Aktivitets- & Event-katalog

Page 1

Aktivitets- & event-katalog


team challenge Action, holdånd og udfordringer Team Challenge er for personale- eller ledergrupper, der gerne vil udfordres både fysisk og mentalt. Der er fuld fart på, når deltagerne i hold af ca. 10 personer dyster i nogle meget krævende øvelser, der sætter både egne og andres styrker og kompetencer på prøve. Team Challenge programmet består af 4 øvelser, som hver har en varighed af ca. 30-45 minutter. Her er en kort beskrivelse af nogle af de populære øvelser, der kan indgå i programmet: Waterboy: Hvordan kommer holdet gennem forhindringsbanens udfordringer med en skål vand og med mindst muligt vandtab Radiokommunikation: Her dirigeres holdet via walkie-talkies ud i den skønne natur for at finde poster med nogle mærkelige tegn på Himmelpinden: Her prøves der kræfter med et af skovens bøgetræer, som er monteret med klatregreb, så man kan ende oppe i ca. 11 meters højde, såfremt klatreevnerne rækker… Jakobsstigen: En meget udfordrende klatreøvelse, hvor deltagerne to og to samarbejder om at komme helt til tops på en gigantisk stige, der hænger mellem to kæmpe træer Beklædning: praktisk tøj (evt. sportstøj) Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 9.000,- inkl. 15 pers. Kr. 295,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 15-80 pers.


amerikansk fodbold Touch down og hårde tacklinger Amerikansk Fodbold rammer plet hos de seje drenge og piger. Siden 2000 har sporten været i fremgang i Danmark. Spillet er en videreudvikling af rugby og går ud på at løbe eller gribe bolden inden for modstanderens målfelt eller sparke bolden i modstanderens mål. I modsætning til almindelig fodbold dribles der ikke med fødderne, men bolden, der er aflang, føres frem på banen, ved at blive båret eller kastet og grebet. Det er tilladt at tackle ind på kroppen af modstanderne, og derfor er det en aktivitet for jer, der ikke er bange for at få lidt knubs. Vi begynder med en gennemgang af sikkerheden og de vigtigste regler, så alle ved hvad ”first down” og ”touchdown” betyder. Herefter får I udstyr på og prøver nogle forskellige tackle- og træningsøvelser, inden der afsluttes med en kamp. Aktiviteten ledes af spillere og trænere fra Triangle Razorbacks (Vejles lokale hold), som har vundet det danske mesterskab i amerikansk fodbold i 2006, 2007, 2008 og 2011. Beklædning: praktisk tøj, evt. sportstøj Varighed: ca. 2 ½ time

KR

Kr. 7.000,- inkl. 20 pers. Kr. 295,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 20-40 pers.


Vinbonden i Dons Danmarks mest præmierede vingård Dette er arrangementet for alle vinelskere, der også ønsker et indblik i historien bag dansk vinproduktion. Skærsøgaard Vin har fremstillet alle gængse vintyper siden 2001 og er Danmarks mest forgyldte vingård med et utal af præmieringer, heraf flere ved internationale konkurrencer. Ejer Sven Moesgaard vil fortælle om vingårdens spæde start og ambitionerne for fremtiden. I kommer rundt og ser produktionsfaciliteterne, ligesom der i sommerhalvåret også bydes på en rundvisning ude i vinmarkerne. Selvfølgelig smager vi også på tre af vingårdens dejlige vine, der er resultatet af en langsom aromatisk modning og en klassisk håndværksmæssig kvalitetsfremstillingsproces. Dansk vin er pt. et nicheprodukt med kultstatus og der er ingen tvivl om, at fremtiden tegner lovende på grund af en større erfaring med de bedst egnede druesorter samt en betydelig større produktion. Det vil fremover både højne kvaliteten og sænke priserne på dansk vin. En smagfuld og lærerig oplevelse kun ca. 15 min. kørsel fra VINGSTED hotel & konferencecenter. Beklædning: praktisk fodtøj. Varighed: ca. 3 timer inkl. transport (fælles bus fra VINGSTED hotel & konferencecenter) Ekstra valgmuligheder: Der er mulighed for tilkøb af flere smagsprøver

KR

Kr. 7.000,- inkl. 20 pers. Kr. 250,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 20-120 pers.


Naturvandring Oplev Vejle Ådal med naturvejleder Turen ledes af en stedkendt naturvejleder, der tager jer med på en vandretur omkring VINGSTED hotel & konferencecenter og videre ud i den smukke Vejle Ådal. På turen fortæller naturvejlederen med begejstring om dyre- og plantelivet, landskabet og Ådalens spændende historie. Måske bliver der også plads til en sang undervejs og en urtesnaps til at styrke sig på. Turen, der foregår på stier og veje, sætter gang i blodomløbet, giver frisk skovluft og rig mulighed for at hyggesnakke med kollegerne undervejs. Turen kan evt. gennemføres som en morgenvandring, før jeres møde eller kursus. Beklædning: praktisk tøj og solide sko Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 4.000,- inkl. 15 pers. Kr. 150,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 15-150 pers.


Bøgedal bryghus Øl i verdensklasse Oplev stemningen på Bøgedal Bryghus, et af Danmarks mest eksklusive mikrobryggerier, hvor alt oser af kvalitet og respekt for øllets karaktertræk. Siden 2004 har man brygget noget af kongerigets bedste øl på et specielt lavteknologisk anlæg. Bøgedal er nemlig Skandinaviens eneste “all gravity” bryggeri der betyder, at øllet løber fra kar til kar ved hjælp af hejseværk og niveauforskelle – uden brug af pumper. Den årlige produktion ligger på ca. 28.000 flasker, fordelt på ca. 40 brygninger, der hver kaster ca. 700 flasker øl af sig. Vælg mellem to ture: • Bustur til bryghuset inkl. 1 ½ times rundvisning. Få historien bag bryggeriet, se lokalerne, hvor der brygges og smag på 5 forskellige kvalitetsøl. Varighed: ca. 2 ½ time. • Vandretur på ca. 5 km til bryghuset gennem et af Østjyllands smukkeste landskaber. Rundvisning og 3 smagsprøver i bryghusets lade. Turen er ikke egnet for gangbesværede, men er heller ikke en stroppetur. Varighed: ca. 3 timer. Beklædning: praktisk tøj og solide sko anbefales

KR

Kr. 7.500,- inkl. 25 pers. Kr. 175,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 25-50 pers.


Tour De Bindeballe På to hjul i Vejle Ådal Cykelturen ud gennem den smukke Vejle Ådal følger den nedlagte jernbanestrækning Vejle-Vandel-Grindsted. Man cykler på banedæmningen, hvor der nu er anlagt en meget populær cykel- og gangsti, Bindeballestien. Stien går fra Vejle til Bindeballe tæt på den jyske Hærvej og Jyllands højderyg. Jernbanen blev tidligere kaldt ”Danmarks smukkeste jernbane”; men døm selv. Undervejs kommer man forbi vikingebroen i Ravning Enge og forbi den majestætiske banke Runkenbjerg, der dominerer ådalen. Banedæmningen er let at cykle på og cykelturen på ca. 10 km (hver vej) foregår i et roligt tempo. Turen ledes af en stedkendt naturvejleder, der undervejs fortæller om de spændende steder vi kommer forbi i den skønne Ådal. På turen besøger vi som endemål Bindeballe Købmandsgaard, der blev grundlagt i 1897. I dag er stedet et levende museum, hvor der stadig kan købes dagligvarer i en atmosfære af originalitet og nostalgi. På hylderne findes alt fra boghvedegryn, friskmalet kaffe og byggryn til den lokale bryg Bindeballe Bjesk. I den gamle butik er nærværet og den menneskelige kontakt bevaret og man føler sig hensat til en tid uden discountbutikkernes tilbudsræs, stress og jag. Efter en kop kaffe og en kage i købmandshandelens hyggelige bagbutik er man klar til hjemturen, oven i købet svagt ned af bakke… Beklædning: praktisk tøj efter årstiden Varighed: ca. 3 timer KR

Kr. 7.000,- inkl. 20 pers. Kr. 250,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 20-50 pers.


team play & Fun Sjove og kreative holdøvelser Team Play & Fun er et underholdende teambuilding program, hvor deltagerne i små hold løser en række sjove og kreative øvelser, hvor alle kan være med. Der er fokus på, at deltagerne får smil på læben og hygger sig med hinanden. Programmet bliver ofte afviklet som en konkurrence, hvor holdene dyster om point, så der som afslutning på aktiviteten kan kåres et vinderhold. Et program af 2 1/2 - 3 timers varighed består typisk af ca. 8 sjove og aktive øvelser. Her er nogle eksempler på øvelser: Tårnbygning: Holdet skal med store LEGO® klodser bygge det højest mulige tårn… med en lille ”overraskelse” på toppen Vandbæreren: Her skal holdet transportere vand på en noget speciel vandbærer, der kræver god balance, hvis det ikke skal blive til ren vandgang… Cykelrace: Et lidt anderledes cykelløb, hvor både benene og ”bolden” skal bruges… Pletskud: Hvem er bedst med salonriflen på 15 m skydebanen Team Play & Fun er et oplagt valg, når din virksomhed har en gruppe medarbejdere på kursus eller konference, hvor deltagerne trænger til lidt afveksling i programmet. Team Play & Fun er også perfekt som en sjov eftermiddagsaktivitet, når I afholder et firmaarrangement med efterfølgende aftenfest. Varighed: ca. 2 ½ - 3 timer

KR

Kr. 7.500,- inkl. 15 pers. Kr. 225,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 15-200 pers.


Naturdysten Vandretur med indlagte holdopgaver Naturdysten er en vandretur for hold, hvor der undervejs løses sjove natur- og teambuilding opgaver. Gåturen foregår i de smukke omgivelser omkring VINGSTED hotel & konferencecenter i et varieret landskab med bakker, å, sø og masser af skov. Eksempler på opgaver: • • • • • • • •

Dyre-gæt-og-grimasser Find 5 svampe Kapsejlads med pinde i åens strøm Bueskydning Skovens træer Gæt en urtesnaps Giftigt, uspiseligt eller spiseligt Naturdigte

Vi tilpasser gerne naturdysten, hvis I har særlige ønsker og behov. Kontakt vores naturvejleder Peer Høgsberg og hør nærmere om mulighederne. Beklædning: praktisk tøj og fodtøj Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 7.000,- inkl. 20 pers. Kr. 200,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 20-100 pers.


adrenalin high adventure Udfordringer til vands, til lands og i luften Adrenalin High Adventure er for de hårde nysere, der elsker fysiske og mentale udfordringer i de højere luftlag. Sammen med en makker står Jacobsstigen for skud. Jacobsstigen er en kæmpemæssig stige, der hænger mellem to træer – og der er brug for både råstyrke og samarbejde, hvis man vil besejre stigens øverste trin… Der er også mulighed for at prøve klatre- og balanceevnerne af på to store bøgetræer, som er monteret med klatregreb. Det er altid spændende at se, hvor mange der formår at komme helt til tops. Endelig har VINGSTED hotel & konferencecenter også en mild version af en ”militær” forhindringsbane – hvor man kan forsøge at slå tidsrekorden. Beklædning: praktisk tøj (evt. sportstøj) Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 9.000,- inkl. 15 pers. Kr. 295,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 15-60 pers.


Dans og smoothies En 1. klasses danse- og sanseoplevelse Få smil på læben og sved på panden, når I prøver den nye danse/fitness dille: Zumba. Dansen er inspireret af bl.a. salsa, merengue, hip-hop og mavedans, så der skal vrikkes og vugges med hofterne – og selv om der kan være fart over feltet, så kan alle være med uanset alder. Hvis I hellere vil prøve kræfter med en anden danseform end Zumba, så finder vi naturligvis ud af det. Forhør venligst nærmere. Efter en frisk omgang dans, kaster vi os ud i en sjov smoothies workshop, hvor I lærer at lave sunde og energigivende smoothies. I får masser af ideer og inspiration til farverige og velsmagende smoothies, der booster jeres energi og helbred. Dans og smoothies er en unik danse- og (smags)sanseoplevelse, som er smækfuld af god og positiv energi. Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 11.500,- inkl. 20 pers. Kr. 300,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 20-60 pers.


Skarpskytten Et pletskud i arrangementet I Skarpskytten tester deltagerne deres træfsikkerhed i 3 forskellige skydediscipliner: Pistol, salonriffel på 50 m bane samt bue og pil. Deltagerne prøver på skift de 3 discipliner, der hver især kræver masser af koncentration og fokus. Skydning med pistol og salonriffel foregår på De Danske Skytteforeningers flotte indendørs baneanlæg, mens bueskydningen foregår udendørs. Deltagerne får en grundig instruktion i, hvordan man håndterer et våben på en sikker og forsvarlig vis. Og så skal der ellers skydes… Pistolskydning foregår stående. På 50 meterbanen skyder man liggende – med og uden gaffelstøtte. I bueskydningen skyder deltagerne til måls efter officielle målskiver. Skydning bringer altid konkurrencementaliteten frem blandt deltagerne – og det er altid spændende at se, hvem der er firmaets skarpeste skytte. Varighed: ca. 1 ½ time (afhængig af deltagerantal)

KR

Kr. 350,- pr. pers.

Min/max: 20-80 pers.


Matchrace Sejlsportens svar på Formel 1 Giv medarbejderne en saltvandsindsprøjtning udover det sædvanlige. Lad dem prøve Matchrace, der er en teambuilding aktivitet med fokus på kommunikation og samarbejde. Efter en grundig instruktion og sikkerhedsorientering om matchrace ved en af Match Racing Denmarks instruktører i bussen, venter matchracerne og de ivrige instruktører på marinaen. Derefter sættes sejlene, og der venter deltagerne en forrygende oplevelse på vandet i sejlsportens svar på en Formel 1 racer. Hvem er mon virksomhedens bedste sejler? Og hvilket hold samarbejder bedst på vandet, når det gælder…? Beklædning: praktisk tøj, der kan tåle lidt vandsprøjt. Varighed: ca. 4-5 timer inkl. transport (fælles bus fra VINGSTED hotel & konferencecenter)

KR

Kr. 1.895,- pr. pers. Inkl. transport

Min/max: 36-66 pers.


Off Road Challenge Adrenalin kick i højeste gear En unik oplevelse af fællesskab, frihed og træk på fire hjul. Inspireret af det klassiske Camel Trophy, byder Off Road Challenge på aktive udfordringer og positive fælles­ oplevelser under åben himmel. Off Road Challenge er bygget op som en holdkonkurrence, der byder på spændende og anderledes udfordringer – og kræver samarbejde i allerhøjeste gear. Udover den spændende kørsel i terrænet skal holdet løse en række interessante team opgaver, samarbejdsøvelser og udfordrende aktiviteter som fx at finde en nødstedt kammerat i ødemarken, blindkørsel med kollegerne som navigatører eller et off road gps-løb. Vi laver et spændende Off Road Challenge program efter jeres ønsker – og altid på en måde, så deltagerne får brug for kreativitet, opfindsomhed og mod i førersædet i de heftige 4-hjulstrækkere. Beklædning: praktisk tøj Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 24.125,- inkl. 16 pers. Kr. 1.285,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 16-48 pers.

Fotos: Copyright Mak&Par Aps


WORLD CUP I FODBOLDGOLF Så er der mååål… Vi kører op til Vejle Fodboldgolf, en 18-hullers fodboldgolfbane der ligger i smukke omgivelser ved Bredsten, få minutters kørsel fra VINGSTED hotel & konferencecenter. Deltagerne inddeles i hold, der dyster mod hinanden - og så gælder det om at teste sparketeknikken af på de mange huller med forskellige forhindringer og sværheds­ grader. En sjov aktivitet for alle der ikke kræver, at man er fodbold- eller golfspiller... Er der mon en kandidat til Hall of Fame blandt jer? Kan du slå banerekorden eller lave en hole in one? Beklædning: fodboldstøvler er ikke tilladt Arrangementet afvikles fra 1. april til ca. medio oktober Varighed: ca. 3 timer inkl. transport (fælles bus fra VINGSTED hotel & konferencecenter)

KR

Kr. 150,- pr. pers.

Min/max: 18-72 pers.


WELLNESS BY THE POOLSIDE Energi til krop og sjæl Giv jer selv følelsen af at træde ind i en verden af velvære og ro, hvor I forkæles lidt ud over det sædvanlige. Lad VINGSTED hotel & konferencecenter arrangere en fælles wellness oplevelse efter jeres ønsker. Programmet sammensætter vi ud fra nedenstående behandlinger, så det netop passer til jer. Massage: Vælg mellem aromamassage med æteriske olier og afspændingsmassage. En fantastisk måde at koble af efter dagens strabadser (20 min.) Fodbehandling: Et dejligt afslappende fodbad med efterfølgende dybdepeeling af fødderne. Behandlingen afsluttes med en dejlig afstressende fodmassage. Ren nydelse! Ansigtsbehandling: Behandlingen består af afrensning, massage med æteriske olier, ansigtsmaske og efterfølgende creme. Saunagus: Få en helt unik saunaoplevelse med saunagus. Oplev duften af æteriske olier brede sig i saunaens afslappende varme. En oplevelse der giver energi til resten af dagen. Zoneterapi: Genopret kroppens balance, få stimuleret blodomløbet og få løst op for spændinger i kroppen (20 min.) Behandlingerne foregår i vores svømmehal, hvor også vores spabad står til jeres rådighed. Varighed: ca. 3 timer

KR

Indhent tilbud

Min/max: 20-100 pers.


SAFARI ADVENTURE Vilde oplevelser på tæt hold Dette arrangement omfatter besøg i Givskud Zoo, bedre kendt som Løveparken. Parken er kendt for sit store anlæg, hvor flere dyr går sammen. Transporten foregår i fælles bus fra VINGSTED hotel & konferencecenter, der ligger ca. 20 min. kørsel fra Givskud. Vel ankommet får I en guidet tur rundt i safariparken, hvor I oplever de mange flotte, vilde dyr. Under turen fortæller guiden om dyrene, driften af en zoologisk have, ligesom der helt sikkert bliver plads til et par af de sjove anekdoter fra parken. Som afslutning bliver der mulighed for ca. en ½ times shopping eller sightseeing på egen hånd. Giveskud Zoo har åbent ca. fra 1. april til ultimo oktober. Varighed: ca. 3 timer inkl. transport (fælles bus fra VINGSTED hotel & konferencecenter)

KR

Kr. 300,- pr. pers.

Min/max: 50-200 pers.


VILDE MED DANS Teambuilding med musik og danseglæde Her får I muligheden for at se og lære jeres kollegaer at kende på en ny og sjov måde gennem dansen. Der er garanteret en oplevelse ud over det sædvanlige. Dans er for alle og afvikles i samarbejde med professionelle instruktører, så kom og mærk om du er vild med dans! Vælg mellem flere stilarter (1 stilart pr. leksion): • Salsa • Zumba • Latinamerikansk • Swing • Disko • Riverdance • Etc. Dansen får uden tvivl smilet frem på læberne, men I vil også opleve, at dans er effektiv motion og giver jer en ny og anderledes måde at kommunikere på. Varighed: ca. 1 ½ time

KR

Kr. 4.000,- inkl. 20 pers. Kr. 180,- pr. pers. efterflg.

Max: 60 pers.


Boksning Slip energien løs ved ringside Hvis I hører til dem, der gerne vil have sved på panden og samtidig slå lidt på tæven, så er boksning en oplagt chance for at få prøvet kræfter med jer selv og kollegaerne. Aktiviteten foregår på VINGSTED hotel & konferencecenter, hvor I får udleveret udstyr. Derefter sørger en professionel bokseinstruktør for, at deltagerne bliver varmet godt og grundigt op. Herefter bygges aktiviteten stille og roligt op med forskellige boksetræningsprincipper, så både stemningen og pulsen stiger. Arrangementet indeholder også en del små kamplege og teamdyster og der bliver helt sikkert kamp til stregen, når man mødes to og to i ringen. Beklædning: sportstøj Varighed: ca. 1 ½ time

KR

Kr. 350,- pr. pers.

Min/max: 20-25 pers.


