SKnyt 4 - 2010

nyt

vi tør det - vi gør det

Marinekonstabelgruppens fagblad 13. ĂĽrgang nr. 4 - august 2010

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

nyt

………Indhold………………………

3 Leder

21 DSRF's sommerhus

4 Chefskifte SOK

22 TJM-forsikringer

5 Vinni på pension

23 Tillidsmandsoversigt

6 Faglige sager

24 Festen der forsvandt

v/Bjarne Mørup Olsen

Af: BKP

8 Pirateri

Forsidebilledet er af det italienske skoleskib "Amerigo Vespucci", taget i Københavns Havn på jubilæumsdagen 10/8 af Barno Jensen.

Marinekonstabelgruppens fagblad

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13 - 2610 Rødovre Telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 Fax: 36 36 55 80 sk-nyt@maks.dk www.maks.dk ansvarshavende redaktør Bjarne Krogh-Pedersen bkp@maks.dk T-tlf.: 99 22 11 08 Mobil: 40 75 35 15 informationsmedarbejder Anja Poulsen ap@maks.dk Tlf.: 36 36 55 87

Konference - af Anja Poulsen

10 Somalia

Synspunkt af OleS

11 Tillidsvalgte Indlæg fra to tillidsvalgte Triton-B

informationsmedarbejder Bjarne Mørup Olsen bmo@maks.dk Tlf.: 36 36 55 95

informationsmedarbejder Hans Philipsen hp@maks.dk Mobil: 20 10 56 16

informationsmedarbejder Kaj Friborg kf@maks.dk Tj-tlf.: 89 25 52 91 Mobil: 40 58 81 80

12 Forsikringsoversigt 14 500 års jubilæum

SK har samlet en fotosamling fra jubilæumsdagen på op mod 700 fotos. Der vil blive foretaget et udvalg og billlederne lagt på nettet. Der er brugt en række billeder i dette nummer af fagbladet, og fotograferne er: Bjarne Krogh-Pedersen, Anja Poulsen, Hans Philipsen, Barno Jensen og Merete Lomi.

Barno vandt en flaske lun sherry for forsidebilledet.

Af: Anja Poulsen

17 Veteranhjem Af: Hans Philipsen

18 Maritimt folkekøkken Jonatan Leer

Annoncepriser:

1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 1/2 side kr. 2.000 inkl. moms 1/4 side kr. 1.200 inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver

……………………………………

Layout Ole Strandberg Tryk Specialtrykkeriet Viborg Oplag 1.200

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85

Husk at melde adresseændring til SK.

Næste nummer Udkommer ca. 29. oktober Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest d. 7. oktober eller efter aftale.

Indlæg, forslag m.v. sendes til SK's adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SK’s officielle holdning, bortset fra lederen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder, med mindre andet er aftalt.

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse.

Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse.

Alle fagblade lægges på SK’s hjemmeside - www.maks.dk -

ISSN 1601-3204

2

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

Leder

Hva' dælen nøler vi efter?

Bjarne Krogh-Pedersen formand Der er vist ikke ret mange herhjemme, der ikke har hørt om den succesrige danske deltagelse i piratjagten langs Afrikas østvendte kyster. Det gode skib Absalon har gang på gang vist vejen og andre nationer har været hurtige til at følge trop. Mangen en sørøver har fået jaget en skræk i livet, når det store grå marinefartøj eller den lynhurtige marineblå Lynx-helikopter pludselig er dukket op, og mange danske og udenlandske handelsskibe har lært at sætte pris på vores tilstedeværelse ved Afrikas Horn.

Der var ganske vist lige i starten et par trælse situationer, især den, hvor Absalons dygtige besætning havde risikeret liv og lemmer for at fange nogle af de mange banditter i området, men hvor den danske regering havde sovet i timen og undladt at få internationale aftaler clearet af i tide. Med den konsekvens, at det danske søværn til sidst måtte sætte besætningsmedlemmernes liv og førlighed på spil endnu engang for at sætte piraterne i land på Afrikas kyst, uden retsforfølgelse.

Men i det store og hele er det en beundringsværdig indsats, der ydes i den evige kamp mod pirateriet, ikke mindst fra dansk side. Men det kan ikke blive ved. Efterhånden står det klart for enhver, at problemets omfang er af en sådan karakter, at der må gøres noget andet – noget mere. Der må sættes en effektiv indsats ind hos de berørte lande. De skal oplæres i, hvorledes de med egne midler kan opretholde en velfungerende kystvagt, som dels kan bekæmpe pirateriet og dels kan yde en seriøs fiskeriinspektion i lighed med den, som det danske søværn i mange, mange år har ydet i Nordatlanten. Man kan vel kalde det for hjælp til selvhjælp.

En sådan opgave ligger lige til højrebenet for det danske søværn: Vi har ekspertisen og erfaringen. Vi har skibene, der passer til opgaven som var de lavet dertil. Vi har mandskabet, der kan løse opgaven med at oplære afrikanerne. Vi har uden tvivl den danske befolknings opbakning til at gå i gang. Vi har sågar en mindre pulje penge, der er afsat til opstarten af projektet. Og inden længe har vi formodentlig også FN’s sanktionering af hele operationen.

Så hva’ dælen nøler vi efter?

Hvis en sådan opgave skal have blot en minimal chance for at blive løst med succes kræver det, at vort nuværende engagement i området fortsætter. Naturligvis med andre søfartsnationer til at bistå os og til at afløse vore skibe engang imellem.

Det kræver endvidere, at der bliver sat ind med fast hånd overfor andre bananrepublikker, der ser gennem fingrene med pirateriet, ellers flytter man jo bare problemerne til andre lande eller områder.

Og så kræver det, at der bliver afsat midler til at løse opgaven, både hos andre nationer, men så sandelig også herhjemme. Og gerne på et seriøst plan, så vi ikke står med ”et nyt Afghanistan”, hvor der lige fra dag ét har været afsat alt, alt for få midler til at løse opgaven.

Det var måske oven i købet værd at overveje, om ikke det danske engagement i den umulige krig i Afghanistan skulle overføres til en landbaseret støtte for søværnets ansatte i de afrikanske havnebyer. Det er der da lidt fornuft i. Og så ville vore soldater pludselig stå overfor en opgave, som kan løses, - det vil da være noget nyt.

Og med vore tropper flyttet fra Asien til Afrika vil der samtidig ligge en reduktion af udgifterne, så tingene pludselig hænger lidt mere sammen, sådan rent budgetmæssigt. At vi så samtidig overgår fra at være en krigsførende nation til en nation med et veludviklet infrastrukturelt engagement kan de fleste vel kun være tilfredse med.

Vi har nu over tredive dræbte i krigen i Afghanistan, - det må vist siges at være nok. Den danske indsats og tabet af vore tapre kollegaer har dog ikke været forgæves, så vi kan med oprejst pande og med fasthed i blikket overlade færdiggørelsen af denne opgave til andre nationer, og selvfølgelig i samarbejde med afghanerne selv.

Vore dygtige troppers indsats vil være mange gange mere værd for såvel det danske som for det internationale samfund hvis de flyttes til Afrika.

Og hellere i dag end i morgen.

3

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

CHEFSKIFTE SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Det er meddelt, at chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, forlader sin post med udgangen af august. Nils Wang er blevet udnævnt til ny chef for Forsvarsakademiet.

Nils Wang, som er 52 år gammel, har været chef for Søværnets Operative Kommando siden 2005. Vi har i ham haft en meget synlig chef, først og fremmest over for vi ansatte i søværnet men også udadtil i forhold til politikerne, pressen og offentligheden i det hele taget.

Han har indimellem indtaget standpunkter, som har vist, at han kæmpede for ”sit” søværn. Det har gjort ham populær og højt respekteret internt i søværnet, mens han er knap så populær blandt politikerne. Senest har han været imod at skrotte vores Standard Flex 300-klasse og det var heller ikke hans kop te, at man nu vil spare den tredje fregatbesætning væk. Derimod er det ikke nogen hemmelighed, at vi i SK har sat stor pris på Nils Wang som chef for søværnet, og hans karisma og hans ligefremhed har appelleret til os hernede på dørken.

Som chef er man sommetider nødt til at træffe en upopulær beslutning, og vi kan også godt komme i tanker om nogle situationer, hvor vi i SK har været lodret uenig i Nils Wangs synspunkter. Men det rokker ikke ved vores respekt for ham som chef og som person. Han har heller ikke følt sig for fin til at komme til os, når han er blevet inviteret, det er ikke mere end et år siden, at det var Nils Wang, der holdt åbningstalen ved Søværnets Konstabelforenings 6. kongres.

Vi vil herfra ønske Nils Wang god vind fremover og samtidig ønske Forsvarsakademiet tillykke: I får en rigtig fin fyr som chef, tag godt imod ham.

Forsvarsministeriet har til afløsning for Nils Wang udpeget kontreadmiral Finn Hansen som den kommende CH SOK. Søværnets Konstabelforening håber naturligvis på, at vi må få held til at etablere et lige så velfungerende samarbejde med den kommende chef som vi har haft med den afgående, og vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske Finn Hansen ”velkommen ved roret”.

