Nr 2*2012
"Det er lykkedes at samle rige og fattige børn zigøjnere og andre rumænere. Heldigvis er etniske og økonomiske skel noget, det mest er voksne, der er plaget af."
(1)
Til EFTERTANKE AF ANDERS BRUUN RASMUSSEN
På vores tur i efterårsferien modtog jeg en sms fra en god bekendt, hvori han skrev at de bad for vores tur. På vejen hjem til Danmark igen, skrev jeg tilbage for at fortælle, vi havde haft en rigtig god tur. Han skrev følgende tilbage: "Hej An ders. Det glæder mig meget. Det er godt, når vi får lov til at gå i de forud beredte gode gerninger, som Herren selv lægger til rette for os. Hils i bilen og kom godt hjem..."
For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud
forud har lagt til rette for os at van dre i. Ef. 2,10
Disse ord, som stammer fra Ef. 2.10, synes jeg rammer hovedet på sømmet, når vi snakker BBS og de ting som vi er involveret i i Rumænien. Herren fører os ind i forud tilrettelagte gerninger. Gerninger, som vi ofte ikke forstår omfanget eller be tydningen af. Det er gerninger, der er lagt tilrette af Faderen, for at Gud skal have æren og altså ikke os,
(2)
der blot får lov til at gøre noget, som vi måske endda ikke helt har styr på.
Det er trygt og godt at gå ud i arbejdet i Rumænien med det for øje. Vi er blot Herrens redskaber og vi må have tillid til at han helt og holdent har styr på hvad der sker og hvordan det sker. Faktisk synes jeg det er med til at gøre det hele mere spændende.
Mød ANDERS BRUUN RASMUSSEN AF ANDERS BRUUN RASMUSSEN
Hej! Jeg er ny mand i BBS´ bestyrelse, og vil her kort præsentere mig selv. Jeg hedder Anders, er gift med Lene, og vi bor i Hor sens sammen med vores 2 børn. I 1992 var min far i Rumænien sammen med Mads Sjælland og mange andre. Jeg var desværre for lille til at komme med, men alligevel skete der et eller andet med mig der. Fra min far, Mads og andre der var med på turen fik jeg så mange fortællinger og vidnesbyrd, at jeg, endnu inden jeg havde besøgt landet, tabte mit hjerte til det. Sidenhen fik jeg selv lov til at besøge Rumænien, først sammen med garvede folk og senere på egen hånd. På disse ture fik jeg kun bekræftet, at der var et eller an det med Rumænien og jeg :) Det har altså nu resulteret i at jeg er med i bestyrelsen i BBS. Det er jeg meget taknemmelig for, og jeg glæder mig meget til det fremtidige arbejde, jeg forhåbentlig får lov til at være med til. Jeg er sikker på, at der forsat er brug for BBS i Rumæ nien. Vores tur i efterårsferien bekræftede os i at Gud
(3)
har gang i mange store og forunderlige ting i Rumænien. Ting, som ikke bare er til velsignelse for de mennesker, der modtager hjælpen, men også i høj grad for dem der får lov til at hjælpe til...
AF BRUNO LANGDAHL Da Iulia og Edi i 2009 startede i en ny kirke i Hateg, var deres datter, Krista, det eneste barn i kirken. Derfor valgte de at engagere sig for at få et børnearbejde op at stå.
I efterårsferien var Mads Sjælland,
Anders Bruun Rasmussen og Bruno
Langdahl i Rumænien. Nedenfor føl
I dag er 60 børn tilknyttet kirken halvdelen ger en beskrivelse af et af de pro deltager helt fast. De kommer fra byens fat jekter, de besøgte. tigste og mest velhavende hjem, og der er knyttet bånd og venskaber mellem børn fra familier, som normalt intet har med hinan den at gøre. Og der er tændt lys – gennem børn, der leger på grusvejen. Det virker. De kender skolehjælp, mad og andre livsfornødenheder – hos fa godt Iulia og Edi. milier, der lever i håbløs fattigdom. På en tur i efterårsferien 2012 fik vi lov til at møde Christa, Iulia og Edi og høre om og se, hvad Gud er i gang med. Vi er drejet ind i den lille landsby Plopi og kan ikke umiddelbart finde Iulia og Edis hus. Vi spørger nogle (4)
Edi og Iulia byder os velkommen indenfor i træhuset. Det er importeret fra Finland, og de har selv bygget det. Edi og Iulia er begge 40 år, og deres datter, Chris ta, er 10.
HIMLEN ENDER I HATEG
Mens Edi og Christa begynder på aftensmaden, for tæller Iulia engageret om, hvordan tingene har taget fart og uventede drejninger omkring det kirkelige børnearbejde, parret er engageret i.
BØRNELEJR OG BØRNEKIRKE I juni i år arrangerede kirken en børnelejr, hvor 44 børn deltog. Iulia starter med slutningen. Hun fortæl ler om, hvordan børnene græd og ikke ville hjem. 13 årige børn, der lever på gaden og har været svigtet hele deres liv. Den ortodokse præsts barn, politi mesterens – børn fra de bedste familier i byen. Iulia fortæller, at Edi måtte tage drengene fra slummen med ud at spise pizza, så de kunne falde lidt til ro, inden de skulle hjem. Hvem ved, hvad fortolkningen og reaktionen vil være, hvis man afleverer et desperat grædende barn i slummen?
Kirkens børnearbejde, som på rekordtid er vokset fra 1 (Christa) til 60 børn, er for mange samlingspunktet i mellemtiden ”TILBRING EN EFTERMIDDAG MED OS” Det er efterhånden svært at rumme informationerne, men man lytter intenst, mens Iulia fortæller. Der er meget at lære og inspireres af og engagementet smit ter. Og nu kommer maden på bordet. Iulia fortæller videre om projektet ”Brug en eftermiddag med os” – et tilbud om skolehjælp, bibelfortællinger, leg og aktivi
”Himlen ender her”, havde en grædende knægt på 12 sammenfattet oplevelsen af, at lejren var slut. Det er unikt og rummer et stort potentiale, at det er lykkedes at samle børn på tværs af økonomiske skel – og at samle romaer (sigøjnere) og andre rumænere. Heldigvis er etniske og økonomiske skel noget, det mest er voksne, der er plaget af. Børnene lader ikke den slags forstyrre legen, en god slåskamp eller et venskab. På sigt er det må ske disse relationer, som vil bane vejen fra slum men til en uddannelse eller et godt job. Men det har også været hårdt og udfordrende. Edi og Iulia har haft vagtfunktion i døgndrift på lejren. Og de har mødt stor nervøsitet for, at fattige børn skulle bæ re sygdomme. Derfor er der bl.a. indhentet lægeatte ster på alle børnene. Alligevel er der stor efterspørgsel fra både fattige og rige familier på nye lejre og arran gementer.
(5)
Quo Vadis' børnekirke i Hateg. teter, et bad og, hvis de rette rammer kan findes, et måltid mad tre gange om ugen. Iulia fortæller, at et af de mest intelligente børn, hun nogensinde har mødt, bor i Hategs fattigste område sammen med en alkoholiseret mor – i et enkelt rum, uden bad og toilet og et bord at sidde ved. Tilbuddet har indlysende betydning for Hategs fattigste børn,
HIMLEN ENDER I HATEG
men igen lægger Iulia stor vægt på, at også børnene fra de velfungerende hjem er med. Foreløbigt råder projektet over lokaler et år frem. Der skal dog indkøbes møbler, og lokalerne giver ikke mulighed for at tilberede mad – reglerne for den slags er endnu mere firkantede i Rumænien end i Danmark. Iulia fortæller, at kirken har svært ved at rumme de mange aktiviteter. Det har hun stor respekt for. Derfor arbejder folkene omkring pro jektet på at etablere en selvstændig organisation.
HATEG Næste dag kører vi ind til Hateg for at møde nogle af de familier, skolehjælpsprojektet henvender sig til. På vejen derind kører vi forbi et af de to loka ler, Iulia ser som en mulig lokation for projektet. Det ligger på første sal – oven over en restaurant. Da restauranten har de nødvendige forhold og til ladelser, vil et samarbejde kunne give mulighed for, at der kan tilbydes et måltid mad om dagen. Grusveje og bygninger, der mere ligner skure end hu se, vidner om, at vi er i Hategs fattigste område. De første, vi skal møde, er tre familier, der bor sammen. Faderen i den ene familie er i fængsel. De to andre fædre styrer byens prostitutionsmiljø. Edi og Iulia nævner en af pigerne i bofællesskabet og fortæller, at de er særligt nervøse for, om hun bliver en del af det.
lov til at kigge ind i flere af hjemmene og ser igen eksempler på, at hele familier lever sammen i ét rum uden toilet og bad.
Fra et hjem i Hategs slum. Et sted er lugten af cigaretrøg og dampvåde vægge nærmest kvælende. Det er kun døråbningen, der luk ker lys ind. Man prøver at forestille sig, hvordan det må være at pakke skolebøgerne ud her og gå i gang med lektierne. Næste stop er virksomheden, hvor både Edi og Iulia arbejder. Stedet er samtidig base for deres kirke, Quo Vadis. Vi kigger indenfor i børnekirken, hvor under visningen er i fuld gang.
Vi ser det rum, hvor familien, hvis far og mand er i fængsel, bor. Der er hverken adgang til bad eller toilet, og rummet er 12, højest 15, kvadratmeter stort. Her bor en kvinde to piger og en dreng. Børnene er alle fa ste deltagere i kirkens børnearbejde.
1012 piger i 810 års alderen har selskab af en enkelt jævnaldrende dreng. Da vi spørger, forsikrer han os om, at han fint kan holde styr på dem. Iulia fortæller,
Vi besøger flere lignende områder i byen, mens Edi og Iulia fortæller om og præsenterer os for børnene. Vi parkerer et sted, hvor børnene leger i gaden. Her får vi
Den ene af de voksne er Flavia, som har været Iulias faste samarbejdspartner om mange af børneaktivite terne, og som nu er involveret i arbejdet med at etab
(6)
at han hører til i familiefælleskabet, vi mødte først på dagen.
HIMLEN ENDER I HATEG
lere en selvstændig organisation. Hendes mand, Tinel, spiller bold med nogle drenge udenfor. Herefter besøger vi lokalet, hvor skolehjælpspro jektet Brug en eftermiddag med os foregår, og vi møder den ene af de to, som er lønnet til at vare tage projektet. Det er et fint og stort lokale, dog mangler der fortsat borde og andre møbler, og der er både toiletter og bad. Vi slutter rundturen af i midtbyen, hvor Edi og Iulia udpeger en bygning, som har lokaler, der kan være aktuelle, når finansieringen af de nuvæ rende lokaler om et år ophører. Det er myndighe derne, der ejer lokalerne, hvilket har betydning for muligheden for at kunne tilberede mad der. Hjemme hos Iulia og Edi får vi selskab af Flavia og Ti nel, som er færdige med aktiviteterne i børnekirken. Det har været en meget overvældende tid i Plopi og Hateg, som vi slutter af med at bede sammen.
Edi, Iulia, Flavia og Tinel. Da vi sidder i den blå Transit igen, pendulerer tanker ne mellem forsøg på at rumme de livsvilkår, vi har væ ret vidne til, og glæden over den betydning, børnekirken, lejrene, skolehjælpen, har. Håbløsheden får ikke lov at vinde.
”TILBRING EN EFTERMIDDAG MED OS”: EN NY UDFORDRING TIL BBS I BBS har vi kendt Edi og Iulia i næsten 20 år. Tid ligere boede de i Timisoara. Når vi ankom til Timisoara med et læs nødhjælp har Edi med stor trofasthed, dygtighed og udhol denhed sørget for at vore forsendelsespapirer blev ordnet hos det rumænske toldvæsen. Ofte måtte han stå i kø i timevis, endda i bidende kulde, før han kunne blive ekspederet. Vi er overbevist om, at det projekt de er gået ind i Hateg, vil de varetage med samme trofasthed, dyg tighed og udholdenhed. (7)
En ung kirke med kun godt 30 medlemmer har få et til opgave at være hjælper, opdrager og vejleder for ca. 60 børn hvoraf de fleste er ”misrøgtede”. I BBS vil vi, med hjælp og støtte fra vore venner, gerne være med i denne opgave med såvel økono miske midler som medleven og forbøn. På vegne af BBS’s bestyrelse. /Mads Sjælland
Giv en
JULEPAKKE til et fattigt hjem i Rumænien
AF MADS SJÆLLAND
JULEPAKKER TIL RUMÆNIEN Efterhånden er der oparbejdet en tradition for, at BBS
2. At indkøbe og selv sammensætte en julepakke (hidtil anvendte mulighed)
Vi ved, at disse pakker har været til stor opmuntring i mange fattige hjem.
1. AT GIVE EN PENGEGAVE TIL INDKØB AF EN JULEPAKKE (NY MULIGHED) Vi regner med, at en julepakke har en værdi på ca. 250,00 – 300,00 kr. Givere der gerne vil være fri for indkøb og pakning kan derfor indbetale deres gave via netbank til BBS på:
indsamler og transporterer julepakker til fattige fami lier i Rumænien. Med stor taknemmelighed har vi år efter år været vidner til, at mange venner her i Dan mark har været med i denne tjeneste.
Vi vil meget gerne fortsætte denne tjeneste og tilskyn de til, at så mange som muligt af vore venner får mu ligheden for at være med.
kortart: 73 / kreditornr.: 81 82 21 74
Der bliver to muligheder for at være med:
(skriv venligst ”JULEPAKKE” på indbetalingen. Øn sker du fradragsret for gaven, opgiv da også dit per sonnummer)
1. At give en pengegave til indkøb af en julepakke (ny mulighed)
Vi tager pengene med til Rumænien og foretager ind køb og pakker julepakkerne der.
(8)
JULEPAKKER
For BBS betyder det, at vi ikke bare undgår store transportudgifter, men kan foretage indkøb at føde varer og julegodter til en betydelig gunstigere pris end her i DK. Herved opnår vi også et større antal julepak ker til uddeling. 2. AT INDKØBE OG SAMMENSÆTTE EN JULEPAKKE (HIDTIL ANVENDTE MULIGHED) Der er mange der med stor glæde og opfindsomhed er gået på indkøb og har sammensat en spændende jule pakke til glæde og opmuntring for en fattig rumænsk familie. Den glæde, ønsker vi på ingen måde, at fratage nogen.
Kasserne kan fås ved at henvende sig til: Erik Hansen, Holstebro, Tlf. 97 40 76 56 / 61 30 09 34 Jens O. Kristensen, Videbæk, Tlf. 20 47 75 71 Per Sjælland, Toftlund Tlf. 20 97 72 64 Mads Sjælland, Aabenraa Tlf. 74 62 66 11 / 30 11 46 34
Med glæde og tak, modtager vi gerne julepakker og sørger for at de bliver transporteret til Rumænien.
J. E. Rasmussen, Gråsten Tlf. 74 65 29 81 / 51 56 16 12
Af praktiske grunde vil vi gerne, at alle julepakker bli ver pakket i standardkasser.
Anders B. Rasmussen, Horsens Tlf. 53 21 50 21 NB! Såvel pengegaver som pakker, skal være BBS i hænde senest den 1. december 2012
(9)
OM BBS MÅLSÆTNING
BBS PÅ NETTET
ønsker, ud fra et kristent livs og menneskesyn, at række en hjælpende hånd til mennesker i Rumænien.
Facebook: facebook.com/b2bsupport
Foreningen Broder til Broder Støtte
MEDLEMSKAB
Tegn dig som medlem af BBS og vær med til at bakke op om og leve med i BBS’ engagement i Rumænien.
Hjemmesideadresse: bbsnet.dk
NYHEDSBREV
Enkeltpers. kr. 50,00 / Ægtepar kr. 75,00
Vi modtager gerne adresser (mailadres ser) på nye abonnenter der ønsker at få tilsendt BBS’s nyhedsbrev. Send gerne navn og adresse til: bbsnyhedsbrev@gmail.com.
Indmeldelse online: bbsnet.dk/medlem
Tilmelding online: bbsnet.dk/nyhedsbrev
FORENINGENS ADRESSE
GAVER TIL BBS’S ARBEJDE
Broder til Broder Støtte c/o Mads Sjælland Høgelsbjerg 11 6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 66 11 / mobil: 30 11 46 34 Email: mads.sjaelland@webspeed.dk
Indbetaling via netbank: Indbetalingskort, vælg kortart: 73 og angiv kreditornummer : 81 82 21 74
Fradragsret: BBS er medlem af Dansk Missionsråd derfor er gaver fradragsberettiget. Ønsker du fradrag, skal du ved indbetaling opgive dit CPR nr. Dansk Missionsråd indberetter dit samlede gavebidrag til Skat. (Der er fuld fradrag for gaver op til kr.14.500) Kvittering for gaver udsendes én gang årligt. Når en givers samlede gavebeløb er indberettet til Skat, sendes der også en kvittering til giveren (ca. januar / februar)
(10)
Alle ”øremærkede gaver” går ubeskåret til projekterne de er givet til.