FÆLLESSKAB, TRIVSEL OG FAGLIGHED ER VORES KERNE

10. KL, IB OG STX. HØJ FAGLIGHED. INTERNATIONALT MILJØ. MASSER AF FRITIDSAKTIVITETER.

Kom med ind på skolen, når Frederik og Emma viser dig rundt:

”Guldsmed er ikke et spørgsmål om at have et naturtalent, men det hjælper at have flair for håndværk. Hvis bare man har nysgerrighed, øver sig og giver sig den nødvendige tid, skal man nok lære det.”

Et lille fag med kvote til uddannelsen

Uddannelsen af guld- og sølvsmede er samlet på to steder i landet, Fredericia og København. Karriereguiden er draget til EUC Lillebælt i Fredericia for at se nærmere på uddannelsen til guldsmed og tale med en lærling og en underviser.

”Guldsmed er jo et lille og specielt fag. Ofte er der kun lærlingen og guldsmeden, altså butiksejeren som også er chefen. Så man er ret tæt på hinanden hver dag, sidder måske midt i butikken og arbejder, så det personlige fylder også en del. Man skal kunne holde hinandens selskab ud og trives i det,” siger Maria Jacobsen, der en af to undervisere på uddannelsen Guld- og Sølvsmed.

Det er et lille fag med plads til 40 nye elever årligt, 15 i Fredericia og 25 i København, og det er inden for den kvote, det bliver afgjort om en ansøger kommer ind på uddannelsen. Medmindre du på forhånd har sikret dig en læreplads hos en guldsmed, skal du skrive en ansøgning for at komme ind på uddannelsen, og du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen i dansk, matematik, engelsk og fysik med karakteren 02 som minimum, ellers skal du op til afgangsprøven, hvis du bliver valgt.

Eleverne bliver optaget på uddannelsen til start i januar og august. Det er nødvendigt at kunne finde sig en læreplads, da det ikke er muligt med skoleoplæring i faget.

Ædelt håndværk i helt små størrelser

”Vi har flere, der ansøger af flere omgange. Det er folk, der virkelig vil det, og de skal også nok lykkes med det i sidste ende. Det er også en mulighed at få sig en læreplads i udlandet og tage sine skoleophold her. Det er muligt at få økonomisk hjælp til at flytte, hvis man har en læreplads i udlandet,” fortsætter Maria Jacobsen.

At være guldsmed er først og fremmest et fint og ædelt håndværk, hvor guldsmeden bearbejder og polerer ned i størrelser så små, at de knap kan ses med det blotte øje, og det er nødvendigt med forstørrelsesbriller for at arbejde.

Uddannelsen lægger vægt på, at ansøgere forstår, at det er et håndværksfag, og forstår det også er vigtigt med et naturligt håndelag i faget.

Linjen på EUC Lillebælt omfatter uddannelse til en butiksguldsmed, guldsmed, sølvsmed, korpussølvsmed (større brugsgenstande), ædelstensfatter og ciselør (udsmykning med motiver eller mønstre).

Uddannelsen som butiksguldsmed tager 2 år, inklusiv grundforløb på 20 uger, og som guldsmed, der er den uddannelse Jannik tager, varer det 4 år i alt, inklusiv grundforløb.

Håndværksmæssig stolthed

Tilbage ved Jannik fortæller han om, at stoltheden over faget er vigtig for ham.

”Der er så meget teknik og raffinering af materialerne til det færdige produkt. Det kræver viden om, hvordan metallet opfører sig, når det bliver bearbejdet. Det er anderledes end jern og stål, der bliver blødere, når det bliver bearbejdet. Ædelmetal bliver hårdere. Det kræver erfaring og viden om metallet og håndelag og præcision med værktøjet, og det tager 4 år at opnå,” forklarer han videre.

Det giver god mening at uddannelsen er lang, pointerer han, fordi det tager lang tid at tilegne sig i praksis. Han mener, at man først rigtigt lærer faget, når man kommer ud og arbejder som guldsmed.

Jannik har i sit arbejde stor kundekontakt, og han kan godt lide kontakten og samarbejdet med kunden, når de kommer med helt personlige krav til det færdige resultat.

”Der ligger så meget faglig stolthed i at arbejde med opgaven og høre dem sige wauv til det færdige produkt, når man har ramt det helt præcist. Det er altid tilfredsstillende at aflevere den færdige opgave til en glad og tilfreds kunde.”

Planlægning er alt

Overblik og planlægning er alfa og omega, når guldsmeden arbejder. Det skyldes selvfølgelig, at det er kostbare materialer, så det er vigtigt at arbejdsprocesserne kan foregå uden overforbrug af materiale.

”Man kan blive nødt til at bygge et værktøj til en særlig opgave. Jeg har for eksempel måttet konstruere et særligt værktøj til ørebøjler, jeg skulle lave. Det er bare så fedt, når det virker,” siger han. ”Så kommer der damp på kedlerne, og det er bare ud over stepperne.”

3D print er en nytilkommen teknik i guldsmedefaget. Det tilfører faget nye dimensioner, og er kommet for at blive, men for Jannik er der ingen tvivl om, at det er i arbejdet med de traditionelle grundlæggende værktøjer - hammer, sav, fil og loddepistol – at han mærker det oprindelige håndværk, som han holder mest af.

Jannik står tæt på målstregen og skal fredagen efter denne samtale trække opgaven til sin svendeprøve. Derefter har han weekenden til en vigtig planlægning af arbejdet, så rækkefølgen af processerne er rigtige, og materialet, han får udleveret, også rækker til det han skal producere.

"Jeg har ikke nogen drøm at skulle blive en kendt og dyr guldsmed. Selvfølgelig får jeg også ideer til smykker, jeg godt kan tænke mig at lave, og selvfølgelig bliver jeg også glad, hvis andre kan lide det, men grundlæggende vil jeg bare blive så dygtig, som jeg overhovedet kan til mit håndværk," siger han, mens han polerer et lille emne med en såkaldt filtbøffel og polermiddel.

"Det allerfedeste er jo altid at være tilfreds med sig selv, og det man har lavet, når man går i seng."

"Man bor jo på skolen, og det bliver meget efterskoleagtigt, men det er også meget fedt, fordi man kommer meget tættere på hinanden. Der går ikke særligt lang tid, før man lærer hinanden at kende, fordi man bor så tæt og har mange aktiviteter sammen. Det tror jeg også gør en del for sammenholdet på skolen."

Landbruget Er Blevet Popul Rt Blandt De Unge

15 procent flere elever har valgt en landbrugsuddannelse lige efter folkeskolen sammenlignet med sidste år, viser nye tal fra Danske Landbrugsskoler. Særligt EUX-uddannelsen er populær blandt de unge, som efterspørger en gymnasial uddannelse, hvor man ikke skal bruge hele dagen på skolebænken.

"Det var vigtigt for mig, at jeg både fik en uddannelse, hvor jeg havde en masse muligheder, men hvor jeg ikke skulle sidde på en skolebænk hele dagen, for det er slet ikke mig. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne komme ud at bruge mine hænder og være aktiv," siger Celine Petersen, som sidste sommer startede på EUX Landmand på Dalum Landbrugsskole.

Krudt i røven

Netop Dalum Landbrugsskole er en af de skoler, som oplever en stærkt stigende efterspørgsel på EUX-uddannelsen. De foreløbige tilmeldingstal viser en stigning i antallet af ansøgere på knap 30 pct. i forhold til 2022, og den fynske landbrugsskole vil efter sommerferien for første gang kunne byde tre nye EUX-klasser velkommen.

Ligesom Celine Petersen peger også klassekammeraten Emilie Larsen på den praktiske tilgang som en forklaring på EUX-uddannelsen succes.

"Der sker lidt i forhold til et almindeligt gymnasie. Der er mange unge, som har lidt mere krudt i røven. Jeg tror, eleverne finder ud af, at det er spændende og rart at have lidt afveksling. Derfor tænker jeg, at man søger ind på en erhvervsskole," siger Emilie Larsen.

Celine Petersen nikker og tilføjer:

"Man hører også om, at det er nemt at få lærepladser i landbruget. Så man sidder ikke med frygten for, hvad nu hvis jeg ikke får en læreplads."

Stærkt fællesskab

Et lille års tid efter skolestart er begge piger stadig glade for deres valg af uddannelse.

"Det har været en fed oplevelse. Vi har været ude i rigtigt mange forskellige ting. For eksempel havde jeg aldrig troet, at jeg skulle vælge at tage i virksomhedsforlagt undervisning i Irland."

"Jeg er super dårlig til engelsk, og jeg var mega nervøs, da jeg skulle afsted, men det gik rigtig godt og var super hyggeligt. Jeg er glad for, at jeg tog afsted. Jeg har lært rigtigt meget, også om en selv," siger Emilie Larsen.

Selvom Celine Petersen havde en del erfaring med både at passe køer og køre i traktor i forvejen, føler hun også, at hun har fået meget ud af det første år på landbrugsskolen.

"Man lærer rigtigt meget, når man starter på skolen, og man behøver ikke have den store faglige baggrund, når man starter, for man lærer det hele på skolen. Alle kommer op på samme niveau. Selvom der er nogen, der har et forspring, så kan man godt komme efter det, hvis man vil," siger Celine Petersen.

"Jeg havde lidt for meget krudt i røven til at kunne sidde på en skolebænk, så jeg håbede på at komme ud at lave noget mere praktisk. Jeg vil gerne have en gymnasieuddannelse for at have mange muligheder, fordi jeg ikke rigtig ved, hvad jeg vil lave senere," siger Emilie Larsen.

"Det er derfor, jeg elsker at gå på gym. Elsker det!" udbryder Sacha Infante Brahe Jørgensen, 3.g STX.

Sacha er elev på Fredericia Gymnasium. Hun har stillet op til en snak om elevorganisationerne på gymnasiet sammen med Niels Christian Aarestrup, 2.g STX, der ligeledes er elev på gymnasiet. Lidt på sidelinjen er vicerektor Peter Knudsen med. Han er den ressourceperson, eleverne henvender sig til for at få gode råd, vejledning og opbakning.

Vi indtager en hyggelig frokost, mens vi snakker. Rummet er fyldt med positiv energi, masser af den.

"Det ville være løgn at sige, jeg ikke ville gå her, hvis det ikke var for organisationerne. Men det var helt sikkert en faktor, at jeg kunne høre min storesøster snakke om, at hun bare elskede, at gymnasietiden også var mere end undervisning. Og jeg har altid været glad for frivilligt arbejde, så det var lige til højrebenet, at jeg ville ud og opleve organisationslivet, forklarer Niels Christian.

"Min bror gik her og var også med i en af de organisationer, jeg er med i. For mig var det bare vigtigt, at der var musik og et kreativt miljø, hvor man kan komme og spille musik med andre. Det er bare så fedt, og det har gjort gymnasiet til et meget federe sted for mig, uddyber Sacha grunden til, at hun elsker at gå på Fredericia Gymnasium.

14 organisationer

Fredericia Gymnasium gør meget ud af, at der er plads til arbejdet med elevstyrede aktiviteter i elevorganisationerne.

"Det er tydeligt for alle organisationerne, at eleverne gør det for det umiddelbare venskab og oplevelsen af at være sammen, men det grundlæggende i organisationerne er jo, at når de for