Appetizers – Mode & Skøn

DAGSLYS

Spændet fra Pernille Corydon hedder Daylight og er inspireret af lysets skønhed. I den mørke tid er det netop de små glimt af lys, der giver den største glæde; hyggelige stearinlys, brændeovne og solens korte besøg. Vejl. pris fra kr. 400,-

TIMEGLAS

JULESTRIK MED GOD SAMVITTIGHED

Den smukke kjole er inspireret af 50’ernes dansekjoler. Modellen understøtter de kvindelige former og klæder alle kropstyper. Hvis nytåret skal fejres med stil, så er denne et skønt bud. Pris kr. 1199,- hos webshoppen mondokaos.dk.

UNICEF Danmark har i samarbejde med Jule-sweaters.dk lavet en limited edition julesweater, der er fremstillet med omtanke for klima og miljø, og hvor overskuddet går til at hjælpe børn ude i verden. Den mørkeblå, mønstrede unisexstrik kan købes på UNICEFs webshop og hos Jule-sweaters.dk til 349,95 DKK i størrelserne xs – xxl.

VARME FØDDER

Til alle dem med kolde tæer og trang til forkælelse er uldskoene fra glerups et oplagt valg til den mørke tid. Alle sko er lavet af 100% ren naturlig uld og holder fødderne veltilpasse året rundt. Læg et par uldfutter under træet og skab glæde, varme og velvære. Kan købes på glerups.dk og i udvalgte skobutikker i hele landet.

AFFORDABLE LUXURY

NEWD.Tamaris er et eksklusivt skomærke, der har fokus på det stilrene, tidløse og lækre design til den moderne kvinde. Det er affordable luxury, hvor der er skruet helt op for kvaliteten, de lækre materialer og det enkle design. Den første kollektion fra NEWD. Tamaris er netop landet. Priserne begynder ved kr. 1.349,- og forhandles på newd.tamaris.com.

tekst CHRISTINA SVENDSEN/PRESSE | foto PRESSE

DET KOLDE DYP

Vinterbadning er populært som aldrig før, og flere er allerede i gang. For at holde varmen før og efter det kolde dyp har JYSK lanceret en morgenkåbe specielt til formålet. OSBY koster kr. 449,- i JYSKs butikker og på jysk.dk.

James Bond for en aften

Nytårsaften er den bedste undskyldning for at klæde sig som James Bond. Looket bliver fuldendt med en butterfly, der helst skal sidde helt skarpt. Denne fra Tiger of Sweden har en vejledende udsalgspris på kr. 700,-.

LÆKKER HUD MENS DU SOVER

Himalayan Charcoal Skin Clarifying Night Peel er på arbejde, mens du sover. Den mindsker synlige porer, renser huden i dybden og giver glød uden at udtørre huden. 98 % af ingredienserne er af naturlig oprindelse, som bambuskul fra foden af Himalayabjergene og ekstrakt fra hibiscusblomster. Kan købes hos The Body Shop.

DEN REJSENDE KUNSTNER

I HENRIK GODSKS ATELIER I POSTMESTERBOLIGEN I FLAUENSKJOLD STÅR STORE, PRÆGTIGE MALERIER, DER ER KLAR TIL AT BLIVE SENDT TIL UDSTILLINGER. SIDEN HENRIK GODSK SPRANG UD SOM FULDTIDSBILLEDKUNSTNER FOR TO ÅR SIDEN, HAR HAN KUN FÅET MERE TID TIL KUNSTEN, SOM I DAG REJSER VERDEN RUNDT.

tekst HELENA RAVNSBÆK | foto ROCCO PEDITTO | layout METTE DUEDAHL PEDERSEN

Henrik Godsk har netop ryddet op i det lille loftsværelse i Flauenskjold, der til dagligt fungerer som hans atelier, og de store værker står midt i deres tørringsfase, inden de sendes videre. Pladsen i rummet og størrelsen på lærrederne tillader ikke, at Henrik har gang i for mange projekter på én gang, og når han er færdig, er værkerne nødt til at blive hentet, så han kan male arbejdsvæggen hvid igen, hænge et nyt lærred op og begynde på endnu mere kunst.

Det er ikke længe siden, han valgte at følge sin livslange drøm om at turde satse hundrede procent på sin egen kunst, for efter at have været leder for Kunstbygningen i Vrå i seks år, kunne han endelig mærke, at tiden var inde, til at verden skulle se hans kunst. - Dengang jeg blev sluppet fri, blev selvstændig og begyndte at rejse rundt og udstille, følte jeg faktisk, at jeg vendte hjem igen. Og det er jo underligt, når jeg geografisk bliver smidt rundt i verdenen. Men nu føler jeg faktisk, at jeg er tilbage til dér, hvor jeg oprindeligt kommer fra.

Tivolibarn i Norge

Dét med at rejse ligger ikke fjernt fra Henrik Godsk. Han er nemlig 7. generation af den rejsende familien Hertzberg, der drog rundt i Norge med et omrejsende tivoli. Det var Henrik Godsks bedsteforældre, der havde overtaget tivoliet fra deres forfædre, fortæller Henrik, mens han viser et billede af sin oldefar som dreng og sine tipoldeforældre, der engang havde ansvaret for det genrationsbunde tivoli. - Mine bedsteforældre fortalte mig, at vi var rigtige rejsende. Selvom vi jo ikke er en etnisk gruppe, skelnede vi altid mellem os og så de private eller de fremmede. Folk rynkede måske lidt på næsen af os, når vi kom til byen, men i min familie var vi stolte af at være rigtige rejsende.

Opvæksten i tivoliet har formet den 46-årige kunstner på godt og ondt, og især de blikke, som han oplevede, at familien fik, når tivoliet rejste rundt i Norge, har sat sine spor i ham. De var ofte lidt mørkere i huden end gennemsnittet, og så havde omrejsende cirkusser og tivolier ikke et særligt godt ry. Men i dag tager han sig ikke af, hvis nogen ser skævt til ham, og han er opdraget med, at det er godt at være en outsider. - Jeg er født ind i en outsider-rolle, og jeg har fået at vide, at det skulle jeg være stolt af. Det har hjulpet mig hele vejen igennem, og i alle de år, hvor der ikke var penge i kunsten overhovedet, syntes folk også, at jeg var en outsider.

Barndommen gik med, at han fra april til november rejste rundt sammen med sine søskende, forældre og bedsteforældre i hele Norge, hvor tivoliet skulle tjene penge ind i sommer

fakta

Henrik godsk

Født 1975 i Tuen nær Tversted

Uddannet Kandidat i engelsk fra Aalborg Universitet

civilstatus Gift med Louise

Børn Terese (16 år), Amalie (13 år) og Sara (11 år)

Fritid Læser gode, lange romaner

JEG STARTEDE MED AT VILLE VÆRE ALT ANDET END JOURNALIST. DET TROR JEG, MANGE UNGE KENDER TIL. DA JEG VAR BARN, VILLE JEG VÆRE CIRKUSDIREKTØR ELLER BIOGRAFDIREKTØR

sæsonen. Tidligt lærte han, at familiens levemåde var ud over den gængse, og han har aldrig ladet normaliteten diktere sin vej frem. - Alle børn gik jo i skole dengang, men jeg var selvstuderende fra 1. klasse. Jeg havde skolebøgerne med til Norge, og allerede tre uger efter, så havde jeg lavet det hele, så jeg kunne hjælpe med tivoliet resten af sæsonen. Jeg lærte engelsk ved at tale med de andre ansatte, der kom fra Polen, Letland osv., og jeg lærte hurtigt hovedregning, da jeg solgte billetter fra 8-års alderen.

Om vinteren havde Henrik og familien base i Tuen, nær Tversted, mens tivolivognene blev parkeret ved bedsteforældrene i Sæby på Tivoligården. Her skulle vognene renoveres, males og klargøres til næste sæson, og Henrik var purung, da han for første gang stod med sine i dag velkendte værktøjer i hænderne. - Fra jeg var syv år gammel brugte jeg pensel og spartel til at male facadepartier, og da jeg blev lidt ældre, var jeg selv med til at designe facaderne. Det var dog altid baseret på håndværk, og vi talte aldrig om kunstnerisk udtryk. Men det gjorde, at jeg fik en hands on-tilgang til kunsten, fordi det først og fremmest er et håndværk.

Selvlært kunstner

Henrik Godsk lærte de basale ting omkring farver, malingstyper, og hvordan man rensede sine pensler bedst muligt ved at være i en form for mesterlære hos sin far og bedstefar på værkstedet. Han hjalp til i familievirksomheden, frem til han blev 23 år. - Jeg var nået til et punkt, hvor jeg skulle vælge mellem enten at overtage tivoliet eller gå i en anden retning. Det var svært, for jeg følte et ansvar. Især over for de gamle karruseller, der på en måde er vores kulturarv som rejsende. Men min far rådede mig til ikke at overtage tivoliet, for det er verdens hårdeste liv, og man skal virkelig ville det.

Henrik lyttede til sin far og begyndte at læse engelsk ved Aalborg Universitet. Han flyttede til Aalborg i 1998 og blev samtidigt en del af en kunstnergruppe, der oprettede Atelier Ask i Danmarksgade. Det var i en gammel, udbrændt lejlighed på femte sal, hvor udlejeren havde brugt forsikringspengene andetsteds, og derfor kunne de unge kunstnere leje den sorte lejlighed til ganske små penge. - Selvom vi vaskede den ned og malede den, så lugtede der af aske i alle år, vi var der. Derfor kom det også til at hedde Ask. Vi var der i ni år, og nogen kom og gik, men vi var en gruppe på fire, der var der hele tiden. Det handlede udelukkende om at lave kunst, og vi lærte selvfølgelig meget af hinanden omkring teknikker og materiale.

På engelskstudiet gik det godt, indtil Henrik skulle skrive speciale. Det brugte han ikke mindre end fire år på, hvor hans professor, Bent Sørensen holdt hånden over ham. Selvom Henriks

JEG ER FØDT IND I EN OUTSIDERROLLE, OG JEG HAR FÅET AT VIDE, AT DET SKULLE JEG VÆRE STOLT AF. DET HAR HJULPET MIG HELE VEJEN IGENNEM, OG I ALLE DE ÅR, HVOR DER IKKE VAR PENGE I KUNSTEN OVERHOVEDET, SYNTES FOLK OGSÅ, AT JEG VAR EN OUTSIDER.

hjerte lå et helt andet sted, kom han igennem studiet og blev færdig med sin kandidatuddannelse i 2007.

Men han vidste godt, at hans liv handlede om kunsten. Derfor forblev engelskstudiet blot en litteraturhistorisk ballast, som kunstneren tog med sig i rygsækken, da han efterfølgende skulle finde ud af, hvordan han kunne arbejde med kunsten og samtidigt få en indtægtskilde.

Det var jo umuligt at leve af at lave kunst, troede han. Så for at blive ved med at arbejde inden for det kunstneriske felt, begyndte Henrik Godsk at undervise. Først for børn på Billedskolen og senere på BKG, Billedkunstnerisk Grundkursus.

Men det var alligevel for langt væk fra drømmen, og derfor begyndte Henrik Godsk efterfølgende at arbejde med kunstudstillinger. Først som freelance kurator og senere som udstillingsleder hos Utzon Centeret i Aalborg, men han måtte indse, at arbejdet fyldte for meget og tog tid fra egen praksis som billedkunstner. Derfor måtte han endnu engang revurdere sin måde at tjene sin løn, for samtidigt at kunne finde tid til at udfolde sine talenter på lærredet. Da Henrik fik tilbudt stillingen som kunstnerisk leder af Kunstbygningen i Vrå, fik han mere frihed til at arbejde på sine egne værker, og det blev springbrættet til at blive kunstner på fuldtid i 2019.

I dialog med kunsthistorien

Henrik Godsk er særligt kendt for især ét motiv, som beskuerne ofte ser som en kvinde. Henrik selv er ikke helt så fastslået på køn, men med tiden har han overgivet sig og siger nu selv 'hun' om karakteren på de mange værker.

Når man spørger ham, hvem hun er, kan han ikke helt svare på det. Han fortæller, at hun dukkede op på lærredet omkring 2008. Her var hun i en lidt anden version, og hun er hele tiden »

under forandring. Kindernes felter kom til for 2,5 år siden, og for under et år siden fik hun noget, der minder om hår. - For mig betyder det ikke noget, at folk ser det som en kvinde. For mig er det jo egentligt en geometrisk konstruktion, der er sammensat af elementer, som sammen repræsenterer mennesket. Men det må endelig ikke blive sentimentalt, så der er en vis distance til det.

Når Henrik Godsk starter på et imaginært portræt – som han selv kalder det – starter han med at placere næseryggen. Derudfra springer resten af ansigtet frem, for proportionerne i værkerne er stort set ens hver gang. Øjnene er placeret i midten og både næse og hals altid er meget lange. Han fortæller, at inspirationen til værkerne ofte findes, når han ser tilbage i kunsthistorien. Han er især inspireret af den italienske maler Amedeo Modigliani (1884-1920), der også malede kvinder med udstrakte ansigter og med meget lange halse. Men især den spanske kunstmaler Pablo Picasso (1881-1973) har præget kunstneren siden barnsben. - Da jeg stod på et lille loftskammer i Tuen og malede som 16årig, var der jo ikke nogen mennesker, der vidste, at jeg malede. Men jeg tog det selv enormt seriøst og troede faktisk, at jeg var maler. Der stod jeg også og så tilbage og tænkte, hvad mon Picasso ville synes om det her?, siger han og fortsætter: - Selvom det er ensomt, når jeg står her med kunsten alene, så er det også en social aktivitet, for jeg er altid i dialog med afdøde kunstnere. Modigliani, Picasso. Det er dem, jeg måler mig selv med, og jeg ser på, hvad jeg kan gøre, der er relevant, som de her fantastiske kunstnere ikke har gjort. Hvad kan jeg sige? Hvad kan jeg tilføje til det, som ikke allerede er sagt?

Godsks maleregler

Henrik Godsks værker er som oftest bygget op af forskellige felter, som Henrik arbejder med ét af gangen. Her er han optaget af teksturer og farver, og flere strøg er malet som one take. Kombinationen mellem de stramme linjer, der er malet efter malertape, og kunstnerens egen penselføring giver en form for ærlighed, der lader små fejl stå frem.

Han har en regel om, at hvis han skifter mening omkring en farve eller struktur, så skal det være synligt i det endelige værk. Derfor titter en lille orange skygge frem under et stort lilla øjenlåg på ét af malerierne i arbejdsværelset. Henrik syntes, at den oprindelige farve mindede for meget om den lyserøde, måske laksefarvede, baggrund, og derfor ændrede han den. Men hvis det viser sig, at han ikke kan ændre sine valg, og fej »

JEG VAR NÅET TIL ET PUNKT, HVOR JEG SKULLE VÆLGE MELLEM ENTEN AT OVERTAGE TIVOLIET ELLER SÅ SKULLE JEG GÅ I EN ANDEN RETNING. DET VAR SVÆRT, FOR JEG FØLTE ET ANSVAR. ISÆR OVER FOR DE GAMLE KARRUSELLER, DER PÅ EN MÅDE ER VORES KULTURARV SOM REJSENDE.