APPETIZE nr. 1 - Vinter/Forår 2025

Page 1


Sundhed & velvære

ANNE GLAD & Johanne Kohlmetz

26. MARTS 2025

Bæredygtig mode, talk & tøjsalg

Tøjmarked! Køb en stand og sælg ud af dit brugte tøj.

Livsstilsekspert Anne Glad indtager Drivhuset og dykker ned i forbrugerkulturen i et spændende foredrag om bæredygtighed og mode. Efter foredraget inviteres influencer og kreativ ildsjæl Johanne Kohlmetz med på scenen til en talk om upcycling og genbrugstekstiler.

Book din billet på akkc.dk

Vi tilbyder grafiske- og fotografiske løsninger indenfor: Logodesign, Visuel identitet og branding, Konceptudvikling, Magasinproduktion, Profilmagasin, Eventmateriale, Emballage, Hjemmesidedesign, Reklamefoto, Portrætfoto, Timelapsevideo, Produktbilleder, Videoproduktion, Dronebilleder/video og meget mere...

Klippekort til grafik og foto

Med et klippekort, får du en fleksibelt løsning, hvor du får adgang til hjælpen, når du har behovet for det.

creativum

klippekort

Et klippekort giver dig en fleksibel løsning, hvor du kan få hjælp præcis, når du har brug for det. Du vælger selv, hvordan du vil bruge dine klip. Timerne kan bruges til alt fra mindre rettelser på eksisterende materiale til større projekter. Det er dine timer, og du bestemmer, hvordan de skal bruges. Herunder finder du tre forskellige klippekortmuligheder.

Priser på klippekort

Alle priser er ex. moms

Timerne betales forud og kan benyttes i op til 6 måneder fra købsdato, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Timepris

grafik/strategi

750,-

ex. moms

Mindre grafiske eller strategiske opgaver kan fint klares på timebasis, men har du en større opgave, så kontakt os endelig for et tilbud.

Timepris foto/video 1000,-

ex. moms

Mindre foto/video opgaver kan fint klares på timebasis, men har du en større opgave, så kontakt os endelig for et tilbud.

sociale medier

Sociale medier er en vigtig del af mange virksomheders markedsføring, men det kan også være både tidskrævende og udfordrende at håndtere. Hos Creativum hjælper vi dig med at skabe content, der rammer din målgruppe. Sammen med dig sikrer vi, at din virksomhed skiller sig ud og opnår maksimal synlighed på de platforme, der er relevante for dig.

some-pakker

Lad os håndtere dine sociale medier, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

Alle priser er ex. moms

Some-pakkerne betales forud med mindre andet er aftalt skriftligt.

some

ex. moms

Mindre opgaver på og omkring sociale medier kan fint klares på timebasis.

A PPETIZE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

BETINE HVIDBERG BRIX

REDAKTØR

CHRISTINA SVENDSEN

UDGIVER CREATIVUM APS

SKRIBENTER

CHRISTINA SVENDSEN, ESBEN AABY NIELSEN , AMALIE VONGE , JOSEFINE PASSER, SOFIE KLINGBERG KRUHØFFER, MARIA ELLERMANN, LARS MØLLER

FOTOGRAFER

IDA WANG, JOHNY KRISTENSEN, ROCCO PEDITTO, BETINA FLERON, IRFAAN KHAN, PER LANGE, MARIA ELLERMANN, PRESSEFOTOS, COLORBOX, UNSPLASH (GERSON REPREZA)

ART DIRECTOR

CATRINE KNØSGAARD

LAYOUT CREATIVUM APS

KORREKTUR CREATIVUM APS

BOGHOLDERI LONE ANDERSEN

TRYK STIBO GRAPHIC A/S, DK-8700 HORSENS

DISTRIBUTION

OMDELT VIA DE BEDSTE OG MEST INTERESSANTE FORRETNINGER, RESTAURANTER OG OFFENTLIGE INSTITUTIONER I AALBORG KOMMUNE PÅ MERE END 600 DISTRIBUTIONSPUNKTER

REKLAMATION

APPETIZE@CREATIVUM.DK

APPETIZE AALBORG

NR. 1/2025, 24. ÅRGANG, 132. UDGAVE, AALBORG, 164. UDGAVE, DANMARK

ISSN-NUMMER 1901-1938

NÆSTE NUMMER UDKOMMER 25. FEBRUAR 2025

REDAKTION

APPETIZE@CREATIVUM.DK

ABONNEMENT - FÅ APPETIZE DIREKTE HJEM I POSTKASSEN WWW.APPETIZE.DK ÅRSABONNEMENT: KR. 600,-

FORSIDE HENRIK MØLLGAARD FOTO JOHNY KRISTENSEN

ANNONCESALG

BETINE HVIDBERG BRIX, TLF. 42 80 30 27

BETINE@CREATIVUM.DK

MØLLGAARD X LANG

I SAMARBEJDE MED JKE DESIGN

creativum

APPETIZE  |  Tlf: 4280 3027  |  www.appetize.dk

APPETIZE tager forbehold for trykfejl, ændringer af tidspunkter og aflysning af begivenheder, der er beskrevet i bladet. APPETIZE tager ligeledes forbehold for fejl og rettigheder til tekster fra eksterne skribenter og tekster indsendt uopfordret til redaktionen. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse. Artiklernes indhold udtrykker den interviewedes holdninger og synspunkter og APPETIZE påtager sig ikke ansvaret om oplysninger og udtalelser er korrekte. APPETIZE er ikke ansvarlig for udtalelser om trediepart i artiklerne. Betegnelsen PRESSE refererer til eksterne billeder fra presse, frivillige bidragsydere med mere. Der tages forbehold for ophavsret, som ikke måtte være oplyst.

16 ET FANTASTISK HÅNDBOLDLIV

I starten af februar vandt det danske herrelandshold endnu engang verdensmesterskabet i håndbold. Det var samtidig den sidste slutrunde for Aalborg Håndbolds Henrik Møllgaard, der har været med til at vinde flere medaljer til Danmark gennem karriere.

32 TEMA: SUNDHED & VELVÆRE

Vi lever i en tid, hvor idealerne for skønhed, sundhed og mental velvære trækker i mange retninger; Vi ved, at sund kost og motion er vigtigt, men det skal ikke gå ud over livskvaliteten. Vi bør hvile i vores naturlige skønhed, og samtidig passe ind i tidens trends.

60 I VICTORS ÅND

Da Maj Kær mistede sin 14-årige søn sidste år, der døde af meningitis, var der ikke noget, der gav mening. Det eneste, hun ikke var i tvivl om, var, at Victor skulle donere hans organer. På den måde kunne familiens største mareridt være med give andre familier et nyt håb for liv. Nu vil hun hjælpe andre familier, så de har den rette støtte, hvis de vælger organdonation.

10 Leder

12 Appetizers – Kultur

30 Appetizers – Bolig

48 Appetizers – Børn

50 Klumme: Tænk som en kriger

58 Appetizers – Mode & Skøn

70 Appetizers – Gadgets

72 Klumme: Familie med herlige behov

74 Klumme: Josefine fra Solsiden

76 Appetizers – Gastro

78 Klumme: Chris & Kulturfabrikken

80 Podcast

Vihardetjogodt

Efterhånden, som jeg er blevet ældre og har rejst rigtig meget med min familie, er jeg blevet mere og mere glad for at bo i Danmark, og for at mine børn og børnebørn også bor her. Jeg elsker vores vinterhalvår med mørke og hygge, og glæder mig altid til lys og sommer. Jeg er taknemmelig for, at vi har det så godt, som vi har - også selv om der stadig er en masse, der kan og bør ændres. Flere børn mistrives, og forældre bliver stressede, fordi livet kræver meget i hverdagen.

Vi har et fantastisk dejligt land, der virkelig kan byde på noget. Ikke kun velfærd og tryghed, men også et folk, der gerne vil hjælpe og vil hinanden det bedste. Det tror jeg virkelig på, og oplever det også i min hverdag. Selvom de sociale medier mange gange flyder over af negative kommentarer på det. Det kan være en butik, der ikke har leveret det kvalitetsprodukt, man forventede – en restaurant, hvor servicen ikke var i top. I disse situationer er der mange, der hellere ytrer sig offentligt i kommentarsporene, i stedet for at tage en snak direkte med butikken eller restauranten. Det synes jeg, er synd.

Er vi blevet bange for hinanden i den virkelige verden? Bange for at tale sammen?

I denne udgivelse har vi en del læsestof, der giver anledning til, at vi taler sammen – diskuterer holdninger og lærer af hinanden. Lytter.

Du møder blandt andet den dygtige håndboldspiller Henrik Møllgaard, der for nylig var med til at vinde verdensmesterskabet for Danmark. Du kan også møde Maj Kær, der for et år siden mistede sin 14-årige søn, og efterfølgende stiftede foreningen Værdig. Vi har fået en ny klummeskribent med ombord, der fortæller om at være en familie med særlige behov. I vores andre klummer kan du læse om at styrke dig selv, mindes TV-succesen Matador, og få en kærlig opsang af Josefine Passer i klummen ”Tænker du også med røven?”.

Ud over alt dette har vi i denne udgivelse fokus på Sundhed & Velvære. Bliv inspireret til det gode liv med idéer til, hvordan du forkæler dig selv – både lige nu og på lang sigt.

Rigtig god fornøjelse med årets første APPETIZE.

Betine Brix

Ejer/Adm. Direktør

APPETIZE ER TRYKT MED ANSVAR

Vi tager ansvar – for mennesker, miljø og vores fælles planet

Det er en myte, at tryksager skader skovene. Modsat hvad mange af os tror, er det faktisk helt essentielt, at vi bruger vores skove, så der bliver ved med at være et incitament for at dyrke dem. APPETIZE trykkes på papir, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien. Vi lever op til de mest ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. APPETIZE trykkes i Danmark, hvor man har ordnede arbejdsforhold og tager ligeledes et stort socialt ansvar.

PEFC™ er en sporbarhedscertificering, der sikrer, at materialeforbruget til PEFC-certificerede tryksager kan følges gennem hele forarbejdningskæden fra skoven, hvor træet er fældet til vores læser.

Derudover er FSC®-certificering fra trykkeriet med til at sikre, at materialeforbruget til vores tryksager bidrager til ansvarligt skovbrug.

- Hver gang der bliver fældet ét træ bliver der plantet 3 nye

- Papiret som APPETIZE er trykt på bliver genanvendt op til 25 gange

EN SYNGENDE HR. PIND

Når En Syngende Pind rammer AKKC’s Europahallen onsdag 9. april kl. 20, vil Søren Pind synge sine yndlingssange, mens Mads Steffensen undervejs vil forsøge at styre en samtale om Pinds liv og imponerende politiske karriere. Om alt fra at være Danmarks yngste borgmester til at blive minister, om sejre og storme, om glasøjet og anekdoter fra et levet og spændende liv. Se mere på akkc.dk

Drømmen om livet på landet

Drømmen om det simple og ukomplicerede liv på landet lever i bedste velgående i Aalborg Teaters Flextrafik og slagtesvin. Frisk luft, ingen stress, man kommer hinanden ved. Men hvordan får virkelighedens landboer enderne til at nå sammen, når de store jordbrug overtager det hele, skolen og Brugsen lukker, og busruten nedlægges? Forestillingen spiller indtil 15. marts. Læs mere på aalborgteater.dk

NORDJYLLANDS

ORD- OG LITTERATURFESTIVAL

Den 3.-5. april er det endnu engang tid til Nordjyllands ord- og litteraturfestival, Ordkraft. Indtil videre er det et imponerende program, hvor navne som Lucia Odoom, Jesper Binzer, Geo og Eva Tind besøger festivalen. Se hele programmet på ord-kraft.dk

Hvordan former film, TV-serier og musik dig og dit syn på verden? Oplev Candice Breitz’ videoværker, der spidder popkulturens forældre – og sætter idoldyrkelse i rampelyset. Udstillingen på Kunsten præsenterer to værker fra Louisianas samling. I Mother + Father (2005) dissekerer Breitz vores forståelse af forældrerollen og afslører, hvor begrænsende og følelsesladede de narrativer, Hollywood-filmene præsenterer os for, ofte er. Læs mere på kunsten.dk

BLANDEDE BOLCHER GRUPPEUDSTILLING

8. - 29. MARTS

Frans Smit, After Rembrandt, Portrait of a young woman 1632, 2024, olie og spray på lærred, 95 x 90 cm
Kirsa Andreasen, El Baile, 2025, olie på lærred, 50 x 50 cm
Nacho Eterno, Gato Nocturno 1, 2024, mixed media på lærred, 100 x 81 cm
Tine Helleshøj, 2024-25, olie, akryl og bladguld på lærred, 120 x 100 cm

FÅRUP SOMMERLAND

Den 14. april slår Fårup Sommerland dørene op til en helt særlig sæson. I 2025 er det nemlig 50 år siden, at børn og deres voksne for første gang kunne besøge den nordjyske forlystelsespark. I den anledning har parken fået ny indgang med nye butikker og Fårups helt eget ismejeri. Læs mere på faarupsommerland.dk

UTZONS PARADIS

Jørn Utzons mallorcanske familiebolig, Can Lis, betragtes som et af de vigtigste huse fra det 20. århundrede. I starten af februar åbnede en ny udstilling på Utzon Center, hvor man kan dykke ned i husets historie og stjernarkitektens visioner. Udstillingen består af billeder, tegninger og andre elementer fra Jørn Utzons private arkivsamling samt fotografier af Torben Eskerod og Erik Steffensen. Udstillingen kan ses indtil 20. april. Læs mere på utzoncenter.dk.

NY FORTOLKNING AF STRINDBERG

Den svenske dramatiker August Strindberg skrev i 1887 Faderen, der i sin samtid var en skarp kritik af ægteskabets magtstrukturer og de kønsmæssige normer, der herskede i samfundet. I Vendsyssel Teaters spændende opsætning har instruktør Simon Boberg bearbejdet teksten, og unge fra Nordjylland bidrager med moderne perspektiver, der undersøger vores forståelse af bl.a. autoritet, generationer og de nuancerede familie- og kønsbegreber. Spiller indtil 22. marts. Læs mere på vendsyssel-teater.dk

MODIG MODSTAND

Kom med på en spændende byvandring, hvor du kan følge i fodsporene på en af Danmarks første modstandsgrupper under besættelsen 1940-45. Churchill-klubben blev dannet af en flok unge skoledrenge i Aalborg. På denne særlige byvandring kommer man med rundt til nogle af de steder i Aalborg, hvor Churchill-klubbens modige medlemmer kastede sig ud i den farlige opgave med at modarbejde den tyske besættelsesmagt. Byvandringen foregår torsdag 3. april 2025 - kl. 17.00-18.30. Læs mere på nordjyskemuseer.dk

SPRITRUTEN besøg danmarks spiritusproducenter

Køb bogen i din lokale boghandel eller online

Besøg over 70 af Danmarks destillerier

Dansk spiritusproduktion har de seneste år gennemgået en stor udvikling og markeret sig stærkere og stærkere også internationalt. Det bevidner de mange priser, som regner ned over danskproduceret spiritus. Danskernes forhold til spiritus har ændret sig markant. Vi efterspørger kvalitet, og dansk spiritus er i langt højere grad blevet et nydelsesprodukt. Vi ønsker med SPRITRUTEN at gøre afstanden mellem danske spiritusproducenter og turister samt spiritus-entusiaster mindre. Med SPRITRUTEN i hånden kan du besøge over 70 danske destillatører og spiritusproducenter. I SPRITRUTEN har vi ligeledes med få ord overskueliggjort den danske spiritushistorie og spiritusproduktion. I bogen finder man ligeledes destillatørernes/ spiritusproducenternes favorit-opskrift på cocktails og drinks.

BOGEN ER PÅ GADEN 10. MARTS 2025

Vejl. pris

ET FANTASTISK HÅNDBOLDLIV ET FANTASTISK HÅNDBOLDLIV ET FANTASTISK HÅNDBOLDLIV

tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto JOHNY KRISTENSEN | layout CATRINE KNØSGAARD

I STARTEN AF FEBRUAR VANDT DET DANSKE HERRELANDSHOLD ENDNU ENGANG VERDENSMESTERSKABET I HÅNDBOLD. DET VAR SAMTIDIG DEN SIDSTE SLUTRUNDE FOR AALBORG

HÅNDBOLDS HENRIK

MØLLGAARD, DER HAR VÆRET MED TIL AT VINDE FLERE MEDALJER TIL

DANMARK GENNEM KARRIEREN.

I december blev det offentliggjort, at den igangværende sæson også blev den sidste som aktiv spiller for Henrik Møllgaard.

Til sommer starter han nemlig som assistenttræner i den franske håndboldklub Paris Saint-Germain.

Nikolaj kan bare ringe

Selvom Henrik så småt kan ane slutningen på en lang og succesfuld karriere i horisonten, er det endnu ikke blevet vemodigt.

- Det er det ikke blevet endnu. Jeg har gået og skubbet det lidt foran mig, fordi jeg har faktisk ikke selv sagt, at det var min sidste slutrunde, siger Henrik med et glimt i øjet.

- Men jeg har karrierestop til sommer, og der kommer jo ikke flere.

Så har jeg joket med, at Nikolaj Jacobsen bare kan ringe, for jeg står altid til rådighed. Men jeg ved jo godt, nede i maven, at det er slut. For når jeg stopper med at spille til sommer, er der ikke mere, og jeg stopper jo også med at figurere på de bruttolister, som Nikolaj må trække fra. Han kan ikke bare ringe til Gud og hver mand i fædrelandet. Så det er ikke underligt endnu, og jeg har det fint med, at jeg godt ved, at jeg har spillet min sidste landskamp. Men jeg tror, at det bliver noget andet, det med at stoppe med at spille til sommer. Der bliver det jo for alvor.

Et tilbud, der var for godt til at afslå

Det var egentlig planen, at Henrik skulle have forsat med at spille i Aalborg Håndbold efter denne sæson. Men tilbuddet fra den franske klub var for godt til at afslå. - Jeg havde en idé om, at jeg måske skulle spille en sæson eller to mere. Det synes jeg også, at jeg har niveau til. Men vi har jo kigget på dåbsattesten i nogle år, og været bevidste om, at lige om lidt så slutter det. Men der har ikke været noget i mig, der trak for at komme væk fra banen. Jeg synes, at jeg får lov at lave det mest fantastiske i hele verden. Det, der har gjort ondt, er, at jeg resten af mit voksen- og arbejdsliv skal lave noget, jeg har mindre lyst til end det, jeg laver nu. Henrik har heldigvis haft gode mennesker omkring sig, der har

mindet ham om, hvor privilegeret det er, at han i 20 år har fået lov at lave præcis det, han helst ville.

- Så måtte jeg jo holde op med at have en lille smule ondt af mig selv. Planen var, at jeg gerne ville spille i hvert fald et enkelt år mere. Men så kom tilbuddet fra Stefan Madsen og PSG. Jeg ved godt, det kommer til at blive forfærdeligt at skulle stoppe. Men der er noget her, både fagligt, som tænder noget i mig, men også noget familiemæssigt, som gør, at der er noget at glæde sig til.

Familien skal med

Da Henrik havde fået tilbuddet fra PSG, var både hans kæreste og deres to døtre med til at tage beslutningen om, de skulle flytte til Frankrig.

- Med pigernes alder på nu 8 og 12 år, var vi nødt til også at tage deres mening med på råd og til overvejelse. Fordi det er en stor beslutning, og det er jo også deres liv.

Henrik Møllgaard har et godt kendskab til sin nye arbejdsplads, for han spillede for Paris Saint-Germain i 2015-18. Dengang havde han også familien med.

- Viola var 3 år, da vi sidst tog afsted, og var jo bare med mor og far på tur, mens Augusta er født dernede. Denne gang havde vi et behov for, at hvis de virkelig stejlede og ikke kunne se sig selv i det, måtte vi sige, at det er noget, vi synes kunne være fantastisk, men vi tror ikke, det holder familiemæssigt. De glæder sig, men lidt ligesom med mit håndbold, er det måske ikke helt gået op for dem endnu, hvor hårdt det også bliver. Så de taler stadig om alt det der fantastiske, de skal prøve, spise, se og opleve. Vi prøver selvfølgelig at bakke dem op i, at det bliver fantastisk, selvom vi godt ved, at det også kommer til at blive hårdt. Men vi tror og håber på, at det bliver et stort eventyr for familien, selvom den første tid bliver hård.

Henrik er ikke sikker på, de ville have sagt ja, hvis tilbuddet var kommet fra en anden udenlandsk klub. Paris betyder noget specielt for familien på grund af deres historie med byen. »

JEG HAVDE EN IDÉ OM, AT JEG MÅSKE SKULLE SPILLE EN SÆSON ELLER TO MERE. DET SYNES JEG OGSÅ, AT JEG HAR NIVEAU TIL. MEN VI HAR JO KIGGET PÅ DÅBSATTESTEN I NOGLE ÅR, OG VÆRET BEVIDSTE OM, AT LIGE OM LIDT SÅ SLUTTER DET. MEN DER HAR IKKE VÆRET NOGET I MIG, DER TRAK FOR AT KOMME VÆK FRA BANEN

- Nu vil det være en anden oplevelse for os som familie, fordi de vil kunne huske det resten af livet. De er levemennesker, og sætter pris på både mad og oplevelser, så det glæder jeg mig enormt meget til. Jeg glæder mig rigtig meget til den udfordring og den oplevelse, det bliver for os som familie. Vi bliver forhåbentlig endnu tættere knyttet, og specielt pigerne, der altid vil have det her sammen.

Familien er vigtig for Henrik, så han er glad for altid at have haft muligheden for at kunne prioritere dem højt.

- Jeg har været enormt privilegeret i mit spillerliv i forhold til, at der har været nogle rigtig flotte muligheder, vi har kunnet vælge, hvor det sportsligt har været meget ligestillet. Det har så gjort, at vi rent faktisk har kunnet prioritere at sige, at det er det familiære, som kommer først. Jeg tror meget på, at den base skal være i orden, for at jeg kan præstere.

Unikt sammenhold

På trods af, at Danmarks herrelandshold er dybt professionelle, når de træder ind på banen, så forholder det sig ofte anderledes udenfor. Udefra set kan landsholdslejren til tider ligne en lejrskole, på godt og ondt, hvor spillerne har et helt specielt sammenhold. Det bekræfter Henrik.

- Det har vi, og det er også en stor prioritet. Det med også at have fællesskabet, kammeratskabet og omsorgen for hinanden for øje, når man udvælger et landshold, er enormt stærkt af Nikolaj og ledergruppen, fordi det betyder faktisk noget, hvem der er med på tur. Selvfølgelig er der nogen, som via deres kvaliteter er selvskrevet, men når vi så begynder at komme ned, og der måske ikke er store roller tilbage, så er det faktisk vigtigt - kan man finde ud af at være afsted i fire uger og stadig være en fed kammerat?

Det er ikke altid så nemt at lade være med at surmule over, at man måske ikke fik så mange minutter på banen.

- Men hvis jeg kan få nogle af de andre til at blomstre, så er vi jo alligevel i gang med at prøve at vinde. Og det er en kunst, fordi det er en speciel konstellation at være afsted så lang tid.

DEL DIN HYGGESTUND MED APPETIZE

OG VIND ÉT

GAVEKORT TIL

KAFFEBAREN

Kaffebaren/gavekort

SÅDAN DELTAGER DU

Tag APPETIZE , når du deler din hyggestund, med magasinet i hånden, på Facebook eller Instagram. Så er du med i lodtrækningen om et gavekort på 200,- til Kaffebaren.

*Vi udlodder ét gavekort til Kaffebaren ved hver udgivelse i 2025.

HENRIK MØLLGAARD Scan QR-koden

LYT TIL

PODCASTEN MED

JEG HAR VÆRET ENORMT

PRIVILEGERET I MIT SPILLERLIV I

FORHOLD TIL, AT DER HAR VÆRET

NOGLE RIGTIG FLOTTE MULIGHEDER, VI HAR KUNNET VÆLGE, HVOR DET

SPORTSLIGT HAR VÆRET MEGET

LIGESTILLET. DET HAR SÅ GJORT, AT VI SÅ RENT FAKTISK HAR KUNNET

PRIORITERE AT SIGE, AT DET ER DET

FAMILIÆRE, SOM KOMMER FØRST

Vi kommer alle sammen fra store roller og meget fokus derhjemme, til måske at skulle udfylde en mindre rolle eller være backup for fx Gidsel eller Pytlick. Selvom jeg er rigtig dygtig derhjemme, skal jeg egentlig bare sidde og holde mig klar til, at Gidsel skal ud at puste i to minutter. Det er en rolle, jeg skal købe ind på. Jeg skal måske være lidt mere i fællesrummet, og indtage en anden rolle, end jeg egentlig havde lyst til, men jeg vil virkelig gerne fællesskabet og være en del af det danske landshold. Det tror jeg på, at man kan mærke, når man sidder derhjemme, at fællesskabet er unikt. Men det er virkelig også noget, vi passer og plejer, fordi vi tror på, der er nogle procenter i, at vi har det så godt sammen. Man skal huske at lægge noget ind i fællesskabet, siger Henrik.

Selvom fællesskabet er en prioritet, så fokuserer spillerne også på at vinde hver især, ligegyldigt hvad det drejer sig om.

- Vi er jo individualister, der er fanget i en holdsport, griner Henrik.

- Jeg vil da, stadig som 40-årig, ønske, at jeg havde spillet alle minutter. At det var mig, der var afgørende, og vi stod og kiggede på mig til sidst og sagde, ’det var godt, at du var her’. Men den rolle kan vi ikke alle sammen få. I en årrække har det været Mikkel, nu er det Gidsel og Pytlick. Det er der nogen bagved, som er nødt til at acceptere og købe ind på den rolle, og sige, at for det første skal jeg være klar, når de ikke lige rammer den. Resten af tiden skal jeg gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dem, fordi grundlæggende vil jeg allerhelst bare gerne vinde. Jeg gerne have, at det er mig, der får lov at vinde, men det vigtigste er egentlig, at Danmark vinder. Det er en rolle, man skal være villig til at købe ind på. Og den er svær, understreger Henrik. - Så kan det godt være, at det er mig, der shiner i bordtennisturneringen eller i fællesrummet, og giver noget ekstra, for at vi alle sammen har en fed tur. På den måde, så tror vi på, at vi kan få mere ud af hinanden. Men det er en svær øvelse.

Når de ikke skulle præstere på håndboldbanen, blev der konkurreret flittigt i fællesrummet, da landsholdet var afsted til VM.

SE MØLLGAARD

LAVE FRANSK

COMFORT FOOD

HOS JKE-DESIGN

PÅ SIDE 52

DER ER MANGE TING I LIVET, JEG BLIVER MEGET MERE NERVØS FOR, END AT SKULLE IND OG SPILLE HÅNDBOLD. JEG ER MEGET MERE NERVØS, NÅR JEG SIDDER UDENFOR. DET ER NOGET AF DET VÆRSTE, JEG VED. SÅ HAR JEG ISKOLDE HÆNDER, SVEDER, OG HAR DET FYSISK SKIDT. JEG ER OGSÅ MEGET MERE NERVØS, NÅR JEG SKAL UD AT SPILLE PADDLE MED FOLK, JEG IKKE KENDER, HVOR JEG GERNE VIL PERFORME

Blandt andet i bordtennis, hvor Henrik med slet skjult frustration fortæller, at det var Magnus Saugstrup, der endte som vinder. - Vi har et ranglistesystem, hvor man kan udfordre hinanden, og har prøvet efter bedste evne at lave en form for retfærdig turneringsstruktur. Men vi går meget op i det, og er jo konkurrencemennesker. Uanset om der bliver spillet kort brætspil, eller vi bare diskuterer - altså folk vil vinde! Hvis vi gik lige så meget op i håndbold, som vi gik op i alt det andet, og var lige så rygende uvenner, så ville vi aldrig vinde nogle landskampe. Måden vi taler om hinanden på, når vi snakker bordtennis og fodbold, altså vi er så modbydelige. Hvis vi gjorde det samme, når vi spillede håndbold - altså vi ville aldrig få gennemført en landskamp. Så det er måske meget godt, at vi har et eller andet, hvor vi kan få lov at være den der dumme lejrskole og bare boys på tur. Til gengæld, så prøver vi alt, hvad vi kan, for at bakke hinanden op og vinde, når vi træder ind på håndboldbanen.

’Håndboldbanen er stadig magisk

Håndboldbanen er stadig et af de steder, hvor Henrik har det bedst. - Der er mange ting i livet, jeg bliver meget mere nervøs for, end

at skulle ind og spille håndbold. Jeg er mere nervøs, når jeg sidder udenfor. Det er noget af det værste, jeg ved. Så har jeg iskolde hænder, sveder, og har det fysisk skidt. Jeg er også meget mere nervøs, når jeg skal ud at spille paddle med folk, jeg ikke kender, hvor jeg gerne vil performe. Det er meget mere angstprovokerende for mig, fordi der er noget helt andet på spil. Men når det er håndbold, så tror jeg mere, der er sommerfugle i maven, hvor jeg glæder mig, og der er stadig det der magiske over det. Så jeg har sluppet det med at være nervøs for det. Puljen af kampe er ved at være så stor, at det flytter ikke så mange kommaer mere. Der er alligevel så meget at trække på erfaringsmæssigt, men også hvad jeg allerede har opnået. Det går nok. Solen står op igen i morgen, og pigerne har det godt.

Måske verdens bedste klub

Udover en enkelt pause har Henrik Møllgaard spillet over 400 kampe for Aalborg Håndbold siden 2010. Det har givet et nært forhold til den nordjyske klub.

- Nu er det jo blevet min klub, selvom jeg har været i flere topklubber. Aalborg Håndbold er landet et sjovt sted, fordi vi havde »

Henrik Møllgaard Jensen

født 2. januar 1985 i Gredstedbro

familie Kæreste med Christina + far til Viola og

Augusta

højde 197 cm.

klub Aalborg Håndbold position Venstre back

fremtid Assistenttræner hos den franske klub

PSG efter sommerferien 2025

2, 3 og 4 vær. lejligheder. Husleje fra kr. 6.900 pr. md.

Kontakt mig gerne

Kontakt vores udlejningsassistent Lone, hvis du vil på interesseliste.

JEG HAR KARRIERESTOP TIL SOMMER, OG DER KOMMER JO IKKE FLERE. SÅ HAR JEG JOKET MED, AT NIKOLAJ

JACOBSEN BARE KAN RINGE, FOR JEG STÅR ALTID TIL RÅDIGHED. MEN JEG

VED JO GODT, NEDE I MAVEN, AT DET ER JO SLUT. FORDI NÅR JEG STOPPER MED AT SPILLE TIL SOMMER, SÅ ER DER IKKE MERE, OG JEG STOPPER JO OGSÅ MED AT FIGURERE PÅ DE BRUTTOLISTER, SOM NIKOLAJ MÅ TRÆKKE FRA

nogle år, hvor vi var virkelig gode, og rykkede os helt vanvittigt. Vi blev lige pludselig nogen, der blev lagt mærke til i Europa. Nu er vi jo et reelt bud på at kunne vinde Champions League og på den måde blive verdens bedste klub - i hvert fald for et kort øjeblik.

Henrik bemærker, at det var utænkeligt for Dansk Herrehåndbold for 10 år siden.

- Samtidig er Aalborg Håndbold vokset sig stor, men står på de samme værdier, som Jan Larsen startede den med ude i Vadum for 30 år siden. Det synes jeg er sjovt, fordi det er et underligt clash af ikke nødvendigvis storhedsvanvid, fordi vi følger det jo op med nogle flotte resultater, men at turde sige højt, at vi ville være verdens bedste, og vi ville vinde Champions League, at det er drømmen. Og så samtidig sige, at vi vil holde fast i vores nordjyske værdier, og stå fast på nogle ting, som vi ikke vil gå på kompromis med. Der er et sjovt spillefelt, som jeg virkelig synes er skægt at bevæge sig i, fordi noget af det bliver så diffust på en eller anden måde, fortæller Henrik.

Han understreger, at klubben både har gode resultater og en ansvarlig økonomi. Aalborg Håndbold har vokseværk, og der kommer tiden nye tiltag. Måden, det er gjort på, er med nordjysk fornuft.

- Men den bombastiske udmelding i sig selv er jo meget lidt nordjysk og meget lidt dansk. Det kommer jo også med nogle hånlige grin. Men jeg synes, at det er bakket op af så meget godt, og det har flyttet dansk håndbold helt vanvittigt meget, fordi vi bliver jo rent faktisk også udfordret hver uge herhjemme. De andre hold kan se, at når Aalborg Håndbold kan spille Champions League-finale, hvorfor skal de så ikke kunne turde drømme om det samme. Hvis de kan vippe os af pinden, så har de jo også kvaliteterne til at stå der om 2-3 år. Det er jo det, der driver det i øjeblikket, og det er fedt, at vi er blevet det flagskib.

På trods af, at Henriks karriere som aktiv spiller nok slutter til sommer, så glæder han sig til jobbet som assistenttræner. - Det kunne jo være en forlængelse af et fantastisk håndboldliv, afslutter Henrik med et smil. ■

PARADE

Den bærbare Parade-lampe fra HAYer en ny tilføjelse til den skulpturelle Parade-lampeserie. Denne kompakte, bærbare variant har den samme karakteristiske, geometriske form, men er trådløs og batteridrevet, hvilket giver brugeren frihed til at flytte den rundt og skabe en stemningsfuld belysning, uanset hvor den placeres. Vejledende pris kr. 1.699,-

DANSK HÅNDVÆRK

Vil du have fantastisk håndværk, der er lavet i Danmark?

Blindes Arbejde er en erhvervsdrivende fond, der skaber arbejdspladser til borgere, som er blinde eller stærkt svagtsynede. Den nærmeste butik ligger i Århus, men de har også en webshop, hvor du blandt andet finder opvaskebørsten, hvor hårene er håndbundne. Se mere på blindesarbejde.dk

Indbydende

Den nye Fri™-sofa fra Fritz Hansen er omfavnende i sine kurver og overbærende i sin komfort, og skaber et indbydende loungemiljø. Den 2,5-personers sofa tilbyder maksimal komfort i et minimalistisk design, og passer ubesværet ind i både små og store rum. Fra kr. 29.999,-

HOP IND I FORÅRET

MED LYS OG FARVER

TJÄRLEK er IKEAs første påskekollektionen, og den byder på legende former og dekorative detaljer til hjemmet. Med inspiration fra forårets farvepragt og energi giver kollektionen nyt liv til både borddækningen og boligindretningen. Den fine fyrfadsstage koster kr. 59,-.

LIDT GØR MEGET

For at forny dit hjem behøver du ikke ændre hele din indretning – blot et par nye elementer eller accessories kan være nok. Det kunne for eksempel være dekorative puder, vaser, lysestager eller et tæppe i årets farve Mocha Mousse. Find pyntepude og tæppe i JYSK.

Loungestolen Ville AV44 fra &tradition fås med eller uden armlæn i teak. Det optisk lette gittervævede tekstilsæde og ryglæn, som designeren har sammenlignet med et flyvende tæppe, giver en følelse af vægtløshed. Set til en pris fra kr. 3.595,-.

Sundhed & velvære

VI LEVER I EN TID, HVOR IDEALERNE FOR SKØNHED, SUNDHED OG MENTAL VELVÆRE TRÆK-

KER I MANGE RETNINGER; VI VED, AT SUND KOST OG MOTION ER VIGTIGT, MEN DET SKAL IKKE GÅ UD OVER LIVSKVALITETEN. VI BØR HVILE I VORES NATURLIGE SKØNHED, OG SAMTIDIG PASSE IND I TIDENS TRENDS. VI KÆMPER MED AT ACCEPTERE ALDERENS TEGN OG GÅR LANGT FOR AT BEVARE ET UNGT YDRE – MEN DET SKAL HELST SE UBESVÆRET UD. VI PRØVER AT JONGLERE KARRIERE, FAMILIE, SOCIALE RELATIONER OG PERSONLIGE MÅL OG VIL SAMTIDIG GERNE FREMSTÅ AFSLAPPEDE OG FULDE AF OVERSKUD.

Nøglen til det gode liv er balance – det ved vi. Problemet opstår, når vi tror, at balance handler om at holde livets vægtskål i konstant ligevægt. Når vi tror, at alle aspekter af livet skal prioriteres lige meget hver dag.

Men at finde balancen handler ikke om at skabe en perfekt fordeling – det handler om at turde læne sig derhen, hvor livet kalder. Nogle dage kræver jobbet mere af dig, andre dage er det dine relationer eller dig selv, der har brug for din opmærksomhed. Det handler om at mærke efter, hvad der virkelig betyder noget lige nu – og give det plads uden dårlig sam-vittighed.

Balancen findes ikke kun i, hvordan vi prioriterer vores tid, men også i samspillet mellem krop og sind. Og heldigvis findes der i dag masser af oplevelser, som hjælper os med at mærke netop dette samspil; En dybdegående massage kan få tankemylderet til at stilne. En terapisession kan give fornyet energi til at snøre løbeskoene og komme ud i naturen. En ansigtsbehandling kan skabe en følelse af velvære, der rækker langt ud over det ydre. Så hvorfor ikke give dig selv lov til at nyde godt af de mange tilbud?

Uanset om det handler om sanselig forkælelse eller mental fordybelse, er det ikke bare en luksus – det er en investe-ring i dig selv.

I

VELVÆRE ER LIVETS SALT

2013 ÅBNEDE MASSØR OG INDEHAVER BERIT ROSENBERG KLINIKKEN SALT TOUCH, DER TILBYDER

WELLNESS, MASSAGE OG ANSIGTSBEHANDLING. SALT TOUCH LIGGER I MARIAGER SALTCENTER. STEDET HAR UDVIKLET SIG FRA AT VÆRE EN REN BEHANDLER VIRKSOMHED TIL OGSÅ AT OMFATTE

IMPORT AF SKØNHEDSPRODUKTER, OG NATURLIGVIS VIDERESALG HER AF.

MINUS 417 SKØNHEDSPRODUKTER

Berit Rosenberg importerer brandet Minus 417(-417). Produkterne er umådelig lækre og professionelle dødehavsprodukter. Alt er er naturligt økologisk, vegansk og naturlig hudpleje. Filosofien bag brandet, er at produkterne skal kunne føles, forandre og mærkes. Det skal kunne ses at man bruger hudpleje fra -417 og det kan man! Det er skønhedsprodukter fra top til tå.

I MED SÆRLIGE KRAV

Duftene er milde og luftige, og ikke parfumeret dufte. For mennesker med særlig sensitiv eller kløende hud findes der mange muligheder i -417-serien. Hvis man døjer med eksem og psoriasis, er der ligeledes gode og virksomme produktmuligheder. Alle -417 produkter, kan bruges af hele familien, ung som gammel - mand som kvinde.

FIF TIL

DEN DAGLIGE HUDPLEJE RUTINE

Er du en af dem, der synes hudpleje er tidkrævende og besværlig?

Skal det gå hurtigt om morgenen?

Hvis svaret er ”ja” kan den vigtige afrensning af huden klares under bruseren ned Vaskegel samtidig med hårvask, eller foran spejlet med Rensemælk. Rutinen tilpasses nemt til dig og ikke omvendt! Spray derefter toner på huden og påfør en dagcreme.

KONTAKT

SALT TOUCH

PLANEN I 2025

Når et år slutter og et nyt tager sin start, ligger vi alle planer for det kommende år. Hos Berit og Salt Touch er planen for 2025 helt klar. Plan for 2025 er nemlig at udvide antallet af forhandlere, så endnu flere kan få fornøjelsen af at videregive den filosofi som -417 har skabt.

SALT TOUCH BEHANDLINGER

Salt Touch tilbyder mange forskellige behandlinger, fra wellness-kure med salt og dødehavsmudder til healing og clairvoyance. Alle behandlinger er udviklet med henblik på at holde eller få kunden på sin absolutte top, så det er muligt at kunne leve det liv man ønsker 100%.

WELLNESSAFTNER

Berit har igen startet de hyggelige ”Wellnessaftner”,der i al sin enkelhed går ud på at slappe af og hygge sig i og omkring det varme saltvand med -417skønhedsprodukter til krop, ansigt og hår.

Nyd atmosfæren og mærk, hvordan ro og lækre omgivelser giver fornyet energi. Tag kollegaerne, veninderne eller måske familien med til wellnessaften hos Salt Touch i Mariager. 3

Ny Havnevej 6, 9550 Mariager

E-mail: berit@salttouch.dk

Telefon: +45 28 19 41 90

Find alle -417 produkter her:

Find din Salt Touch behandlinger her:

Book din egen Wellnessaften her:

Ræk ud efter dine drømme - og bliv en kriger i dit eget liv!

220+ Power Yoga Uddannelse

∙ Grundig træning i filosofi, anatomi & undervisningsteknik

∙ En transformerende rejse for både krop, sind og sjæl

∙ En plads i et uforpligtende fællesskab, hvor mere end

100 dedikerede yogier allerede har taget springet.

Skal du med på næste rejse?

Næste hold starter foråret 2025 – er du klar?

Tilmeld dig nu og tag dit næste skridt mod et liv i balance.

→ Læs mere & tilmeld dig her: YOGAHUSETAALBORG.DK

Bliv Yoga Alliance certificeret

yogalærer i 2025

HVORDAN FINDER MAN

MODET TIL AT LAVE DE STORE LIVSSTILSÆNDRINGER

HVAD VAR DIT FØRSTE MØDE MED YOGA OG HVORDAN HAR DET ÆNDRET SIG?

I sin tid var mit møde med yogaen en fortyndet omgang. Det var helt uden den filosofiske og mentale dimension, og det føles bare som langsom træning. I dag er det mit fuldtidsjob, min livsstil og træningsform. Forandringen skete, da jeg brækkede ryggen i Australien, og i den forbindelse blev jeg introduceret til Power yoga. Her fik jeg hele pakken, for jeg fik både det styrkeopbyggende og det svedige ved træningen, og ydermere den mentale ro og fokus, som nu nærer min sjæl.

HVORDAN HAR YOGASCENEN ÆNDRET SIG OVER TID OG HVORDAN SER DEN UD I NORDJYLLAND I DAG?

Jamen den er jo slet ikke til at kende! Nordjylland er i dag helt fremme, og tilbyder både en kvalitet og et udbud af yoga, som du ikke finder andre steder i landet. Man kan også se, at underviserne er gået fra at have en sjov hobby til at være fuldt investerede og fagligt funderede, som man har set længe i for eksempel London og Sydney.

HVILKEN TYPE YOGA UNDERVISER DU I, OG HVILKE FORDELE MENER DU, AT DENNE TYPE GIVER UDØVERNE?

Jeg er jo HELT solgt på HOT yoga. Det er en utrolig effektiv måde at træne på. Det er udrensning – både fysisk og mentalt, og resultaterne

viser sig hurtigt. Samtidig er der en lækker luksus, velvære/wellness feel over at komme i varmen og bagefter få skyllet affaldsstofferne af i vores lækre badefaciliteter.

HVORDAN TILPASSER DU DINE KLASSER TIL FORSKELLIGE NIVEAUER OG BEHOV BLANDT DELTAGERNE?

Mange tror, at de skal kunne en masse før de starter, eller have en specifik grundform, men det er helt omvendt. Vi finder formen sammen – så kommer fleksibiliteten, styrken og smidigheden jo mere du går til yoga hos os.

HVORDAN SER DU YOGAENS ROLLE I FORBINDELSE MED MENTAL SUNDHED OG STRESSHÅNDTERING?

Yoga er så særlig, fordi den jo tager sig af din sundhed/adresserer hele dig – en holistisk træningsform. I dag, hvor mange gerne vil holde sig i form, men samtidig også slås med overbelastning, er yoga en skånsom og holistisk tilgang til træning. Her kan du følge kroppens eget tempo og øge presset, som du vokser dig mere robust igen. Forskningen viser jo klart, hvor sundhedsfremmende det også er for os at lave ting med andre mennesker, og yoga er det bedste uforpligtende fællesskab, jeg kender. Man kender hinanden og sin underviser – uden at vide intime detaljer eller have krav til hinanden, men man bliver en del af et fællesskab.3

KONTAKT

YOGA HUSET

Strandvejen 19, 1. sal, 9000 Aalborg Tlf. +45 99 30 10 00 www.yogahusetaalborg.dk

Vores krop er vores energi

KROPPEN TALER TIL OS HELE TIDEN – VI HAR BARE IKKE LÆRT AT LYTTE. FOR PERNILLE SKALL BLEV DET TYDELIGT, DA HUN BEGYNDTE AT ARBEJDE MED MENNESKER. HUN SÅ GANG PÅ GANG,

HVORDAN FYSISKE SMERTER OFTE HÆNGER SAMMEN MED FØLELSESMÆSSIGE LAG, VI IKKE HAR GIVET PLADS. PERNILLE FORTÆLLER HER MERE OM DET UNIKKE UNIVERS, HUN HAR SKABT.

HVORNÅR MÆRKEDE DU FØRSTE GANG, AT KROPPEN GEMMER PÅ MERE, END VI TROR?

Jeg tror, vi alle kender følelsen af en knude i maven, en tunghed i brystet eller en spænding i nakken, der ikke vil slippe. Vi mærker, hvordan en låst skulder kan handle om at bære for meget ansvar, og hvordan ondt i maven sjældent kun handler om fordøjelsen, men også om stress, manglende grænser og uro. Den forståelse er hele fundamentet for SmoonClub. Det handler ikke kun om yoga eller bevægelse – det handler om at finde tilbage til sig selv, løsne det kroppen holder fast i og skabe mere ro.

MANGE FØLER SIG KONSTANT UDMATTEDE, STRESSEDE ELLER I UNDERSKUD. HVORDAN KAN KROPPEN HJÆLPE OS TIL MERE OVERSKUD?

Vores krop er vores energi – den bærer os gennem dagen, giver os styrke og vitalitet, men den kan også blive vores største energisluger, når vi ikke lytter til dens signaler.

Kroppen taler til os hele tiden. Den sender små beskeder i form af spændinger, træthed, uro eller en knugende fornemmelse i maven. Men vi har lært at overhøre dem. Vi skubber ubehaget væk, dulmer det med kaffe, presser os selv til at fortsætte, selv når kroppen råber på hvile. Det gør vi, fordi vores sind er en mester i at overrule kroppen.

Når vi lader sindet styre og konstant overhører kroppens behov, ender vi i en tilstand af kronisk beredskab. Musklerne spænder op, vejrtrækningen bliver overfladisk, nervesystemet forbliver i alarmtilstand – og vi bruger enorme mængder energi på bare at holde os oprejst.

Men hvad nu, hvis vi vendte det om? Hvad nu hvis vi begyndte at lytte i stedet for at kæmpe imod? Når vi lærer at give kroppen plads, at bevæge os med den i stedet for imod den, kan vi frigøre al den energi, vi ubevidst bruger på at holde fast i spændinger og stress. Det er dér, vi finder dyb ro, ægte overskud og mange gange også større effektivitet – når sindet ikke længere styrer alene, men begynder at arbejde med kroppen i stedet for imod den.

I SmoonClub arbejder vi netop med at få kroppen tilbage i ro. Gennem blide bevægelser, åndedræt og bevidst nærvær kan vi signalere til nervesystemet, at det er trygt at give slip. Og når kroppen finder ro, følger sindet med.

MANGE PRØVER AT TAGE SIG AF SIG SELV – MEN DET ENDER OFTE MED, AT DET BLIVER ENDNU ET PUNKT PÅ TO-DOLISTEN. HVORDAN KAN SELVOMSORG FØLES MERE NATURLIGT?

Vi har lært, at selvomsorg er noget, vi gør – i stedet for noget, vi mærker. Vi er blevet solgt en idé om, at selvomsorg handler om ansigtsmasker og spa-weekender. At det er noget, vi skal tilføje til vores liv, som en slags luksus, når vi endelig har ”fortjent det”. Men sandheden er, at selvomsorg ikke er en engangsfornøjelse – det nærmere den måde, vi møder os selv på, hver eneste dag. Det handler ikke om at gøre det ”rigtigt” med den perfekte morgenrutine, 30 minutters meditation eller et matcha-ritual. Det handler om de små, men dybt betydningsfulde øjeblikke i hverdagen:

– At tage en bevidst indånding, når du mærker, at skuldrene sniger sig op til ørerne. – At lægge en hånd på dit bryst og give dig selv et øjebliks ro, når tankerne kører i ring. – At strække kroppen ud, ikke fordi du skal, men fordi den beder om det. – At mærke, hvornår du har brug for en pause – og tage den, uden dårlig samvittighed. Rigtig selvomsorg er måden, du lytter til dig selv på. Måden, du respekterer din krops signaler. Måden, du vælger at møde dig selv – ikke kun på gode dage, men også når du er træt, presset eller føler dig utilstrækkelig.

MANGE KÆMPER MED SMERTER, SPÆNDINGER OG URO I

KROPPEN. HVORFOR BLIVER DE VED MED AT KOMME TILBAGE?

Fordi vi behandler symptomet i stedet for årsagen. Du kan massere din nakke igen og igen – men hvis du stadig spænder op hver gang du føler dig presset, kommer smerterne tilbage. Du kan tage en pause, men hvis dit nervesystem stadig er i konstant beredskab, vil trætheden ikke forsvinde. Kroppen husker alt. Ikke kun fysiske belastninger, men også følelser, stress og gamle mønstre. Selv gamle traumer, helt tilbage fra barndommen, ligger lagret i kroppen. Så først når vi arbejder med kroppen på en dybere måde – gennem bevægelse, vejrtrækning og kropsterapi – kan vi begynde at forløse det, der sidder fast, i stedet for at dulme det. Det er dét, vi gør i SmoonClub – arbejder med kroppen indefra, så du ikke skal blive ved med at starte forfra.

MANGE OPLEVER, AT DE IKKE FØLER SIG GODE NOK ELLER

KÆMPER MED ET NEGATIVT SELVBILLEDE. HVORDAN KAN

KROPPEN HJÆLPE OS TIL AT SE OS SELV PÅ EN NY MÅDE?

Vores selvbillede sidder ikke kun i hovedet – det sidder i hele kroppen. Hvis vi i årevis har gået med skuldrene trukket op, fordi vi har været på vagt… Hvis vi har suget maven ind, fordi vi har lært, at vi skal fylde mindre… Hvis vi har haft svært ved at mærke vores egne behov, fordi vi altid har sat andre først… Så er det ikke altid nok blot at ændre vores tanker. For kroppen husker. Den lagrer ikke kun vores fysiske erfaringer, men også vores følelsesmæssige oplevelser. Vi kan ikke tænke os ud af et mønster, der er lagret i kroppen. For at ændre vores selvbillede skal vi ikke kun ændre vores tanker – vi skal også arbejde med kroppen, så vi kan begynde at slippe de spændinger, vaner og overbevisninger, som vi ubevidst har holdt fast i. Det er dér, kropsterapi, bevægelse og åndedrætsarbejde bliver så kraftfuldt. I SmoonClub arbejder vi med at løsne kroppen op, så du kan stå anderledes, trække vejret anderledes og mærke dig selv på en ny måde. Når kroppen slipper gamle mønstre, kan vi begynde at se os selv på en ny, mere kærlig måde.

HVAD GØR DIG ALLERMEST GLAD I DIT ARBEJDE?

At se mennesker forandre sig. Ikke bare fysisk – men helt ind i deres måde at være på.

Når en klient fortæller, at hun pludselig kan trække vejret dybere. Når nogen oplever at have mindre smerte, mindre uro, mere energi – ikke fordi de har kæmpet sig til det, men fordi de har givet slip. Jeg

elsker at se den forvandling, der sker, når vi ikke længere er i krig med os selv. Når vi lærer at være i vores krop, i stedet for at kæmpe mod den. Det er dét, SmoonClub handler om.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE SUCCES MED SMOONCLUB?

At det ikke bare er en platform – men et fællesskab. Jeg startede SmoonClub sammen med min datter, Anne Sofie, fordi vi kunne se, hvor mange der kæmper med spændinger, stress og uro, men ikke ved, hvordan de skal slippe det. Det mest fantastiske er at se, hvordan vores medlemmer blomstrer. At de mærker, hvordan små ændringer kan gøre en enorm forskel. Og at vi bliver ved med at udvikle os. Vi skaber nye forløb, nye produkter, nye måder at hjælpe folk hjem i sig selv. SmoonClub står aldrig stille – ligesom vi heller ikke gør.

HVIS MAN HAR PRØVET ALT, MEN STADIG IKKE HAR DET GODT I SIN KROP – HVAD KAN MAN SÅ GØRE?

Stop med at prøve – og begynd at lytte. Så mange af os har forsøgt at ”fikse” vores krop i årevis. Vi har strammet op, spændt af, presset os selv, holdt igen, analyseret, grublet, prøvet endnu en metode… og alligevel sidder vi stadig fast. Men måske handler det ikke om at gøre mere. Måske handler det om at gøre mindre. At give kroppen lov til at fortælle, hvad den har brug for. At arbejde med den, i stedet for imod den. I SmoonClub lærer du at arbejde med din krop på en ny måde. Ikke ved at tvinge den til noget – men ved at forstå den.3

SmoonClub

Med vores online platform eller app får du adgang til mere end 350 sessioner af vores yogatræning, guidede meditationer, affirmationer og åndedrætsøvelser - allesammen designet til at skabe forbindelse mellem din krop og sind, samtidig med at du øger din kropsbevidsthed, styrke og fleksibilitet og frigiver låste følelser, spændinger, smerter og traumer.

Vores koncept er simpelt, fordi det skal være nemt: tilgå vores indhold hvor og hvornår det passer dig. Med blot 10-30 minutter dagligt kan du opleve betydningsfulde forandringer.

Trivsel og Mental Sundhed

– En samtale med Annette Dyhrberg

Foto: Per Lange

Annette Dyhrberg tilbyder:

• Individuelle coachingsessioner

• Trivselssamtaler/Coaching

• Trivsel på arbejdspladsen

• Konsulentopgaver

• Elsk dit værd – Individuelt forløb

• Elsk dit værd – Gruppeforløb

• Meditationsaftener

• Workshops www.annettedyhrberg.dk

Trivsel er et af de vigtigste elementer i et meningsfuldt liv, men hvordan skaber vi egentlig balance, energi og livsglæde i en travl hverdag?

Annette Dyhrberg er trivselscoach, terapeut, metakognitiv stresscoach og uddannet lærer med en Master i Positiv Psykologi. Hun arbejder med at opbygge mental sundhed, styrke trivsel og fremme psykisk velvære –både for individer og organisationer.

Med over 20 års erfaring inden for personlig udvikling og trivsel har Annette specialiseret sig i at styrke det mentale overskud, udvikle et positivt mindset og skabe varig trivsel. Hun arbejder med unge og voksne, der oplever udfordringer som stress, lavt selvværd eller manglende retning i livet.

Hendes tilgang er holistisk og individuelt tilpasset, da ingen er ens. Gennem coaching, mentorforløb og samtaler guider hun sine klienter til at tage ansvar for deres egen trivsel og udvikling. Hun hjælper med at fokusere på det, der giver energi og mening, samtidig med at der bygges videre på det, der allerede fungerer.

For Annette handler trivsel ikke om at tilpasse sig omgivelserne, men om at leve indefra og ud. Når vi står stærkt i os selv og lever efter vores egne værdier, skaber vi de mest meningsfulde og holdbare forandringer – både i vores liv og i vores arbejdsmæssige relationer.

HVAD INSPIREREDE DIG TIL AT BLIVE TRIVSELSCOACH?

Min interesse for menneskelig trivsel og udvikling har fulgt mig gennem hele mit liv. Fra jeg var helt lille, har jeg været særligt opmærksom på mennesker omkring mig – jeg har altid haft en naturlig evne til at forstå andres følelser, behov og det, der ligger mellem linjerne. Jeg har altid været optaget af, hvordan vi kan skabe balance og leve i overensstemmelse med vores værdier. Mine egne erfaringer, både personligt og professionelt, har vist mig, hvor stor en forskel det gør at arbejde med mental styrke og bevidste valg – og det inspirerede mig til at hjælpe andre med det samme.

For mig er det vigtigt, at alle forstår, at de er præcis, som de skal være. Ingen skal ændre sig for at ”passe ind” – det handler i stedet om at finde sin egen vej, skabe bevidsthed om sine styrker og lære at stå stærkt i sig selv. En af mine spidskompetencer er at se folk som dem, de er – at møde dem dér, hvor de er, og støtte dem i at skabe de forandringer, de har brug for, uden at de skal være en anden version af sig selv.

HVORDAN DEFINERER DU TRIVSEL, OG HVILKE ASPEKTER MENER DU ER MEST AFGØRENDE FOR AT OPNÅ DET?

For mig handler trivsel om at føle sig i balance fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det er en tilstand, hvor vi har energi, overskud og oplever mening i vores hverdag.

De vigtigste aspekter er at kende sine værdier, tage ansvar for sin egen trivsel og skabe et mindset, der understøtter et liv, hvor man trives. Trivsel handler også om at være i ro med den, man er – at hvile i sig selv og acceptere sig selv, uden hele tiden at skulle leve op til ydre forventninger.

Vi skal leve et liv indefra og ud – ikke udefra og ind. Når vi lader os styre af ydre pres og forventninger, risikerer vi at miste forbindelsen til os selv. Sand trivsel opstår, når vi begynder at navigere ud fra vores egne værdier, behov og intuition i stedet for at forsøge at tilpasse os omgivelserne. Når vi finder den ro, bliver det lettere at navigere i livet med større klarhed og balance.

KAN DU BESKRIVE NOGLE AF DE MEST ALMINDELIGE UDFORDRINGER, SOM DINE KLIENTER STÅR OVERFOR, OG HVORDAN DU HJÆLPER MED AT TACKLE DISSE UDFORDRINGER?

Mange af mine klienter kæmper med stress, lavt selvværd, præstationspres og følelsen af ikke at være gode nok. Dette gælder både unge, der står over for store valg i livet, voksne, der har mistet balancen mellem arbejde og privatliv, samt ledere og medarbejdere, der oplever manglende trivsel, stress og udfordringer med samarbejde og kommunikation.

Jeg hjælper mine klienter med at skabe overblik, finde deres styrker og udvikle en mere selvkærlig tilgang, så de kan navigere i livet eller arbejdslivet med større tryghed og selvtillid.

HVORDAN KAN MAN MÅLE SIN EGEN TRIVSEL, OG HVILKE

INDIKATORER BØR MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

Trivsel kan ikke altid måles i tal, men der er tegn, man kan være opmærksom på: Har du overskud i din hverdag? Føler du glæde i de ting, du gør? Har du sunde relationer? Kan du håndtere udfordringer uden at blive overvældet? Hvis man ofte føler sig drænet,

irritabel eller usikker på sin retning i livet, kan det være tegn på, at der er brug for justeringer.

HVILKEN ROLLE SPILLER MENTAL SUNDHED I TRIVSEL, OG HVORDAN KAN MAN ARBEJDE PÅ AT FORBEDRE SIN MENTALE SUNDHED?

En vigtig erkendelse i arbejdet med trivsel og mental sundhed er, at vi ikke er vores tanker og følelser. Tanker kommer og går, og vores følelser udspringer af de tanker, vi tænker – men det betyder ikke, at de altid er sande eller skal styre vores handlinger. Ved at skabe bevidsthed om vores tanker kan vi lære at forholde os til dem på en sundere måde, i stedet for at lade dem definere os.

Jeg hjælper mine klienter med netop dette – at arbejde med deres tanker, sætte sunde grænser, skabe en bedre balance i hverdagen og tage sig tid til det, der giver glæde og energi.

HVORDAN KAN MAN SKABE EN POSITIV BALANCE MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV FOR AT ØGE SIN TRIVSEL?

Det handler om bevidste valg. Mange af os er fanget i en travl hverdag, hvor vi glemmer at mærke efter, hvad vi egentlig har brug for. Jeg anbefaler altid, at man prioriterer pauser, sætter tydelige grænser og skaber plads til aktiviteter, der nærer sjælen – om det så er tid i naturen, fysiske aktiviteter, meditation eller kvalitetstid med dem, man holder af.

HVILKE RÅD VIL DU GIVE TIL NOGEN, DER ØNSKER AT TAGE DET FØRSTE SKRIDT MOD EN MERE TILFREDSSTILLENDE OG TRIVELIG TILVÆRELSE?

Det første skridt er at erkende, at trivsel starter med dig selv. Det er nemt at ønske, at omgivelserne ændrer sig. Men sand forandring sker, når du tager ansvar for din egen trivsel i stedet for at vente på, at andre ændrer sig.

Det, vi giver energi, vokser – så vi må vælge med omhu, hvad vi vil lade fylde. Hvis vi fokuserer på det negative, vil vi opleve mere af det. Hvis vi derimod vælger at rette fokus mod det, der fungerer, det, vi er taknemmelige for, og det, der giver os energi, vil vi skabe mere positivitet og balance i vores liv.

Små skridt kan føre til store forandringer over tid – men det starter altid med dig selv.

HVORDAN BRUGER DU DIN SPIRITUELLE UDDANNELSE I FORHOLD TIL DINE KLIENTER?

Min spirituelle tilgang er en naturlig del af mit livssyn og mit arbejde med trivsel. Det handler ikke om noget adskilt eller mystisk, men om at skabe en dybere forbindelse til os selv og den energi, vi omgiver os med.

I mit arbejde bruger jeg elementer som meditation og refleksionsøvelser, når det giver mening for den enkelte. Disse metoder hjælper med at styrke nærvær, intuition og selvindsigt og kan være værdifulde redskaber til at skabe balance og mental sundhed.

For nogle klienter handler det om at finde ro i hverdagen, mens det for andre er en mulighed for at arbejde med deres egen bevidsthed og udvikling. Jeg afholder også workshops, hvor deltagerne i et trygt rum kan fordybe sig i deres egen personlige rejse og få nye perspektiver. 3

AT VÆLGE DEN HELT RIGTIGE FRISØR

AT HAVE DEN RIGTIGE FRISØR ER NOGET AF DET ALLERVIGTIGSTE, NÅR VI TALER VELVÆRE OG

SKØNHED. HOS DE TO FRISØRER, MIA OG ISABELL I AABYBRO ER KUNDEN DET VIGTIGSTE. AT KUNDEN FØLER SIG HØRT, SET OG VELKOMMEN ER MED TIL AT GØRE KUNDEN TILFREDS

HVORFOR VALGTE I NETOP AT BLIVE FRISØRER?

MIA: Det var faktisk min moster, som fik mig ind i frisørfaget, da hun selv havde salon. Så spurgte hun, om jeg ville i lære ved hende. Men jeg havde ikke den ”typiske” drøm om at være frisør som barn. Jeg ville være dyrlæge. Men 20 + år efter elsker jeg det.

ISABELL: Jeg har lige siden, jeg kan huske, altid haft stor interesse for frisørfaget. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at det var den vej, jeg skulle gå efter 10. Klasse. Jeg blev rådet til at tage gymnasiet først, men jeg var så sikker på, at det var frisør, jeg ville være. Så jeg valgte at springe direkte ud i det, og det har jeg ikke på noget tidspunkt fortrudt.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ AT

FOR I STORBYEN?

VÆRE FRISØR PÅ LANDET FREM

MIA: Jeg ved som sådan ikke, hvad den store forskel er. Det kommer lidt an på, hvordan man driver sit salonkoncept. Vi har en hyggelig, landlig salon med mange kunder fra nær og fjern, for eksempel Aalborg, Aarhus, Horsens og Hals. Jeg tror, flere vælger os, fordi de ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Vi holder os også opdateret med kurser og trends, men kunden får det bare til en billigere pris. Vi har fri parkering, hvilket er svært at finde i storbyen. Alle skal have råd til en god klipning og samtidig få nogle lækre produkter med hjem, som passer til deres hår, uden de skal af med 1000 kr. Der skal være plads til alle, og vi har kunder mellem 0-100 år.

ISABELL: Jeg ved heller ikke, om der er den store forskel, men jeg tror, at det bliver lidt mere lokalt og personligt her. I en mindre by er det ofte er sådan, at man kommer hinanden lidt mere ved helt generelt, og ikke kun som kunder i salonen. Jeg nyder, at jeg har fået et så personligt bånd til flere af mine skønne kunder og deres familier. Jeg er også utroligt glad for at flere vil køre en længere tur, for at få lavet deres hår af os.

HVAD GIVER JER GLÆDE VED FRISØRFAGET?

MIA: Når mine kunder er glade, og man laver noget, de elsker. Så bliver man så glad.

ISABELL: Jeg nyder at bruge tiden med mine kunder, og når jeg laver et arbejde, jeg er stolt af. Jeg synes også, det er fantastisk, når man laver noget, kunden bliver glad for. Jeg bliver rigtigt glad, når der kommer nye kunder til, som har fået os anbefalet.

HVIS I KUNNE VÆLGE, HVILKEN DANSK “KENDIS” KUNNE I TÆNKE JER AT ORDNE HÅR PÅ?

MIA : Måske Anders Matthesen. Jeg synes, han er genial og jeg kan forestille mig, at han kan fortælle en masse sjove historier i stolen.

ISABELL: Den er svær, men det må nok næsten være Medina. Jeg elsker simpelthen hendes lange mørke hår.

TAGER I HÅRTYPER OG ANSIGTSFORMER I BETRAGTNING, NÅR I ANBEFALER EN BESTEMT FRISURE ELLER KLIPNING?

MIA: Jeg kigger efter, hvad kunden ønsker, og hvilken type hår han/ hun har - som hvirvler, struktur i håret, krøller, glat osv. Jeg hører kunden, hvad han/hun gør, når de styler, og hvad tid de vil bruge på styling, vaskerutiner osv. Så kan man bedst muligt guide sig ind på, hvad der passer bedst til den enkelte kunde.

ISABELL: Jeg lytter først til kundens ønske, og tager derefter udgangspunkt i, hvordan hårets struktur er. Jeg går meget op i, at det skal være nemt derhjemme. Kunden skal ikke føle, at det fungerer rigtigt godt, når de sidder i stolen hos mig, men så ikke kan få det til at sidde godt, når de kommer hjem. Derudover kommer jeg selvfølgelig også med mine anbefalinger ift. ansigtsformen og strukturen i håret, så vi bedst muligt kan finde frem til det bedste resultat sammen.

HVAD ER DE MEST ALMINDELIGE HÅRPLEJEPRODUKTER, I ANBEFALER TIL AT HOLDE HÅRET SUNDT?

MIA: En god shampoo og conditioner, der passer til kundes hår og en maske til at bruge ind i mellem. En afrensende shampoo til at bruge cirka hver 3. uge, alt efter hvor tit man vasker hår, er vigtig. En god varmebeskyttelse, noget leave in evt. samt serum eller en olie.

ISABELL: Jeg synes, det er rigtigt vigtigt med gode og ordentlige produkter, der passer til håret. Især shampoo, conditioner og kur. Kur er for mig et altafgørende produkt, for at håret bliver ved med at være sundt og flot, selvom der løbende bliver lavet større behandlinger på håret. Hvis man bruger varme på håret, vil jeg altid anbefale en varmebeskyttelse, for at håret kan holde til det, og det ikke knækker, og efterfølgende en god olie. Olie vil jeg anbefale alle at bruge op til flere gange om ugen, for at være sikker på, at håret får masser af fugt og pleje.

HVAD ER DE NYESTE TRENDS INDEN FOR FRISURER OG HÅRFARVE, SOM I SER I ØJEBLIKKET?

MIA: Her til foråret begynder de blonde nuancer altid at komme frem, så vi ser mere de varme blonde nuancer som varm karamel, sand / honning blond. Vi har også set en del af farven Cowboy Copper. Den er virkelig også smuk. Pagen er for alvor også kommet tilbage. En smuk blowout og stort hår med lidt let pandehår i fronten er super smukt og flatterende til mange.

ISABELL: Jeg synes især, at jeg laver mange naturlige farver lige for tiden. Balayage/foliage er noget, jeg stadigvæk laver rigtigt meget af. Generelt må det også gerne være ovre i de lidt mørkere og varmere farver - stadigvæk i den blonde ende, bare en mere mørk og naturlig blond, som ikke kræver, at du sidder i stolen en gang om måneden. Ellers er det blowout-looket med en masse etager og de flotte curtain bangs.

HVORDAN HÅNDTERE I BEDST HÅRPROBLEMER SOM TØRHED, KRUS ELLER HÅRTAB?

MIA: Hvis vi for eksempel ser på hårtab, kan det komme af mange ting. Stress, vægttab, medicin, alder, sygdom, vitaminmangel osv. Det handler om at finde roden til hvorfor det sker og behandle der-

udfra. Kontakt altid din læge, hvis du er tvivl, og synes, du fælder lige rigeligt og unormalt meget i forhold til, hvad du plejer. Med de andre ting kan man kigge på, hvad shampoo/conditioner/mask man bruger, og om de passer til kundes hår. Ellers kan man få lavet en Californication behandling til at starte på en frisk. En Standalone behandling fra Olaplex er også rigtig lækker. Den giver håret styrke og genopbygger fra den inderste kerne af hårstrået. Det gør håret stærkere og bedre end før.

ISABELL: Hårtab er et følsomt og svært emne for mange. Hvis man begynder at opleve hårtab, er det vigtigt at tage det i opløbet, så man hurtigere kommer til at føle, at håret er på vej tilbage til normalen igen. Jeg vil anbefale en god serum til hovedbunden og en god hovedbundsbørste, for at få sat gang i hårsækkene igen. Hvis du har andre hovedbundsproblemer, er det vigtigt, at du bruger de rigtige produkter til håret. Der er for eksempel mange, der forveksler tør hovedbund med skæl, men det er to forskellige problemstillinger. Tør hovedbund er det, de fleste er udfordret med, og her vil jeg altid anbefale, at man sørger for at føntørre sin hovedbund, når man har været i bad. Man skal heller aldrig gå i seng med vådt eller fugtigt hår. Jeg vil også altid anbefale en god kurbehandling her hos os og selvfølgelig også til hjemmebrug efterfølgende, hvis håret er kruset eller virker tørt. 3

KONTAKT

HAIR BY AAGAARD / SALON ISABELL

Sundbyvej 13, Biersted, 9440 Aabybro

Tlf. +45 30 95 94 74

Åbningstider:

Mandag – Tirsdag 9:00 – 17:00

Onsdag 9:00 – 15:00

Torsdag 9:00 – 18:00

Fredag 9:00 – 15:00

Lørdag – Søndag Lukket

MødStylecoachTineKalstrup

Tine Kalstrup har siden 2013 arbejdet som certificeret Stylecoach og har utallige af rådgivende ekspeditioner og mange timers praktisk erfaring inden for stylecoaching bag sig. ”De mange stylecoachsessions, jeg har haft i butikken igennem årerne, har lært mig, hvor berigende og givende, de værktøjer, jeg arbejder med, er for den enkelte. Helt præcist er det igennem årene som stylecoach blevet klart for mig, hvor essentielt det er, at vi hver især har et sprog for: Hvem er jeg stilmæssigt? hvordan definerer jeg min egen stil? og hvordan vil jeg gerne min omverden afkoder mig? Og netop de seks stilkerner inden for stylecoaching skaber skabelonen, hvorudfra vi bevidst kan fundere vores udtryk".

Scan og besøg bykalstrup.dk

STYLECOACHSESSION

med

Styling med Tine Kalstrup: At være tro mod sin stil

Stylecoach Tine Kalstrup, fra KALSTRUP LIVSSTILSHUS i Blokhus, lægger vægt på autenticitet i styling. Hun opfordrer folk til at finde deres egen stil fremfor at lade sig styre af andres forventninger. Hendes tilgang handler om at udfordre og guide dem til at mærke efter, hvad der føles rigtigt. Under en session gennemgår hun de seks stilkerner:

• Klassisk: Tidløse elementer som trenchcoats og blazere, der ikke nødvendigvis følger moden, men bevarer elegance over tid.

• Feminin: Den feminine stilkerne udstråler romantik og lethed med yndige, pyntede detaljer i sarte pasteller, der skaber et sødt og kvindeligt udtryk.

• Enkel: Minimalistiske looks med underspillede, men markante detaljer – for eksempel en skjorte med en unik slids.

• Afslappet: Komfort i højsædet, hvor tøjet føles behageligt uden at gå på kompromis med stil.

• Boheme: En ofte spraglet, lag på lag stil - muligvis etnisk inspireret med mange mønstre for en mere kreativ og udtryksfuld tilgang til udtrykket

• Rå: En kombination af det rockede og kantede, ofte med skind, denim, nitter og dyreprint for et mere markant og råt udtryk.

Tine understreger, at tøj er følelser og at det er tøjets detaljer, der især er afgørende for et fejlkøb eller ej.

- Det er helt essentielt, når det kommer til trivsel i sit tøj, at

LOUISE REETZ

tøjets detaljer matcher korrekt med den følelse den enkelte gerne vil opnå i dit udtryk - viden om de seks stilkerner hjælper meget effektivt med at få et sprog for de valg, du træffer i dit udtryk. Når først du finder hjem i din primære stilkerne, så får du pludselig en rød tråd i dét, du gør, og du kan pludselig forklare overfor dig selv, hvorfor noget virker og andet ikke gør, siger Tine.

Stilrefleksion

Catrine fra APPETIZE deltager i en stylingcoachsession, hvor hun deler sine tanker om sin tøjstil. Hun foretrækker et casual, men stilfuldt udtryk med et maskulint touch, da meget feminine outfits ikke føles naturlige for hende. Blazere og jeans er faste elementer i hendes garderobe, fordi de både sidder godt og giver hende selvtillid.

Tøj kan være en kilde til styrke, hvor helheden fra sko til accessories bidrager til det samlede udtryk. Catrine ønsker at udfordre sig selv og eksperimentere mere, uden at gå på kompromis med sin følelse af tryghed.

Fejlkøb

Sammen gennemgår de Catrines medbragte fejlkøb, der primært skyldes forkerte snit og materialer eller farver, som ikke harmonerer med hendes stil eller krop. Tine viser, hvordan små detaljer kan ændre et look, og præsenterer alternativer, der bedre fremhæver hendes træk.

Tine gennemgår alle seks stilkerner og understreger, at det handler om at vælge det, der føles autentisk, og skabe en balance mellem komfort og selvtillid.

Scan og læs mere om stilkernerne

Tine udfordrer Catrine, der er klassisk i stilkerne, med rhinsten og loafers i ko-print

At finde sin egen stil

Under sessionen reflekterer Catrine over tidligere stilvalg og trends, hun har fulgt, uden de egentlig har afspejlet hendes personlighed. Hun ønsker nu at skabe en mere personlig stil, der føles som en forlængelse af, hvem hun er, uden at blive styret af modens skiftende tendenser.

Tine udfordrer hende til at udtrykke sin farvestrålende personlighed gennem små, velvalgte detaljer, for eksempel accessories eller smykker, som en måde at skabe sammenhæng mellem hendes indre og ydre udtryk.

Catrine beskriver sig selv som en introvert-ekstrovert, der gerne vil holde et diskret udtryk i store forsamlinger og ikke ønsker tøj, der "larmer". Tine pointerer, at styling handler om at finde ro og selvsikkerhed i sin primære stilkerne, og at netop denne tryghed kan føre til modigere valg over tid.

Tøj og følelser

Catrine har tidligere oplevet frustration over tøj, der ikke sidder, som hun forventer. Tine understreger, at tøj og følelser hænger tæt sammen, og at det handler om at finde snit og materialer, der fremhæver de ønskede træk og skaber en følelse af velvære.

Hun deler også sin usikkerhed omkring meget feminine outfits, da hun identificerer sig mere med en "drengepige"-stil.

Tine forklarer, at tøj først og fremmest handler om følelser, og det er muligt at kombinere det feminine med et sporty eller råt udtryk, alt efter situationen. De taler om at mikse og matche forskellige stilarter og skabe en rød tråd, der giver mening for Catrines personlige udtryk.

Stylingcoach-sessionen giver hende nye perspektiver på sin garderobe og muligheder for at udvikle sin stil, ikke ved at følge trends, men ved at finde en balance, der føles autentisk og styrkende.

Konklusionen er, at Catrine allerede har en stærk stilforståelse, men små justeringer kan åbne nye muligheder uden at ændre hendes grundlæggende stilkerne, som er klassisk med et afslappet/sporty udtryk.

Hår og makeup

Frisør Sanne Brandi, der er certificeret hårolog med egen salon i Hjallerup, har klippet og stylet Catrines hår med udgangspunkt i den klassiske stilkerne, hvor tidløs elegance og rene linjer er i fokus. Looket blev fuldendt med en naturlig og raffineret makeup, der fremhæver hendes træk på en underspillet, stilfuld måde.3

Tine udfordrer Catrine til at udtrykke sin personlighed gennem små, velvalgte detaljer i tøjet.
LOUISE REETZ
Før Efter
Læs mere om frisør og hårekspert Sanne Brandi
KLASSISK STILKERNE med et afslappet/ sporty udstryk

FOR ÆGTE FANS

Dette LEGO NINJAGO-sæt med 3.244 elementer indeholder en fantastisk fireetagers model med et mekanikerværksted, to fungerende kraner og – for første gang nogensinde – muligheden for at skabe og tilpasse en bevægelig mech-figur.

Sættet indeholder desuden referencer til steder fra LEGO NINJAGO-tv-serien og gemmer på mange skjulte påskeæg. Sættet er i butikkerne d. 1. marts 2025 til kr. 1949,95.

Multifunktionel

Giv fantasien frit spil og lad ungerne skabe deres eget magiske univers, hvor de frit kan tumle, udforske og lege med den multifunktionelle KK Play Fold fra by KlipKlap. Måske er madrassen en ø, og nu skal piraterne på jagt efter den skjulte skat? Det kan også være, der skal inviteres til te-party og dækkes op til alle tøjdyr eller dukker? Vejledende pris kr. 4500,-.

Til alle puslesituationer

Matty™ Mini fra Leander er designet med det formål at gøre hverdagen lettere for familier med børn. Den

nale Matty. Matty Mini’s lette vægt gør den perfekt og nem at tage med til alle puslesituationer. Vejledende

OZZO ELSKER VAND

Flodhesten OZZO fra Done by Deer elsker vand og er perfekt til badet for de mindste. OZZO kan sprøjte med vand ud af næsen. Når badet er slut, kan legetøjet skilles ad, så det kan tørre uden fare for mug. OZZO kommer i butikkerne til marts og har en vejledende pris på kr. 79,95.

Roogkomfortfor de mindste

Med en blid, fjederdrevet vuggefunktion sikrer Membantu Baby Cradle ro og komfort for familiens mindste. Vuggen er 85 cm lang og egnet til babyer på op til 15 kg. Leveres med en fast skummadras med økologisk bomuldsbetræk, der giver optimal støtte og sikrer komfort og åndbarhed, så babyen ligger behageligt under luren. Vejledende pris for vuggen (uden stativ) kr. 1799,-

ByAstrup er kendt for deres store univers til kæpheste, hvor man kan finde alt hvad hjertet begærer. En kæphest er dog ikke det nemmeste at kramme med, så derfor har de introduceret en række firbenede venner på 30 cm, som de kalder krammeponyer. Vejledende pris kr. 499,95.

Moderne fortolkning

Ved at forene moderniteten af farver og design med arven fra Sanderson og Disney præsenterer H&M HOME en moderne fortolkning af Bambi i en charmerende forårsscene med blomster og tre originale farvevarianter. Dette tryk er en nyfortolkning af Sandersons originale design, skabt til ære for Disneys 100-års jubilæum. Dette babysengesæt forhandles til kr. 199,-

PERFEKT TIL SANDKAGE

Dette skønne udendørs legekøkken fra MAMAMEMO indbyder til timevis af leg og madlavning. Her kan der laves sandkager, klatkager og alt det, som fantasien rækker til. Køkkenet er en del af MAMAMEMOs forårskollektion.

Lars Møller blev uddannet jægersoldat som nummer 200. De sidste 35 år har han udviklet mennesker og teams med al sin erfaring og træning fra jægerkorpset. Hans tese er, at vi kan det, vi vil – hvis vi vil det nok. Med den tankegang har han oplevet, de mest umulige opgaver blive løst, fordi dedikerede mennesker besluttede sig for at ville det sammen.

www.lars-moller.dk

HVORDAN FORANDRER DU NOGET, DER ER SVÆRT?

Del III

DETTE ER AFSLUTNINGEN PÅ MIN KLUMMESERIE, DER HANDLER OM AT SKABE FORANDRING

FOR DIG SELV. OGSÅ SELVOM DET ER SVÆRT. HVIS DU ARBEJDER MÅLRETTET OG DISCIPLINERET MED DIG SELV, KAN DU FORANDRE NÆSTEN ALT DET, DU VIL. MENTAL ROBUSTHED BETYDER IKKE, AT MAN SKAL KUNNE KLARE ALT. DET BETYDER AT MAN SKAL KUNNE KLARE AKKURAT DET, MAN HAR BESLUTTET SIG FOR.

I DEL I kiggede vi på de typiske undskyldninger for ikke at gøre noget, selvom vi burde. DEL II handlede om, hvordan man anvender disciplin og accepterer fejl. Denne gang får du 9 konkrete råd. Gå ind på APPETIZE hjemmeside og læs de foregående afsnit, hvis du ikke husker dem.

De 9 råd til udvikling af dig selv:

1. Start i det små og øv dig

Du skal ikke have for store ambitioner, når du begynder. I starten er mest disciplinen, du træner. Derfor skal du lære dig selv at nå målene og have nogle succeser. Sæt målene tilpas lavt og øg niveauet efterhånden, som du begynder at tro på din egen disciplin. En god disciplin er en disciplin i sig selv.

2. Disciplin er vigtigere end kvalitet

Når vi udvikler os, træner vi også vores disciplin. Derfor er det ikke altid vigtigt, hvordan eller hvor meget vi gør, men at vi gør

noget! Hver dag, man ikke gør det, man har lovet sig selv, spiser man lidt af sin selvtillid og sit selvværd.

Den dag, hvor du faktisk ikke orker at gå i træningscenteret, så gør du det alligevel. Gå ind ad døren og gør det bedste, du orker. Også selvom kvaliteten af din træning ikke er i top. På denne måde får du stadig trænet din hjerne og din disciplin, og bevarer din selvrespekt. Gør noget, også selvom kvaliteten ikke er helt i top. Det er langt bedre end slet ikke at gøre noget.

3. Disciplin udkonkurrer talent

Talent er en begrænset ressource, der ikke er lige fordelt. Nogle er bare dygtigere og mere intelligente end andre. Men mange meget talentfulde mennesker lykkes heller ikke med deres projekter. Måske netop fordi de tidligere er kommet let til tingene. Det er skønt at være talentfuld. Men flid, vedholdenhed og disciplin er langt vigtigere og kan få os til at nå langsigtede mål, uanset hvor svære de er. Akkurat disse ting er tilgængeligt for os alle.

ALLE LAVER FEJL. ALLE SPRINGER EN DAG OVER - SELV DE MEST

DISCIPLINEREDE SPORTSFOLK. SE DET SOM NOGET NATURLIGT. ACCEPTER

DET, KOM IND PÅ SPORET IGEN OG FORTSÆT, HVOR DU SLAP. PÅ DENNE

MÅDE ER DU STADIG PÅ VEJ OG DU MISTER REELT INTET – SÅ LÆNGE DU FORTSÆTTER STRAKS NÆSTE DAG

4. Kunsten at møde op

Når man får startet på noget, så skaber man et momentum for sig selv, der gør det lettere at fortsætte. Starten er ofte det sværeste. Mark Twain sagde: “The secret of getting ahead – is getting started”. Og det er helt rigtigt. Lad være med at tænke for meget over tingene. Lange træningsprogrammer eller umulige mål kan dræbe alle gode intentioner, medmindre man er ekstremt disciplineret. At møde op og gå i gang er tæt på den halve opgave.

5. Disciplin er frihed

Gør det du har lovet dig selv. Om det er stort eller småt er ligegyldigt. Du sætter selv niveauet. Når vi laver overspringshandlinger, er vi i konstante forhandlinger med os selv, fordi vi ved vi burde, men ikke gider. Vi udskyder og udskyder, og til sidst er hele dagen gået med at finde på undskyldninger. Det udmatter mere end man tror, og det tager din energi. Få gjort tingene, når du nu har besluttet dig. Gør det nu! Det skaber en enorm frihed og mere energi, du kan bruge til alt muligt andet.

6. Fejl er stadig fremad

Alle laver fejl. Alle springer en dag over - selv de mest disciplinerede sportsfolk. Se det som noget naturligt. Accepter det, kom ind på sporet igen og fortsæt, hvor du slap. På denne måde er du stadig på vej og du mister reelt intet – så længe du fortsætter straks næste dag.

7. Stå lidt tidligere op

Det kan føles rigtig svært for mange at stå en eller to timer tidligere op. Men faktisk ligger der gratis og fantastisk god tid i de stille morgentimer. Stå op før alle de andre og brug denne tid. På få uger har du vænnet dig til en times mindre søvn, og din egen tid om morgenen kan blive uvurderligt. Prioriter din stille morgen over TV-serier om aftenen, som alligevel ikke er gavnligt for dig. Brug morgenen til at forberede dig til dagen. Drik kaffen i ro og mag. Læs dine mails uden børn omkring dig, træn eller mediter. Om morgenen, når vi lige er vågnet, er vores hjerner friske og mere klare end om aftenen. Her kan én time føles som to, fordi man tænker hurtigere.

8. Don’t feel your way into actions - Act your way into feelings Jeg har valgt ikke at oversætte denne sætning til dansk - for den er bare bedre på engelsk. Motivation er ikke noget, der drysser ned fra himlen, eller noget man får af andre. Man kan ikke gå og vente på de rigtige følelser eller en udefra kommende motivation, før man gør noget. Motivationen skal komme indefra. Den ægte motivation kommer, når man lykkes med at gøre det, man har lovet sig selv. Når man handler og skaber selv-succes. Og når man over længere tid lykkes med at handle på det, man har besluttet sig for, så bliver man stærkere og mere tilfreds. Det er selvforstærkende følelser, der skaber motivation indefra.

9. Skab dine egne pauser - slå notifikationer fra Vi har alle meget travle liv, og desværre har vores mobiltelefoner og online-liv også taget alle de små nødvendige hjernepauser. Ingen mennesker gør ingenting længere. Så snart man har en pause, bliver den fyldt ud med sociale platforme, likes og reels og videoer, man ikke skal bruge. Det er frygtelig og værdiløs underholdning, der blot tager din vigtige tid. Mobilforbrug er årsag til stress, angst og depression, den nye sundhedstrussel, særligt blandt yngre. Vi overvældes af ubrugelig information, og glemmer at tage den pause, hvor vi ikke tænker på noget som helst. Denne pause skal du selv skabe. Du skal selv finde tiden og stedet. Det bedste er et sted i naturen, hvor du sidder og kigger på, at græsset gror, vandet der glider forbi eller fuglene, der flyver i måske blot 10 minutter. Lad mobiltelefonen ligge langt væk. Du vil opdage, hvor svært det er at lave ingenting bare i 5 minutter. Men denne pause, hvor man er fuldkommen inaktiv, er livsvigtig. Du kan udvikle det til senere at meditere, men prøv bare mobil-pausen i første omgang. Den sikrer, at du kan tænke på højtryk igen lige om lidt. Slå også permanent og for altid alle notifikationerne fra og skab din egen kontrol over dit mobilforbrug. Brug ikke din gode tid på noget en algoritme har besluttet for dig.

Følg med her på APPETIZE, hvor det i næste nummer handler om at udvikle et Growth Mindset og undgå at falde i offerrollen.3

Gourmetpå hverdagsbordet

VIVE LA FRANCE - ANDERS ”ÆDEDOLKEN” LANG OG

HENRIK MØLLGAARD LAVER FRANSK COMFORT FOOD HOS JKE DESIGN

Kom med i vores helt egen TV-køkken hos JKE Design, hvor Henrik Møllgaard og Anders ”Ædedolken” Lang laver fransk comfort food: Croque Madame (Pariser Toast) og snegle i kryddersmør, i anledning af, at Henrik Møllgaard slutter sin aktive håndboldkarriere og rejser til Paris for at blive assistenttræner i sin gamle klub, PSG.

For at få den perfekte Croque Madame skal brødet steges i smør, og æggene spejles til perfektion. Det er her BORA M Pure kogepladen kommer ind i billedet. Den integrerede emfangsløsning fjerner effektivt os og stegeos direkte fra panden, så man kan koncentrere sig om madlavningen uden gener.

INSPIRERET AF LÆKKER MAD OG KØKKENDESIGN

Scan og se HenrikMøllgaard og Anders ”Ædedolken” trylle i tv-køkkenet hos JKE

Anders ”Ædedolken” Lang har inviteret Henrik Møllgaard i køkkenet hos JKE Design, hvor de deler deres passion for madlavning, køkkengadgets og gode smagsoplevelser med seerne.

CROQUE MADAME & SNEGLE I KRYDDERSMØR

Bagditegnet grydebrød

CROQUE MONSIEUR ELLER MADAM

To personer

INGREDIENSER:

Toast

Fire skiver franskbrød

Fire store stykker skinke

Emmentaler – nok til at dække brødet

Lagret cheddarost - nok til at dække brødet

Smør til at stegning

Gourmetpå

MORNAYSAUCE

INGREDIENSER:

50 g smør

50 g mel

½ liter sødmælk

1 stor spsk. grov dijonsennep

100 g revet parmesanost

Salt og peber efter smag

SÅDAN GØR DU

Smelt smørret i en gryde over medium varme.

Tilsæt mel og rør godt rundt, indtil det er en glat pasta og får en let brun farve. Lad det koge i et par minutter, sørg for, at det ikke bliver brunt.

Tilsæt mælken lidt ad gangen, under konstant omrøring. Fortsæt med at røre, indtil saucen begynder at tykne.

Tilsæt så den revne parmesanost. Rør indtil osten er smeltet og saucen er glat.

Tilsæt den grove dijonsennep.

Smag til med salt og peber.

BORA KOGEPLADE MED INTEGRERET EMHÆTTE

Slip for den store emhætte over kogepladen med kogeplader fra BORA, hvor emhætten er en integreret del af kogepladen.

Betjeningen er enkel og intuitiv så du kan koncentrere dig om madlavningen.

Vejl. pris 20.990,- inkl. moms

BORA FORHANDLES HOS JKE AALBORG.

SLIP FOR DEN STORE EMHÆTTE OVER KOGEPLADEN MED BORA KOGEPLADER

SÅDAN GØR DU Tænd oven på 200 grader - evt. med grill-elementet tændt.

Steg brødet i smør på en pande til det er gyldent og lækkert.

Smør alle brødskiverne med mornaysovsen. Læg ost og skinke på to skiver og brug de sidste to som top med den smurte side nedad.

Stil dine toast på en bradepande, et ildfast fad eller lignende, der kan gå i ovnen. Smør toppen med et lag mornaysovs og riv så ost udover toasten indtil du skammer dig! Jeg brugte parmesanost.

Giv dem ca. 10-15 minutter, eller til ost og sauce bobler og begynder at blive brun.

Tryl den evt. lynhurtigt om til en Croque Madame ved at smide spejlæg på toppen.

Serveres straks.

SNEGLE SOM PÅ BISTRO I PARIS

INGREDIENSER:

24 snegle (evt. dem på dåse)

150 g. blødt smør

2-3 fed hakket hvidløg

Et lille bundt hakket persille

Et hakket skalotteløg

En spsk. citronsaft

Salt og peber

Sneglepander og evt. sneglehuse

SÅDAN GØR DU

Start med at skylle sneglene i koldt vand.

Bland smørret med hvidløg, persille, citronsaft og en lille smule salt og friskkværnet peber.

Hvis du bruger sneglehuse, vil jeg anbefale at bruge en sprøjtepose da det gør det lettere at fylde sneglehusene. Du kan også bruge en sneglepande og så kan du bare bruge en ske.

Sprøjt først lidt af smørblandingen i bunden af sneglehuset, læg en snegl ovenpå og luk så sneglehuset til med smør.

Put alle sneglehusene i snegletallerkner. Sørg for, at de ligger, så smørret bliver i huset.

Stil dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 10 min.

Servers straks. Spises med et lækkert stykke brød - fx. flutes.

Flot i print

Denne nederdel fra Part Two kan bruges alene eller sam men med den matchende overdel. Modellen hedder Na deemPW og kommer i tre forskellige varianter. Find den på parttwo.com til kr. 850,-.

HOKAs sko blev hurtigt en favorit blandt løbere, da de lancerede Bondi-modellen i 2011. Nu har de lige lanceret Bondi 9 og er også blevet en favorit hos mange streetwear-entusiaster. Udover at være smart, er det også en super komfortabel sko. Bondi 9 forhandles til kr. 1.700,- hos flere sportsbutikker.

Lindrer huden

Erborian forener hudpleje og makeup med deres produkter, der indeholder ingredienser som ginseng og bambus for at pleje og forbedre hudens udseende. Erborian CC Red Correct er formuleret med grønne pigmenter, der korrigerer rødme og lindrer huden med Centella Asiatica. Forhandles blandt andet i Salling og Matas til kr. 369,- for 45 ml.

Med Elevate Motivational Water Bottle kan du gøre hydrering til en naturlig og sjov del af din hverdag. Flasken er designet til at motivere dig hele dagen med tidsmarkører og små opmuntrende beskeder, der hjælper dig med at holde styr på dit vandindtag. Forhandles online hos Matas.dk samt i udvalgte Matas butikker.

KLASSISK

 En trenchcoat går heldigvis aldrig af mode. Frakken er specielt god om foråret og efteråret, hvor vejret kan være utilregneligt. Denne herremodel er fra H&M, og er en del af deres Atelier-kollektion, der lander i butikkerne den 27. februar.

SIZE

UP!

Få øjenvipper med ekstra volumen på et øjeblik med SEPHORAs populære Size Up-mascara. Den er nu tilgængelig i 4 nye farver: brun, blå, bordeaux og pink (limited edition). Forhandles til kr. 129,- på sephora.dk

BOOST

Afslappet og stilfuld

Når tøj er bedst, er det både behageligt og stilfuldt, som denne kjole fra InWear. Modellen hedder CominoIW, er med puffede ¾-ærmer og løs pasform. Vejledende pris kr. 900,-. Find den i butikkerne eller på inwear.com.

 Efter vinterens lange og kolde måneder trænger især huden til et boost. NIVEA Derma Skin Clear Night Exfoliator er udviklet til hud med tendens til urenheder og arbejder natten igennem for at reducere og forebygge nye udbrud. Forhandles til kr. 54,95 for 40 ml.

I VICTORS ÅND

tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto JOHNY KRISTENSEN | layout CATRINE KNØSGAARD

DA MAJ KÆR MISTEDE SIN 14-ÅRIGE SØN SIDSTE ÅR, DER DØDE AF MENINGITIS, VAR DER IKKE NOGET, DER GAV MENING. DET ENESTE, HUN IKKE VAR I TVIVL OM, VAR, AT VICTOR SKULLE DONERE HANS ORGANER. PÅ DEN MÅDE KUNNE FAMILIENS STØRSTE MARERIDT VÆRE MED GIVE ANDRE FAMILIER ET NYT HÅB FOR LIV. NU VIL HUN HJÆLPE ANDRE FAMILIER, SÅ DE HAR DEN RETTE STØTTE, HVIS DE VÆLGER ORGANDONATION.

Den 2. januar 2024 fik Maj den opringning, som alle forældre frygter. Victor, hendes 14-årige søn, var blevet akut indlagt på hospitalet, og havde mistet bevidstheden. Hun skyndte sig afsted til børneafdelingen, hvor Victor var blevet overført til.

- Jeg kom ind, og jeg tror, der stod 10-15 sygehusansatte omkring sengen og snakkede. De havde ikke gjort noget ved ham endnu, men var bare ved at finde ud af, hvad der skulle ske. Da jeg så Victor, vidste jeg, at der ikke var mere at gøre. Jeg kan ikke sætte ord på, hvorfor jeg vidste det. Der var allerede en erkendelse af, at han er væk, fortæller Maj.

De næste mange timer gik med, at lægerne scannede og undersøgte Victor. Her fandt de ud af, han havde blodpropper i hjernen, som skulle opereres. Det var i venteværelset under operationen, den endelige besked kom - der var ikke mere at gøre for at redde Victors liv.

- For mig var det jo bare alt det, jeg havde vidst, men jeg ikke håbede. Det blev lige pludselig til virkelighed.

Mens resten af familien brød sammen, sad Maj fuldstændig stille. Hendes erkendelse og sorg var jo begyndt flere timer før.

- Så jeg satte mig over til Victors far, og sagde, ’de kommer til at sige, at han er hjernedød, og de kommer til at bede om hans organer, og det synes jeg, vi skal sige ja til.’ Da jeg sagde det, brød han jo endnu mere sammen. Men der gik ikke mange minutter, før vi alle sammen kiggede på hinanden og sagde, at det var det, Victor ville.

En time efter sad de overfor fire læger, der gjorde klar til overlevere den svære besked.

- Der kunne man mærke en knappenål, der faldt til jorden, for de vidste jo ikke noget om den snak, vi havde haft. Så de sad jo overfor at skulle fortælle os, at Victor var hjernedød, og næste step var at spørge om organerne. Så der bypassede vi jo deres proces i den sammenhæng.

Til dette møde blev Maj og familien informeret om alle de tests, Victor skulle igennem for at kunne blive erklæret hjernedød.

- Det vil sige, når man har været igennem de tests, er der ikke nogen tvivl. Så er personen hjernedød, og man kan ikke komme

tilbage. Det er ikke ligesom koma. Når hjernen dør, begynder kroppen også at dø. Så der er der ikke nogen vej tilbage. Da hun havde sagt det, og der blev stillet nogle spørgsmål, så kiggede jeg på dem og sagde, at vi gerne ville donere hans organer.

Vil sikre familier mere hjælp

Familien tilbragte de næste mange timer på sygehuset ved Victors side, mens den omfattende proces ved organdonation gik i gang rundt omkring dem. Maj har ikke andet end ros til det personale, de mødte den dag. Men hun ville have ønsket, der var mere støtte til den familie, som står på sidelinjen ved en organdonation og skal sige farvel til et menneske, de elsker højt. Maj har efterfølgende snakket med personale på sygehuset, som også ønsker bedre muligheder for støtte.

- De synes jo også, at det er en sindssygt svær dialog at tage med de pårørende, hvis personen ikke har besluttet sig på forhånd. Noget af det, de har sagt, det er faktisk også, at det er svært, fordi de ikke kan tilbyde nogen form for hjælp. De sender nogle mennesker hjem efter den her proces, hvor der heller ikke er nogen hjælp, og der har ikke været noget tilbud til dem om at gribe dem. Derfor har Maj stiftet foreningen Værdig, hvor formålet er at kunne sikre bedre vilkår for de familier, som siger ja til organdonation. Værdig blev stiftet sidste år, men har allerede fart på. Udover bedre hjælp til familier, der står på sidelinjen ved en organdonation, er der også et ønske om mere hjælp til forældre til et barn, der har det svært i livet.

- Vi vil jo give vores liv for vores børn, hvis vi kan, så derfor får de iltmasken først. Det gør selvfølgelig, at vi glemmer os selv som forældre. Derfor har vi et fokus i Værdig på at kunne hjælpe forældre, der er pårørende til et barn, som har det svært, lige meget hvad det er. Jeg forestiller mig, at vi skal være forældrenes guide i den proces, hvor de finder ud af, at der er et eller andet galt til, at de kan komme derhen, hvor de kan få den rette hjælp. Fordi i den mellemliggende periode er man bare i kaos, kamp og sorg. Det er selvfølgelig en anden slags sorg, end hvis man mister, »

Maj Kær

Beskæftigelse - Stifter & Direktør i Værdig

- Founder & CEO i HeartCore Consulting

- Bestyrelsesmedlem i AKKC, Erhverv Norddanmark og Værdig

- Advisory Board medlem i Absent Wall

Familie Udover Victor er Maj mor til Elliot på 8 år

Bor med Brian, som er far til Elliot, i Kærby

fakta om organdonation

• Du kan registrere dig i organdonorregisteret på sundhed.dk

• Du kan godt blive organdonor, selvom du har en kronisk sygdom.

• Det er muligt at bestemme hvilke organer, du vil donere, i donorregisteret.

• Det er også muligt at sige nej tak til at blive donor. Det vigtigste er at tage stilling.

men der er også bare enormt mange ting i den proces, som er hårdt, hårdt, hårdt som forældre. Jeg tror på, at forældre er den vigtigste ressource, barnet har for faktisk at opnå og få den nødvendige hjælp. Så vi bliver nødt til at passe på forældrene, som passer på deres børn.

Har valgt at være åben

Noget man ofte hører, når folk mister, er, at det kan være svært at forholde sig til for omverdenen. Man vil ikke rippe op i sorgen og ender måske med at tage afstand i frygt for at sige det forkerte. Men Maj har gjort alt, hvad hun kan for at imødekomme den forsigtighed, som andre kunne have, med spørgsmål om Victors død.

- Jeg tog valget ret tidligt om at være fuldstændig åben. Hvis jeg er fuldstændig åben, så håber jeg, at det gør det nemmere for folk.

Maj holder ikke noget tilbage, når hun fortæller sin historie. Derfor kommer der nogle gange store reaktioner, men det er vigtigt »

JEG KOM IND, OG JEG TROR, DER STOD 10-15 SYGEHUSANSATTE OMKRING SENGEN OG SNAKKEDE. DE HAVDE IKKE GJORT NOGET VED HAM ENDNU, MEN VAR BARE VED AT FINDE UD AF, HVAD DER SKULLE SKE. DA JEG SÅ VICTOR, VIDSTE JEG, AT DER IKKE VAR MERE AT GØRE. JEG KAN IKKE SÆTTE ORD PÅ, HVORFOR JEG VIDSTE DET

MØD OVER 100 AF

VINGÅRDE

VINRUTEN er en lækker opslagsbog, der guider dig gennem det danske vinland og hjælper dig med at finde en vinbonde i nærheden af dig uanset, hvor i landet du befinder dig. Ligeledes overskueliggør bogen med få ord den danske vinhistorie samt de danske vintyper og vinsorter.

Med VINRUTEN i hånden har du inspiration til et utal af skønne vinoplevelser i Danmark. Bogen udgives af det aalborgensiske forlag Groblaa. Se mere om forlagets bøger på www.groblaa.dk

VINGÅRDE besøg danmarks

Køb bogen i din lokale boghandel eller online

Vejl. pris
MAJ KÆR
Scan QR-koden

JEG VIL SÅ MEGET ØNSKE, AT FOLK SPURGTE, AT DE BLEV VED MED AT

SNAKKE OM DEN PERSON, DER IKKE ER HER MERE.’ FORDI KÆRLIGHEDEN

ÆNDRER SIG JO IKKE. NÅR DU MISTER ET BARN, SÅ BÆRER DU DET BARN

I HJERTET STADIGVÆK. DET FYLDER LIGE SÅ MEGET SOM DET LEVENDE

BARN, DU HAR VED SIDEN AF

for hende at blive ved med at snakke om Victor.

- Jeg har siddet og krammet folk, som har grædt, fordi jeg har fortalt, hvad der var sket. Jeg har oprettet en Instagram-profil, og noget af det, som forældre og andre, der har mistet, fortæller, er netop, at ’Jeg vil så meget ønske, folk spurgte, og blev ved med at snakke om den person, der ikke er her mere.’ Fordi kærligheden ændrer sig jo ikke. Når du mister et barn, så bærer du det barn i hjertet stadigvæk. Det fylder lige så meget som det levende barn, du har ved siden af. Problematikken er bare, at du ikke kan fortælle noget om det barn, der ikke er der mere. Sorgen rammer, når man for eksempel ikke kan dele historier om skolen, ligesom andre forældre kan.

- Det kan man ikke, fordi der er ikke noget at fortælle. Men det gør det ikke det mindre relevant for de mennesker, der har mistet at kunne mindes. Fortælle om de minder eller mindes på en måde, så den person stadigvæk bliver holdt i live. Fordi kærligheden fylder stadigvæk rigtig meget, og det er den eneste måde, man kan blive ved med at huske dem på. Der er jo mange, der har mistet, som er helt vildt bange for, at de glemmer. Derfor betyder det endnu mere, når andre deler minder om Victor, som Maj ikke selv har været en del af.

- Du kan skabe nye minder ved andres fortællinger omkring dit barn, og det synes jeg er ret stærkt.

Som pårørende til en, der har mistet, behøver man ikke at være bange for at sige noget forkert.

- Jeg plejer at sige, du kan jo ikke gøre værre. Det værste er sket, så lige meget hvad du siger, kan du ikke gøre det værre. Du viser, at du prøver. Du prøver at forstå, og du viser en anerkendelse, en forståelse om, hvad der er sket. Det kan nogle gange være nok.

Drøm om at hjælpe

Da Victor døde, var Maj taknemmelig for, at de trods alt havde mulighed for at donere hans organer.

- Jeg sagde selv, at den, der får hans hjerte, må være den heldigste menneske i verden. Jeg kan huske, at vi sad på sygehuset på hver side af Victor. Vi var jo deroppe rigtig, rigtig mange timer. Der sagde jeg til hans far, ’Der sidder nogle forældre med deres barn på hospitalet lige nu, og fordi vi siger ja, så betyder det, at de ikke skal blive ved med at være der. Deres barn kan vokse op, få børn og børnebørn. På den måde giver det mening, det vi gør lige nu.‘ Hvis vi på den måde kunne hjælpe an-

dre mennesker til ikke at stå i den situation, hvor de mistede en, var det, der betød noget for mig. Maj fortæller, at Victors største drøm var at hjælpe andre mennesker, så derfor føltes det i hans ånd, at han også fik mulighed for at hjælpe i døden.

- Selv i hans død, var vi så - det lyder forkert - heldige, at det foregik på den måde, så han kunne give hans organer videre. For vi kunne også have fundet ham død i sengen om morgenen. For mig ville det være endnu mere tragisk, hvis der slet ikke var et eller andet, der kom ud af det - at hans død bare blev død. Men nu forhindrede vi andre i at stå i samme situation.

Det vigtigste er at tage stilling

Maj understreger, at formålet med Værdig ikke er at få flere til at sige ja til organdonation. For hende er det vigtigste, at man tager stilling, så det ikke er familien, der skal tage den tunge beslutning på sygehuset. For de familier, der siger ja, arbejder Værdig på at sikre den bedst mulige støtte både under processen med organdonation og bagefter. Værdig har for eksempel pårørende-grupper, hvor de samler erfaringer, som kan bruges til at forbedre forholdene for andre i fremtiden.

- Det sygehuspersonale, de gør jo et kæmpe stykke arbejde. Altså, virkelig! Jeg har dyb respekt for, at de overhovedet vælger at påtage sig en meget anderledes opgave, end den de ellers har. De gør alt, hvad de kan for at lykkes med organdonationen og give pårørende de bedste vilkår. Men de lever jo i en kontekst af nogle rammer, hvor der er en meget stringent medicinsk proces, som de selvfølgelig skal gå igennem. På pårørende-siden, kunne jeg godt tænke mig, at der også var en proces, der var den samme i hele landet.

Det kunne for eksempel være, om der skulle siges nogle ord i operationsrummet, inden lægerne udtager organerne.

- Så kan det godt være, at der er nogle til- og fravalg i situationen, for der er jo ikke nogen familier, der er ens. Men vi giver dem muligheden for at tage et valg, og vi stiller nogle forskellige ting til rådighed fra systemets side.

I dag får man ikke automatisk tilbudt en krisepsykolog. Det er én af de ting, som Maj gerne vil ændre på.

- Vi fik en præst, der kom. Jeg er overhovedet ikke religiøs, så for mig var det sådan lidt, hvad skal jeg bruge dig til? Og hun var jo vældig sød og rar, og det er ikke sikkert, at jeg ville have sagt »

JEG FORESTILLER MIG, AT VI SKAL

VÆRE FORÆLDRENES GUIDE I DEN PROCES, HVOR DE FINDER UD AF, AT DER ER ET ELLER ANDET GALT TIL, AT DE KAN KOMME DERHEN, HVOR DE KAN FÅ DEN RETTE HJÆLP. FORDI DEN

MELLEMLIGGENDE PERIODE, DER ER MAN BARE I KAOS, KAMP OG SORG

ja til en krisepsykolog. Men jeg spurgte om det, og så sagde de, nej det kan du ikke få. Hvor jeg tænker, at jeg sidder kun her i alle de her timer og holder min døde søns hånd, for at jeg kan hjælpe nogle andre mennesker. Men den her proces, som man er igennem, når man tager det ja, er enormt hård. Jeg syntes, det er skræmmende, at der slet ikke i den dialog - politisk og samfundsmæssigt – bliver tænkt mere på de pårørende, fordi det er dem, der i sidste ende skal leve med det valg, som enten den person, der er død, har valgt, eller det de vælger. Der synes jeg simpelthen, at vi skal tage hånd om dem.

Maj har selv takket ja til organdonation.

- Derfor vil jeg gerne vide, at der er nogen, der vil tage hånd om mine pårørende og hjælpe dem igennem den proces.

De små ting betyder noget

Med Værdig håber Maj både at kunne hjælpe pårørende, der går organdonation igennem i dag, og forbedre forholdene for kommende pårørende.

- Det er jo ikke ting, der behøver at koste penge. Det er bare små justeringer i forhold til, hvad vi kan tilbyde de pårørende. Jeg ved, at sygepersonalet også vil sætte pris på, at de vidste, hvad der betyder noget for de pårørende, og vi kan sætte nogle rammer op. Så kan det godt være, der er nogen, som siger nej tak, men så har man haft muligheden. I stedet for, at de tænker, ’det skal vi ikke spørge om, fordi de er kede af det, eller det kan de ikke rumme’. Man jo ikke altid forudsige, hvem det er, der gerne vil det ene eller det andet.

Mens Dansk Center for Organdonation allerede arbejder med at forbedre processen omkring organdonation, så kan Værdig byde ind med en vinkel fra de pårørende. Det er noget, der gør Maj stolt, og hun er sikker på, at Victor hepper på hende.

- Der er ikke nogen tvivl om, at Værdig er Victors og mit projekt. Jeg føler, han lever videre i det, og det er sindssygt vigtigt at føle, at der er et højere formål med det, der skete. At kunne bruge de erfaringer, som jeg har, i stedet for at Victor - hele hans livshistorie og hans død - bare var væk. Bruge det til et eller andet, som måske kan inspirere og gøre en forskel. Og der er jeg sikker på, at han sidder et eller andet sted og tænker, ’sådan mor’.■

KOMBINERER

Assisterer dit golfspil

 Approach S44 fra Garmin giver golfspillere de vigtigste informationer fra tee til green. Uret hjælper med at planlægge det næste slag ved at vise forhindringer som bunkers og vandhazarder. Det giver også afstandsmålinger til greenens forkant, midte og bagkant, så spillerne kan vælge den rigtige kølle. Vejledende pris kr. 2.749,-. Læs mere på garmin.com/golf

KRAFT OG LETVÆGT

Den nye MAX POWER 60 cm hækkeklipper fra Ryobi kombinerer kraft og letvægt i ét værktøj, der gør hækkeklipning både nemmere og mere effektivt. Med fokus på brugerkomfort er den designet til at give dig fuld kontrol og selvtillid, når du vedligeholder din have.

BikeTrax fra PowUnity passer ind i motorrummet på din elcykel - skjult for cykeltyven, og drives direkte fra batteriet. Gennem appen fortæller BikeTrax, om din elcykel hol der stille eller er i bevægelse. Den angiver meget præcis cyklens position (5 m) og i realtid. Din GPS-tracker og tyveribeskyttelse tilgås med et hurtigt ”swipe” på telefo nen. Vejledende udsalgspris kr. 1499,-

ENKEL RENGØRING

Roomba Combo 2 Essential er designet med enkelhed i tankerne, nem at opsætte og inkluderer alle de funktioner, der er nødvendige for at holde gulvene rene. Robotten rengør hverdagens snavs med et 4-trins rengøringssystem. Vejledende udsalgspris kr. 2.999,-

MED INTUITIV AI

I februar lancerede Samsung deres Galaxy S25-serie, som forenkler hverdagen gennem en intuitive AI-oplevelse. Galaxy S25-serien forfiner og forbedrer yderligere de kernefunktioner, der definerer Samsung Galaxyoplevelsen. Galaxy S25 har en vejledende startpris på 6999,-

Rens luften

VBreathe forbedrer indeklimaet radikalt, da den ikke kun filtrerer tunge partikler, men også spreder VActive dampe, der er baseret på naturlige australske olier. De naturlige dampe indkapsler og dræber virus, skadelige bakterier, mikrober, skimmel og giftstoffer med høj effektivitet i luften og på overflader. Forhandles blandt andet hos Elgiganten til kr. 749,-

ASUS’ nye Zenfone 12 Ultra kombinerer stil med avancerede AI-funktioner – herunder muligheder for AI på enheden eller i skyen. Med denne smartphone har ASUS haft fokus på bæredygtigt design. Vejledende pris kr. 8490,-

FAMILIE MED HERLIGE BEHOV

Sofie Klingberg er mor til tre, hvoraf den ældste har autisme og ADHD. Som uddannet journalist ønsker Sofie brændende at sætte fokus på livet som familie med særlige behov. Hun oplever nemlig, at der er mange fordomme, og unuancerede fortællinger rettet mod familier som hendes egen.

DET ER ULIDELIGT AT ALLE MENER NOGET OM

MIN SØNS DIAGNOSER

DER ER MANGE, OG STÆRKE, HOLDNINGER TIL DIAGNOSER SOM AUTISME OG ADHD. JEG KONFRONTERES MED DEM I DEBATINDLÆG, I BUSSEN OG I MIT EGET NETVÆRK. ORD KAN SLÅ HÅRDT.

Nogle mener, at ADHD slet ikke findes - "er det ikke bare skæve børn, der mangler noget opdragelse?", spørger de retorisk.

"Kan vi ikke bare få lov til at være her alle sammen, og slappe lidt af med alle de diagnoser?", spørger andre undrende. Andre igen synes, at det er synd for børn at få en psykiatrisk diagnose.

Som mor til et barn med autisme og ADHD - herlige Viggo på syv år - føles det meget overvældende og grænseoverskridende at være "genstand" for de mange hurtige konklusioner.

Simple svar

Fælles for mange af de diagnose-kritiske synspunkter, er, at de totalt negligerer min virkelighed og de massive udfordringer, jeg hver dag skal balancere bedst muligt i en familie med særlige behov.

Det hele koges ned til bare-løsninger. "Kan de forældre ikke bare... Skal de ikke bare... Er det ikke bare"? Men der er ikke noget "bare" over at have et barn med psykiatriske diagnoser.

Som forælder kan hverdagen føles som at svømme imod strøm-

men med hænderne bundet sammen på ryggen. Samtidig elsker jeg min søn himmelhøjt, og er meget taknemmelig for, at det lige netop var ham, der dumpede ned i mit liv i maj 2017 - dagen før det årlige karneval i Aalborg.

Han overraskede alle ved at komme godt seks uger før termin, og han var både meget skrøbelig og meget stærk.

Herlige behov

En af mine bekendte, en præst, kalder børn som min søn: "Børn med herlige behov". For som han siger med stor overbevisning: "De er ikke syge fugle, men smukke svaner, der svømmer på deres helt egen måde".

Hvad der er knap så herligt, er, at min søn - trods sit åbenlyse potentiale - tilhører en udsat gruppe i Danmark. For eksempel har op mod halvdelen af alle børn med autisme ufrivilligt skolefravær. Hver femte har været væk fra skolen i over et år. Det viser en undersøgelse fra autismeforeningen fra august 2024.

JEG SPØRGER TIT MIG SELV, HVORDAN JEG VAR BLEVET MØDT, HVIS MIT BARN VAR BLEVET RAMT AF EN FYSISK SYGDOM? HAVDE DER VÆRET MERE OMSORG? FLERE NYSGERRIGE SPØRGSMÅL, OG FÆRRE GRANSKENDE BLIKKE? HAVDE FOLK PÅ SAMME MÅDE BLANDET SIG I LÆGERNES BEHANDLING, OG ERKLÆRET

SIG "FOR" ELLER "IMOD" MEDICIN? HAVDE FOLK SAT SPØRGSMÅLSTEGN VED, OM MIT BARNS SYGDOM OVERHOVEDET EKSISTEREDE

Det er ikke bare inklusionen i skolen, der bekymrer mig. I efteråret 2024 fik Danmark massiv kritik fra FN's Handicapkomité. Igen. På stort set alle fronter går udviklingen for børn og voksne med handicap i den forkerte retning. Et af kritikpunkterne er "fordomme og manglende bevidsthed over for mennesker med handicap".

Sorgen

Min tilbagevendende sorg, afmagt og frustration handler netop om det liv, der følger med min søns diagnoser. Lange perioder hvor han mistrives, ufrivilligt skolefravær og søskende, der påvirkes negativt af vores livsvilkår som familie.Tab af identitet som forælder, når arbejdslivet bliver en saga blot, et tyndslidt parforhold, og social isolation.

Og oven i det kommer så omverdenens manglende forståelsesom det ubærlige "prikken over iét".

Et usynligt handicap

Jeg spørger tit mig selv, hvordan jeg var blevet mødt, hvis mit barn var blevet ramt af en fysisk sygdom? Havde der været mere omsorg? Flere nysgerrige spørgsmål, og færre granskende blikke? Havde folk på samme måde blandet sig i lægernes behandling, og erklæret sig "for" eller "imod" medicin? Havde folk sat spørgsmålstegn ved, om mit barns sygdom overhovedet eksisterede? Svagheden i den sammenligning er, at autisme og ADHD ikke er sygdomme. Det er derimod en gennemgribende anderledes udvikling, som blandt andet påvirker sansesystemet, det sociale samspil med andre og hele måden, man opfatter verden på. Der tales i stigende grad om autisme og ADHD som en del af naturens diversitet. De anderledes hjerner er her af en grund. Vi har brug for dem. Men som autist er min søn dybt afhængig af, at rammerne er tilpasset hans særlige behov. Ellers kan tilværelsen blive ekstremt pinefuld for ham.

Krisen

"Det er ikke, når man får diagnosen, man bliver autist - det var man fra starten af. Det er, når man presses mere, end man magter, uden respekt for ens forskellighed, at autismens komplekse natur bliver tydelig for alle." Det citat kommer fra psykolog Kirsten

Callesen, og jeg synes, det rammer hovedet på sømmet. Det var netop ikke min søns forfriskende anderledeshed, der sendte min familie til tælling. Det var hans stress-sammenbrud, efter års forsøg på at passe ind i en almen børnehave. Det var før, vi vidste, at han havde autisme og ADHD. I årevis udtrykte vi som forældre en bekymring for hans trivsel. Alligevel blev han ikke grebet i tide.

Når et barn bliver så belastet, som vores dreng blev, ryger en hel familie med i faldet. Det føltes som en kamp for regulær overlevelse.

Diagnosen er en nødvendighed

Jeg har endnu ikke mødt en familie, der har fået deres børn udredt for at være "med på moden", eller fordi de ikke lige magtede at opdrage dem.

Men jeg kender til alt for mange familier, der har kæmpet urimeligt hårdt, og urimeligt længe for at få hjælp til deres børn i alvorlig mistrivsel.

Jeg kan slet ikke se, hvordan vi skulle have rejst os som familie uden den viden, og indsigt, der fulgte med diagnosen. Min søn var fem år.

Savner nysgerrighed

Det er ikke enkeltstående fordomsfulde kommentarer fra udenforstående, der slår mig omkuld. Det er summen af det. Det er oplevelsen af at blive gjort forkert på et utroligt sårbart tidspunkt i mit liv.

Familier med særlige behov fortjener langt bedre, end de herskende overfladiske fortællinger, der flittigt deles. De fortjener anerkendelse og omsorg og langt flere nysgerrige spørgsmål.

Jeg ønsker ikke, at diagnose-debatten skal forstumme, og endnu mindre, at folk skal stivne i berøringsangst, og frygt for at sige noget forkert til familier som min. Jeg drømmer bare om lidt mere ydmyghed - at man ikke udtaler sig skråsikkert på et papirstyndt grundlag.

Når vi formår at møde dét, vi ikke forstår, med et nysgerrigt og åbent sind, rykker mennesker tættere sammen, og verden får flere nuancer. Derfor vælger jeg åbenheden. Fordi jeg tror på, at det er nødt til at komme fra os.3

SEFINE J FRA SOLSIDEN

Josefine Passer er egentlig inkarneret københavner, men kærligheden lokkede hende til Nordjylland. Nu er hun atter tilbage på Sjælland, men båndet til Nordjylland er ubrydeligt. Hun er mor til tre skønne piger, tekstforfatter og, med egne ord, lykkens

TÆNKER DU OGSÅ MED RØVEN?

NEJ, DET LIGNER IKKE MIG AT VÆRE SÅ HEFTIG I MINE OVERSKRIFTER, MEN INTET ER JO

LÆNGERE HELT NORMALT I VERDEN. OG HVAD ER EGENTLIG NORMALT?

tekst JOSEFINE PASSER | foto JOHNY KRISTENSEN | layout CATRINE KNØSGAARD

Hvis vi tænker på normalitet ud fra normen, det gennemsnitlige, alt det de fleste gør, måden de fleste ser verden på, den ’normale’ opførsel, tankegang, den sikre vej. Beige eller pastelfarvet. Intet stikker ud. Alt passer sammen. Alt går i ét med sig selv og naboen, ligusterhækkene matcher hinanden, persillesovsen til det stegte flæsk, konfirmationskjolen er hvid, juletræet er af gran og tapasbordet består af pølse og ost. Vi falder en lille smule i søvn … og når vi falder en lille smule i søvn, så begynder vi at tænke med røven.

”Hold nu kæft! Du tænker med røven!”, den har jeg hørt en del gange … mest som barn og teenager. Når man bevæger sig rundt i verden, lidt i en tåge, med bevægelser og tanker på automatpilot, uden alt for meget forbindelse til øverste etage.

Lige nu er verden ganske spændende omkring os, formuleret med et snert af diplomati.

Nr. 47 og hans milliardærven … verdens rigeste mand, roder,

rager og regerer rundt i hjertet af andre mennesker og andre landes skæbner med en arrogance og hensynsløshed, der for mange af os sender tankerne i retning af de mest dystopiske fiktionsserier på HBO og Netflix. Hvis nogle politikere og regeringer var faldet en anelse i søvn, så er de i hvert fald vågnet nu. Det er forretningsfolk, der sidder på magten nu på den anden side af Atlanten. Forretningsfolk i den økonomiske kategori, der ikke mister nattesøvn, ved at træde på (alle) andre, for at opnå deres mål. Men hvis vi lader frygten og angsten og ubegribeligheden få overtaget, hvad har vi så tilbage?

Musk og nr. 47 kan måske blive katalysatorerne for, at vi tager vores bevidsthed tilbage. At vi begynder at forholde os til vores liv med en ny og stærkere bevidsthed hver dag, måske endda hele tiden. At vi bliver endnu mere bevidste om vores holdninger til livet, vores ønsker og drømme, at flere begynder at tænke ud af boksen, begynder at kigge op og ud, og ikke kun ned i jorden

ALT PASSER SAMMEN. ALT GÅR I ÉT MED SIG SELV OG NABOEN, LIGUSTERHÆKKENE

MATCHER HINANDEN, PERSILLESOVSEN TIL DET STEGTE FLÆSK, KONFIRMATIONSKJOLEN ER HVID, JULETRÆET ER AF GRAN OG TAPASBORDET

BESTÅR AF PØLSE OG OST. VI FALDER EN LILLE SMULE I SØVN …OG NÅR VI FALDER EN LILLE SMULE I SØVN, SÅ BEGYNDER VI AT TÆNKE MED RØVEN

eller telefonen. At vi zoomer ud, fjerner IV-droppet med zombiemedicinen fra vores arme, og bliver bevidste om de valg, vi foretager os. At vi begynder at stille spørgsmål, være kritiske, og at vi ikke automatisk godkender og accepterer alt, fordi det måske er ’normalen’ eller alment anerkendt som ’det rigtige’ på tværs af alt, hvad Universet har at byde på.

Efter mit barnebarn Ellen kom til verden for lidt over et år siden, har jeg krævet min bevidsthed tilbage. Kæmpet min bevidsthed tilbage. Hun blev min katalysator for at grave mig fri og op af det allerdybeste hul. Når vi står overfor et lille helt nyt menneske, de mest spirituelle og åbne små væsner, der betræder vores jord, så får vi den helt åbenlyse mulighed for at genstarte hele systemet. Slette gamle mønstre, gammel indoktrinering, og se verden med deres øjne. Den autentiske intensitet de besidder, de energier, der stadig er så fuldkommen rene. Når vi vælger at se verden, opleve verden med deres øjne, så ligger hele verden åben med en magi og et selvfølgeligt ”ALT kan lade sig gøre”. De virkelige forhindringer er ikke vores omgivelser, men vores eget begrænsede perspektiv.

Når verden vakler, har vi altid valget mellem offerrollen eller dragekrigeren. At se mulighederne i stedet for alle forhindringerne. At fylde vores verden med glæde og styrke.

Ingen skal gøre sig til smagsdommere overfor vores valg, om det er sovsen til vores flæsk, kærligheden til dansende AI-killinger, vores hang til feel-good serier, eller lykkepiller, ufarlige indslag i Go’morgen Danmark, smørret under nutellamadderne, selvom numsen allerede er alt for stor, og en eventuelt fuldkommen neutral eller indifferent holdning til Grønland, Gaza og Gol-

fen. Så længe vi bare er bevidste om vores valg, og vores holdninger. Vi fortjener alle sammen et liv levet med bevidsthed. Og ikke i bevidstløshed. Vores hjerne, vores hjerte, hver en lille celle i vores krop fortjener, at vi gør os umage. Vi fortjener hele tiden at stille os selv spørgsmålet: ”Lægger det her til, eller trækker det fra?”. Højner det din energi, eller mudres din energi? Er det vitaminer eller tomme kalorier til krop og hjerne? Udfordrer du dig selv, eller bevæger du dig trygt i gamle mønstre. Tør du bevæge dig udenfor din komfortzone? Vælger du Jack Daniels eller Canadian Club? Alle valg er vores egne, men vores liv fortjener, at vi er bevidste om de valg, vi foretager os.

Og empati. Der blæser en isnende kulde ind over vores breddegrader, den kulde går gennem marv og ben, og er absolut hensynsløs. Hvis vi mister empatien for andre, nærmer vi os en kløft af brutalitet og grusomhed, barbarisme. Falder vi derned, er det svært at vende tilbage igen. Vi må aldrig miste vores empati, og vores ønske om et kærligt og værdigt liv for andre. Så mister vi vores egen værdighed.

De færreste er i tvivl om, at jeg lever med mit hjerte allerforrest … og jeg synes, det bliver vigtigere og vigtigere for hver eneste dag. Med hjertet følger empatien, drømmene, mulighederne og kærligheden. Kærligheden til essensen af livet. Den helt enestående skønhed og magi som liv besidder.

Og den kærlighed kan ingen tage fra os.

Kærlig hilsen

Josefine

Illustration, Helene Aabo

EN DEL AF DANSKERNES GRILLTRADITIONER

Webers populære Q-serie, der har været på markedet i 20 år, får nu en ny generation. De nye grill i den opdaterede Q-serie byder på markante opgraderinger, der forbedrer grilloplevelsen. Grillene er også nemme at rengøre, og det stilfulde design sikrer, at de vil pynte enhver have, terrasse eller altan. Se de fire nye modeller på weber.com

BØF UDEN KØD

Mere end to tredjedele af danskerne vil gerne spise mere grønt, når familierne samles omkring middagsbordene. Mange er nysgerrige, men savner inspiration til lækre alternativer til bøffen. Beauvais grøntsagsbøffer er lavet af fermenterede rugkerner og grøntsager. Særligt fermenteringen gør det som noget nyt muligt at skabe saftige, teksturrige bøffer.

Ren Tango

Den lækre hot sauce fra Tango er lavet på de bedst mulige ingredienser fra naturen. Sødmen kommer fra gulerødder, mens æblecidereddiken sørger for en naturlig længere holdbarhed. Tango chili sauce forhandles blandt andet hos Fandanko i Aalborg til kr. 60,-.

kaffekultur

Italienske Lavazza har nu gjort det endnu nemmere at opleve Italiens kaffetraditioner. Den eksklusive kaffeserie ‚Tales of Italy‘ udvides nu med de populære kaffekapsler. Serien er inspireret af smagsoplevelser fra de ikoniske metropoler Rom og Napoli. Lavazza kaffekapsler Tales of Roma og Tales of Napoli forhandles i diverse supermarkeder og på shop.lavazza.dk til vejl. udsalgspris 36,50 kr. for en pakke med 10 kapsler.

SØD OG MILD

BBQ Sauce Original fra Santa Maria er amerikansk inspireret, og er en sød og mild sauce, der passer godt til det meste, som grøntsager, lyst kød, kylling og fisk. Kan både pensles på under grilning og serveres som tilbehør. Forhandles i de fleste super markeder.

TIL

DET STILRENE KØKKEN

Slip for den store emhætte over komfuret med BORA M Pure, der sidder som en integreret del af induktionskogepladen. Betjeningen er enkel og intuitiv, så du kan koncentrere dig om madlavningen. Forhandles blandt andet hos JKE Aalborg på Hobrovej.

GIVER SPRØD SKORPE

Valsemøllen Manitoba Hvedemel kan gøre din dej mere smidig og elastisk, da hvedemelet har et højt indhold af gluten. Det er en kraftig hvedemel med en unik bageevne, der giver luftige brød med sprød skorpe. Forhandles blandt andet i Bilka.

SE MERE PÅ SIDE 55

Med en Ooni Karu 12 Multi-Fuel pizzaovn har du masser af muligheder i udendørskøkkenet. Den gør det for eksempel muligt både at bruge kul og gas til opvarmning. Den vejer kun 12 kg, men har samme styrke som en større ovn. Læs mere på eu.ooni. com.

Chris & Kulturfabrikken

Christina Svendsen er fast skribent hos APPETIZE og storforbruger af kultur. Hun er uddannet fra Aarhus Universitet med en kandidat i litteraturhistorie og har sidenhen arbejdet med ord og historier i alle afskygninger. Læs mere på hibou.dk

MATADOR ER JO DANSK KULTURARV

MATADOR ER EN AF DEN SLAGS SERIER, DER PÅ IMPONERENDE VIS HAR SAT SIG FULDSTÆNDIG FAST I DANSK KULTURHISTORIE. PÅ TRODS AF, AT DET ER MERE END 40 ÅR SIDEN, BENT

FABRICIUS-BJERRES IKONISKE INTROMELODI FOR FØRSTE GANG KUNNE HØRES I DE DANSKE STUER, ER SERIEN STADIG POPULÆR

Jeg har først set Matador for ganske nylig efter insisterende opfordring fra flere, mens de enten har set medlidende eller opgivende på mig. For hvordan kan man gå igennem et halvt liv uden at være bekendt med begivenhederne i Korsbæk? Inden jeg gik igang var jeg en smule skeptisk, og tænkte at al den kærlighed, som serien stadig får, mest havde rod i nostalgi. Men allerede efter første afsnit var jeg klar til at tage af sted til ’Korsbæk på Bakken’ sammen med alle de andre inkarnerede Matador-fans. For det første er persongalleriet jo en skattekiste nogle af Danmarks bedste skuespillere gennem tiden. Jeg havde ærlig talt helt glemt Per Pallesen, der brillierer i birollen som tjener Boldt. Han

er lidt en bandit, der blandt andet udnytter stakkels Agnes Jensen, men man kan alligevel ikke lade være med at holde af ham.

Kvinderne i Matador

Er der nogen i Danmark, der er bedre til at skrive kvindelige karakterer end forfatteren Lise Nørgaard? Mens de fleste mænd i Matador ærlig talt er lidt nogle skvat (her tænker jeg bestemt ikke på den gode doktor Hansen), der bliver styret af deres følelser, så gemmer der sig til gengæld en stor styrke hos kvinderne. Jeg holder utrolig for eksempel meget af grisehandler Larsen, men der er ingen tvivl om, at han ville være fortabt uden konen

Katrine, der har økonomien i orden, men ikke viser det frem. Hun er yderst medmenneskelig og retfærdig. Da Mads Skjern for eksempel kun belønner datteren Ellen med en hest, så køber Katrine også en hest til lillebror Daniel, der ikke har samme talent for skolen, som sin søster.

En anden handlekraftig kvinde er Agnes, som i første afsnit præsenteres som den lidt næsvise stuepige, der hygger sig med tjener Boldt. Da han viser sig at være en luskebuks, der ikke har tænkt sig at tilbyde ægteskab, lader hun sig kun kortvarigt slå ud. Hun bliver gift med jernbanearbejderen Røde, og Selvom det langt henad vejen er et lykkeligt ægteskab, har Agnes store ambitioner.

Da en ulykkelig hændelse rammer, så starter hun firma hjemme i stuen, der udvikler sig, så hun til sidst kan købe den ejendom de bor i, som i øvrigt ejes af Katrine Larsen. Hendes succes huer umiddelbart ikke ægtemanden, der med sine kommunistiske idealer har svært ved at forlige sig med Agnes’ kapitalisti-

ske virkelyst. Måske er stoltheden også en smule såret, men den reparerer Agnes kærligt ved at tilbyde Røde at overtage en gren af hendes lille virksomhedsimperium.

Vi er heldige

Hvad vil jeg så egentlig sige med denne kærlighedserklæring til Matador? Måske ikke så meget udover, hvor heldige vi danskere er med vores kulturhistorie. Der er flere i den store verden, der har fået øjnene op for danske produktioner. For eksempel den danske film ’Pigen med nålen’, der for nyligt blev nomineret til en Oscar for Bedste Internationale Film. Der er masser af glimrende værker i vores kulturhistorie, som fortjener at blive taget frem igen og igen. Andre har fået tildelt en ophøjet plads, som måske skulle genovervejes. For eksempel husker jeg det selv som en stor oplevelse at se Gyngehøvdingen i fjernsynet, da jeg var barn. Men jeg har en slem mistanke om, at den ville falme noget ved et gensyn i dag.3

FOTO: DR - Mens Røde er i Sverige, udvider Agnes (Kirsten Olesen) sin blomstrende virksomhed.
FOTO: DR – Grisehandler Oluf Larsen og Katrine i køkkenet fra afsnittet "Komme fremmede - 1934"
FOTO: DR – Tjener Boldt (den sjuft) og Agnes fra afsnittet "Den enes død - 1932"

Podcast

MED APPETIZE PODCAST KAN DU LYTTE TIL EKSKLUSIVE INTERVIEWS MED SPÆNDENDE

MENNESKER, SOM HAR NOGET PÅ SINDE. DU BLIVER INVITERET BAG OM ARTIKLERNE TIL APPETIZE OG MEGET MERE FÅR DU, NÅR DU LYTTER TIL APPETIZE PODCAST PÅ DIN FORETRUKNE PLATFORM

Henrik Møllgaard Pro. Håndboldspiller

Marie Bjerre Europaminister

Historien om Fårup med markingchef Rasmus Mortensen

Jacob ”Pimp”Winneche E-sport kommentator og tidl. Pro Gamer

Maj Kær Stifter af foreningen Værdig

Lars Møller/REGAN Vest Tidl. Jægersoldat, forfatter og guide med REGAN Vest

Mette Helena & Bianca Dybro Veninder og “loppejægere”

Lis Sørensen Sanger/sangskriver

Mick Øgendahl Komiker, Skuespillter og manuskriptforfatter

Tommas Jørgensen Kunstner

Henrik Hvid Hansen Direktør og møbelpolstrer

Julian Jakobsen Ishockeyspiller, Aalborg Pirates

ELBA Musiker

Johnny Hansen Musiker

Kathrine Elmer Psykolog, Pilot & Iværksætter

Hans & Jobbe Pilgaard Journalist/Kunstner

foråret er på vej ...

Det er tid til at besøge Danmarks kunstnere

Foråret står for døren. Dagene bliver længere og snart er det tid til at besøge landets mange kunstskatte. KUNSTRUTEN er nøglen til Danmarks overdådige skattekiste af kunst og kunsthåndværk. Med denne guide i hånden er du klædt godt på, når du skal finde og opleve kunst i Danmark.

KUNSTRUTEN er en serie af små praktiske opslagsbøger, der samlet giver et overblik over et stort udvalg af Danmarks etablerede kunstnere, gallerier, kunstmuseer og lignende. Bøgerne gør det let at finde Danmarks mange kunstperler og indeholder inspiration til mange skønne ture rundt i det danske kunstland.

Guide-serien KUNSTRUTEN Nordjylland, KUNSTRUTEN København og KUNSTRUTEN Bornholm & Småøerne indeholder hver især information om mere end 80 kunstoplevelser. De kan købes i landets boghandlere samt online.

Køb bøgerne i din boghandel og online
vejl. pris
95
Lone Hjørnet Unika Keramik Glaspusteriet Anne Flohr Galleri virak Loenstrup Smykke Design
Den perfekte mandelgaveidé

STILFULD FUNKTIONALITET

ness? To take on the unknown, venture into the unseen and dare all? This is the spirit that gave birth to TUDOR, woman and man who wears this watch. Without it, there is no story, no legend and that drives the TUDOR Pro Cycling Team every single day. This is the spirit emWatch. Some are born to follow. Others are born to dare.

BLACK BAY CHRONO

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.