DET OFFICIELLLE COPENHAGEN PRIDE MAGASIN
NO1 SOLIDARITET 2020
HEART CORE NONBINÆR TRANSFEMININ HEKS
Interview med Valentine Tanz
SAMMEN HVER FOR SIG Med
Copenhagen Pride Week 2020 program
Copenhagen Pride bli’r digital
HeartCore redaktionen Christian Vincent Jung – Ansvarshavende redaktør – Han/Ham Mariya Alfa Staugaard – Udøvende Redaktør & Skribent – Hun/Hende Josefine Bruun Meyer – Udøvende Redaktør – Hun/Hende Michael Bager – Udøvende Redaktør – Hun/Hende Lærke Vinther Christiansen – Skribent – Hun/Hende Andre Sanchez-Montoya - Skribent – Han/Ham Anne Sophie Parsons – Skribent – Hun/Hende Paulie Calderon-Cifuentes – Skribent – Hun/Hende Sara Sille Englund – Skribent – Hun/Hende Martin Fyn Aamand – Skribent – Han/Ham Thomas Kim Rasmussen –Skribent – Han/Ham Nicholas Chisha – Skribent – Han/Ham Louise Østergaard Sørensen – Oversætter & Korrekturlæser – Hun/Hende Søren Juliussen – Grafiker – Han/Ham Lea Albrechtsen – Oversætter, program – Hun/Hende Helle Bjørnstrup – Grafiker, program – Hun/Hende
Vil du være med? Kontakt os på presse@copenhagenpride.dk
Coverphoto: Pia Pritzel
INDHOLD H E A R TC O R E M A G A Z I N E - I S S U E 0 1
02
VELKOMMEN
08
FEM HURTIGE TIL FORPERSONE
12
NOVELLEKONKURRENCE
13
RAISE YOUR FISTS, SOLIDARITY STILL EXISTS
17
ASYLPROCESSEN I DANMARK
22
MENNESKERETTIGHEDER @ COPENHAGEN PRIDE 2020
24
KULTUR @ COPENHAGEN PRIDE 2020
26
RETFÆRDIGHED FOR ALLE
68
LAD OS HAVE EN QUEERVERSATION En introduktion og invitation
75
HAR VI ALLE MED?
Samtykke og LGBTI+ rettigheder
Inklusion og repræsentation i Copenhagen Prides shows
31
79
COPENHAGEN PRIDE WEEK PROGRAM
56
SAMMEN KAN VI GØRE HVERDAGEN TIL DEN STØRSTE PRIDE
58
NEVERTHELESS, SHE PERSISTED
DET STORE PRIDE SHOW GÅR ONLINE
82
TRANSKVINDER ER KVINDER
... og hvorfor Slytherin ikke fik lov til at kæmpe i Slaget om Hogwarts
84
KUNSTEN AT SKABE KULTUR
66
SPONSORSTØTTE OG SUPPORT AF COPENHAGEN PRIDE
Læs online på dansk og engelsk www.copenhagenpride.dk/heartcore
VELKOMMEN! K
ære læser, Det er vores store fornøjelse at byde dig velkommen til Heart Core – The Official Copenhagen Pride Magazine. Dette er vores debut indenfor trykte medier, og hvad du ser foran dig, om du holder det i hånden eller har det på skærmen, er den allerførste udgave. Tak for at åbne magasinet og tage med os på denne rejse. Det har været en lang, krævende og sommetider hektisk proces, men vi glæ-
4
HeartCore Magazine – 01
der os over denne mulighed for at fremhæve og dele LGBTI+ stemmer. Magasinet vil være tilgængeligt på engelsk i trykt udgave og på både dansk og engelsk online. Vi har truffet valget om kun at have den trykte version på engelsk, da vi ønsker at nå et så bredt publikum som muligt, samtidig med at vi begrænser den forurening, der kommer fra at producere fysiske udgaver, som ville være meget større, såfremt vi havde valgt at trykke bladet på begge sprog.
Det er også grunden til, at vi valgte KLS PurePrint som trykkeri, siden deres ”vugge-til-vugge”-certifikat garanterer, at der skabes værdi for mennesker såvel som miljøet. Kun tre firmaer i verden har dette certifikat, hvilket gør dem til frontløbere, når det kommer til miljøvenlighed i trykte medier. Temaet for denne udgave af HeartCore er SOLIDARITET. 2020 har vist sig at være et år fyldt med udfordringer, både for vores miljø og for verdenen som helhed. Ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære handlinger, og vi ønsker at gøre vores for at fordre følelsen af solidaritet, ikke blot med LGBTI+ miljøet, men også med andre marginaliserede grupper verden over, der i øjeblikket oplever udfordringer og sorg. Mens vi kigger frem mod Copenhagen Pride Week 2020, gør vi det med ønsket om at inkludere så meget af miljøet som muligt, ikke blot i København, men også i resten af landet. Vi ønsker at puste til solidaritetens gløder ved at opfordre folk til at tænke udover dem selv, til at overveje andre stemmer og levede virkeligheder. Som en organisation med så stor en platform og så stærk en stemme som vores, er det vores ansvar at bruge den til at skabe et rum for dem, der ikke ellers føler sig hørt. Hvis vi skal forandre verden, må vi blive bedre til at forstå det store, forkromede og mangfoldige ”OS”. Vi drager ud på dette eventyr velvidende, at vi endnu ikke er så repræsentativ en redaktion, som vi stræber efter – med denne udgave opfordrer vi derfor
også alle i miljøet, som føler, at de har en idé eller et koncept, som de vil dele, til at række ud. Vi vil gerne lytte, og vi vil gerne have, at HeartCore bliver noget, som hele Pride-miljøet kan føle ejerskab over. Vi ønsker dig rigtig god læselyst! – Copenhagen Prides bestyrelse og HeartCore-redaktionen
HeartCore Magazine – 01
5
DOWNLOAD APP CPH PRIDE
HeartCore kan læses online på dansk og engelsk via issuu Søg efter ”Copenhagen Pride” eller besøg vores hjemmeside på www.copenhagenpride.dk
6
HeartCore Magazine – 01
Mockup via freepik.com
HeartCore Magazine – 01
7
FEM HURTIGE TIL FORPERSONEN EN HELT NY PRIDE
8
HeartCore Magazine – 01
Photo: Nadia Horsted-Narejo
L
ars Henriksen har været forperson for Copenhagen Pride siden 2013. Han fortæller her, hvad de nye rammer vil betyde for Copenhagen Pride Week 2020 og hvilke tanker, der er blevet gjort i processen.
Hvad kan vi forvente af dette års Copenhagen Pride Week? Først og fremmest, at den bliver meget anderledes end vi alle er vant til! Vi arbejder i en række digitale formater, som er nye for os. Forhåbentlig drager vi værdifulde erfaringer, som vi kan benytte i de kommende år. Det har været vigtigt for os at sikre, at Copenhagen Pride Week stadig var synlig i bybilledet, så vi har bevaret en fysisk tilstedeværelse på Rådhuspladsen. Vi har samlet hele Menneskerettighedsprogrammet og Kulturprogrammet i fire store telte, med fuld livestreaming af alt, og samtidig en mulighed for,
at publikum kan være til stede, hvis reglerne tillader det. Programmet kører fra mandag til fredag. Samtidig har vi sammen med Agenda Group, som har været vores vigtigste partner i den del, genskabt hele Rådhuspladsen som et virtuelt reality univers, så man også hjemmefra kan deltage, hvis man er utryg ved at møde op i virkeligheden. Det har samtidig den fordel, at også de, som ikke er i København, har mulighed for at tage del. Vores udendørs koncerter på Rådhuspladsen er ikke mulige at gennemføre i år, så vi har igen dykket ind i de tekniske muligheder og har skabt en Maggiterning af de kunstnere, som skulle have spillet i ugen, i én koncert lørdag den 22. august. Vores ønske har været at gennemføre så meget som muligt af programmet og at lægge vægt på alt det, som er vigtigst for hele vores miljø, og som sætter størst muligt fokus på vores udfordringer og liv.
Hvad har været vigtigt for jer i planlægningen? Vi har ønsket at skabe formater, som fremmer deltagelsesmuligheder og fornemmelsen af aktivisme. Og sidst med næsten vigtigst, har vi ønsket at skabe noget, som viser omsorg og ansvar for alle deltagere i en utryg tid. Det har ikke været et mål at kunne gå til grænsen af forsamlingsforbuddet, men tværtimod at vise os ansvarlige, og at vi tager flest mulige hensyn til alle deltageres sikkerhed.
Hvorfor har I ikke bare aflyst og lagt kræfterne i næste år? Det er der faktisk flere grunde til. Den første, og vigtigste, er, at vi ikke blot er en festival, men en rettighedsbevægelse og vi kan ikke blot sætte kampen for lige ret for LGBTI+ personer på standby i et år.
HeartCore Magazine – 01
9
Photo: Wilfred Gachau
Hvis vi ser på verden omkring os, er der adskillige regeringer, som har benyttet Coronakrisen til at indføre lovgivning, som begrænser LGBTI+ personers liv og sikkerhed. Det kan vi ikke lade gå upåagtet hen. Derudover føler vi også et stærkt ansvar overfor det danske LGBTI+ miljø. Vi ved, at for mange er Copenhagen Pride Week et energiboost og en måde at få afløb og øge sit selvværd. Det kan vi heller ikke udsætte i et år. Slutteligt er der hensynet til os selv som organisation. Vi får et tilskud af Københavns Kommune, som er betinget af en aftale, som beskriver nogle mål, vi skal opnå. Det er et ansvar og en forpligtelse, vi tager meget alvorligt. Vi vil meget gerne vise, at vi forstår, at med en kommunal støtte følger også et ansvar overfor kommunens borgere.
10
HeartCore Magazine – 01
Hvis vi havde aflyst det hele, kunne vi have risikeret at skulle betale alle midler, både kommunalt tilskud og sponsorater tilbage, og det ville de facto have betydet en nedlukning af organisationen i de næste to år og en fyring af vores personale – og dermed heller ingen mulighed for at gennemføre alle vores andre aktiviteter eller for at lave politisk lobbyarbejde. Det var simpelthen ikke en mulighed for os at aflyse.
Er det ikke langt billigere at lave Copenhagen Pride Week i den form, som I gør i år? Hvis der er noget, vi har lært af denne proces, så er det, at det ikke er spor billigere at lave digitale formater. Der er ekstremt meget teknik og software og udvikling bag og samtidig
står vi med en langt mindre økonomi, end vi plejer. Men når nøden er størst, er hjælpen også ofte nærmest. Det har været helt vildt at opleve, hvor meget viden og erfaring, vi har i vores organisation, og ikke mindst hvor konstruktivt og positivt alle er gået til opgaven med at lave alt om i 11. time. Samtidig har vi ikke kunne få en øre fra nogle af de kompensationsordninger, der er blevet tilbudt i kølvandet på Coronakrisen. De er nemlig hængt op på en række betingelser, som vi ikke opfylder nogen af. For at få lønkompensation, skal man have sendt sine medarbejdere hjem uden at arbejde, og det var ikke muligt for os, hvis vi skulle skabe en helt ny Copenhagen Pride Week på få uger. Hvis man skal have dækket faste udgifter, forudsætter det at man har udgifter for mindst 12.500 kr. om måneden. og det har vi ikke. Vi er en organisation, som er ekstremt omkostningsbevidst, så så mange af vores midler som overhovedet muligt går tilbage til miljøet. Slutteligt er vi en gratis festival, hvor alle kan deltage uden at skulle betale, så vi står ikke med tabte billetindtægter eller til publikum. Til gengæld står vi med tabte indtægter på drikkevare- og merchandisesalg, men det kan ikke dækkes. Det betyder, at vi er ekstremt afhængige af alles opbakning, og at alle køber vores støttearmbånd, for det er en indtægt, som vi er mere afhængige af end nogen sinde.
Hvad glæder du dig mest til i Copenhagen Pride Week 2020? Jeg glæder mig til at se, om digitale formater giver flere og andre mulighed for at deltage, end dem vi normalt ser i en Copenhagen Pride Week. Det har også været enormt rørende at opleve, hvordan mange af vores samarbejdspartnere, da vi meldte ud, at vi ville arbejde med
digitale formater, med det samme meldte sig på banen og spontant spurgte: ”Hvordan kan vi hjælpe jer?”. Igen viser det, at Copenhagen Pride er et fællesskab, som mange tager ansvar for. Jeg er simpelthen så taknemmelig for den organisation vi er, for alle vores fantastiske frivillige, som har kastet sig over denne opgave med positivitet og ildhu. Og så ser jeg helt enormt frem til, at vi også i år hæver regnbuefanen over hele København!r!
HVORDAN KAN DU BIDRAGE? • Du kan deltage: Enten fysisk i det omfang det til august er tilladt at mødes til for eksempel pridens debatter på Rådhuspladsen. Eller digitalt, som beskrevet i artiklen ovenfor. • Du kan blive aktivist hjemmefra: Hæng community-flag ud ad vinduerne, arranger viewing parties, upload billeder og tekster på Copenhagen Prides platforme, og stil spørgsmål ved debatarrangementerne. • Køb Copenhagen Prides støttearmbånd: Til dig selv. Til dine venner. Ja, hvorfor ikke købe årets mandelgave i god tid?
HeartCore Magazine – 01
11
COPENHAGEN PRIDE INVITERER ALLE TIL VORES FØRSTE NOVELLEKONKURRENCE Firsts. Intet kan måle sig med de der fantastiske, udfordrende og udviklende førstegangsoplevelser. Af samme årsag danner disse oplevelser rammen, når vi i Copenhagen Pride skyder vores første novellekonkurrence i gang – endnu en first, forresten. Copenhagen Pride har altid søgt at give plads til de mange LGBTI+ stemmer, og denne gang vil vi gerne gøre det på en lidt anderledes måde. Den gode historie kan vedrøre os alle sammen, og i fiktionens verden kan vi fordybe os i andres historier og se verden fra et andet perspektiv end vores eget – og den form for solidaritet og mangfoldighed ligger allerede Copenhagen Pride på sinde. Derfor har vi valgt at søsætte en novellekonkurrence – og du er hermed inviteret og inkluderet. Det eneste, du skal gøre, er at gribe tastaturet og skrive en novelle på 7-10 sider. Temaerne er ”LGBTI+ og Firsts”, og novellen skal være ren fiktion. Det står dig frit for, om du vil skrive på dansk eller engelsk, så længe du holder dig inden for temaerne og fortæller lige præcis den historie, som du har på hjertet. Der bliver valgt en vinder på hvert sprog. Bag novellekonkurrencen står Copenhagen Prides kulturgruppe, der har til opgave at bringe LGBTI+ kulturen på banen i alle dens mangfoldige former og kontekster. Her spiller litteraturen naturligvis en væsentlig rolle, og særligt historier, der giver læseren mulighed
12
HeartCore Magazine – 01
for at opleve tilværelsen fra en ny og anderledes synsvinkel, kan dermed være med til at skabe øget forståelse og inklusion. Novellerne vil blive bedømt af et særligt udvalgt dommerpanel, der bliver offentliggjort i HeartCore til efteråret, men allerede nu kan vi godt løfte lidt af sløret og melde ud, at forfatter og forlægger Line Lybecker er blandt dem, der skal være med til at finde de to vindere af Copenhagen Prides allerførste novellekonkurrence. Samtidig må det være på sin plads at nævne, at de to bedste noveller naturligvis ikke bare skal være til Copenhagen Prides glæde. De to vindere vil nemlig få deres novelle udgivet både online på Copenhagen Prides hjemmeside og i magasinet her!
FORMALIA Genre: fiktion i novelleformat Længde: 7-10 sider a 2100 tegn (svarende til cirka 7-10 word-sider) Temaer: LGBTI+ og Firsts Deadline: 7. oktober 2020 Bidrag indsendes til: novellekonkurrence@copenhagenpride.dk Vinderne kontaktes direkte 2. november 2020
RAISE YOUR FISTS, SOLIDARITY STILL EXISTS Af Anne Sophie Parsons
I
løbet af karantænen har jeg har set den britiske feel-good komedie Pride fra 2014, som en form for trøstende sutteklud, når mulighederne nu for at mødes fysisk i LGBTI+-miljøet er sat på forlænget pause: Med en god portion afvæbnende humor skildrer filmen en gruppe idealistiske homoseksuelle aktivister i 1984’ernes London, der samler penge ind til minearbejderstrejkerne i et stærkt klasseopdelt England. Samarbejdet mellem de usandsynlige partnere, som ved første øjekast tager sig ud som et umage par, bæres frem af tro, håb og ren ildsjæl. En alliance indgås og fasttømres igennem ét solidt håndtryk imellem walisiske ordknappe minearbejdere og out and proud homoseksuelle aktivister. Håndtrykket siger mere end flere bevingede ord kan: Jeg har din ryg - du kan stole på mig, når det ser allerværst ud. At støtte op omkring hinanden, især i lyset
af at tilhøre og være i udsatte positioner, er en social, økonomisk og fremadskuende indsats. Mens 80’ernes britiske klasseskel og ’os imod dem ’-mentalitet kan synes at være for skarp en opdeling med dagens øjne, er der altid er en risiko for at falde tilbage i gamle mønstre, som spejler samme konflikt. Solidaritet skaber derimod en platform, hvor man kan trække på hinandens kompetencer og netværk, i lige så høj grad som mentale overskud. Og i konteksten af ressourcestærke personer i LGBTI+-miljøet er det en håndsrækning, som på alle måder er guld værd. Især dårligt stillede LGBTI+-asylansøgere og LGBTI+-flygtninge med opholdstilladelse, som er flygtet grundet deres seksuelle eller kønsbaserede identitet, lider under den igangværende coronapandemis isolation. For hvad gør man, når man må opretholde en facade og blive i skabet på grund af sine bofæller på
HeartCore Magazine – 01
13
Photo: Thomas Cato
asylcentret? Når de sociale arrangementer og tilhørssteder indenfor LGBTI+-miljøet ikke længere er tilgængelige i forhold til at mødes med ligesindede med samme seksualitet eller kønsidentitet som én selv? Når man er alene? Og når den psykiske bagage, man har bragt med sig, vokser sig større, dag for dag?
Hvordan går det? Fællesskaberne er flyttet på internettet som resultat af den fysiske distancerings krav i disse dage: Når man ikke må samles i grupper i levende live, bliver man nødt til at holde sig opdateret omkring hinandens mentale helbrede via de forskellige online platforme: Siden COVID-19’s udbrud har den danskbaserede organisation LGBT Asylum inviteret sine medlemmer indenfor til virtuelle bingo-spil og fredagscafeer, som en måde at jage ensomheden for døren. Smilende og skrattende lyse og mørke ansigter toner frem i små, kvadratiske ruder på computerskærme hjemme hos kontaktpersoner og på asylansøgernes centerværelser. ”How are you?” er den gennemgående sætning hørt under hvert eneste møde. Det vigtigste er at høre, hvor-
14
HeartCore Magazine – 01
dan man har det, og at der er mulighed for at kunne lufte sine tanker om den tyngende krisesituation, vi befinder os i.
"Krisen har ikke sat en stopper for de problemer, som LGBTI+asylansøgere sidder med." De virtuelle møder giver også helt unikke oplevelsesmuligheder og skal pointeres: Hvor ellers kan man føre samtaler med Samsung Galaxy S10, som aldrig gennemgår en fuld transformation til at blive menneske, samt følge med i den minutiøse kreation af påskekyllinger med ballonøjne ved familiebordet under kyndige børnefingre? Det har sat tanker i gang hos mig, som jeg også taler med sekretariatsleder Yanaba Mompremier Rymark Sankoh i LGBT Asylum
omkring, som følge af Danmarks nedlukning. Under samtalen nævner hun punktet omkring hvordan coronakrisen har ført til, at vi alle har måtte tænke ud af boksen i forhold til at opretholde fællesskaber: "Nedlukningen af samfundet har nødvendiggjort nye måder at mødes på. I LGBT Asylum har vi taget digitale platforme i brug og bl.a. afholdt virtuelle møder med forskellige temaer og aktiviteter, samt haft en daglig online dagbog i en af vores Facebook-grupper. Dog har det vist sig for udfordrende for langt de fleste af vores medlemmer at tilgå disse platforme - og de har hverken haft overskud eller ressourcer til at deltage i disse nye kontaktmåder. Vi har derfor også udviklet nye aktiviteter, som følger myndighedernes retningslinjer, og som har muliggjort, at gruppens medlemmer igen kan mødes i fysiske fællesskaber, hvilket er helt afgørende for deres mentale trivsel." Enkelte planlagte picnics er det også blevet til under forsvarlige vilkår: Små grupper af op til 8 personer fra LGBT Asylums gruppe har mødtes under åben himmel i enten København og Aarhus for at nyde hinandens selskab – selvfølgelig med behørig afstand og hænder desinficerede med håndsprit. De sædvanlige en-til-en-relationer og støttende indsatser er desuden fortsat stille og roligt i gang i de rammer, som har været mulige: Hjælp til at søge bolig, uddannelse eller bare en god snak. Krisen har ikke sat en stopper for de behov, problemer og bekymringer, som LGBTI+-asylansøgere og -flygtninge i øvrigt sidder med. Snarere tværtimod: Angst, depression og mistrivsel er steget gevaldigt som konsekvens af krisen. Bekymringer er også velfunderede: Man kan for eksempel søge om permanent opholdstilladelse, når man har haft ophold otte år i Danmark. Der er dog nogle krav, man skal opfylde for at få permanent opholdstilladelse,
og kravene er strenge for at lægge sig i den gode banehalvdel. Derfor kan det helt konkret have særligt alvorlige konsekvenser at miste jobbet under coronakrisen. Dét er præcis et punkt, som bestyrelsesmedlem i LGBT Asylum Mads Ted Drud-Jensen bakker op om: "Coronakrisen har understreget behovet for fællesskaber som det, vi har i LGBT Asylum. Og da krisen risikerer at få langvarige konsekvenser, og for nogle mere end andre, er det vigtigt, at vi sørger for at bibeholde og styrke fællesskaberne. Også selvom netop det kan være udfordrende under de nuværende betingelser." Nicholas Chisha er selv medlem af LGBT Asylum og har én af de LGBTI+-asylsager, der er kommet igennem det juridiske nåleøje i forhold til at få opholdstilladelse indenfor de seneste år. Han deltager stadig aktivt i gruppen – især under karantænen. Da jeg rækker ud til ham, fortæller han med overskud og smil i stemmen, hvordan han har oplevet omvæltningerne:
Photo: Thomas Cato
HeartCore Magazine – 01
15
”It’s been 8 weeks+ since lockdown. As human beings, at our core, is the need for social human interaction, though, with LGBT Asylum, our monthly meetings have been interrupted. Thank God for the virtual café meetings and of course the times we have met online and played bingo. Yes, we have self-isolated and practised social distancing, but one thing corona hasn’t taken away is our connection as an LGBTI+ family. We have been put to the test and in solidarity, we stand.”
"Selveste Dronning Margrethe måtte ty til en almoderlig løftet pegefinger og irettesætte danskerne som ulydige børn, der måtte stå skoleret." Støtten finder også sted udenfor Danmarks grænser: I internationalt regi har f.eks. den græske græsrodsorganisation LGBTQ+ Refugees Welcome hjulpet, så godt de kan, ved at slå pjalterne sammen med gruppen Emantes – International LGBTQ Solidarity for at lave online fundraising til fordel for LGBTI+-asylansøgere igennem deres #4isCalling-kampagne. I løbet af to uger har de formået at indsamle, hvad der svarer til 2.213 EUR (el. 15.755 DKK). Dette er et initiativ med det faktum in mente, at Grækenlands Moria-lejr – den største europæiske flygtningelejr i skrivende stund – huser 18.000 personer i alle aldre og med diverse seksuelle og kønsdefinerede identiteter. Kapacitetsgrænsen er 2.200.
16
HeartCore Magazine – 01
Da den surrealistiske corona-tid væltede os alle omkuld med en alvorlig offentlig udmelding d. 11. marts, fulgte der mindre appetitlige hændelser sted: Something is rotten in the state of Denmark, for at citere Shakespeare gamle kending Hamlet, fristes jeg til at sige. Med hamstring af toiletpapir og madvarer blev vores generelle indstilling til vores medborgere sat under et mediedækket forstørrelsesglas. Selveste Dronning Margrethe måtte ty til en almoderlig løftet pegefinger og irettesætte danskerne som ulydige børn, der måtte stå skoleret. Måske kan vi håbe på, at samhørighed indenfor hele LGBTI+-miljøet bliver ledestjernen efter pandemiens hårdeste bølger – hvad der kommer til at definere tiden efter karantænen, pandemiens vidtrækkende økonomiske og sociale konsekvenser, er svært at sige noget om nu. Men vi kan altid gøre os forhåbninger omkring vores egen formåen og villighed til at række ud og stå sammen: “When you're in a battle against an enemy so much bigger, so much stronger than you – to find out you had a friend you never knew existed, well, that's the best feeling in the world.” Citatet er fra filmen Pride, men føles så absolut relevant og rammende i dag for at skabe fortsat fælles front – i solidariteten og fællesskabets tegn.
FORTÆLLING:
ASYLPROCESSEN I DANMARK Af Nicholas Chisha
S
idste år modtog Danmark 2.716 asylansøgninger. Majoriteten af dem, der søger asyl i Danmark, er fra Mellemøsten eller Afrika, og de søger af flere forskellige årsager, hvoraf én af dem er forfølgelse som LGBTI+ person. Flygtninge og asylansøgere i Danmark er ofte ensomme og isolerede, udover at de også lider under presset over at skulle ”bevise” deres seksualitet for at undgå, at deres ansøgning bliver afvist. Alt for ofte bliver deres stemmer ignoreret eller forstummet. I denne klumme har vi inviteret Nicholas Chisha til at fortælle sin historie om asylsøgning i Danmark.
Jeg ankommer i Danmark d. 29. december, 2016. Jeg var på et 60-dages turistvisum – 2 år forinden var jeg flygtet fra mit hjemland, hvorefter jeg boede i et andet land på et studievisum. Jeg havde ikke flere ressourcer og risikoen for, at jeg ville være nødt til at tage hjem, efter at have levet i frihed som en homoseksuel mand i 2 år, stod for døren.
Hver morgen bragte en tyngde, ængstelighed og usikkerhed med sig. Jeg besluttede mig for, at jeg var nødt til at søge asyl i Danmark – hvis ikke, så var jeg nødt til at stå ansigttil-ansigt med det uudholdelige alternativ, nemlig at tage ’hjem’. Jeg fortalte min vært, hvad jeg havde besluttet. Han forsøgte at tale mig fra det, da han mente, det var alt for svært. Hans anbefaling lød: ”Systemet er alt for strengt mod ansøgere, jeg vil ikke råde dig til at gøre det.” Med visheden om, at jeg ikke kunne tage tilbage, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve, da jeg ikke rigtig havde noget at miste. Selvom han var skeptisk i begyndelsen, endte min vært med at støtte mig og bad mig vente et par dage – bare for at være helt sikker. Men jeg havde allerede besluttet mig. Et par dage senere introducerede han mig til LGBT Asylum. Da jeg tog på politistationen i Odense for at udfylde min ansøgning, mindes jeg at være meget ængstelig. Heldigvis havde jeg en posi-
HeartCore Magazine – 01
17
tiv oplevelse med politiet. Systemets hårdhed oplevede jeg først senere. Jeg fik en togbillet og fik instrukser om at tage til Center Sandholm den efterfølgende dag. Om aftenen skrev jeg til LGBT Asylum min forbindelse med organisationen begyndte. Da jeg frygtede det værste, valgte jeg at barbere mig skaldet, før jeg tog til Sandholm.
18
HeartCore Magazine – 01
De tog mine fingeraftryk igen, da politiet var nødt til at få bekræftet, at jeg ikke have søgt asyl i et andet EU-land før. Ansøgningen blev registreret, og én uge senere blev jeg forflyttet til Asylcenter Auderød. Der var jeg i tre uger, før jeg blev sendt til Sønderborg Asylcenter. Hér blev jeg for alvor konfronteret med livet som asylansøger. To uger efter min ankomst notificerede det danske immigrationskontor mig om, at jeg havde et interview med dem vedrørende min asylansøgning. Interviewet tog omkring 5-6 timer, hvorefter jeg fik at vide, at de ville indkalde mig til endnu et møde efter 6 måneder. Der var intet andet at gøre end at vente. I august 2017 fik vi at vide, at Sønderborg Asylcenter skulle lukke, og at vi alle ville blive overflyttet til et nyt asylcenter i udgangen af september. Det var virkelig stressende, da det betød, at jeg skulle stifte nye bekendtskaber, og have nye husfæller. Jeg blev overflyttet til Center Tranum. De fleste brød sig ikke om stedet da det lå meget isoleret. Jeg elskede det. Den omkringliggende natur fyldte mig med en ophøjet ro. Den største udfordring var, at vi ikke havde nogle former for transport tilgængelig, så hvis vi fx ville til Aalborg i weekenden, så var vi nødt til at betale for en taxa selv. Vi modtog undervisning i det danske sprog 2,5 timer, 4 gange om ugen. Der var ikke meget andet at tage sig til. Jeg havde behov for flere aktiviteter for ikke at miste forstanden, så jeg fik en praktikplads hos et bageri i en by 15 km væk. Jeg var der i 7 måneder, hvorefter jeg fik en ny praktikplads, hvor jeg var i 9 måneder. Jeg har gode minder fra det sidste sted. Ejerne var et vidunderligt ægtepar, og jeg havde mindst lige så gode kollegaer. De kunne knapt tale engelsk, og manden elskede at snakke. Af den årsag blev min forståelse af det danske sprog bedre. I januar 2018, 9 måneder efter, at jeg hav-
de haft mit første interview med det danske immigrationskontor, rendte jeg ind i én af centerets kontaktpersoner. Det første hun sagde var, ”burde du ikke være på vej til Sandholm til dit interview i morgen?” Jeg fik en kæmpe klump i halsen. Åbenbart havde immigrationskontoret sendt en besked til mit asylcenter i december måned – den havde bare aldrig fundet sin vej til mig. Da jeg prøvede at forklare, at jeg ikke var forberedt overhovedet, svarede hun at, ”det ikke ser godt ud, hvis ikke du møder op til dit interview.” Jeg mindes ikke nogensinde at være blevet vred før. Jeg forberedte mig det bedste jeg kunne, og så tog jeg den mere end 5 timer lange tur til Sandholm.
Den efterfølgende morgen begyndte mit interview. Mit første interview havde føltes mest som en indsamling af informationer; det andet interview føltes som en afhøring. Intervieweren krydsforhørte og udspurgte mig imens hun kørte mig rundt i manegen, mens det virkede som om, at hun prøvede at spænde ben for mig, og få mig til at fortale mig. Jeg blev udspurgt i 5-6 timer. Jeg kan til begge interviews huske at tilbageholde et væld af tårer, der pressede sig hårdt på, og efterfølgende følte jeg mig komplet udhulet. Der er et psykisk traume som følger realisationen af, at du er nødt til at forlade dit hjem og søge tilflugt et andet sted. De to interviews var første gang jeg havde været tvunget til at gennemleve alting. Det var virkelig svært og hårdt. Trods dét fandt jeg det lettende endelig at få talt om det og i sidste ende acceptere, at jeg var hér, og havde ingen planer om at vende tilbage hvor jeg kom fra. Jeg ventede i en måned før jeg fik svar fra immigrationskontoret. Jeg blev afvist. Kort sagt, så troede de ikke på, at jeg var homoseksuel. Afviste sager som min bliver automatisk videresendt til Flygtningenævnet, hvor man får tildelt en advokat til at assistere. De gennemser sagen på ny, og giver derefter deres endelige dom. Jeg ventede i yderligere 18 måneder før min høring med Flygtningenævnet. Efter jeg var blevet afvist, havde jeg stille fortrukket mig til mit værelse, kravlede under dynen, og lukkede verdenen ude. I syv dage blev jeg i min seng uden at røre meget på mig. Jeg husker, at det føltes som om der var blevet lagt en enorm vægt på mig, der forhindrede mig i at stå op. Hver morgen spurgte mine bofæller mig, hvad der var galt, og jeg sagde, at jeg havde det fint og bare havde brug for at hvile mig. Udover følelsen af håbløshed fandt jeg også trøst i min ensomhed. Efter den
HeartCore Magazine – 01
19
syvende dag tænkte jeg, ”jeg er nødt til at stå op. Jeg er nødt til at fortsætte, det slutter ikke her.” På centeret havde jeg et venskabeligt forhold til de ansatte og var især tæt med én. En dag var der en af vores fælles venner, der havde fået sin endelige afvisning og derfor var nødt til at forlade Danmark, og imens hun forsøgte at finde ud af, hvordan hun skulle rejse tilbage med to børn, sad hun og græd på hans kontor. Efter hun forlod centeret, forklarede han mig hvordan arbejdsreguleringerne fastlagde, at man ikke måtte have ’personlige forhold’ med beboerne, men ind i mellem ville der nødvendigvis være nogen man knyttede tætte bånd med. Jeg spurgte ham, hvordan de håndterede når folk blev sendt ud af landet. Han sagde, at de forsøgte at holde sig på afstand, men som tiden gik blev de bare gradvist mere følelsesløse. I april 2019 blev jeg flyttet til Center Hvi-
ding. Der blev ikke fastsat en dato til min høring før juni måned. Denne gang var jeg ikke lige så urolig. Delvist fordi jeg vidste, at jeg var godt repræsenteret, og at min kontaktperson fra LGBT Asylum havde erfaring inden for retsvidenskab, foruden at være overraskende ressourcestærk. Jeg var fast besluttet på, at den eneste tilstand jeg ville vende tilbage til mit hjemland i, var i en kiste, selvom jeg ikke havde planer om at blive, hvis de afviste mig. Den beslutsomhed var enormt fortrøstende for mig – uanset hvad der skete, så skulle jeg i hvert fald ikke hjem. Den 12. juli begyndte høringen som planlagt. Fra begyndelsen af havde oversætteren problemer med at oversætte mit engelske, og efter 45 minutter blev sessionen stoppet af dommerne, der besluttede at udskyde til en anden dag. Jeg ville allerhelst bare fortsætte da det mentale og emotionelle pres, der var opstået efter at have ventet i så lang tid, havde
Flygtninge i Danmark • I januar 2020 udgjorde flygtninge og immigranter 10,5% af den danske befolkning • Flygtninge forlader deres hjemland pga. forfølgelse – immigranter fraflytter deres hjemland af egen fri vilje, eller pga. fattigdom og dårlige leveforhold • Gennem årenes løb har Danmark modtaget flygtninge fra mere end 70 forskellige lande. Den største gruppe flygtninge er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran, Somalien, Libanon (statsløse Palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka, og Syrien Kilde: Dansk Flygtningehjælp
20
HeartCore Magazine – 01
drænet mig fuldkomment. Advokaten rådgav mig til at følge dommernes råd, så jeg tog tilbage til Center Hviding, og ventede endnu engang. Jeg blev først kaldt ind igen d. 2. oktober. En ny oversætter og en ny skare af dommere. Efter en timelang session blev jeg bedt om at træde ud for lokalet. Vi ventede i en time før jeg blev kaldt ind igen. Jeg var blevet tildelt retten til at bo i Danmark – 2 år og 8 måneder efter, at jeg havde skrevet min første asylansøgning.
"De, der aldrig har forladt Danmark, har ingen idé om, hvordan det er at bo i en region, hvor ens kultur forbyder og kriminaliserer alt, der er ikkeheteroseksuelt" Det var surrealistisk og føltes som en drøm. Jeg blev ved med at nive mig selv i armen. Der gik ikke længe før jeg blevet overvældet af følelser. Efter høringen tog jeg hjem til en ven og græd. Her fik jeg heldigvis den alenetid jeg havde brug for, for at få afløb for alle de negative følelser jeg havde undertrykt. Tårerne trillede uafbrudt i 3-4 dage – det var så intens en lettelse. Mine oplevelser har givet mig et mere åbent livsperspektiv. Jeg har set hvordan folk med forskellige kulturelle baggrunde lever deres liv, været vidne til en blodig knivskamp, set ind i øjnene på en asylafvist person, der stod til at blive udvist, og set smerte i en såret
sjæl. Når vi taler om solidaritet, så har jeg modtaget enormt meget støtte fra venner både i og udenfor LGBTI+ miljøet. De mennesker har accepteret alle dele af mig uden nogen forventning om, at jeg skulle ændre mig. De mennesker er min familie. Jeg har oplevet accept og indset, at vi er bundet sammen, uanset race, kultur, og seksualitet. Jeg ved godt, at det selv i Danmark er svært at være alt andet end heteroseksuel. Men dem, der aldrig har forladt det danske land, har ingen idé om, hvordan det er at bo i en region, hvor ens kultur forbyder og kriminaliserer alt, der er ikke-heteroseksuelt. Af samme årsag burde Pride støttes af både queers og straights. Og ingen påklædning er for skandaløs, eller for meget. Det er en dag, hvor ingen er tvunget til at passe ind. Nogen sagde engang at, ”Pride ikke er opstået ud fra et behov om at fejre det at være homoseksuel, men ud af retten til at eksistere uden forfølgelse. Så i stedet for at undre sig over, hvorfor der ikke er Pride for heteroseksuelle, så vær i stedet taknemmelig for, at det ikke er nødvendigt.” Jeg kan huske at jeg gik med i Copenhagen Pride Parade sammen med LGBT Asylum, da en tilskuer nikkede til en lille pige på omkring 10-11 år – sandsynligvis hendes datter. Den lille pige fik mast sig igennem menneskemængden og rakte mig et regnbueflag, og gik tilbage til sin mor. Jeg kunne ikke regne ud hvorvidt én af dem identificerede sig som LGBTI+ eller ej, men det var et kraftfuldt øjeblik, der for mig symboliserede solidaritet. Apropos solidaritet, så udtrykte jeg min taknemmelighed til en af mine venner, for hans støtte, hvor han sagde ”Nej, du skal ikke takke mig. Jeg giver min støtte fordi jeg har indset, hvor heldig jeg er at bo i Danmark. Var jeg blevet født i en anden tid eller et andet land kunne jeg meget nemt have været i dine sko lige nu.”
HeartCore Magazine – 01
21
HIGHLIGHTS FRA...
MENNESKERETTIGHEDER @ COPENHAGEN PRIDE 2020 2020 har været et helt specielt år for os alle. Udbruddet af COVID-19 har haft konsekvenser for de fleste, og Menneskerettighedsprogrammet til dette års Copenhagen Pride Week er ingen undtagelse. Vi håber, at vi kan inspirere og bidrage til samtaler om udviklingen af vores forståelse af køn, krop, og seksualitet. Dette års tema er solidaritet. Vi vil fokusere på, hvordan vi kan hjælpe hinanden, udvise mere empati, og stå sammen. Solidaritet ikke nødvendigvis omdrejningspunktet i alle debatterne, men i stedet har vi forsøgt at danne et rum, hvor en bred vifte af stemmer kan dele deres historier og give indblik i deres ekspert- og interesseområder.
Som altid er der gjort plads til både det seriøse og sjove, det politiske og aktivistiske, og dét der er begge dele. Vi arbejder fortsat på at skabe et endnu mere inkluderende program, og det er vores dybfølte håb, at du/I vil udforske vores 5-dags Menneskerettighedsprogram. "Jeg glæder mig rigtig meget til årets program, til at se hvor debatterne bærer os hen og til at se, hvordan det hele fungerer på trods af COVID-19. Jeg glæder mig, blandt andet, rigtig meget til at se debatten om samtykke, som jeg synes er et enormt vigtigt emne at få sat fokus på." – Jax Jakshøj, Fagansvarlig for Menneskerettigheder.
VÆRDIEN AF EN SAMTYKKEBASERET LOV Arbejdet for at få gennemført en samtykkebaseret lovgivning har været meget fremme i medierne, men generelt har fokus været på den heteronormative version, og LGBTI+ segmentet har i store træk været udeladt af debatterne. Her i denne debat vil vi netop sætte fokus på, hvilken værdi en samtykkebaseret lovgivning kan have for LGBTI+ miljøet og inddrage miljøet i denne debat. Deltagere: Kvinfo, Amnesty International m.fl. Sprog: Dansk Sted: Telt 1: David Kato, mandag d. 17. august, fra 18.00-19.00
22
HeartCore Magazine – 01
ANTI LGBTI+ BEVÆGELSEN I POLEN I 2019 kunne det rapporteres, at flere steder i Polen havde indført såkaldte ”LGBTI+ frie zoner” med opbakning fra højreekstremistiske grupper. Det har haft voldsomme konsekvenser for landets LGBTI+ personer, der står overfor både politisk modvilje og samfundets fordømmelse. Kom og hør polske forskere og aktivister fra blandt andet Warszawa og Lublin fortælle om deres oplevelser og den fortsatte kamp for lige rettigheder. Deltagere: Katarzyna Malinowska, Alicja Sienkiewicz, Nina Matusik, Dawid Wojtyczka og Julia Maciocha Sprog: Engelsk Sted: Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera, fredag d. 21. august, fra 19.00 – 20.00
LGBTI+ FLYGTNINGE PÅ FLUGT Hvordan kan Danmark tage ansvar for LGBTI+ flygtninge på flugt? LGBT Asylum modtager henvendelser om hjælp fra LGBTI+ personer rundt om i verden, der er flygtet fra deres oprindelsesland grundet seksuel orientering og/eller kønsidentitet, og nu befinder sig i et nærområde. De beretninger og råb om hjælp, som LGBT Asylum får, peger på én ting: Heller ikke i nærområderne er LGBTI+ flygtninge i sikkerhed. Vi sætter fokus på Danmarks medansvar. Hvad med kvoteflygtninge, og hvor skal vi gøre mere? Deltagere: TBA Sprog: Engelsk Sted: Telt 3: Claude Cahun, torsdag d. 20. august, fra 14.30 – 16.00
LIVSKVALITET OG JURIDISK KØNSSKIFTE I Danmark bruger vi cpr-nummer i mange sammenhænge, og derfor er der mange situationer, hvor transkønnede børn og unge kan blive konfronteret med, at deres juridisk køn, der fremgår af CPR-nummeret, ikke matcher deres udseende. Det kan give ydmygende oplevelser og udelukke transkønnede børn og unge fra fællesskaber. I 2018 var muligheden for juridisk kønsskifte for børn og unge en del af VLAK-regeringens LGBTI+ handlingsplan. I 2020 har børn og unge endnu ikke mulighed for juridisk kønsskifte. Deltagere: Helle Jacobsen (Programleder køn, kvinder og LGBTI-rettigheder, Amnesty International), Helge Sune Nyman (FSTB), Marie Elisabet Lind-Thomsen (FSTB) samt inviterede politikere TBA Sprog: Dansk Sted: Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera, tirsdag d. 18. august, fra 15.30 – 16.30
HeartCore Magazine – 01
23
HIGHLIGHTS FRA...
KULTUR @ COPENHAGEN PRIDE 2020
Til Copenhagen Pride 2020 kan I se frem til et eklektisk kulturprogram, der byder på noget for enhver smag. For første gang nogensinde er vi i Copenhagen Pride stolte af at kunne præsentere et selvstændigt kulturprogram, der er designet specifikt til at fremhæve Danmarks mangfoldige kunstscene. Copenhagen Prides nyetablerede kulturgruppe præsenterer deres program i samarbejde med adskillige eksterne partnere for at sikre et mangfoldigt og inkluderende program, der dækker alt fra
litteratur, teater, billedkunst, film, foruden en live koncert med en prominent LGBTI+ popstjerne. I samspil vil Københavns livlige kunst- og kulturscener kreere højdepunktet af kunstneriske og kulturelle udtryk i 2020. På trods af et udfordrende år med mange uforudsete komplikationer for alle er Copenhagen Pride 2020 stolte af at kunne præsentere kunsten til LGBTI+ miljøet. Nedenfor kan I se nogle af kulturgruppens udvalgte favoritter.
”Jeg glæder mig meget til UKØN POESI, hvor forskellige kunstnere gennem både mundtlige og fysiske udtryksformer undersøger identitet, normer og tabuer. Alt sammen i forhold til vores tema, Solidaritet. Jeg kan godt lide kunst, der rykker ved min måde at tænke på, og som udfordrer mit syn på verden. Det vil UKØN POESI helt sikkert gøre!” – Albert Bendix, Fagansvarlig for Kultur, Copenhagen Pride
24
HeartCore Magazine – 01
INSTALLATIONS- OG SCENEKUNST
LITTERATUR
I am (Love)d er en live kunstinstallation præsenteret af House of International Theatre og kunstneren Delia Trice. Publikum bliver ført igennem en skov af slægtstræer, der samlet repræsenterer en bred vifte af LGBTI+ familier. I denne skov af relationer kan du finde personlige historier fra inviterede kunstnere og live-optrædener. Derudover kan publikum kreere og tilføje deres egne slægtstræer til udstillingen. Hvor og Hvornår: Claude Cahun: Telt 3, mandag d. 17. august, fra 14.30 – 16.00 Fri entré
Til en litterær samtalesalon, hvor samtalen er åben for deltagelse, kan man møde forfatterne Line Lybecker, Pernille L. Stenby og Christina E. Ebbesen. Forfatterne skriver til forskellige målgrupper i forskellige genrer, fx fantasy for både børn og voksne, young adult litteratur m.m. De har alle tre det tilfælles, at LGBTI+ repræsentation spiller en vigtig rolle i deres romaner. De tre forfattere vil diskutere repræsentation og diversitet i litteratur til både unge og voksne og læse op fra deres egne værker. Efterfølgende får publikum mulighed for at stille spørgsmål og deltage i samtalen. Hvor og Hvornår: Claude Cahun: Telt 3, mandag d. 17. august, fra 16.30 – 18.00 Fri entré
FILM
MUSIK
MIX Copenhagen fejrer sit 35-års jubilæum på Copenhagen Pride med visningen af Hella Joofs film En Kort En Lang med Charlotte Munck, Mads Mikkelsen og Troels Lyby. MIX Copenhagen har arrangeret årlige LGBTI+ filmfestivaler siden 1986. Efter visningen af årsdagsfilmen, præsenteres en kortfilmsserie fra Færøernes Internationale Minoritetsfilm Festival (FIMFF). Hvor og Hvornår: Cinemateket, tirsdag d. 18. august, ’En Kort En Lang’ fra 19.15 – 21.00 FIMFFs kortfilmsserie fra 21.45 – 23.15 Køb billetter på www.cinemateket.dk
Fredag aften afsluttes kulturprogrammet i Pride-teltene med en betagende intimkoncert fra den Rainbow Awards-vindende sanger/sangskriver Bryan Rice. Under koncerten fortæller Bryan Rice historier fra sit liv som international popstjerne, livets og karrierens op- og nedture, og om at være offentlig LGBTI+ person og familiefar i en regnbuefamilie. Han spiller sine største hits, deriblandt: No Promises, Breathing, Homeless Heart og Can’t Say I’m Sorry. Under koncerten får publikum muligheden for at stille spørgsmål og synge med. Hvor og Hvornår: Claude Cahun: Telt 3, fredag d. 2. august, fra 19.00 – 20.00 Fri entré
HeartCore Magazine – 01
25
RETFÆRDIGHED FOR ALLE SAMTYKKE OG LGBTI+ RETTIGHEDER
Af Mariya Alfa Staugaard Denne artikel omtaler seksualiseret vold
26
HeartCore Magazine – 01
U
anset hvem man er, og hvem man er seksuelt tiltrukket af, er retten til et liv fri fra seksualiseret vold én af de mest grundlæggende. Voldtægt er en forbrydelse, der ofte beskrives som noget af det allermest krænkende man kan blive udsat for. Men når det kommer til lovgivning på området, er der ikke altid enighed om, hvordan man egentlig definerer begrebet. Igennem de sidste par år er det blevet diskuteret om Danmark skal ændre i voldtægtslovgivningen, så den baserer sig på samtykke. Som loven ser ud nu, defineres voldtægt ud fra om der har været vold, eller trusler om vold, involveret. Det stemmer dog ikke overens med virkeligheden da det er en almindelig reaktion, at personer fryser og forholder sig passivt under et overgreb - og den slags hændelser italesættes altså ikke som voldtægt. Aktivister har i årevis kæmpet for at få loven ændret, og da Sverige i 2018 tog skridtet, blussede debatten for alvor op igen. Men her er vi, to år senere, og med et eksplicit løfte fra statsministeren om en samtykkebestemmelse, og alligevel er kampen nødt til at fortsætte. I juni meldte justitsminister Nick Hækkerup ud, at han ønskede en “tænkepause” før arbejdet med den nye lov kunne fortsætte. Som modsvar blev der etableret en Samtykkevagt, som har stået foran Christiansborg med skilte indtil sommerferien med et klart budskab: Jo længere tid vi venter, jo flere personer bliver udsat for overgreb uden mulighed for efterfølgende at søge retfærdighed i retssystemet.
Et hetero-problem? Når man taler om voldtægt dukker der ofte et meget bestemt billede op på folks nethinder: En mørk gyde. En enlig kvinde på vej hjem. En fremmed mand, der springer ud af busken. Men det billede stemmer sjældent overens med, hvordan overgreb foregår. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd, foregår 67%
af alle voldtægter i private hjem, og oftest er der tale om sager, hvor parterne kender hinanden i forvejen, for eksempel som venner eller kærester. Idéen om den mandlige gerningsperson og det kvindelige offer slår heller ikke nødvendigvis til. Det er ganske rigtigt sådan det forholder sig i størstedelen af sager, men når vi ikke ser i øjnene, at overgreb også finder sted på tværs af kønsspektrummet, gør det kun forebyggelsesarbejdet sværere. Og ligeledes mindskes den allerede forsvindende mulighed for retfærdighed for ofrene. Alle statistikker viser nemlig, at kun en brøkdel af voldtægter anmeldes og tallet er endnu lavere for domfældelser.
HeartCore Magazine – 01
27
28
HeartCore Magazine – 01
Ida er frivilligkoordinator i Everyday Sexism Project Denmark og er en af kræfterne bag Samtykkevagten. Ida er selv LGBTI+ person, og peger på problematikken i, at der findes så lidt data på området: ”Vi sidder jo foran Christiansborg med et skilt, hvor der står ’65 kvinder om dagen’, og det er jo fordi, det er det eneste, der er statistik på. Jeg synes i virkeligheden godt, at man kan være lidt vredere over, at der ikke er flere undersøgelser der afdækker, hvor mange LGBTI+ personer, der oplever overgreb. Det tydeliggør, at der stadig er en marginalisering.” Sidste år udkom SEXUS, den største undersøgelse til dato omkring danskernes seksualliv. Undersøgelsen inkluderede også et afsnit om seksualiseret vold, og her fremgik det, at LGBTI+ personer i høj grad rammes af over-
Seksualiseret vold og LGBTI+ miljøet Procentdel respondenter, der har oplevet mindst ét overgreb, baseret på seksuel orientering • • • • • •
Heteroseksuelle mænd: 1.2% Homoseksuelle mænd: 7.2% Biseksuelle mænd: 8.2% Heteroseksuelle kvinder: 11.4% Homoseksuelle kvinder: 17% Biseksuelle kvinder: 31%
Kilde: SEXUS (2019)
greb og krænkelser. Værst af alt står det til for biseksuelle kvinder: 31% af respondenterne i denne gruppe kunne fortælle, at de havde været udsat for mindst ét seksuelt overgreb i deres liv. Det er tal af en størrelsesorden, der er umuligt at ignorere. Og dog italesætter vi sjældent de særlige ting, der kan ligge til grundlag for, at personer fra LGBTI+ miljøet rammes af overgreb; både trans-, homo- og bifobi kan nemt spille en rolle, men vi har ikke viden nok til at kortlægge præcis hvor den slags diskrimination også spiller ind når det kommer til seksualiseret vold. Idas fætter Tobias er også LGBTI+ person, og han har stået som Samtykkevagt selvom han ikke har været aktiv i sagen før. Han nikker også genkendende til, at det heteronormative syn på overgreb ikke er dækkende: ”Man ser de her nyhedsindslag om voldtægt, hvor det første der kommer frem er: ’x antal kvinder’. Men der jo rigtig mange andre, der også oplever overgreb – og det glemmer man”. Som homoseksuel mand har Tobias selv oplevet, at der i miljøet kan være nogle udfordringer, når det kommer til at italesætte grænser: ”Da jeg begyndte at komme på bøssebarer i København, som jeg ellers havde regnet med ville være relativt trygge steder, opdagede jeg hurtigt, at det blev set som meget okay, at folk kom og rørte ved én. Og efter et par gange, så begyndte jeg også at gøre det selv. Det bliver så normaliseret selvom det overhovedet ikke er okay.” I tillæg til mere research på området, er en ny lovgivning og en fokus på samtykke altså også i LGBTI+ personers interesse. Mads Hvid, Politisk og Strategisk Rådgiver hos LGBT+ Danmark, siger: ”En ny samtykkelov er enormt vigtig for alle dele af LGBTI+ miljøet. Seksualiseret vold er historisk set blevet brugt aktivt i kampen mod LGBTI+ personer og vores rettigheder. Samtidig ved vi, at når det kommer til anmeldelsen af hadforbrydel-
HeartCore Magazine – 01
29
ser, så er mange som tilhører en seksuel eller kønsmæssig minoritet nervøse for at anmelde og for mødet med myndighederne.” Et af argumenterne for en samtykkelov er netop også, at det skal følges op med bedre uddannelse af politiet og andre institutioner så dét møde kan undgå at blive endnu et traume, hvis man vælger at anmelde.
Den fælles samtale Der er således al mulig god grund til, at kampen for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, samt forebyggelsesarbejde på langt sigt, også vedrører LGBTI+ miljøet. Mange års marginalisering af LGBTI+ seksualiteter har medført, at personer, der har sex med samme køn, ikke bliver regnet med i samtalen om overgreb, og derfor er det vigtigt, at vi sammen råber op om, at vi ikke står inde for overgreb af nogen slags – heller ikke når det foregår inden for miljøet. Ida giver også udtryk for, hvor vigtigt det er, at vi løfter solidarisk i flok når det kommer til at bekæmpe overgreb: ”Jeg tror, det er vigtigt at gøre det til en kollektiv proces. Der er en enorm magtesløshed i at sige fra i et miljø, hvor det er en norm at blive rørt ved. Du føler, at du risikerer at blive ekskluderet – så det skal være en fælles samtale.” Og den samtale skal starte tidligt. Ved at få sat samtykke på dagsordenen, og få det draget ind i seksualundervisning i skolerne, skabes rammerne for, at særligt unge mennesker kan udforske deres seksualitet på en måde, der hverken overskrider deres egne eller andres grænser. En samtykkebaseret lovgivning vil være med til at fastslå, at vi som samfund stiller det krav, at man selvfølgelig sikrer sig, at den person - eller personer - som man er sammen med ønsker og har lyst til det, der sker. Men hvis ikke LGBTI+ identiteter aktivt inddrages i denne normændring, så løber vi risikoen for, at overgreb og krænkelser kan
30
HeartCore Magazine – 01
fortsætte med at foregå under radaren. Tobias stemmer i med den pointe: ”Hvis vi får en samtykkebaseret lovgivning, så kommer samtalen om samtykke også fordi det er noget vi forholder os til.” At inddrage LGBTI+ identiteter i kampen for en samtykkelov handler ikke om at fjerne fokus fra, at seksualiseret vold ofte finder sted i heteronormative rammer. Det handler i stedet om at brede samtalen om samtykke og grænser ud, så flere bliver bevidste om at passe på både sig selv og på andre. Og så handler det om retfærdighed - om at kunne føle sig sikker på, at skulle man blive udsat for en så forfærdelig forbrydelse som voldtægt, så vil man blive mødt af et retssystem, der anerkender, at voldtægt ikke altid handler om manden i busken, men forekommer i mange forskellige relationer, og på tværs af kønsidentitet og seksuel orientering. Vi har først for alvor retfærdighed når retfærdigheden når ud til alle.
Vil du vide mere? Deltag enten online eller fysisk til debat om samtykke i LGBTI+ regi under Copenhagen Pride Week 2020! Hvornår? Mandag d. 17/8, kl. 18.00-19.00. Hvor? Telt 1: David Kato
COPENHAGEN PRIDE WEEK
PROGRAM
EN STOR TAK TIL VORES HOVEDSPONSORER
VENUES 1
2
CLAUDE CAHUN (1894–1954)
MARSHA P. JOHNSON (1945–1992) OG SYLVIA RIVERA (1951–2002)
Fransk fotograf, billedhugger og forfatter. Tog det kønsneutrale navn Claude Cahun i 1917. Cahuns værker, som både var politiske og personlige, underminerede bevidst traditionelle normer for køn. I sin selvbiografi Disavowals, skrev de : „Maskulin ? Feminin ? Det beror på situationen. Neutral er den eneste betegnelse, som dækker mit køn.“
Transkønnede kvinder, selvidentificerede drag queens og pionerer indenfor LGBTI+ bevægelsen fra de sene 1960'ere. Marsha og Sylvia var blandt de fremtrædende under Stonewall-oprøret i 1969. I 1970 stiftede de desuden STAR, Street Transvestite Action Revolutionaries, en gruppe, som på tværs af identiteter arbejdede på at understøtte unge, hjemløse drag queens, transkvinder, og sexarbejdere.
Cahun døde 1954 af de helbredsmæssige følger af at være blevet fængslet af nazisterne fra 1944-1945 og er begravet sammen med partner Marcel Moore.
Sylvia Rivera døde af leverkræft, mens Marsha P. Johnson under Pride i New York 1992 blev dræbt af ukendte gerningsmænd og kastet i Hudsonfloden.
Besøg vores fire pridetelte på Københavns Rådhusplads og på copenhagenpride.dk
3
4
DAVID KATO (1964–2011)
FANNYANN EDDY (1974–2004)
Ugandisk lærer og LGBTI+ aktivist, medstifter af SMUG, (Sexual Minorities Uganda), og ofte omtalt som den første åbent homoseksuelle mand i Uganda. Arbejdede nationalt og internationalt mod Ugandas anti-LGBTI+ lovgivning og talte bl.a. i FN. I 2010 udgav det ugandiske magasin Rolling Stone navne og billeder på 100 ugandiske homoseksuelle under overskriften „Hæng dem“.
Sierraleonsk LGBTI+ aktivist og medstifter af The Sierra Leone Lesbian and Gay Association. Arbejdede nationalt og internationalt for afkriminalisering af LGBTI+ personer i Sierra Leone og talte bl.a. i FN. FannyAnn Eddy blev dræbt den 29. september 2004, da en gruppe mænd brød ind i foreningens lokaler, voldtog hende, knivstak hende og brækkede hendes hals.
Tre måneder senere brød en mand ind i Katos hjem og dræbte ham med en hammer. Politiet anholdt manden, men påstod at mordet bundede i, at Kato ikke ville betale for sex. Dommen lød på 30 års strafarbejde for røveri.
FannyAnn efterleves af en 10-årig søn og sin kæreste Esther.
PROGRAMOVERSIGT TELT 1
DAVID KATO PRIDE SQUARE & ONLINE
MANDAG 17/08
TIRSDAG 18/08
ONSDAG 19/08
12:00–13:00 Queerrepræsentation i samfundet
12:00–13:00 LGBTI+ inkluderende ældrepleje
12:00–13:00 CBS Bachelor- og Specialesalon
13:30–14:30 Bifobi : En introduktion
13:30–14:30 Plads til uenighed : Frikirker/LGBTI+
13:30–14:30 Pinkwashing : kapitalisme vs aktivisme
15:00–16:00 Gør EU nok for LGBTI–rettigheder ? Debat med danske EU–parlamentarikere
15:00–16:00 Pride : En ny folkereligion ?
15:00–16:00 Udfordringer for biseksuelle
16:30–17:30 Tjek online !
16:30–17:30 Tjek online !
18:00–19:00 LGBTI+ og mental trivsel
18:00–19:00 Transpersoners reproduktive rettigheder
16:30–17:30 Tjek online ! 18:00–19:00 Værdien af en samtykkebaseret lov 19:30–20:30 Kampen for rettigheder
TELT 2
MARSHA P. JOHNSON & SYLVIA RIVERA PRIDE SQUARE & ONLINE
19:30–20:30 Kvindelejren på Femø
19:30–20:30 Callout me maybe ?
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over- og undertoner
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over– og undertoner
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over- og undertoner
14:00–15:00 Samtalesalon om livet som aseksuel
14:00–15.00 Et normkritisk skolesystem
14:00–15:00 Et indblik i cruisingkultur
15:30–16:30 Debat med ligestillingsordførerne
15:30–16:30 Livskvalitet og juridisk kønsskifte
15:30–16:30 LGBTI+ miljøet og globale kriser
17:00–18:30 Officiel åbningsreception
17:00–18:30 Internationalt perspektiv : Transbørn
17:00–18:30 LGBTI+ i Rigsfællesskabet
19:00–20:00 Hvordan beviser man, at man er bøsse ?
19:00–20:00 Normbrydere
19:00–20:00 Kvinders kærlighed til kvinder 2.0
20.30–21.00 Årets Laks
TELT 3
CLAUDE CAHUN PRIDE SQUARE & ONLINE
14:30–16:00 I am (Love)d 16:30–18:00 Samtalesalon med LGBTI+ forfattere 18:30–20:00 Pridebevægelsen i Europa 20:30–22:00 Homopolet
TELT 4
FANNYANN EDDY PRIDE SQUARE & ONLINE
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over– og undertoner
14:30–16:00 Børnetime 16:30–18:00 Sabaahs forældrenetværk 18:30–20:00 Pride Monologues 20:30–22:00 Tjek online !
14:30–16:00 Det er "skam" kunst 16:30–18:00 Normkritik i LGBTI+ bevægelsen 18:30–20:00 Vild Med Svans – Live Podcast 20:30–22:00 Made in Pakistan : Kortfilm
12:00–13:30 LGBTI+ viden i sundhedsvæsenet
12:00–13:30 Skoler møder ungt LGBTI+ panel
12:00–13:30 Skoler møder ungt LGBTI+ panel
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over– og undertoner
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over- og undertoner
14:00–15:30 LGBTI+ seniorer under Coronakrisen
14:00–15:30 Non–binæres juridiske rettigheder
14:00–15:30 Perfekt uperfekt sex #LigeLyst
16:00–17:30 Hvordan bliver vi en familie (MtM) ?
16:00–17:30 Vaginal sex 101
16:00–17:30 Analsex : Intimitet, skam og praksis
18:00–19:30 Hvordan bliver vi en familie (KtK) ?
18:00–19:30 BDSM : Sex, samtykke og grænser
18:00–19:30 Spørg sexologerne
20:00–21:30 Ukøn Poesi – Queer Solidaritet
20:00–21:30 Tjek online !
20:00–21:30 Pride Banko Extravaganza
FREDAG 21/08
LØRDAG 22/08
12:00–13:00 Normkritisk tænkning på arbejdspladsen
12:00–13:00 Metronormativitet ?
18:30-19:30 Digital Pride Parade
13:30–14:30 Udviklingspolitisk spotlight
13:30–14:30 Alder, arbejdsmarked og LGBTI+
15:00–16:00 Hvad gør politikerne for os unge ?
15:00–16:00 LGBTI+ tryghed ved lægen
16:30–17:30 Talk : LGBTI+ medarbejdernetværk
16:30–17:30 En snak med Ligestillingsministeren
18:00–19:00 METUPride & den tyrkiske LGBTI+ situation
18:00–19:00 Tyk og queer – solidaritet mod tykfobi
19:30–20:30 Mød det aromantiske spektrum
19:30–20:00 Usynliggørelse af queers med handicap
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over– og undertoner
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over– og undertoner
14:00–15:00 LGBTI+ sundhed – følger den med ?
14:00–15:00 Diskrimination i LGBTI+ miljøet
15:30–16:30 Når kristendommen fejler
15:30–16:30 Femme, Fabolous, and Male vol. 2
17:00–18:30 Ungdomspolitisk debat : Frem mod 2021
17:00–18:30 Status på Copenhagen 2021
19:00–20:00 Transaktivisme på tværs af generationer
19:00–20:00 Anti LGBTI+ bevægelsen i Polen
14:30–16:00 LGBTI+ flygtninge på flugt
14:30–16:00 Diversitet og Inklusion
16:30–18:00 Danske prides
16:30–18:00 Sex i folkekirken ?
18:30–20:00 Religion og Queer trivsel : Kenya
18:30–20:00 Bryan Rice : Live & Intim
20:30–22:00 Queer porno og erotik med MIX CPH
20:30–22:00 ARTEM signaturaften x Pride
12:00–13:30 Out, Loud and Proud ? LGBTQIA+ inklusion på arbejdspladsen
12:00–13:30 Skoler møder ungt LGBTI+ panel
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over- og undertoner 14:00–15:30 Fertilitetsbehandling og familieopstart 16:00–17:30 Top-tunet & tryg top-op 18:00–19:30 Polyrelationer 20:00–21:30 KtK Samtalesalon
12:00–22:00 Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over– og undertoner 14:00–15:30 Ung i 2020 16:00–17:30 Sandheden om surrogacy 18:00–19:30 Safespace Pilotprojekt 20:00–21:30 Drag for begyndere
SE ONLINE
TORSDAG 20/08
19:45-21:45 Digitalt Pride Show
MANDAG 17/8
MANDAG 12:00–13:00 QUEERREPRÆSENTATION I SAMFUNDET
har ringe kontakt til familie og kun få har børn. Men er det anderledes end for andre ældre? Det vil vi gerne debattere. Sprog : Dansk.
LGBTI+ Ungdom ønsker at debattere underrepræsentation i samfundet. Debatten vil fokusere på, hvordan vi alle sammen kan blive mere inkluderende, og have blik for at der findes andre mennesker end os selv. Debatten vil udfordre vores egen, såvel som de tilstedeværendes mulige privilegieblindhed. For at kunne belyse et bredere spektrum af forskellighed ønsker vi at gøre op med den problematiske fremstilling af blot én repræsentationsform, eksempelvis den hvide, ciskønnede homoseksuelle mand. Sprog : Dansk.
Deltagere : TBA
Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
12:00–13:30 SKOLER MØDER UNGT LGBTI+ PANEL Pride 2020 byder på paneldiskussioner med unge LGBTI+ personer – målrettet 8.-9. -klasser og gymnasier. Eleverne møder panelet i undervisningstiden som live publikum eller via livestreaming. Paneldeltagerne starter med et oplæg efterfulgt af spørgsmål fra og debat med eleverne i teltet. Arrangementet er kun for tilmeldte skoler og gymnasier. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
12:00–22:00 DULLER, DIVAER, DARLINGS OG ANDRE EKSISTENTIELLE OVER- OG UNDERTONER Billedkunstnerne Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt har sammensat udstillingen. De enkelte værker er selvstændige værker, men forstås i udstillingen som dele af et samlet hele. Kunstudstillingen vil kunne ses i Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera og Telt 4: FannyAnn Eddy hele ugen. Sprog : Dansk. Kunstnere : Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera / Telt 4 : FannyAnn Eddy
13:30–14:30 BIFOBI : EN INTRODUKTION
Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
14:30–16:00 I AM (LOVE)D Hvad gør os til dem, vi er? ‚I am (Love)d‘ er en kunstinstallation, hvor du kan bevæge dig igennem en skov af stamtræer, der er samlet for at repræsentere den store variation af LGBTI+-familier. I denne skov af relationer vil du kunne opleve personlige historier fra inviterede kunstnere og, hvis du har lyst, kan du tilføje dit eget stamtræ til samlingen. Sprog : Engelsk. Sted : Telt 3 : Claude Cahun
15:00–16:00 GØR EU NOK FOR LGBTI-RETTIGHEDER ? DEBAT MED DANSKE EU-PARLAMENTARIKERE LGBTI+ personers rettigheder er under pres verden over og også inden for EU, hvor „LGBT-fri zoner“ og kamp mod „LGBT-ideologien“ hører til den politiske virkelighed i flere medlemslande. Senere på året forventer EU-Kommissionen at præsentere en EU-strategi for LGBTI+ ligestilling. Vi har sat de tre danske EU-parlamentarikere Asger Christensen (V), Kira Peter-Hansen (SF) og Karen Melchior (R) samt LGBTI+ programleder hos Amnesty International, Helle Jacobsen stævne for at høre deres syn på sagen. For gør EU nok for at beskytte LGBTI+ personers rettigheder i og uden for EU ? Hvordan arbejder Europa-Parlamentet med at fremme LGBTI+ ligestillingen ? Og hvad forventer de tre politikere sig af Kommissionens strategi på området ? Arrangeret af Europa-Parlamentet i Danmark. Sprog : Dansk Deltagere : Asger Christensen (V), Kira Peter-Hansen (SF) og Karen Melchior (R) samt LGBTI-programleder hos Amnesty International, Helle Jacobsen Sted : Telt 1 : David Kato
15:30–16:30 DEBAT MED LIGESTILLINGSORDFØRERNE
Bifobi findes stadig i høj grad i vores miljø og i store dele af samfundet, så denne begivenhed inviterer bi+ personer til at mødes og glædes over alt det gode ved at være tiltrukket af mere end ét køn!
En debat om de politiske partiers LGBTI+ politiske visioner og deres syn på, hvor kampen for rettigheder står i dag. Hvilken rolle spiller lovgiverne og hvilken rolle spiller civilsamfundsorganisationerne ? Sprog : Dansk.
Begivenheden begynder med en kort introduktion af bi+ seksualitet og bifobi. Sprog : Engelsk.
Deltagere : TBA
Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
14:00–15:00 SAMTALESALON OM LIVET SOM ASEKSUEL I dette panel får du mulighed for at høre personlige fortællinger og anekdoter om livet som aseksuel i Danmark. En gruppe aseksuelle personer vil dele ud af deres levede erfaringer for at give publikum et mere konkret og håndgribeligt indblik i de situationer, møder og tanker, hvor det at være aseksuel kommer særligt til udtryk. Samtalen vil centrere sig om tre overordnede temaer : 1) At opdage, at man er aseksuel, 2) erfaringer med sex, og 3) Følelsen af at være anderledes. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
14:00–15:30 LGBTI+ SENIORER UNDER CORONAKRISEN Ældre personer er den mest sårbare gruppe i forhold til COVID-19 – og jo ældre, desto mere sårbar er man. Derfor er der ingen tvivl om, at mange LGBTI+ seniorer har holdt/holder sig indendørs for at undgå smitte – og dermed er meget isolerede fra deres sædvanlige omgangskreds, da mange
Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
16:00–17:30 HVORDAN BLIVER VI EN FAMILIE (MTM) ? Passer det os bedst med en regnbuekonstellation, eller vil vi være vores egen kernefamilie? Kan man blive singlefar? Hvad er mine rettigheder som far? Bliver barnet mobbet? Hvad gør man, når der ikke er en kvindelig rollemodel? Skal vi hedde far og papa? Dette er en samtalesalon om familiedannelse for mænd, der har sex med mænd. Der vil være repræsentanter for forskellige familieformer, der står klar til at dele ud af deres erfaring, samt DAREs formand, der kan bidrage med juridisk afklaring. Sprog : Dansk. Deltagere : Mikkel Raahede Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
16:30–17:30 VI FORVENTER ET FEDT PROGRAMPUNKT HER Tjek online på facebook.com/copenhagenpride. Sprog : TBA. Deltagere : TBA Sted : Sted : Telt 1 : David Kato
MANDAG 17/8
16:30–18:00 SAMTALESALON MED LGBTI+ FORFATTERE Mød forfatterne Line Lybecker, Pernille L. Stenby og Christina E. Ebbesen, som skriver til forskellige målgrupper i forskellige genrer ; fantasy for både børn og voksne, young adult litteratur m.m. De har alle tre det tilfælles, at LGBTI+ repræsentation spiller en vigtig rolle i deres bøger. Mød de tre forfattere, når de med udgangspunkt i egne værker samt tager en snak om repræsentation og diversitet i litteratur for både unge og voksne. Hør oplæsning fra deres værker og stil dine spørgsmål. Sprog : Dansk. Deltagere : Line Lybecker (forlægger bag forlaget Ulven og Uglen og forfatter til bøgerne På vej mod Sophie, Mere end veninder og Historien om en dreng), Pernille L. Stenby (forfatter til Mestenes-serien) og Christina E. Ebbesen (præst og forfatter til bogserien Til Aretz’ ende) Sted : Telt 3 : Claude Cahun
17:00–18:30 OFFICIEL ÅBNINGSRECEPTION Åbning af årets menneskerettighedsprogram i Copenhagen Pride Week 2020 samt fællessang ved Copenhagen Pride. Sprog : Dansk. Deltagere : Lars Henriksen Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
18:00–19:00 VÆRDIEN AF EN SAMTYKKEBASERET LOV Arbejdet for at få gennemført en samtykkebaseret lovgivning har været meget fremme i medierne, men generelt har fokus været på den heteronormative version, og LGBTI+ segmentet har i store træk været udeladt af debatterne. Her i denne debat vil vi netop sætte fokus på, hvilken værdi en samtykkebaseret lovgivning kan have for LGBTI+ miljøet og inddrage miljøet i denne debat. Sprog : Dansk. Deltagere : Kvinfo, Amnesty International m.fl. Sted : Telt 1 : David Kato
18:00–19:30 HVORDAN BLIVER VI EN FAMILIE (KTK) ? Skal der være en far med i billedet ? Hvor meget skal han fylde ? Kan barnet håndtere, ikke at have en far ? Hvad med dobbeltdonation ? Kan vi begge komme på Forældreintra ? Hvad siger de andre børn i børnehaven ? Ved klasselæreren, hvordan det skal håndteres ? Dette er en samtalesalon om familiedannelse for kvinder, der har sex med kvinder. Der vil være repræsentanter for forskellige familieformer, der står klar til at dele ud af deres erfaring samt DAREs formand, der bidrager med juridisk afklaring. Sprog : Dansk. Deltagere : Mikkel Raahede Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
18:30–20:00 PRIDEBEVÆGELSEN I EUROPA Prideorganisationer overalt i Europa har samlet sig under organisationen European Pride Organiser’s Association og arbejder sammen for at fremme synlighed og rettigheder for LGBTI+ personer. Steve Taylor, bestyrelsesmedlem for EPOA og kommunikationschef for Copenhagen 2021, vil fortælle om, hvilken indflydelse EPOAs arbejde har, vigtigheden af international solidaritet, og hvordan aflysningerne af de forskellige prides i hele Europa grundet COVID-19 påvirker vores bevægelse. Især i 2020 er det vigtigt at stå imod presset og lade vores stemmer blive hørt. Sprog : Engelsk.
Officiel Åbningsreception med velkomststale af forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen
Deltagere : Steve Taylor
17. august fra 17:00–18:30 Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
19:00–20:00 HVORDAN BEVISER MAN, AT MAN ER BØSSE ?
Fotograf : Tobias Jørgensen
Interaktivt event baseret på LGBTI+ asylansøgeres erfaringer i det danske asylsystem. Hvad sker der i praksis, når LGBTI+ asylansøgere skal bevise deres
Sted : Telt 3 : Claude Cahun
MANDAG 17/8
seksuelle orientering og/eller kønsidentitet i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet ? Vi inddrager publikum, når repræsentanter fra LGBT Asylum stiller publikum nogle af de spørgsmål, LGBTI+ asylansøgere får, når deres sag om asyl er under behandling ved de danske myndigheder. Ville du kunne bevise din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet ? Sprog : Engelsk. Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
19:30–20:30 KAMPEN FOR RETTIGHEDER I de sidste fem år har kampen for transpersoners rettigheder været på dagsordenen, og der har kørt flere kampagner. Dette har rykket på samfundsdebatten og myndigheders tilgang på området i den rigtige retning. Vi samler nogle af de personer og organisationer, der har været med i denne kamp, og snakke om hvad det har rykket, hvor der er sket ændringer, og hvad fremtidens kampe er. Det vil dække områderne for transkønnede børn, adgang til sundhed og vejen til anerkendelse af eget valg. Sprog : Dansk.
20:00–21:30 UKØN POESI – QUEER SOLIDARITET Ukøn Poesi er en åben scene, hvor poesi og scenekunst med diverse udtryksformer undersøger identitet, normer og tabuer. Til pride 2020 undersøger vi Queer Solidaritet : Hvad er det ?. Er det lovgivning ? Rettigheder ? Fællesskab ? Er solidaritet i sproget, tøjet, kroppen, i handling ? Hvad vil DU gerne fortælle om queer solidaritet ? Ukøn Poesi ønsker at skabe bred repræsentation og et trygt rum at udtrykke sig i, og uanset hvordan du er queer, er du velkommen. Sprog : Dansk. Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
20:30–22:00 HOMOPOLET Konceptet er simpelt : Vi har samlet et panel bestående af nogle sjove og livskloge regnbuepersoner, som vil give deres bedste bud på at løse jeres dilemmaer. Alle typer dilemmaer er velkomne i indbakken, både de store, de små, de frække, de triste, de komiske og de pinlige. Aleksander og Josias, fra podcasten Vild Med Svans, vil styre slagets gang med kærlig hånd. Sprog : Dansk.
Deltagere : Helle Jacobsen (Kampagneleder, Amnesty International), Marie Elisabet Lind-Thomsen (Forperson, FSTB), Lai Christian Balsig (Bestyrelsesmedlem, Copenhagen Pride), TransAktion
Deltagere : Aleksander og Josias (Podcastere, Vild Med Svans) + TBA
Sted : Telt 1 : David Kato
Sted : Telt 3 : Claude Cahun
Kampen for rettigheder 19:30–20:30 Telt 1 : David Kato
A
TIRSDAG 18/8
TIRSDAG 12:00–13:00 LGBTI+ INKLUDERENDE ÆLDREPLEJE Vi ser i disse år et boom i antallet af ældre borgere i samfundet og dermed også et boom i antallet af LGBTI+ ældre, der har behov for pleje. I denne debat, skal vi således tale om, hvordan man kan skabe en inkluderende sundhedspraksis for LGBTI+ ældre: Hvad skal der til, for at ældrepleje kan anses for at være inkluderende for LGBTI+ personer? Og er plejesektoren i det hele taget rustet til at implementere de nødvendige tiltag? Sprog : Dansk. Deltagere : Deltagere : Björgvin Soffiuson (Plejehjemmet Slottet), Lotte Evron (PH Metropol), Simon Meggers (DUF) Sted : Telt 1 : David Kato
12:00–13:30 LGBTI+ VIDEN I SUNDHEDSVÆSENET Copenhagen Pride inviterer til debat om normkritisk uddannelse af fagpersoner indenfor sundhedsområdet. Sundhedspersonale bliver i dag ikke uddannet i de specifikke sundhedsmæssige udfordringer som LGBTI+ personer oplever, og derfor kan et møde med sundhedsvæsenet være grænseoverskridende for LGBTI+ personer. I denne debat skal vi tale om mulighederne for at skabe en bredere LGBTI+ faglig viden blandt sundhedspersonale og dermed et mere inkluderende sundhedsvæsen. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
12:00–22:00 DULLER, DIVAER, DARLINGS OG ANDRE EKSISTENTIELLE OVER- OG UNDERTONER Billedkunstnerne Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt har sammensat udstillingen. De enkelte værker er selvstændige værker, men forstås i udstillingen som dele af et samlet hele. Kunstudstillingen vil kunne ses i Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera og Telt 4: FannyAnn Eddy hele ugen. Sprog : Dansk. Kunstnere : Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera / Telt 4 : FannyAnn Eddy
13:30–14:30 PLADS TIL UENIGHED : FRIKIRKER/LGBTI+ I en tid, hvor fronterne ofte trækkes op i enten/eller-positioner mister vi plads til forskellighed. Susanne Branner Jespersen fra LGBTI+ Danmark og Mikael Wandt Laursen fra FrikirkeNet traf hinanden sidste år til en debat om køn. Det startede en samtale hen over året. Målet var ikke enighed, men at forstå hinanden, finde ligheder og italesætte uenigheder. Hør om rejsen, hvorfor vi er nødt til at give plads til uenighed, og om der er grænser for den gensidige anerkendelse. Sprog : Dansk. Deltagere : Mikael Wandt Laursen (generalsekretær, FrikirkeNet) og Susanne Branner Jespersen (sekretariatschef, LGBT+ Danmark) Sted : Telt 1 : David Kato
14:00–15:00 ET NORMKRITISK SKOLESYSTEM Hvordan skaber vi mere tryghed og trivsel for LGBTI+ elever i grundskolen? Det vil vi i LGBTI+ Ungdom give vores bud på og fortælle om, hvilke udfordringer vi møder grundskolen. Du vil også have mulighed for at dele dine egne erfaringer og idéer. Vi vil i den forbindelse sætte den danske grundskole i et internationalt perspektiv og fortælle, hvorfor Danmark halter efter andre europæiske lande som Holland, Sverige og Malta, når det kommer til en LGBTI+ inkluderende grundskole. Sprog : Dansk.
Et normkritisk skolesystem 14:00–15:00 Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
Deltagere : Tre unge fra LGBTI+ Ungdom Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
A
TIRSDAG 18/8
14:00–15:30 NON-BINÆRES JURIDISKE RETTIGHEDER
16:30–17:30 VI FORVENTER ET FEDT PROGRAMPUNKT HER
Vi præsenterer et stærkt panel af nonbinære personer op, som vil drøfte konsekvenser ved at være nonbinær i et samfund, der juridisk er udformet til udelukkende at inkludere to køn. Hvilke udfordringer møder nonbinære i det danske samfund? Hvad kunne det give af muligheder, hvis nonbinære personer juridisk blev anerkendt som et tredje køn? Og hvor langt er vi mon fra at sikre juridiske rettigheder til nonbinære personer i dagens Danmark? Sprog : Dansk.
Tjek online på facebook.com/copenhagenpride. Sprog : TBA.
Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
14:30–16:00 BØRNETIME Pride er ikke kun et arrangement for voksne, og derfor byder vi på en times familiehygge i børnehøjde. Først vil der være fællessang med Lise Ellevang ved tangenterne, og bagefter vil Drag Queen Story Hour Denmark med Dallas King og DiDi Cancerella læse historier højt. Sprog : Dansk. Deltagere : Dallas King og DiDi Cancerella (Drag Queen Story Hour Denmark), Lise Ellevang Sted : Telt 3 : Claude Cahun
15:00–16:00 PRIDE : EN NY FOLKERELIGION ? En prideparade er en offentlig (og larmende) fejring af de værdier, som et demokrati ikke kunne være foruden : Tolerance, inklusion, hensynstagen til andre. Kollektive bekræftelser af disse værdier er ofte assosieret med konceptet folkereligion : Pride fejrer universelle værdier som et offentligt ritual, men de kan også fremme kulturelle gnidninger i samfundet. De kan blive kapret af politiske grupper og virksomheder. Hvad skal der til for at fastholde pride som et åbent folkeritual i fremtiden ? Sprog : Engelsk. Deltagere : Interviewer : Lars Henriksen (forperson, Copenhagen Pride), Stefan Schwarzkopf (lektor, Copenhagen Business School), Sine Nørholm Just (professor, Roskilde University), Jannick Friis Christensen (ph.d stipendiat, Copenhagen Business School) Sted : Telt 1 : David Kato
15:30–16:30 LIVSKVALITET OG JURIDISK KØNSSKIFTE I Danmark bruger vi cpr-nummer i mange sammenhænge, og derfor er der mange situationer, hvor transkønnede børn og unge kan blive konfronteret med, at deres juridisk køn, der fremgår af CPR-nummeret, ikke matcher deres udseende. Det kan give ydmygende oplevelser og udelukke transkønnede børn og unge fra fællesskaber. I 2018 var muligheden for juridisk kønsskifte for børn og unge en del af VLAK-regeringens LGBTI+ handlingsplan. I 2020 har børn og unge endnu ikke mulighed for juridisk kønsskifte. Sprog : Dansk.
Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
16:30–18:00 SABAAHS FORÆLDRENETVÆRK Kom og hør minoritetsetniske forældre og deres LGBTI+ børn fortælle om de personlige overvejelser og konsekvenser, de jævnligt gør sig på vejen mod accept og selvaccept. Sprog : Dansk. Deltagere : Laeth Shir-Ali, Fadia Ahmad, m.fl. Sted : Telt 3 : Claude Cahun
17:00–18:30 INTERNATIONALT PERSPEKTIV : TRANSBØRN Transkønnede børns basale rettigheder er et emne, der skaber stor debat og uenighed rundt omkring i verden. I nogle lande ser man store fremskridt, hvor andre lande oplever tilbagegang. Adgang til medicinsk behandling, juridisk beskyttelse, og frihed til at udtrykke sit køn, som man selv ønsker det, er hårdt vundne rettigheder, som man let kan miste. Et panel bestående af internationale eksperter på området omhandlende transkønnede børn vil diskutere og debattere tingenes tilstand på tværs af forskellige lande og finde ud af, hvad vi kan lære af hinanden. Sprog : Engelsk. Deltagere : Dr. Annie Pullen Sansfacon, Camilla Vivian, Debi Jackson, Birna Björg Gu∂mundsdóttir, Jo Hirst, Helge Sune Nymand Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
18:00–19:00 LGBTI+ OG MENTAL TRIVSEL Hvordan sikrer vi et løft af LGBTI+ personers mentale trivsel og mindsker minoritetsstress ? Alt for mange LGBTI+ personer kæmper med deres mentale helbred og lever med minoritetesstress, som påvirker alle dele af deres tilværelse. Vi diskuterer, hvad der kan gøres for at løfte arbejdet på området. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
18:00–19:30 BDSM : SEX, SAMTYKKE OG GRÆNSER
Deltagere : Helle Jacobsen (Programleder køn, kvinder og LGBTI rettigheder, Amnesty International), Helge Sune Nyman (FSTB), Marie Elisabet Lind-Thomsen (FSTB) samt inviterede politikere TBA
Lad os snakke om (kinky) sex! BDSM-forhold kræver klar kommunikation og tillid mellem de involverede, men hvad betyder det helt nøjagtigt? Og hvordan udlever du dine fantasier på en sikker måde, samtidigt med at du respekterer din(e) partner(e)s grænser? Til dette foredrag vil du lære om alle de forskellige måder at have sikker sex på i et BDSM miljø, do’s and don’ts, og hvordan man undgår typiske faldgruber under legen. Der vil under foredraget også være tid til en anonym spørgerunde, så hold dig endelig ikke tilbage med dine spørgsmål om BDSM og kink. Sprog : Engelsk.
Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
Deltagere : TBA
16:00–17:30 VAGINAL SEX 101
Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
I Vaginal Sex 101 vil normkritisk sexolog og jordeperson Camilla Tved sætte fokus på vulva og vagina. Vi skal tale om myter, kropsnormer, vagina-historie – og en hel masse om sex med vulva og vagina. OBS: Eventet henvender sig til alle med en vagina, uanset køn. Sprog : Dansk.
18:30–20:00 PRIDE MONOLOGUES House of International Theatre (HIT) præsenterer en række oplæsninger/ readings fra moderne LGBTI+ teatermonologer. Sprog : Engelsk.
Deltagere : Camilla Tved
Deltagere : TBA
Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
Sted:Telt 3 : Claude Cahun
TIRSDAG 18/8
19:00–20:00 NORMBRYDERE
20:30–22:00 VI FORVENTER ET FEDT PROGRAMPUNKT HER
Vi samler et panel, der ved, hvad det vil sige ikke altid at passe ind i normerne for køn, krop og seksualitet til en reflekteret snak om den berigelse, det kan være at sætte sig selv fri af andres normative forventninger. Panelet vil bl.a. tale om, hvornår og hvordan en normbrydende tilværelse kan være frisættende, og hvad der skal til for at trives uden for andres normer og forventninger. Sprog : Dansk.
Tjek online på facebook.com/copenhagenpride. Sprog : TBA.
Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
19:30–20:30 KVINDELEJREN PÅ FEMØ I foreningen Kvindelejren på Femø havde vi i år planlagt at fejre stort 50-års jubilæum. Kom og hør nogle bud på, hvordan det kan være, at vi er her endnu. Hvad er det, vi kan i vores kvindefællesskab på strandengen, hvor vi hvert år bygger en lejr op. Op til 100 kvinder og børn skaber i en uge noget helt unikt sammen med temaer, som skifter mellem musik, feminisme, sport, familie, kreativitet og kvindeliv i internationalt perspektiv. Mød to begejstrede kvinder fra fællesskabet. Sprog : Dansk.
Deltagere : TBA Sted : Telt 3 : Claude Cahun
20:30–21:00 ÅRETS LAKS LGBTI+ Danmark uddeler Årets Laks. Laksen uddeles til personer, organisationer eller andre ,der i årets løb er gået imod strømmen. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
20:00–21:30 VI FORVENTER ET FEDT PROGRAMPUNKT HER Tjek online på facebook.com/copenhagenpride. Sprog : TBA. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
Børnetime 14:30–16:00 Telt 3 : Claude Cahun
A
TIRSDAG 18/8
ØVRIGE
ARRANGEMENTER 16:30-18:00 REGNBUETUR PÅ ASSISTENS KIRKEGÅRD I LGBTI+ HISTORIENS SPOR Københavns Kirkegårde tilbyder i samarbejde med Copenhagen Pride en gratis rundvisning med fokus på mere end 200 års normbrydende seksualitet, kønsidentitet m.v. Mød bl.a. skuespilleren Emilie Rosing (1783-1811), der i bukseroller og med androgyn stil dannede mode, og mød datidens LGBTI+ modstandere : Politidirektøren, tugthuslægen og justitsministeren. Der er få pladser, så book plads til Regnbueturen på Billetto.dk i god tid. Sprog : Dansk. Arrangører : Københavns Kirkegården & Copenhagen Pride Culture Group
19:15-21:15 MIX COPENHAGEN 35-ÅRS JUBILÆUMSFILM I år fejrer MIX COPENHAGEN LGBTI+ filmfestival sin 35-års jubilæum, og festlighederne begynder allerede under årets Pride. I samarbejde med Copenhagen Pride viser vi filmen En Kort En Lang, som er en del af den danske queer filmarv med en stærk præstation af bl.a. Mads Mikkelsen, Troels Lyby og Charlotte Munck. Efter filmen inviteres publikum til et glas vin i Asta-baren. Vi ses i mørket ! Sprog : Dansk. Arrangører : Gintaras Vagelas Sted : Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Deltagere : Moderator : Stine Helweg
Anden Information : Billletter skal tilkøbes på www.dfi.dk/cinemateket
Sted : Assistens Kirkegård, Kapelvej 2, 2200 København N
20:00-22:00 REGNBUEFAR AF MIKKEL TRIER RYGÅRD
17:00-19:00 PRIDE RUN COPENHAGEN 2020 – MED AFSTAND Pan Idræt & Copenhagen Frontrunners vil gerne markere, at der nu kun er et år til WorldPride og EuroGames 2021 ved at invitere dig, dine venner, din familie og dine kolleger til at deltage i årets store Pride Run Copenhagen 2020 event. Dette er et gå & løbe event på 5 km, der tager dig forbi de vigtigste steder, hvor næste års World Pride og Euro Games vil foregå. Alle kan være med. Kom i et par løbesko, kondisko og passende tøj. Vi har guider, der enten løber ruten i roligt tempo eller powerwalker, hvis du gerne vil gå ruten. Sprog : Dansk. Arrangører : Copenhagen Frontrunners Trainer Team Sted : Løbsportalen, Regnbuepladsen, 1550 København V Anden Information : Deltagelse og mere nøjagtig information findes ved at gå ind på https://bit.ly/2XJfVYx og trykke „Deltager“. Der trækkes blandt deltagerne lod om Pride Run t-shirts.
En hjerteskærende og grotesk morsom monolog om at ville være far som homoseksuel mand. Dagdrømme møder autofiktion, frit inspireret af Mikkel Trier Rygårds egne oplevelser i Regnbueland. Sprog : Dansk. Arrangører : Det Kongelige Teater Sted : Lille Scene, Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K
21:45-23:15 FIMFF NORDISK KORTFILM-SERIE Faroe Islands International Minority Film Festival (FIMFF) debuterede i september 2017 i Tórshavn, Færøerne. Filmfestivalen arbejder for inklusion og diversitet igennem bl.a. film, kunst og debatter. Ud over det arrangerer de også Drag Academy, Film lab og et ungdomsprogram for elever i 8.-10. klasse. Til Copenhagen Pride Week 2020 viser FIMFF i samarbejde med MIX Copenhagen og Copenhagen Pride en serie af nye og tidligere viste kortfilm. Sprog : Nordiske film med undertekster på engelsk. Arrangører : Nadia Abraham (FIMFF) & Gintaras Vagelas (MIX COPENHAGEN) Sted : Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K Anden Information : Billletter skal tilkøbes på www.dfi.dk/cinemateket
Pride Run Copenhagen 2020 – med afstand 18. august fra 17:00–19:00 Løbsportalen, Regnbuepladsen, 1550 København V
Foto af Carsten Lind
ONSDAG 19/8 14/8
ONSDAG 12:00–13:00 CBS BACHELOR- OG SPECIALESALON Iblandt bachelor- og specialeopgaverne på Copenhagen Business School findes der research foretaget af mennesker uden finansiel bias og med passion for deres område. Derfor har vi valgt at skabe CBS Bachelor- og Specialesalon, hvor studerende præsenterer deres opgaver med fokus på emner som LGBTI+, pride og diversitet – så forbered dig på at blive udfordret på, hvad du tror, du ved! Målet er at oplyse og inspirere publikum til at udfordre udbredte holdninger og antagelser fra et akademisk synspunkt. Sprog : Engelsk. Deltagere : Studerende og to moderatorer fra CBS Sted : Telt 1 : David Kato
12:00–13:30 SKOLER MØDER UNGT LGBTI+ PANEL Copenhagen Pride 2020 byder på paneldiskussioner med unge LGBTI+ personer – målrettet 8.-9.-klasser og gymnasier. Eleverne møder panelet i undervisningstiden som live publikum eller via livestreaming. Paneldeltagerne starter med et oplæg efterfulgt af spørgsmål fra og debat med eleverne i teltet. Arrangementet er kun for tilmeldte skoler og gymnasier. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
12:00–22:00 DULLER, DIVAER, DARLINGS OG ANDRE EKSISTENTIELLE OVER- OG UNDERTONER Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt har sammensat udstillingen. De enkelte værker er selvstændige værker, men forstås i udstillingen som dele af et samlet hele. Kunstudstillingen vil kunne ses i Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera og Telt 4: FannyAnn Eddy hele ugen. Sprog : Dansk. Kunstnere : Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera / Telt 4 : FannyAnn Eddy
13:30–14:30 PINKWASHING ; KAPITALISME VS AKTIVISME Hvordan agerer man politisk og aktivistisk i et kapitalistisk samfund? Kan man balancere behovet for penge med ens politiske mål? Skal organisationer være solidariske over for mindre eller andre LGBTI+ organisationer i fonds- og projektansøgninger? Pinkwashing er tidligere blevet debatteret, men er blot en af mange facetter af krydset, hvor kapitalisme og aktivisme mødes. Dette vil vi sætte til debat og samtale. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
14:00–15:00 ET INDBLIK I CRUISINGKULTUR Er du nysgerrig på at vide mere om cruisingkulturen? Måske du er ny i cruisingmiljøet og vil gerne vil have nyttig insiderviden? Eller måske vil du bare gerne blive klogere på, hvad det vil sige at cruise? Så kom og hør Søren P. Rasmussen fra SLM København, når han, i fuld BLUF-gear (Breeches, Leather, Uniform Fanclub), vil fortælle os om spændingen, jagten, det uventede, overraskelsen og nydelsen ved cruising. Sprog : Dansk. Deltagere : Søren P. Rasmussen (SLM København) Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
14:00–15:30 PERFEKT UPERFEKT SEX #LIGELYST Kan man date, hvis man har et handicap? Holder man sit handicap hemmeligt på første date? Hvordan får man hjælp til sex? Kan man få børn? Vil man have børn? Kan man være biseksuel? Har man overhovedet en seksualitet? SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) sætter fokus på seksualitet og handicap. Du får mulighed for at date en person med handicap og måske få svar
Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle overog undertoner 17.–21. august fra 12:00–22:00 Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera / Telt 4 : FannyAnn Eddy
49
ONSDAG 19/8
på nogle af dine spørgsmål og fordomme. Hør om perfekt uperfekt sex og lad dig udfordre i din opfattelse af kroppen af en ung med handicap. Sprog : Dansk.
17:00–18:30 LGBTI+ I RIGSFÆLLESSKABET
Deltagere : Marie My (projektmedarbejder, SUMH), Frivillige i SUMH, m.fl.
I samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, arrangerer Humanity in Action Danmark et event, der sætter fokus på LGBTI+ rettigheder og vilkår i Rigsfællesskabet. Vi vil involvere eksperter inden for området, der opridser de generelle rettigheder og vilkår for LGBTI+ i Danmark, Grønland og på Færøerne. Derudover inviterer vi unge, der er aktive i miljøet i disse lande, som fortæller om deres aktivisme, vilkår og muligheder. Sprog : Engelsk.
Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
14:30–16:00 DET ER „SKAM“ KUNST Sabaah og AIDS-Fondet har bedt nogle af Danmarks bedste forfattere og kulturpersonligheder om at forholde sig til begrebet „skam“ i deres kunst. Skammen, de har bearbejdet, relaterer sig forskellige former for skam. Gennem oplæsning i et panel skiftes de til at læse uddrag af deres egne værker, hvorefter de diskuterer skammens påvirkning på deres egen kunst, i samfundet og hos individet. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 3 : Claude Cahun
15:00–16:00 UDFORDRINGER FOR BISEKSUELLE SEXUS-undersøgelsen viser tydeligt at biseksuelle/panseksuelle/flydende/ biromantiske mm. er i særlig risiko for at udvikle sårbarheder både fysisk og psykisk. Men hvorfor er det sådan – og hvordan kan vi gøre det mindre risikofyldt i fremtiden at være bi+? Paneldebat med repræsentanter for forskellige vinkler på problematikken. Sprog : Dansk. Deltagere : Nina Lildal-Schrøder m.fl. Sted : Telt 1 : David Kato
15:30–16:30 LGBTI+ MILJØET OG GLOBALE KRISER En debat om effekten af internationale kriser, såsom COVID-19, på LGBTI+ miljøet i det Globale Syd, hvor LGBTI+ personer bliver marginaliseret, forfulgt og diskrimineret imod. Hvordan påvirker en total nedlukning de miljøer, hvor størstedelen lever fra hånd til mund? Hvordan kan LGBTI+ personer søge lægehjælp under COVID-19, når de i forvejen nægtes adgang til sundhedssystemet? Sprog : Engelsk. Deltagere : Repræsentanter fra AIDS-Fondet, Sex & Samfund og Amnesty International Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
16:00–17:30 ANALSEX : INTIMITET, SKAM OG PRAKSIS Til denne workshop om analsex skal vi snakke om praktikaliteter om analsex, men vi sætter også fokus på skam og intimitet. Hvorfor bliver bottoms shamed? Hvordan snakker man om analsex, og hvordan bliver man tryg i intimiteten? Workshoppen bliver ledet af Tonny Bønløkke. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA
Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
18:00–19:00 TRANSPERSONERS REPRODUKTIVE RETTIGHEDER Selvom der i de seneste år er sket markante fremskridt inden for transkønnedes rettigheder, sakker Danmark stadig bagud på en række faktorer. Det gælder især reproduktive rettigheder for transkønnede og kønsdiverse personer. Om det drejer sig om fertilisation af æg mellem partnere eller om at blive registreret med det rigtige køn på barnets fødselsattest, så er der stadig juridiske kampe, der skal vindes. Vi debatterer emnet med fertilitetseksperter og politiske beslutningstagere, samt en transkønnet forælder. Sprog : Engelsk. Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
18:00–19:30 SPØRG SEXOLOGERNE Kliniske sexologer fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi stiller sig til rådighed for spørgsmål inden for sexologi. Sexologerne indleder med at besvare nogle af de hyppigste spørgsmål fra konsultationen. Der vil være stor deltagerindragelse, så det kan eventuelt være en god idé at skrive sine spørgsmål ned på forhånd, så man kan få dem stillet anonymt.Sprog : Dansk. Deltagere : Kliniske sexologer fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
18:30–20:00 VILD MED SVANS – LIVE PODCAST Oplev Aleksander og Josias, når de går live under Copenhagen Pride Week. De vil snakke skammen ud af alt det, vi har brugt meget af livet på at fortrænge. De dykker dybt ned i private og personlige erfaringer og vender verden omkring dem med regnbuebriller på. De vil dele sårbare øjeblikke, diskutere og græde, men ikke uden latter, mildhed og obskure popkulturelle referencer for at finde en balance i det uretfærdige – og på samme tid fuldstændig fantastiske – ved at være født som stor, skøn svans! Sprog : Dansk.
Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
Deltagere : Aleksander og Josias (Podcastere, Vild Med Svans)
16:30–18:00 NORMKRITIK I LGBTI+ BEVÆGELSEN
Sted : Telt 3 : Claude Cahun
Normstormerne har arbejdet normkritisk med anti-diskrimination og anti-mobning i folkeskolerne siden 2012. Dengang var normkritik et niche-perspektiv, som kun få arbejdede med i praksis. Det har ændret sig siden, og normkritikken udgør nu et centralt perspektiv og mål for LGBTI+ bevægelsen i Danmark. Hvad mener LGBTI+ aktivister, det indebærer at arbejde normkritisk, og hvordan forhindrer vi, at normkritikken bliver udvandet? Det skal vi diskutere med LGBTI+ aktivister, der arbejder med normkritik. Sprog : Dansk. Deltagere : LGBTI+ aktivister som arbejder med normkritik Sted : Telt 3 : Claude Cahun
19:00–20:00 KVINDERS KÆRLIGHED TIL KVINDER 2.0 Den historiske fortælling om kærlighed mellem kvinder fortsætter tidsmæssigt, hvor vi slap i vinters. Denne gang vil der sættes fokus på 1970’ernes Rødstrømpebevægelse og Lesbisk Bevægelse med afsæt i Pernille Ipsens aktuelle bog Et Åbent Øjeblik. Ipsen vil fortælle om tidens tanker, oprør og frisind med udgangspunkt i sin egen opvækst med syv kollektivmødre, der alle var en aktiv del af tidens kvindebevægelse. Sprog : Dansk. Deltagere : Pernille Ipsen (forfatter, Et Åbent Øjeblik) Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
VORES
STØTTEARMBÅND ER UDE!
KØB COPENHAGEN PRIDES STØTTEARMBÅND
Mere info på copenhagenpride.dk.
50
Copenhagen Prides støttearmbånd sælges fra 13/7 - 23/8-2020.
DK
K
og bidrag til vores arbejde med menneskerettigheder og ligestilling og få tilbud og rabatter i udvalgte butikker under Copenhagen Pride Week fra 17.-23. august 2020.
ONSDAG 19/8
19:30–20:30 CALLOUT ME MAYBE ?
20:30–22:00 MADE IN PAKISTAN : KORTFILM
Hvornår er det ok at lave callout (at påpege noget problematisk, som nogen har givet udtryk for) på ytringer, der kan ses som krænkende, injurierende eller helt grundlæggende forkerte? Sprog : Dansk.
”Made in Pakistan” er et kortfilmsprogram, som promoverer uafhængige filmskabere fra Pakistan. Hvert år udvælger Aks International Minorities Festival en samlet pakke af kortfilm lavet af/om transkønnede og queer personer fra Pakistan, som bliver vist internationalt. Motivationen bag programmet er ikke kun at promovere queer filmkunst fra Pakistan, men også at skabe synlighed og fortælle historier om livet som queer og transkønnet i Pakistan. Sprog : Engelsk.
Deltagere : Laeth Shir-Ali, Nafisa Fiidow, m.fl. Sted : Telt 1 : David Kato
20:00–21:30 PRIDE BANKO EXTRAVAGANZA
Deltagere : Saadat Munir, Waqas Azis og Sarmad Khoosat
Social afstand har aldrig forhindret en drag queen i at gribe sine kugler! Traditionen tro har Copenhagen Pride slået sig sammen med nogle af de frækkeste og smukkeste queens nord for Alperne til den halvårlige begivenhed PRIDE BANKO EXTRAVAGANZA. Vær med sammen med Chantal al Arab og hendes søstre til en banko som du får svært ved at glemme – om du så ville det! Spillet afvikles på engelsk. Sprog : Engelsk.
Sted : Telt 3 : Claude Cahun
Deltagere : Chantal Al Arab Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
ØVRIGE
ARRANGEMENTER 14:00 –15:00 COVID-19 – EN UNDSKYLDNING FOR AT BEGÅ KRÆNKELSER MOD LGBTI+ PERSONER ?
17:30–19:00 ERFARINGER FRA QUEER-STARTUPS
Dette webinar vil diskutere, hvordan politi og retsinstanser i Uganda har brugt COVID-19 som undskyldning for uretmæssigt at anholde og fængsle 20 LGBTI+ personer. De 20 personer endte med at være fængslet i 50 dage uden adgang til advokater, livsnødvendig medicin mm. Nogle af Ugandas førende aktivister vil præsentere den konkrete sag og redegøre for, hvordan det trods stor modstand lykkedes at få de 20 LGBTI+ personer løsladt. Sprog : Engelsk.
Hvilke barrierer, udfordringer og normer oplever queer-startups i en tid, hvor bæredygtighed, inklusion og iværksætteri er mere og mere i fokus i Danmark? Hør med, når DISIE sammen med DareGender byder op til en panelsnak med fokus på queer-startups erfaringer. Her vil vi blandt andet komme ind på iværksætternes udfordringer med at få adgang til markeder og hvordan det kan gribes an, når man som minoritet bryder med normer for køn og/eller seksualitet og oplever barrierer ud over generelt at skulle etablere en startup. Sprog : Dansk.
Arrangører : Sex & Samfund og Folketingets tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder
Arrangører : DISIE (Danish Institute for Sustainable Innovation & Entrepreneurship) and DareGender
Deltagere : Adrian Jjuuko (advokat og leder af den ugandiske menneskerettighedsorganisation HRAPF) og Frank Mugisha (leder af den ugandiske paraplyorganisation Sexual Minorities Uganda)
Sted : DISIE, Volume, Enghavevej 80C, 2450 København SV
Sted : Online webinar
En hjerteskærende og grotesk morsom monolog om at ville være far som homoseksuel mand. Dagdrømme møder autofiktion, frit inspireret af Mikkel Trier Rygårds egne oplevelser i Regnbueland. Sprog : Dansk.
Anden Information : Skriv til Lisbet Dinsen på ld@sexogsamfund.dk for at modtage invitation til webinaret.
15:00–16:30 DIVERSITET I BÆREDYGTIGE STARTUPS Hvad har diversitet af betydning for en bæredygtig fremtid og bæredygtige iværksættere? Hvorfor er det vigtigt med dette bæredygtige fokus på mangfoldighed i startups? Og ikke mindst hvorfor er diversitet særdeles vigtigt, når man vil skabe en professionel, positiv forandring? Deltag i paneldebatten, når DISIE sammen med DareGender byder op til en paneldebat med fokus på vigtigheden af diversitet i startups. Debatten vil tage udgangspunkt i paneldeltagernes indsigt og fokus på det bæredygtige i at indtænke diversitet og inklusion. Sammen med panelet vil vi forsøge at belyse og løse nogle af de barrierer der opstår i et samfund fuld af ubevidste og bevidste normer for køn og diversitet. Sprog : Dansk. Arrangører : DISIE (Danish Institute for Sustainable Innovation & Entrepreneurship) og DareGender Sted : DISIE, Volume, Enghavevej 80C, 2450 København SV
20:00–22:00 REGNBUEFAR AF MIKKEL TRIER RYGÅRD
Arrangører : Det Kongelige Teater Sted : Lille Scene, Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K
TORSDAG 20/8
TORSDAG 12:00–13:00 NORMKRITISK TÆNKNING PÅ ARBEJDSPLADSEN Vil du gerne skabe et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø, men ved du ikke, hvor du skal starte? Kom og hør antropolog Elin Ferm fra ligestillingskonsultationsvirksomheden NORM give en introduktion til normkritisk tænkning, og hvordan det kan bruges i en organisatorisk kontekst til at omdanne gode intentioner til reel forandring. Sprog : Engelsk. Deltagere : Elin Ferm (Antropolog, NORM) Sted : Telt 1 : David Kato
12:00–13:30 OUT, LOUD AND PROUD ? LGBTQIA + INKLUSION PÅ ARBEJDSPLADSEN Hvad betyder det at kunne være sig selv på arbejdspladsen ? Hvad kræver det at være en inkluderende leder, kollega, team, organisation ? Workshoppen leveres af Accenture og vil give bud på best practice inden for området, samt tage udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og udfordringer. Sprog : Engelsk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
12:00–22:00 DULLER, DIVAER, DARLINGS OG ANDRE EKSISTENTIELLE OVER- OG UNDERTONER Billedkunstnerne Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt har sammensat udstillingen. De enkelte værker er selvstændige værker, men forstås i udstillingen som dele af et samlet hele. Kunstudstillingen vil kunne ses i Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera og Telt 4: FannyAnn Eddy hele ugen. Sprog : Dansk.
Kunstnere : Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera / Telt 4 : FannyAnn Eddy
13:30–14:30 UDVIKLINGSPOLITISK SPOTLIGHT Hvad gør Danmark i sit udviklingspolitiske arbejde for LGBTI+ personer? Når vi sammenligner os med Norge, Sverige og Hollands udviklingspolitiske satsninger i eget civilsamfund, ser det ud, som om Danmark har valgt en anden strategi – nemlig at satse på at give midlerne til internationale mekanismer. Hvad er baggrunden for denne satsning, og hvor vil Danmark gerne hen på lang sigt i forhold til sit udviklingspolitiske engagement? Sprog : Engelsk. Deltagere : Rasmus Prehn, Susanne Branner Jespersen, Line Brøgger Kjeldgaard, Jacqueline Bryld Sted : Telt 1 : David Kato
14:00–15:00 LGBTI+ SUNDHED – FØLGER DEN MED ? Som modsvar til det etablerede sundhedssystem står Checkpoint og Huset for Køn, Krop og Seksualitet, som er sundhedstilbud med trygge rammer for LGBTI+ personer. Men dækker de målrettede sundhedstilbud LGBTI+ personers behov tilstrækkeligt? Eller er der andre områder, der er blevet overset? Kom og lyt når fagfolk kigger på de problemstillinger målgruppen står over for, og tag del i diskussionen når vi ser på behovet for nye indsatser, som kan sikre bedre levevilkår for LGBTI+ personer. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
Duller, Divaer, Darlings og andre eksistentielle over- og undertoner 17. – 21. august fra 12:00–22:00 Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera / Telt 4 : FannyAnn Eddy
A
TORSDAG 20/8
14:00–15:30 FERTILITETSBEHANDLING OG FAMILIEOPSTART At starte en familie som LGBTI+ person indebærer en række udfordringer, og det kan være svært at navigere i et system, der helst kun vil lege far, mor og børn. Normkritisk jordeperson Camilla Tved tager dig igennem centrale emner i processen: Lovgivningen, fertilitetsbehandling, sociale udfordringer, og hvordan det er at stifte familie, når man ikke kan spejle sig i andre og både er alt for synlig og alt for usynlig. Der lægges op til spørgsmål og dialog. Sprog : Dansk. Deltagere : Camilla Tved Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
14:30–16:00 LGBTI+ FLYGTNINGE PÅ FLUGT Hvordan kan Danmark tage ansvar for LGBTI+ flygtninge på flugt? LGBT Asylum modtager henvendelser om hjælp fra LGBTI+ personer rundt om i verden, der er flygtet fra deres oprindelsesland grundet seksuel orientering og/eller kønsidentitet, og nu befinder sig i et nærområde. De beretninger og råb om hjælp, som LGBT Asylum får, peger på én ting: Heller ikke i nærområderne er LGBTI+ flygtninge i sikkerhed. Vi sætter fokus på Danmarks medansvar. Hvad med kvoteflygtninge, og hvor skal vi gøre mere? Sprog : Engelsk. Deltagere : TBA Sted : Telt 3 : Claude Cahun
15:00–16:00 HVAD GØR POLITIKERNE FOR OS UNGE ? Unge LGBTI+ personer har dårligere trivsel, livskvalitet og oplever større ensomhed end unge ciskønnede heteroseksuelle. Så hvordan vil politikerne skabe bedre trivsel og mere tryghed for unge LGBTI+ personer i Danmark? Det spørgsmål vil vi prøve at få svar på. Vi vil se på, hvad regeringen gør på nuværende tidspunkt, og hvilke planer den har for nye indsatser. Vi vil spørge politikere, hvor de mener, der skal sættes ind for at skabe mere trivsel og tryghed for unge LGBTI+ personer i Danmark. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
15:30–16:30 NÅR KRISTENDOMMEN FEJLER I flere århundreder har kristendommen misfortolket menneskers køn og seksualitet, hvilket har haft alvorlige konsekvenser: Mennesker er blevet fængslet, tortureret og brændt på bålet. I dag bliver tusindvis af LGBTI+ personer udsat for diskrimination og forfulgt verdenen rundt. Kristne modstandere af LGBTI+ rettigheder citerer Biblen. Men skylden kan ikke skydes på Biblen. Det virkelige problem er fejloversættelse. Alle moderne engelske udgaver af Biblen bør revideres. Sprog : Engelsk. Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
16:00–17:30 TOP-TUNET & TRYG TOP-OP Overvejer du top-op (mastektomi), og vil du gerne vide lidt mere om hvad det indebærer, og hvordan folks oplevelser har været før, under og efter? Vi har samlet et lille panel af nonbinære og transmænd, der er blevet opereret forskellige steder i verden (Tyskland, Sverige og USA), og som gerne vil dele deres oplevelser og erfaringer. Du kan også få lov at stille spørgsmål, så du forhåbentlig føler dig mere tryg bagefter. Bemærk: Dette er en erfaringsudveksling, ikke et medicinsk panel. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
16:30–17:30 TALK : LGBTI+ MEDARBEJDERNETVÆRK Kan man bruge LGBTI+ medarbejdernetværk til andet end at spise god mad
og lufte sine utilfredsheder? To eksperter bliver interviewet om meritterne ved sådanne netværk, der ellers bliver kritiseret for at have en minimal indflydelse på forbedringen af minoriteters arbejdsforhold. Netværkene udvikler sig ofte til separate enheder, der bliver ekskluderet fra andre institutioner. Omvendt kan de styrke fremkomsten af diversitet, der ellers ville blive underkuet af mere dominante arbejdspladskulturer. Vi diskuterer for og imod, samt bedste praksis. Sprog : Engelsk. Deltagere : Interviewer : Jannick Friis Christensen (Ph.d.- stipendiat, Copenhagen Business School), Dr. Anna Einarsdottir (senior lektor, The York Management School, University of York), Ulla Dalsgaard (Nordic Learning Partner hos IBM, og grundlægger af Danish LGBT Business Network) Sted : Telt 1 : David Kato
16:30–18:00 DANSKE PRIDES Antallet af prides i Danmark stiger: Nørrebro, Odense, Fanø, Kolding, Aarhus, Viborg, Pride i Vest, Aalborg og København. Pride er en menneskerettighedsdemonstration for lige rettigheder og social accept. Er Danmark i mål, eller har vi stadig kampe, der skal kæmpes? Har vi solgt ud af værdierne bag pride og mistet fokus? Og hvad er fremtiden for danske prides? Oplev en debat med deltagere fra forskellige danske prides. Sprog : Dansk. Deltagere : Lars Henriksen (Copenhagen Pride), Martin Christensen (Aalborg Pride), Cecilie Rymer, (Kolding Pride), Christina Exner (Fanø Pride), Mona Linaa (Aarhus Pride), Edgar Anderson (Viborg Pride). Moderator : Michael Bager (Copenhagen Pride) Sted : Telt 3 : Claude Cahun
17:00–18:30 UNGDOMSPOLITISK DEBAT : FREM MOD 2021 Copenhagen Pride er næste sommer vært for WorldPride. Derfor har vi inviteret Folketingets ungdomspartier til debat om politiske tiltag på LGBTI+ området frem mod Copenhagen 2021. Der skal tales om, hvordan Danmark står i forhold til LGBTI+ rettigheder og hvordan LGBTI+ personers levevilkår i Danmark kan forbedres. Giver WorldPride i København mulighed for at skabe større politisk bevågenhed på LGBTI+ området? Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
18:00–19:00 METUPRIDE & DEN TYRKISKE LGBTI+ SITUATION I 2019 blev 19 LGBTI+ aktivister stillet for retten i Ankara, anklaget for „brud på forsamlingsforbud“, fordi de havde deltaget i LGBTI+ Pride March på Middle East Technical University. Politiet brød menneskemængden op med peberspray, tåregas og gummikugler. Melike Balkan fra METU LGBTI+ Solidarity og Öykü Sidem Aydın, Forperson i Ankara Bar Association’s gruppe for LGBTI+ rettigheder, fortæller om LGBTI+ situationen i Tyrkiet, om METU-sagen, og hvordan vi som et internationalt miljø kan give en hånd med. Sprog : Engelsk . Deltagere : Melike Balkan [de/dem] (METU LGBTI+ Solidarity), Öykü Sidem Aydın [de/dem] (Forperson, Ankara Bar Association’s gruppe for LGBTI+ rettigheder) Sted : Telt 1 : David Kato
18:00–19:30 POLYRELATIONER Hvad sker der, når vi slipper idéen om, at monogami er den eneste rigtige måde at elske på? Hvordan kan man lære at værdsætte forskellige slags kærlighed, dekonstruere jalousi og sætte spørgsmålstegn ved vores antagelser og forventninger til romantiske relationer? Er en kæreste altid den vigtigste relation i vores liv? Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
TORSDAG 20/8
ØVRIGE
ARRANGEMENTER 18:30–20:00 RELIGION OG QUEER TRIVSEL : KENYA Interaktionen imellem religion, LGBTI+ rettigheder og LGBTI+ personers mentale helbred spiller en stor rolle for queer personers livskvalitet. Bridges of Love Alliance i Kenya bygger bro imellem queer identiteter, religion og religiøse ledere. Vi vil diskutere, hvordan Alliancen integrerer disse to verdener trods tabuet. Vi vil uddybe, hvorfor denne atypiske alliance er vigtig i kampen for ligestilling, hvilke udfordringer der udspringer, og vise deltagerne, hvordan det fungerer i praksis. Sprog : Engelsk. Deltagere : Pastor Grace Wangechi Ngotho, Benjamin Wambua Kioko (alsidig gay aktivist), Sylvia Atieno Otieno (lesbisk kunstner)
17:00–20:30 PRIDE PÅ GLYPTOTEKET Tag på opdagelse i en verden af guddommelig vildskab, mangfoldige kærlighedshistorier og normbrydende familiekonstellationer, når Glyptoteket inviterer til årets Pride. På aftenen kan du blandt andet møde den polyamourøse Dionysos, aseksuelle Athene, forføreriske Pan, Afrodite med de to fædre og den tvekønnede sfinks. Der er ikke noget fast starttidspunkt, så du er velkommen til at dukke op i hele tidsrummet. Sprog : Dansk. Arrangører : Glyptoteket
Sted : Telt 3 : Claude Cahun
Sted : Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København
19:00–20:00 TRANSAKTIVISME PÅ TVÆRS AF GENERATIONER
20:00–22:00 REGNBUEFAR AF MIKKEL TRIER RYGÅRD
Som transpersoner bør vi have adgang til vores historik, til at kende den kamp, transpersoner havde før os og lære af historien og hinanden. Denne talk vil handle om transaktivisme, der strækker sig over mere end tre årtier. Hvordan er transkønnethed blevet defineret og udtrykt gennem tiden? Hvad er lighederne mellem de udfordringer, vi har haft? Hvordan har cis allyship formet sig? Og hvad kan vi lære af at dele vores erfaringer på tværs af generationer? Sprog : Engelsk.
Arrangører : Det Kongelige Teater
En hjerteskærende og grotesk morsom monolog om at ville være far som homoseksuel mand. Dagdrømme møder autofiktion, frit inspireret af Mikkel Trier Rygårds egne oplevelser i Regnbueland. Sprog : Dansk.
Sted : Lille Scene, Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K
Deltagere : Elizabeth Japsen, Fernanda Milán, Elias Magnild, Nico Miskow Friborg Sted:Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
19:30–20:30 MØD DET AROMANTISKE SPEKTRUM Flere har hørt om aseksualitet, men mødet med personer, der ikke genkender sig selv i romantisk tosomhed, romantiske komedier og den evige jagt på den eneste ene, kan stadig vække forundring og mistro. Foreningen for Aseksuelle i Danmark vil derfor kaste lys over begrebet ”aromantik” og forskellen på aseksualitet og aromantik. Mød et panel af aromantikere med forskellige seksuelle orienteringer, og hør om deres erfaringer, indstilling til romantik, dating samt samfundets fokus på den eneste ene. Sprog : Dansk. Deltagere : Foreningen for Aseksuelle i Danmark Sted : Telt 1 : David Kato
20:00–21:30 KTK SAMTALESALON Til denne samtalesalon sætter vi det at være kvinde, der er til kvinder, i fokus. Panelet lægger ud med at dele egne fortællinger, og publikum indbydes til selv at stille spørgsmål, dele erfaringer og få sat ord på de tanker, der kan røre sig, når man er KtK. Det kan fx være angående seksuel sundhed, tabu, skam, fordomme omkring sexlyst eller oplevelser med usynliggørelse. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
20:30–22:00 QUEER PORNO OG EROTIK MED MIX CPH Det kan være svært at navigere i internettets pornojungle; især for queer personer. Så vi har inviteret MIX COPENHAGEN til at fortælle om queer porno og erotik. Hvad gør denne genre af porno speciel? MIX COPENHAGEN præsenterer hvert år et sexpositivt og mangfoldigt queer kortfilmsprogram This Is How We Do It, som oplyser, underholder og ophidser. I forbindelse med Copenhagen Pride Week taler MIX COPENHAGEN om arbejdet med repræsentation, seksualitet og køn i queer porno. Sprog : Dansk. Deltagere : MIX COPENHAGEN Sted : Telt 3 : Claude Cahun
Pride på Glyptoteket 20. august fra 17:00–20:30 Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København
FREDAG 21/8
FREDAG 12:00–13:00 METRONORMATIVITET ? LGBT+ Danmark sætter fokus på det fantastiske LGBTI+ arbejde og aktivisme, som sker uden for hovedstaden og tager snakken om, hvordan vi skaber gode liv for LGBTI+ personer uden for de store byer. Sprog : Dansk. Deltagere : LGBT+ Danmark Sted : Telt 1 : David Kato
12:00–13:30 SKOLER MØDER UNGT LGBTI+ PANEL Copenhagen Pride Week 2020 byder på paneldiskussioner med unge LGBTI+ personer, målrettet 8.-9.-klasser og gymnasier. Eleverne møder panelet i undervisningstiden som live publikum eller via livestreaming. Paneldeltagerne starter med et oplæg efterfulgt af spørgsmål fra og debat med eleverne i teltet. Arrangementet er kun for tilmeldte skoler og gymnasier. Sprog : Dansk.
vi stadig mangler mangfoldighed i Danmark. Til sidst vil der vil være mulighed for at stille spørgsmål til panelet og få gode råd til livet som ung LGBTI+ person. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
14:30–16:00 DIVERSITET OG INKLUSION Diversitet er rodet, udfordrende og essentielt. Derudover er diversitet også en essentiel realitet. Diversitet uden inklusion vil med al sandsynlighed ende i rent kaos. Las os sammen udforske, hvordan inklusionens bevægelighed og fleksibilitet kan hjælpe os til at høste frugterne af diversitet. Sprog : Engelsk . Deltagere : Deepak Kashyap, (han/ham) (rådgivningsterapeut samt diversitets- og inklusionsekspert)
Deltagere : TBA
Sted : Telt 3 : Claude Cahun
Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
15:00–16:00 LGBTI+ TRYGHED VED LÆGEN
12:00–22:00 DULLER, DIVAER, DARLINGS OG ANDRE EKSISTENTIELLE OVER- OG UNDERTONER Solidaritet handler overordnet om retten til at være den, man er, uden at blive proppet ned i kasser, der dikterer begrænsninger og forudsigelighed. Det handler også om personlig frihed og udfordringen i at få den til at vokse i alle typer af relationer. Billedkunstnerne Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt har sammensat udstillingen. De enkelte værker er selvstændige værker, men forstås i udstillingen som dele af et samlet hele. Kunstudstillingen vil kunne ses i Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera og Telt 4: FannyAnn Eddy hele ugen. Sprog : Dansk. Deltagere : Anette Andersen og Bjørn Ignatius Øckenholt Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera / Telt 4 : FannyAnn Eddy
13:30–14:30 ALDER, ARBEJDSMARKED OG LGBTI+ En gruppe midaldrende og ældre LGBTI+ personer har oplevet udfordringer med at finde job på arbejdsmarkedet eller har oplevet diskriminerende situationer i deres job, som har ført til afskedigelse eller opsigelse. De deler et udvalg af deres personlige erfaringer og tanker i forbindelse med disse oplevelser og indbyder jer samtidigt til at stille spørgsmål, kommentere og bidrage med egne erfaringer. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
14:00–15:00 DISKRIMINATION I LGBTI+ MILJØET Diskrimination i LGBTI+ miljøet er et vedvarende problem. Hvordan afspejler samfundets diskrimination og fobier sig i LGBTI+ miljøet, og hvordan spiller etnicitet og status ind? Hør LGBTI+ personer i både minoritets- og majoritetspositioner dele deres oplevelser og erfaringer med diskrimination og fobier. Hvilke udfordringer oplever de i nattelivet og i romantiske relationer? Og hvordan kommer magtrelationer til udtryk med fokus på etnicitet og asyl-, flygtninge- og statsborgerskabsstatus? Sprog : Engelsk . Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
14:00–15:30 UNG I 2020 Er du interesseret i livet som ung LGBTI+ person anno 2020, så kom og hør forskellige unge fortælle om deres ungdomsliv. Du vil få indsigt i livet som ung, og hvordan det er at bryde med normerne for kønsidentitet, kønsudtryk og/eller seksualitet i 2020. De vil i fællesskab komme med deres bud på, hvor
Som LGBTI+ person kan det være en udfordring at gå til lægen. Man kan opleve, at lægen ikke ved nok om LGBTI+ sundhed eller at lægen enten overser eller hyperfokuserer på ens LGBTI+ identitet. Det betyder, at mange LGBTI+ personer gør mindre brug af sundhedssystemet end den øvrige befolkning – og det skaber på sigt ulighed i sundhed. Derfor spørger vi: Hvad kan læger gøre for at skabe en mere inkluderende praksis? Og hvordan kan man som LGBTI+ person føle sig bedre klædt på til at gå til lægen? Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 1 : David Kato
15:30–16:30 FEMME, FABOLOUS, AND MALE VOL. 2 Vi fortsætter med at udforske femininiteter hos mænd gennem samtaler mellem fimsede, femme, feminine og excentriske mænd. At være feminin som mand har udprægede negative konnotationer, hvorfor vi her vil udforske og fejre femme fyre; hvornår føler man sig bedst tilpas, hvor køber man stilletter i alle størrelser, og hvor meget glimmer er for lidt glimmer? Vi fortsætter og udvider diskussionen fra Winter Pride 2020. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
16:00–17:30 SANDHEDEN OM SURROGACY Der er stadig mange misforståelser om surrogacy (rugemoderskab). Er det menneskehandel? Kvindeundertrykkelse? Designerbørn? Hvordan har surrogaten det? Hvordan har børnene det? Er det ulovligt? Hvor finder man information? Her får du svar på alt. Hvad enten du er for eller imod, opfordrer vi til, at du kommer og får stillet dine spørgsmål. I panelet er en tidligere rugemor, et teenagebarn med to fædre og forpersonen for DARE. Sprog : Dansk. Deltagere : Mikkel Raahede og Louise Traberg Smidt Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
16:30–17:30 EN SNAK MED LIGESTILLINGSMINISTEREN Vi tager en snak med Ligestillingsministeren om, hvad den socialdemokratiske regerings visioner på LGBTI+ området er. Hvad sker der, når den tidligere regerings handlingsplan udløber i 2021, og hvad kan vi forvente af nye tiltag fra Ligestillingsministeren? Sprog : Dansk. Deltagere : Mogens Jensen Sted : Telt 1 : David Kato
SHOES THAT FIT YOUR PERSONALITY — NOT JUST YOUR FEET
Ava Mermaid Size 45
Ava Mermaid Size 38
FREDAG 21/8
16:30–18:00 SEX I FOLKEKIRKEN ? Klinisk sexolog Tonny Bønløkke Hertz sætter to folkekirkepræster stævne og taler med dem om skyld, skam og sex. Sprog : Dansk. Deltagere : Tonny Bønløkke Hertz m.fl. Sted : Telt 3 : Claude Cahun
17:00–18:30 STATUS PÅ COPENHAGEN 2021 Om et år er Copenhagen Pride og Pan Idræt værter for WorldPride og EuroGames i København – og vi er helt sikkert ikke de eneste, der er spændte på at opleve Copenhagen 2021! Som optakt til næste års kæmpearrangement, har vi inviteret fagcheferne for menneskerettigheder, kultur og sport til at fortælle om deres respektive områder. Sprog : Dansk og engelsk. Deltagere : Ayhan Can (Director of Sports, Copenhagen 2021), Aron LeFevre (Director of Human Rights, Copenhagen 2021), Sasha Carlson (Coordinator of Culture, Copenhagen 2021)
både politisk modvilje og samfundets fordømmelse. Kom og hør polske forskere og aktivister fra blandt andet Warszawa og Lublin fortælle om deres oplevelser og den fortsatte kamp for lige rettigheder. Sprog : Engelsk. Deltagere : Katarzyna Malinowska, Alicja Sienkiewicz, Nina Matusik, Dawid Wojtyczka og Julia Maciocha Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
19:30–20:30 USYNLIGGØRELSE AF QUEERS MED HANDICAP LGBTI+ miljøet promoverer sig på at være åbent og tilgængeligt for alle, men faktum er, at når det kommer til LGBTI+ personer med handicap, bliver vi overset. I eventbeskrivelser står der meget sjældent informationer om tilgængelighed til venues, og hvis der gør, er det mennesker med crip erfaringer, der har gjort opmærksom på, at de mangler. Men der tages ikke aktivt stilling til, hvordan man undgår at reproducere ableistiske strukturer, der gør det utrygt for queers med handicaps at være i. Sprog : Engelsk. Deltagere : TBA
Sted : Telt 2 : Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
Sted : Telt 1 : David Kato
18:00–19:00 TYK OG QUEER – SOLIDARITET MOD TYKFOBI ?
20:00–21:30 DRAG FOR BEGYNDERE
Vi vil snakke om et af de blinde punkter i regnbuesolidariteten, nemlig tykhed. Bodyshaming lever i bedste velgående i det danske LGBTI+ miljø, og et liv som dobbeltminoritet byder på flere udfordringer. Kampen mod tykfobi minder på mange måder om kampen mod fx homofobi og transfobi, så hvordan skaber vi en fælles solidaritet? Hvilke strukturelle udfordringer mødes man af som tyk LGBTI+ person? Hvordan kan vi støtte hinanden og skabe tryghed og inklusion for tykke personer? Sprog : Dansk.
Vi gentager succesen Drag for begyndere! Er du vild med drag, så kom og skab din egen drag persona. Kunne du tænke dig at prøve at blive transformeret eller transformere dig selv? Denne gang har du mulighed for at sminke dig selv, imens nogle af Københavns mest populære drags tegner og fortæller. Du skal selv medbringe make-up og spejl. Chantal al Arab styrer slagets gang. Sprog : Engelsk. Deltagere : Chantal al Arab
Deltagere : TBA
Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
Sted : Telt 1 : David Kato
20:30–22:00 ARTEM SIGNATURAFTEN X PRIDE
18:00–19:30 SAFESPACE PILOTPROJEKT I oplægget vil Camilla Tved, Amalie Otkjær og Charlie Hedman fra Huset for Køn, Krop & Seksualitet udfolde, hvad Saferspace-samtalepakken for transpersoner og nonbinære indeholder, og hvorfor det er vigtigt, at der eksisterer et samtaletilbud uafhængigt af Center for Kønsidentitet. Der vil komme eksempler på, hvordan man kan bruge samtalepakken, og hvad de forskellige pakkedele indeholder. Oplægsholderne vil desuden fortælle lidt om de foreløbige erfaringer med projektet. Sprog : Dansk. Deltagere : Camilla Tved (jordemoder & sexolog), Amalie Otkjær (psykolog) og Charlie Hedman (psykolog) – Alle sammen fra Huset for Køn, Krop & Seksualitet Sted : Telt 4 : FannyAnn Eddy
19:00–20:00 BRYAN RICE : LIVE & INTIM Intimkoncert med den Rainbow Award-vindende sanger/sangskriver Bryan Rice. Bryan fortæller historier fra sit liv som international popstjerne, livets og karrierens op- og nedture, og om at være offentlig LGBTI+ person og regnbuefamiliefar. Du vil kunne høre hans største hits som evergreenen No Promises, Grand Prix 2’eren Breathing, Homeless Heart, Can’t Say I’m Sorry samt de af hans sange, som giver mest stof til eftertanke. Du får mulighed for at stille spørgsmål og synge med. Sprog : Dansk. Deltagere : Bryan Rice Sted : Telt 3 : Claude Cahun
19:00–20:00 ANTI LGBTI+ BEVÆGELSEN I POLEN I 2019 kunne det rapporteres, at flere steder i Polen havde indført såkaldte „LGBTI+ frie zoner“ med opbakning fra højreekstremistiske grupper. Det har haft voldsomme konsekvenser for landets LGBTI+ personer, der står overfor
Aftenen giver talerum og -tid til unge queers, og man kan derfor opleve tre kunstneriske indslag med artister fra LGBTI+ miljøet. ARTEM skaber tværkunstneriske oplevelser og er en platform for uetablerede kunstnere til at dele deres værker. Sprog : Dansk. Deltagere : TBA Sted : Telt 3 : Claude Cahun
ØVRIGE
ARRANGEMENTER 20:00–22:00 REGNBUEFAR AF MIKKEL TRIER RYGÅRD En hjerteskærende og grotesk morsom monolog om at ville være far som homoseksuel mand. Dagdrømme møder autofiktion, frit inspireret af Mikkel Trier Rygårds egne oplevelser i Regnbueland. Sprog : Dansk. Arrangører : Det Kongelige Teater Sted : Lille Scene, Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K
LØRDAG 22/8
DIGITAL
PRIDE PARADE 18:30-19:30 DIGITAL COPENHAGEN PRIDE PARADE 2020 Ingen forsamling ? Intet problem ! Selvom vi ikke kommer til at kunne gennemføre den ikoniske parade på gaden, som vi alle kender og elsker den, er vi stolte af at have fundet en digital løsning, som både er festlig, lærerig og inspirerende – og som samtidig kan sætte fokus på nogle af de vigtige elementer, der har affødt behovet for en pride-march. Sprog : Dansk / Engelsk. Deltagere : Aktivister, privatpersoner, organisationer, virksomheder og mange, mange flere. Sted : Se paraden på www.copenhagenpride.dk
DIGITALT
PRIDE SHOW 19:45-21:45 COPENHAGEN PRIDE SHOW 2020 Også i år skruer vi op for festen lørdag aften – denne gang på en hel unik måde, som vi næsten tør garantere holder dine øjne låst fast til skærmen og får dig til at sidde måbende tilbage. Vores Pride Show har som alt andet fået en digital overhaling : Vi ser frem til at byde jer velkommen til Danmarks allerførste XR-oplevelse. „XR“ står for „eXtended Reality“ (Udvidet Virkelighed) og kombinerer show, mennesker og maskine i en indlevende helhedsoplevelse. Sprog : Dansk / Engelsk. Værter : Mai Simón Lifschitz, Veninderne (Chantal Al Arab, Jumbo Jette, Nicholas Nybro, Athena Lady), Megan Moore Sted : Se Copenhagen Pride Show på www.copenhagenpride.dk
PA
R E N RADE
0 2 0 2 I L A T I DIG
ØVRIGE
ARRANGEMENTER 20:00–22:00 REGNBUEFAR AF MIKKEL TRIER RYGÅRD En hjerteskærende og grotesk morsom monolog om at ville være far som homoseksuel mand. Dagdrømme møder autofiktion, frit inspireret af Mikkel Trier Rygårds egne oplevelser i Regnbueland. Sprog : Dansk. Arrangører : Det Kongelige Teater Sted : Lille Scene, Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K
BESØG
PRIDE STORE
PÅ PRIDE SQUARE
A
ELLER BESØG VORES WEBSHOP Køb CPH Pride x Mads Nørgaard Pride Wear, flag, opladere, pins og armbånd i Copenhagen Prides butik på Københavns Rådhusplads fra 17.-21. august 2020 eller besøg vores webshop på miinto.dk. Hele eller dele af overskuddet fra salget går til foreningen Copenhagen Pride.
Mere info på copenhagenpride.dk. A
SAMMEN KAN VI GØRE HVERDAGEN TIL DEN STØRSTE PRIDE I SOLIDARITET MED HINANDEN. SÅDAN ER DE FLESTE PRIDES RUNDT OMKRING I VERDEN FORMENTLIG OPSTÅET. MEN TÆNK, HVIS PRIDES BLEV OVERFLØDIGE, OG HVERDAGEN BARE RUMMEDE OS ALLE? Af Martin Fyn Aamand, medstifter af Aarhus Pride
D
en universelle og daglige kamp for LGBTI+-personers lige rettigheder og muligheder har fået de regnbuefarvede parader til at blomstre op mange forskellige steder på kloden. Også nogle af de steder, hvor jorden slet ikke har været gødet til det. Traditionen trækker tråde helt tilbage til 1969, hvor gæve guddomme tog kampen op imod den diskriminerende behandling, de fik af New York Citys politi. Året efter på samme dato, den 28. juni 1970, blev den første Christopher Street Liberation Day arrangeret.
56
HeartCore Magazine – 01
I Tyskland og Schweiz hedder mange Prides stadig CSD (kort for Christopher Street Day), opkaldt efter “ur-paraden”.
Intet nyt under regnbuen Farverige optog med plads til både fejring og demonstration er altså ingen nyhed. Hvad der derimod er nyt, er, at driftige LGBTI+-personer i endnu flere byer er begyndt at tænke: So ein Ding müssen wir auch haben. Jeg var i 2010 selv med til at tage initiativ til Aarhus Pride, som blev til virkelighed året efter. Siden har flere andre steder i Danmark også haft æren af at lægge gader og stræder til en Pride-parade, herunder Aalborg, Fanø og Gesten (Sidstnævnte havde jeg selv fornøjelsen af at deltage i). Ens for mange af begivenhederne – hvad enten de er blevet til permanente af slagsen eller engangsforeteelser (indtil videre) – er formentlig, at formålet har været nogenlunde det samme: At synliggøre LGBTI+-personer og dermed forbedre vores levevilkår i alle dele af samfundet. Og så selvfølgelig at holde en fest, som kun vi formår. Og, nok lige så vigtigt, så er de forskellige Prides opstået i solidaritet med den første af de danske parader, Copenhagen Pride. Derfor synes jeg også, at det er særdeles passende, at årets tema netop er solidaritet. For uanset hvad man måtte synes om Copenhagen Pride (disclaimer: jeg er fan), gennemføres arrangementet i solidaritet med alle LGBTI+-personer.
I medgang og modgang Men når man arrangerer en Pride, om det så er herovre i det “mørke” Jylland eller i den “lysende” hovedstad, skal man ikke bare forvente opbakning alle vegne fra. Det fik jeg selv at mærke på den hårde måde en sen aften på en fetichbar i Aarhus: Jeg kan stadig huske forargelsen vælte op i
mig. De to ellers fornuftige ægtemænd i baren havde lige fortalt om det idylliske forstadsliv og deres vidunderlige villakvarter, og så nåede de til, at de simpelthen ikke forstod, hvorfor der var brug for en Pride i Aarhus. “Jeg forstår bare ikke, hvorfor nogle mennesker har brug for at gøre så meget opmærksom på sig selv. Vi har det fint i vores kvarter,” lød det blandt andet fra den værre halvdel. Logikken, måtte jeg åbenbart forstå, var, at hvis de ikke oplevede nogen problemer i deres liv, så var det ikke nødvendigt med Aarhus Pride. Og da slet ikke, at de tog Volvo’en ind til midtbyen og selv gik med i en stereotyp glimmerparade op og ned ad Vestergade. Det var da helt sikkert kun med til at bekræfte de “almindelige” mennesker i, at ”bøsser kun elsker glitter og har løse håndled”.
Gør hverdagen til en Pride Selvom jeg faktisk selv elsker glitter og sikkert også har løse håndled (det er vel mere praktisk end stive håndled), forsøgte jeg mig med lidt optimistisk modspil: “Men hvis I nu selv gik med i paraden, så kunne I jo netop være med til at vise den mangfoldighed, som vores miljø har.” Den købte de overhovedet ikke, så jeg købte en øl mere og lod diskussionen ligge. Idealisten i mig var bekræftet i, at Aarhus Pride i dén grad havde sin berettigelse. D’herrer overbeviste mig ironisk nok om det modsatte af, hvad der havde været deres hensigt. Pointen er, at bare fordi du selv har det skidefedt, kan der godt være andre, der har det ret træls. Dem skal vi alle stå sammen om at hjælpe. Det gør vi både ved at deltage i Prides, når vi har mulighed for det, og ved at dele stoltheden i hverdagen. Tænk, hvis Prides blev overflødige, og hverdagen bare rummede os alle? Det kan vi gøre til virkelighed. Hvis vi står sammen og udviser solidaritet.
HeartCore Magazine – 01
57
“Så, når jeg blev spurgt ‘hvad er din politiske holdning,’ så svarede jeg, at der dybest set var tale om et heksemonarki. Jeg var en heks, der hungrede efter magt og rigdom og ville stille mig som kandidat i lokalregeringen, og jeg følte ingen skam over den her sult. Jeg tænkte, ’jeg kører kampagnen som performancekunst og giver alt, hvad jeg har, som en radikal, trans-marxistisk person, der er heks.”
NEVERTHELESS, SHE PERSISTED Af Lærke Vinther Christiansen
58
HeartCore Magazine – 01
Performance at Kampnagel in Hamburg, Germany. Photo by Pia Pritzel
F
or nyligt skrev næsten 100 polske kommuner under på et tiltag, der havde til hensigt at implementere forbehold imod såkaldt ”LGBT-propaganda”. Det betyder, at lokalregeringerne hverken vil støtte op om tolerance af eller finansiering af NGO’er, der promoverer og støtter op om ligestilling. Dette tiltag er opbakket af Polens Law and Justice-parti (red. Prawo i Sprawiedliwość; PiS), der forbereder sig til det kommende valg ved at køre en kampagne, der er tydeligt afhængig af at marginalisere Polens LGBTI+-befolkning. Valentine Tanz/Vala Tomasz Foltyn er en polsk kunstner, og politisk aktivist, med en Kandidatgrad i Kulturantropologi, som har ledt et nomadisk liv som studerende ved forskellige kunstskoler rundt om i verden. Da hun vendte hjem til Krakow, stiftede hun Lamella – huset for queer kunst og Krakow Art House i en 110-årig villa. Hun bestyrede queer-hu-
set, der var dedikeret til kunst, aktivisme og fællesskab, men efter nogle få år blev hun på ulovlig vis sat på gaden af en investor. Vala mistede sit hus, hvilket opildnede hende til at gå efter Borgmesterposten i Krakow som en non-binær, trans-femme heks, der talte åbent og modigt om problematikker som fx gentrificering, LGBTI+-sikkerhed, og systematisk undertrykkelse af queer personer i Polen.
Hvad var dine politiske handlinger i Polen, og hvad var de baseret på? Mine handlinger er meget personlige og politiske på én og samme tid. Min kunst er sammenflettet med mit privatliv, og på nogle måder er dét i sig selv en radikal beslutning. Mit liv i Polen var ekstremt politisk præget, men samtidigt var det meget queer. Mine erfaringer med at bo i Polen har altid været en kamp fordi jeg er en non-binær trans-femme person, der bærer denne identitet for at kunne
HeartCore Magazine – 01
59
Halprin [koreograf og aktivist] og levede et meget queer liv. Da jeg så vendte tilbage til Polen, var det at gå ud som en queer krop og date fyre ganske forfærdeligt. Der var ikke noget space til os. At have eyeliner på føltes som en konstant kamp; det blev min kamp og senere en strategi i selvbemyndigelse. For to år siden havde jeg en konflikt med en ejendomsinvestor, og blev på ulovlig vis smidt ud af mit hus. Samtidig var en af mine bedste venner, og producer på mine shows, Aneta Żukowska ved at dø af kræft. Da jeg mistede min ven og huset på samme tid tænkte jeg: Jeg har ikke mere at miste. Så derfor besluttede jeg mig for at gå ind i politiske debatter med alt, hvad jeg havde, og lod min stemme give genklang. Dette fandt sted samtidig med kommunalvalget, hvor den næste Borgmester af Krakow skulle vælges, så jeg besluttede, at jeg ville gå ind i valgkampen som transkvinde og heks. Jeg talte åbent om korruption, byens gentrificeringsprocesser, og vold mod LGBTI+-personer. Jeg kørte hele kampagnen alene. Det var vildt og intenst, men jeg er så stolt af, at jeg gjorde det.
Blev din kunst påvirket af dine politiske handlinger, og hvordan var de forbundet? Last performance at Lamella.Krakow, Poland. Photo by Stan Barański
markere dens plads i samfundet. Bestyrelsen af queer-huset var meget politisk, især i et land, der er meget fascistisk og ekstremt radikal i dets terroriseringen af queer kroppe. Jeg har altid været meget involveret i urban aktivisme, økologi, og queer og LGBTI+ bevægelser. Ikke desto mindre var min identitet dengang, og de mennesker jeg bestyrede huset med, alt for radikal, selv for den homoseksuelle bevægelse i Krakow. Jeg boede lidt tid i San Fransisco, hvor jeg studerede sammen med Anna
60
HeartCore Magazine – 01
Min kunst har altid været politisk, men min magi fungerer som en anden modstandsstrategi. Når jeg tænker på kunstscenen her i Danmark, bliver jeg ikke begejstret – den inspirerer mig ikke. Vi lever i en tid, hvor kunst ikke længere burde være underholdende; snarere det modsatte. Jeg synes virkelig, at kunst skal være forstyrrende og udfordrende. Kunsten bør afkolonisere sine egne magtstrukturer. I Polen oplevede jeg, at mine shows og mine optrædener var for radikale for homomiljøet. Men hvordan kan det være? Er det fordi, at homoseksuel kultur føler et behov
for at blive underholdt? Det er bl.a. derfor, at jeg synes, kunstscenen burde være lidt mere kritisk. Det burde udtrykke personlige sandheder, og disse personlige sandheder kan være svære at håndtere. Når du sætter dig ned for at tilbringe en dejlig fredag aften med dine ven-
"Jeg besluttede, at jeg ville gå ind i valgkampen som transkvinde og heks." ner, så har du måske ikke lyst til at høre fortællinger om transpersoners traumer, men det er din forpligtelse som privilegeret publikum. Det er altafgørende, at vi giver smerte en stemme. Jeg betragter min kunst som performativ heksekunst. Men hvorfor heksekunst? Det er faktisk meget simpelt. Når vi mister alt, hvad vi har kært, når vi lider afmagt og håbløshed, når vi ikke længere har retfærdighed i vores
egne samfund, og alt omkring os er korrupt, når vi bliver truet på livet – hvad er der så tilbage? Magi. Spiritualitet. Tro. Jeg voksede op med en meget religiøs bedstemor, der bad mange bønner til Jomfru Maria, og det har jeg båret med videre i min kunst. Min kunst er ekstremt personlig, min kunst udspringer fra min families historie. Mit navn, Vala, er min bedstemors navn.
Hvilke begivenheder ledte op til, at du forlod Polen? Jeg forlod landet på grund af forfølgelse, vold, og fordi Kultur- og Udenrigsministeriet censurerede min kunst. Da jeg kørte min politiske kampagne, modtog jeg adskillige dødstrusler. Som konsekvens heraf kunne jeg ikke længere arbejde, og mit mentale helbred led herunder. Jeg vidste, at der kun var én måde at overleve på, og det var ved at forlade landet. Jeg blev hjemløs. Jeg havde intet arbejde, og jeg kunne ikke få nogle former for psykologisk hjælp. Min familie udviste ingen forståelse, så jeg
Lamella collective. Krakow, Poland. Photo by Rafael Medina
HeartCore Magazine – 01
61
vidste, at jeg var nødt til at rykke videre. Efter noget tids overvejelse, rejste jeg til Danmark. Jeg havde et par gode venner her, som jeg vidste ville støtte mig og hjælpe mig med at finde mit eget helbredende space. I dag tilbyder jeg hjælp til folk fra Polen, der ligeledes har et ønske om at forlade landet. Situationen i Polen er ude af kontrol. LGBTI+-miljøet bliver forfulgt.
"Ofte tænker folk i det danske samfund, at andres kamp modtager støtte fra Danmark, fordi det er et velhavende land, men det betyder ikke, at den danske befolkning har lyst til at involvere sig og opofre deres egne privilegier." Der er personer, der har begået selvmord i denne her måned. Der er personer, der er blevet angrebet i deres egne nabolag. Jeg savner mine venner, og jeg savner det miljø jeg har ladt tilbage. Men der er ikke noget bedre, for personer som mig, end at forlade det, og få endnu en chance for at leve.
Da du først ankom til Danmark, hvordan (gen)etablerede du dig selv i det danske samfund? Det har været en proces. Danmark har meget stramme regler når det gælder nyankomne. Først, så skal du have en jobkontrakt for at kunne få en bankkonto, og dernæst kan du ansøge om opholdstilladelse – selv hvis du
62
HeartCore Magazine – 01
migrerer fra et land i EU. Det var virkelig svært for mig at forstå, især fordi jeg var så udmattet ovenpå det liv, jeg havde levet i Polen. Men takket være mine mange venner her, så gik det rimelig nemt. Nu, halvandet år senere, er jeg her. Jeg har det godt, jeg er tilknyttet Malmö Art Academy. For nylig blev jeg fyret fra mit deltidsjob som kok på grund af COVID-19. Ikke desto mindre har arbejdsløsheden givet mig tid til at fokusere endnu mere på min heling, selv-pleje og kærlighed til mig selv.
Hvad har dine erfaringer været med at medbringe Lamella og din kunst til Danmark? Da jeg flyttede til København, var der flere af folk fra miljøet, der flyttede til andre lande. Så kernen af Lamella har på en måde videreekspederet sig selv, og jeg tænkte ”Okay, der her kan være en igangværende proces, det kan blive denne her rhizomatiske struktur, der finder nye steder og kaprer dem”. Tilbage i december fik jeg bevilget en pengesum af Nørrebro Lokaludvalg. Jeg har siden da kørt to aftenbegivenheder med Lamella for kunstnere, og de var store succeser. Jeg har dog fået en del afslag fra kunstinstitutioner i København. Jeg bliver udmattet af at forsvare Lamellas eksistensgrundlag, og hvorfor det er vigtigt at støtte op om. Mange af kunstinstitutionerne siger at ”det ikke er egnet til offentligheden. Din kunst er queer og hører til i en queer kontekst”. Jeg har kontaktet så mange teatre i København, og ingen af dem var interesserede i at præsentere mit arbejde på scenen. Og alligevel, når jeg optræder, er der altid fuldt hus. Da jeg optrådte for Metropolis (red. Københavns Internationale Teater) nåede mit livestream næsten op på 2.000 seere. Så hvilken offentlighed taler vi om? Der er folk der følger mig, der er folk der gerne vil høre de her historier. Jeg tror det har noget at gøre med
Garden party at Lamella the House of Queer Arts in KraKow, Poland. Photo by Bartolomeo Koczenasz
dansk kultur; der er forståelse for folk med en anden baggrund, og alligevel har det danske samfund ikke lyst til at træde ud af sin egen komfortzone. Ofte tænker folk i det danske samfund, at andres kamp modtager støtte fra Danmark, fordi det er et velhavende land, men det betyder ikke, at den danske befolkning har lyst til at involvere sig og opofre deres egne privilegier. Så dette er et interessant tilfælde. I denne tid, hvor både Corona og Black Lives Matter har fyldt i vores bevidsthed, beder jeg især kunstinstitutionerne at åbne deres døre for virkelig at skabe et hjem til os og give os synlighed, så vi kan dele vores sandhed. Jeg vil gerne skrive om den queer arv fra det hus i Krakow. Med historien om Lamella ønsker jeg at vise eksklusionens skjulte politikker. Oven i det har jeg travlt med min performancekunst og den historie, jeg som transperson bærer på. Historien om en transkønnet heks, der bærer traumet fra gentrificering og strukturel vold.
Vil du gerne vide mere om LGBTI+-situationen i Polen? Deltag i vores debat om anti-LGBTI+-bevægelsen i Polen under Copenhagen Pride Week. Hvornår? Fredag d 20. august, 19.00 – 20.00 Hvor? Telt 2: Marsha P. Johnson & Sylvia Rivera
HeartCore Magazine – 01
63
Christian Vincent Jung Head of Communications, Copenhagen Pride
Stine Nyboe-Bek Communications, Lola Ramona
64
HeartCore Magazine – 01
SHOES THAT FIT YOUR PERSON
NALITY — NOT JUST YOUR FEET
Viola Pride Lola Ramona × Copenhagen Pride
HeartCore Magazine – 01
65
RIGDOM I DIVERSITET::
SPONSORSTØTTE OG SUPPORT AF COPENHAGEN PRIDE
V
irksomheder og erhvervslivet er til stede til hvert års Copenhagen Pride: Store bannere, t-shirts med påtrykte logoer og visuel identitet er skruet op til sin maksimale kapacitet og springer i øjnene til den årlige fejring af seksuel og kønslig diversitet og mangfoldighed. Synligheden omkring brands er optisk til at føle på – men der er mere til arbejdet, end at vise ansigt udadtil. TDC, Coca Cola og 7/11 har taget deres standpunkt i forhold til spørgsmålet omkring at bidrage til støtten af LGBTI+ miljøet. Som sponsorer af Copenhagen Pride underbygges støtten også udenfor sommersæsonen som konstante milepæle igennem spørgsmålet omkring, hvordan solidaritet fungerer bedst som stærk ledestjerne i årshjulet. Copenhagen Pride-sponsorerne TDC, Coca Cola og 7/11 har alle målsætninger at have solidariteten for øje - både i mødet med kunderne, men også på kontoret.
66
HeartCore Magazine – 01
Inklusion og ansvar En fælles mærkesag, som understreges fra alle tre virksomheders side, er muligheden for inklusion af en alsidig medarbejderstab. Alle tre virksomheder har sat ord på, hvordan man som genkendelig virksomhed i bybilledet og som verdensfunderet aktør kan være med til at sætte en dagsorden med sin universelle megafonstemme: 7/11: “Mangfoldighed og inklusion er naturlige nøgleord hos 7-Eleven, og der skal være plads til alle hos os – uanset køn, alder, seksuel orientering, religion og etnicitet og det er noget der afspejler sig blandt medarbejdere i både butikker og administration.” TDC: “Hos TDC tror vi på, at der kommer mere frugtbare diskussioner og bedre løsninger ud af de teams, hvor man respekterer
hinanden, og hvor man forstår at bruge hinandens forskelligheder konstruktivt. Støtten til Copenhagen Priden er et vigtigt signal at sende, men det er også et ansvar, som man påtager sig som virksomhed.” Coca Cola: “Der, hvor vi som organisation har fundet, at vi kan gøre den største forskel, er faktisk i forhold til andre virksomheder – at fortælle om, hvad vi gør som global organisation og dele ud af vores erfaring.” Engagement, ekstern kommunikation og rigdom i diversitet er alle ledestjerner i arbejdet med den brede spændvidde, som gør sig gældende for dialog med kunder og medarbejdere.
Sponsorsynlighed, støtte og solidaritet I lige så høj grad er det vigtigt at kunne sætte flueben ud for selve synligheden og opbyggelsen af et videre fundament i forhold til spørgsmålet omkring man understøtter mangfoldigheden blandt medarbejdere, repræsentationen af kunder, samt trivsel i samfundet i det hele taget: TDC: “Vi skruer de på en række håndtag for at sikre trivslen og styrke diversiteten blandt alle medarbejdere. Det er en måde at skabe en stærk forretning på ved at understøtte en inkluderende adfærd ved at tænke diversitet ind i alle aspekter.”
Coca Cola: “Solidaritet er også at vi tager aktiv del i det samfund, vi opererer i, og at vi står ved vores værdier som virksomhed, så vi kan skubbe på udviklingen, hvor og når vi kan. Målet er, at inklusion og diversitet ikke kun skal fejres en enkelt uge i august, men skal være noget, vi udlever hele året.” 7/11: “Med 172 butikker i Danmark har vi en stor synlighed i gadebilledet, vi kan bidrage med under Copenhagen Pride Week til at skabe opmærksomhed og få det gode budskab ud på tværs af landet. Grundlaget for, at støtte op om Pride, består i at vide, at der, på trods af konstant fremgang på området, stadig er personer, som ikke oplever solidaritet i hverdagen, når de går på gaden eller andre steder. At give sin mening til kende er også at tage stilling til om man ser mangfoldighed som en styrke, og at der stadig er problemer i forhold til at leve præcis, som den man ønsker selv at være.” At have fremtidsrettede udsigter i forhold til diversitet, samfundsansvar, engagement og dialog, og retten til at være præcis hvem man er, er igen i år en del af sponsorernes forsatte opdaterede punkter. Fokus på og støtte af LGBTI+ miljøet til hver Pride-fejring er fortsat på agendaen – men også en indsats, som finder sted udenfor fest og parade, med daglig stillingtagen i forhold til LGBTI+ miljøets eksistens på arbejdsmarkedet.
HeartCore Magazine – 01
67
LAD OS HAVE EN QUEERVERSATION EN INTRODUKTION OG INVITATION Af Andre Sanchez-Montoya
68
HeartCore Magazine – 01
I
løbet af min første uge i København spurgte jeg en af mine kollegaer, hvordan homobarerne var her i byen, hvortil han svarede, at ”alle barer her er på en måde homobarer.” Jeg husker, at jeg lagde mit hoved på skrå og tænkte ”nå, kan det nu også være rigtigt?” Jeg blev så interesseret i at dykke ned i hans udmelding og den underlæggende betydning jeg følte, den bragte med sig. Den måde han sagde det på var så henkastet og med legende lethed – hentydede han, at der var så gennemgående en accept her i København, at jeg sagtens kunne gå ind på en hvilken som helst beværtning og føle mig tilpas og accepteret? Eller måske, som en umiddelbart etnisk tvetydig, ciskønnet mand kunne, men ville
det samme gør sig gældende, hvis min hud var endnu mørkere, jeg var transkønnet, eller fremstod med et mere feminint kønsudtryk? Eller var mit syn på amerikansk identitetspolitik i konflikt med mit perspektiv på, hvordan man navigerer queermiljøet i denne her virkelighed? I de kommende måneder, i takt med, at jeg udforskede queermiljøet mere og mere selv, oplevede jeg en overvejende tilfredshedsfølelse i atmosfæren. Den rolighed og afslappethed den danske velfærdsstat rækker ud til dets borgere virker til at sive ind i de sociale og demografiske forskelle, der er tydelige på overfladen. Jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om dette samfunds egalitære natur var medvirkende til, at det blot var sådan ligestilling så ud for queermiljøet?
HeartCore Magazine – 01
69
Eller er det mere en følelse af selvtilfredshed for dem, der har kunne drage fordel af samfundets nuværende tilstand? Som udlænding i et nyt land stiller jeg disse spørgsmål i solidaritet og med målet om at forstå queermiljøet her. Jeg spørger ikke kun ud af nysgerrighed, men også for at få muligheden for at reflektere kritisk, da jeg af erfaring ved, hvilken indsigt og magi, der kan opstå, når vores miljø får muligheden for at se sig selv i spejlet. I årene op til, at jeg flyttede til København, stod jeg ofte på dansegulvets sidelinje og kiki’ede med nogen under diskokuglen om, hvordan festen var den aften, at Dj’ens sætliste er on point, og hvilken drag performer, der lige har leveret 10s, 10s, 10s across the board. Hvis vi var så heldige at kunne høre hinanden over den buldrende basgang og Donna Summer interludes, kunne vi også finde på at tale om vores queerness, og hvad vi elskede ved den, og hvordan den skar igennem så mange forskellige dele af vores liv i byen. Samtalen gentog sig selv til dragshows, privatfester, og de åh-så velkendte, beskidte varehuse i nattens endeløse og indbydende kroge. I sidste ende forbandt disse samtaler mig med mine kæreste Judy’er. Vi så dialogen imellem os som en mulighed for at dele hinandens perspektiver på, hvordan queermiljøet i Washington, DC kunne udvikle sig, hvordan det kunne blive mere inkluderende og strække sig på tværs af generationer, og hvordan
"We also saw how many people we excluded from our vivacious community"
70
HeartCore Magazine – 01
vi kunne vinde indpas steder, der ikke kun blev understøttet af nattelivet. Og forstå mig ret, jeg anerkender og værdsætter værdien af, at nattelivskulturen har bidraget med et tilflugtssted for LGBTI+ personer før frigørelsen (især med henblik på, at drag i dagslys kan være en stor udfordring for nogle queens, no shade), men vi så også hvor mange personer, der blev udelukket fra vores livlige miljø, fordi mange af vores forsamlinger foregik om natten på barer omgivet af alkohol, og i et miljø, hvor ungdommelighed og æstetik var i højsædet. Disse forhold kunne afskrække folk fra vores miljø, der var ældre, handicappede, økonomisk udfordrede, eller følte sig fremmedgjort på den ene eller anden måde. Disse samtaler efterlod mig altid med en overskydende energi, en følelse af, at jeg kunne
hvilket gav os alle anledning til at reflektere over, og dele, hvordan vi krydsede med det. Som året skred frem, skete der en enorm forandring i LGBTI+ nattelivet i Washington, DC. Mangeårige, historiske LGBTI+ steder blev lukket ned, og uanset om du var tilhænger af disse steder eller ej, så blev det hurtigt klart, at vi som miljø blev frataget steder, der utvivlsomt var vores. Så, forud for Pride-måneden samarbejdede jeg med Queerversation-kollektivet om at bringe vores hyggelige, intime samtaler ud i offentligheden.
"Let’s Have a Queerversation: Imagining Queer Utopias"
bygge bro mellem disse samtaler og mennesker, og noget større. Så jeg startede småt og rakte ud til nogle venner – nogle af dem gamle, andre nye – og inviterede dem hjem til mig til den første installation af hvad der senere ville blive til Lad os have en Queerversation.
Queerversation I løbet af vores første forsamling talte vi om udviklingen af homoseksuel semiotik, så på nylige kunstinstallationer fra lokale queerkunstnere, og udnyttede vores mentale kapacitet til at overveje, hvor kollektivet kunne bringes hen. Et par måneder senere samledes vi igen, hvor flere venners venner blev inviteret med, og gennemgik én af mine venners research, der gennemgik queer personers lyst og begær i en moderne og erotisk kontekst,
I takt med, at Washington, DC mistede en hel del queer-centrerede (og ejede) steder, tog vi os selv i at lade os synke ned i nostalgiske følelser forbundet med de steder, der havde været nødt til at lukke. I en urban kontekst er ejendomsejerskab lig med magt, og de der ejer, eller har pengene til at opnå ejerskab, har indflydelse på, hvad stedet bliver brugt til, og hvem der har adgang til det. Med denne magtdynamik i mente, talte Lad os have en Queerversation: Udvikling af Queer Utopi og Queer steders fremtid i DC ind i vigtigheden af at udpege potentialet og mulighederne bag queer-centrerede steder. Denne refleksionspause fremsatte muligheden for at diskutere og drømme om, hvad LGBTI+ steders fremtid kunne indebære i Washington, DC. Dette præsenterede en mulighed for personer i Washington, DCs LGBTI+ miljø for at dele deres vision om et Queer Utopia omgivet
HeartCore Magazine – 01
71
af Washington, DCs urbane miljø. I mere præcise termer, hvordan kunne en queer-centreret kommerciel udvikling se ud, og hvordan kunne den føles i takt med, at byen hastigt udviklede sig? Vores program kunne byde på perspektivpaneler og præsentationer fra lokale, queer entreprenører, performere, og forskere. Vores Queerversation udforskede Queer Utopia som et vanskeligt koncept i en urban kontekst, hvordan LGBTI+ påvirkning på gentrificering, internationale casestudies, og lektioner i sprog, og lighed i brug af pronominer i designet af LGBTI+ steder og i miljøets opbygning. Vi udfordrede hinandens udmeldinger, stillede os kritiske over for begivenheden i sig selv, og hvordan vi altid kan gøre det bedre, være mere inkluderende, og føle os bedre rustede for fremtiden. Vores Queerversation om et Queer Utopia
72
HeartCore Magazine – 01
var specifikt tilrettelagt efter Washington, DCs komplekse kontekst og den hårdføre kulturelle individualisme som kan findes i USA. Der var lagt tryk på vigtigheden af at engagere sig i denne dialog, fordi jeg følte, og så, at de steder vi havde mulighed for at ’eksistere’ i, blev skåret fra og begrænset i den kommercielle og økonomiske udviklings navn. Netop dette var lagt sammen med ønsket om, at LGBTI+ miljøet stod sammen for at skabe noget, der var intersektionelt på tværs af generationer.
Tag del i Queerversationen Og nu, som jeg vender min opmærksomhed mod dig, kære læser, vil jeg spørge hvilken Queerversation du har med dine Judy’er? Hvilke samtaler føler du vil gavne queermiljøet? Hvordan taler du om det? Hvor kan du tale om det? Er idéen om et Queer Utopia værd at udforske i København? Hvordan
Queersaurus Meget queer slang er blevet mere mainstream, men hvis du ikke er helt med endnu, så frygt ej. Herunder har vi skrevet en Queersaurus til dig Kiki: at kiki(’e) betyder at man sludrer eller sladrer. Bør ej forveksles med kai kai, der indikerer sex mellem drag queens! 10s across the board: refererer til ball room culture og dansekonkurrencer, hvor performere bliver bedømt ved hjælp af skilte, dommerne holder op. 10 er den højeste score! Judy: din gode Judy er din gode ven. Refererer til Judy Garland, der blev et ikon i LGBTI+ miljøet efter hun udødeliggjorde rollen Dorothy i The Wizard of Oz. Da homoseksualitet stadig var ulovligt i USA brugte folk i LGBTI+ miljøet udtrykket ”a friend of Dorothy” (red. ”en ven af Dorothy”) for at identificere hinanden. Shade: at kaste shade (red. ’skygge’) betyder, at man fornærmer eller forsmår – nogle gange for sjov, andre gange ikke!
tager det sig ud og hvordan ville du bygge og designe det? Eller for at vende tilbage til min tidligere udmelding, er der så allerede nogle af jer der lever i et Queer Utopia? Og i så fald, hvordan føles det? Med en oprigtig nysgerrighed er jeg spændt på at tage ved lære af jeres forståelse, og i samme omgang udvikle min egen, af vores internationale queermiljø. Hvis du føler dig motiveret til at beskæftige dig med nogle af de emner, der er blevet berørt i løbet af artiklen, eller allerede har arbejdet med denne type temaer, så kan vi, med dit bidrag, samarbejde for at søsætte den igangværende Lad os have en Queerversation klumme – en fortsat dialog, der efterstræber at engagere Københavns queermiljø i refleksioner om nuværende problematikker, kanon, research, kunst, design, og fremtidsorienterede perspektiver
Fortsæt Queerversationen Har du nogle tanker/idéer om inkluderende LGBTI+ steder i København, konsekvenserne af gentrificering, privilegie i vores miljø, eller noget helt andet? Så vil vi gerne sende stafetten videre til dig. Kontakt HeartCores redaktion ved at sende en e-mail til presse@copenhagenpride.dk med din idé, og så kan vi snakke om muligheden for at inkludere det i næste udgave af magasinet. Queerversationen er åben for alle og giver muligheden for, at vi kan lytte til og lære af hinanden.
HeartCore Magazine – 01
73
Kritikken i 2019 var blandt andet rettet mod valget af hovednavn til Pride Show om lørdagen, hvor Infernal optrådte. Photo: Renato Manzionna
74
HeartCore Magazine – 01
HAR VI ALLE MED? INKLUSION OG REPRÆSENTATION I COPENHAGEN PRIDES SHOWS Af Mariya Alfa Staugaard
U
nder Copenhagen Pride Week er der rigeligt med arrangementer at give sig i kast med, om du vil underholdes eller oplyses. Menneskerettighedsprogrammet byder på en lang række debatter, oplæg og workshops, og rundt om i byen kan du både komme på udstilling eller kanalrundfart med LGBTI+ som tema. Men om aftenen er der som regel kun én hovedattraktion: Showet. Om det er ”Take Me Back Tuesday” eller fredagens glitrende ”Drag Night”, tiltrækker Copenhagen Prides show altid en stor skare af deltagere, der kommer for at nyde musikken og underholdningen og selvfølgelig feste med venner og fremmede. Men det er ikke den festlige stemning, der er tiltrækningskraften ved showet. Ligeledes er det følelsen af at se vores miljø reflekteret og repræsenteret på så stor en scene, der
har betydning. Unægteligt er det i hvert fald sådan, det burde være – men spørgsmålet er, om vi lever op til vores egne mål, når det kommer til at stable et mangfoldigt show på benene? Og er vores mål ambitiøse nok?
Debat om repræsentation Det blev et stort diskussionspunkt sidste år, da den danske musiker O/RIOH, som skulle have spillet til lørdagens Pride Show, kritiserede Copenhagen Pride for manglende inklusion på Instagram og efterfølgende blev fjernet fra programmet. I bagklogskabens klare lys er ingen tvivl om, at sagen ikke blev håndteret så godt, som den kunne være blevet, men det ledte heldigvis til med en konstruktiv dialog mellem parterne, da støvet havde lagt sig. Og samtidig bragte det spørgsmålet om repræsentation på dagsordenen, hvilket uden tvivl er
HeartCore Magazine – 01
75
på sin plads. Som Danmarks største LGBTI+ begivenhed, skylder vi i Copenhagen Pride også vores miljø at tænke en bredest mulig repræsentation ind i vores shows. Hvis der er nogen, der ved, hvilke tanker der bliver gjort indenfor området, så er det Tonny Liljenberg. Tonny har været med til at afvikle Copenhagen Pride i 6 år og har altid været personen bag ”Drag Night”. Han har
"I arbejdet med Drag House er repræsentation og diversitet også i fokus"
76
HeartCore Magazine – 01
også stået for lørdagens Pride Show siden sit andet år i organisationen. Tonny er også skaber af performancekonceptet Drag House, der laver store drag-events på blandt andet Vega, hvilket har reddet ham kælenavnet ”Drag Daddy”. I arbejdet med Drag House er repræsentation og diversitet også i fokus, og Tonny er for eksempel opmærksom på ikke kun at booke ciskønnede drag queens, men også at give bio-kings og queens samt transkønnede performere en platform til at optræde og vise deres fabulous talent. Vi spurgte Tonny, hvordan han arbejder for at få en bred repræsentation ind i de shows, han planlægger for Copenhagen Pride, og han beskriver det som en fælles indsats: ”Det er heldigvis ikke noget, jeg står alene med. Jeg lytter meget til de folk, der er omkring mig og de idéer folk kommer med, samt holder mig
bookede til Copenhagen Pride 2020, og som vi forhåbentligt får lov til at opleve i 2021 i stedet for”. Samtidig er andre aktivismebevægelser, såsom Black Lives Matter, der i høj grad belyser krydsfelterne mellem seksuel orientering, kønsidentitet og racegørelse, også med til at opfordre til at kigge indad. For at blive bedre til at have en bred repræsentation af identiteter i vores shows, er anerkendelsen af privilegieblindhed ligeledes en praksis, der konstant skal opretholdes, for at vi kan blive bedre til at skabe rum, der er trygge for alle i vores miljø.
Hvad har vi lært fra sidste år?
Photo: Anders Jung
opdateret omkring nye (og ældre) og spændende kunstnere.” Det er altså en konstant øvelse, men bestemt ikke et punkt, der ikke får opmærksomhed.
Inspiration fra alle verdenshjørner Er der noget, vi i LGBTI+ miljøet er gode til, så er det (blandt andet) at dele gode erfaringer med og drage inspiration fra hinanden. I takt med at Pride-begivenheder springer op i hele landet, og at mængden af LGBTI+ events generelt vokser sig større, er det oplagt at vise nysgerrighed og lade sig inspirere af deres tilgang. Det gør Tonny gerne: ”Når jeg selv er til LGBTI+ events, er jeg meget opmærksomme på om der er noget vi kan bruge til Copenhagen Pride. Da jeg var til minoritetsfilmfestival på Færøerne sidste år, fik jeg kontakt til en svensk kvindelig rapper, som jeg hurtigt
Jo flere gange Copenhagen Pride Week løber af stablen, jo flere muligheder har vi for at gøre det bedre. ”Jeg synes, at vi har lært, at vi skal være opmærksomme på hvordan og hvor hurtigt vi forholder os til kritik. Vi lærte absolut at dialog er den bedste løsning” fortæller Tonny. ”Vi lærte også, ved at kigge bagud på vores shows, at vi nået langt i forhold til repræsentation og inklusion - men vi kan stadig blive bedre”. Arbejdet fortsætter, og ikke med et endeligt mål for øje: ”Vi kan altid gøre det bedre. Det er vigtigt at vi hele tiden tænker os godt om og forholder os til inklusion og repræsentation - og at vi lytter til det, folk fortæller os, og dermed hjælper os, hvordan vi kan gøre det bedre”. Sideløbende med, at vi bestræber os på at blive bedre på inklusion- og repræsentationsområdet, erkender vi også, at vi ikke kan blive bedre alene. Vi opsøger dialog og efterspørger input fra miljøet, og man skal altid føle sig velkommen til at tage kontakt, hvis man har konkrete inputs til, hvordan vi på langt sigt kan sikre et mangfoldigt program, der giver anledning til fest lige så vel som det reflekterer diversiteten i vores miljø.
HeartCore Magazine – 01
77
78
HeartCore Magazine – 01
DET STORE PRIDE SHOW GÅR ONLINE Af Thomas R. Kristensen
I
år må vi ikke samles i tusindvis foran Pride Stage på Rådhuspladsen. Til gengæld kan vi glæde os til for første gang at opleve det store Pride Show på nettet, på barerne eller på TV 2. Lørdag den 22. august er den helt store dag for alle, der elsker Copenhagen Pride. I år bliver pride-lørdag dog ikke helt den samme, som vi er vant til. På grund af corona er vi nødt til at finde på andre måder at fejre regnbuemangfoldigheden på. Det gælder selvfølgelig også det store Pride Show, som ellers normalt samler tusindvis af mennesker til taler, musik, show og fest på Rådhuspladsen.
Et alternativt format Copenhagen Pride har sammen med deres kreative team arbejdet intenst for at udvikle et alternativt format for det store Pride Show. ”Showet kommer til at vare cirka to timer og starter klokken 20.00,” fortæller Simon Witzansky, som gennem de seneste fem år har været med til at arrangere Pride Show. ”Værterne bliver Megan Moore, May Simón og Veninderne – altså Jumbo Jette, Chantal Al Arab, Athena Lady og Nicholas Nybro,” fortæller Simon Witzansky.
Blandt årets artister har Copenhagen Pride i skrivende stund skrevet kontrakt med Rosa Lux, Gnucchi, Freja Kirk, Emile, Jeuru, Betty Bitchslap og Ivy Rosenauer. Derudover kan du glæde dig til årets pride-talere. Du kan se det opdaterede program på copenhagenpride.dk.
"Artisterne optræder i en spritny teknologi, Extended Reality, som her bliver brugt for første gang i Danmark" Extended Reality I løbet af pride-ugen er Copenhagen Pride fysisk tilstede på Rådhuspladsen med fire telte til talks, debatarrangementer og andet godt. Selve Pride Showet bliver dog ikke sendt fra Rådhuspladsen. For selv om regeringen har lempet på forsamlingsforbuddet, vil det
Photo: Tommy Petersen
HeartCore Magazine – 01
79
stadig være ulovligt at lade tusindvis af mennesker samles fysisk til en fest. ”Vi bygger et studie i Pakhus11, hvor både værter og artister er med. I den ene side af studiet er værterne i en fysisk scenografi, som abstrakt afspejler København. I den anden side af studiet optræder artisterne i en spritny teknologi, Extended Reality, som her bliver brugt for første gang i Danmark,” fortæller Simon Witzansky. ”Med Extended Reality skaber vi et virtuelt univers, som vores kunstnere kan være indeni,
og som er markant bedre end for eksempel Green Screen-teknologien.” ”Vi sender live, og der er enormt meget teknik, der skal tale sammen. Det er lige til at ligge søvnløs over, men sådan er det, når man træder ud på et område, hvor man ikke har været før,” ler Simon Witzansky. Han fortæller, at erfaringerne med Danmarks første digitale Pride Show kan blive inddraget i 2021, hvor København er vært for WorldPride og Eurogames.
COPENHAGEN PRIDE SHOW
Lørdag den 22. august klokken 20.00-22.00 Kan ses på copenhagenpride.dk Showet arrangeres af Simon Witzansky, Tonny Liljenberg, Godot Stangerup, Mads Knudsen og Allan Gram samt en lang række frivillige fra Copenhagen Pride.
80
HeartCore Magazine – 01
”Forhåbentlig kan vi her igen samles fysisk til et stort Pride Show, men et digitalt Pride Show kan blive en måde at inkludere dem, som ikke kan være med i København.”
Se med overalt Det store Pride Show kan ses fra hele verden, via copenhagenpride.dk. ”Vi inkluderer også de andre danske prides, som sender hilsener fra rundt om i Danmark,” fortæller Simon Witzansky. ”Vi prøver at bevare noget af pride-følelsen. Nu hvor vi ikke alle kan være sammen på Rådhuspladsen, opfordrer vi til, at man fejrer pride i mindre grupper.” Du kan for eksempel invitere dine venner til en pride-fest derhjemme og se showet sammen med dem. Men du kan også gå en tur i byen. De fleste LGBTI+ barer i København
viser nemlig Pride Showet på deres skærme. ”Barerne har været enormt positive over for at transmittere Pride Showet. Jeg anbefaler klart, at man går i byen for at se årets Pride Show, for så får man også støttet nogle af de steder, som har været hårdt ramt under corona-lockdown. Barerne har brug for, at vi bakker dem op,” siger Simon Witzansky. Årets Pride Show dukker også op på Tv-skærme rundt om hos danskerne i det ganske land. I år transmitterer TV 2 nemlig dele af Pride Showet.
HeartCore Magazine – 01
81
TRANSKVINDER ER KVINDER ... OG HVORFOR SLYTHERIN IKKE FIK LOV TIL AT KÆMPE I SLAGET OM HOGWARTS
Af Maria R. Rathje
J
eg kan ikke længere være stille over for JK Rowlings hadefulde udtalelser. Hun tror af en eller anden grund, at det at inkludere transkønnede kvinder i feminisme vil være til fare for ciskvinder. Det er forkert; feminisme inkluderer og hjælper alle køn. Der er ikke to oplevelser af det at være kvinde, der er den samme, og alle mennesker fortjener respekt og sikkerhed. Frygt kan opsluge håb og medfølelse. Og nu kan jeg pludselig se, hvorfor der ikke var en eneste Slytherin, der blev tilbage for at kæmpe i Slaget om Hogwarts. Det er fordi, bogens forfatter tror på de adskillende linjer, som fjenden har trukket op mellem os. ”Del og hersk” er et af de ældste kneb i verden, og alligevel tror hun stadig, at den segregation, som undertrykkerne opretholder, er vigtig for hendes eget velbefindende.
82
HeartCore Magazine – 01
Jeg er ikke fan af ”cancel culture”. Alle kan blive tilgivet; selv dem med Mørkets Tegn på deres hud. Og nej, jeg mener ikke Snape, hvis selviske handlinger tilfældigvis hjalp ”den gode side.” Jeg mener Draco Malfoy, som Harry Potter-fankulturen for længe siden har givet et tilgivelses-narrativ, hvor han kæmper, lærer, fortryder, undskylder, og til sidst overvinder sin fortid. Men vi kan ikke vente på, at Rowling indser, at hun tager fejl. Segregation leder kun til to ting: folkedrab eller revolution. Folkedrab sker allerede. Mennesker dør hver dag, fordi de bliver set som ”de andre”. Jeg vælger revolutionen, og jeg vil arbejde for den med alle, som er villige til at sørge for, at alle mennesker får respekt, sikkerhed og lykke. Jeg plejede at drømme om Hogwarts. Men på trods af febrilske børne-fantasier ved jeg
Sagen kort I juni blev JK Rowling kaldt ud for at have skrevet et tweet, der indikerede, at det kun er kvinder, der menstruerer. Senere udgav hun en blog på sin hjemmeside, hvor hun udtrykte bekymring overfor ciskønnede kvinders sikkerhed, hvis transkønnede kvinder inkluderes i såkaldte ”single sex spaces”, hvilket ignorerer det faktum, at transkønnede kvinder er særligt sårbare overfor vold, at deres inklusion handler om sikkerhed, såvel som om basale rettigheder.
Photo: Malene Søvdahl Clemensen
godt, at Hogwarts, som Rowling skrev det, ikke er et sted for mig. Som queer kvinde ville jeg kun kunne leve i hendes bøger som en påtaget hetero-version af mig selv. Ironisk nok ville jeg være nødt til at blive i skabet for at passe ind i en verden, som handler om en dreng, der undslipper sit pulterrum for at blive en helt. Heldigvis har Harry Potter-fankulturen gjort, at det univers har udviklet sig uafhængigt af sin skaber til at blive et sted, hvor så
mange af os kan føle os sikre og velkomne. Jeg er så, så skuffet over forfatteren til bøger jeg elsker, og som har givet mig så mange oplevelser og venner. Men hvis jeg kan bruge mit Gryffindor-mod til en ting, så er det dette: At stå imod dem, jeg troede havde ret, når de gør noget forkert. Jeg vil fortsætte med at gøre mit bedste for at gøre det rigtige, og samarbejde med alle de, der kæmper for det samme.
HeartCore Magazine – 01
83
KUNSTEN AT SKABE KULTUR By Anne Sophie Parsons
N
år ordet kultur omtales, er det første billede, som former sig for ens indre blik nok de etablerede institutioner og scener; teatret, biografen, spillestedet eller bogcafeen, som vante rammer, der alle har været lukkede og samlet støv under lockdown. Men så småt er landet begyndt at åbne op – og det giver anledning til allerede nu at se frem til den kultur, vi kommer til at opleve i forbindelse med World Pride i København næste år. Med Kulturprogrammet for Copenhagen 2021 vil genkendelige kulturaktiviteter blive kørt i stilling, men i lige så høj grad vil hele København, som by blive aktiveret og inddraget som udtryksplatform – også i mere uventede lokationer: ”Til Copenhagen 2021 vil vi med kunstog kulturprogrammet gerne give plads til kunstens karnevalske og performative udtryk som en del af den protest, Pride er. Vi søger
84
HeartCore Magazine – 01
at vække følelser og skabe bredere forståelse både indenfor og udenfor LGBTI+ miljøet,” forklarer Sasha Carlson, den ene af to kulturkoordinatorer for Copenhagen 2021. At sammensætte et Kulturprogram, der finder sted i alle Københavns afkroge, fremfor kun de etablerede kunst- og kulturscener, er nemlig et regnbuefarvet pejlemærke, som kan give den mest garvede kulturkoordinator grå hår. Kunsten kommer nemlig til at bestå i at spejle programmets sammensætning ved at understøtte en inddragelse af hele LGBTI+-miljøet; alle skal føle sig repræsenteret, så bredt og vidt som muligt, med en spændvidde, der både huser den lille niche-bogcafé og det store kunstgalleri, samt alle bogstaverne i mangfoldighedsalfabetet.
Kulturprogrammet for Copenhagen 2021: Set, hørt, oplevet, inddraget Det er derfor også et det første punkt på dagsordenen at byde ind med at have øjne og ører åbne for hvad der bevæger sig – både i en kulturel kontekst, men også indenfor repræsentationen af miljøets diverse identiteter. At vælge noget der er relevant, noget der rører folk og som er vedkommende er det primære mål, men det udgør også den sværeste disciplin: ”Vi arbejder fra en fast overbevisning om, at kunsten kan skabe nye former for solidaritet, nye fællesskaber og kan skubbe til eksisterende ordner,” fortsætter Sasha og understreger kunsten og kulturens alsidige facetter. Kunsten kan protestere og bane vej for at dialog, traditioner, historie og nyskabelse alt sammen figurerer på én og samme tid i fællesskabets rammer. At støtte repræsentation på tværs af genrer, udtryksformer og seksuelle og kønsbaserede identiteter bliver den markante markør for næste års kulturtilbud og -udbud med et normkritisk og intersektionelt program.
Charlotte Plesner Bliddal, den anden del af kulturkoordinator-duoen for Copenhagen 2021, understreger vigtigheden i at føle sig inddraget som en del af det miljø, der reflekteres i kunsten: ”Nothing about us without us! Som kulturkoordinator er det mit håb, at LGBTI+ personer kan spejle sig i vores events, og at der både er plads til niche og det brede kulturelle udtryk. Og hvem ved? Forhåbentlig vil I også møde og deltage i kulturen steder, hvor I mindst venter det.” Ligesom den årlige Pride viser og slår fast med syvtommersøm, at vi ikke er alene, gør kulturen præcis det samme: Den skaber et rum, hvor samtalen altid er i gang og alle stemmer kan blive hørt, set og oplevet igennem kunstformernes budskab. Det bliver præcis med denne tilgangsvinkel, at Kulturprogrammet under Copenhagen 2021 inviterer indenfor til oplevelser, som kommer til at inddrage hele København – samt hele LGBTI+-miljøet. ”Kunsten taler, hvor ord hører op. Med Copenhagen 2021’s kulturevents får vi som LGBTI+ personer en mere markant stemme og platform til at fortælle vores historie og ønsker for fremtiden,” afslutter Charlotte.
Vil du vide mere og følge med i udviklingen af Copenhagen 2021’s kulturprogram? Klik dig ind på www.copenhagen2021. com og hold dig opdateret. Brænder du inde med en idé, du gerne vil dele? Så skriv til culture@copenhagen2021.com
HeartCore Magazine – 01
85
SOLIDARITET Tak fordi du læste vores solidarity udgave Næste udgave af HeartCore udkommer november 2020 temaet 'Familie' I mellemtiden kan du finde os på: FACEBOOK – Copenhagen Pride INSTAGRAM – @copenhagenpride TWITTER – @copenhagenpride Og på www.copenhagenprideweek2020.dk – d. 17.-23. august 2020
#StrideWithPride #CopenhagenPrideWeek2020 #PrideParadeChallenge #CPHPride
86
HeartCore Magazine – 01
Welcome to Copenhagen 2021
The most significant LGBTI+ event in 2021 combining WorldPride, EuroGames, an eclectic arts and culture program, and the biggest ever LGBTI+ human rights forum.
HUMAN RIGHTS ARTS & CULTURE EUROGAMES WORLDPRIDE 12–22 AUGUST PARENT ORGANIZATIONS
copenhagen2021.com HeartCore Magazine – 01
88
2021
Photos by: Rikke Høyen & Andreas Paulsson
And #YouAreIncluded !