5 minute read

Salgsuddannelsen er Cecilies springbræt til karriere

Bare ½ år efter Cecilie Frost Wittchen kunne kalde sig færdigudlært salgselev, sidder hun som B2B specialist i IKEA med ansvar for store erhvervskunder. Vejen til karriere har været ultrakort for Cecilie. Da hun altså først bestemte sig for, hvilken vej hun skulle

SALGSUDDANNELSEN er Cecilies springbræt til karriere //Christina Qvistgaard

Advertisement

Da Cecilie blev færdig med sin HHX, havde hun ikke specielt travlt med at finde ud af, hvad der så skulle ske. Hun sad med egne ord lidt fast i sit deltidsjob ved kassen i IKEA.

Fællesskabet og arbejdsforholdene var næsten umulige at forlade.

Men til sidst skubbede Roskildepigens mor på for, at der skulle ske noget.

”Min mor syntes, jeg skulle i gang, så jeg begyndte at se mig om, men jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg ville. Til sidst så jeg en stilling som salgselev i Magni i Roskilde – og tænkte, at det nok var noget for mig. Jeg kendte ejeren og vidste, at jeg ville noget med mennesker og salg, så jeg gik efter den,” fortæller Cecilie. ”Samtidig var det en mulighed for at arbejde med erhvervskunder og det ville jeg gerne. Magni producerer og designer kvalitetslegetøj, der så bliver solgt til butikker som BabySam.”

Gik op i en højere enhed

Med en færdig HHX i baggagen, kunne Cecilie hente så meget merit, at hendes skoleperioder blev skåret ned til bare 7 uger på Lyngby Handelsskole, U/NORD. Og faktisk blev den gymnasiale uddannelse et plus på andre områder, lyder det fra Cecilie.

”I løbet af min uddannelse har jeg brugt min HHX rigtig meget, så det var en god kobling for mig med de 2 uddannelser. Det var ligesom om, det hele gik op i en højere enhed, og jeg kunne se, hvad teorien kunne bruges til i praksis. Samtidig fangede undervisningen på erhvervsuddannelsen mig på en helt ny måde. Jeg blev bidt af det – og det var helt klart skoleperioderne, der fastholdt mig i uddannelsen,” understreger hun. For Cecilie bød elevtiden både på salg til forretningskunder, reklamationer og endda planlægning af store salgskampagner til udlandet fx USA, så hun kom igennem mange områder.

En erhvervsuddannelse afsluttes med en fagprøve og det gælder også salgsuddannelsen. Det er her kompetencer og færdigheder skal mødes og vise, hvad eleven har lært.

”Da jeg skulle skrive fagprøve, ville jeg gerne lave noget med bæredygtighed. Jeg havde læst så meget om det, og der findes ikke ret meget bæredygtigt legetøj. Det er noget vi unge vægter meget højt, så jeg ville undersøge, om det var relevant for Magni at se den vej,” uddyber Cecilie. ”Når man taler om bæredygtighed og legetøj, handler det om at producere i bestemte træsorter med fx genbrugsplast. Det viste sig, at det gav mening i geografisk afgrænsede områder, som fx Hovedstadsområdet, men knap så meget i Vestjylland.”

Hjem til IKEA

I september kunne Cecilie kalde sig selv udlært – og det med en fagprøve, der var et 12-tal værdigt. Og hvad var så næste skridt? Jo Cecilie vendte næsen ’hjemad’.

”Jeg vidste, da jeg forlod IKEA, at jeg skulle tilbage, men ikke som hvad. IKEA har så gode vilkår og behandler deres medarbejdere så godt, og det vægter jeg virkelig højt. Det giver mig lyst til at gå på arbejde hver dag. Man er en del af et hold og en kultur. Så jeg kiggede på jobs i IKEA, da jeg var færdig og fandt en stilling som B2B specialist. En B2B specialist sidder med vores erhvervskunder. Vi hjælper dem fx med at lave ordrer eller designe deres kontor eller køkken. Vi guider dem gennem hele IKEA-processen. Jeg søgte jobbet og kom til samtale – og nu sidder jeg i vores hovedkontor i Brøndby. Jeg kunne blive i IKEA resten af mit liv og stadig udvikle mig hele tiden. Man kan fx blive ledertrainee eller team manager, jeg kan komme til at arbejde med HR,” slutter Cecilie af.

Valgkampen er slut, valget er truffet og ministertaburetten er uddelt. Og nej, det handler ikke om hverken regering eller folketing, men derimod posten som ungeminister i COOP Danmark. Har du heller aldrig hørt om en ungeminister – så er du ikke den første

Stillingen som ungeminister er nemlig et helt nyt initiativ, COOP har valgt at tage for at holde fast på fremtidens guld: de unge ansatte.

Med 25.000 ansatte mellem 15 og 25 er der i den grad brug for en person til at repræsentere de unge og deres behov. Med COOPS historie som del af andelsbevægelsen og medlemsejet var det logiske skridt at sætte den person på valg hos dem, det hele handler om, fortæller HR Direktør Lotte Hjortlund Andersen

”Vi føler os forpligtede og ansvarlige overfor vores unge ansatte, men der er også brug for, at vi rykker på flere områder,” uddyber hun. ”Vi vil gerne være bedre til at fastholde og skabe karriereveje og muligheder. Samtidig ser vi en stor gruppe med stigende ensomhed og mistrivsel. Det endte med, at vi bestemte os for at ansætte en til at lede det hele. En minister, fordi vi gerne ville signalere, at det virkelig er en, der repræsenterer de unge og som er deres stemme. Og en der har nogle holdninger og kæmper for sagen.”

Som sagt så gjort. De egnede kandidater blev fundet og sat på valg – og de 25.000 stemmeberettigede kunne så vælge deres favorit.

Valget faldt på 29-årige Tobias Simonsen, som med en baggrund i spejderbevægelsen har stor forståelse for fællesskabstanken og er klar til at repræsentere de unge stemmer.

Den nye minister trak i arbejdstøjet den 1. maj – og har siden været optaget af en stor variation af opgaver. Indsatsen for at fastholde ➜

side 19

Kom til Åbent hus! 12.01.2023 se: virum-gym.dk

KONTAKT Virum Gymnasium vg@edu.virum-gym.dk Tlf. 4583 2141 virum-gym.dk Fuglsangvej 66, 2830 Virum

This article is from: