2 minute read

BROLÆGGE SIN LEVEVEJ MED HHX

Next Article
DE GODE SAMTALER

DE GODE SAMTALER

fagene virksomhedsøkonomi og afsætningsøkonomi. Ydermere tiltaler HHX mig, fordi uddannelsen går tæt på virkeligheden, og vi konkret arbejder med mangeartede problemstillinger, som betyder noget i verden. Og så går teori og praksis hånd i hånd i måden, vi arbejder på – og gør uddannelsen relevant og anvendelsesorienteret,” siger Malene Bjerg.

Med tag i virkeligheden – og i fremtiden

Advertisement

”Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvilken vej jeg vil gå efter HHX, men gennem projektforløbet Arducation har jeg fået øjnene op for den nye fagre verden af teknologi og de mange muligheder, som kan skabes med brug af Argumentet Reality – også kaldet AR. Teknologien er særligt kendt fra spilverden, hvor et digitalt lag udvider eller forstærker virkeligheden. Det bliver i højere og højere grad anvendt i apps, hvor leverandører kan tilbyde kunderne muligheden for at se, hvordan fx et given møbel eller et tapet vil passe ind i deres hjem.

Med ca. 500 elever fra Vestfyn og fra Svendborg og Sønderborg har vi fået lov til at arbejde med AR-apps gennem Arducation, som paraply over merkantile ARinnovations projekter,” siger Malene Bjerg.

”Undervejs mødte vi virksomheden Hovmand, som bruger AR til at vise kunderne deres produktmuligheder i en håndholdt skala – gennem en app. De fortalte også om deres datterselskab i München – og alt det gjorde mig nysgerrig på dem, deres arbejde og virksomhed i Tyskland. Ud over tal er jeg nemlig meget glad for tysk. Jeg har altid været glad for sproget – jeg kan godt lide systemerne bag. Det tyske sprog er nemlig meget regelbaseret – ligesom matematik. Det appellerer bare til mig – og den interesse og glæde har givet mig lyst til at lære tysk,” siger Malene Bjerg.

Masser af karriereveje herfra

”Alt det, jeg har lært hidtil i alle mine fag, kunne jeg godt tænke mig at prøve af i praksis, og gennem kendskabet til Hovmand har jeg fået lyst til at tage af sted med OPU – Oplæring i Udlandet – til Tyskland for at prøve alle mine kompetencer og egenskaber af. Både med faglig og personlig udvikling for øje. At stå på egne ben og få en hverdag på skinner. At få mere praktisk erfaring med at tale tysk – både i en hverdags- og i en jobkontekst."

"Jeg vil gerne prøve så mange ting af som muligt, så jeg søger en større virksomhed med flere afdelinger, så jeg kan prøve mig selv af inden for fx økonomi, salg og markedsføring. På den måde kan jeg blive helt klar på, hvad jeg gerne vil læse eller studere i fremtiden,” siger Malene Bjerg, som i løbet af 3.g. vil planlægge sit år i udlandet.

”Med min HHX og med mine interesser har jeg flere valgmuligheder for videreuddannelse, og derfor vil jeg bruge OPU til at blive klogere på, om jeg vil arbejde med økonomi, revision, markedsføring eller salg – og med gode tyskkundskaber, så står jeg stærkt og kan også beskæftige mig inden for mange grene af import og eksport med den store handelspartner i syd,” siger Malene Bjerg.

This article is from: