Program * Tirsdag / Copenhagen Pride Week 2017

Page 1

COPENHAGEN PRIDE WEEK

PROGRAM Tirsdag

15 August 2017

D

S AN

K

1


TIRSDAG 15/8 MENNESKERETTIGHEDSPROGRAM

REGNBUEPLADSEN 14:00 - 14:10 ÅBNING AF MENNESKERETTIGHEDSPROGRAMMET Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev åbner Menneskerettighedsprogrammet. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

14:00 - 14:45 TRANSMONOLOG

Moeisha sætter kønsnormer og privilegier til debat med afsæt i de konkrete erfaringer, Moeisha har fra sin hverdag og oplevelser med Rigshospitalet som transkønnet. At være brun, muslim og queer betyder, at vi hver dag går på æggeskaller og befinder os konstant i grænselandet. Når vi krydser én grænse, skal vi forsvare den anden. Kom med til regelbrydende debat/performance med næstforperson Moeisha Aden fra Sabaah, der tør at blande historier, sandhed og fiktion om, hvad det ville sige at være transkønnet, muslim og minoritet i minoritet. På dansk. Steak Royal, Regnbuepladsen 3, 1550 København V

14:10 - 15:00 AMNESTY RAPPORT OM INTERKØNNEDE

Amnesty har dokumenteret, at spædbørn, som fødes med synlige variationer i kønskarakteristika, særligt de ydre kønsorganer og kønskirtler, gennemgår kirurgisk og hormonel behandling for at “normalisere” deres kønskarakteristika. Er dette til barnets bedste? Og hvordan ser det ud med menneskerettighederne? Deltagere: Intersex Danmark, Amnesty, Helle Jacobsen, programleder køn, kvinder og LGBTI-rettigheder, Ditte dyreborg, medstifter af EAHOO. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

14:45 - 15:30 TRO OG VIRKELIGHED – QUEERTEOLOGI I SAMTALE MED FEMINISMEN

En samtale mellem tre kvinder, der på hver sin måde arbejder med feminisme og seksualitet. En samtale om køn og kropslighed - og om, hvordan troen altid står i forhold til den virkelighed, den befinder sig i. En samtale med nedslag i kunsten – og med bud på andre måde at forstå kristendommen på, end dem den konservative kristendom præsenterer. Deltagere: Katrine Arnfred, skribent og foredragsholder, Mia Rahr Jacobsen, sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke, Siri Bonde Andersen, kulturproducent. På dansk. Steak Royal, Regnbuepladsen 3, 1550 København V

15:00 - 15:45 BEDRE PLADS TIL LGBT+ BØRN OG FAMILIER I DAGINSTITUTIONER

Forskning viser, at børn forskelsbehandles i daginstitutioner på grund af køn og LGBT+ mv. Anette Erlandson Pedersen, Adjunkt på Videreuddannelsen UCC og Rikke Voergård-Olesen, konsulent i normkritisk pædagogik, vil give indblik i forskning og undervisning, som gør en forskel. Line Vestergaard, Pædagogisk leder hos Børnebyen Vandværket vil fortælle om et konkret projekt med normkritisk efteruddannelse af personalet. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

15:30 - 16:00 PREP I DANMARK? EN PILLE OM DAGEN TIL AT FOREBYGGE HIV

PrEP er pillen, der forebygger smitte med hiv. I Danmark er der hvert år omkring 100 bøsser og biseksuelle mænd, som får konstateret hiv. AIDS-Fondet

inviterer til en snak om hvordan PrEP virker, hvad erfaringerne i andre lande er, og hvordan PrEP har potentiale til at knække kurven. Hvad sker der med PrEP i Danmark? Og hør AIDS-Fondets bud på, hvad der skal til, for at PrEP bliver tilgængeligt gennem det danske sundhedssystem. Deltagere: Andreas Gylling Æbelø, direktør AIDS-Fondet og Thomas Hübertz, projektleder AIDS-Fondet. På dansk. Steak Royal, Regnbuepladsen 3, 1550 København V

15:45 - 16:30 JURIDISKE UDFORDRINGER INDEN FOR ADOPTION OG REPRODUKTION Kom og hør nærmere om juridiske udfordringer og muligheder for LGBTQ-personer inden for adoption og reproduktion. Der vil under denne debat være muligheder for at stille spørgsmål til panelet. Deltagere: Julia Buus Nicholson, Stork Klinik, og Søren Laursen, LGBT Danmark. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

16:30 - 17:15 LGBT+ SENIORER OG SAMFUNDET

Hvordan er det egentlig at blive ældre som L, G, B, T eller et andet af de mange bogstaver? Bliver cis-heteronormativiteten tydelig på nye måder? Og hvordan er det med lgbt+ kompetencer fx i sundhedssektoren og hos plejepersonale generelt? Kom og hør mere – og bidrag gerne til debatten i teltet! Deltagere: Seniorpolitisk Udvalg i LGBT Danmark. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

17:15 - 18:15 UNGDOMSPOLITIKERE I DEBAT OM LGBTQ-POLITIK

Hvem løber med LGBTQ-dagsordenen i politik? Hvilke rettigheder skal der arbejdes på? Kom og hør hvordan vores ungdomspolitikere i Danmark griber LGBTQ-dagsordenen an og vær med i debatten om hvordan vi sammen kan sikre bedre ligestilling og rettigheder ved hjælp fra ungdomspartierne. Deltagere: DFU (Dansk Folkepartis Ungdom), KU (Konservative Ungdom), AU (Alternativets Unge), VU (Venstres Ungdom), RU (Radikale Ungdom), SUF (Socialistisk Ungdoms Front), DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom), LAU (Liberal Alliances Ungdom). På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

18:15 - 19:00 FLYDENDE SEKSUALITET

Biseksuel, panseksuel, kønsblind, queer, biromantisk …? Hvad er seksuel orientering egentlig – handler det om hvem du holder i hånd med, hvem du går i seng med, eller hvem du føler dig tiltrukket af? Kom og hør om, hvordan den internationale kamp for synlighed foregår – og hvad vi kan lære af den. Deltagere: Bipolitisk Udvalg i LGBT Danmark. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

19:00 - 20:00 FAMILIEDANNELSE: EN KAMP OM LIGE RETTIGHEDER

Hvad sker der når man får børn via surrogat-moderskab? Bliver homoseksuelle transpersoner dobbeltdiskrimineret ved adoption? Vi finder svarene når den danske lovgivning kommer under lup. Vores panel debatterer de uligheder LGBTQIA-personer møder når de danner familie. Deltagere: Mikkel Raahede, formand for DARE Danmark, May-Britt Kattrup, sundhedsordfører for Liberal Alliance, Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Lillian Bondo, tidligere formand for Jordemoderforeningen samt tidligere medlem af etisk råd. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V

COPENHAGEN PRIDE OFFICIAL PARTY

GLITTER BOYS * BRONX & ASHIBAH KINGS OF THE UNIVERSE GO GO DANCERS

4

Søpavillonen Gyldenløvesgade 24 1369 Copenhagen Presale via billetto.dk: 100 DKK Tickets at the door: 150 DKK


TIRSDAG 15/8 COPENHAGEN

PRIDE STAGE TAKE ME BACK TUESDAY Støttet af My Fair Ladies

18:30 - 23:00 Åbningsaften på Pride Stage. Gyldne klassikere, uforglemmelige toner og musicalstjerner. En aften, hvor vi ser tilbage og mindes nogle af de helt store sange inden for udvalgte genrer. Vi byder på ”croonere” sammen med Big Dipper Big Band, musical-klassikere, disco og Madonna-hits. Lavet i samarbejde med My Fair Ladies. Copenhagen Prides forperson, Lars Henriksen, holder den officielle åbningstale for Copenhagen Pride Week 2017.

LINE-UP 18:30 - 19:15 BIG DIPPER BIG BAND UNDER LEDELSE AF OLE KOCK HANSEN. Solister: Niels Bull, Jesper Brun Pajor og Sanne Amanda Sommer.

19:15 - 19:30 SANNE AMANDA SOMMER 19:30 - 20:00 BIG DIPPER BIG BAND 20:00 - 21:20 MUSICAL HIGHLIGHTS MED FREDRIK GUSTAFSSON OG HANS KONCERTORKESTER. Solister: Kim Hammelsvang Henriksen, Simone Sand Victor, Djina Mai-Mai og Annemette Vedel Augustesen.

21:25 - 21:45 WE DO MADONNA 21:45 - 23:00 ME JANE

ANDRE EVENTS OG AKTIVITETER 14:00 - 14:30 FOKUS PÅ KØBESEX

Historisk overblik over købesex inden for homo-miljøet og op til idag, hvor unge mænd prostituerer sig selv for et værelse eller luksusvarer. To oplæg af ca. 15-minutters varighed. Bjorn Dotzauer’s telt på Pride Square

17:00 - 18:30 LET’S TALK ABOUT PREP

PrEP er pillen, der forebygger smitte med hiv. Mød AIDS-Fondets PrEP-ekspert til en snak om PrEP og hvad du kan gøre for at bidrage til, at vi får adgang til PrEP i Danmark. AIDS-Fondets telt på Pride Square

19:00 - 20:00 SEX QUIZ

Hvordan smitter sexsygdomme ved sex mellem kvinder? Hvad er en slikkelap? Og hvornår skal du testes? Kom og quiz med AIDS-Fondet og bliv klogere på seksuel sundhed for lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder. AIDS-Fondets telt på Pride Square

19:00 - 20:30 FILMVISNING: ABU + SHAME

AKS Festival inviterer til visning af dokumentarfilmen ABU, som er et selvportræt af den homoseksuelle og muslimske instruktør Arshad Khan, hvor man følger en fragmenteret familie som kæmper med seksualitet, migration, religion og kolonialisme. Bagefter vises kortfilmen “Shame”, og der vil være debat med bl.a. instruktøren Summer Pervez og Tawseef Khan fra Queer Muslim Network i Manchester. Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

23:00 - 03:00 AFTERPARTY PÅ MY FAIR LADIES

“Take Me Back Tuesday” slutter måske nok på pride-scenen kl. 23.00, men det behøver ikke betyde, at din aften er forbi. Kom ned til My Fair Ladies, der holder efterfest med masser af musical-hits og alle de sange du kender - eller burde kende. My Fair Ladies, Mikkel Bryggers Gade 11, 1460 København K

5


Tak for din deltagelse i

COPENHAGEN PRIDE WEEK 2017

D

S AN

K

19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.