1 minute read

“DO IT YOURSELF. LIFE’S WHAT YOU MAKE IT!!!”

CITAT JU KAIA

UANSET OM DU ER KERAMIKER, BILLEDKUNSTNER, GLASPUSTER ELLER MUSIKER, KAN DET

VÆRE EN LANG OG SEJ KAMP TIL BERØMMELSE. I DENNE UDGAVE AF KIT & KUNSTEN HAR

JEG MØDT EN UPCOMING SANGERINDE, JULIE MOBERG JESSEN, MED KUNSTNERNAVNET JU

KAIA, TIL EN SNAK OM VEJEN TIL SUCCES

Julie er født og opvokset i Støvring, og har fra barnsben af, drømt om at stå på en scene - enten som skuespiller eller sangerinde.

Inden interviewet måtte jeg dog først en tur til Aarhus. Julie skulle synge på Spot Festival, og jeg havde endnu til gode at høre hende live. Spillestedet var propfyldt og stemningen høj. Ju Kaias sprøde stemme blæste ud af højttalersystemet, sammen med bandet, som spillede den mest groovy RnB/soul. Julies selvsikre optræden fascinerede mig. Hun er 28 år, og på en scene er man ikke et sekund i tvivl om, at Julie er i sit rette element.

Efter at være blevet færdig som musisk student på Hasseris gymnasium tog Julie et par år ud af kalenderen. Her arbejdede hun, og sparede penge sammen, og valgte i 2017 at flytte til København.

- Man står ligesom ved en skillevej, og mulighederne for at blive set er større i København end i Aalborg, fortæller Julie.

Man kan ikke undgå at få øje på Julie, og hun er heldigvis også blevet hørt. Ju Kaia har allerede optrådt på Store Vega, Smukfest, og skal i år gæsteoptræde på Roskilde Festival.

- Jeg er min egen manager, beretter Julie, men nu er tiden kommet ,hvor jeg må overlade en del af butikken til andre. Jeg arbejder non-stop, fortæller Julie.

Som selvstændig sangerinde følger der en del udgifter med. - Hver gang jeg tager ud med mit band, koster det. Leje af tourbus, transportudgifter, bandudgifter, makeup-artist osv. Udgifterne vil ingen ende tage, så der er ikke megen løn tilbage til mig, når aftenen er omme.

Julie supplerer derfor sin sangkarriere med modeljobs, sangskriver for andre og som foredragsholder.

Det store gennembrud har Ju Kaia stadig til gode, men jeg er overbevist om, at det ligger lige om hjørnet. Julie blev booket til at synge til P3 Guld 2019 i Musikkens Hus, men det blev desværre aflyst på grund af corona. Det skulle have været Julies første optræden i Aalborg. Heldigvis har Ju Kaia og hendes band noget i støbeskeen, og vi kan glæde os til efteråret, hvor Julie endelig vil være på hjemmebane i Aalborg.3

Ju Kaia har for nylig udgivet sin første single, “Four letters”, forud for sin kommende debut-ep.

Instagram: @iamjukaia

Josefine Passer er egentlig inkarneret københavner, men kærligheden lokkede hende til Nordjylland. Efterhånden har hun også forelsket sig i alle os andre og specielt den nordjyske natur. Hun er mor til tre skønne piger, tekstforfatter og, med egne

This article is from: