21. maj 2008

Bragt i Berlingske Tidende 21. maj 2008

Kronik: Prioritering: De sædvanlige problemer I næste uge mødes et panel af otte internationale topøkonomer i København. Deres opgave er klar: de skal analysere og prioritere de mere end 40 løsninger identificeret i de nye Copenhagen Consensusanalyser. De skal f.eks. vælge mellem at mindske sult eller at forbedre uddannelse. De skal også se på mere rationelle løsninger på global opvarmning og terrorisme.

Af AF BJØRN LOMBORG I nogle af de mest barske hjørner af verden er vi ved at tabe kampen mod urgamle problemer. På et år vil 3,5 millioner mødre og deres små børn dø af underernæring. Væbnede konflikter vil forårsage umenneskelig ødelæggelse. Og malaria tager hvert år 1 million liv - de fleste børn.

Men da folk i England, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og USA i 2006 blev bedt om at nævne de globale udfordringer, som bekymrede dem mest, kom hungersnød, krig og sygdomme sidst på listen.

De to største bekymringer var terrorisme og klimaforandringer. I de sidste årtier har disse to problemer da også fået deres broderpart af nyhedsbilledet i Danmark. Vores verdensanskuelse er i vidt omfang blevet påvirket af klimaforandringer og terror.

Regeringer verden over har brugt milliarder af kroner på at få bugt med disse to problemer - og regeringerne har brugt mange gange mere, end hvad de har brugt på at udrydde malaria og sult eller hindre, at konflikter brød ud i svage stater.

Den grænseoverskridende terrorisme, som ramte USA 11. september 2001, koster i gennemsnit 420 mennesker livet om året og forårsager relativt lille økonomisk skade. Siden 2001 er der hvert år blevet brugt 330 milliarder kr. ekstra på national sikkerhed. Selvom dette har resulteret i et fald i antallet af transnationale terroristangreb på 34 pct., har der årligt i gennemsnit været 67 flere dødsfald. Dette er helt forudsigeligt. Terroristerne har reageret rationelt og har skiftet til en strategi med færre angreb, men med større sandsynlighed for flere dræbte.

Vi har i årtier vidst, at det er en dårlig strategi at øge sikkerheden omkring typiske terroristmål. I 1973 resulterede opstillingen af metaldetektorer i lufthavnene med det samme i et permanent fald i flykapringer, men reaktionen var samtidig, at gidseltagninger og hændelser steg drastisk og har medført flere døde.

I de seneste år har USA øget sikkerheden på sine ambassader. Det er sket samtidig med, at snigmord på ambassadeansatte er øget, nu bare uden for ambassadens sikre områder. Samtidig har terroristerne rettet deres angreb mod forretningsfolk og turister, angreb som så er mangedobledes.

Foruden at sikre typiske mål har USA også ført deres krig mod terror'. I de første to år efter 2001 (hvor der var den største proaktive antiterror-kampagne, og inden andre lande var begyndt at trække sig ud af initiativet) resulterede 'Operation Enduring Freedom' i et fald i angreb på 13 pct. Men i samme tidsrum døde der hvert år 159 flere mennesker, samtidig med at der var 916 flere tilskadekomne end i de forudgående 10 år.

Politikere, som ikke forfærdes over de ekstra dødsfald, vil måske alligevel stoppe op, når de ser på prisen for dette ringe resultat. Hvis man gør dette blodbad op i penge, har hver krone ud af programmets mindst 170 milliarder kr. kun givet os for 12 øre terrorismebekæmpelse.

Regeringer og NGOer bruger hvert år massive midler på at bekæmpe miljø- og udviklingsproblemer uden klart at diskutere, hvorvidt de opnår mest effekt for indsatsen. De områder, som vælges, er ofte baseret på, hvad der er oppe i tiden, hvad politikerne taler om, og hvad der vises i nyhederne på TV. COPENHAGEN CONSENSUS CENTER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL • SOLBJERG PLADS 3 • 2000 FREDERIKSBERG • DENMARK +45 3815 2255 • INFO.CCC@CBS.DK • WWW.COPENHAGENCONSENSUS.COM

At sammenligne omkostningerne med fordelene er en praktisk og gennemskuelig måde at vise, hvorvidt indsatsen er forgæves, eller er pengene værd. Den økonomiske analyse giver os overblikket til at træde tilbage og opveje kvaliteten af projekter, der konkurrer om offentlige midler eller filantropernes pengepung. Det skubber frygt og medieopmærksomhed til side og tvinger os til at spørge: Er dette virkelig det bedste, vi kan gøre?

Tag det andet af »klodens største problemer«: global opvarmning. Her har nedsættelsen af CO2udledning brændt mere politisk kapital og slugt mere opmærksomhed i dette årti end noget andet svar på klodens største udfordringer. Til trods for at analyser af Copenhagen Consensus Center taler sit tydelige sprog ved at vise, at denne tilgang ikke alene giver nogen mening.

Hvis vi bruger 3.800 milliarder kr. over de næste 100 år på udelukkende at begrænse eller skære i CO2niveauet, opnår vi at udsætte global opvarmning med blot 0,2 grader om 100 år. Det er en investering, der vil koste os en masse penge, mens vi kun ville få en effekt for de 3.220 milliarder og derved smide 580 milliarder lige ud af vinduet.

Miljøforkæmpere taler ofte om en reduktion i CO2-udledning som det eneste svar på global opvarmning.

Men når vi gør omkostningerne og fordelene op, ser vi, at hver en krone, vi bruger på at reducere udledningen, kun gør nytte for 90 øre. Det er en dårlig investering, da vi gerne skulle gøre nytte for mere, end vi bruger, og da der er andre løsninger, som opfylder dette.

Copenhagen Consensus 2008 giver os netop overblikket over potentialet i diverse tilgange til at løse klodens store udfordringer, så vi bedre kan granske de anbefalinger, vi hører. Alt for ofte foregår dialogen om verdens store udfordringer blandt eksperter inden for det samme område. Lærere taler om uddannelse med lærere; læger taler om sygdomme med andre læger, mens forureningseksperter taler om forurening med andre inden for netop deres fag.

Copenhagen Consensus Center har fået lavet ny forskning fra internationale økonomiske specialister inden for 10 af verdens største udfordringer: terrorisme, global opvarmning, konflikter, underernæring & sult, uddannelse, kvinder & udvikling, vand & sanitet, subsidier & handelsbarrierer, sygdomme og luftforurening.

Disse eksperter har hver især analyseret de økonomiske omkostninger og fordele ved forskellige løsninger på de 10 udfordringer.

Det næste skridt er at brede diskussionen og ikke kun at se på det enkelte problems løsning, men at lægge alle løsninger på de 10 problemer ud side om side.

I næste uge mødes et panel af otte topøkonomer - heraf fem der har modtaget Nobelprisen - i København. Deres opgave er klar: de skal analysere og prioritere de mere end 40 løsninger identificeret i de nye Copenhagen Consensus-analyser. De skal f.eks. vælge mellem at mindske sult eller at forbedre uddannelse. Det bliver ikke let, men den 30. maj får vi deres liste. Den liste, hvor de har rangordnet løsningerne i prioriteret rækkefølge efter, hvor godt et afkast man får ved at investere i disse projekter, hvis man vil løse verdens store problemer.

Det er ikke sikkert, at løsningerne på global opvarmning og terrorisme ender i bunden af deres liste. Og det til trods for at verdens nuværende løsningsforslag ikke kan klare den økonomiske test. For Copenhagen Consensus foreslår heldigvis også andre projekter til at løse klima- og terrorproblemerne.

For global opvarmning er dét et projekt med det største potentiale i en målrettet investering i forskning og udvikling af energiteknologier med et lavt indhold af CO2. Hvis der afsættes 350 milliarder kr., gør det nytte for over 5.570 milliarder kr. Det vil sige, at hver krone brugt på denne tilgang til at løse problemet med global opvarmning har en effekt, som svarer til 16 kroner. Investerer vi i udviklingen af energikilder med et lavt indhold af CO2, lover det godt for en fremtid med mindre CO2 men højere indtægter.

Ser vi på terrorisme, foreslår den nye analyse en løsning, som er langt mere politisk besværlig end at kaste flere tropper ind i »kampen mod terror« eller øge sikkerheden i lufthavnene. En fundamental ændring i USAs udenrigspolitik med øget bistandshjælp, øget fokus på landets internationale image

2

samt en stærkere indsats for at bekæmpe terrorisme-propaganda ville have store økonomiske fordele i forhold til de politiske omkostninger.

En anden meget lovende løsning er en betydelig forøgelse af det internationale samarbejde om at slå ned på terroristernes finansielle muligheder. Ved at fordoble Interpols budget og allokere en tiendedel af Den Internationale Valutafond IMFs årlige budget til finansiel overvågning og kapacitetsopbygning over til at spore terroristernes finansielle ressourcer ville udgifterne blive omkring 600 millioner kr. om året.

Hvis det til gengæld stoppede bare ét kæmpe terrorangreb, ville det spare verden for udgifter for over 4,5 milliarder kr. En effekt per krone på 9 kr.

Alle disse foreslåede løsninger til global opvarmning og terrorisme vil blive analyseret, diskuteret og prioriteret af de otte topøkonomer sammen med løsninger på de andre problemer, som ikke har været lige så meget på forsiden af aviserne.

Inden for sygdomsbekæmpelse, sult og mangel på rent drikkevand er der gode og nogle gange overraskende løsninger. Løsninger som desværre ofte er ukendte for mange, både i befolkningen og blandt politikerne. Det er løsninger, som kan redde millioner af liv hvert år. I min kronik i morgen vil jeg netop fokusere på disse ofte oversete, men lovende og nogle gange overraskende løsninger, som topøkonomerne også skal prioritere sammen med forside-problemerne.

Måske er vi ikke bare ved at tabe kampen i de barske hjørner af verden. Måske vælger vi i virkeligheden ikke at engagere os i de rigtige kampe i den grad, vi kunne. Og kommer til at fokusere alt for meget på de områder, der skaber den største omtale og ophidselse i de rige lande.

3