BKP

CURRICULUM VITAE Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Kontreadmiral Finn Hansen

Finn Hansen. Foto: Sune Wadskjær Født:

16. Maj 1957

Civilstand:

Gift med Edith Pernille Wenzel

Militær uddannelse: 1977 – 1981 Søværnets Officersskole 1977 Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole Militær karriere: 2006 2003 1997 1991 1985 1981 Tjenesteforløb: 2006 2004 – 2005 2003 – 2004 2001 – 2003 1999 – 2001 1997 – 1999 1997 1996 – 1997 1996 1991 - 1996 1990 – 1991 1989 – 1990 1985 – 1989 1982 – 1985 Kurser: 2006 2005 - 2006 2004 1998 1988 1983 - 1984

Kontreadmiral Kommandør Kommandørkaptajn Orlogskaptajn Kaptajnløjtnant Premierløjtnant Chef for Forsvarets Materieltjeneste Stabschef for Projektgruppe Forsvarets Materieltjeneste Chef for Driftsdivisionen i Søværnets Materielkommando Chef for Driftskoordinationssektion, Forsvarskommandoen Chef for årsprogram sektionen, Forsvarskommandoen Chef for planlægningssektionen, Søværnets Materielkommando Chef for inspektionsskibet HVIDBJØRNEN Chef for korvetten NIELS JUEL Næstkommanderende på korvetten OLFERT FISCHER Forsvarsministeriet, 1.kontor (Forsvarets organisation, forlig) Forsvarsakademiet, Stabskursus II Chef for torpedobådenes Mobile Base Chef for torpedobåde af SØLØVEN og WILLEMOES-klasserne Næstkommanderende ved torpedobåde af WILLEMOES-klassen samt torpedobådenes Mobile Base Forsvarchefens Sikkerhedspolitisk kursus.

Kursus i helhedsledelse SERA NATO Defense College ”Maritime Tactical Course”, UK Våbenofficerskursus ved Søværnets Taktikskole og Søværnets Våbenskole

Dekorationer: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen Hæderstegnet for god tjeneste ved søetaten

4

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

VINNI ER GÅET PÅ PENSION CS-Søværnet. Det var helt tilbage i starten af 1980’erne og hun har loyalt og trofast været her lige siden.

Da CS-Søværnet blev delt i tre, hvor konstabelgruppen fortsatte som Søværnets Konstabelforening, var det naturligt for Vinni at følge med herover. Hun har altid haft et stort socialt engagement og har altid talt de svages sag, så da CS løb fra sine løfter om at lade SK overtage aftaleretten var Vinni helt selvfølgeligt på konstablernes side. Og her har hun så været lige siden.

De sidste par år har Vinni skrantet lidt og har i perioder haft en del sygedage, men vi håber og tror da på, at når det er helt overstået vil vi de næste mange år ofte få besøg af hende og hver gang blive smittet af hendes optimisme og ukuelige humør. Hun skal være velkommen.

BKP Den 20. juli fyldte Vinni Nielsen 65 år. Hermed overgik hun til folkepension og ved månedens udgang stoppede hun så i Søværnets Konstabelforening. Ja, i virkeligheden stoppede hun for et par måneder siden, for ferie og afspadsering skulle først lige afvikles, inden pensioneringen.

Vinni har ellers været her altid. Hun har været vort omdrejningspunkt og har været inspirator og indpisker for både formand og bestyrelse. Hun har igennem årene været SK’s ansigt udadtil og været medlemmernes kontakt til deres fagforening.

Dygtig og vellidt, som hun jo er, vil det blive et savn ikke længere at have hendes indsigt og viden at læne sig op ad: ”Hvordan plejer vi at gøre her ….?”, ”Hvem kender vi, der ved noget om dette?” eller ”Hvad gjorde vi sidste gang?” er sætninger, der ikke sjældent er brugt overfor Vinni.

Det var CS-Søværnets legendariske formand, Bjarne Johansen, der i sin tid ansatte Vinni. Først som hans sekretær i CS’ Miljøinstitut og senere som gruppesekretær for

5

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

v/Bjarne Mørup Olsen pr.

19/8-2010

BUNDFRADRAG FOR REJSEGODTGØRELSER BORTFALDER Med virkning fra 1. januar 2010 er bundfradraget for differencefradrag bortfaldet. Alle, der har modtaget eller modtager time- og dagpenge og MUG fra dette tidspunkt, kan få et fradrag på selvangivelsen. Til gengæld er der indført et loft for fradraget på 50.000,- kr.

Differencefradraget er forskellen mellem satsen for timeog dagpenge, herunder MUG, og den ligningsmæssige sats som SKAT anvender.

Alle der er på - Tjenesterejse - Udstationering - Øvelse - Sejlads, hvor besætningsmedlemmerne er på selvforplejning - Skoleophold, hvor der ikke ydes T + D, og som ikke får fri kost, men time- og dagpenge eller MUG kan foretage differencefradrag.

For at der kan tages differencefradrag er det et krav, at en tjenesterejse skal have medført overnatning. Der er således ingen fradragsmulighed ved 1-dags rejser. Ligeledes er det vigtigt, at man ikke har haft mulighed for at overnatte i hjemmet – det er ikke tilstrækkeligt, at man selv beslutter, at man overnatter på det midlertidige arbejdssted. Normalt vil der, når man kan opholde sig i hjemmet mere end 10–11 timer, ikke kunne tages fradrag.

Det vil sjældent volde problemer, da forsvaret er meget strikse med at udbetale time- og dagpenge mv., hvis personellet ikke opfylder de retningslinjer som SKAT har udsendt. Man skal dog være opmærksom på, at afgørelsen om hvorvidt man er berettiget til fradrag er en konkret vurdering af den enkeltes forhold.

Ved tjenesterejser på internatvilkår er differencefradraget lavere end på normale tjenesterejser, idet den frie kost beregnes med 75 % af Ligningsrådets standardsats.

Efter tolv måneder bliver MUG og time- og dagpenge skattepligtige og man kan derfor ikke få fradrag.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte kontoret.

KONTROL AF LØNSEDLEN Det hænder stadigvæk at vi har medlemmer, som kontakter os fordi de mener, at deres løn ikke er korrekt. Senest var det en marinespecialist, der mente at han burde have 6

FAGLIGE SAGER og noter marinespecialisttillæg. Det viste sig, at han havde ret i sin antagelse. Han havde ikke fået sit tillæg i en lang periode.

Som regel bliver fejlen rettet uden større problemer ved en henvendelse til udstikkeren. Tillægget udbetales så med tilbagevirkende kraft og FPT burde helt af sig selv udbetale mora-renter.

Det er vigtigt at vide, hvilken løn og hvilke tillæg man har krav på, og det er vigtigt, at man kontrollerer sin lønseddel hver måned. Det er selvfølgelig ikke af ond vilje hos FPT, hvis du ikke får den korrekte løn, men der kan ske fejl mange steder.

Er du i tvivl om du får den rigtige løn skal du ikke tøve med at kontakte din lokale talsmand eller ringe til kontoret, så skal vi nok hjælpe dig.

På vores hjemmeside kan du i øvrigt finde en oversigt over løn og tillæg for konstabelgruppen.

TILKALDEVAGT UNDER TJENESTEREJSE Er man på tjenesterejse til et missionsområde, og man beordres til at kunne møde til arbejde på ethvert tidspunkt i døgnet, skal man kræve at få tilkaldevagttillæg.

Et medlem har været på tjenesterejse og ledelsen forlangte at han skulle kunne kontaktes hele døgnet. Han har nu fået udbetalt tilkaldevagttillæg for perioden, hvor han har været til rådighed.

Sagen er løst lokalt, men SK har rettet henvendelse til FPT, der har anerkendt, at betingelserne for at få udbetalt tilkaldevagttillæg er opfyldt.

FYSISK UDDANNELSE OG TRÆNING (FUT) Forsvaret har med det voksende internationale engagement erkendt, at det er vigtigt, at soldaten har et godt helbred og er i god fysisk form. Der stilles krav om gennemførelse af træningstilstandsprøve, og dumper man i denne iværksættes der træningsprogram og personlig vejledning, der skal hjælpe soldaten med at gennemføre prøven. Dumper man gentagne gange kan det medføre, at man ikke kan ansættes som tjenestemand og i yderste konsekvens betyde afskedigelse.

Militært ansatte skal gives mulighed for at gennemføre fysisk træning inden for normal daglig arbejdstid i mindst to timer pr. uge, såfremt anden tjeneste ikke forhindrer det.

Nogle medlemmer oplever, at der i deres planlægning ikke er plads til FUT, da tjenesten er tilrettelagt sådan, at det vil

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4 give merarbejde eller kollidere med arbejdsmiljøloven. Da man samtidig forventer, at de er i god fysisk form, er de nødt til at bruge deres sparsomme fritid til træning.

Det er måske heller ikke det store problem for den enkelte, men det er paradoksalt, at forsvaret på den ene side kræver, at soldaten opfylder nogle bestemte krav og laver bestemmelser, der skal hjælpe til at nå målene, mens man på den anden side ser, at FUT er det første, der fjernes fra arbejdstidsplanlægningen når enderne skal nå sammen.

medlemmet nu er indstillet til afskedigelse, fordi han har været sygemeldt i mange måneder og ikke har udsigt til inden for en overskuelig periode at blive rask nok til at kunne varetage sit job.

Afskedigelsen kunne nok ikke være undgået selv om SK havde været med fra start, men så havde vi meget hurtigere fået rejst sagen i Arbejdsskadestyrelsen. Og så ville vi måske have fået en afgørelse i sagen inden afskedigelsen blev en realitet, og derved have skabt noget ro omkring medlemmets økonomiske situation.

Er uheldet ude og du kommer til skade bør du sikre dig, at skaden anmeldes. Og er du i tvivl om proceduren eller usikker på, om din skade er anmeldt, kan du altid henvende dig til SK, så vil vi meget gerne vejlede dig.

Samtidig er det lidt forstemmende, at når man rejser spørgsmålet er svaret blot, at det er soldatens eget problem at holde sig i form og hvis tjenestestedet ikke planlægger fysisk træning må man bare bruge fritiden.

ARBEJDSSKADER Er man uheldig og kommer til skade på sit arbejde er det vigtigt, at man får lavet en anmeldelse af uheldet med det samme. Man skal insistere på, at uheldet bliver anmeldt og ikke acceptere, at andre mener, at der er tale om en bagatel.

Det er samtidig vigtigt at få inddraget fagforeningen med det samme så man undgår, at sagen skal genoptages fordi man, på trods af en alvorlig skade, får sin sag afvist af Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK).

Det seneste eksempel er et medlem, der glider på en lejder og falder flere meter ned og slår sin ryg. Sagen bliver anmeldt, og anerkendes som en arbejdsskade af FAEK, der dog samtidig afviser, at der skulle være grundlag for at udbetale erstatning, da skaden er ubetydelig.

Efterfølgende har det vist sig, at skaden er så alvorlig, at

HUSK DIN CIVILUDDANNELSE Som ansat i søværnet har du en god mulighed for at få en uddannelse med løn eller bygge videre på den uddannelse, du har i forvejen. Er du på korttidskontrakt og har været ansat mere end 33 måneder, optjener du en uges civilundervisning (CU) pr. måned du er ansat.

Når du begynder at optjene CU har du ret til en informationssamtale hos en uddannelsesvejleder, og herefter har du ret til en årlig samtale. Det er en god ide at få uddannelsesvejlederens hjælp når uddannelsen skal tilrettelægges, da deres viden kan spare dig for mange anstrengelser.

Den uddannelse du vælger skal som hovedregel være offentligt godkendt, så du kan blive alt fra kok, grønthandler eller præst til kunsthistoriker, valget er helt dit eget. Har du planer for, hvordan du vil bruge din CU, er det også en god ide på et tidligt tidspunkt at meddele dette til din udstikker da han skal give sin tilladelse til at afvikle CU. Varer uddannelsen mindre end tre måneder skal CU’en varsles mindst tre måneder før, og varer uddannelsen mere end tre måneder er varslet tolv måneder. Vær blot opmærksom på, at civilundervisningen bortfalder, hvis du ikke får brugt den inden du afgår fra forsvaret eller overgår til langtidsansættelse.

7

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

KONFERENCE OM PIRATERI den 17. juni i København

Den 17. juni i København afholdtes konference om pirateri.

Arrangøren var Center for Militære Studier og de mange deltagere, deriblandt Søværnets Konstabelforening, kunne høre oplæg fra vicedirektøren for Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen, Kontreadmiral Nils Wang, analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Steen Nordstrøm, lektor i søret Kristina Siig, forsker Lars Bangert Struwe og seniorforsker Bjørn Møller.

Dette brede opbud af foredragsholdere gav da også udslag i en spændende konference, hvor forskellige sider af pirateri blev belyst – lige fra økonomien bag til forbindelser til terrorister. Omdrejningspunktet for oplæggene ved konferencen er situationen især ud for Somalias kyst, hvor pirater hærger.

Forsker i pirateri ved Dansk Institut for Militære Studier, Lars Bangert Struwe, indledte konferencen med at fortælle, hvorledes bekæmpelsen af pirateri er en international udfordring, der kræver at forskellige lande deltager i koordinerede flådeaktioner.

Pirateri opstår, ifølge Struwe, når flere bestemte komponenter er til stede så som særlige geografiske forhold som for eksempel en lang kystlinie, søruter tæt ved land samt en ikke-eksisterende eller svag stat, som man må sige, at Somalia er.

Analytiker i FE, Steen Nordstrøm, understregede dette ved at give et godt billede af de nuværende mudrede politiske forhold i Somalia: ”Der er betingelser på land der gør, at pirateriet vil fortsætte. Somalia er en meget svag stat med borgerkrig siden 1991. Staten er opsplittet i tre dele – Somaliland, Puntland og Somalia. Den klanbaserede overgangsregering (TFG) er uden territorial kontrol og fraværet af myndigheder, politi og statslige institutioner gør, at stedet bliver et nemt op8

holdssted for oprørere, terrorister, pirater og andre kriminelle. I Somalia er de vigtigste institutioner klanforbindelser og regeringen prioriterer autonomi og undgåelse af konflikt, ikke pirateri.”

I Somalia er der splid mellem TFG og parlamentet og så længe ingen part er i stand til at tage effektiv kontrol over Somalia, fortsætter den uklare politiske situation. TFG som står for Transitional Federal Government er aldrig blevet valgt af nogen ved en demokratisk proces – de har stillet sig selv op og selvudpegede kandidater forlænger uden videre eget mandat. ”Overgangsregeringen har mandat til næste år i august,” fortalte Steen Nordstrøm – ”så må vi se, om det ændrer noget…”

Piraterne henter som oftest støtte hos lokalbefolkningen og udnytter magttomrummet i Somalia til deres lyssky forehavender. At det så er nemt for dem at bestikke såkaldte myndigheder gør, at de med stor tilpasningsevne har forholdsvis let ved at smyge sig udenom eventuelle tiltag, der skal begrænse og helst helt eliminere deres virke.

Vicedirektøren for Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, var enig med resten af foredragsholderne i, at det ikke er og aldrig har været muligt at løse problemerne med piraterne selv. Løsningen på pirateriproblemet kan kun findes, hvis man har regeringerne med på råd, så de pågældende regioner kan kapacitetsopbygges. Pirateri må simpelthen ikke kunne betale sig.

Det er en stor opgave, da en almindelig pirat, ifølge lektor Kristina Siig, kan inkassere 50.000 dollars for tre måneder med pirateri, hvorimod en almindelig dags lovligt arbejde på land giver 2 dollars. På den måde er der ingen rekrutteringsproblemer og piraternes gerninger bevirker en voldsom inflation på land. Økonomien der opstår ved pirateri, går ifølge analyser fra

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4 FE ikke til terrorvirksomheder, selvom en stor del af de mange, mange penge piraterne anskaffer sig, fordeles blandt flere instanser. FE mener ikke, at piraterne på den måde har nogen forbindelse til terrorvirksomheder – på det punkt er de to grupperinger alt for forskellige, og som Bjørn Møller fortalte: ”pirateri er for privat vindings skyld – det er terrorisme ikke.”

Piraterne og de lokale bor side om side og ifølge Lars Bangert Struwe må man derfor også bekæmpe problemet på land, da antipirataktioner virker, når man går i land og fjerner piraternes baser. ”At finde piraterne til søs er som at finde en nål i en høstak”, sagde kontreadmiral Nils Wang, ”piraterne opererer i et område så stort som Nordamerika og så er 35 bekæmpende enheder ikke meget. Det er derfor vigtigt at lokalisere piraterne før de når på havet.”

Nils Wang vurderede at det er givtigt at foretage ’nålestiksaktioner’ på land ud fra kendte områder på havet, hvor piraterne opholder sig.

Det danske søværns støtteskib Absalon var det første, der gennemførte den type aktion, da skibet i foråret havde kommandoen over NATOs stående styrker i farvandet ud for Somalia.

Ved konferencen lød et spørgsmål fra salen om FN burde involvere sig mere i piratbekæmpelsen når nu piraterne

angriber på kryds af alliancer og religion med mere. Nils Wang svarede på spørgsmålet at han ønskede, at FN satte sig selv i stand til at lede militære operationer til søs og noget tyder på, at kontreadmiralen allerede på det tidspunkt havde planer om at gøre noget ved det.

Fredag d. 13. august i København – bl.a. i forbindelse med flådens 500 års jubilæum - mødtes flådecheferne fra 26 europæiske lande der er medlem af EU eller NATO. Flådecheferne har i et år arbejdet på en plan, der har som ambition at lære FN om betydningen af sømagt og det er denne plan, der den pågældende fredag blev overdraget til stabschefen for FNs afdeling for internationale operationer.

Nu skal FN have mere forståelse for betydningen af sømilitære kapaciteter og som Nils Wang siger: ”Kampen mod pirateri er uden sidestykke den sømilitære opgave, som i disse år samler flest nationer mod noget ondt. Men den eneste organisation, der repræsenterer alle disse nationer, nemlig FN, er ikke til stede i operationen.”

Det ser nu ud til at taktikken til bekæmpelse af pirateri bliver lagt om og at der tages hul på et større og bedre samarbejde på kryds af nationerne – forhåbentlig med FN som tovholder. Det er en stor opgave, men lad os håbe at seniorforsker Bjørn Møller havde ret, da han på konferencen om pirateri sagde: ”situationen er håbløs, men ikke uløselig.”

Anja Poulsen

9

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

Synspunkt om SOMALIA Af referatet fra piratkonferencen i dette nummer af SKnyt, og i et tilsvarende referat i navigatørernes fagblad (Søfartens Ledere nr. 6-2010), fremgår det, at en ekspert opremser baggrunden for pirateri som værende: * En svag stat * Geografiske forhold * Søvejen tæt på * Lang kystlinie.

UNHCR-bil ved den største somaliske flygtningelejr i Kenya, Dadaab. Det blev anslået i 2008 at der alene i denne lejr var 220.000 flygtninge.

Hertil kommenterer vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, at rederiforeningen nu er begyndt at kanalisere penge til børnene i Somalia, med det formål at lukke de smås øjne op for ”at pirateri er kriminelt og ikke en farbar levevej.”

Danmarks Rederiforening tænker tilsyneladende langsigtet på den næste generation. Det forbløffende er imidlertid at hverken forskeren eller rederiforeningen omtaler den velkendte baggrund, for det særligt ondskabsfulde og intense pirateri langs Somalias kyst og ud i Det Indiske Ocean.

Industrilandenes rovfiskeri langs kysten og anvendelse af området til losseplads for højpotent giftigt affald, fra de samme industrilande.

En tilsvarende tavshed har FN tidligere lagt for dagen ved behandling af forholdsregler mod det somaliske pirateri.

Da det for ikke længe siden blev foreslået at FN-mandatet skulle involvere retten til at gribe ind mod ulovligt fiskeri af industrifiskere, modsatte et ukendt antal lande sig anmodningen, og forslaget nød ikke fremme.

Den svage - eller manglende - stat i Somalia, siden den stærke frihedshelt, general Siad Barre, blev væltet ved et kup i 1991, har været et særkende for det klanbaserede samfund lige siden 1991. Samtidig har det internationale samfunds interesse for området været til at overskue, formentlig fordi der indtil videre hverken er fundet olie eller diamanter i ørkenlandet. Men fiskebestanden udfor den næsten 3.000 km lange kyststrækning har været guldbelagt, og den gav tidligere livsgrundlag for en nøjsom kystbefolkning.

Somalia Landet omfatter 637.657 km2 (Danmark er til sammenligning på 43.000 km2). Befolkningen anslås med nogen usikkerhed til at være godt og vel 10 millioner, med en befolkningstæthed på 13,5 (hele verden 43 og Danmark 126).

Somalia betegnes af FN som hørende blandt verdens absolut fattigste, og en meget stor del af befolkninger lever stadig som nomader med kameler som det vigtigste husdyr. Den somaliske befolkning er den sidste nomadebefolkning i verden af en betydende størrelsesorden.

Der er to floder som gennemskærer den sydlige del af landet fra nord til syd, med udspring i fjendelandet Etiopien. Ud mod kysten er området mellem floderne frugt10

Livsgrundlaget og den nøjsomme balance fik grådige industrilande med Spanien (EU-land) og Japan i spidsen, effektivt ødelagt med en flåde af moderne fisketrawlere, som i dag er under samme beskyttelse af vores krigsskibe, som vores handelsskibe i transit.

Der er altid regninger, og når denne regning skal betales, er svaret fra Danmarks Rederiforening åbenbart slik til børnene.

Det er værd at bemærke, at en islamisk regering i 2006 (som var kendt under tilnavnet ”de islamiske domstole”), kortvarigt fik bugt med pirateriet ved en effektiv justits.

Regeringen huede imidlertid ikke USA, som lod Somalias ærkefjende Etiopien, invadere Somalia og vælte regeringen. Siden har symbolske marionetregeringer forsøgt at beskytte sig selv i hovedstaden Mogadishu, med hjælp fra udenlandske tropper.

OleS (som arbejdede for FN og Røde Kors i Somalia i perioden 1993-1995) bart, og herfra brødfødes den somaliske befolkning. De to floder, Webi Shabeelle og Webi Jubba, mødes kort før havnebyen Kismayo i det sydligste Somalia, og løber sammen ud i Det Indiske Ocean.

Udover landbruget mellem floderne, og nomadelivet, er der stort set kun fiskeriet langs kysten som har bidraget til befolkningens overlevelse.

Den nordligste region som kaldes Somaliland udgør lidt af en undtagelse fra det øvrige Somalia. Den relative velstand er større, og området erklærede sig for selvstændigt i 1992, uden dog på noget tidspunkt at blive anerkendt som sådant. Somaliland har undgået de ellers omfattende klankrige i Somalia, og fungerer i praksis som et selvstændigt land.

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

KÆRE MEDLEMMER...............

Vi er blevet opfordret til at skrive et indlæg til SKnyt om vore oplevelser som talsmand/tillidsmand og suppleant i en af søværnets sejlende enheder.

Vi blev vist den store tillid at blive valgt som hhv. tillidsmand og suppleant ombord på Hvidbjørnen i 2009. Vi var på daværende tidspunkt ikke mere end 6-7 medlemmer af Søværnets Konstabelforening på vores besætning. Man kan vel sige, at vi måske nok havde ladet tingene glide stille og roligt ud af hænderne på os, da det jo egentligt ”gik meget godt”. I øvrigt i god tråd med, hvad man kan læse i aviserne, at der sker ude i samfundet blandt unge menneskers tilhørsforhold til A-kasserne og fagforeningsbevægelsen.

Vi besluttede, at der skulle mere fokus på vores fagforening efter flere og flere oplevelser af, at mange af de nye friske unge gaster, som der efterhånden kom en del af, ikke rigtigt forstod betydningen af, hvor vigtigt det er at være organiseret i en fagforening. Ydermere kom der på daværende tidspunkt mange ”hovsa”-oplevelser, hvor de nye gaster godt kunne have haft brug for en bedre viden om deres rettigheder i tjenesten end de havde.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at folk faktisk var meget interesserede i at høre om foreningen. Især fra de af gasterne, som havde mange års erfaring i tjenesten, og som også var en daglig del af de meniges egen hverdag og arbejde.

Efter en hel del mødeaktivitet på frivagterne blev det besluttet, at vi skulle vælges som hhv. tillidsmand og suppleant. Der var meget at tage fat på. Ikke mindst skulle vi forklare en del om ”skilsmissen” fra CS, forhandlingsretten, arbejdstidsforvaltning etc. etc. Vi fandt hurtigt ud af, at det kræver sin mand – og tid – at skulle fremlægge og forklare

diverse emner overfor mandskabet, og ikke mindst ledelsen...

I vores egen lille enhed har vi helt konkret oplevet, at vi nu bliver taget alvorligt og med på råd. Det har bl.a. udmøntet sig i mere forståelse for helt normale skibsrutiner, som eksempelvis hvor meget der skal arbejdes eller holdes fri i weekenden.

Det er derfor en meget stor glæde og tilfredsstillelse at kunne konstatere, at der efter et par togter er sket en stigning i medlemstallet på 12-15 gaster, som helt af sig selv har henvendt sig for at melde sig ind i SK. Der er naturligvis stadig nogle kollegaer, som endnu ikke har forstået budskabet, men vi er overbevist om, at de efter høflig vejledning og konkrete beviser for, at SK også er en fagforening for dem, vil melde sig under fanerne.

Det styrker ens funktion som tillidsmand eller suppleant, at man altid møder tid og forståelse, når man retter henvendelse hjem til SK’s kontor i Rødovre. Dette blev yderligere understreget af et meget givtigt kursus på Metalskolen i Jørlunde, hvor de sidste ting blev ”banket” på plads i forhold til at virke som tillidsmand.

Sluttelig kan vi kun opfordre andre tillidsmænd eller suppleanter til at følge opfordringen hjemmefra om at tage arbejdstøjet på og gå i gang, når tiden og overskuddet tillader det. Fortæl sandheden om vores eksistensberettigelse og ikke mindst, fortæl jeres kollegaer, at vi også er med til at gøre en forskel i vores daglige tjeneste.

Jan Nolsøe Stenberg, tillidsmand, TRITON-B Jens Røgind, suppleant, TRITON-B

--------------------------------------------------------------Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening Fornavn(e):____________________________________ Efternavn:_____________________________________ Tjenestested/Enhed:______________________________ Gadenavn:_____________________________________ Postnummer:___________________________________ By:___________________________________________ MA nummer:___________________________________ CPR:__________________________________________ Kontonummer til PBS betaling Reg:______Konto:_______________________________

Sendes til: SK, Mose Alle 13, 2610 Rødovre 11

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

FORSIKRINGSOVERSIGT **************

aktuelle belø

ARBEJDSSKADER

UDSENDELSE

Ifølge lov om forsikring mod arbejdsskader (Lov 848 af 7/9-2009) - loven er kompleks og her er nogle hovedtræk:

Forsikringer m.v. under udsendelse på mandat i udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Tab af erhvervsevne: Udbetales ved min. 15% erhvervsevnetab.

Løbende udbetaling afhængig af årsløn - 100% tab udbetales med 4:5 af årslønnen. Mulighed for kapitalisering (engangsbeløb) når erhvervsevnetab på 50% eller mere. (fx: ved 65% tab af tidligere årsløn 275.000 = 11.917 kr. pr. måned).

Forsvarets særlige erstatningsordning og FG INTOPS 98424. Under udstationering i udlandet er personellet omfattet af følgende erstatninger i tilfælde af invaliditet og død: Ved 100% invaliditet mén)

3.653.500 kr. (udbt. fra 5%

Ménerstatning: Udbetales ved mén på min. 5%.

Ved méngrad på 100% udbetales 752.000 kr.

Dødsfaldsdækning: Forsørger Ikke forsørger

Tab af forsørger: Løbende udbetaling, 30% af årsløn eller engangsbeløb (fx: afdødes årsløn 275.000 kr. = 6.875 kr. pr. måned i max 10 år).

Forsikring mod tab af personlige ejendele m.m.

Mister du personlige ejendele m.m. henvises til aftale med FKO om, at forsvaret udbetaler en kulancemæssig godtgørelse på maksimalt 6.000 kr. pr. person, der mister personlige genstande under udlandstjenesten, såfrem personellet forinden udsendelse orienteres herom.

Særligt overgangsbeløb til ægtefælle ved dødsfald: 141.500 kr.

Forsørgertab til børn er afhængig af den afdødes årsløn i året før skaden (udgør 10% af årslønnen),og løber til barnets 18. år. Er barnet under uddannelse, kan ydelsen evt. løbe til det fyldte 21. år. Hvis afdødes årsløn fx var 275.000 kr., bliver den månedlige ydelse 2.292 kr.

Der ydes betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Kommer du til skade skal anmeldelse foretages inden ni dage efter tilskadekomsten til Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK). Er man utilfreds med FAEK's afgørelse, kan sagen ankes til Arbejdsskadestyrelsen, og er man ikke tilfreds med deres afgørelse, kan sagen ankes til Ankestyrelsen.

SK er behjælpelig med sagsbehandling m.v. i forbindelse med medlemmernes arbejdsskader.

2.436.000 kr.

1.216.500 kr.

Forsvarets erstatningsansvar omfatter de private genstande, som normalt kan forventes medbragt på en arbejdsplads, og som eksempelvis befinder sig i private skabe. Ansvaret omfatter som hovedregel således ikke penge og kostbare genstande, som fx dyre armbåndsure, fjernsynsapparater, smykker og malerier.

Efterindtægt: Ved dødsfald får din ægtefælle og børn under 18 år et beløb som efterindtægt, svarende til din løn i 1 - 3 måneder. Hvis dødsfaldet er sket som følge af tjenesten, udbetales efterindtægt i 6 måneder. Hvis du er tjenestemand, ydes efterindtægt i 12 måneder. Du kan kontakte din udstikker og få nærmere oplysninger.

Se nærmere på: www.forsvaret/FPT/erstatningsforhold-intops.dk Forsikring & Erstatning

BEREGN SELV DIN PENSION Hvert andet år modtager tjenestemænd og tjenestemandslignende personel en pensionsoversigt med beregning af deres fremtidige pension. www.tjenestemandspension.dk Siden er oprettet af Personalestyrelsen. Her kan man selv beregne sin pension. Og det er muligt at lave pensionsberegninger på selvvalgte pensioneringstidspunkter, herunder også pension ved invaliditet og dødsfald.

Samtidig kan tjenestemanden kontrollere, at de pensionsrelevante registreringer er korrekte.

12

www.pensionsinfo.dk Er en hjemmeside udgivet i et samarbejde mellem pensionskasser, pengeinstitutter, offentlige myndigheder m.v., hvor man kan finde overblik over efterløn og pensioner, samt ydelser ved alvorlig sygdom, ulykker, dødsfald m.m. www.oao.dk Hjemmeside for Offentligt Ansattes Organisationer.

Her kan man finde den aktuelle pensionsoversigt med antal år og skalatrin.

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

øbsstørrelser

************** FORSIKRINGSOVERSIGT

Tag oversigten med når du taler forsikring med din assurandør eller bank CFU forsikringsaftale, som gælder alle ansatte i staten - Aftale nr. 85034 hos Forenede Gruppeliv:

Forsikringer omfattet af SK's medlemsskab, og indbefattet i kontingentet:

1. Gruppelivsforsikring med en dødsfaldsdækning på 300.000 kr.

2. Forsikring som udbetales ved konstateret kritisk sygdom på 100.000 kr. (Se også: www.fg.dk).

3. Børnesum på 15.000 kr. pr. barn under 21 år.

1. Gruppelivsforsikring med en dødsfaldssum på 167.000 kr. ved medlemmets død og 75.100 kr. ved ægtefælles død.

Der betales skat af præmien for denne forsikring over lønsedlen.

Øvrige forsikringer som gælder for ansatte med kapital- eller arbejdsmarkedspension - også for SK's medlemmer.

Gruppelivsaftale med en dødsfaldsdækning på 615.000 kr. Der er yderligere tilknyttet en sum ved ægtefællens død før 60 år på 372.000 kr. Desuden er der tilknyttet en erhvervsudygtighedsdækning på 123.000 kr. pr. år. Og ved medlemmets død 29.500 kr. pr. år til evt. børn.

Der betales præmie og ABRI for denne forsikring over lønsedlen.

For korttidsansatte omfattet af bonusordningen: Særligt beløb ved dødsfald i tjenesten: Ved dødsfald ydes der afdødes ægtefælle et særligt beløb på 20.000 kr. Et tilsvarende beløb udbetales til hvert af afdødes børn under 18 år. Det samlede beløb kan dog ikke overstige 80.000 kr.

Særligt beløb ved tilskadekomst i tjenesten: I tilfælde hvor korttidsansat personel afskediges som følge af en i tjenesten pådraget invaliditet, ydes der den pågældende et særligt beløb, der ved 100% invaliditet andrager 80.000 kr. Ved lavere invaliditet nedsættes beløbet tilsvarende.

Ordningen er arbejdsgiveradministreret.

Tjenestemændenes Forsikring Her kan medlemmer af SK og familiemedlemmer tegne private fordelagtige forsikringer.

Alle medlemmer er omfattet af:

2. Fritidsulykkesforsikring på 600.000 kr. med dækning for tandskader og brilleskader.

3. Kollektiv fritidsansvarsforsikring ved udstationering af den danske stat på internationalt mandat, Det Danske Folketing og/eller Den danske Regering.

Forsikringen dækker ved skade på personer op til 5.000.000 kr. og ved skade på dyr og ting - op til 2.000.000 kr.

Sundhedsforsikring SK har indgået aftale med TRYG om en sundhedsforsikring.

Forsikringspræmien opkræves sammen med fagforeningskontingentet såfremt medlemmet ønsker denne forsikring.

Det er muligt privat at tilkøbe en sundhedsforsikring for ægtefælle/samlever og børn under 21 år. Denne forsikringspræmie opkræves i givet fald af TRYG. Kontakt SK for yderligere oplysninger.

OBS Det kræver megen plads at oplyse udtømmende om pensioner/forsikringer og ovenstående er kun en omtale af nogle hovedtræk. Gå til kilderne eller foreningen hvis du vil vide mere.

Forsikringsselskaberne tjener penge på at forsikre ofte rigtig gode penge, og det er ikke selskaberne som beskytter dig mod at være unødigt dobbeltforsikret!

Når du tegner private forsikringer er det altid en god ide at spørge om udbetalinger forudsætter, at ingen andre udbetaler for samme forsikringsbegivenhed.

Man kan i princippet forsikre sig mod stort set alt.

Yderligere oplysninger kan indhentes fra foreningens kontor - 33 45 46 47 13

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

JUBILÆUMSDAGEN

14

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4 Start på jubilæum 10. August 2010 Den 10. august for 500 år siden besluttede Danmarks Kong Hans at udnævne en admiralchef for flåden, kaptajn Henrik Krummedige, begyndelsen på en organisering, man ikke rigtig havde set noget til tidligere.

Tirsdag d. 10 august 2010 blev fejringen af søværnets jubilæum skudt i gang for alvor. 500 år er en del, og det gør også det danske søværn til en af verdens ældste flåder. Vejret viste sig fra sin bedste side med kun få skyer på himlen og fejringen tog denne tirsdag sin begyndelse i København, hvor størstedelen af den danske flåde samledes ved Københavns Havn. De nordiske lande var repræsenterede ved et norsk, finsk og svensk skib – Island udeblev dog, da et værftsophold var nødvendigt.

Absalon, med Nils Wang om bord, var skibet, der skulle føre an og skød det hele i gang med en salut mens de var på vej ned mod Danmarks pendant til Airforce One - Kongeskibet - for at udføre en jubelrulle. Imens hang to Lynx-helikoptere i luften over og foran Absalon, mens kajanlægget var sort af tilskuere, der strakte hals for at få det hele med. 21 skibe, hvoraf 18 var danske, sejlede forbi Kongeskibet og gennem havnen til stor begejstring for de ca. 50.000 mennesker der var mødt op for at se paraden.

