6. april 2007

Page 1

Udsendt af Ritzaus Bureau den 6. april 2007

Lomborg: CO2-afgifter løser ikke problemet Bruxelles, fredag /ritzau/ C02-afgifter er ikke løsningen på global opvarmning, mener tidligere miljødirektør Bjørn Lomborg. Der er brug for investeringer i forskning og ny teknologi. Hvis FN og EU virkelig ønsker at gøre noget for at stoppe den globale opvarmning, er der brug for langsigtede investeringer i forskning og ny teknologi, der giver os råd til at skippe de fossile brændstoffer, og gøre det muligt for Indien, Kina og andre tredje verdens lande at ændre adfærd. - Det er fint med CO2-skatter, men vi skal bare ikke bilde os ind, at vi så har løst problemet. På langt sigt får vi kun gjort noget ved den globale opvarming, hvis vi kan finde nye teknologier, der begrænser vores afhængighed af de fossile brændstoffer, og giver os nogle billige alternativer. Ellers får lande som Kina og Indien aldrig råd til at være med, og så nytter det altså ikke særlig meget, at for eksempel EU-landene reducerer deres CO2-forbrug med 20 procent, siger Bjørn Lomborg til Ritzau. Han er tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering. En ny rapport fra FN's klimapanel tegner et dystert billede af konsekvenserne for mennesker og dyr, hvis der ikke for alvor gøres noget for at begrænse udledningen af CO2 og dermed den globale opvarmning. Ifølge rapporten vil milliarder af mennesker dø af vandmangel og op mod 30 procent af verdens planteog dyrearter vil forsvinde inden udgangen af dette århundrede. Bjørn Lomborg advarer mod panik og hovsaløsninger. Og han har ikke den store tiltro til, at FN's og EU's ambitiøse målsætning om at begrænse CO2-udslippet i den vestlige verden batter alverden i det lange løb. Pengene er bedre brugt på at udvikle vedvarende energi og nye energiformer, der giver især de fattige lande et alternativ til kul og olie, mener han. - Det her er et problem, vi kommer til at kæmpe med de næste 100 år. Derfor drejer det sig ikke så meget om, hvor meget vi reducerer CO2-udslippet med i den vestlige verden de næste ti år. Det drejer sig om, hvad vi sørger for sker inden for de næste 50 år. Derfor er det bekymrende, at der bliver brugt færre og færre midler på netop forskning og ny teknologi, siger Bjørn Lomborg. /ritzau/

COPENHAGEN CONSENSUS CENTER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL • SOLBJERG PLADS 3 • 2000 FREDERIKSBERG • DENMARK +45 3815 2255 • INFO.CCC@CBS.DK • WWW.COPENHAGENCONSENSUS.COM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.