SKnyt 03 2012 by CO-Sea

nummer 3 • juni • 2012

Marinekonstabelgruppens fagblad

nyt TEMA 2012

Arbejdsmiljø side 10-11

Fleksjob betyder alt side 14

Enmandshær bag veterankortet side 16

Indhold

nyt Marinekonstabelgruppens fagblad Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13 - 2610 Rødovre Telefon: 36 36 55 85 Fax: 36 36 55 80 sk-nyt@maks.dk www.co-sea.dk

Leder

Forside 'Søløven' er med en del forsinkelse endelig klar efter ombygning til dykkeruddannelsesskib. Foto: Hanne Hansen

Forretningsførerens klumme

Faglige sager og noter Ib Skoubo formand og ansvarshavende redaktør ib@skoubo.eu Tlf.: 40 41 37 61

TEMA 2012: Arbejdsmiljø

12 Søren Frederiksen forretningsfører Tlf.: 36 36 55 95 sf@co-sea.dk

Fleksjob betyder alt

Enmandshær bag veterankortet Hanne Hansen kommunikationskonsulent Tlf.: 36 36 55 87 hh@co-sea.dk

Nyt om navne

SOK: Vi har gjort en god indsats

Redigering og layout Hanne Hansen

Reder-portræt bjærget efter happening

Tryk Specialtrykkeriet Viborg Oplag 1.200 Næste nummer Udkommer 15. august på nettet og omdeles 20. - 22. august Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 27. juli eller efter aftale. Indlæg, forslag m.v. sendes til SKs adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk

ISSN 1601-3204

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: 36 36 55 85

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse. Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse.

Husk at melde adresseændring til SK

Alle fagblade lægges på SKs hjemmeside - www.co-sea.dk

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SKs officielle holdning, bortset fra lederen. Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder med mindre andet er aftalt.

Annoncepriser 1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 1/2 side kr. 2.000 inkl. moms 1/4 side kr. 1.200 inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver

Leder

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

»Ledere, der bøjer reglerne, er aktivt medvirkende til at ødelægge Forsvaret som arbejdsplads samtidig med, at de sætter det i et dårligt lys.«

Solidaritet Solidaritet er et stort ord at tage i sin mund eller at få smidt i hovedet, især hvis man selv føler sig truet på sit arbejdsliv. Hvis man så samtidig fra alle sider får at vide, at der skal ”rulle hoveder” i Forsvaret, så er det vel naturligt nok at blive lidt blød i knæene og mere lydhør overfor de ”højere magters” ønske om at spare. Disse besparelser kan på personelsiden give sig udtryk i de mest mærkværdige løsninger, nogle af dem har I, kære kollegaer, taget imod med glæde, andre har I trukket på skulderne af og tænkt: ”Sådan er det jo nok bare, og de ved nok bedst”. Men sådan forholder det sig bare ikke, det har en stadig voksende række af sager vist. Det er så her SOLIDARITETEN kommer ind i billedet, det er nemlig et totalt svigt af solidaritet overfor sig selv, sine kollegaer, familie og arbejdsgiver, når man accepterer, at reglerne bøjes, som det i stigende grad foregår. Det største svigt er dog, når mellemledere og ledere, aktivt eller passivt, medvirker til at bøje reglerne i en grad, så Arbejdsmiljøtilsynet giver påbud, eller når FPT må ind over og rede trådene ud efter henvendelse. Disse ledere er nemlig ak-

tivt medvirkende til at ødelægge Forsvaret som arbejdsplads samtidigt med, at de sætter det i et rigtigt dårligt lys. Når der kan ses store forskelle i den måde, de samme regler administreres på, på de enkelte tjenestesteder, er det som regel et udtryk for, at ”nogen” sidder og laver deres helt egen fortolkning af reglerne i stedet for at forhøre sig hos dem, der har lavet disse regler og aftaler. Det vil i langt de fleste tilfælde være FPT, de skal forhører sig hos, når vi snakker om tillæg og arbejdstid. Det kan i den forbindelse undre, at FPT ikke automatisk giver lyd fra sig, når urigtigheder foregår. Det skulle være til at gennemskue med den megen registrering, der foregår i dag og det ville fjerne nogle af de mest almindeligt forekomne uoverensstemmelser. Mange har, i solidaritetens navn, brugt tid og kræfter på at skaffe os ordentlige arbejdsvilkår vilkår der til stadighed arbejdes på at forbedre. Derfor er min opfordring til kolleger og ledere på alle niveauer at følge de regler, der nu engang forefindes. Det gavner alle parter bedst.

Ib Skoubo, formand

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Forretningsførerens klumme

Fremtid i Forsvaret - findes der en sådan I disse tider svirrer det med rygter omkring de besparelser som forsvaret er i gang med, i henhold til Folketingets beslutning. af Søren Frederiksen, forretningsfører

Der er mange rygter, her kan nævnes et par eksempler; -Flådestation Korsør nedlægges, og alt samles i Frederikshavn. -Der skal skæres 3000 personer væk - det bliver nok ikke konstablerne der rammes her, nogen skal jo udføre det manuelle arbejde. Hvad der skal ske, ved ingen for nuværende, idet den nye forsvarschef, general Peter Bartram, endnu ikke er færdig med sonderingerne. U t r yghed Det giver utryghed, at de ansatte ikke ved, hvilken vej det går. Skal man ud og finde nyt arbejde? Et arbejde som måske ikke er der? Eller som mange i givet fald vil søge. Vi taler om ca. 25.000 mennesker der pt. bliver holdt som gidsler… Er det i orden? Så absolut ikke. I det daglige burde det ikke betyde noget i forhold til det almindelige samarbejde på tjenestestederne. Men det gør det.

SK oplever i stigende grad henvendelser vedrørende emner, der forvaltes på forskellig vis, alt efter hvor man er ansat. Det kan være tillæg, samarbejdet i mindre skibe, tjenestestedernes holdning til mennesker, der er syge, typisk af en arbejdsskade. SK oplever en forskel, der er til at tage og føle på, når det gælder holdningen til syge medarbejdere i forskellige egne af landet. Stor f or skel Det er oplevelsen hos SK, at man visse steder gør sig mange tanker og bestræbelser på at fastholde langtidssyge medarbejdere i jobbet. Der kan være megen kommunikation medarbejder, kommune og tjenestested i mellem. Det er vor opfattelse, at man visse steder i vid udstrækning lever op til Forsvarets sociale ansvar, som er beskrevet i Forsvarets Personelpolitik side 22 og 23: ”Forsvaret ønsker specielt at tage et socialt ansvar, hvis du som enkeltperson kommer i en situation, hvor du ikke længere kan passe dit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager”, hedder det blandt andet. ”Job til medarbejdere der kommer til skade eller bliver ramt af sygdom”, lyder tilføjelsen. Andre steder derimod gør man sig knap så store bestræbelser på at fastholde medarbejdere, der er kommet til skade i tjenesten.

Der sidder opsigelserne løst i ærmet. Disse opsigelser bliver naturligvis udfordret af SK. Naturligvis er der mange eksempler på medarbejdere, der er ramt af en arbejdsskade, som stadig er ansat i fornuftige stillinger, trods måske svære handicap og skader. Men det virker som om snoren er blevet kortere. Kan det virkelig være rigtigt, at Forsvaret ikke lever op til egne værdinormer og det sociale ansvar? Hvis man ikke lever op til egne værdier og normer, hvordan vil man så rekruttere og fastholde medarbejdere, når nu værnepligten står for fald? SK oplever mange henvendelser om de ændrede holdninger. Konstablerne er frustrerede og skuffede. Skuffede over at den, førhen, så gode arbejdsplads, de har valgt som en livsvej, ikke mere er et rart sted at være. Som det blev nævnt på et møde: ”Nu må Forsvaret komme ind i kampen”. Pa s på je r sel v de rude, I e r de bed ste t il det

Skat

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Arbejdstelefon og beskatning Nye skatteregler gældende for 2012 for mulitimedie beskatning af arbejdstele fon, computer og internet.

fra www.skat.dk - opdateret marts 2012 Fra og med indkomståret 2012 er der nye regler for skat af te-

Det er din arbejdsgiver,

lefon, computer og internetadgang, der står til rådighed for dit

der indeholder A-skat og

private brug.

AM-bidrag af din løn af den

Det betyder, at du ikke længere skal betale skat af en arbejdsgi-

skattepligtige værdi, som er

verbetalt computer til brug for arbejdet eller internetforbindelse

på 2.500 kr. (2012-niveau)

med adgang til netværket på arbejdspladsen. Du skal dog betale

årligt.

skat, hvis du har en telefon eller internetforbindelse stillet til rådighed for privat brug.

2011 - mult imedie skat

• Du skal betale samlet skat af fri telefon og internetforbindelse

For 2011 gjaldt andre

af i alt 2.500 kr. om året.

regler. I 2011 betalte du en

• Du skal fra og med 2012 ikke betale skat af en arbejdsgiverbe-

multimedieskat, hvis du havde

talt computer til brug for arbejdet eller internetforbindelse med

multimedier stillet til rådighed af din

adgang til netværket på arbejdspladsen.

arbejdsgiver for privat brug. Det betød, at

• For 2011 gjaldt andre regler, der betalte du en multimedieskat,

du blev beskattet samlet af fri telefon, computer og internetfor-

samlet for alle multimedier stillet til rådighed.

bindelse. Du blev beskattet af 3.000 kr. pr. år, uanset om du fik stillet ét, to eller alle tre goder til rådighed for privat brug.

Inge n skat a f compu te r me n skat a f f ri telef on og inte r net 2012 og f r em

Din skat blev betalt automatisk som en del af din lønseddel. Du

Fra og med 2012 skal du ikke betale skat af en arbejdsgiverbe-

for 2011.

skal altså ikke oplyse noget i forbindelse med din årsopgørelse

talt computer til brug for arbejdet eller internetforbindelse med adgang til netværket på arbejdspladsen. Tablet-computer, fx

Æg tefælle ra bat

iPad, Folio 100 eller Galaxy Tab, anses for at være computer,

Hvis du var gift i 2011, og din ægtefælle også blev beskattet

uanset at du også kan telefonere og gå på internettet fra den.

af multimedier, blev der givet en ægtefællerabat, hvis summen

Som medarbejder skal du betale samlet skat af fri telefon og

af begge ægtefællers multimedie var større end eller lig med

internetforbindelse af i alt 2.500 kr. om året. En smartphone

4.000 kr.

anses for at være en telefon, uanset om man også kan gå på

Rabatten blev givet ved at begge ægtefællers skattepligtige

arbejdsgiverens netværk fra den. Hvis du er gift, kan du eventu-

værdi af multimedier blev nedsat med 25 procent.

elt opnå ægtefællerabat.

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Alvorlige miner til møde på Bornholm Det var alvorlige miner, der prægede de frem mødte medlemmer fra SK og FKKF, da der midt i maj blev holdt medlems møde på Bornholm. af Hans Frederiksen, konsulent FKKF

Arbejdsmiljøet på Bornholm er præget af manglende vagtplanlægning. Fra venstre er det Mona Olsen, Ole Jensen, Gunna Jensen, Kim M. Jensen, Achim Jensen og Lars Hansen. Foto: Hans Frederiksen

Selv om de er glade for deres arbejde, som de synes er både godt og spændende, er de glade for det gode kammeratskab konstablerne imellem, for der er også store sten i skoen, som ødelægger muligheden for at gøre det til en god arbejdsplads. Stenene er bl.a. for marinekonstabelgruppen vagtplanlægning eller mangel på samme, det gør livet surt og skaber et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Problemet er ved forfald på grund af syg-

Ingen tildeling af engangstillæg Et fænomen, som nu har stået på i flere år, er den manglende tildeling af engangstillæg. af Hans Frederiksen Konstablerne oplyser, at mange officerer og sergenter hvert

ikke gøres forskel på ansatte uanset organisationsforhold.

år får tillæg, kun ganske få konstabler får. Og det er

Ændringen skete mærkbart, da chefen flyttede til SOK.

stort set de samme, der får år efter år. Det er kun en

I højesterets præmisser i retssagen mellem SK og

gang imellem, at tillæg tilfalder konstabler, der ikke er

Finansministeriet om aftaleretten fremhævedes det ”skær-

medlem af CS.

pede krav, der efter forvaltningsretslige principper kan stilles

-Selv om konstabler opfylder kravene og har kvalifika-

til Finansministeriets forvaltning på området.” Nemlig forplig-

tionerne, modarbejder CSs fællestillidsrepræsentant i

telse til ikke at forskelsbehandle konstablerne.

SOK, at andre end CS-medlemmer får del i puljen, siger konstablerne samstemmende.

FPT og SOK har derfor et særligt ansvar for, at lige-

Det er en klar omgåelse af de grundlæggende principper for

behandlingen overholdes.

tildeling af det nævnte tillæg. Det er FPTs ansvar, at der

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Faglige sager & noter dom, hvor enten den afgående vagt bliver beordret til at blive, eller der ringes efter én, som har fri, og vedkommende bliver beordret på vagt. Da der ikke er tale om force majeure situationer, men almindelig anvendt regel i marinens o-rum, gør det livet surt for marinekonstablerne. Tilkaldevag t De synes, det er urimeligt, og SKs forretningsfører Søren Frederiksen er enig med dem, specielt set i lyset af, at FPT i maj 2011 har oplyst, at i tilfælde som fx ovennævnte, må myndigheden ikke ringe efter folk, men skal etablere en tilkaldevagt. Mødet på Bornholm omfattede også orientering fra Søren Fredriksen, forretningsfører i SK og fra konsulent Hans Frederiksen fra FKKF om tilbagetrækningsreformens konsekvenser specielt møntet på tjenestemændene.

Sø-øvelsestillæg - hvornår? Vi har i sekretariatet haft flere forespørgsler på, hvordan søøvelsestillægget gives. SK giver her med velvillig hjælp fra FPT en opsummering af reglerne, LKO 6285.

ningerne for søtillæg, beskrevet i FKOVEJL PS. 400-3, kap. 12 pkt. 9.15.

Tillægget gælde r alle Som beskrevet i vejledningen, er en forudsætning for at oppebære søøvelsesdage, at MA forretter tjeneste

af Søren Frederiksen

som besætningsmedlem om bord. En MA der er på et skib for reparation,

Sø-øvelsesdagen blev indført ved

er ikke besætningsmedlem om bord,

aftale N149/2002, mellem CS og FKO,

men er på tjenesterejse.

som omlægning af søtillægsordningen

Når der her omtales CS-personel, er

for CS-personel (i forbindelse med

det naturligvis ikke kun medlemmer af

aftale om Nyt lønsystem).

CS der er tale om. Det gælder for alle,

Der var tale om en omlægning af

uanset tilhørsforhold.

søtillægsordningen, fra optjening af

Der er jo som bekendt ikke forskel på

tillæg, til optjening af 1 erstatningsfri-

tilhørsforholdet for at oppebære et

dag for hvert sejldøgn.

tillæg…

Forudsætningerne for at være på ”søydelser” følger stadig forudsæt-

Personligt k valifikationstillæg Har du en aftale med din udstikker om et personligt kvalifikationstillæg, vil det være en rigtig god ide at se på en evt. fornyelse.

svarende til 1/3 af størrelsen af det oprindelige tillæg.

af Søren Frederiksen

Sna k med din ud st ik ke r

Tidligere aftale om personligt kvalifikationstillæg bortfalder med og erstattes af denne aftale.”

Så hvis du er interesseret i at bibeholde, eller forøge, tillægAftalen består i 3 år, og skal så genforhandles.

get er det vigtigt at du får en snak med din udstikker nu.

I aftalens afsnit ”Tillægget tildeles i perioden” står der:

Mulighed for bisidder

”Senest 3 måneder før tillægget udløber, indledes genfor-

Husk du har mulighed for at få en bisidder med til samtalen.

handling om tillæggets størrelse.

Det kan være din SK talsmand, en fra SK, eller andre.

Hvis der ikke opnås enighed mellem medarbejderen og ud-

Find din aftale frem og tag kontakt til din udstikker.

stikkeren, oppebæres tillægget frem til ovennævnte dato, hvorefter tillægget udløber. I den efterfølgende periode frem til ny aftale om tillæg er indgået, oppebæres et årligt tillæg

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

SAMMENHOLD BETALER SIG

Attraktive forsikringer til dig der er med på holdet Hvis du er medlem af en organisation, der har en aftale med Tjenestemændenes Forsikring, kan du få adgang til gode forsikringer. Vi skilter ikke med, at prisen er lav. Selvfølgelig er den det, når du er med på holdet. Du er godt dækket ind og får god service, hvis du får brug for din forsikring. Måske er det derfor, at vi har Danmarks mest tilfredse forsikringskunder. Scan koden og få et godt tilbud - eller ring 7033 2828. www.tjm-forsikring.dk

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Faglige sager & noter I forbindelse med 'Esbern Snare's mission i Aden Bugten over julen/nytåret 2010-2011 er der opstået frustrationer vedrørende de op tjente 2/7 dage.

Optjening og afvikling af 2/7 dage af Søren Frederiksen, forretningsfører

18. november 2010 får 'Absalon's besætning besked på at de skal på INTOPS 20. december 2010. De skal altså ned og afløse ESSN besætning på 'Esbern Snare', idet regeringen har besluttet, at det danske flådebidrag ved Afrikas Horn fortsætter i 2011. Det er jo med et noget kortere varsel end vanligt. Men besætningen er professionel, så de forbereder sig, bl.a. ved at forholde sig til den personlige side af sagen, såsom at meddele familie og andre at julen afholdes i Aden Bugten for deres vedkommende. Ikke just noget der modtages med glædessmil af familierne. Nul udbetaling - k rav om a f v ik ling Samme dag, 18. november, forespørger kontabel-gruppen CH-ABSL om, hvordan det forholder sig med ydelser under udsendelsen. Forrige missions optjente 2/7 dage måtte man ikke få udbetalt, de skulle afvikles. I stedet fik man udbetalt de billigere ESØ dage. Chefen har som normalt indsamlet ansøgninger vedrørende de kommende optjente 2/7 dage i henhold til reglerne fastlagt i FPTBST 564-1/2010-02, afsnit 2.7.4, som var gældende på daværende tidspunkt. (I dag hedder den 564-1/2011-05).

Citater fra bestemmelsen: ”… Således skal personellet inden hjemrotation tage stilling til om ikke afviklede 2/7 dage ønskes udbetalt eller afspadseret.” Videre hedder det i bestemmelsen: ”Den på stedet værende chef er ansvarlig for planlægning, afvikling og registrering af fridagene.” Anmodninge r a f slået Det er jo interessant læsning: Personellet skal tage stilling. Chefen er ansvarlig. Det gør personellet så. Men efterfølgende bliver det fastlagt af 2. ESK, at dagene skal afvikles. Dvs. at konstablernes ønsker om afvikling, hhv. udbetaling ikke imødekommes. Dvs. den samme beslutning som forrige gang. Konstablernes anmodninger er afslået uden begrundelse, som man skal give i henhold til Forvaltningsloven, hvor det klart udtrykkes: § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Men hvis chefen er ansvarlig, hvor kom-

»Det skaber dårligt arbejdsmiljø. For hvis de ikke kan stole på chefen, hvem skal de så stole på? Man undergraver Chefens myndighed, med den slags beslutninger.« mer 2. ESK så ind beslutningsprocessen? Konstablerne er naturligvis frustrerede over de divergerende meldinger, de får. Det skaber dårligt arbejdsmiljø. For hvis de ikke kan stole på chefen, hvem skal de så stole på? Man undergraver Chefens myndighed, med den slags beslutninger. Eller ligger der en aftale indgået på et grundlag, der ikke har konstablernes accept? I givet fald, hvem har så indgået den aftale? Som et medlem udtrykker det: Uanset hvad giver reglerne indtryk af, at det er op til den ansatte og ikke en pedantisk administrator, hvorvidt det skal være det ene eller det andet. Konstablernes frustrationer er, meget forståeligt, store.

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Fodtøj er også arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under. Det er også den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. Citat fra http://www.arbejdsmiljoviden.dk

En træplade som sål i hælen og dertil en påmonteret "hestesko" i metal giver flot lyd ved march. Resultaterne på fødder og ryg er knap så kønne. Arbejdsfodtøj anno 2012 i Søværnets Tamburkorps.

af Søren Frederiksen, forretningsfører

Det er jo smukke ord som alle vel kan bakke op om? Ja, naturligvis, lyder det altid… Men gør alle nu også det? Nej, det gør alle ikke. Nogen fordi de ikke er uddannet til det, andre fordi de mener, det er meget besværligt at arbejde og lede under den slags moderne intentioner. Det r et te f od tøj Arbejdsmiljø er jo som bekendt mange ting. Lad os tage et eksempel: Fodtøj. Fodtøj er et af de helt afgørende punkter i den teknologiske udvikling af arbejdsplad-

sen og sikkerheden for den enkelte. Og tak for det. Vores fødder skal trods alt bære os hele livet. Mange firmaer og gode mennesker har forsket i det rette fodtøj til opgaverne. Der er sko, sikkerhedssko, -støvler og - sandaler til enhver given lejlighed. Får man så det rette fodtøj til den tildelte opgave? Ikke altid, viser flere samtaler, SK har haft med medlemmer, herunder medlemmer af Tamburkorpset. Træ og metal med mu sik i Ved Tamburkorpset er skoene forsynet med en træplade i hælen som sål! På hælen er monteret en ”hestesko” af metal!

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

TEMA 2012

Arbejdsmiljø

Så får man en flot lydende march, men man får også vabler, ømme fødder, knyster og i det hele taget en mishandlet fod, med mulighed for en sygemelding på den konto. Jeg forstår ikke at moderne unge mennesker finder sig i en sådan mangel på respekt for deres arbejde… Jeg er dybt forundret. Det skulle lige være i privaten, hvor man tvang børnene til at gå i den slags fodtøj, så var man da røget direkte på forsiden af nyhederne. Men i Forsvaret går det. Hvorfor? Ja, det fortaber sig i det uvisse. Ved Livgardens Musikkorps bruger man andet fodtøj. Fodtøj med bløde og bøjelige såler. Der har været flere episoder hvor Tamburkorpset har haft uheldige episoder. I Frederikshavn 16. maj i år. Her faldt et medlem af korpset omkuld og måtte udgå. En anden trak sig, da han følte sig dårlig tilpas. Disse episoder skyldes måske skoene? tillader jeg mig at spørge. Og i den forbindelse, er det interessant at vide, hvilken konklusion ledelsen har truffet i denne sag. En anden episode fandt sted på Officersskolen i 2011. Her faldt et medlem af korpset ned fra podiet grundet utilpashed. Jeg stiller i den sammenhæng de samme spørgsmål. Var det også skoene? - Og hvilken konklusion har ledelsen truffet i denne sag? L æge i 2010: f ind a ndr e støv le r Et medlem af Tamburkorpset har i forbindelse med rygproblemer konsulteret forsvarets egne læger. I erklæringen, som SK har modtaget i kopi fremgår det:

"… jeg må i den forbindelse naturligvis anbefale, at man løser problemet ved at give undersøgte andre støvler, således at han ikke fremover får varige problemer”. Det var i 2010. Problemet med skoene/støvlerne har gentagne gange været oppe at vende i Arbejdsmiljøudvalget. Her er det henstillet til nærmeste leder at løse problemet. Men til dato er intet sket. Hvorfor? Tamburkorpsets medlemmer er stolte af deres arbejde, og meget engageret i det. Hvorfor negligerer man så de ansattes problemer? Problemer af helbredsmæssig karakter.

Arbejdsmiljøet omtales generelt som mindre godt, for nu at sige det mildt. Så vidt SK erfarer, ved alle dette, hvorfor er der så ingen der gør noget ved det? I Norge, hvor man har haft tilsvarende problemer med skoene, har man fundet en løsning. Måske nogen skulle tage kontakt til Norge? Pa s på je r sel v de rude. I e r de bed ste t il det…

Giv lyd Sekretariat og redaktion vil i artikler og interviews gennem året i SKnyt fastholde fokus på arbejdsmiljøet. Vi bringer artiklerne om de gode eksempler, hvor arbejdsmiljøet er i top - og ja, fortæller også om eksemplerne, hvor der er plads til forbedringer. Ring, mail eller skriv til os. Alle adresser er på side to her i bladet.

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Marinespecialist Lars Kofoed Mürer er lykkelig for at kunne beholde tilknytningen til arbejdspladsen på Søværnets Dykkerkursus efter at være kommet alvorligt til skade ved en arbejdulykke. -Dagligdagen blandt dedikerede og meget kompetente kolleger er en vigtig del af mit liv, siger han.

Fleksjob betyder alt Efter en arbejdsulykke er tilværelsen for mari nespecialist Lars Kofoed Mürer totalt forandret. Med stærke smerter i nakke og skuldre og med momentvise lettere hukommelsestab er han ude af stand til at leve, som han gjorde før. Men et afgørende holdepunkt har han stadig. Jobbet. Nu som fleksjob og det betyder alt for ham. tekst & foto Hanne Hansen

Det var en ren rutine-opgave marinespecialist Lars Kofoed Mürer var i gang med om formiddagen 4. oktober 2010. Et sædvanligt tjek af Søværnets Dykkerkursus' både med blandt andet påfyldning af brændstof forandrede på et øjeblik hans tilværelse. -Det var et herrens vejr, fortæller Lars Kofoed Mürer og fortsætter: -Der var bølger i havnebassinet og jeg havde behørigt overtøj på. Båden, som han ville fylde brændstof på, kalder han "søtraktoren" frit oversat fra den engelske betegnelse, Sea Tractor. "Søtraktoren" lå fortøjet til kajen i bassinet ikke langt fra værkstedet, men fra kajkanten og ned på båden var knap en meter. -Jeg havde taget 80 liter benzin med fordelt på to dunke i hver hånd. Jeg har altid - indtil den dag - været i rigtig god fysisk form, så det var ingen sag for mig at bære de to dunke ned til båden. Men da tragten

Lars Kofoed Mürer viser her, hvordan ulykken skete. Han trådte ned om bord i båden med tragten i den ene hånd, mistedede fodfæstet og landede på ryggen. Pr. refleks afbødede han faldet ved med højre hånd at gribe om stativet og stemmede venstre arm mod bænken i styrbord side.

ikke lå på sin vante plads i båden, måtte jeg tilbage efter den, fortæller han. Med tragten i den ene hånd, trådte han fra kajen og ned i "søtraktoren", der bevægede sig op og ned på bølgerne. -Nede i båden laver jeg så det, jeg kalder en 'Gøg og Gokke', fortæller han. Som i de gamle stumfilm mistede han fodfæstet og landede på ryggen i bunden af båden. -Med højre hånd greb jeg fat om et stativ, mens jeg afbødede faldet ved at stemme venstre arm mod bænken. Bagefter lå jeg

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

og sundede mig lidt. Jeg slog sandsynligvis hovedet, men jeg ved det ikke. Jeg havde det ikke ret godt, refererer han og holder en pause, hvorefter han indskyder: -Alt det jeg fortæller her fra, har jeg først fået stykket sammen over lang tid af brudstykker, som jeg har fået fortalt og af nogle ting, som jeg selv er kommet i tanke om bag efter. Min hukommelse fra faldet og ugerne efter er simpelthen gået fløjten. Træning har altid haft en stor plads i Lars Kofoed Mürers tilværelse. Den har altid

været en god medicin, og derfor gik han i bad for at gå ned og træne. Kunne intet løf te -Jeg kunne ingen ting. Kunne intet løfte og kunne bare ingen ting. Så gik jeg ind og meddelte til kontoret, at jeg var faldet, at jeg ikke havde det ret godt og at jeg tog hjem. Han tog cyklen fra Holmen til Nyboder, hvor han boede den gang. Dagen efter mødte han på arbejde. Han havde det sta-

dig ikke godt og henvendte sig til stedets dykkerlæge. Herfra gik turen til kiropraktor. Men intet hjalp på de ubeskrivelige smerter i nakke og skuldre. Smerterne til trods mødte han hver dag på arbejde. -Vi var i gang med at tømme værkstedet, da bygningen synker. Det arbejde skulle gøres. Jeg har aldrig bare givet op. Og jeg var her, men det var kun på halv kraft, fortæller han. fortsætter næste side

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Fleksjob betyder alt fortsat fra side 13

Halvanden måned efter faldet konsulterede han egen læge og fik en såkaldt "Mulighedserklæring", og 5. december havde han fejet det sidste skidt op i værkstedet. -Så meddelte jeg, at gik hjem og lagde mig, siger han og rejser sig op. Han kan hverken sidde, stå eller ligge i længere tid ad gangen. Så sætter smerterne ind. Smerter, som han sammenligner med at have en dolk siddende i venstre side af nakken lige over skulderbladende. Alle muskler i området er totalt krampede

sammen. Som et bræt. Sådan har det med meget korte afbrud og minimal bedring været siden 4. oktober 2010. En lang række læger, terapeuter, behandlere og smerteeksperter har haft fingrene i det. Han har været i hospitalsbehandling, har været på forskellig medicin - noget så stærkt, så det ændrede hans personlighed og gav ham voldelige tanker. Det stoppede han øjeblikkeligt. Intet har til dags dato kunnet løsne op for den invaliderende tilstand, han befinder sig i. Af og til sætter

halsmusklerne sig fast og giver en følelse af ikke at kunne trække vejret. Alt det sjove e r væk -Jeg er parat til at betale hvad som helst for at blive som før den dag. Jeg har mistet alt. Kort før jeg kom til skade, havde vi købt hus i Køge. Drømmen om huset, hvor jeg skulle gå og lave de forskellige ting er blevet til en lang kamp, hvor vi må betale os fra arbejdet. Sønnen havde jeg lige købt en offroader-motorcykel til og skulle selv have Chef for Søværnets Dykkerkursus, orlogskaptajn Niels B. Mejlhede, er glad for at det lykkedes at etablere en fleksjobordning for Lars Kofoed Mürer.

Gode medarbejdere værd at kæmpe for -Gode og ansvarlige medarbejdere, der gennem et langt liv har ydet en god indsats er værd at kæmpe for, slår chef for Søværnets Dykkerkursus Niels B. Mejlhede fast. Det var ikke problemfrit at få en fleksjobordning på plads for Lars Kofoed Mürer, og Niels B. Mejlhede erkender, at det kostede både gode argumenter og meget arbejde. -Udstikker Mona Frederiksen har lagt et stort arbejde i det, og jeg har bakket det op hele vejen. Hvis ikke medarbejderne kan regne med mig, når det går op ad bakke, hvornår kan de så regne med mig, spørger

han retorisk. For Niels B. Mejlhede er det i dag en stor glæde, at konstatere, at det lykkedes at skabe en god dialog med FPT om sagen. Og at dialogen udmøntede sig i et - for ham at se - positivt resultat for alle parter. Job med fa ste op gave r Under forløbet fik Lars Kofoed Mürer ikke alle detaljerne refereret. -Han havde i forvejen så rigeligt at kæmpe med. Arbejdsskaden har været en enorm social omvæltning på alle måder. Og

vi forskånede ham for den del af forløbet, hvor det ikke så så positivt ud. Til gengæld er det nu en meget stor tilfredsstillelse at konstatere, at han efter et hårdt forløb med store omkostninger kan komme videre med sit liv, noterer Niels B. Mejlhede. Han understreger, at Lars Kofoed Mürer har et job med fastlagte opgaver. -Der er faste ting, han skal varetage, og det løser han og har styr på det. Det er faktisk ret positivt, siger Niels B. Mejlhede og fortsætter: -For den enkelte er det helt afgørende, at der er brug for én. Er der ikke det, forsvinder selvværdet og socialt vil det kun gå ned ad bakke. Det er så afgørende, at jobbet bibeholdes. Og jeg er af den opfattelse, at en arbejdsplads - en hvilken som helst virksomhed - har et socialt ansvar overfor medarbejdere, der med mange år bag sig, kommer til skade. -Jeg er glad for, at sagen er landet, hvor den er. Og jeg synes, at det er en rigtig god sag at vise frem som eksempel på, at det er muligt at skabe lydhørhed, når argumenterne er gode, siger Niels B. Mejlhede. tekst & foto Hanne Hansen

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3 Lars Kofoed Mürer har lavet tjeklister for selv at holde styr på, hvor og hvornår han sidst har tjekket op på blandt andet kompressorerne til det store trykluftbatteri. Tjeklisterne hjælper hukommelsen.

én, og så skulle vi til at have det sammen. Jeg kørte på sådan én som ung. Nu bliver det ikke, summerer Lars Kofoed Mürer op på listen over ting i hans liv, der er forandret og fortsætter: -Min træning gik jeg meget op i. Jeg var glad for min fysik. Jeg kunne som fartøjsfører så let som ingenting hive en dykker med udstyr op fra vandet og op i båden. Nu kan jeg ingen ting. Alt det sjove er væk. Men jeg har mit job hos den arbejdsgiver, Forsvaret, som jeg begyndte hos i 1978. Langt hen ad vejen, har han selv taget hånd om papirarbejdet i forbindelse med arbejdsskadesagen med råd og vejledning fra kolleger og SK. Det har til tider været en stor mundfuld for ham fra den blev indledt med anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen for godt et år siden. Sagen er endnu ikke afsluttet. Arbejdet frem mod fleksjobbet blev indledt i februar sidste år, hvor han var til de første samtaler i Stevns Kommune. -Men uden den store indsats fra min udstikker Mona Frederiksen og min chef, så tvivler jeg på, at det var gået i hak med FPT og fleksjobbet, siger han og fortsætter:

-Jeg er utrolig taknemlig for, at jeg har fået lov at blive her. Jeg kommer ikke med ud at sejle mere. Jeg kan ikke mere bare lige, når én kommer ind på værkstedet med noget, der skal gøres et eller andet ved. Men jeg har bevaret kontakten og min daglige gang her på stedet. Og jeg gør alt for at løse mine opgaver så godt jeg kan. Acce pte r e r det aldrig Bådene, som Søværnets Dykkerkursus bruger, tjekker han. Vandet i det seks meter dybe vandbassin måles og tjekkes og kompressorerne kontrolleres. For at støtte

hukommelsen, har han lavet tjeklister, der ligger hvert sted. De er lamineret, så han med en spritpen kan krydse af og angive tidspunkt for hvert tjek. Den største udfordring tumler han fortsat med. Det er erkendelsen. Erkendelsen af at han har fået en skade, som han nok aldrig kommer over. -Jeg kommer aldrig til at acceptere det. Aldrig. Men da jeg fik besked om, at jeg fra 1. marts kunne overgå til fleksjob med 14-16 timer om ugen gav det mig ro. Og jeg har kun mødt forståelse og imødekommenhed hos mine kolleger, fastslår han.

BLIV MEDLEM AF SØVÆRNETS KONSTABELFORENING Mange veje til medlemsskab - brug en af dem • Ring -Kontakt sekretariatet og få indmeldelsespapirer mv.

Kontingentsatser for medlemsskab af SK

tilsendt - direkte tlf. 36 36 55 95

gældende pr. 1. januar 2012, oplyst pr. md.

• Mail -Send en kort mail til sk@maks.dk med oplysning om

Marineelever (de første fire måneder)

navn og telefonnummer. Så hører du fra os.

Indtil udnævnelse til marinekonstabel

• Web -Udfyld formular på vores hjemmeside på

0 kr. 150 kr.

Efter udnævnelse til marinekonstabel

375 kr.

Seniorordning*

200 kr.

www.co-sea.dk/indmeldelse.33339.aspx

• Smartphone -Scan koden, der sender dig direkte til formularen på vores hjemmeside. Udfyld formularen og tap “send”.

* for medlemmer af SK efter a fgang fra jobbet på grund af alder eller helbred. Seniormedlemsskab kan fortsættes indtil udgangen af det 69. leveår.

Søværnets Konstabelforening marinekonstabelgr uppens fagforening

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

af Hanne Hansen

Enmandshær bag veterankortet I sin fritid og uden nogen økonomisk kompensation for udgifterne driver en fhv. overkonstabel og tidligere udsendt fra Hæren en indgangsportal for veterankortet på in ternettet. Plastikkortet er endt som et gør-det-selv projekt. Ord og tanker var smukke, da fhv. forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i august sidste år præsenterede veterankortet, der var en del af den vedtagne veteranpolitik. -Jeg håber det private initiativ vil blomstre, lød det blandt andet fra ministeren. I dag kan det konstateres, at blomstringen som sådan lader vente på sig. Der er indtil videre højst tale om en enkelt knop, hvis man vurderer det positivt. 27.000 veterankort blev i første omgang produceret, pakket, frankeret og postet til deltagerne i tidligere internationale missioner. Hos modtagerne var der delte meninger om kortet. Få blev glade, mange følte sig til grin, nogle blev vrede over at blive udstyret med det, de anså som værende et "tiggerkort", mens langt de fleste var dybt forundrede. For hvad skulle det dog bruges til? Dette spørgsmål stillede veteran og fhv. overkonstabel Christian Sundsdal også sig selv, da han åbnede brevet med kortet. Han henvendte sig til FPT for at høre, hvad formålet var. Hans spørgsmål forblev

- I sig selv er kortet selvfølgelig en anerkendelse af tjenesten. Men kortet er i højere grad midlet til et andet mål. Jeg vil nemlig gerne opfordre både virksomheder, organisationer og offentlige instanser til at tænke i nye former for anerkendelse af vores veteraner. Om det er gratis bustransport på flagdagen den 5. september, 10 pct. rabat på bilværkstedet eller gratis adgang til byfesten. Kun fantasien sætter grænser, og jeg håber, at det private initiativ vil blomstre. Citat af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, ved udsendelsen af Veterankortet 26. august 2011

ubesvaret og for dog at gøre et eller andet, oprettede han portalen http://veterankortet.info Her kan virksomheder og forretninger, der vil tilbyde indehavere af veterankortet rabat eller andre fordele, melde sig til. To sjæle én ta nke Samme tanke havde en anden modtager af kortet, Daniel Vangberg, der forlod Forsvaret i 2000 men før da havde været udsendt seks gange. Han tjekkede, at domænet veterankortet.dk var ledigt og tænkte, at det måtte være en fejl. Derfor erhvervede han domænet for at sikre det til Forsvaret. Han oprettede en hurtig hjemmeside, hvor virksomheder kunne melde sig til, hvis de ville støtte veterankortet og give rabat til indehaverne. Efter få uger opgav han dog projektet, da han erfarede, at De Blå Baretter udråbte veterankortet.info som det officielle site, fortæller han. -Men jeg overdrager gerne domænet til Forsvaret eller andre, der vil drive det som et non-profit projekt, fortæller han.

På Forsvarets hjemmeside oplyses det, at De Blå Baretter og Danske Soldater- og Marineforeningers Fællesråd er gået sammen om at skabe en fælles indgangsportal for veterankortet med direkte link til Christian Sundals private og ulønnede initiativ på http://veteraninfo.dk -Jeg har talt i telefon et par gange med Bjarne Hesselberg fra De Blå Baretter og han ringede efter at have været til et møde i Forsvarskommandoen og sagde, at de havde besluttet, at mit site var det officielle, fortæller Christian Sundsdal og fortsætter: -Vi skulle også have holdt et møde, men jeg måtte aflyse min deltagelse og siden har jeg ikke hørt noget. Noget egentligt bidrag i form af arbejdskraft eller økonomisk støtte har han ikke modtaget fra hverken De Blå Baretter eller Danske Soldater- og Marineforeningers Fællesråd, der ifølge Forsvarets oplysninger ellers er gået sammen om at skabe portalen. 63 virksomheder reklamerer i dag på hans portal med gode tilbud eller rabatter til veteraner. fortsætter side 20

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Nyt om navne 40 år i Søværnet Birger Bangsner Bülow Marinespecialist Serviceværkstedet på Søværnets Teknikkursus, Holmen Jubilæum: 40 år 19. april Fortjenstmedaljen i sølv Sammen med en kollega styrer Birger Bangsner Bülow i dag serviceværkstedet på Søværnets Teknikkurs på Holmen. Her har han været de seneste fire år, fortæller han. -Men du kan bare skrive, at det er ham fra torpedobådene, lyder beskeden fra

Birger Bangsner Bülow, da undertegnede henvender sig for at få et par stikord til jubilæumsomtalen. De færreste tror ham, når han fortæller, at han har gjort tjeneste i alle fire slags torpedobåde, der har eksisteret siden 2. verdenskrig. Men han bekræfter, at det er sådan, landet ligger. Han var i torpedobådene frem til 1997, hvorefter han kom til Kørselsafdelingen på Holmen. Fra 2000 til 2004 var han i Søværnets Helikoptertjeneste, inden turen gik til Auderød, hvor han gjorde tjeneste til 2008 og rykkede til Søværnets Teknikkursus, den gang Søværnets Teknikskole. hanh

25 år i Søværnet 1. februar Marinespecialist Bent Kofod Olsen Skibby

3. maj Marinespecialist Bjarne Søndergaard Jespersen Korsør

26. april Marinespecialist Kennet Siiger Hårlev

14. juni Marinespecialist Erik Porsholdt Esbjerg V

Runde dage juli - august 2012

30 år

13. juli Martin Isalin Odense C 28. juli Rasmus Heesche-Andersen København K

40 år

3. august Henrik Leander Møller Hafnarfjördur, Island

60 år

12. august Niels Kristian Rasmussen Højbjerg 19. august Ole Lutzen Jensen Køge

Huller i informationsstrømmen Kongelig hofleverendør

Redaktionen beklager, at en del af forårets jubilæer først bringes i dette blad med en del forsinkelse i forhold til jubilæumsdatoen. Informationen fra FPT om jubilæerne er de første par måneder i år sendt til en lukket mail-adresse. Alle forbindelseslinjer er nu genoprettede, og vi modtager igen løbende information om jubilæer fra FPT. Men vil du være helt sikker på, at vi får såvel dit jubilæum som runde fødselsdag med i Nyt om navne, så kontakt Hanne Hansen

tlf. 36 36 55 87

kommunikationskonsulent i SK

hh@co-sea.dk

Danske og udenlandske

Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Piratkurven fik sit knæk i den rigtige retning sidste år. I årets første måneder har 'Absalon' med besætning i høj grad æren for, at kurven fortsat peger nedad - for piraterne.

SOK: Vi har gjort en god indsats Efter en forlængelse på et par uger og dermed tilsvarende forsinkelse er 'Absalon' returneret til Danmark efter indsatsen i Nato's antipirat-aktion Operation Ocean Shield. Og knap var 'Absalon' langs kaj i Korsør 20. maj, inden udenrigsminister Villy Søvndal sidst i maj erklærede, at regeringen har besluttet, at Danmark igen til efteråret skal bidrage til antipirat-operationen ud for Somalia med et fartøj og et overvågningsfly. Efterårets bidrag i år har ligget i kortene, idet halvårlige deltagelser i antipiratoperationen ligger som en del af Danmarks politisk vedtagne piratstrategi. Inden endnu en deltagelse i Operation Ocean Shield, skal den nyligt afsluttede deltagelse evalueres. Kun sek s ka pringe r i å r Uden at foregribe begivenhedernes gang i evalueringsforløbet, tøver kommandør Steen Engelbrecht Pedersen, chef for Operations- og Logistikdivisionen i SOK, ikke med overordnet at konkludere: -Vi synes, vi har gjort en god indsats. Kurven for pirateriet har fået et knæk - primært i 2011, men her et halvt år inde i 2012 har den altså fået yderligere et dyk nedad, siger han og henviser til tallene, som de ser ud, sidst i maj. Seks kapringer er alt, hvad de somaliske pirater har fået ud af det i årets første fem måneder. Tallet for hele 2011 lød på 24 og året før 45. Tendensen går den rigtige vej,

af Hanne Hansen

Kommandør Steen Engelbrecgt Pedersen, chef for Operations- og Logistikdivisionen i SOK. Foto: Hanne Hansen

set fra handelsflådens og søværnets synspunkt. -Vi går mere kontant til biddet, bemærker Steen Engelbrecht Pedersen og fortsætter: -Samtidig er handelsskibene blevet meget mere opmærksomme på at beskytte sig, at bruge Best Management Practice mens anvendelsen af bevæbnede vagter er øget over det seneste år. Alle tiltag bidrager til det gode resultat. Ef te r t rag tet da n sk bidrag Kigges der nærmere på 'Absalon's andel af standsning af piratfartøjer, er den anseelig, og set fra SOK er tallene et vidnesbyrd om, hvorfor det danske bidrag er eftertragtet af Nato. Samtidig viser antallet af standsede piratfartøjer en nedgang fra tidligere år - igen et tegn på, at pirat-aktiviteten over det seneste år har været dalende. Først og fremmest fordi piraterne er kommet under pres ved den øgede fokusering på deres moderskibe. -Effektiviteten i det danske bidrag ligger

i den samlede pakke vi har. Den består af knalddygtige skibsbesætninger, læger, sygeplejersker, tolke, helikopterbesætning, frømænd, politi og eksperter i eksplosiver. Samlet giver det alle muligheder, siger Steen Engelbrecht Pedersen og fortsætter: -Dertil kommer, at vi har et bragende godt skib. Tre moderskibe, kaprede dhows, har 'Absalon' sat ud af spillet fra oktober sidste år til april i år. De formodede pirater er blevet tilbageholdt om bord og for en dels vedkommende overleveret til retsforfølgelse i henholdsvis Seychellerne og Kenya. Ved et samråd i Folketinget 2. maj konkluderede forsvarsminister Nick Hækkerup, at en tredjedel af de tilbageholdte er overdraget til retsforfølgelse og han slog samtidig fast, at Danmark er det land, det er lykkedes at overføre flest formodede pirater til retsforfølgelse i regionen. De øvrige formodede pirater er landsat på Somalias kyst. Et emne, der i medierne

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

'Absalon' ved Afrikas Horn i april. Foto: SOK

og blandt politikerne har været i fokus især det seneste halve år. -Vores opgave er at bekæmpe pirateriet - ikke at bekæmpe piraterne, understreger Steen Engelbrecht Pedersen og tilføjer: -Vi er det udførende redskab. Formida belt a r bejde a f be s æt ningen I medierne er landsætningen af formodede pirater omtalt med henvisning til dyb frustration blandt besætningen på 'Absalon'. -Den frustration, der omtales i pressen, har vi ikke hørt, siger Steen Engelbrecht Pedersen og tilføjer:

-Vi har ikke fra skibet hørt noget som helst i den retning. Og jeg vil formode, at vi havde hørt om det, hvis frustrationerne om bord er så udtalte, som de gengives i pressen. -Besætningen har gjort et formidabelt arbejde. De har hele tiden tilpasset sig forholdene og er dybt professionelle, bemærker han og fortsætter: -At der opstod utilfredshed omkring den forsinkede hjemsejlads, har jeg stor forståelse for. Men i situationen kunne det ikke være anderledes. Med tilbageholdte formodede pirater om bord på det tidspunkt midt i april, da

Disruptions ok tober 2011 - april 2012 Absalon

NATO

Andre (CMF, EU, National tasking)

Dhow

Whaler

Skiffs

Det danske bidrag i anti-pirat operationen er eftertragtet i Nato. Tallene her antyder hvorfor. 'Absalon' bidrog til den samlede statistik over standsede piratfartøjer ved at stoppe tre moderskibe (kaprede dhows) og ét skiff - de små glasfiberbåde med stor påhængsmoter. I kolonnen i midten Nato-operationens øvrige tal og yderst til højre tallene fra de øvrige internationale flådestyrker i området. Kilde: SOK

'Absalon' oprindeligt skulle have vendt stævnen mod nord for at sejle hjem, måtte skibet blive i området til situationen omkring de tilbageholdte var afklaret. Stor bela st ning -Udenrigsministeriet og justitsministeriet arbejdede i døgndrift for at afklare situationen. Tilbageholdelsen skete fire dage før 'Absalon' skulle sejle hjem. Men alle kræfter blev sat ind på at finde en løsning, konkluderer Steen Engelbrecht Pedersen og fortsætter: -Det var en belastning for besætningen og jeg kan godt forstå, at der blev utilfredshed, da det viste sig, at besætningen om bord ikke kunne være hjemme til aftalte tidspunkt først i maj. Et besætningsskifte midt i maj på Kreta under 'Absalon's hjemsejlads blev løsningen efter at de sidste tilbageholdte pirater om bord var blevet landsat på Somalias kyst 3. maj.

fortsætter næste side

I 1975 kolliderer den danske motortorpedobåd Spurven med en norsk ﬁskekutter nord for Bergen. Begge fartøjer synker. Det bliver indledningen til jagten på en spion for Warszawapagten. Jagten varer mere end 25 år, fordi ministre og embedsmænd skiftes til ikke at ville gøre noget ved sagen. To mænd er hovedmistænkte. Kun en af dem er skyldig i forræderierne. Ingen af dem ved, at de bliver fulgt af efterretningstjenesten, uden at der gribes ind. Deres liv ﬂettes sammen i Søværnet, på Københavns Universitet under studenteroprøret, via to østtyske afhoppere i 1980, i internationale forhandlinger i Canada i 1985, og efter murens fald i 1989. Men først efter årtusindskiftet ønsker en minister at gøre noget – med fatale konsekvenser.

Koldkrigerens Hemmelighed

Motortorpedobåden Høgen fotograferet i 1968. Der er en forbløffende ydre lighed med romanens MTB Spurven.

Forfatter Peter Bogason har på eget forlag udgivet sin spændingsroman, Koldkrigerens Hemmelighed. Handlingen, der indledes med en dansk motortorpedobåds opdigtede kollision i 1975 med en norsk fiskekutter, er starten på jagten på en spion fra Warszawapagten. Jagten strækker sig over 25 år og romanen bevæger sig gennem Søværnet, Københavns Universitet samt internationale forhandlinger og hjemlig embedsførelse af skiftende ministre. ForfatBogens forfatter Peter Bogason som artillerisergent og regnskabsfører på MTB Gribben i norske farvande i 1968, iført aldeles uautoriseret hovedbeklædning. Peter Bogason forlod Søværnet i 1969 og blev siden hen professor i offentlig forvaltning.

SOK: Vi har gjort en god... fortsat fra side 19

-Siden 2008, hvor vi for første gang havde et skib i anti-pirat operation ud for Somalia, har belastningskurven for besætningerne været høj. Der er virkelig trukket på dem, og da 'Absalon' så 15. april ligger i Det Indiske Ocean med tilbageholdte pirater, kigger vi på alle muligheder. Og der var mange scenarier. Kan de nå hjem, skal vi skifte besætning - i givet fald hvor? Seychellerne, Kenya, Djibouti eller Kreta, fortæller han og fortsætter: -Rent logistisk er det en omfattende operation, ligesom den afløsende besætning stod standby med meget kort varsel. Selve planlægningen er meget kompleks på grund af dynamikken. Dynamikken er så også den, der gør det spændende. Steen Engelbrecht Pedersen understreger, at han er helt bevidst om, at slutningen af april og begyndelsen af maj var en belastende periode for besætningsmedlemmerne og deres familier. God op gave -Generelt er indsatsen mod pirateriet en god opgave. Besætningsmedlemmer melder sig selv og meldingerne er ofte, når de er kommet hjem, at de gerne vil derned igen. Der er ingen tvivl om, at det at opgaven har stor betydning for andre, gør den attraktiv at være en del af, siger han. Forude venter nu SOKs evaluering af 'Absalon's seks måneder ud for Afrikas Horn med erfaringsopsamling. -Det er noget ganske andet at have et skib sejlende syd på end at have det i enten hjemlige farvande eller nordpå ved Færøerne og Grønland. Hvor køber man for eksempel mad henne? Vi prøver at optimere det vi gør, hver gang ved at samle op på erfaringerne. Og vi har efterhånden fået ganske godt greb om det, siger Steen Engelbrecht Pedersen.

Peter Bogason Koldkrigerens Hemmelighed

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Snorres Forlag

Peter Bogason

Koldkrigerens Hemmelighed Roman

Koldkrigerens Hemmelighed er udgivet af forfatterens eget forlag, Snorres Forlag, i april i år. Vejlende pris er 150 kr.

Snorres Forlag

teren har selv gjort tjeneste i motortorpedobådene 1966-69 og blev i 1991 professor i offentlig forvaltning. Indsigt, research og fantasi er i romanen bundet sammen til en spændingshistorie. For yderligere info se www.koldkrigeren.dk hanh

Cirkus Marinen Pensioneret orlogskaptajn Kurt Lundholm Christoffersen fortsætter i bogen Cirkus Marinen historien om Benny, der her i trilogiens bog nr. to er søofficer under den kolde krig. Det er de morsomme historier og anekdoterne, der har fortrinsret i bogen. Og forfatteren advarer selv de sarte officerer uden humor om, at indholdet vil kunne falde dem for brystet. I bogen møder Benny fra 1966-1979 Søværnets og Marinehjemmeværnets mange farverige personer. Kabysrygterne og vandrehistorierne klarer næppe alle

Cirkus Marinen fortsætter, hvor forgængeren Søridderne slap. Vejlendende pris er 280 kr.

en nærmere research, men i stedet for at lade de gode historier gå i glemmebogen, har forfatteren sat dem på tryk. Bogen er ligesom forgængeren, Søridderne, udgivet på forfatterens eget forlag, Brunlynget. For yderligere info se www.brunlynget.dk hanh

Enmandshær bag veterankortet fortsat fra side 16

-De har alle meldt sig selv. Jeg har ikke ressourcerne til at være proaktiv omkring det, siger initiativtageren, der også driver hjemmesiden krigeren.dk -Hvis det virkelig skal op at køre, kræver det jo en kæmpe indsats. Siden kortet blev lanceret, har politikerne ikke gjort noget som helst for at kanalisere kendskabet til det ud, bemærker han. Forsvaret udsteder fortsat veterankort. Og undrende forespørgsler om, hvad kortet i praksis kan bruges til lander af og

til også hos Søværnets Konstabelforening. Foreningen kan kun tilslutte sig forsamlingen af undrende og konstatere, at projekt veterankort er sat i søen uden hverken hovedmotor, fuelolie eller chef. Mens fhv. forsvarsminister Gitte Lillelund Bech ved lanceringen konkluderede, at kun fantasien sætter grænser for kortets anvendelse, må det konstateres, at manglende opfølgning, manglende ressourcer og manglende struktur indtil videre har været temmeligt begrænsende.

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

Tillidsmænd og kontaktpersoner

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du får problemer 1. ESKADRE

2. ESKADRE

RESERVEPERSONEL

FTM Karsten Nielsen Mobil: 40 53 84 85 karsten-soh@hotmail.com

FTM / ABSALON Vacant

Knud Rasmussen Mobil.: 40 84 19 30

ESBERN SNARE Karl-Erik Andersen Mobil: 21 82 26 06 jazz60.andersen@gmail.com

1. ESK STAB Vacant

SØLØVEN Vacant

THETIS Kim Jensen Mobil: 20 89 14 03

IVER HUITFELDT Morten Wallin Jensen Mobil: 30 29 19 25 mortenwallinjensen@gmail.com

VÆDDEREN Peter Koch Møller Mobil: 61 71 15 96 pkmoeller@hotmail.com HVIDBJØRNEN-B Jan Nolsøe Stenberg Mobil: 00298 50 35 02

OPLOG KORSØR

TULUGAQ Niels Clausen-Nielsen Mobil: 29 43 48 25 nielsclausennielsen@gmail.com KNUD RASMUSSEN Vacant METTE MILJØ Jens Peter Janum Tlf-tj.: 41 30 99 15 GUNNAR THORSON Benny Jacob Nielsen Tlf-tj.: 41 30 99 05 benny.nielsen@hotmail.com MARIE MILJØ Keld Kroman Tlf-tj.: 58 30 85 93 fam.kroman@stofanet.dk GUNNAR SEIDENFADEN Ole Lützen Jensen Tlf-tj.: 58 30 85 92 DIANA Nicolai Thomsen Mobil: 22 52 32 25 nemus@sol.dk NAJADEN Jannik T. Larsen Tlf-tj.: 41 30 98 55

FTM André Borre Tlf-tj.: 58 30 83 66 COMCEN Michael Moeskær Mobil: 28 51 89 53 mhj@maks.dk TKA Vacant

MOC N FTM Peter Emborg Mobil: 61 67 16 05 MUS HELLEBÆK Jens Holm Hejlsø Tlf-tj.:49 70 90 43 jens@hejlsoe.dk MUS FØLLESBJERG Laust K. R. Jensen Tlf-tj.: 62 56 20 90

FORSVARETS MATERIELTJENESTE FTM Hans Philipsen Mobil: 20 10 56 16 hp@maks.dk

MOC S Achim Jensen Mobil: 60 60 21 66 achimjensen@gmail.com

OPLOG FREDERIKSHAVN FTM Ib Skoubo Tlf-tj.: 40 41 37 61 ib@skoubo.eu COMCEN Ella M. B. Madsen Mobil.: 40 15 28 28

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Vacant

FORSVARETS PERSONELTJENESTE Vacant

GRØNLANDS KOMMANDO Vacant

SLEIPNER Egon Andersen Tlf-tj..: 51 22 76 18 FIIN: OLSF-4300F Kørsels- og Transportelement Vacant Lærlingekontakt Thomas Andreasen thomasand82@gmail.com

SØVÆRNETS TAMBURKORPS

SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE Heini René Jensen Tlf-tj.: 99 22 17 60 ssg-uds208@mil.dk VÆRKSTEDSOMRÅDE BRØDESKOV Klaus Nørager Tlf-tj.: 25 38 48 36 klaus@mil.dk

Malte Henningsen Mobil.: 61 28 13 14 CIS SQUADRON FINDERUP

KØBENHAVN Vacant

Kaj Friborg Tlf-tj.: 89 25 52 91 Mobil.: 40 58 81 80 kf@maks.dk

SØVÆRNETS SPECIALSKOLE

FLYVEVÅBNETS OG SØVÆRNETS HELIKOPTERTJENESTE

KØBENHAVN Olav Borre Tlf-tj.: 32 66 45 00

Jan Lyngsøe Mobil: 25 51 18 88 csw-e80ca011@mil.dk

MILITÆRPOLITIET

Rettelser til listen over kontaktpersoner bedes mailet til sk@maks.dk

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

FORSIKR

info Forsikring der er omfattet af dit medlemskab af SK

OBS Forsikringsopgaven løses af AP Pension, som Søværnets Konstabelforening har indgået aftale med. Du er automatisk omfattet af forsikringen, når du er medlem af SK.

1. Gruppelivsforsikring med en dødsfaldssum på 167.000 kr. ved medlemmets død og 75.100 kr. ved ægtefælles død. 2. Fritidsulykkesforsikring på 600.000 kr. med dækning for tandskader og brilleskader.

Kontakt Søværnets Konstabelforening på tlf. 36 36 55 85 for nærmere oplysning

SUNDHEDSFORSIKRING ekstra tilkøb

Søværnets Konstabelforening har indgået aftale med TRYG om en sundhedsforsikring pr. 1. september 2010 Prisen for en forsikring er 231 kr./md. for medlemmet, som opkræves sammen med kontingentet. Det er muligt privat at tilkøbe en sundhedsforsikring for ægtefælle / samlever og børn under 21 år kan medforsikres, som opkræves af TRYG.

Kontakt Søværnets Konstabelforening på tlf. 36 36 55 85 for nærmere oplysning

CFU forsikringsaftale, som gælder alle ansatte i staten Aftale nr. 85034 hos Forenede Gruppeliv 1. Gruppelivsforsikring med en dødsfaldsdækning på 370.000 kr. (Fra 1. april 2011) 2. Børnesum på 30.000 kr. pr. barn under 21 år. (Fra 1. april 2011) 3. Forsikring som udbetales ved konstateret kritisk sygdom på 100.000 kr. For statsansattes børn under 18 år er forsikringssummen 50.000 kr. (Fra 1. april 2011)

TAG OVERSIGTEN MED NÅR DU TALER FORSIKRING MED DIN ASSURANDØR ELLER BANK

OBS: Der betales skat af præmien for denne forsikring over lønsedlen

Øvrige forsikringer som gælder for ansatte med kapital- eller arbejdsmarkedspension Også for SKs medlemmer Gruppelivsaftale med en dødsfaldsdækning på 633.000 kr.

Ved medlemmets død 30.000 kr. pr. år. til evt. børn.

Der er yderligere tilknyttet en sum ved ægtefællens død før 60 år på 383.000. Desuden er der tilknyttet en erhvervsudygtighedsdækning på 127.000 pr. år.

OBS: Der betales præmie og Arbejdsmarkedsbidrag for denne forsikring over lønsedlen.

Yderligere oplysninger om forsikringsforhold kan indhentes ved foreningens kontor på telefon 36 36 55 85

SKnyt • juni 2012 • 15. årgang • nummer 3

RINGER Arbejdsgiveren har forsikret de ansatte for ulykker m.v. på arbejdet i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven I følge lov om forsikring mod arbejdsskade kan du eller din familie opnå følgende erstatning / godtgørelse: Tab af forsørger: Løbende udbetaling (30%) afhængig af årsløn eller engangsbeløb. (Fx: afdødes årsløn 275.000 kr. = 6.875 kr. pr. måned i max 10 år).

Særligt overgangsbeløb: Til ægtefælle ved dødsfald: 149.000 kr.

Der ydes betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Ved méngrad på 100%: Udbetales 790.000 kr.

Kommer du til skade: Skal anmeldelse foretages inden ni dage efter tilskadekomsten til Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK).

Ved méngrad på under 5% ydes der ingen erstatning.

Tab af erhvervsevne: Løbende udbetaling afhængig af årsløn eller engangsbeløb.

Forsørgertab til børn: Er afhængig af den afdødes årsløn i året før skaden og løber til barnets 18. år. Er barnet under uddannelse, kan ydelsen evt. løbe til det fyldte 21. år.

(Fx: Ved 65% tab af tidligere årsløn 275.000 kr. = 11.923 kr. pr. måned).

Hvis afdødes årsløn fx var 275.000 kr., bliver den månedlige ydelse 2.292 kr.

Er man utilfreds med FAEK’s afgørelse, kan sagen ankes til arbejdsskadestyrelsen, og er man ikke tilfreds med deres afgørelse, kan sagen ankes til Den Sociale Ankestyrelse. SK er behjælpelig med sagsbehandling m.v. i forbindelse med medlemmernes arbejdsskadesager.

Forsikringer m.v. under udsendelse på mandat i udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvarets særlige erstatningsordning og FG INTOPS 98424. Under udstationering i udlandet er personellet omfattet af følgende erstatninger i tilfælde af invaliditet og død:

dødsfaldet er sket som følge af tjenesten, udbetales efterindtægt i 6 måneder. Hvis du er tjenestemand, ydes efterindtægt i 12 måneder. Du kan kontakte din udstikker og få nærmere oplysninger. Kollektiv fritidsansvarsforsikring ved udstationering af den danske stat på internationalt mandat, Det danske Folketing og / eller Den danske Regering.

Ved 100% invaliditet 3.842.000 kr. (udbetaling fra 5% mén) Dødsfaldsdækning: Forsørger 2.561.000 kr. Ikke forsørger 1.279.500 kr. Efterindtægt: Ved dødsfald får din ægtefælle og børn under 18 år et beløb som efterindtægt, svarende til din løn i 1 - 3 måneder. Hvis

Forsikringen dækker ved skade på personer op til 5.000.000 kr. og ved skade på dyr og ting - op til 2.000.000 kr.

Forsikring mod tab af personlige ejendele m.m. Forsvarets erstatningsansvar omfatter de private genstande: Som normalt kan forventes medbragt på en arbejdsplads, og som eksempelvis befinder sig i private skabe. Ansvaret omfatter som hovedregel således ikke penge og kostbare genstande, som fx dyre armbåndsure, fjernsynsapparater, smykker og malerier. OBS: Fritidsansvarsforsikringen dækker ikke alle forhold - tjek op med din udstikker inden udsendelse. Se mere på: http://forsvaret.dk/FPT/erstat/Pages/default. aspx

For korttidsansatte omfattet af bonusordningen Særligt beløb ved dødsfald i tjenesten

Særligt beløb ved tilskadekomst i tjenesten.

Ved dødsfald ydes der afdødes ægtefælle et særligt beløb på 20.000 kr. Et tilsvarende beløb til hvert af afdødes børn under 18 år. Det samlede beløb kan dog ikke overstige 80.000 kr.

I tilfælde, hvor korttidsansat personel afskediges som følge af en tilskadekomst i tjenesten pådraget invaliditet, ydes der den pågældende et særligt beløb, der ved 100% invaliditet andrager 80.000 kr.

Ved lavere invaliditet nedsættes beløbet tilsvarende. Arbejdsgiveradministreret

Søværnets Konstabelforening, Mose Alle 13, 2610 Rødovre

Portrættet af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller flød ikke mange minutter i Københavns Havn, inden Oversergent John Fibiger Jensen kom forbi og bjærgede maleriet. Foto: Hanne Hansen

Reder-portræt bjærget efter happening Listen over rariteter, der gennem tiden er bjærget af Søværnets Dykkerkursus i vandet i Københavns Havn er meget lang. Et maleri af nu afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er nu også føjet til listen. Portrætmaleriet, der er usigneret, flød forbi, da Søværnets Dykkerkursus forleden var i færd med at udlægge bøjer til den årlige Marine Femkamp i havnebassinet. Elementer, der ikke umiddelbart hører til i vandet, samles altid op, og således blev portrættet af Hr. Møller også bragt på det tørre

på Holmen. Andre på Holmen havde tidligere iagttaget, at portrættet var blevet søsat fra kajen foran A.P. Møller - Mærsks hovedkvarter under en - på distancen vurderet - speciel ceremoni af uidentificerede aktivister. Hvad happeningen ud for Esplanaden er gået ud på, fortaber sig i det uvisse. Rejsen til søs blev dog ikke lang for maleriet, der på bagsiden var udstyret med tvivlsomme opdriftsmidler i form af tomme cola-plastflasker fastgjort med tape. Til gengæld syntes malingen at være mere vandfast. hanh

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13, 2610 Rødovre Tlf.: 36365585 Fax: 36365580 sk@maks.dk - www.co-sea.dk

Bestyrelsen Ib Skoubo, formand Karsten Nielsen, næstformand Hans Philipsen Michael Moeskær Nikolaj "Nemos" Thomsen Jens Peter Janum

Sekretariatet Søren Frederiksen, forretningsfører

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 2500 Valby Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 minakasse@minakasse.dk www.min-a-kasse.dk