FISKETUR PÅ LILLEBÆLT Frisk havluft og fisk på krogen Oplev stemningen ombord på det bevaringsværdige skib Galeasen Aventura, når det 19,5 m lange skib stævner ud fra Middelfart Gl. Havn. Bygget i 1914 som rundgattet, sejlførende ålekvase, fungerede det i mange år som flagskib for P. C. Christensens Åleeksport. En speciel god lasteevne gjorde den velegnet til opkøb af ål i Norge, Danmark og de Baltiske lande, men også transport af levende ål til England, Holland og Belgien. I dag bruges skibet især til firmaudflugter/fisketure og er derfor udstyret med opvarmet salon under dæk, toilet med skyl, kabys og køjepladser. Der udleveres fiskestang, agn og fiskekort ombord og den erfarne skipper ved nøjagtigt hvor fisken ”står” på dagen, så det er bare om at få snøren i vandet. Aktiviteten er ideel for jer der ønsker en fælles oplevelse i frisk luft, kombineret med muligheden for at opfylde enhver lystfiskers drøm om at lande den helt store fangst. Beklædning: praktisk og varmt tøj efter årstiden Varighed: ca. 3 ½ time

KR

Kr. 14.850,- uanset antal Inkl. bustransport fra Vingsted

Max: 30 pers.


biathlon Koncentration og fokus med høj puls Denne aktivitet kombinerer løb og skydning og er oprindeligt skiskytternes sommerdisciplin. Biathlon er en god udfordring for fysisk trænede personer, da kunsten ligger i at få pulsen i ro, så der kan skydes og rammes plet lige efter løbeturen. Biathlon består af forskellige løbedistancer kombineret med 2 - 3 gange liggende skydninger og derudover indgår der forskellige konkurrenceformer, som fx sprint eller stafet. Løbedistancerne tager naturligvis udgangspunkt i deltagernes formåen og jeres ønsker. Som udgangspunkt vil de fleste arrangementer være baseret på distancer mellem 4 og 8 km. i alt, fordelt på to til fire runder. Efter hver løberunde afgiver man typisk 5 skud og rammer man ved siden af, er straffen et antal løberunder svarende til antallet af fejlskud under skydningen. Strafrunderne er minimum 50 meter eller helst af sådan en længde, at det ikke kan svare sig at ”plaffe” skuddene og så løbe det ind igen. Aktiviteten afvikles i puljer, men kan også afvikles som stafet, hvorved det sociale aspekt på holdet kommer i fokus. Aktiviteten foregår i samarbejde med De Danske Skytteforeninger, hvis faciliteter ligger ved siden af VINGSTED hotel & konferencecenter. Varighed: ca. 1-1 ½ time (afhængig af distance og antal deltagere)

KR

Indhent tilbud

Min/max: 10-50 pers.


Katapult Teamwork og præcision Denne aktivitet kræver både opfindsomhed og snilde men kan alligevel klares uden den store ingeniøruddannelse. Det gælder om at konstruere den ultimative katapult, der kan sende jeres skyts så præcist eller langt som muligt. Kendskab til besnørringer kan være en fordel. Der udleveres byggematerialer til opgaven og alene samarbejdet med at samle katapulten, kan være en positiv oplevelse. Når byggeprocessen er afsluttet skal holdet lave nogle prøveskydninger, så fortrolighed med redskabet opnås. Når alle hold er klar vil instruktørerne anvise forskellige regler for skydningen og udlevere den ”ammunition”, som skal fyres af. Holdet skal dog også selv fremstille en ”kanonkugle” til affyring. Holdene der består af 6-10 personer konkurrerer både i længde- og præcisionskast, samt et par andre små udefinerede opgaver. Opgaven med at bygge en katapult kan bl.a. kombineres med aktiviteten Skarpskytten (pistol, salonriffel og bue og pil), så den samlede aktivitet strækker sig over 3 timer (særskilt pris). Beklædning: praktisk tøj Varighed: ca. 1 ½ time

KR

Kr. 6.500,- inkl. 20 pers. Kr. 200,- pr. pers. efterflg.

Max: 80 pers.


eksklusiv vinoplevelse I en intim vingårdsatmosfære Dette eksklusive arrangement er for jer der ønsker en unik oplevelse i smukke rammer. Arrangementet foregår hos vinbonde Sven Moesgaard, ejer af Skærsøgaard Vin, der er Danmarks første autoriserede og mest præmierede vingård. Vælg mellem forskellige temaer afhængig af jeres interesser, fx: Champagne: Dansk mousserende vin kan være bedre end champagner og den produceres i hvid, pink og rød. Der vælges mellem 8 årgange og smages på 6 top mousserende vine. Desuden gives der en indføring i champagnens fremstillingsmetode. Destillation: Vi gennemfører en rigtig spiritusdestillation på Skærsøgaards destilleri. Desuden smager vi fadlagret spiritus af typerne grappa, cognac samt æble- og pærebrændevin. Autentisk oplevelse med duftsmag og synsindtryk. Vinkypning: Hvordan blandes den ideelle rødvin? Udgangspunktet er en række danske præmie rødvine, som vi prøver at blande sammen til en endnu bedre vin. Dansk vin gennem 10 år: Mangfoldigheden af vine fra de danske vinproducenter smages og gennemgås, herunder: mousserende vin, hvidvin, rosé, rødvin, hedvin, dessertvin og druebrændevin. Hvor står dansk vin lige nu og hvad betyder klimaet for dansk vin fremover? Arrangementet afvikles året rundt. Der er mulighed for fælles transport fra VINGSTED hotel & konferencecenter mod betaling (ca. 15 min. køretid). Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 8.500,- inkl. 20 pers. Kr. 375,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 10-30 pers.


Prøvedyk Oplev vandets forunderlige blå verden Her er muligheden for at få et førstehåndsindtryk af den eventyrlige verden under vand. Prøvedykket foregår i vores indendørs svømmehal, hvor en professionel instruktør guider jer igennem dykningens grundprincipper, udstyr og sikkerhed. Vi starter i den lave ende, hvor I finder balancen og vænner jer til udstyret. Efterfølgende er der selvfølgelig også mulighed for at dykke I den dybe ende af bassinet og “lege” med forskellige rekvisitter, som instruktøren har smidt i vandet. Et prøvedyk er perfekt til jer, der aldrig tidligere har dykket og elsker nye udfordringer. NB: Dykning er en meget sikker sport. Dog er der tale om en risikosport, og derfor skal du skrive under på, at du deltager på eget ansvar. Du skal også oplyse om helbredsmæssige forhold, der kan have betydning i forbindelse med dykning (fx skal gravide deltagere medbringe lægeerklæring, der giver ok for deltagelse). Der benyttes professionelle og certificerede dykkerinstruktører, der har en ansvars‑ for­sikring, som træder i kraft ved evt. fejlinstruktion. Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 5.400,- inkl. 10 pers. Kr. 360,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 10-30 pers.


LE MANS GOKART RALLY Team event med fart over feltet Gokart Rally er en underholdende og anderledes oplevelse, hvor alle kan være med. Aktiviteten foregår på Gokart banen i Vandel, der i 2009 blev kåret som årets bedste. Deltagerne inddeles i hold á 4 personer. Herefter dystes der i rigtig Tom Kristensen stil om den endelige sejr i et spændende mini Le Mans Løb, hvor deltagerne udfordres på udholdenhed, samarbejde og taktiske evner. Som i et ægte Le Mans løb betyder det, at det ikke er nok at træde gaspedalen i bund for at vinde. Under løbet skal der nemlig udføres pitstop, hvor samarbejdet og kommunikationsevnerne sættes på prøve. I kan selv være med til at sammensætte holdene, så der bliver fair konkurrencehold. Varighed: ca. 2 timer (der kan arrangeres fælles bus fra VINGSTED hotel & konferencecenter. Der er ca. 20 min. kørsel til gokart banen)

KR

Indhent tilbud

Min/max: 16-92 pers.


Kano på Vejle Å Fælles naturoplevelser med lokal naturvejleder Oplev fællesskabet med kollegerne når I padler eller bare lydløst lader kanoen flyde med strømmen, mens I nyder naturen på nært hold. En kanotur giver anledning til at komme helt tæt på Ådalens rige dyreliv. Undervejs samler vi jævnligt kanoerne i en flåde, hvor den lokale naturvejleder fortæller historier eller giver information om den næste åstrækning. Kanoturen kan vare fra 2-6 timer afhængig af tiden, der er til rådighed, samt den valgte åstrækning. Der kan gøres ophold undervejs på bredden på særligt udvalgte steder. Der kan sejles hele vejen fra Tørskind Bro til Knabberup Sø – eller helt til Vejle på én dag! Men selv en mindre strækning kan være tilstrækkelig til at give en rigtig god oplevelse og kan varmt anbefales. Turen foregår med instruktør og alle bærer svømmeveste. Sejlads på Vejle Å er tilladt i perioden fra 16. juni - 31. december, i dagtimerne. Varighed: ca. 2-6 timer

KR

Startspris: kr. 4.000,Kr. 200,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 12-36 pers.


Sing Along Gospel Teambuilding med Christina Boelskifte Når jeres medarbejdere og ledere har brug for en aktiv pause fra mødet eller konfe­ rencen, så tilbyd dem en omgang positiv Gospel Teambuilding med Christina Boelskifte. Christina sætter scenen med højt humør og masser af begejstring, og hun får i løbet af ganske kort tid deltagerne til at swinge sammen. Arrangementet begynder typisk med opvarmning af instrumentet, som i dette tilfælde er krop og stemme. Her bliver deltagerne rystet godt sammen bl.a. ved at deltage i et par små, sjove fysiske øvelser. Derefter guides deltagerne igennem en række forskellige enstemmige og flerstemmige gospel-sange, ligesom deltagerne får et lille indblik i gospel-musikkens historie, og om hvordan energien i musikken kan bruges aktivt hjemme i virksomheden, når et team skal finde ”harmonien” i sit samarbejde. En god times tid med Christina Boelskifte er garanti for masser af smil, energi og livsglæde. Om Christina Boelskifte • en af landets mest efterspurgte instruktører til musikalsk teambuilding • synger kor på over 100 CD-indspilninger (fx. Nick & Jay, Hej Matematik og Stig Rossen) • haft soloshow med Martin Brygmann • sunget kor på TV til bl.a. X Factor, Husk lige tandbørsten og Melodi Grand Prix • egen koncertaktivitet og CD-udgivelser Varighed: ca. 1 time Tilkøb af pianist kr. 3.000 (anbefales ved grupper på mere end 70 personer)

KR

Kr. 8.500,> 200 pers. førhør nærmere

Min/max: 10-1000 pers.


STOMP Kreativ og humørfyldt start på firmadagen Samspillet mellem rytmen og det gode humør er i fokus, når deltagerne ved fælles indsats forvandler hverdagsredskaber som koste, spande, store regnvandstønder, aviser m.m. til dansepartnere og swingende stomp musik. Processen bringer deltagernes X-faktor i spil og kulminerer i et intenst live show, der sætter spot på motivation, entusiasme og team spirit. Stomp åbner for kommunikation på tværs af alle grænser, skaber god stemning og genererer positive relationer. Synergieffekten af den fælles indsats kulminerer i et overbevisende show, ”sådan”. Deltagerne oplever effekten af teamwork, der swinger eller ikke swinger og de oplever glæden ved at være aktive i en musikalsk begivenhed – uden skelen til de musikalske forudsætninger. Så stomp med dine kolleger og styrk virksomhedskulturen aktivt! NB: Stomp tilbydes også større grupper. Varighed: ca. 1 time

KR

Kr. 5.500,- inkl. 10 pers. Kr. 95,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 10-150 pers.


Go Fishing Havørredfiskeri i Vejle Å Efter en kort gennemgang af de grundlæggende principper i havørredfiskeriet prøves lykken i Vejle Å - et af Danmarks bedste havørred vandløb. Ved åen får I præsenteret en masse praktiske tips om, hvordan I lokker havørreden til hug. Nogle af hemmelighederne bag havørredfiskeriet ligger i at ”læse vandet”, vælge de rigtige fluer, de rigtige tidspunkter og ikke mindst at kunne kaste til havørreden, så fluen (eller spinneren) lokker optimalt. Disse og andre tricks vil du få præsenteret på dette minikursus. Både nybegyndere og de mere erfarne inden for havørredfiskeri får noget ud af kurset, der ledes af Lars Vedsø, som er indehaver af RedTag Sustainable Fishing. Lars har mere end 40 års erfaring med havørred- og laksefiskeri. Han har fanget mere end 100 laks i de jyske lakseåer og har flere hundrede havørreder på samvittigheden i de jyske havørredstrømme med både flue og spin, så der er masser af erfaring at øse af. Der er evt. mulighed for at placere workshoppen ved et andet fiskevand, hvis I ønsker dette. Forhør nærmere. Der er mulighed for at låne spinnestang, men deltagerne må selvfølgelig gerne benytte eget udstyr. Deltagerne medbringer eller betaler selv for agn (spinner, flue, etc.). Varighed: ca. 4-5 timer Tidspunkt: workshoppen afvikles i perioden fra 1. april til 31. oktober

KR

Kr. 7.000,- inkl. 12 pers. > 12 pers. forhør nærmere

Max: 12 pers.


Fotos: Copyright DGI

Firma Løb Løb som genvej til glade og sunde medarbejdere Der er mange gode grunde til, at løb er populært og vinder stadig større udbredelse. For det første gør løb dig glad. En rask løbetur giver et mentalt frikvarter, og mange af hverdagens tanker og små bekymringer forsvinder som dug for solen, når løbeskoene snøres. For det andet er det supersundt. Løb brænder en masse energi af og samtidig er det effektiv kredsløbstræning til stor gavn for hjertet. Vi tilbyder forskellige former for løbearrangementer i den smukke natur omkring VINGSTED hotel & konferencecenter fx: • Løbe-træningsworkshop fx med den tidligere top maratonløber Allan Zachariassen, der fortæller om løb og giver tips til effektive og sjove træningsøvelser • 5 eller 10 km løbekonkurrence – på afmærket rute og med tidtagning • Orienteringsløb – individuelt eller i små grupper • Foredrag om løb, sundhed og kost – fx en fysioterapeut, ernæringsekspert eller løbetræner fra DGI´s netværk af løbespecialister Der er også mulighed for at kombinere ovenstående, så man eksempelvis begynder med et foredrag og slutter af med et 10 km løb. Varighed: ca. 1-4 timer afhængig af programmets sammensætning

KR

Indhent tilbud

Min/max: 15-500 pers.


GPS Team Challenge Udnyt teknologien til effektfuld teambuilding GPS Team Challenge er en holddyst, hvor deltagerne i små hold ved hjælp af en GPS skal finde en række poster - ubemandende og bemandende, i det udfordrende terræn omkring VINGSTED hotel & konferencecenter. Posterne skal som regel findes i en bestemt rækkefølge, og på kortest mulig tid. Før dysten skydes i gang gives der naturligvis en introduktion i brugen af GPS. En god naturoplevelse med fokus på kreativitet, teamwork, kommunikation og orienteringsevne. GPS Team Challenge kan også afvikles som et 3 timers arrangement. Varighed: ca. 1 ½ time

KR

Kr. 6.250,- inkl. 10 pers. Kr. 250,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 10-100 pers.


Adventure Race

Fotos: Copyright Mak&Par Aps

Løb i eventyrernes spor Navigation, løb, skydning, trekking, MTB cykling, GPS, padling, reb aktiviteter og skifte-zone er alle sammen typiske discipliner i et dansk Adventure Race. Verden over tiltrækker disciplinen toptrænede atleter til benhårde fysiske udfordringer. Ofte opdager de, at en af de store udfordringer er at få teamet til at fungere optimalt, når det er under pres både fysisk og mentalt. Velkommen til et Adventure Race hvor alle skal gå forrest, for at sikre teamets succes. Vi vælger indhold efter jeres ambitionsniveau og sammensætter et program hvor alle kan være med. Forhør nærmere. Som en ekstra fordel fører dette arrangement samtidig deltagerne rundt i den smukke natur ved Vingsted hvor skovene, åen, skrænterne, og de snoede stier danner den perfekte ramme for et adventure race. Beklædning: praktisk tøj evt. sportstøj Varighed: ca. 3-4 timer

KR

Kr. 16.500,- inkl. 30 pers. Kr. 350,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 30-120 pers.


Agent Akademiet

Fotos: Copyright Mak&Par Aps

Adrenalin og hemmelige udfordringer Som forfulgt af skarpe skud ankommer den smokingklædte ”Agent C” med et rullefald. Sådan starter nogle underholdende og hæsblæsende timer på Agent Akademiet, der er en fælles team udfordring fyldt med komplicerede opgaver for nye agenter. Det kræver jeres fulde engagement, når I skal krydse laserfeltet, afsikre bomben, køre blindkørsel gennem forhindringsbanen eller gennemføre et ægte forhør… For at løse de komplicerede agentopgaver og fuldføre jeres mission, må alle jeres agentkompetencer i spil: samarbejde, risikovillighed, tillid, strategisk sans – kun det bedste er godt nok. Har jeres team et godt samarbejde, kreativitet og tillid til hinanden, så I hører til i toppen af agenteliten? ”Agent C” har professionelle agentinstruktører med, som sørger for at coache grønne agenter igennem Agent Akademiet. Instruktørerne er en del af hele legen, og de deltager både som med- og modspillere. Varighed: ca. 3-4 timer

KR

Kr. 17.875,- inkl. 20 pers. Kr. 485,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 20-120 pers.


Da Vinci Koden Følg sporet og knæk koden Velkommen til en mystisk verden hvor koder og kryptiske opgaver skal løses for at afsløre gådefulde hemmeligheder. Her møder I den excentriske historiker Mr. Barefoot, den mystiske Madam ZaZa og andre skæve eksistenser i jagten på den berømte tempelridder skat. Alle har en udfordring eller en historie at fortælle til deltagerne, der i hold skal forsøge at knække koden. Via den italienske videnskabsmand Leonardo Da Vinci’s verdensberømte skrifter og værker mener Barefoot, at have afsløret de afgørende spor. Mine damer og herrer, dette er spor der leder Dem ind i en spændende og udfordrende historie. DaVinciKoden er et interaktivt spil der kræver nysgerrighed, intellekt og samarbejde. Spillet giver deltagerne rig mulighed for holdvis at prøve kræfter med anagrammer, talkoder, det magiske pentagram, spåkonens tarotkort, Da Vinci quizzen m.m. Under spillet er det vigtigt at udvise holdånd, kreativitet og humor, da DaVinciKoden udfordrer deltagerne på mange niveauer. Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 21.400,- inkl. 30 pers. Kr. 545,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 30-120 pers.

Fotos: Copyright Mak&Par Aps


Gokart Rally Fokus på teamspirit og samarbejde Luften emmer af spænding og støvet fra de rå gokarts hænger i luften. Selen er spændt, udstyret er tjekket for sidste gang, og de obligatoriske skulderklap fra kollegerne får adrenalinet til at pumpe endnu hurtigere. Startskuddet er gået til jeres Gokart Rally. Om lidt nærmer din holdmakker sig det sidste sving – du skal køre næste omgang for dit team. Er du klar? I skarp konkurrence med de andre hold bliver jeres team udfordret på både teamwork, gå på mod og kreativitet. Det handler nemlig om meget mere end bare at gi’ den gas. Undervejs bliver I også testet på andre opgaver med 4 hjul. Inspireret af et ægte rally, går sejren ofte til holdet med det bedste teamwork både på og uden for banen. Både piger og drenge kan være med, selvom det ”lugter lidt af benzin”. Gokarten kan køres af alle, uanset alder, fysik, højde og drøjde. Vi laver en bane, der passer til jeres temperament, og får den helt rigtige stemning frem. Vores Gokarts er et dansk produkt, hvor der er tænkt på sikkerheden med blandt andet styrtbøjler, store kofangere, 5-punktsele og selvfølgelig hjelm og køredragt. Beklædning: casual og fornuftigt fodtøj Varighed: ca. 3-4 timer

KR

Kr. 22.500,- inkl. 24 pers. Kr. 585,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 24-36 pers.

Fotos: Copyright Mak&Par Aps


Cocktail & drinks workshop Lær kunsten at mixe en god cocktail Drømmer I om at lære at mixe den flotteste og mest velsmagende cocktail – eller er du bare nysgerrig, når det gælder drinks og cocktails? Så har I mulighed for at udfolde jer bag bardisken og lave den lækreste Tom Collins, Mojito, Cosmopolitan eller jeres helt egen unikke cocktail. I kan se frem til følgende program: • Velkomst og en lille smagsprøve • Introduktion til drinks og cocktails, hvor både smags- og lugtesanserne bliver udfordret. Der vil være smagsprøver på forskellige cocktails og long drinks • Bartenders Kit – præsentation af grundlæggende teknikker og vigtige redskaber • Forskellige typer glas • Pynt på glasset... prikken over i’et • Ingredienser som spiritus, likører, sirup og juice • Shake and stir... Nu er det jeres tur bag baren Der udvælges specielle cocktails med udgangspunkt i deltagernes ønsker og stil • Konkurrence om hvem der kan lave den mest velsmagende og flotteste cocktail • I får et par lækre cocktailopskrifter med hjem, så I kan overraske venner, kunder eller familie Varighed: ca. 2 timer

KR

Kr. 4.000,- inkl. 15 pers. Kr. 225,- pr. pers. efterflg.

Max: 30 pers.


Disc Golf En aktivitet der rammer plet - bogstavelig talt... Trænger du og dine kolleger til et mentalt og aktivt frikvarter, så kast dig selv og kollegaerne ud i 2-3 timers herlig dyst i Disc Golf – en ny og humørfyldt aktivitet, hvor alle kan være med. Aktiviteten samler alle deltagere omkring leg, koncentration og halv- eller helatletiske armsving – UDEN at der skal springes i faldskærm, rappelles eller forceres diverse moser og å-løb... Det handler om frisk luft, grin, sammenhold og en konkurrence over 9 eller 18 huller. Før selve konkurrencen øver deltagerne sig i ”langkast” og i at ”putte” i mindre grupper. Konkurrencen afvikles i mindre grupper af 4-6 personer, der på skift roterer rundt til de forskellige huller. Så er det ellers om at holde tungen lige i munden, sigte og kaste i det rette øjeblik. Disc Golf er en udfordrende, sjov og samlende aktivitet på tværs af titler, funktioner og aldre. Beklædning: praktisk tøj, evt. sportstøj Varighed: ca. 2-3 timer

KR

Startspris: kr. 2.500,Kr. 170,- pr. pers.

Max: 60 pers.


FALKONER FOR EN DAG Mærk suset... ”flyv” en rovfugl Som ”falkoner for en dag” kommer du til at opleve det store vingesus fra de elegante ørne, høge og falke, når du selv er med til at flyve dem til og fra din handske. I kommer helt tæt på de store fugle og vil blive fascineret af deres enorme vingefang på over 2 meter, deres kraft og egenrådighed. Vi arbejder med praktisk håndtering, sikkerhed og ikke mindst vores attitude, som fuglene aflæser lynhurtigt. Når vi lærer at være opmærksom på vores egen adfærd og udstråling, får vi nemlig mulighed for at håndtere og flyve disse fantastiske fugle på deres præmisser. Alle kan være med, og det er altid spændende at se hvem der er ”modigst”, da en god falkoner bestemt ikke har noget med alder, køn og størrelse at gøre. Vi garanterer en uforglemmelig dag, hvor I kommer i øjenhøjde med de imponerende og majestætiske rovfugle. Beklædning: Praktisk, udendørs tøj Varighed: ca. 2 ½ time

KR

Kr. 10.250,- inkl. 20 pers. Kr. 360,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 8-40 pers.


Fægtning - fægt som de tre musketerer Oplev suset og dramatikken fra De Tre Musketerer og Gøngehøvdingen, når kyndige fægtemestre i autentiske dragter udkæmper drabelige dueller og fører deltagerne ind i fægtningens spændende univers. Vores fægtere giver deltagerne en grundig indføring i elementær fægtning med øvelser, der giver sved på panden og smil på læben. Øvelserne kræver ikke den store fysik og alle, både børn og voksne, kvinder og mænd har lige gode, naturlige anlæg for at fægte. Det gælder om at være koncentreret, holde fokus, tænke taktisk, være analytisk og træffe hurtige valg – især under pres. Programmet afsluttes med en stor fægtekonkurrence, hvor deltagerne duellerer og kæmper om sejren og hvor sejrherren naturligvis er den sidste ”overlevende”. Der er også mulighed for fægtning i historiske omgivelser som fx Koldinghus (mod tillægsbetaling). Forhør venligst om mulighederne. Beklædning: praktisk tøj, evt. sportstøj Varighed: ca. 2 timer

KR

Startspris: kr. 4.000,Kr. 370,- pr. pers.

Min/max: 10-50 pers.


Klatring Slip din indre gorilla løs... Kom og prøv en anderledes sport, der handler mindst lige så meget om mental fokus og teknik, som om rå fysisk styrke. Vi kører med bus til Horsens, hvor Østjysk Klatreklub har til huse. De har en rigtig fin klatrevæg med en masse spændende ruter, som I kommer til at boltre jer på. Selv om nogle af jer evt. har klatret lidt før, er der med garanti ruter, som vil give sved på panden... Klatring er en disciplin, der udfordrer fingerspidserne, dine arme og ben, balance­ evnen og din smidighed, så der er tale om ”total fitnesstræning” af hele kroppen. Klatreaktiviteten ledes af erfarne og uddannede instruktører fra klatreklubben, der naturligvis giver en grundig instruktion i sikkerheden og grundreglerne i klatring – før I prøver kræfter med væggen. Klatring kan dyrkes af alle – uanset alder, køn og motionsniveau. Beklædning: sportstøj Varighed: ca. 2 timer inkl. transport (fælles bus fra VINGSTED hotel & konferencecenter)

KR

Kr. 495,- pr. pers. < 40 pers. forhør nærmere

Max: 40 pers.


Kunstner for en dag Fold jeres kreative evner ud På ca. 3 timer får I mulighed for at afprøve forskellige teknikker og farvesammen­ sætninger, når I skal male jeres eget maleri. Der kan evt. integreres forskellige elementer i maleriet, fx en rest tapet, bølgepap, aviser, stanniol, som kan give nogle spændende effekter. Uanset om I er til store armbevægelser eller små sirlige strøg, foregår det i jeres tempo. Der kan evt. tages udgangspunkt i: • Et tema for kurset, fx virksomhedens 4 nøgleværdier • Deltagerens individuelle ønsker Aktiviteten kræver ikke, at I er øvede i at tegne eller male – alle kan være med. Det er kun fantasien, der sætter grænserne for jeres ”mesterværk”. En spændende aktivitet som kan udføres både ude og inde – afhængig af vejret. Beklædning: tag gerne en t-shirt med som kan tåle en klat maling Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 3.000,- inkl. 8 pers. Kr. 125,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 8-40 pers.


MINDFULNESS Mental fitness - gi’ hjernen nye spor at køre i Mindfulness er til jer, der ønsker at lære, hvordan I opbygger eller fastholder jeres ressourcer – både privat og i arbejdslivet. Hjernen er som en muskel, den skal trænes for at fastholde sin styrke. Derfor er der også mange, der kalder Mindfulness for ”mental fitness”. Lad jer inspirere på denne 3 timers workshop, hvor temaet er Mindfullnes. En metode hentet fra Østen, som i den grad har vist sig at have berettigelse i den vestlige verden. Workshoppen indeholder bl.a.: • Praktiske Mindfulness-øvelser, lige til at tage med hjem • Viden om (MBCT) Mindfulness som velunderbygget metode og værktøj • Indblik i, hvad der sker i hjernen ved brug af Mindfulness • Konkrete forslag til brugen af Mindfulness Ved regelmæssig brug af Mindfulness kan I bl.a. opnå større robusthed, mindre stress, mere overskud og bedre koncentrationsevne. Workshoppen ledes af undervisere fra konsulentfirmaet Insiqt. Læs mere om Mindfulness og MBCT programmet på www.insiqt.dk. Varighed: ca. 3 timer

KR

Kr. 11.000,- inkl. 15 pers. Kr. 200,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 15-50 pers.


Firma Olympiaden Firmadag i OL-ringenes tegn og ånd Hvis I ønsker en aktiv og konkurrencepræget firmasportsdag, er Firma Olympiaden det perfekte valg. Firma Olympiaden bliver afviklet som en holddyst, hvor der konkurreres i en række olympiske discipliner ud fra filosofien ”tab og vind med samme sind”. Firma Olympiaden er garanti for en sjov, aktiv og oplevelsesrig dag i selskab med kollegaerne. Vi har positiv erfaring med at afvikle Firma Olympiaden ud fra følgende temaer: • Det Traditionelle OL – bygget op omkring kendte discipliner som fx løb, kast, skydning og diverse boldspil • Det Ekstreme OL – der består af mere fysisk udfordrende øvelser og Adventure Race aktiviteter • Det Skøre & Gakkede OL – her er der garanti for smil på læben, masser af leg og kreativ udfoldelse Har I nogle særlige ønsker til sportsgrene, konkurrence-discipliner eller temaer, skræddersyer vi gerne en helt unik version af Firma Olympiaden til jer. Forhør venligst nærmere. Varighed: fra 2 timer og op til en hel dag

KR

Pris fra kr. 175,- pr. pers.

Min/max: 50-1000+ pers.


Tve-kampen Tve-kampen kendt fra TV3 relanceres på VINGSTED På utallige opfordringer relancerer vi vores kendte Tve-Kamp dyst, som blev vist på TV3 for år tilbage. Tve-Kampen afvikles enten som en partner eller holdbaseret konkurrence, hvor deltagerne dyster mod hinanden i en række mere eller mindre anderledes sportsdiscipliner. Vingsteds Tve-Kamp består typisk af 8 discipliner, som deltagerne kommer rundt til i mindre grupper. I hver disciplin får deltagerne en bestemt tidsramme og/eller et bestemt antal forsøg til at klare udfordringen eller også handler det ganske enkelt om at komme først i mål. Når alle discipliner er gennemført, kårer vi naturligvis vinderen på behørig vis... Eksempler på Tve-Kampens opgaver: • Op, under & over-Milen – Et anderledes cross-countryløb, hvor deltagerne skal forcere halmballer og andre mærkelige forhindringer • Skovhuggeren – Hvem er bedst med den store norske skovhugger sav? • Tour de VINGSTED – Mountainbikeløb i terrænet omkring Vingsted • På med pilen – Er der en Robin Hood blandt jer? • Gladiator kamp på balancevippen – Vip din modstander af pinden • Forhindringsbanen – Der prøves kræfter på den semi-militære forhindringsbane Beklædning: sportstøj Varighed: ca. 2 ½ - 3 timer

KR

Kr. 9.000,- inkl. 15 pers. Kr. 295,- pr. pers. efterflg.

Min/max: 15-100 pers.


Mountainbike workshop

Fotos: Tak for lån - DGI Sydøstjylland

Spænding og udfordring på to hjul Mountainbike (MTB) har taget cykelverdenen med storm. Flere og flere bevæger sig ud i skoven på de sjove, terrængående cykler, da det er en både spændende og udfordrende måde at komme ud i naturen på. Workshoppen begynder med en praktisk instruktion i teknikken omkring kørsel på en cykel uden for alfarvej. Her kommer vi bl.a. ind på følgende emner: • Svingteknik og balancekontrol • Bremseteknik på nedkørsler og skråninger • Gearskift og gearvalg • Kørsel ”over” forhindringer (fx rødder, huller, grene og andet, der kan ligge i vejen) Efter instruktionen tager vi ud i skoven på en cykeltur, hvor vi prøver nogle af teknikkerne af i praksis. Turens sværhedsgrad tilrettelægges efter deltagernes erfaringer og ønsker – og på en måde, så alle får en god oplevelse. Undervejs på turen kan der være nedkørsler eller hop, som man synes er lidt for krævende, er det naturligvis helt OK at melde fra. Glæd jer til en frisk omgang motion i et fantastisk flot landskab. Praktiske oplysninger: Der kræves ikke erfaring med MBT-kørsel i forvejen, dog er det en fordel, hvis du er nogenlunde fortrolig med cykling i almindelighed. Har du din egen cykel, er du naturligvis velkommen til at tage den med. Aktiviteten ledes af uddannede mountainbike instruktører fra DGI. Beklædning: sportstøj Varighed: ca. 1 ½ - 3 timer

KR

Kr. 425,- pr. pers. Inkl. leje af mountainbike

Færre/flere end 12 pers. forhør nærmere


Firmaevent eller Aktivitetsdag Overlad planlægningen til Vingsted hotel & konferencecenter Lad os skræddersy jeres næste firmaevent eller aktivitetsdag. Vi sammensætter gerne en samlet pakke til jer med alt lige fra: • Overnatning • Bespisning • Musik og dans • Underholdning • Teambuilding og sportsaktiviteter • Transport • Online håndtering af tilmeldinger En firmadag med aktiviteter, fælles oplevelser og en god fest som afslutning ryster jeres medarbejdere rigtig godt sammen og skaber fornyet energi til den travle hverdag. Kontakt os for et uforpligtende tilbud og/eller en fremvisning af vores mange faciliteter. Se mere på: www.vingsted.dk

KR

Kontakt os for tilbud

Min/max: Valgfrit


Danmarks mest fleksible og pülidelige konferencecenter hvor kundernes individuelle ønsker og behov opfyldes af engagerede medarbejdere!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.