Da Absalon som den første havde gennemført jubelrul-

len gik skibet til kaj – efterfulgt af Thetis - ved Amaliehaven.

Resten af skibene sejlede ligeledes forbi Dannebrog, foretog en omrokering i formationen og sejlede ud igen og lagde til andetsteds. Da alle skibe havde passeret Kongeskibet, var den officielle del af flådeparaden slut og klargøring til receptioner og festivitas kunne begynde.

Det stort anlagte arrangement tiltrak også de efterfølgende dage rigtig mange mennesker, og ingen kan være uenig i, at det samlet set kun kan betegnes som en succes.

Det, at feriesæsonen endnu ikke var helt slut, gjorde naturligvis sit til, at så mange tilskuere dukkede op ved kajanlægget i Københavns Havn, men det store fremmøde af glade tilskuere viser med al mulig tydelighed, at Danmarks flåde stadigvæk efter 500 års forløb er Danmarks stolthed.

Selv om Danmark kun er et lille land er vort søværn alligevel i stand til at udføre utroligt mange opgaver og operationer både nationalt og internationalt. Vi har velbyggede og veludrustede skibe, som er bemandet med dygtige og veluddannede besætninger, der nu igennem 500 år har yder en indsats, der er anerkendt og respekteret jorden rundt. Ingen tvivl om, at hvis admiral Henrik Krummedige havde været til stede i København i disse augustdage, ville han have været en stolt mand.

SK ved Københavns Havn 6 sekundmeter kan godt føles som mere, når man forsøger at sætte et pavillontelt op… men det var alligevel, hvad SK gjorde fredag d. 13. august foran Det Kongelige Bibliotek i anledning af søværnets jubilæum. Det tog lidt tid at få teltet til at stå fast, men med den rette mængde kabelbindere, barduner og knob gik det dog alligevel. Der blev opstillet bord, stole, plakater og bannere, og så var det ellers muligt for alle medlemmer, ikke-medlemmer og kommende medlemmer, at komme forbi og sige dav til SK. Ikke mange tjenestegørende kom forbi og det er forståeligt nok, for det sås tydeligt, at der var nok at gøre om bord på skibene. Fra hvor vi stod, så vi mange, mange mennesker, der var meget interesserede i at komme til åbent skib.

Hvis du sejler på en af flexerne og har fundet brochurer fra SK i din messe, er den god nok: SK var også selv inde at kigge lidt, og der er ikke noget at sige til, at søværnets skibe virker som så stort et trækplaster på den civile del af befolkningen – for det første fordi søværnet i sig selv er en stor del af Danmarks historie og virke, men også fordi alle tjenestegørende på skibene var imødekommende, venlige og forstående overfor den store interesse, der blev vist.

Selvom det måske kan virke som ’just another day at the office’ når man for eksempel står falderebsvagt i uni-finform, er det en stor begivenhed og et særsyn for den civile borger.

Desuden var der om bord på skibene noget så pænt og rent – jo, vi der selv har sejlet, eller stadig gør det, lægger nok specielt mærke til hvor godt det ser ud og vi ved, hvor mange timers skrubben, skuren, boning af dørk og pudsning, der ligger bag.

Noget andet som også vakte opsigt, var udsmykningen på en af enhederne fra division 24 – Viben – som har fået malet et hajgab på stævnen. Det sender tankerne tilbage til tidligere 4. Eskadre-skibe af Villemoes-klassen og før den, Søløven-klassen. Denne udsmykning blev også nævnt af 15

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4 reporterne fra DR, der transmitterede live på tv fra Københavns Havn om tirsdagen, da skibene ankom.

Dette kig tilbage i tiden kan ses som en markering af enden på eksistensen af den danske fast patrol boat (FPB), da flexerne jo i forbindelse med det nye forsvarsforlig skal udfases ved udgangen af 2010.

HDMS Søløven får dog lov at overleve som hjælpeskib for dykkerskolen og afløser dermed HDMS Læsø, som er det sidste, der er tilbage af Barsø-klassen.

Som sagt var der ikke voldsomt mange fra konstabelgruppen, som kom forbi SKs stand foran Diamanten, men nogen der kom mange af, var folk som selv havde sejlet: en mand uden tænder i munden, som kunne fortælle anekdoter fra Grønnedal, da han gjorde tjeneste der i 1966; en ældre amerikansk kvinde som gerne ville have en udgave af SKnyt med hjem til sin mand af dansk herkomst, fordi han i tidernes morgen havde gjort tjeneste i søværnet og stadig talte om det – og et forældrepar med deres knægt, der skulle starte i søværnet inden længe.

Dagen efter, om lørdagen, var SK igen tilstede ved Københavns Havn. Denne gang ikke ved Diamanten, hvor flexerne lå, men ved Toldboden, hvor Thetis og Absalon var at finde tæt på de to svenske korvetter af Visby-klassen. Denne klasse ser umiddelbart noget spøjs ud, men selvfølgelig er der en mening med det – skibene er bygget på en måde, der gør dem nærmest usynlige på en radarskærm i noget videre udstrækning end ved det danske stealth-princip.

Selvom vejret denne lørdag ikke viste sig fra sin bedste side, kunne lidt vind og regn ikke holde de mange civile besøgende fra at komme og besigtige både Thetis og Absalon. Der var igen run på og specielt de besøgende på Absalon gjorde store øjne, når de på vejen fra kajen op ad falderebet nåede øverste repos – der var nemlig stillet an til en festlig velkomst med bådsmandspibe på ægte søværns-manér.

Alt i alt var det to flotte dage, vi fra SK oplevede i København og vi er sikre på at hele begivenheden er en, der vil blive husket og nævnt mange, mange år fremover. På flotteste vis blev fortid og nutid sammenføjet ved dette stort anlagte jubilæumsarrangement, så tillykke med fødselsdagen til Den Kongelige Danske Marine og thumbs up herfra til alle jer, der har været medvirkende til, at dette bliver en begivenhed, man vil komme til at læse om i fremtidens historiebøger.

- Anja

16

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

VETERANHJEM Danske soldater får nu 3 veteranhjem i Aalborg, Fredericia og København. Det sker i samarbejde mellem Danske Soldater- og Marineforeninger og Forsvarsministeriet, med økonomisk støtte fra fonden Realdania. De skal ifølge Forsvarsministeriet være mødested for hjemsendte og sårede, hvor de kan mødes under uformelle forhold og dyrke soldatervenskabet efter hjemkomsten til Danmark.

Folketinget vedtog ved forsvarsforliget sidste år at igangsætte en veteranpolitik. Der er afsat 7,5 millioner til drift i de næste 5 år. Realdania finansierer istandsættelsen af bygningerne med 4,6 millioner kroner. Etableringen af de 3 veteranhjem bliver en del af indsatsen som supplement til andre tiltag.

Hjemmene skal drives som tre selvejende institutioner med et fundament af frivillige, der kan sikre at veteranhjemmene bliver et åbent tilbud døgnet rundt. Hjemmene vil tilbyde socialt samvær, praktisk hjælp og vejledning.

De skal samtidigt kunne fungere som kortvarig aflastning for såvel veteraner som pårørende. ”Jeg lægger stor vægt på, at de udsendte soldater, veteranerne og deres familie, anerkendes og støttes på bedst mulige vis. For mig er det vigtigt, at veteranhjemmene vil kunne rumme både de mange soldater, der kommer mere berigede hjem, og de soldater, der kommer hjem med sår på sjæl eller legeme”, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i en kommentar.

Den 15 juli 2010 startede ombygningen og etableringen af Veteranhjem København i ejendommen Roskildevej 54 på Frederiksberg. Huset i København bliver et tilbud for veteraner på Sjælland, Lolland-Falster, Møn samt Bornholm.

Der skal bruges mellem 80 og 120 frivillige og ulønnede hjælpere for at døgnbemande et værested som Veteran-

hjem København hele året rundt. Men bag Veteranhjem København står DSM, Danmarks Soldater- og Marineforeningers Fællesråd, som tæller over 60.000 medlemmer. Mange af de frivillige hjælpere vil komme herfra.

Men det er også afgørende for veteranhjemmets succes, at der er mange yngre udsendte blandt veteranhjemmets værter og hjælpere. Derfor vil veteranhjemmet tage kontakt til de stående styrker i Høvelte, Antvorskov og Vordingborg samt med Hærens Officersskole, som kun ligger 400 meter fra veteranhjemmet.

Alle der har været udsendt som følge af en folketingsbeslutning, er velkomne til at bruge Veteranhjem København sammen med deres pårørende. Desuden er veteranhjemmets telefon døgnbemandet og telefonlinien står åben for alle tidligere udsendte. ”De, der er hårdt ramt af psykiske efterreaktioner, vil ikke være i stand til selv at tage toget eller bussen ind til os, men forhåbentligt kan vi få dem til at ringe til os” siger formanden for Veteranhjem København, fhv. feltpræst Lars Graff Nielsen,”for kan de ikke komme til os, kan vi komme til dem.”

Den 4. august 2010 var der stiftende generalforsamling i Veteranhjem København´s venner. Den officielle indvielse vil finde sted den 31. august 2010 kl. 12.30, og vil blive foretaget af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

De kommende brugere vil blive repræsenteret af 10-20 mand fra STKMP 1. LIV, som netop er kommet hjem fra Afghanistan. Veteranhjemmet i Fredericia blev som det første indviet af forsvarsministeren den 17. august 2010.

Hvis man er interesseret i at læse mere om veteranhjem i Danmark, kan man gå ind på hjemmesiden: www.veteranhjem.dk og Veteranhjem København har en gruppe på Facebook, hvor man kan melde sig til.

Hans Philipsen

Veteranhjem København - Roskildevej 54 17

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

MAD SKAL VÆRE VARIERET OG VELSMAGENDE .... og en ensidig fokusering på sundhed skaber hverken spændende mad eller lykkelige mennesker.

Fremover vil vi i hvert nummer af fagbladet bringe en madopskrift af Jonatan Leer under titlen Det maritime folkekøkken - En uhøjtidelig artikelserie med farverige anekdoter fra de syv have og tilhørende opskrifter på ægte sømandskost. Aftalen med Jonatan er foreløbig indgået for en to-års periode (i samarbejde og samtryk med CO-Søfart).

Herunder er en kort introduktion til forfatteren.

JONATAN LEER Er født 28-04-1980 Gik ud af skolen efter niende klasse og fortsatte derefter et år på et fransk gymnasium som udvekslingsstudent hos en fransk familie i Poitiers - en by mellem Paris og Bordeaux.

Det var en rimelig hårdhændet, men effektiv indføring i det franske sprog og den franske kultur.

I den franske periode begyndte Jonatan mere helhjertet at dyrke sin interesse for musik, og spillede trompet i et orkester som optrådte på markedspladser, ved byfester, rugbykampe etc.

Efter hjemkomsten til Danmark i gymnasiet i tre år, trompetspillet blev videreudviklet, og trompeten blev udskiftet med tubaen, som blev yndlingsinstrument. Blev student i år 2000 og trak på efterfølgende session nummer 68 med

18

en masse nuller foran. Det gav stor sikkerhed for indkaldelse til militæret. Bopæl var i Åbenrå hvor Jonatan hvert år deltog i den lokale ringridning, hvor søværnets tambourkorps altid deltog, og hvorfra han blev inspireret til at søge ind til søværnet.

Var ni måneder i tambourkorpset og var rigtig glad for at være der, hvorfor kontrakten blev forlænget halvandet år. Det var en festlig tid med deltagelse ved militærparader og havnefester i det ganske land, men også på ture til udlandet, og det var specielt spændende at være med til Thule-basens 50 års jubilæum i sommeren 2001.

Efter tiden med tambourkorpset overvejelse om at blive professionel musiker, men det var ikke så heldigt med tuba, da der var hård konkurrence, og Jonatan besluttede at holde musikken på hobbyplan og videreudvikle det franske. Læste fransk og litteratur på universitetet med et par studieår undervejs i Frankrig og Spanien.

Færdig med studierne i 2008 netop som den økonomiske

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4 krise satte ind, og har siden haft en hel række småjobs. En slags ”patchwork”-karriere, med undervisning i alt muligt fra fransk og litteratur til madlavningshold for mænd.

Har interesseret sig for kogekunst helt fra lille, en interesse som også er blevet videreudviklet i Frankrig og med småjobs som ”kogekone”.

Det franske køkken har fået sin specielle plads i det kulinariske virke. Men også andre europæiske køkkener, som det italienske og det spanske, ikke at forglemme det danske køkken, - fylder godt i interessefeltet.

Meget af det Jonatan laver i dag er genopfriskning af gamle danske retter tilsat inspiration udefra. Filosofien er, at mad skal være varieret og velsmagende, og en ensidig fokusering på sundhed skaber hverken spændende mad eller lykkelige mennesker.

Jonatan har netop nu fået en ansættelse på universitetet som phd-studerende, hvor opgaven i de næste tre år er at skrive en afhandling om den moderne udvikling af europæiske kogebøger og tv-programmer om mad.

SØMANDSKONGENS LIVRET - SÅDAN DA Under en forestilling på det kongelige teater i 1962 bad en ung græsk kronprins - den kommende Kong Konstantin Kong Frederik d. 9. om en privat samtale.

Hjemme på Amalienborg gik de to herrer op på kongens arbejdsværelse. Her tilstod den græske atlet, at han havde forelsket sig i kongens yngste datter, den kun 15-årige Anne Marie, og anmodede om hendes hånd.

Middelhavsprinsen var en dreven sportsmand, der kort forinden havde repræsenteret sit land ved OL i sejlsport, men da han fremlagde sit ærinde, har han nok været ydmyg og bævende.

Kongens reaktion hjalp nok heller ikke: han mumlede lettere irriteret, at han måtte konsultere dronningen og bad Konstantin vente på arbejdsværelsets lille toilet. Derefter blev der sendt bud efter Dronningen. Den unge elsker kunne så fra det tilstødende lokum følge sine potentielle svigerforældres diskussion, som han naturligvis ikke forstod et ord af.

Efter en pinefuld venten gik døren omsider op. Prinsens forslag blev godtaget, dog på den betingelse, at han ventede til prinsessen var fyldt atten, hvilket den unge elsker glædeligt accepterede.

Dette er blot en af mange anekdoter om Danmarks populære, maritime konge. Han havde en lang karriere som sømand og levemand, før han i midten af trediverne blev gift og familiefar som 40-årig.

Derudover var han en af de få, der betragtede ”det kongelige kapel”, som sit orkester, da han ved flere lejligheder

dirigerede ensemblet, og diskuterede ofte aftenens forestilling med musikere og sangere.

Engang skal han endda med en lommelygte have signaleret et manglende bækkenslag fra kongelogen under en opførelse af Calvalleria Rusticana.

Min mor repeterede altid for mig, når vi skulle have biksemad, at det var Kong Frederik d. 9.'s Livret. Han skulle have fået det i rigelige mængder på Hotel Østerport med en enkelt eller to hof til. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men jeg synes sådan en folkelig ret passer til en folkelig konge.

Her kommer min version af en luksusbiksemad med Hasselbach-kartofler og hjemmelavede rødbeder. Den er en konge værdig!

Kong Frederik d. 9.’s fulde navn var Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg Restaurant Colosseum i Sønderborg serverer også en udgave af Kong Frederiks Livret, og den er meget populær. Årligt sælges 15.000 portioner!

Dronning Ingrid havde overlevet sin mand med hele 27 år, da hun som 90-årig døde i 2000

>

19

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

LUKSUSBIKSEMAD med hjemmelavede krydderrødbeder 2 personer: 400 gram flankesteak Paprika, salt, peber Olivenolie og lidt smør 1 lille dåse tomatpuré 4 løg Engelsk sovs efter smag 1 dl fløde og 1 dl vand 8 kartofler 2 æg

Til den fyldige ret passer en mørk øl af ale-typen eller en rød Tuborg og glem ikke en lille skarp - fx en herlig maritim drik som Linieakvavitten.

*

Flankesteaken skæres i 1 cm tykke strimler og blandes med paprika, salt, peber.

*

De små kartofler skrælles, hvis det er nødvendigt, og ridses dybt på tværs på den ene side à la Hasselbach. De pensles med olie eller smør, drysses med salt og bages ved 200 grader i en god halv time med den ridsede side opad.

*

Løgene pilles og skæres i tynde skiver og steges langsomt møre i rigeligt olivenolie minimum et kvarter.

*

På en anden pande brunes kødet over kraftig varme i hold og puttes på en tallerken efterhånden som det er færdigt.

Så tilsættes tomatpuré og engelsk sovs. Det hele brændes godt af og så kommes løgene ved.

*

Hæld fløde og lidt vand ved og lad det koge godt igennem. Der skal ikke være meget sovs, det skal bare binde retten sammen. Kom kødet tilbage og varm det igennem. Pas på det ikke får for meget, det skal være rosa og saftigt.

Det hele smages til og serveres med spejlæg, kartofler og:

Hjemmesyltede krydderrødbeder (stor portion): 1,5 kg rødbeder 4 dl eddike 2 dl vand 400 gram sukker Dild, peberkorn og ingefær i tynde skiver.

20

Kommentarer og spørgsmål modtages gerne: jonatanleer@hotmail.com

*

Rødbeder skrælles. De koges i rigeligt saltet vand til de er møre. Ca. 30 minutter.

*

Imens koges lagen sammen og smages til, så den har en passende sur/sød- grad og krydring. Den skal være velkrydret og lidt tykkere end en almindelig lage.

*

Når rødbederne er møre, skæres de i skiver og dampes i lagen i 5 -10 minutter.

*

Lad dem trække lidt med låget på inden servering. Dem, der ikke spises, kan sagtens gemmes en uges tid.

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

DSRF’s SOMMERHUS VED KALUNDBORG KAN LEJES Huset er indrettet med sengeplads til 8 personer, fordelt på 4 værelser. 2 værelser med køjesenge og 2 værelser med dobbeltsenge, alle med dyner og puder. Der findes alt i service, bestik og køkkengrej. Man skal selv medbringe: Sengetøj, håndklæder, viskestykker og lign.

Der er vaskemaskine, elvarme, sauna, farve-TV m.v.

Priser lavsæson (incl. el): Alle øvrige uger

Priser højsæson (incl. el): 31/5-30/8 = uge 23-35

Der hører en jolle til huset og der er 300 meter til stranden. Gode fiskemuligheder.

Erhvervsaktive: 2.850 kr./uge Dagpenge/efterløn: 1.750 kr./uge Pensionister: 1.550 kr./uge

Erhvervsaktive: 1.850 kr./uge Dagpenge/efterløn: 1.350 kr./uge Pensionister: 1.150 kr./uge

Alle medlemmer af CO-Søfarts medlemsorganisationer kan leje sommerhuset.

Se: www.co-sea.dk eller kontakt Barno: 36 36 55 90

21

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

Forsikringer med plads til hele familien Dine voksne børn kan også nyde godt af fordelene hos Tjenestemændenes Forsikring. Oven i købet på samme gode vilkår som dig*. Normalt forsikrer vi kun medlemmer af de organisationer, vi samarbejder med. Men vi gør en undtagelse med vores kunders børn, så vi dækker hele familien. Ring i dag på 7033 2828 eller læs mere på www.tjm-forsikring.dk * Du skal være medlem af en af de organisationer, vi samarbejder med og kunde hos os.

22

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

Tillidsmænd og kontaktpersoner 1. ESKADRE FTM Karsten Nielsen Tlf-tj.: 32 66 42 80 Mobil: 40 53 84 85 kn@maks.dk 1. ESK STAB Erland Kramme Krogsgaard Tlf-tj.: 99 22 14 36 THETIS Kim Jensen Mobil: 20 89 14 03 VÆDDEREN Peter Koch Møller Mobil: 61 71 15 96 HVIDBJØRNEN-B Jan Nolsøe Stenberg Mobil: 00298 50 35 02 TULUGAQ Niels Clausen-Nielsen Mobil: 29 43 48 25 KNUD RASMUSSEN Lars Rasmussen Mobil: 21 40 82 25 METTE MILJØ Jens Peter Janum Tlf-tj.: 41 30 99 15

ESBERN SNARE Karl-Erik Andersen Tlf-tj.: 99 22 22 63 Mobil: 21 82 26 06 MAKRELEN Jonas Christensen Tlf-tj.: 99 22 22 44 Mobil: 51 30 55 59 OLFERT FISCHER Per Jan Holstein Tlf.-tj.: 58 30 85 24/25 Mobil: 23 28 67 08 SØLØVEN Lars Claesen Jensen Tlf-tj.: 58 30 85 69/70 GLENTEN Nicolaj Morten Larsen Tlf-tj.: 58 30 85 51/52 VIBEN Morten Wallin Jensen Mobil: 30 29 19 25 OPLOG KORSØR FTM André Borre Tlt-tj.: 58 30 83 66 Mobil: 23 80 34 12

GUNNAR THORSON Benny Jacob Nielsen Tlf-tj.: 41 30 99 05

COMCEN Michael Holm Jørgensen Tlf-tj.: 58 30 81 00 Mobil: 28 51 89 53 mhj@maks.dk

MARIE MILJØ Keld Kroman Tlf-tj.: 58 38 85 93

TKA Søren Albertsen Tlf-tj.: 58 30 81 00

GUNNAR SEIDENFADEN Ole Lutzen Jensen Tlf-tj.: 58 30 85 92

KATTEGATS MARINEDISTRIKT

RESERVEPERSONEL Knud Rasmussen Mobil.: 40 84 19 30 BORNHOLMS MARINEDISTRIKT Achim Jensen Tlf-tj.: 56 94 24 00 Mobil: 60 60 21 66 achim@privat.dk OPLOG FREDERIKSHAVN FTM Alex Damm-Nielsen Tlf-tj.: 99 22 11 51 fedtmule@post3.tele.dk COMCEN Ella M. B. Madsen Tlf-tj.: 99 22 13 04 RVA Bjarne Krogh-Pedersen Tlf-tj.: 99 22 11 08 Mobil: 40 75 35 15 SLEIPNER Egon Andersen Tlf-tj..: 51 22 76 18 FIIN: OLSF-4300F

FREDERIKSHAVN Tom Jensen Tlf-tj.: 99 22 13 03 Mobil: 40 26 38 83

FTM Peter Emborg Tlf-tj.: 99 22 15 55 Mobil: 61 67 16 05

NAJADEN Jannik T. Larsen Tlf-tj.: 41 30 98 55

MUS HELLEBÆK Jens Holm Hejlsø Tlf-tj.:49 70 90 43 Mobil: 22 40 04 59

KØBENHAVN Olav Borre' Tlf-tj.: 32 66 45 00

MUS FØLLESBJERG Laust K. R. Jensen Tlf-tj.: 62 56 20 95

FREDERIKSHAVN Morten Poulsen Tlf-tj.: 99 22 18 44

FTM Nicolai Malling Tlf-tj.: 99 22 22 71

FTM Hans Philipsen Tlf-tj.: 72 57 20 65 Mobil: 20 10 56 16 hp@maks.dk SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Vacant

FORSVARETS PERSONELTJENESTE Teddy Ole Petersen Tlf-tj.: 32 66 54 86 GRØNLANDS KOMMANDO Vacant

SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE

Kørsels- og Transportelement Heini René Jensen Tlf-tj.: 99 22 17 60 Johnni Møllnitz Mobil: 22 45 99 62 jlm@mil.dk VÆRKSTEDSOMRÅDE BRØDESKOV MILITÆRPOLITIET Klaus Nørager KØBENHAVN tlf-tj.: 25 38 48 36 Kasper Herand klaus@mil.dk Tlf-tj.: 32 66 42 05

DIANA Nicolai Thomsen Mobil: 22 52 32 25 nt@maks.dk

2. ESKADRE

FORSVARETS MATERIELTJENESTE

SØVÆRNETS SPECIALSKOLE

CIS SQUADRON FINDERUP Kaj Friborg Tlf-tj.: 89 25 52 91 Mobil.: 40 58 81 80 kf@maks.dk FLYVEVÅBNETS OG SØVÆRNETS HELIKOPTERTJENESTE Jan Lyngsøe Mobil: 25 51 18 88 csw-e802c204@mil.dk

OBS

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til Vinni.

23

Søværnets Konstabelforening, Mose Alle 13, 2610 Rødovre SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4

FESTEN DER FORSVANDT Den flot planlagte fest for søværnets medarbejdere i anledning af 500-års jubilæet regnede væk. Der var sat alle sejl til for at give os alle en uforglemmelig aften, og det må man nok sige, at det fik vi – bare på en anden måde end arrangørerne havde tænkt sig.

Det voldsomste skybrud siden 1931 ramte Holmen for fuld kraft. Det bogstaveligt talt væltede ned med vand så alle forsøg på at få festen i gang druknede. I løbet af aftenens første timer så man tiden lidt an og håbede på, at regnen ville stilne af.

Imens gjorde konferencier Jan Gintberg en fantastisk indsats for at holde moralen – og humøret – oppe, og det lykkedes også at gennemføre nogle af de planlagte liveinterviews fra de sejlende enheder.

Jan Gintberg legede undervejs lidt med tanken om, at ”det nok er Ulf Pilgaard, der spiller rollen som Nils Wang”, ligesom han også mente, at det var forkert at det hedder ”kontreadmiral” når nu man kender lidt til livet i de højere kredse, det burde vel i stedet hedde ”Cointreau-admiral”!!

Men skybruddet varede desværre ved, og kaskader af vand fortsatte med at vælte ind over scenen. Vandet umuliggjorde, at kunstnerne kunne optræde, idet kombinationen af vand og elektricitet ville have været livsfarlig, ligesom musikernes instrumenter ville være blevet ødelagt.

Ved 21-tiden gik Nils Wang på scenen og beklagede forløbet, som ingen naturligvis kunne være skyld i. Ikke desto mindre havde han pålagt sig selv en bod - ”for at være så stort et kvaj at jeg ikke engang kan arrangere en personalefest, uden at den drukner i vand”, som han udtrykte det. Og den bod, som han havde pålagt sig selv var – for åben mikrofon – at lære os alle at synge ”Mester Jakob” på grønlandsk. En passende bodshandling og et festligt indslag, som sammen med de Gintbergske vitser står tilbage som nogle af aftenens højdepunkter.

Både Bamses Venner og Lis Sørensen var på daværende tidspunkt blevet løst fra kontrakten, mens Nephew stadig var en mulighed. Imidlertid blev den sidste del af arrangementet rykket ind på Officersskolen, hvor der var plads til, at de efterhånden få tilbageblevne kunne lytte til det, der blev betegnet som en ”unplugged” koncert.

Synd det hele druknede i vand, synd for arrangørerne og synd for alle os, der var mødt frem for at fejre vores arbejdsplads.

BKP

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13, 2610 Rødovre Tlf.: 33454647 - 36365585 Fax: 36365580 sk@maks.dk - www.maks.dk

Sekretariatet Bjarne Mørup Olsen, forretningsfører

24

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 2500 Valby Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 minakasse@minakasse.dk www.min-a-kasse.dk

Bestyrelsen Bjarne Krogh-Pedersen, formand Kaj Erik Friborg, næstformand Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Michael Holm Jørgensen, bestyrelsesm.

Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm.

Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem