COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGENCONSENSUS CONSENSUS CONSENSUSON ON ONCLIMATE CLIMATE CLIMATE
Børsen, 26.10.2009
Farlige misforståelser i klimadebatten Hvis vind og andre alternative teknologier reelt skal være levedygtige, kræver det investeringer i forskning og udvikling for omkring 100 mia. dollar om året, ifølge Copenhagen Consensus og Verdensbanken. Det er 10 gange mere, end regeringerne investerer i dag
By Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus Center Det er en farlig misforståelse, at viljestyrke og politisk enighed skulle være de eneste ingredienser, der mangler, for at vi kan bekæmpe den globale opvarmning. Faktisk er der også en kolossal teknologisk hurdle. Skal vi slutte vores afhængighed af fossile brændstoffer, kræver det en fuldstændig transformation af verdens energisystemer. Ingen alternativ energiform er effektiv nok til at konkurrere med fossile brændstoffer. Med undtagelse af atomkraften – der stadig er meget dyrere end fossile brændstoffer – kræver alle de kendte muligheder betydelig forskning og udvikling. Tænk på den skræmmende, absurde kendsgerning, at den forskning, vi sætter vores lid til, når det gælder CO2reduktioner, benytter økonomiske modeller, der simpelthen forudsætter, at de teknologiske gennembrud vil ske af sig selv. Med vores nuværende tilbagelænede kurs, hvor der årligt globalt investeres så ringe et beløb i offentlige midler som 2 mia. dollar i forskning og udvikling af grønne energikilder, vil de nødvendige gennembrud ikke ske i tide.
Skader væksten Derfor vil regeringerne så forsøge at reducere CO2-udledningen via skatter og handelsarrangementer uden effektive erstatninger. Vi vil så praktisk taget ikke påvirke klimaændringerne i fremtiden, mens der på kortere sigt vil ske betydelige skader på den økonomiske vækst, så flere mennesker fortsat vil være fanget i fattigdom, og planeten bliver et meget mørkere sted, end den ellers ville være. En ofte gentaget påstand er, at Danmark – hvor politikerne mødes i december for at forhandle om en efterfølger for Kyoto-protokollen – får en femtedel af sin energi fra vind, hvilket gør det til den langt højeste andel i verden. Danmark fremstilles som model for resten af verden og bevis for, at det har været let at skabe grønne job, og at vindkraft er et billigt alternativ. Men realiteten er, som den blev afsløret i en undersøgelse for nylig af Cepos, Center for Politiske Studier, at mindre end 10 pct. af Danmarks elektricitetsefterspørgsel dækkes af vind, fordi en stor del af energien produceres, når der ikke er nogen efterspørgsel og sælges meget billigt til andre lande. Det betyder også meget
COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGENCONSENSUS CONSENSUS CONSENSUSON ON ONCLIMATE CLIMATE CLIMATE
mindre CO2-reduktion i Danmark, hvor det koster mere end seks gange, hvad det i øjeblikket i gennemsnit koster i EU, at reducere et ton CO2.
Rekordhøje elpriser Danskerne betaler de højeste elpriser i noget industrialiseret land, i gennemsnit omkring 0,38 dollar pr. kilowatt-time sammenlignet med 0,08 dollar i USA. Den danske vindindustri er næsten fuldstændig afhængig af skatteyder-subsidier for at kunne betale en beskeden arbejdsstyrke. Statsstøtten har flyttet beskæftigelsen til mindre produktiv beskæftigelse i vindindustrien, hvilket betyder, at det danske BNP er ca. 270 mio. dollar lavere, end det ville være, hvis vindsektorens arbejdsstyrke var beskæftiget andre steder. Rapporten konkluderer uden omsvøb: »Der ville ikke eksistere nogen dansk vindindustri, der var værd at tale om, hvis den skulle konkurrere på markedsvilkår.« Til sammen leverer vind- og solenergi en lillebitte brøkdel – mindre end 0,6 pct. – af verdens samlede energibehov. Det skyldes ikke kun, at de er meget dyrere, men også at der er massive teknologiske vanskeligheder, der skal løses for at gøre dem effektive. For det første skal jævnstrømsledningerne konstrueres, så de kan føre sol- og vindenergi fra områder med mest solskin og højeste vindhastigheder til områder, hvor de fleste mennesker bor. For det andet skal der findes lagringsmulighed, således at når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, så får verden alligevel elektricitet. Ifølge Chris Green og Isabel Galiana fra McGill University vil uregelmæssighed og foranderlighed i vind- og solenergi – selv om disse problemer løses – betyde, at de sandsynligvis ikke vil kunne levere meget mere end 10-15 pct. af den netbaserede elektricitet uden massive investeringer i sådanne lagringssystemer. For at komme så vidt skal de offentlige investeringer i forskning og udvikling øges dramatisk. Vi kan ikke satse på det private initiativ alene. Som i medicinsk forskning kaster de første innovationer ikke specielt store finansielle udbytter af sig, så der er i dag ingen stærke incitamenter for private investeringer. Som Copenhagen Consensus og Verdensbanken for nylig anbefalede, vil det blive nødvendigt med investeringer i forskning og udvikling i størrelsesordenen 100 mia. dollar om året, hvis vind og andre alternative teknologier virkelig skal være levedygtige. Det er 10 gange mere, end regeringerne investerer i dag, men er stadig kun en brøkdel af de omkostninger, der er forbundet med de ineffektive CO2-nedskæringer, der er blevet foreslået.
Sætter vogn for hest
COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGENCONSENSUS CONSENSUS CONSENSUSON ON ONCLIMATE CLIMATE CLIMATE
CO2-afgifter kunne spille en vigtig rolle i finansieringen af forskning og udvikling. Men vores nuværende fremgangsmåde til at bekæmpe den globale opvarmning – der primært fokuserer på, hvor meget CO2 man kan nedbringe gennem afgifter i stedet for at fokusere på, hvordan man kan opnå dette teknologisk – svarer til at sætte vognen for hesten. Vi er ikke på rette kurs til at forhindre de skader, der følger af global opvarmning. Det, der er nødvendigt, er ikke bare politisk vilje. En fremtid med fremskridt kræver talrige energikilder. Vi står over for en kolossal opgave med at finde troværdige alternativer til fossile brændstoffer. Bjørn Lomborg er direktør for tænketanken Copenhagen Consensus Center, forfatter til »Cool It« og »The Skeptical Environmentalist« og adjungeret professor ved Copenhagen Business School.