Bragt i Politiken, d. 28. august, 2009
Debat: Tilpasning er vejen frem Global opvarmning kan ikke undgås. Derfor bør vi fokusere på tilpasning. Af BJØRN LOMBORG At finde balancen mellem at forebygge den globale opvarmning og at tilpasse os dens virkninger er et af de vigtigste ‐ og mest pinagtige ‐ politiske spørgsmål i vores tid. Men ofte bliver det ignoreret. Den almene holdning blandt mange miljøforkæmpere er, at vi bør gøre alt for at mindske den globale opvarmning og først derefter fokusere på tilpasningsstrategier. Det virker imidlertid forkert ‐ nærmest umoralsk ‐ hvis vi kan gøre mere for Jordens befolkning ved at tilpasse os. Det stemmer derudover ikke rigtig overens med det faktum, at uanset hvad vi gør, kan vi ikke forhindre alle opvarmningens følgevirkninger. Hvis ikke vi forbereder os, vil den globale opvarmning forårsage mere død og ødelæggelse især i fattige lande og andre skrøbelige samfund. Tilpasning vil også betyde, at mange liv bliver reddet fra katastrofer, der ikke er forbundet med den globale opvarmning. DET ER VIGTIGT at anerkende, at nogle af tilpasningsstrategierne vil medføre et øget udslip af drivhusgasser. Når vandmangel løses ved at rense og genanvende spildevand, ved afsaltning eller ved at hente vand dybt nede i undergrunden, vil forbruget af fossilt brændstof stige. At øge forbruget af klimaanlæg i vores hjem om sommeren vil have samme effekt ‐ selv om det er bydende nødvendigt for at redde liv. Skal det øgede CO2‐forbrug så forhindre os i at benytte tilpasningsstrategier? For at kunne komme med et kvalificeret svar er vi nødt til at se på, hvordan planeten vil se ud i år 2100 ‐ forudsat at vi investerer forskellige beløb i tilpasning og i at begrænse CO2‐udslip. Og vi må medregne det øgede udslip, som en tilpasning vil medføre. Det store spørgsmål handler ikke om, hvorvidt udslippet af drivhusgasser er stigende eller faldende, men derimod om, hvor meget klimaødelæggelse vi kan forhindre. Det er den reelle grund til, at vi bekymrer os om global opvarmning. Et fornuftigt svar på disse spørgsmål kræver omfattende økonomisk modellering med forskellige variable og regionalt differentierede analyser. Netop den fremgangsmåde har tre italienske økonomer, Francesco Bosello, Carlo Carraro og Enrica De Cian, benyttet i deres nye forskning. Resultatet er en varm økonomisk fortale for i langt højere grad at fokusere på tilpasning. Først ser de på, hvilke effekter klimaforandringerne vil have på os i midten af indeværende århundrede. Dette arbejde er baseret på standardscenarier og indeholder de klassiske advarsler og forudsigelser om vores planet langt ude i fremtiden. Ikke desto mindre mener de, at mange af vores største bekymringer vil være ubetydelige eller sågar fordelagtige. Den forhøjede vandstand bliver et minimalt problem, der vil resultere i en økonomisk nedgang på under 0,1 procent af de enkelte landes bruttonationalprodukt (BNP). De helbredsmæssige problemer vil ‐ på nær i nogle ganske få lande ‐ være ubetydelige, og den globale opvarmning vil medføre et faldende energiforbrug i næsten alle lande. Simple økonomiske modeller, der ofte citeres i medierne, viser, at den globale opvarmning ‐ hvis ikke der gøres noget ‐ vil koste hele 2 procent af den rige del af verdens BNP ved århundredets slutning. Men det er uden hensyntagen til, at folk vil ændre opførsel i takt med de miljømæssige forandringer. Hvis dette medregnes, vil de rige lande tilpasse sig de negative konsekvenser af den globale opvarmning og udnytte de positive forandringer, hvilket vil medføre et sammenlagt positivt resultat af den globale opvarmning på cirka 0,1 procent af BNP. COPENHAGEN CONSENSUS CENTER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL • SOLBJERG PLADS 3 • 2000 FREDERIKSBERG • DENMARK +45 3815 2255 • INFO.CCC@CBS.DK • WWW.COPENHAGENCONSENSUS.COM
FATTIGE LANDE vil derimod blive hårdere ramt. Tilpasningen vil reducere tabene forbundet med miljøforandringerne fra 5 procent af BNP til lige under 3 procent ‐ men det er stadig en væsentlig nedgang. Den virkelige udfordring i forbindelse med global opvarmning er derfor at tackle udfordringerne i den tredje verden. Her er den tilpasning, der automatisk vil finde sted, ikke tilstrækkelig. Der skal yderligere tiltag til. Ny forskning viser ‐ og dette er vigtigt ‐ at tilpasning er en bedre investering end bekæmpelse af CO2‐ udslip. At reducere CO2‐udslippet til et niveau, der ikke bremser den økonomiske vækst, kan forebygge skader til en værdi af 3.000 milliarder dollar, hvorimod en tilpasning kan begrænse skader for omkring 8.000 milliarder dollar. Med hver dollar brugt på tilpasning vil vi opnå positive ændringer for vores planet til en værdi af 1,70 dollar. De økonomiske fordele ved at fokusere på tilpasning er åbenlyse. Men det er yderst vigtigt, at økonomiske argumenter bliver en stærkere del af den politiske debat i forbindelse med den globale opvarmning.
2