9. juli 2006

Bragt i Politiken, den 9. juli 2006

Kronik: Global opvarmning - det forkerte fokus Klimadebatten er blevet vor tids moralske debat. Men vi må opgive vores besættelse af klimaet og fokusere på at gøre det bedste for verden først.

Bjørn Lomborg Ph.d., adjungeret professor og direktør i Copenhagen Concensus Center, CBS

Det er utroligt,så meget sludder der siges om global opvarmning. Kroniken søndag 25.6. af Anne Grete Holmsgaard og Villy Søvndal (H&S) står som et klassisk eksempel, der nærmest trygler om at blive sat på plads.

Lad mig lige for en sikkerheds skyld slå fast, at jeg er enig med H&S i, at vi har en (delvis) menneskeskabt opvarmning, og at effekterne på sigt primært vil være negative. Men deres indlæg er - som så mange andre - deprimerende, fordi det indeholder så lidt nyt, så meget galt, i stedet forfalder til en simpel skræmmekampagne og ender med at anbefale, at vi skal bruge vores ressourcer dårligt.

De begyndermed at identificere et uhyggeligt plot mellem præsident Bush og statsminister Fogh om at ignorere videnskaben omkring global opvarmning, og hvordan deres politik forankret i »stupiditet« har sat »ideologi forud for viden«. Jeg bliver i den sammenhæng tildelt den noget tvivlsomme ære at have været afgørende i bevægelsen mod en »vidensrindalisme«.

Man kunne så tro, at H&S ville have deres dokumentation i orden. Men de har altså valgt at basere hele deres kronik alene på en bog af den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, der har en journalistisk baggrund og en klart politisk tilgang.

I deres gennemgang betror de os, at på grund af global opvarmning er is og gletsjere på vej bort overalt. »I sin bog viser Al Gore billeder fra Afrika, Europa, Nordamerika, Grønland, Rusland, Nordpolen, Antarktis, Himalaya. Overalt viser billederne, at hvor der for blot 100 eller 50 år siden var gletsjere, permafrost, evig sne eller indlandsis, er isen i voldsom grad på retur - eller helt væk«. Nå da - hvis Gore viser billeder, så må det være globalt sandt.

Det er rigtigt, at de fleste - men langtfra alle - gletsjere smelter. Men desværre for H&S' argument toppede gletsjerne globalt omkring slaget ved Waterloo - og har været stærkt aftagende i næsten 200 år, længe inden den menneskeskabte drivhuseffekt. I Alperne smeltede halvdelen af gletsjermassen mellem 1850 og 1950 ifølge Det Europæiske Miljøagentur.

Det er misvisende at sige, Grønland smelter - de længste studier indikerer, at kysten smelter hurtigere, men at højlandets islag tiltager, sådan at den samlede effekt siden 1992 har været en gennemsnitligt tilvækst i Grønlands islag på over 5 cm om året.

Tilsvarende er det rigtigt, at temperaturen i Grønland er steget dramatisk - men fra 1920 til1940 (omkring 2-4 grader celsius) og altså længe inden den massive udledning af CO2. I slutningen af 1990'erne er temperaturen steget igen, men gennemsnitligt i perioden 19402005 er temperaturen i Godthåb/Nuuk faldet med 1,3 grader celsius.

Det er tilsvarende forkert at sige, at Antarktis smelter. Det er rigtigt, at den Antarktiske Halvø, der strækker sig ud mod Argentina, har haft en temperaturstigning på 2,5 grader celsius. Det er det lettest tilgængelige område, hvor de fleste fotografer laver deres spektakulære billeder.

Men landområdet udgør kun omkring 2 procent af Antarktis. De øvrige 98 procent er COPENHAGEN CONSENSUS CENTER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL • SOLBJERG PLADS 3 • 2000 FREDERIKSBERG • DENMARK +45 3815 2254 • INFO.CCC@CBS.DK • WWW.COPENHAGENCONSENSUS.COM

gennemsnitligt blevet koldere, sådan at forskere vurderer, at hele Antarktis er blevet signifikant koldere over de sidste 35 år. Ved selve Sydpolen er temperaturen faldet siden 1957.

Det er en skam, at Al Gore ikke har nået at fortælle H&S hele historien.

H&S skriver, at meget tyder på, at når temperaturen stiger, så »øges antallet af orkaner, cykloner og tyfoner«. Dette er simpelthen forkert. Alle (inklusive deres partikammerat Steen Gade) er enige om, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget argument for at hævde, at antallet af orkaner øges. Indtil 2005 var det også klart accepteret, at der ikke var nogen påvirkning på intensiteten , men to studier i 2005, der påviste en stigning i intensiteten (og fik overordentlig meget medieomtale), har sat spørgsmålstegn ved dette. Mange er gået helt grassat og hævder, at det nu er bevist, at vi får kraftigere orkaner. Men som alle de førende videnskabsfolk i debatten (inklusive forfatterne fra de to studier) har pointeret i et fælles dokument fra World Meteorological Organization, så er det ikke muligt at vurdere, om denne sammenhæng er sand eller falsk på nuværende tidspunkt. Og alle, inklusive videnskabsmanden bag studiet om stærkere orkaner, Kerry Emanuel, er enige om, at al eller næsten al stigning i stormskader skyldes øgende samfundsmæssig sårbarhed - flere mennesker med dyrere ejendele tæt på risikoområder.

H&S mere end antyder, at New Orleans blev oversvømmet på grund af CO2, men forkert. Selv Kerry Emanuel pointerer, at det ville være »absurd« at tilskrive Katrina global opvarmning.

H&S laver også en sammenkædning mellem CO2 og oversvømmelser i Europa. Igen stærkt misvisende. Det er rigtigt, at global opvarmning generelt giver mere ekstrem nedbør, men analyser af Elben og Oder viser, at oversvømmelser har været konstante hen over det 20. århundrede om sommeren og faktisk faldet om vinteren. Den væsentligste årsag til, at oversvømmelser nu giver større skade, er, at vi har inddraget vådområder og bygget diger hele vejen langs floderne, så i stedet for at have bufferzoner med plads til naturlig oversvømmelse har vi gjort det til et spil mellem byer om, hvem har det laveste dige.

Med en sådan opremsning af fejl er det svært ikke at fornemme, at H&S er kommet til at sætte ideologi over fakta. Mistanken bestyrkes, når vi ser på deres løsninger og økonomiske forståelse.

Grundlæggendebliver global opvarmning et problem for verden - det er derfor, vi gerne vil gøre noget ved den. Men det bliver et problem, slet ikke den katastrofe, som H&S insisterer på at sælge. F.eks. anslår FN's klimapanel, at vandstanden vil stige 30-50 cm over de næste hundrede år. Det vil være et problem, men ingen katastrofe, fordi vi vil tackle det. I sidste århundrede steg vandstanden 10-25 cm, men var det noget, vi bemærkede?

Global opvarmning vil primært være et problem for ulandene, fordi de ikke har rigdom og infrastruktur til at tackle problemerne, og fordi de typisk lever, hvor det allerede er temmelig varmt. I 2004 ramte orkanen Jeanne Florida direkte, men strejfede blot Haiti. Når den alligevel dræbte tusinder i Haiti, men næsten ingen i Florida, skyldes det, at Haiti er fattigt og dårligt kan beskytte sig selv. At tackle mange af Haitis fattigdomsproblemer vil ikke kun være indlysende godt, men også hjælpe dem til at håndtere klimaet bedre.

Tilsvarende vil flere dø pga. ekstrem varme, mens færre vil dø af ekstrem kulde. I troperne er det naturligvis en fattig trøst, hvorimod det for de fleste rige lande faktisk er en nettofordel.

Det anslås, at den højere temperatur i England i år 2050 vil betyde 2.000 flere varmedødsfald årligt, men - og det hører vi sjældent om i medierne - det vil betyde 20.000 færre kuldedødsfald om året.

Men der ermange problemer i verden, og vi kan tydeligvis ikke løse dem alle. Gælder også for Al Gore; mens han var vicepræsident, steg USA's CO2-udledninger med 28 procent, og ulandsbistanden faldt fra 0,24 procent til 0,17 procent af BNP). Derfor bliver vi nødt til at spørge, hvilke løsninger vi skal vælge; hvor vi kan gøre mest godt med vores indsats.

H&S bliver forbløffende tavse, når det kommer til løsninger. De har nogle uforpligtende vendinger om at gøre Danmark CO2-neutralt i 2020, hvilket forekommer helt på den skingre side af urealistisk. Deres eneste konkrete forslag synes at være Kyoto, der foreslår en 30 2

procents reduktion af industrilandenes udledninger i perioden 2008 til 2012, fra hvad de ellers ville have været. Her ville den rationelle tilgang så være at vurdere fordelene (undgåede klimaforandringer) mod ulemperne (omkostningerne ved reduktionen).

Mens H&S konsekvent oversælger fordelene, trivialiserer de omkostningerne. De fortæller om alle de oppustede skrækscenarier ovenfor (som altså vel at mærke er forkerte eller i bedste fald stærkt misvisende). Og ved blot at fokusere på problemerne lader de os tro, at deres løsninger vil tackle dem fuldt ud. Det er fejlagtigt. Løsninger er som regel tiltag, som tackler noget af et problem (influenzavaccine mindsker risikoen for influenza, hastighedsgrænser mindsker trafikdødsfald osv.). Kyoto mindsker opvarmningen, men overordentlig lidt. Selv hvis USA deltog, og alle holdt sig til aftalen i resten af århundredet, ville ændringen formentlig ikke være målbar i 2050 og kun udskyde opvarmningen i omkring seks år i år 2100. Så Kyoto løser ikke opvarmningen, men udskyder den ganske lidt - men den slags fakta gør selvfølgelig ikke Kyoto mere salgbar.

Omvendttrivialiserer H&S omkostningerne. De siger, at investeringer i Kyoto vil skabe job, og det er også rigtigt, men ubrugeligt som argument. Hvis vi satsede milliarder på at grave huller og dække dem til igen, ville det også skabe mange job. Men næppe et resultat, nogen ville være nævneværdigt begejstrede for.

De henviser til vindmølleindustrien som en succes, men undlader at fortælle, at Det Økonomiske Råd i sin analyse i 2002 fandt, at der var blevet givet så mange penge til vindmøller, at Danmark samlet set havde tabt penge på foretagendet. H&S pointerer, at mange industrier gerne ser en regulering.

Men det er ikke underligt, når mange industrier kan se frem til at få tildelt værdifulde CO2beviser helt gratis, mens de kan sende en stor del af regningen videre til forbrugerne.

Grundlæggende koster gode ting penge. Det er ikke overraskende. Hvis vi vil mindske vores CO2-udledning ved at købe energi dyrere, så betyder det, at der bliver andre ting ,vi får mindre råd til. Omkostningen ved at gennemføre Kyoto (i sin fulde effekt) ligger på omkring 900 milliarder kroner årligt, og det er fair forbrugerinformation at turde sige det.

H&S tager alligevel ikke konsekvensen af prioriteringen, når de påpeger, at Danmark også burde indføre partikelfiltre. (Det er en pointe, jeg er helt enig med dem i). En stor forhindring har længe været, at omkostningen ligger på 3 milliarder kroner.

Det turde være klart, at de penge, der bliver brugt på Kyoto, ikke også kan bruges til at løse det største danske miljøproblem.

Tilsvarende har SF som store prioritetsområder at styrke forskning, pleje, sundhed og uddannelse. Men det er oplagt, at de penge og job, vi bruger på at nedsætte CO2, i stedet kunne være blevet brugt til forskning i kræft, flere lærere i skolerne eller bedre forhold i plejesektoren.

Det er derfor forstemmende, at H&S ikke overvejer en prioritering. På et globalt plan er det naturligvis endnu mere relevant, al den stund den globale opvarmning vil påvirke ulandene mest.

H&S' svar er, at »videnskabsfolk over hele kloden i dag anerkender den globale opvarmning og dermed klimaforandringerne som det mest afgørende spørgsmål for klodens fremtid«.

Det er muligvis rigtigt for klimaforskere, men tilsvarende mener malariaforskere nok, at malaria er det vigtigste, ernæringseksperter mener fejlernæring etc. Som generelt udsagn er det simpelthen ubrugeligt.

Copenhagen Consensus i 2004, som samlede nogle af verdens bedste økonomer (inklusive fire nobelpristagere), viste netop, at indsatsen over for klima er en af verdens mindst presserende og faktisk en dårlig investering for menneskeheden. Unge universitetsstuderende fra hele verden nåede til samme konklusion. En gruppe af FN-ambassadører (med deltagelse fra lande, der repræsenterer omkring halvdelen af verdens befolkning) har lige lavet en tilsvarende Copenhagen Consensus-prioritering og fandt, at alle klimaforslag lå i bunden.

Politiken bad et uafhængigt ekspertpanel i Uganda lave en tilsvarende prioriteringsliste - som 3

også fandt, at klima lå på den absolutte sidsteplads.

Når H&S stadig sidder disse vurderinger overhørig, ignorerer prioritering og vælger at oversælge/underprissætte global opvarmning, så er det ikke baseret på fakta.

H&S endermed at gøre diskussionen om global opvarmning til vor tids moralske test; »hvad er det for en moral, vi dyrker«, hvis vi ikke gør global opvarmning til vores førsteprioritet? Det er et væsentligt spørgsmål, men ikke på den måde, H&S tror.

De mener naturligvis, at de selv er moralske og ønsker at gøre godt. Men når de ledes af ideologi snarere end fakta, ender de med at overfokusere på global opvarmning og derfor underfokusere på alle de andre problemer i verden. De skriver, at verden på meningsløs vis har brugt 285 milliarder dollar på Irak (en påstand, man kan have mange meninger om), og foreslår, at pengene i stedet skulle have været brugt til lavenergikøleskabe. Det udsagn er mageløst snæversynet, men følger klart af et primært fokus på klima. I en verden af hiv/aids, malaria og fejlernæring, hvor en milliard mangler drikkevand, over to milliarder mangler kloakering, der foreslår H&S først at bruge 285 milliarder dollar til bl.a. lavenergikøleskabe.

Og deres argument er stadig lige fjernt fra sund fornuft, hvis vi alene ser på Europa. Når H&S ser de stakkels mennesker, der fik deres hjem oversvømmet, da Oder gik over sine bredder, siger de frejdigt: Lad os investere pengene i Kyoto - ganske vist vil du oftere og oftere blive oversvømmet, men Kyoto betyder, du får en smule forsinkelse i din stadig oftere oversvømmelse. Igen følger denne slutning klart af et overfokus på CO2, mens man i stedet kunne have brugt nogle af pengene på at gendanne vådområder og sikre, at folk faktisk blev mindre oversvømmet. Eller de fattige i New Orleans - skulle vi have brugt vores politiske energi på at fokusere på Kyoto (som Al Gore gjorde det) eller på at forstærke digerne, der var begyndte at forfalde allerede i 1980'erne?

Selvfølgelig erdet et moralsk valg. Omkostningen ved Kyoto er 900 milliarder kroner årligt. FN anslår, at vi kunne løse alle basale problemer i verden - give rent drikkevand, kloakering, uddannelse og sundhed til alle mennesker i verden - for 450 milliarder kroner årligt.

H&S påstår, at det er folk som mig, der udgør hele verdens største trussel, fordi »de overlader til vores børn og børnebørn at gøre i morgen, hvad vi selv burde gøre i dag«. Men netop H&S vil bruge 900 milliarder til at gøre næsten intet godt for verdens børnebørn. Det er både hoved- og ansvarsløst, når vi kunne bruge halvdelen af dette beløb og gøre ufatteligt meget godt for alle verdens borgere lige nu med indlysende positive konsekvenser for verdens børnebørn.

Det er det moralske valg. Skal historiebøgerne stemple os som generationen, der brugte størstedelen af vores politiske energi, økonomiske magt og intellektuelle formåen til at bære Kyoto igennem, og endte med at gøre forsvindende lidt? Eller tør vi være ærlige i vores prioritering og blive generationen, der tacklede nogle af verdens virkeligt store problemer, gjorde livet bedre for milliarder af mennesker, vores børn og børnebørn?

Vil vi gøre noget, der bare føles godt, eller noget der reelt gør godt?

Klimadebatten er vor tids moralske test. Vi må droppe vores besættelse af klima og fokusere på at gøre det bedste først.

4