Udtalelse fra Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus Center En række politikere er i dag ude i pressen og kritisere Copenhagen Consensus Center. Debatten om hvorvidt Copenhagen Consensus Center skal have flere eller færre penge er grundlæggende en politisk beslutning, som det vil være upassende, om jeg blandende mig i, men de forskellige konkrete beskydninger vil jeg meget gerne kommentere. For det første er det vigtigt at slå fast, at bevillingerne ikke er til mig personligt men til tænketanken, Copenhagen Consensus Center, hvor der er 6 fastansatte, og hvor jeg er direktør. Copenhagen Consensus Center beskæftiger sig med prioriteringer af løsninger på globale problemer og blev i foråret kåret af Foreign Policy Magazine som en af verdens 500 vigtigste “Global Go-To Think Tanks”. Desværre handler dagens mange beskyldninger ikke om Copenhagen Consensus Centers fremragende arbejde og store internationale gennemslagskraft, men om klimapolitik, om forkerte tal og om en masse lettere bizarre holdninger, der tilskrives mig. Onsdag skrev EkstraBladet, at Copenhagen Consensus Center får næsten dobbelt så mange penge som Regeringens Klimakommission. Historien er selvfølgelig kun mulig, hvis man sammenligner de samlede budgetter for Copenhagen Consensus Center for 2007-12 med Klimakommissionens budgetter for 2008-10 – altså 6 år mod 3 år. Endelig er Copenhagen Consensus Center bevilling givet til flere forskellige projekter – bl.a. den internationale konference Copenhagen Consensus 2008, en lignende prioritering blandt 21 FN ambassadører (inkl. repræsentanterne fra Kina, Indien og USA), afholdelse af konferencer i Guatemala og Kenya om underernæring og vitaminmangel samt en masse andet. Faktisk er kun ca. 6,5 millioner af vores samlede budgetter brugt på klimaproblematikken og det er betydeligt mindre end Klimakommissionens 16, 4 millioner. I Berlingske Tidende i dag er flere politikere fra både opposition og regeringspartier ude med kommentarer, der antyder, at jeg skulle benægte at den globale opvarmning er menneskeskabt i. Det er naturligvis ikke sandt. Allerede de første kronikker i Politiken i begyndelsen af 1998 diskuterede ikke, om drivhuseffekten var sand, men hvor meget den ville betyde: ”Der er gode teoretiske grunde til at CO2 kan påvirke vores klima, men hvor meget er et helt åbent spørgsmål,” hvilket også var udgangspunktet i bogen Verdens Sande Tilstand fra september 1998 (p227). I min engelske bog The Skeptical Environmentalist fra 2001 skrev jeg klart: ”This chapter accepts the reality of man-made global warming” (p259). I min bog Cool It, også oversat til dansk står: ”Den globale opvarmning eksisterer og er menneskeskabt.” (p10). Debatten er i dag -- som dengang – ikke om der er menneskeskabt global opvarmning, men hvordan vi mest effektivt begrænser skaderne. Det er til gengæld en politisk og økonomisk diskussion og i mindre grad en naturfaglig debat. Diskussionen om, hvordan man mest effektivt begrænser skaderne fra den globale opvarmning var netop den opgave vi på Copenhagen Consensus Center fik her i 2009. I finansloven står det meget klar: ”Projektet har til formål at belyse mulige løsninger på klimaudfordringerne forud for FN's Klimakonference i 2009 i København” og det er netop, hvad vi har gjort.
Hen over sommeren har vi offentliggjort 21 akademiske papers fra 31 fremtrædende internationale klimaøkonomer heriblandt en lang række hovedforfattere på FN’s klimarapporter. I starten af september samlede vi 5 topøkonomer, inklusive 3 Nobelpristagere, på Georgetown University i Washington DC. Topøkonomernes opgave var at vurdere og kritisere de 21 akademiske papirer og de 18 forskellige løsninger på klimaudfordringerne, som var identificeret. Efter 2 dages konference og meget grundig gennemgang konkluderede de fem topøkonomer, at det bedste vi kan gøre mod global opvarmning er, at sikre udviklingen af nye energi-teknologier. Faktisk foreslog ekspertpanelet, at vi skal bruge $100 milliarder om året (50x mere end nu) til forskning og udvikling af grøn teknologi. Samtidigt slog ekspertpanelet også fast at de allerringeste løsninger på klimaproblemerne er CO2-skatter eller klima-kvoter, der kunne koste verden op mod 200.000 milliarder kroner om året i slutningen af århundredet, og stadig gøre meget lidt godt. Konferencen resultater blev rapporteret og debatteret verden rundt i medier som Reuters, Bloomberg, New York Times, Washington Post, Wall Street journal, Financial Times, Time Magazine, Newsweek og Jyllandsposten. I dagens Berlingske stilles der også spørgsmål til min rejse til Grønland her i august ii. Den pågældende tur var ikke betalt af Copenhagen Consensus Center eller de danske skatteydere. Jeg var derimod inviteret af den Grønlandske arbejdsgiverforening. Dels holdt jeg foredrag om, hvordan vi globalt tackler klimaudfordringen. Dels mødtes jeg med den grønlandske Formand for Naalakkersuisut (Grønlands statsminister) Kuupik Kleist og en lang række ministre for at lave en uformel Copenhagen Consensus prioritering af de store udfordringer for det grønlandske samfund.
i
De radikales Margrethe Vestager mener, det er forfejlet ”at blive ved med at lade som om, at klimaudfordringen bare er et eller andet spøgelse, som nogle hippier har stillet op”. De konservatives Per Ørum Jørgensen mener, at ”hele diskussionen om, hvorvidt der er et problem med klimaet, er en gammeldags diskussion. Og det dumt at bruge penge på noget, som tiden er løbet fra”. ii
De konservatives Per Ørum Jørgensen ”Det er helt relevant at finde ud af, om vi betaler for at Bjørn Lomborg rejser til Grønland for at sige, at det er rigtig fint, hvis Grønland ikke tilslutter sig en aftale på klimatopmødet i København”.