, virker måske ikke om et år eller to.

Faktaboks Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for DF. Født i 1956 Syv børn, gift med Hanne. Maskinarbejder, oversergent og våbenmekaniker i hæren, hvor han var i ni år. Medlem af DF siden 1997 – repræsenterer Brønderslevkredsen i folketinget. Stiller op i Frederikshavnkredsen ved næste valg. Specialarbejder på Repsol (støbning af akrylplader), Brønderslev, fra 1993 til 2001.  Skibsværftsarbejder, Ørskov Stålskibsværft, fra 1990 til 1993.  Landmand, fra 1986 til 1989.  Våbenmekaniker, Nørrejyske Artilleriregiment, Skive, fra 1977 til 1986.  Avedøre Rekrut- og Sergentskole, fra 1976 til 1977.  Maskinarbejder på Uggerby Maskinfabrik, Brønderslev, fra 1972 til 1976.

(Fortsat fra forrige side)

Hvis du skal give SKnyt’s læsere et godt råd med på vejen, hvad skal det så være?

Tja, jeg kunne sagtens sige, at jeg synes de skulle stemme på mig, men det er op til deres egne holdninger og man skal respektere, at folk har forskellige holdninger – så det råd tror jeg nok, jeg vil undlade at give. Hvis man ser på, hvordan det hele udvikler sig, tror jeg nok, jeg vil sige, at de skal holde fanen højt og kæmpe for, hvad de har kært. De skal ikke opgive, at konstablerne bliver selvstændige. Søværnets konstabler fylder meget i flåden og i særdeleshed i Frederikshavn, og mon ikke at det på et tidspunkt ender med, at hele flåden samles der. Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere, hvordan kommende forhandlinger forløber og hvad en minister vil, men Frederikshavn er jo en ideel flådestation. Jeg synes, konstablerne skal holde hovedet højt. De har en fremtid inden for Danmarks flåde, for Danmark er en søfartsnation, og det skal vi blive ved med at være, så jeg har en tro på, at flåden også i fremtiden vil udbygges. Og på grund af det arbejde som konstablerne er med til at lave viser, at de har en værdi. De gør en kæmpe indsats med de opgaver, de bliver sat til. Jeg har været med på en Grønland-tur og jeg må sige, at det var en fornøjelse at møde konstablerne på deres arbejdsplads – de kan godt være stolte af den indsats, de gør. Det er nok det bedste råd: de skal holde hovedet højt, rejse sig og være stolte over den indsats, de gør.

SK-stafetten er en ny serie, der starter i dette nummer af bladet. Stafetten består af seks spørgsmål, som vi stiller til en person, som er aktuel eller som kan være interessant for vore læsere at kende til. Den første modtager af stafetten er Folketingsmedlem Bent Bøgsted. Efter Bent Bøgsted har vi valgt at give stafetten videre til CH SOK Finn Hansen, som vi vil stille seks skrappe spørgsmål til næste gang.

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

Indkaldelse til Søværnets Konstabelforenings 7. ordinære kongres

I henhold til vedtægternes paragraf 5 indkaldes Søværnets Konstabelsforenings kontaktpersoner til ordinær kongres i dagene tirsdag den 31. maj 2011 kl. 1100 – onsdag 01. juni 2011 kl. 1100 med følgende foreløbige dagsorden:

pkt. 1. Valg af dirigent og stemmetællere pkt. 2. Ledelsens beretning pkt. 3. Godkendelse af revideret regnskab pkt. 4. Behandling af indkomne forslag pkt. 5. Forelæggelse af budget for de næste 2 regnskabsperioder pkt. 6. Valg jfr. SKs vedtægter § 7 pkt. 7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på kongressen, skal være bestyrelsen i hænde senest en måned før kongressen afholdes. Endelig dagsorden, skriftlig beretning og revideret regnskab m.m. vil blive udsendt primo maj 2011 til tilmeldte kongresdelegerede. Kongressen afholdes på Søværnets Våbenkursus, Gnibenvej 55, 4583 Sjællands Odde. Du bedes meddele os, senest mandag den 2. maj, om du og/eller din suppleant kan deltage. Ring venligst til kontoret eller send os en mail. NB: Denne mødeindkaldelse er sendt til alle kontaktpersoners privatadresse og mailadresse, såfremt den er os bekendt.

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

SKnyt har modtaget følgende brev i fejlleverance. Af hensyn til Jespers mor trykker vi det her i bladet i håbet om, at hun læser det: Kære Mor! Nu skriver jeg endelig igen. Du kan tro, vi hygger os hernede i varmen! Jeg håber, at du og far havde en god jul og et godt nytår. Jeg hører, at I havde meget sne, så jeg er alligeveller glad for, at vi besluttede os for at blive hernede. Det er da ikke hver dag, man lige får lov at holde jul i så mange varmegrader, som jeg har gjort denne gang. Vi hyggede os rigtigt, og der var mange af mine kammerater der gik og sukkede af fryd og simpelthen var så glade for at få lov til at prøve at holde jul mens det var varmt og sommer-agtigt. Og ved du hvad, mor. Jeg har fået nye sko! Heldigvis slipper jeg for de grimme sandalagtige sko med metal i snuderne, jeg havde før, for nu har jeg fået nogle rigtige sko. Ikke sådan noget tøse-pjat, men rigtige sko med metal i snuderne. De ligner næsten dem, som far havde, dengang han var i søværnet. Maden er også god – vi får lov til at prøve en masse forskelligt spændende mad fra de steder, hvor vi lægger til. I går fik vi for eksempel… ej, jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad det var, men det smagte godt. Sådan lidt ligesom øllebrød med kylling. Det er også dejligt for kokkene ombord, for så behøver de ikke lave mad af det samme kedelige noget, vi plejer at få derhjemmefra. De har også gjort meget for at underholde os på skibet. F.eks. har vi leget quiz-lege, hvor vi skulle gætte, hvornår vi skulle sejle hjem igen. Jeg ved ikke lige, hvem der har vundet. Jeg tror nok, de gemmer resultaterne for os, så vi ikke skal komme op at skændes eller blive jaloux på hinanden over, at man ikke selv havde gættet rigtigt. Det skåner de os heldigvis for. Du kan nok høre, at de passer godt på os, så vi har det godt. Vi ses, hils far Kærlig hilsen Jesper

.......................................................................................................... Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening Fornavn(e):____________________________________ Efternavn:_____________________________________ Tjenestested/Enhed:______________________________ Gadenavn:_____________________________________ Postnummer:___________________________________ By:___________________________________________ MA nummer:___________________________________ CPR:__________________________________________ Kontonummer til PBS betaling Reg:______Konto:_______________________________ Sendes til Søværnets Konstabelforening, Mose Allé 13, 2610 Rødovre. Indmeldelse kan også ske via www.maks.dk 22

SKnyt - februar - 14. årgang - nr. 1

Tillidsmænd og kontaktpersoner 1. ESKADRE FTM Karsten Nielsen mobil: 40 53 84 85 karsten-soh@hotmail.com 1 ESK STAB Erland Kramme Krogsgaard tlf-tj.: 99 22 14 36 1esk-psf112@mil.dk THETIS Kim Jensen mobil: 20 89 14 03 VÆDDEREN Peter Koch Møller mobil: 61 71 15 96 pkmoeller@hotmail.com

2. ESKADRE FTM / ABSALON Nicolai Mallng tlf-tj.: 99 22 22 71

Knud Rasmussen Mobil: 40 84 19 30

ESBERN SNARE Karl-Erik Andersen mobil: 21 82 26 06 k-ea@post8.tele.dk

Achim Jensen mobil: 60 60 21 66 achimjensen@gmai.com

KNUD RASMUSSEN Vacant METTE MILJØ Jens-Peter Janum tlf-tj.: 41 30 99 15 GUNNAR THORSON Benny Jacob Nielsen tlf-tj.: 41 30 99 05 benny.nielsen@hotmail.com MARIE MILJØ Keld Kroman tlf-tj.: 58 30 85 93 fam.kroman@stofanet.dk GUNNAR SEIDENFADEN Ole Lützen Jensen tlf-tj.: 58 30 85 92 DIANA Nicolai Thomsen mobil: 22 52 32 25 nemus@sol.dk NAJADEN Jannik T. Larsen

OPLOG FRH FTM Ib Skoubo tlf-tj.: 40 41 37 61 ib@skoubo.eu

mortenwallinjensen@gmail.com

COMCEN Ella M.B. Madsen tlf-tj.: 40 15 28 28

ellabaghmadsen@hotmail.com

HVIDBJØRNEN-B Jan Nolsøe Stenberg mobil: 00298 50 35 02 TULUGAQ Niels Clausen-Nielsen mobil: 29 43 48 25 phen-niels@3mail.dk

MOC S

SØLØVEN Vacant VIBEN Morten Wallin Jensen mobil: 30 29 19 25

OPLOG KORSØR FTM André Borre tlf-tj.: 58 30 83 66 COMCEN Michael Moeskær mobil: 28 51 89 53 mhj@maks.dk TKA Vacant

RVA Bjarne Krogh-Pedersen tlf-tj.: 99 22 11 08 mobil: 40 75 35 15 SLEIPNER Egon Andersen tlf-tj.: 51 22 76 18 FIIN: OLSF-4300F Kørsels- og transportelementet Johnni Møllnitz mobil: 22 45 99 62 jlm@mil.dk Lærlingekontakt Thomas Andreasen tlf.: 23 69 74 92 thomasand@live.dk

MOC N FTM Peter Emborg mobil: 61 67 16 05 MUS HELLEBÆK Jens Holm Hejlsø tlf-tj.: 49 70 90 43 jens@hejlloe.dk MUS FØLLESBJERG Laust K. R. Jensen tlf-tj.: 62 56 20 90

FMT

RESERVEPERSONEL

MILITÆRPOLITIET KØBENHAVN Vacant

SØVÆRNETS SPECIALSKOLE

KØBENHAVN Olav Borre tlf-tj.: 32 66 45 00

FTM Hans Philipsen mobil: 20 10 56 16 hp@maks.dk

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Vacant

FORSVARETS PERSONELTJENESTE Teddy Ole Petersen tlf-tj.: 32 66 54 86

GRØNLANDS KOMMANDO Vacant

SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE

Heini René Jensen tlf-tj.: 99 22 17 60 ssg-uds208@mil.dk

VÆRKSTEDSOMRÅDE BRØDESKOV Klaus Nørager tlf-tj.: 25 38 48 36 klaus@mil.dk

CIS SQUADRON FINDERUP Kaj Friborg tlf-tj.: 89 25 52 91 mobil: 40 58 81 80 kf@maks.dk

FLYVEVÅBNETS OG SØVÆRNETS HELIKOPTORTJENESTE Jan Lyngsøe mobil: 25 51 18 88 csw-e80ca011@mil.dk

OBS

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til kontoret. 23

idSKnyt nr.: 42857 -april - 14. årgang - nr. 2

Praktiske oplysninger omkring forsikring I forbindelse med udsendelse i internationale missioner, skal du være opmærksom på følgende forhold omkring dine private forsikringer: • Ulykkesforsikring. Bør som minimum dække i fritiden, dvs. under orlov og ferie. Du er dækket af arbejdsgiver i tjenestetiden. Tilskadekomst i tjenestetiden dækkes af arbejdsgiver. • Familiens Basisforsikring Denne forsikring dækker dels private effekter ved tyveri, brand og vandskade – og dels dækker forsikringen dit private ansvar i fritiden. Som hovedregel dækkes på Folkeregister adressen og under rejser på op til to måneders varighed. Under længerevarende rejser eller udstationeringer er det vigtigt at aftale dette med dit forsikringsselskab. Udrustning og udstyr tilhørende forsvaret dækkes iht. enhedens bestemmelser. • Rejseforsikring Forsikringen benyttes under ferierejser og forsikringen dækker rejser på op til to måneders varighed. Der dækkes udgifter ifm. sygdom og hjemtransport, samt hjemkaldelse ved sygdom i den nærmeste familie. Desuden dækkes erstatningsrejser efter nærmere bestemmelser. Denne forsikring kan udvides til at omfatte afbestillingsdækning Under udstationering afholdes disse omkostninger af arbejdsgiver. Husk – alle dine forsikringer skal være tilstede – og såfremt du laver en sær-aftale med dit forsikringsselskab, skal dette være dokumenteret i form af print, en mail eller en police.

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13, 2610 Rødovre Tlf.: 33454647 - 36365585 Fax: 36365580 sk@maks.dk - www.maks.dk

Sekretariatet Bjarne Mørup Olsen, forretningsfører

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 2500 Valby Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 minakasse@minakasse.dk www.min-a-kasse.dk

Bestyrelsen Bjarne Krogh-Pedersen, formand Kaj Erik Friborg, næstformand Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Michael Holm Jørgensen, bestyrelsesm. Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm. Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem