Villa Ellemosen et landskabsprojekt i Charlottenlund Arkitekterne . FRIIS & MOLTKE
Arkitekterne . FRIIS & MOLTKE Ă…boulevarden 1, 8000 Aarhus C + 45 41 94 70 30 www.friis-moltke.dk
Villa Ellemosen , et landskabsprojekt i Charlottenlund Grunden ved Mosehøjvej er en landskabsgrund med en usædvanlig smuk natur, som man ikke finder magen til tættere på København. Stedet skråner ned mod Ellemosen, og det første jeg lægger mærke til, da jeg kigger ned over grunden, er stedets meget gamle, smukke og skulpturelle træer. De opadstræbende stammer skaber særlige rum og dybde af stor poetisk værdi. Træernes enorme kroner giver gennem årstid og døgn en spændende foranderlighed i lysindfald som i de gamle katedraler. Jeg bevæger mig ned langs grunden, under træernes nyudsprungne bladhang mellem mægtige stammer, og jeg oplever nu et nyt og stærkt landskabselement forenden af grunden, det er en sø, som jeg hidtil kun har kunnet skimte. Søen er grundens fysiske og visuelle afslutning, der grænser op til Ellemosen og den bagvedliggende skov. Jeg træder ind på en ”hemmelig” næsten eventyragtig sti, der bruges meget lidt af offentligheden, og som er hævet over det egentlige landskab. Det er en sti flankeret af brædder fastgjort med pæle. Der opstår en tydelig adskillelse mellem mose og sti, en næsten japansk iscenesættelse. Mellem brædderne er der opfyld af barkflis, der giver et stofligt underlag at gå på, og som på samme tid skærer sig organisk gennem mosen. Et stykke længere fremme forgrener stien sig, og jeg er nu hensat i et større stisystem, hvor jeg deltager som aktør i en fabel. Historien, der udspiller sig, foregår i en forunderlig labyrintisk skov med fuglelyde og vand fra mosen, der reflekterer lyset gennem træerne. Efter en længere gåtur er jeg tilbage på grunden efter en visuel oplevelse, som jeg også vil kalde musikalsk. Forløbet minder mig om den musik, som jeg holder mest af, i hvilken gentagelser med variationer opfylder rummet, mens jeg hele tiden mærker grundtemaet som en dyb tilfredsstillelse, der giver ro og samler mødet med stedet til en forunderlig helhed.
Arkitekt Martin Wienberg
Stedets Ånd ”Man kan spørge, hvad der i almindelighed betinger genius loci (stedets ånd). Et kunstværk, et stykke arkitektur eller et landskab gør det ikke alene. Kun når der opstår en helhed, når kunsten, bygningsværket og landskabet forener sig og dermed forstærker oplevelsen, får vi denne næsten udefinerbare fornemmelse – her er noget særligt. ” Knud W. Jensen: Stedets ånd, 1994.
På denne grund, i dette landskab, gik engang en mand sin daglige tur. Denne vandring havde meget stor betydning for ham. Jeg forstår så godt den tidligere ejer, som gik her dagligt. Min hensigt har været at skabe et forslag til en bolig, der afspejler det indtryk som grunden og ikke mindst flere ophold på dette sted har gjort på mig.
Koncept Min intention har været at lade landskabet styre bygningens identitet og forløb på de oprindeligt sammenhængende grunde med de store træer, der favner stedets stemning og giver beskyttelse såvel ude som inde. Niveauforskellene i dette hus er tænkt som en understregning af grundens smukke, kuperede forløb, og den bevægelse, man oplever, når man går sin tur på stedet. Åbningerne fra huset og ud vil komme til at indramme særligt udvalgte udsyn. Min tanke har været at lade landskabet stå med al sin styrke og magiske oprindelighed og skabe en bygning i bestandig korrespondance med det omgivende landskab – en bolig, som giver dens beboere en mulighed for dagligt at be-væges af den stedlige naturs egenart, både når man er inde i huset og ude under himmelen og blandt stedets årgamle vækster. Stedet ved Mosehøjvej ligger helt uforstyrret og besidder en markant stilhed. Grundens skrånende og langstrakte karakter giver anledning til at lave en komposition, hvor bevægelsen ned over grunden bliver husets væsentlige afsæt. En lineær bygning bestående af stoflige skiver, man bevæger sig igennem og imellem og dermed hele tiden værende i kontakt med grundens visuelle styrke - det langstrakte. Hus og sted smelter sammen. Oplevelser, som at gå en tur ned langs grunden, starter allerede indefra - når du går i huset, går du på grunden.
Richard Serra, amerikansk kunstner Serras værker har sin styrke i enkelheden. Det er ofte i samspillet med naturen at værkerne for alvor får sin visuelle kraft. Værkerne er store og næsten skræmmende, på en spændende og flot måde. Klarheden er markant, men værkerne får særlig skrøbelighed i materialets foranderlighed og tekstur.
Inspiration
>>
Grundens skrånende og langstrakte karakter giver anledning til at lave en komposition, hvor bevægelsen ned over grunden bliver husets væsentlige afsæt.
Rick Joy, amerikansk arkitekt Joy har lavet en række villaer i cortenstål. Skarpe kanter møder rå natur. Forfinet interiør og veldefinerede kig til landskabet.
Inspiration
Villa, Vest Villa
>>
Hus og sted smelter sammen. Oplevelser, som at gå en tur ned langs grunden, starter allerede indefra - når du går i huset, går du på grunden.
>>
Niveauforskellene i dette hus er tænkt som en understregning af grundens smukke, kuperede forløb og den bevægelse, man oplever, når man går sin tur på stedet. Åbningerne fra huset og ud vil komme til at indramme særligt udvalgte udsyn.
>>
Tanken har været at lade landskabet stå med al sin styrke og magiske oprindelighed og skabe en bygning i bestandig korrespondance med det omgivende landskab – en bolig, som giver dens beboere en mulighed for dagligt at bevæges af den stedlige naturs egenart, både når man er inde i huset og ude under himmelen og blandt stedets årgamle vækster.
Materialer Valget af materialer tager udgangspunkt i husets lineære skarphed og den tætte relation til landskabet. Det veldefinerede kig mod nord kræver en rolig ramme. Skivernes indbyrdes placering forstærkes af udvendig og indvendig lyssætninge.
Bygningsskiverne kunne med fordel udformes i cortenstål. Indvendig er skiverne foret med lyse elementer. Det kunne eksempelvis være køkken, pejs og arbejdsbord. Gulvene er helt lyse betongulve støbt på stedet. Betonen trækkes ud gennem facaden, og den samme beton danner udvendige terrasser.
Ankomsten foregår via en mindre gårdhave. Parkeringen sker ligeledes via gårdhaven. Dette skaber en rummelig og mental overgang til huset og giver en stemningsfuld indgangssituation. Samtidig med sikrer det en høj grad af privathed til både beboerne og de omkringliggende villaer. Gårdhaven udtrykker en japansk ro og enkelhed.
Villa Ellemosen, alternativ udformning
Koncept Hovedgrebet tager udgangspunkt i de to landskabelige oplevelser, det horisontale og det vertikale.
Planløsningen bygger på et princip om åbenhed og flydende overgange. På samme måde som træerne er rumdannere, bliver tagelementet zoneopdelt med varierende højder. Lys, rumkarakter og lyd vil ændre sig i bevægelsen rundt i huset, men den horisontale kontakt til stedet forbliver ubrudt. Visse steder forestiller jeg mig store invendige gardiner fra gulv til underkant tagelement. Disse gardiner kan flyttes efter behov. Der kan skabes et lukket rum med gardiner trukket for, og rummet og stemningen forandres. Også i forbindelse med eksempelvis at kunne skærme for en lav sol mod vest. Centralt i huset er placeret en trappe til parterreplan. Men det var også en mulighed at skabe forbindelse til en af tagelementernes tagflade. Så der opstår en skærmet gårdhave som tagterrasse. Husets parterreplan er i sin karakter mere rå. her er man trykket lidt ned i terræn er der må gerne være steder med næsten huleagtig karakter.
Antony Gormley, britisk kunstner Gormley er måske mest kendt for sin personlignende skulpturer opbygget af sammensatte kubiske former. Jeg er primært blevet betaget af de større og enkle skulpturer. Gormleys værker udtrykker for mig en dynamisk leg og et nærmest organisk udtryk, der inspirerer og overrasker. Han har arbejdet sammen med den engelske arkitekt David Chipperfield på et mindre museumsbyggeri, Kivik Art Centre. Gormleys arbejder befinder sig, i mine øjne, i et spændingsfelt mellem kunst og arkitektur.
Inspiration
Helhedsplan Det er tilstræbt at skabe et sammenhængende og ubrudt parkareal til gavn for de nuværende og kommende beboere. Grunden åbner sig som en vifte mod nord og favner dermed det landskabelige kig med fuld udnyttelse af stedets indlysende kvaliteter. Den kommende matrikel 7h, længst mod vest, har en markant afgrænsning bestående af et grønt bælte af beplantning, der skaber en visuel indramning og afgrænsning af det landskabelige parkrum. Det skal sikres, at den kommende bebyggelse bliver et landskabeligt og skulpturelt tilskud til området som helhed, hvor bebyggelsen fremstår entydigt som enkelstående bygværker med natur omkring sig. Det har derfor været min vurdering, at særligt huset mod vest skal danne et samspil med parkens afslutning og grønne beplantning, hvorfor den nye bebyggelse med fordel kan placeres længst mod vest. Dette sikrer størst mulig afstand og ”luft” mellem de tre villaer, hvilket er afgørende for helhedsindtrykket af den landskabelige bevægelse og harmoni. Området skal bevare sit præg af uberørt natur og respektere samhørighed på tværs af de tre matrikler for at fremstå tydeligt som ét samlet hele.
>>
Jeg træder ind på en ”hemmelig”, næsten eventyragtig sti, der bruges meget lidt af offentligheden, og som er hævet over det egentlige landskab. Det er en sti flankeret af brædder fastgjort med pæle. Der opstår en tydelig adskillelse mellem mose og sti, en næsten japansk iscenesættelse.