CYKLISTER april 2017 by Cyklistforbundet

TYVEN SLÅR TIL, MENS DU CYKLER

BERLINERNE: GI’ OS EN BY, VI TØR CYKLE I

350 BILISTER TAGER CYKLEN TIL PRAG

FARVEL TIL RATTET – NU KØRER BILEN SELV

Pas på lange fingre ved lyskrydset. Følg tre enkle råd og undgå at friste tyven.

Med 100.000 underskrifter tvinger cyklister byens politikere til at handle.

Bilkoncernen Semler sender medarbejderne på cykel til Skodas fabrik i Tjekkiet.

Hvordan bliver mødet mellem robotbiler og cyklister? Vi spørger tre eksperter.

SIDE 17

SIDE 20

SIDE 24

SIDE 26

Forår 2017 · 82. årgang

MEDLEMSMAGASIN

FOR I FARVÅER R Tjek din medle

msbuti k!

Side 34

LILLE Ø, HVAD NU? Cyklende turister kan skabe liv og jobs på Danmarks mindste øer. SIDE 10

Indhold

4 7 10

14 17 18 20 24 26 30 34

Voxpop Hvorfor har du cyklen med i toget? Noter Kort nyt fra indland & udland Lille ø, hvad nu? Cyklen kan være med til at skabe liv og jobs på småøerne Læserne guider Min yndlingsø! Adfærd Stop tyven på cykelstien Anmeldelse Når cykler ikke bare er cykler... Aktivisme Cyklismen vågner i Berlin Firmamotion Bilkoncernen cykler til Prag Transport Farvel til rattet Verden Mission: Alle Verdens lande Forbund Medlemstilbud og medlemsfordele

Den selvkørende bil vil være langt mere opmærksom på cyklister og fodgængere end den manuelle fører Robotforsker Henrik Schärfe

Leder

Selvkørende biler kræver nytænkning De selvkørende biler er på vej, det kan der ikke herske nogen tvivl om. Privatbilen, som vi kender den, vil gradvist blive udskiftet af selvkørende biler, som vi er fælles om at bruge. Og snart ser vi de første førerløse busser og lastbiler på vores veje. I Cyklistforbundet er vi ikke afvisende overfor selvkørende køretøjer. Med en moden teknologi, den rigtige planlægning og stærke politiske prioriteringer kan de give større trafiksikkerhed for cyklister og andre sårbare trafikanter, bedre byrum og en mere fleksibel mobilitet. Men der er åbenlyse udfordringer ved den nye teknologi. Fx kræver færdselsloven i dag, at motorkøretøjer føres af en fysisk person, som har kørekort. Så hvem har ansvaret, hvis en undvigemanøvre tvinger elektronikken i en førerløs bil til at vælge imellem at beskytte bilens passagerer og de mere udsatte trafikanter såsom cyklister? Og selv om det er attraktivt at forestille sig en fremtid, hvor den mest usikre del af bilen – føreren – er taget ud af ligningen, vil førerløse biler ikke automatisk føre til mere sikre forhold for cyklister og andre bløde trafikanter. Førerløse biler kræver enorme investeringer i vores veje og i sikkerheden på vejene. De kræver, at kommuner og stat investerer i infrastruktur, som giver tryghed og sikkerhed for cyklister og andre bløde trafikanter. Og det er nu og i de kommende år, at vi skal sørge for at få skrevet de love og få planlagt den infrastruktur, der gør teknologien sikker for alle. I modsætning til mange andre lande, der nu gør klar

CYKLISTER Medlemsmagasin for Cyklistforbundet

Ansv. redaktør Rikke Ravn Faber rrn@cyklistforbundet.dk Redaktion Andreas Otto Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou Hauschildt Kia Johansson Tine Permild

til at implementere selvkørende motorkøretøjer, så har Danmark en markant cykeltrafik. Den skal vi medtænke i udviklingsprocessen. Cyklen skal fortsat være en central del af det samlede danske mobilitetsbillede. Cyklisternes mulighed for at bevæge sig trygt og sikkert skal være et afgørende parameter i fremtidens mobilitetsplanlægning. Vi foreslår derfor, at 5 % af al fremtidig investering i infrastruktur, der tilgodeser selvkørende biler, SKAL gå til investeringer til cyklister og fodgængere. Udviklingen må IKKE betyde færre investeringer i infrastruktur til cyklister og fodgængere. Vi står i disse år med en enestående mulighed for at gentænke selve præmissen for trafik og mobilitet. Gentænke byrummet og sameksistensen mellem biler, kollektiv transport, cykler og fodgængere. Er sandheden ikke, at de fleste af os bruger flere forskellige transportmidler? Og bør vi ikke forlange samme gode infrastruktur, når vi cykler, som vi gør, når vi kører i bil? Hvis vi griber muligheden, kan selvkørende biler blive en gevinst. Hvis vi forsømmer muligheden og blindt accepterer, at den eneste vej frem er flere biler og tættere trafik, bliver det meget svært – for ikke at sige umuligt – at se gevinsterne.

AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND

Redaktionsudvalg Bjarne Arildsen Anita Corfixen Andrew Maddock Design & Produktion Datagraf Communications Annoncer Cyklistforbundet, tlf. 33 32 31 21 Udgives fire gange årligt Oplag 13.500 stk. ISSN 0109-2790

Cyklistforbundet Rømersgade 5-7 1362 Kbh. K Tlf. 33 32 31 21 post@cyklistforbundet.dk cyklistforbundet.dk Hovedbestyrelse Se kontaktinfo på cyklistforbundet.dk/ hovedbestyrelse

FØLG OS på facebook .com/ cyklistfor bundet – og fortæ l os, hvad du mener !

Eftertryk Tilladt med kildeangivelse. I reklameøjemed kun efter aftale med redaktionen.

På forsiden Cyklist skuer mod en fjern kyst i horisonten. Foto: Jacek Chabraszewski/ Shutterstock

AF JULIE MARIE PEDERSEN (TEKST) OG HENRIK PETIT (FOTO)

Hvorfor har du cyklen med i toget? Hvis jeg skal være helt ærlig, er det af dovenskab, jeg har cyklen med i toget. Jeg sparer højst tre minutter på det. Men jeg har 11 km til mit job i Hvidovre, og så langt har jeg ikke lyst til at cykle i al slags vejr. Det er en fleksibel løsning, og det er hurtigere, end hvis jeg havde bil. Mikkel Christensen, København NV

Jeg cykler de seks km fra mit hjem til Køge Station. Der stiller jeg normalt cyklen, for mit arbejde ligger centralt i København. Men i dag skal jeg videre til Greve, hvor jeg underviser i Qi Gong efter arbejde. Cyklen gør det lettere at komme det sidste stykke frem til min destination. Merethe Svahn Hansen, Køge

Jeg er oprindelig fra Ecuador, så det danske vejr er ekstra koldt for mig. Men fra i morgen vil jeg faktisk begynde at cykle hele vejen til arbejde, for det er lidt dyrt at tage toget. Jeg er meget afhængig af min cykel, for jeg skal videre og hente mine børn, når jeg står af. Tania Salinas, Avedøre 4

CYKLIST ER spørger cyklister !

Voxpop

Det er absolut hurtigst Jeg har cyklen med i toget hver dag til og fra arbejde. Kombination af tog og cykel er den absolut hurtigste måde at transportere mig fra A til B i dagligdagen. Om morgenen cykler jeg til stationen fra mit hjem i Ishøj, og så står jeg af her på Dybbølsbro. Herfra er det nemt – jeg cykler via Cykelslangen, som er en rigtig fin genvej til min arbejdsplads ved Knippelsbro. Jeg cykler, fordi jeg kan lide det, og jeg har både en mountainbike og en racercykel stående derhjemme, så man kan vel godt kalde mig en cykelentusiast. I det daglige tager det for lang tid at cykle hele vejen ind fra Ishøj, men i weekenden tager jeg gerne nogle længere ture. Per Bukager, Ishøj

10%*

rabat

- til medlemmer af Cyklistforbundet

Simplified (solid) logo

Simplified (outline) logo

Luminite II Overshoes

Men’s Hummvee Waterproof Pants

Cykelregnbukser med lynlås i siderne og forstærkning i skridtet.

Skoovertræk til at tage uden på almindelige sko, og på et splitsekund er du beskyttet mod vind og vejr.

349,-

999,Simplified (solid) logo

Simplified (outline) logo

Luminite II Jacket

Pendlerens bedste ven! Vandtæt, men samtidig åndbar nok til at blive brugt som generel vindjakke. Dame- og herremodel.

1199,-

Simplified (solid) logo

Simplified (outline) logo

Hummvee Short II

Simplified (outline) logo

Hummvee Plus Mitt

Smarte cykelshorts med udtagelige indershorts med siddepude. Dame- og herremodel.

Cykelhandske med puder i håndfladen og neoprenforstærkning på knoerne.

629,-

249,-

FRILUFTSLAND BUTIKKER

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE

WEBSHOP: KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

www.friluftsland.dk Frederiksborggade 50-52 Lyngby Hovedgade 49B Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Jernbanegade 1E Østergade 30 Bispensgade 34

THE NORTH FACE STORE KØBENHAVN: Field’s *Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter eller udsalg/tilbud.

Indland

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

ILLUSTRATION: AARHUS LETBANE

Farten skal ned

Cykler ikke velkomne i ny letbane Når den nye letbane i Aarhus åbner til maj, bliver det ikke muligt at tage cyklen med i myldretiden, mens en cykelbillet i det øvrige tidsrum vil koste 20 kr. Hensynet til stående passagerer vejer nemlig tungere end cyklerne, forklarer rådmand i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S): – I myldretiden vil vi satse på stående passagerer, barne- og klapvogne. Det betyder mindre plads til cyklerne. Til gengæld satser vi på gode muligheder for cykelpar-

kering på Letbanestationerne, siger han til JyllandsPosten. Det vækker undren i Cyklistforbundet, for i en kuperet by som Aarhus bør cykelmedtagning prioriteres højt. Det siger Mike Hedlund-White fra Cyklistforbundets hovedbestyrelse: – Letbanen er en oplagt chance for at få flere aarhusianere til at cykle. Trængsel er et voksende problem, og muligheden for at tage cyklen med letbanen ville gøre det overkommeligt for mange flere at tage cyklen til arbejde.

FOTO: SUPERCYKELSTIER

Flere supercykelstier på vej Fem nye supercykelstier åbner i hovedstadsområdet dette forår, og også Aarhus og Esbjerg er på vej med nye ruter. Derudover er der nu udsigt til en yderligere udvidelse af supercykelstinettet. Et flertal uden om regeringen har afsat 100 mio. kr. til forbedringer på cykelområdet som del af en samlet transportaftale på 762 mio. kr. Cykelpuljen skal primært gå til nye supercykelstier, og vil ifølge SF’s transportordfører Karsten Hønge give cyklismen et løft: – Det er vigtigt, at vi prioriterer supercykelstierne, fordi de giver pendlerne et reelt alternativ til at tage cyklen i stedet for bilen eller bussen på arbejde, siger han til onlineavisen Licitationen. Cyklistforbundets landsformand Jette Gotsche er enig: – Cykelinfrastruktur bør ikke alene være et kommunalt anliggende. Vi er glade for, at kommunerne nu får hjælp til at udvikle supercykelstier på tværs af kommunegrænserne.

Nu bliver det lettere at etablere 40 km/t-zoner i byområder. Tidligere skulle kommunerne dokumentere en sammenhæng mellem fart og ulykker for at få tilladelse til at sænke hastigheden. Men med en ny lovændring vil regeringen lade det være op til kommunerne selv at beslutte, hvor farten skal ned. Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam bifalder initiativet: – Det er en vigtig ændring, der vil gøre det mere sikkert for cyklister og fodgængere at færdes i trafikken. Vi ved, at farten dræber, og en lang række europæiske byer er allerede gået betydeligt længere med 30 km/tzoner. I Cyklistforbundet arbejder vi for at få de danske kommuner til at følge trop.

GO’ STIL giver god karma Konflikter mellem bilister og motionscyklister er et stigende problem, men med 10 gode råd og kampagnen GO’ STIL vil DGI nu skabe bedre stemning på de danske landeveje. – Vi ønsker at skabe en holdningsændring hos motionscyklisterne, så vi forhåbentlig over tid kan sige farvel til den triste udvikling med stigende vejvrede mellem cyklister og bilister, fortæller programleder hos DGI Ulrich Gorm Albrechtsen. GO’ STIL skal sprede glæde snarere end at løfte pegefingre, og bl.a. opfordres cyklisterne til at vise overskud og anerkendelse, give tegn og være opmærksomme i trafikken. LÆS DE 10 GODE RÅD: KORTLINK.DK/Q4VT

Udland

Holland er cykelland nr. 1, men vil være endnu bedre. Derfor har hollandske myndigheder, organisationer og forskningsinstitutioner indgået et såkaldt Tour de Forcepartnerskab og sat et fælles mål om at øge antallet af cyklede km med 20 pct. frem mod 2027. I dag er over halvdelen af alle bilture i Holland kortere end 7,5 km. Så partnerskabet søsætter nu en række tiltag, der skal flytte flere af de korte ture over på cyklen. Bl.a. skaber man mere plads til cyklen i byerne, sætter ind mod cykeltyverier og forbedrer kvaliteten på vigtige regionale cykelruter. KILDE: TOURDEFORCE2020.NL

Cyklen giver frihed Frihed er i fokus, når 2.000 cykelfagfolk, forskere og organisationer fra 80 lande samles på den internationale cykelkonference Velo-city Global, der i år finder sted i den hollandske region Arnhem-Nijmegen. Cyklens frihedspotentiale foldes bredt ud – fra friheden til at vælge en aktiv og bæredygtig livsstil i fx Holland og Danmark til den enorme frihed en enkelt cykel kan give en hel landsby i fattigere verdensdele. For at sikre, at den viden, der deles på konferencen, når så bredt ud som muligt, har det hollandske cyklistforbund samlet penge ind til at invitere 22 repræsentanter fra udviklingslande med til konferencen, der finder sted 13.-16. juni. KILDE: VELO-CITY2017.COM

FOTO: GEIR ANDERS RYBAKKEN ØRSLIEN

flere cyklede km

Luften i Oslo er så forurenet, at bystyret giver kontant tilskud til køb af elcykler.

Oslo giver tilskud til el-ladcykler Den norske hovedstad kæmper med dårlig luftkvalitet, og derfor vil bystyret gøre det mere attraktivt for borgerne at tage cyklen. Et af de initiativer, der skal få osloerne i sadlen, er økonomisk hjælp til køb af el-ladcykler. Kommunen har afsat to puljer på i alt fem mio. norske kroner, som forventes at sende 5.000 nye el-ladcykler ud i Oslos gader. De første tre mio. kr. er allerede uddelt til private borgere, der kunne søge op til 10.000 kr. i støtte til køb af ny el-ladcykel.

Interessen for den private pulje var enorm, og alle pengene blev uddelt på blot to timer. De resterende to mio. kr. er øremærket til virksomheder og organisationer, og denne pulje er stadig åben. Det er andet år i træk, Oslo Kommune støtter borgernes køb af cykler. I 2016 år var det almindelige elcykler, osloerne kunne købe med tilskud. KILDE: OSLO.KOMMUNE.NO

Ny cykelfærge I juni åbner en ny cykelfærgerute mellem Dragør og Limhamn, og det kan få stor betydning for den rekreative cykling på begge sider af sundet. Det mener Jesper Pørksen, der er sekretariatsleder i Dansk Cykelturisme: – Færgen åbner helt nye udflugtsmuligheder for både københavnske og sydsvenske cyklister. Man kan jo ikke cykle over Øresundsbroen og cykelturen fra Dragør til centrum af København tager kun en lille time. Jeg er sikker på, at den nye cykelforbindelse bliver en stor attraktion, siger Jesper Pørksen. Cykelfærgen M/S Elephanten kommer til at krydse Øresund tre gange om dagen – i første omgang i juni, juli og august. Der er plads til 36 passagerer med cykler, og overfarten varer en time.

LÆS MERE: FACEBOOK.COM/CYKELFAERGEN

FOTO: M/S ELEPHANTEN

20%

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

BYEN PÅ HJUL Hvordan får vi bæredygtig mobilitet uden trafikkaos? Den vigtigste debatrække i 2017

-10% JUPITER SQUARED

CYKELBRILLER ID: 345628

1069 kr. 959kr.

-27% SE BACK PANNIER 2 CYKELTASKE SORT ID: 607408

839 kr. 609 kr.

FREDAG DEN 21. APRIL

TRÆNGSEL OG SUNDHED – hvad er cyklens samfundsøkonomiske potentiale? Vær med, når Københavns sundhedsborgmester stiller skarpt på sundheden og økonomien i borgernes transportvaner. Bliv klog på sundhedsøkonomien i Supercykelstierne. Og hør, hvordan cyklen kombinerer transport og træning – og desuden byder på en oplevelsesdimension.

-5%

FREDAG DEN 19. MAJ

TRÆNGSEL OG CYKLENS POTENTIALE – politisk debat: hvilken retning skal vi gå? Cyklistforbundet og Bicycle Innovation Lab inviterer til tidligt vælgermøde om mobilitet. Her debatterer de centrale politikere fra Borgerrepræsentationens partier, flere forstadskommuner og Region Hovedstaden, hvordan vi får en sund, ren og levende by – og samtidig styrker mobiliteten.

COASTER XT BØRNEANHÆNGER ID: 481086

3.079 kr. 2.919 kr.

75 kr. RABATKUPON

Rabatkode: DKAPR2017 Rabatkoden er gyldig til og med 05.07.2017. Gælder ved mindstebestilling på 750 kr.

TID: Kl. 15-17. Efter debatten er der mulighed for at nyde en drink og tale sammen om emnet. STED: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh. S PRIS: Gratis med tilmelding på biletto.dk/bicycle-innovation-lab INFO: Skriv til mail@bicycleinovationlab.dk eller besøg facebook.com/byenpaahjul

Debatrækken er støttet af

AFSENDELSE SAMME DAG

ved bestilling før kl 16 (Man-Fre)*

BESTIL NU ONLINE PÅ BIKESTER.DK De overstregede priser repræsenterer producentens ikke bindende prisanbefaling. Med forbehold for fejl, prisændringer og udsolgte varer! Kun så længe lager haves. 1 Minimumsbestilling på 750 kr., kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagner, kun én rabatkode kan indløses pr. kunde, kan ikke kombineres med andre kuponer, fratrækkes ikke fragtomkostningerne og kan ikke veksles til kontanter. Rabatkuponen er gyldig til og med d. 05.07.2017. * Gælder ikke fri- og helligdage i Baden-Württemberg, Tyskland. internetstores GmbH, Fritz-Müller-Str. 106–108, 73730 Esslingen - Tyskland

» Man bør jo blive og se morgenvejret« Få biler, små afstande og smuk natur gør de danske småøer perfekte at cykle på. Men selv om danskerne elsker at holde aktiv kystferie i eget land, udforsker få af os øhavets mindste perler. CYKLISTER tager færgen til Omø, får ø-passet stemplet og spørger, hvad der skal til for at få flere til at indløse billet. AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG MARIE HALD (FOTO)

Pas til ø-riget Danske øer er værd at samle på. Det er budskabet bag et nyt øpas, der skal trække turister til 36 øer, som kun kan nås med færgen. Passet giver overblik og inspiration, og du kan få det stemplet på færgen. Tre oplag blev revet væk i forsøgsåret 2016, så i år trykkes knap 200.000 ø-pas. De fås gratis på færgen eller i turistinformationen. Erhvervsministeriets Landdistriktspulje har givet 1,2 mio. kr. til øpasset, der udgives af Sammenslutningen af Danske Småøer i samarbejde med Færgen. dk, Færgesekretariatet og VisitDenmark. Cyklistforbundet har givet sponsorstøtte. danske-smaaoer.dk 10

å vores befolkningstal er stigende, siger du? Og du er helt sikker på, at du ikke mener vores gennemsnitsalder? spørger havnefoged Jesper Hansen med et smil på læben, mens han viser os de røde ø-cykler, som skal ud at køre, når turisterne kommer. Det er nu rigtigt nok, det med stigningen, siger Dorthe Winther, som kom til øen i firserne og i dag er formand for interesseorganisationen Sammenslutningen af Danske Småøer. – Vi er 164 beboere på Omø, og sidste år var vi 156. Det er da små tal, men det går den rigtige vej, slår hun fast med en vis stolthed, før hun giver os den rundtur på øen, vi er sejlet hertil for at få. Det sorte notat Midt i halvfjerdserne forudså en gruppe embedsmænd i en rapport, at alle ø-samfund med under 500 beboere ville blive affolkede inden for en overskuelig fremtid. ”Det sorte notat” kalder Dorthe Winther rapporten, som fik 27 småøer til at slutte sig sammen og kæmpe for at bevare de små samfund. Og det er en udfordring i en tid, hvor urbaniseringen drøner derudad og de traditionelle erhverv på landet går tilbage, erkender Dorthe Winther. – Men jeg synes jo, at øerne har fantastisk meget at byde på, uanset om du er her en enkelt dag eller et helt liv, siger hun, da vi drejer ud af havnen.

Det er så som så med ø-magien på en gråkold tirsdag i svigefulde marts. Men hyggeligt er det at trille rundt på veje så smalle, at de ligner cykelstier – og hvor vi end kommer hen, er der gæs, der letter, og lokale, der hilser. På havnen ser vi den spritnye legeplads, som sikkert vil glæde de mindste. Vi spotter lovende badebroer og picnicsteder til lunere tider. Havudsigten fra foden af det gamle fyrtårn er aldeles upåklagelig, og landsbyidyllen er intakt med bindingsværk og gadekær. Skulle der være tvivl om, hvad Omø kan, hjælper Dorthe Winther fantasien på vej. – Her plejer der at stå en bænk om sommeren, siger hun flere steder: – Så kan man stille cyklen fra sig og lade roen sænke sig, mens man sidder og ser ud over markerne og havet. Omø elsker turister Man skal besøge Omø for naturen, for øens fred og ro – og så for at møde øboerne, mener Dorthe Winther. At de er imødekommende mennesker, finder vi hurtigt ud af. Hos købmanden falder vi i snak med en kvinde om havnefogedens kones mormor og alle de andre, der kender hinanden på kryds og tværs. På skolen fortæller læreren os, at halvdelen af øens børn cykler til skole. Der er fem i alt. Og så viser Lillian Hansen os Cafe Loen, som hun driver. Den er vinterlukket. Med mindre telefonen altså ringer, og der tik-

FOTO: DANIEL HJORT/POLFOTO

Cykelturisme

OLIESHEIKEN: På havnen møder vi Svend Erik Hansen, som plejede at sælge olie og benzin til lystsejlerne. Nu er han pensioneret, men et godt tilnavn hænger ved.

Omø

FISK: Seks kuttere sejler ud fra Omø Havn og bringer frisk fisk med tilbage. Om sommeren sælger en lille butik fersk fisk og røgvarer på havnen.

ker en bestilling ind. Så varmer Lillian loen op og serverer hjemmelavet mad for sine gæster. – Selvfølgelig er det skønt om sommeren, hvor folk kan sidde ude i solen. Men uden for sæsonen kan man få det, som man vil have det, siger Lillian: – Folk kan bare ringe, så snakker vi om det. Dorthe Winther nikker. – Vi skulle alle sammen have et badge, hvor der stod, ”spørg mig – jeg er øbo”, for vi vil gerne snakke, siger hun. – I gamle dage var øen jo meget isoleret, og sommergæsterne var den vigtigste kilde til ny viden om verden. Nu har vi fibernet og kan google det hele, men det er SAMLERMANI: CYKLISTER fik stemplet passet på turen til Omø. Så mangler vi bare Tunø, Nekselø, Endelave og de 32 andre små og store øer, passet lokker med.

stadig et frisk pust, når sæsonen starter, og befolkningen bliver mangedoblet. – Og selv om vi stadig har en håndfuld fiskekuttere og lidt fritidslandbrug, så lever vi i høj grad af turisterne, og vi vil gerne have flere af dem, siger hun. Ø-pas og billige færgebilletter På overfarten mellem Stigsnæs og Omø har fotografen og jeg fået stemplet vores ø-pas. Ingen af os kunne på forhånd placere Omø på Danmarkskortet, og havde vi ikke fået dette rødbedefarvede markedsføringsværktøj, tilsendt med posten, så ville det nok være forblevet sådan. – Jeg tror, ø-passet er en øjenåbner, som vil trække flere turister ud på øerne, vurderer Dorthe Winter. Efter at passet blev lanceret som et forsøgsprojekt sidste år, melder turistvirksomheder på flere øer nu om gæster, der kommer, fordi de har set øen i passet. – Mange tager til Bornholm eller Ærø, fordi det er det, de kender, siger Dorthe Winther: – Og så er det fint, at de kan få et ø-pas på

Midt i Danmark med udsigt til Langeland, Lolland og Sjælland ligger Omø. Øen har 164 beboere og er 4,5 km lang. Færgen til Omø sejler fra Stigsnæs ved Skælskør og tager 50 min. På øen er der cafe, restaurant, picnicpladser, fiskebutik, købmand samt en lille campingplads og andre overnatningssteder. På en sommer besøger ca. 15.000 turister Omø. Mange har egen cykel med på færgen eller båden. Om sommeren kan man låne en cykel gratis på havnen eller leje en af købmanden for 20 kr. omoe-net.dk

Tip! CYKELTURE PÅ ØERNE Sammenslutningen af Danske Småøer har udgivet en serie foldere med cykelture på småøerne. De kan downloades på danske-smaaoer.dk/ turisme 11

Cykelturisme

Ø-DEDIKERET: Indtil sidste år var Dorthe Winther lærer på øens skole. Nu har hun taget orlov på ubestemt tid for at passe sit travle hverv som formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

PEJLING: På Omøs vestspids fører en vej ud til fyret fra 1894. Fra vandkanten kan man tælle øer og træne sin geografi.

Ø-færgen bliver billigere – også for cyklen

færgen og sidde og læse om alle de andre øer, som også har noget at komme efter. Ud over den øgede synlighed kan omøboerne glæde sig over, at det nu bliver billigere for turisterne at tage færgen til Omø uden for højsæsonen. En ny, årlig millionbevilling fra staten sænker nemlig ø-færgernes billetpriser for at forlænge øernes turistsæson.

Dyre færgebilletter trækker ned, når turister evaluerer deres besøg på småøerne. Nu har Folketinget afsat et tocifret årligt milliontilskud, så ø-færgeselskaberne kan sætte priserne ned. Rabatten gives kun om foråret og om efteråret, hvor potentialet for at øge turismen er størst. Nogle færger har allerede sat prisen ned. Andre følger i løbet af året. Også cykelbilletter bliver billigere og på visse færger gratis.

Der skal oplevelser til Dorthe Winther glæder sig over, at politikerne har sat penge af til at øge ø-turismen. Men lykken er ikke gjort med, at turisterne kan finde over på øen og har råd til billetten, erkender hun. – Omø og alle de andre småøer skal have noget at tilbyde turisterne, også uden for højsæsonen. Så vi taler om, hvordan vi kan skabe flere oplevelser, siger hun og nævner guidede cykelture, som noget af det, Omø kunne tilbyde. – Det koster jo noget at have åbent uden for sæsonen, og det kan være svært for vores restauratører at finde økonomi til det. Men vi kunne måske lave nogle pakker, hvor man køber færgebillet, picnickurv og en guidet cykeltur samlet ét sted, tænker hun højt. At ideen kan blive til virkelighed, hvis omøboerne føler stærkt nok for det, er man ikke i tvivl om. Vi taler trods alt om en ø, hvor de lokale selv stegte rødspætter til turister-

ne, da øen i nogle år var uden en restaurant. Skolelæreren vil i hvert fald gerne være turguide, konstaterer Dorthe, idet vi drejer vi ind ad grusvejen til huset, hvor hun og hendes mand bor. Der er kaffe og hjemmebagte boller; heller ikke vi får lov at drage sultne af øen. Mens vi ser ud over det grå bælt i horisonten, taler vi om turisterne, der kommer og går. De må godt blive lidt længere end et par timer, synes Dorthes mand. – Vi er jo på en ø, hvor lyset er særligt. De skulle da næsten unde sig selv at tage en overnatning og se morgenvejret, siger han.

Tip! START Ø-FERIEN HER De fleste øer har deres egen hjemmeside, hvor du kan finde inspiration til oplevelser på øen. Ved du ikke hvilken ø, du vil besøge, så har visitdenmark.dk samlet en oversigt over populære danske småøer. På danskoferie.dk kan du finde og booke oplevelser på en række danske øer – dette forår begynder oplevelser på småøerne også at tikke ind på sitet.

Cykelturismen kan løfte øerne De mindste øer bejler kraftigt til turister, som kan skabe mere liv og flere jobs på øerne. Foreningen Dansk Cykelturisme accepterer frieriet – ø-liv og cyklende turister er et perfekt match, mener man. Men udviklingen

– Livet kører i et lidt andet tempo ude på øerne. Allerede på færgen mærker du, at roen sænker sig, siger Jesper Pørksen, sekretariatsleder i foreningen Dansk Cykelturisme. Han ser det som en styrke, at vi forbinder færgen og øerne med svunden tid og nostalgi. – Her kan man få et frikvarter fra det hektiske liv, en hel del af os lever, siger han: – Og der er rigtig mange cykelturister, der gerne vil være kunder i den butik. Cykelturister bruger penge Flere kunder i butikken er præcis, hvad de mindste øer går efter i disse år. Erhvervslivet er trængt, og med statsstøtte i ryggen øger man nu markedsføringen og sætter færgebilletterne ned for at få flere turister ud på øerne. I Dansk Cykelturisme repræsenterer Jesper Pørksen en række af de offentlige og private aktører, der arbejder med at udvikle og markedsføre Danmark som cykelland. Han mener, at cykelturister helt oplagt kan bidrage til at sætte skub i økonomien på de mindre øer.

– Cyklister falder jo naturligt ind i det lokale liv, siger Jesper Pørksen: – De giver ikke larmende trafik på småvejene. Alligevel er de mobile og kan komme ud i krogene og bruge de tilbud, øen har. Og cykelturisterne er værd at investere i, understreger han. – Der hersker en fordom om, at cykelturister ikke bruger penge, fordi de ligger i telt og laver mad selv, siger han: – Men faktisk bruger cykelturister flere penge i de områder, de besøger, end den typiske turist. Et stigende antal danskere cykler nemlig på ferien, og de klassiske cykelturister har fået selskab af nogle helt andre typer, som cykler dagsture og vil have en lækker frokost og en god seng at sove i, forklarer han. Øerne skal oppe sig Cykelturister er aktive feriegæster, der suger oplevelser til sig på ferien. Så småøerne skal arbejde målrettet med fortællingen om, hvad de kan tilbyde cyklisterne, mener Jesper Pørksen.

– Større øer som Samsø, Ærø og Bornholm har lagt et stort arbejde i at brande sig selv som gode cykeløer, og det har givet pote, siger han og vurderer, at ø-passet vil skabe positiv opmærksomhed omkring småøerne. – Så det er nu, de erhvervsdrivende skal gribe muligheden for koble sig på den større fortælling om deres ø. Og de skal meget gerne arbejde med at skabe oplevelser, der kan bookes på nettet, for det er der, de fleste turister starter ferien. Og så ligger der fortsat en politisk opgave i at sætte de nødvendige penge af til at skabe god infrastruktur omkring øerne og markedsføre ø-fortællingen, pointerer han. – I internationalt perspektiv er det mangfoldige danske ørige noget helt unikt. Der er noget at komme efter. Men hvis man som dansk eller udenlandsk turist skal vælge at cykle på de steder, der er mest besværlige at komme til, så skal fortællingen om øerne stå meget skarpt.

Tip! PLANLÆG CYKELFERIEN HER Lad cykelferien begynde på Danmarks nye cykelferieportal denmarkbybike.dk. Her får du få et samlet overblik over cykelferieoplevelser i hele landet – også på øerne. På sigt kan du også booke din cykelferie her.

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST). FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD OG SHUTTERSTOCK

kommer ikke af sig selv. Der skal vilje og investeringer til fra erhvervslivet og fra politisk side.

Læserne guider

Min yndlings-ø Hvilken af kongerigets øer er din absolutte favorit? Og hvad skal man opleve på en cykeltur der? Vi har spurgt læserne på Facebook. Her giver de dig et cruise til ø-havets fineste perler!

TÅSINGE! Der er udfordrende stigninger og velfortjente sus ned ad dem. Der er ikke langt fra den ene nuttede landsby til den anden – eller til en badestrand. Fra tårnet i Bregninge Kirke kan man se milevidt, og i den lille skov ikke langt derfra kan man kaste en tanke til Sixten Sparre og Elvira Madigan, som mistede livet her på dramatisk vis. Tåsinge hitter! TAJA BRENNECHE

AF JULIE MARIE PEDERSEN (REDAKTION). NOGLE INDLÆG ER FORKORTET AF REDAKTIONEN.

LIVØ er min absolutte favorit. Du må medbringe cykel, men ikke bil. Og købmanden forhandler de dejligste øl fra Thisted Bryghus. ANNE-MARIE NØRBO ENDELAVE! Øen er uspoleret, med få biler og for hele familien. I mørkningen ses kaninerne, og efter hede og strand kan cykelpausen nydes i lægeurtehaven på Øvre. LONE KLINKBY SAMSØ er det bedste sted af alle! Perfekt til cykelture – ingen trafik, fred og ro, smuk natur, hyggelige havne og lækre restauranter med lokale råvarer. Samsø har vundet mit hjerte. ANNETTE ASKKJÆR Absolut ÆRØ – bakker op og ned, udsigt til havet, dejlige mennesker, skønne gårdbutikker, snedige cafeer. Bare skønt! GESKE FISCHER-HANSEN LANGELAND vil altid være min favorit! Her har min familie et sommerhus, som vi deler mellem alle i familien. Kornet står højt, og der er blå himmel året rundt (og valmuer, åh de valmuer) – sådan føles det i hvert fald, når man cykler tværs over en mark eller til Ristinge Havn. SOFIE BORGAARD MATHSON BORNHOLM! Jeg har været der 11-12 gange og aldrig haft bilen med. Øen har en varieret natur fra det flade sydlige Bornholm til bakkerne i nord. Og så er det jo det eneste sted her i Danmark med klipper! Godt sulten når man frem til et af de mange røgerier, som også byder på øl fra Svaneke Bryghus. BENT BONDERUP 14

SE DE

VILDE

KANINER ! A NBEFA L ER EN L ÆSER

LÆSØ – helt klart! Der er cykeludlejning et par hundrede meter efter færgehavnen. Så går turen til den røde kirke, Læsø Salt, garnspinderiet – og til sidst en lækker rødspætte på havnen inden hjemturen. Det hele kan nås på en dag! LOUISE SØRENSEN RØMØ, hvor man kan cykle gennem plantagen og ende ude ved diget med udsigt over den brede smukke strand. Så kan man cykle helt ud til havet, bade i det dejligste hav og cykle forfrisket tilbage igen – for at se samme vej fra en ny vinkel. ANNE SEEBERG ANHOLT med sin smukke og specielle natur samt den dejlige ro. BIRTHE ØSTER MARCUSSEN FANØ er min absolutte favorit-cykel-ø! Kun små ti minutter med færgen fra Esbjerg havn, og cykler er gratis at medbringe. Der er fladt, så det er nemt at cykle på øen; også for børn. Man kan købe bær, kartofler og ærter, og nogle gange er vi heldige at få øje på sæler, der slapper af på en sandbanke. Det er et herligt syn! Og så er jeg især glad for Nordbys nostalgi og idyl. Det er tilbage til gamle dage med smalle gader, bindingsværk og brosten. Åh, det er bare alle tiders! NØNNE LØNNE VOTBORG FUR - dejlig natur, korte afstande mellem seværdighederne og så har den et godt bryghus! LONE KRAMHØFT På TUNØ, hvor vi var i sommer med cykler og cykelvogn og børnebørn, kunne der ikke tages bil med, så ungerne kunne boltre sig frit. JETTE BJØRN LYDOM AMAGER har alt, hvad hjertet kan begære, indenfor rækkevidde. Man er tæt på byen, landet og stranden. Jeg nyder at køre langs kystvejen fra lufthavnen ud mod Dragør og hjem gennem fælleden. Amager er flad som en femøre, men man bliver overrasket over, hvor meget vind, der er. ANNE JUL LJUNGBERG

BORNHOLMTOURS

Vi skræ d c y k e l p ad e r s y r kker — Mulig bagage hed for transpo rt

FERIE MED SOLSKIN OG HAVUDSIGT ETAPER MED KOMFORT (ACP5)

AKTIV MED FAMILIEN (AFC5)

• • • • • • •

• • • • •

Cykelferie: 5 nætter på hotel, 4 forskellige steder på Bornholm. 2 nætter i Rønne 1 nat i Sandkås 1 nat i Svaneke 1 nat i Balka Adgang til luksus spa Færge Ystad-Rønne t/r Cykelguide med kort

Fra

3.190

pr. pers. v/2 pers. Ank. 1/5 – 27/10 2017

Cykelferie 5 nætter på hotel, 3 forskellige steder på Bornholm. 2 nætter i Sandvig 2 nætter på Balka 1 nat i Rønne Færge Ystad-Rønne t/r Cykelguide med kort

Fra

8.188

I alt for 2 vok. og 2 børn (max. 15 år) Ank. 28/4 – 26/9 2017

Bestil på WWW.BORNHOLMTOURS.DK eller Tlf. 5649 3200

Pak-selv cykelferien i Danmarks eneste ø-bookingportal

PAKKEEKSEMPEL

Bornholm Cykel “Gør-det-selv-pakke”

Book på tlf. 6991 1651 eller danskoferie.dk

Priseksempel for 2 personer/1 nat: • Færge + bil retur. Fra Ystad el. Køge • Overnatning m. morgenmad • Cykelkort Tilkøb f.eks bagage transport, Øresundsbro, aktiviteter, gourmet oplevelser, flere nætter og meget mere.

BESTIL FRA

1771 DKK

Priseks. 2 pers/1 nat+færge + bil

Få et ø-pas og tag på ø-hop I det nye ø-pas får du masser af inspiration til besøg på 36 øer med færgeadgang. Oplev magien på sejlturen, mærk havets friske pust og nyd freden og roen på øen. I ø-passet finder du en beskrivelse af oplevelserne på den enkelte ø, færgeruten, sejlafstand og sejltid samt antal beboere og øens størrelse. Du kan med ø-passet samle på mærker fra det danske ørige, idet der på færgen/havnen er en plade med en silhuet af øen. Den gnider du over i ø-passet og kan så konkurrere med din familie og venner om, hvem der får samlet flest mærker og ø-oplevelser. øhop og øpas

Få nyhedsbrev om Danmarksoplevelser

Ø-pas fås på færgerne eller ved bestilling på:

på: www.visitdenmark.dk.

sekretariatet@danske-smaaoer.dk

På hjemmesiden kan du skrive øens navn og få

Oplys navn og adresse. Ekspeditionsgebyr:

informationer om oplevelser, spise- og

1 pas kr. 25, 2-8 pas kr. 50.

overnatningssteder samt færge.

Fynske Bank, reg. 0860 konto nr. 3531040057

sommer 2017 - cykelkurser på hadsten højskole

Uge 26: Cykelture og herregårdsbesøg

Hver dag cykler vi ud i den varierede østjyske natur - gennem åbne landskaber med bakker og flotte udsigter til store skovområder og lange lave kyststrækninger. Hver cykeltur slutter med et besøg på en herregård, hvor vi får en rundvisning. I løbet af ugen skal vi bl.a. besøge: Fussingø Slot, Clausholm Slot, Det nye Moesgaard Museum og Møllerup Gods.

Uge 32: På cykel i Østjylland

Vi skal hver dag ud og opleve terrænet - store skovstrækninger, kystnære egne og de bakkede og åbne morænelandskaber med enestående udsigter. Der bliver også tid til at besøge bl.a. Bidstrup Gods, Hvidsten Kro og Moesgaard Museum.

Hadsten Højskole: Tlf.: 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

Hadsten Højskole

siden 1876

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG TINE HARDEN (FOTO)

På vagt: Man bliver både rasende og ked af det, og bagefter føler man, at man skal have øjne i nakken, siger Nanna Kalinka Bjerke, efter at tyve stjal hendes computer, mens hun stod ved cyklen.

Stop tyven på cykelstien Tyve, der stjæler fra cykelkurven, mens du sidder på cyklen. Det oplevede markant flere københavnske cyklister i 2016 end året før. Nu giver kommunen sammen med politiet og Cyklistforbundet tre enkle råd om, hvordan du undgår at friste tyven.

eg råbte op, og folk kom løbende for at hjælpe. Men tyvene var på cykel, og de var lynhurtigt væk i mængden med mine ting, fortæller Nanna Kalinka Bjerke om den dag, hvor to unge mænd stjal hendes computertaske, da hun stod og skulle til at pakke sin cykel på Forum Station i København. – For at det ikke skal være løgn, så fik min kollega også stjålet sin taske med både computer, pung og mobil, da hun cyklede til arbejde næste dag, fortæller Nanna Kalinka Bjerke: – Hun opdagede først, at tasken ikke var i cykelkurven, da hun var fremme ved kontoret. Langt flere anmeldelser – Vi er opmærksomme på, at tyverier fra cyklister i stigende grad dukker op i døgnrapporten, siger politiassistent Lisbeth Hohwü fra Københavns Politis kriminalpræventive sektion. I 2016 blev der anmeldt 82 tyverier fra cykler. Det er cirka dobbelt så mange som året før, og selv om der stadig er tale om relativt små tal, sætter politiet og kommunen nu fokus på problemet sammen med Cyklistforbundet.

– Det er ofte elektronik som mobiltelefoner og computere, der bliver stjålet, fortæller Lisbeth Hohwü. – Tit går det ud over yngre cyklister, som måske lidt skødesløst har stukket en Mac i cykelkurven, og de kan faktisk ret nemt gøre noget for at undgå at friste tyven og få en dårlig oplevelse. Dæk dine ting til På nogle af de steder i byen, hvor der sker flest tyverier fra cykelkurve, har cyklisterne i marts fået udleveret gratis betræk til cykelkurven og en flyer med tre enkle råd. – Tusinder af cyklister er hver dag med til at gøre København til en fantastisk cykelby, siger overborgmester Frank Jensen (S), der selv var med ude og dele materiale ud på cykelstierne. Han understreger, at København er en tryg by at færdes i, og »det skal den blive ved med at være«. – Det skal fortsat være muligt at tage cyklen uden at skulle bekymre sig om tyverier. Derfor vil vi tage det ærgerlige fænomen i opløbet, begrunder han indsatsen.

Tre simple råd 1. L yn din taske til. 2. D æk cykelkurven til med et net eller et betræk. 3. H old særligt øje, når du holder og venter i lyskrydset. Sådan lyder rådene til cyklisterne i en ny kampagne, som kører i København dette forår. Bag kampagnen står Københavns Kommunes Sikker By-projekt, politiet og Cyklistforbundet.

Tjek & Guide

Livsstilscykler En cykel er ikke længere bare en cykel – i dag designes hverdagscykler til at vise, hvem du er. CYKLISTER har besøgt Skandinaviens største cykelmesse Copenhagen Bike Show og prøvekørt fire cykler, som er vidt forskellige i stil og temperament.

Den trendy

Den stilrene

Den bæredygtige

MÆRKE: BIOMEGA MODEL: NYC LADY KOMPONENTER: ALUMINIUMSSTEL, BÆLTEDREV, AUTOMATGEAR, HYDRAULISKE SKIVEBREMSER PRIS: 6.199,MERE INFO: BIOMEGA.COM

MÆRKE: VELORBIS MODEL: FRITZ HANSEN ARROW SEVEN 60 KOMPONENTER: STÅLSTEL, LÆDERSADEL, SYV INDVENDIGE GEAR, RUSTFRI KÆDE, METALSKÆRME, FODBREMSE, TROMLEBREMSE, LYS, FORBAGAGEBÆRER PRIS: 11.995,MERE INFO: VELORBIS.COM

MÆRKE: BFAIRBIKE MODEL: CHOCOLAT MAN KOMPONENTER: STÅLSTEL, TRE GEAR, TROMLEBREMSE, METALSKÆRME, LÆDERSADDEL, RUSTFRI KÆDE PRIS: 6.800,MERE INFO: BFAIRBIKE.COM

Biomega er et dansk designikon på cykelmarkedet, men nok mest berømt i udlandet. NYC Lady er en helt minimalistisk og meget sporty model. Modellen har kun to gear, der tilmed er automatiske. Lav vægt, smalle dæk, hydrauliske skivebremser og en meget sporty kørestilling gør denne cykel til lidt af en byracer.

Velorbis er dansk udviklede cykler i klassisk retrostil, og modellen Fritz Hansen Arrow Seven 60 er en særlig jubilæumsmodel, skabt i anledningen af 60-årsdagen for Arne Jacobsens 7’er-stol. Cyklens stel er i stål, og udstyret er lækkert og anderledes med træ, læder og blankpoleret krom. Udstyrsmæssigt mangler denne cykel intet.

Bfairbike er et dansk projekt, der skal fremme bæredygtige cykelprojekter i Bangladesh og hjælpe nogle af verdens fattigste børn. Cyklen er dansk designet, men bliver produceret lokalt i Bangladesh. Grunddesignet fremstår meget klassisk, men der er tilsat lidt eksotiske krydderier med smag fra de varme lande.

Det ku vi li’ Alle kender en Porsche. Sådan er det også med Biomega – den ligner ingen anden cykel. Alt unødvendigt udstyr er skrællet væk for at understrege designet. Og så elsker vi bæltedrevet, som ikke sviner og er næsten vedligeholdelsesfrit. De effektive skivebremser er også et plus. Du får meget cykel for pengene.

Det ku vi li’ Cyklen er gennemført solid og behagelig at køre på. Udstyret og farverne signalerer tilbagelænet stil. Styret giver cyklisten fine muligheder for at variere sit greb. Og så er dynamolyset uhyre praktisk.

Det ku vi li’ Cyklen skiller sig ud ved at have en mission. Med klart budskab indgraveret på den specialdesignede bagagebærer og præget i det specialfremstillede kranksæt, bliver identiteten vist ikke meget tydeligere. Samtidig er udstyret i orden – med rustfri kæde, automatgear samt en god og let doserbar tromlebremse.

Ønskeliste Den integrerede skærm i stellet er mere gimmick end funktionel. En matchende skærm kan tilkøbes, og det er godt – for vi tvivler på, at opsprøjt fra gaden falder i alles smag. Det gør den dybt foroverbøjede kørestilling nok heller ikke. Hvem er den til? Biomega er ikke kun en cykel. Den er et statement med de fordele og ulemper, det giver. En cykel til den trendy cyklist, der vil have fart på.

Køreegenskaber: Design: Pris:

Ønskeliste Trods en fornuftig og godmodig geometri, der gør cyklen meget velkørende, er en kampvægt på 20 kg altså i den lige lovligt tunge ende af skalaen. Derfor er cyklen mest egnet til forholdsvis korte ture.

Ønskeliste Trods umiddelbart flot finish halter det lidt med materialerne. Til prisen kunne dæk og fælge godt have været af gummi og aluminium.

Hvem er den til Velorbis er en rigtig gentlemancykel. Lige så velegnet til cykling i adstadigt tempo som til at hænge på væggen hjemme hos samleren.

Hvem er den til Til cyklisten, der støtter gode formål og gerne vil skilte med det – på sine korte ture i byen.

Køreegenskaber: Design: Pris:

AF TORBEN LAURSEN (TEKST OG FOTO)

CYKLI ST ANME ER LDER

Den basale MÆRKE: CYKELMAGEREN MODEL: DAME TURIST KOMPONENTER: STÅLSTEL, METALSKÆRME, METALKÆDESKÆRM, ÉT GEAR OG FODBREMSE PRIS: 12.500,MERE INFO: CYKELMAGEREN.DK

SÅDAN GJORDE VI: Blandt de mange udstillede cykler på Copenhagen Bike Show udvalgte CYKLISTERs udsendte fire hverdagscykler, som designmæssigt skiller sig ud på fra mængden. Hver cykel er prøvekørt på messens testbane. Anmeldelsen fokuserer på cyklens køreegenskaber, på udstyret – og så på de små detaljer, der skaber identiteten. Vi har valgt to dame- og to herremodeller, men alle cykler fås til både damer og herrer og ofte i flere størrelser.

Cykelmageren satser på eksklusive, håndbyggede cykler produceret i Danmark og har vundet flere priser for sine cykler. Det er hverdagscykler helt efter de klassiske principper. Der er ingen dikkedarer – heller ikke på Dame Turist, en damecykel i afdæmpede pastelfarver med oprejst kørestilling, ét gear og fodbremse. Det ku vi li’ Cyklen ligner til forveksling de cykler, man så i bybilledet i tresserne – men i modsætning til sin designmæssige forgænger er den lettere og bedre konstrueret. Den oprejste kørestilling giver overblik i trafikken, og så er den simple mekanik dejligt uproblematisk. Ønskeliste Simpelt er godt, men en forbremse til at supplere fodbremsen havde nu været rart. Det er et plus, at cyklen har skærme. Men hvis cyklisten skal undgå pletter på sommerkjolen, kunne de med fordel være en smule længere. Og så kunne vi ønske, at prisen var lidt kortere – selv for en håndbygget dansk cykel ligger den højt. Hvem er den til? Dame Turist er til kvinden, der gerne vil have en klassisk cykel uden dikkedarer.

Køreegenskaber: Design: Pris:

Identiteten sidder i detaljen Et læderpræget navnetræk. En bagagebærer, der proklamerer, at du er med til at redde verden. Eller en cykel uden udstyr – fordi udstyr forstyrrer designet. Den tid er forbi, hvor hverdagscykler primært var praktiske. Den urbane hverdagscykel er blevet fashion, og dens design skal afspejle cyklistens identitet og tidens tendenser. Det er i hvert fald konklusionen, når man kigger på de mange brands, der lige nu kæmper om de urbane cyklisters gunst. CYKLISTER så nærmere på den type cykler, da vi i marts besøgte Copenhagen Bike Show, hvor 170 brands udstillede med fokus på innovation, design og funktionalitet. Fælles for livsstilscyklerne er, at det er cykler, man vælger, fordi de sender personligt statement i gadebilledet. Det kan nu være en god ide også at tjekke cyklernes køreegenskaber, for dem er der stor forskel på. Copenhagen Bike Show blev afholdt i Lokomotivhallerne i København 10.-12. marts 2017.

Aktivisme

Når cyklismen vågner Det er en kamp at cykle i Berlin. Byens cyklister

drømmer om sikre cykelstier som dem i København og Amsterdam. Over 100.000 berlinere har skrevet under på et referendum, der er godt på vej til at

tvinge politikerne til at gøre byen sikker at cykle i. 20

AF BERTUS BOUWMAN (TEKST) OG STEFFEN ROTH (FOTO)

Kridtet op: Aktivister sætter fokus på Berlins grumme statistik over cykelulykker. På asfalten males silhuetten af Heinrich Strößenreuther. Han står bag en underskriftsindsamling, som har lagt et usædvanligt effektivt pres på politikerne.

Aktivisme

Sammenlignet med byer som Amsterdam og København investerer Berlin meget lidt i infrastruktur for cyklister

osers! I er alle sammen losers! Med den midterste finger vifter en mand i en læderjakke vredt efter de forbipasserende cyklister på Kurfürstendamm. Hans hyrdehund kigger den anden vej. De cyklister, der ser den oprevne mand stå på fortovet, griner spottende ad ham. Sidste fredag hver måned trækker protestbevægelsen Critical Mass gennem byen for at vise cyklisternes magt. Det har de gjort siden 1997. En regnfuld vinterdag er de bare en håndfuld mennesker, men på en lun aften som denne møder over 3.000 mennesker op. Aktivisterne mødes i ”cykelhelvedet Kreuzberg” og kører en tur på 40 km gennem den tyske hovedstad. I aften forsøger en enkelt rasende bilist at tvinge sig vej gennem mængden. Men de fleste tilskuere klapper, vinker eller filmer. Blandt cyklisterne selv er stemningen opstemt; mange snupper en øl undervejs. Afslappede rebeller med et smil. 100.000 underskrifter – Cyklister i Berlin har god grund til at beklage sig, mener Heinrich Strößenreuther. Han er fast deltager i protestbevægelsens fredagsture. Men for et par år siden syntes han, at der skulle mere til – så nu er han også hovedmanden bag et referendum, der forsøger at tvinge bystyret til at gøre mere for cyklisterne. – Sammenlignet med byer som Amsterdam og København investerer Berlin meget lidt i infrastruktur for cyklister, siger Heinrich Strößenreuther. Volksentscheid Fahrrad hedder referendummet. Det indeholder et lovforslag med ti krav, der skal gøre Berlin til en bedre by at cykle i. Underskriverne kræver 350 km gader, hvor cyklister har forret. De vil forsyne alle hovedgader med striber, så der opstår en to meter bred cykelsti. De vil forbedre farlige kryds og gøre det nemmere at klage over skæve fliser og generende trærødder. På ønskelisten er også 100 km supercykelstier, grønne bølger for cyklister og plads til at parkere 200.000 cykler ved stationerne. Og sidst men ikke mindst

kræver Volksentscheid Fahrrad, at der oprettes en central cykelkommission med ansvar for at gennemføre kravene og fremme cykling i hele Berlin. 107.763 berlinere har underskrevet referendummet, som bystyret fik overrakt i juni 2016. Det er fem gange flere end de 20.000, der var brug for. Volksentscheid Fahrrad er det mest succesfulde referendum nogensinde. En bindende lovændring ”Den cyklende rebel i jakkesæt” har avisen Die Zeit kaldt Heinrich Strößenreuther. I lederstillinger hos Greenpeace og Deutsche Bahn har Strößenreuther også tidligere arbejdet med at bane vejen for mere miljøvenlig transport. Men med referendummet har han fundet en gennemslagskraftig måde at komme igennem med sine ideer. – Cykeltrafik stimulerer reduktion af CO2 på langt den mest effektive måde, konstaterer han. De tyske myndigheder har meldt ud, at aktivisternes forslag strider mod tysk lov. Alligevel tegner det til, at aktivisterne – med visse kompromisser – får deres cykelby. I december fik Berlin nemlig et nyt bystyre, som prioriteter bæredygtig transport højt, og de ledende partier arbejder på en ny, ambitiøs cykellov. Med de 100.000 underskrifter i ryggen sidder Strößenreuthers folk med om bordet. Og bryder forhandlingerne mod forventning sammen, går aktivisterne videre med deres referendum: Hvis de retter deres krav ind efter tysk lov og samler 170.000 underskrifter, kan de tvinge politikerne til at lade berlinerne stemme om cykelpolitikken ved et kommende forbundsdagsvalg. Lovændringen vil være bindende, hvis en fjerdedel af vælgerne møder op, og flertallet stemmer for. Audi sat på plads På en cykeltur med Heinrich Strößenreuther passerer vi en rundkørsel i parken Tiergarten. Det er myldretid, og masser af cyklister haster

ARTIKLEN HAR VÆRET BRAGT I DET HOLLANDSKE MAGASIN VOGELVRIJE FIETSER. OVERSÆTTELSEN ER FORKORTET OG REDIGERET AF REDAKTIONEN.

af sted på arbejde. Der bliver flere og flere af dem, konstaterer aktivisten med et bredt smil. – Hvor jeg førhen mest så fanatiske cyklister i komplet cykelløbsudstyr, møder jeg nu langt flere mennesker i fritidstøj eller tilmed i jakkesæt, fortæller han og understreger, hvor presserende det er at gøre Berlin sikker at færdes i for det voksende antal cyklister. I første halvdel af 2016 blev elleve cyklister dræbt i Berlin, lige så mange som i hele 2015. Ifølge Heinrich Strößenreuther bliver cyklisterne ofte ramt af højresvingende bilister, som ikke kigger sig tilbage over skulderen. Efter de smukke gader i byparken viser han mig det travle bycentrum, hvor meget er galt ifølge ham. Aktivisten fører os ned ad Friedrichsstraße med de store butikker og dyre kontorbygninger. Han vil vise, hvad der sker, når to cyklister cykler ved siden af hinanden. Det er forbudt i Tyskland. Et par sekunder senere dytter en dyr Audi af os, og Strößenreuther reagerer prompte. Han parkerer højtideligt sin cykel midt på gaden, går hen til bilisten, taler kort med ham og kommer spankulerende tilbage. – Nu har jeg lige forklaret den herre, at man ikke må overhale i bil på så smalt et stykke gade, triumferer han, før han stiger på cyklen og fortæller, hvor inspireret han er af de hollandske cyklistprotester i halvfjerdserne og firserne. – Hver gang en embedsmand her siger, at noget ikke kan lade sig gøre, henviser jeg til Holland. Det levende bevis på, at det kan lade sig gøre! – Berlin har så meget potentiale, siger han. – 13 pct. af befolkningen cykler, og det er naturligvis meget mindre end de 22 pct. i Amsterdam. Men i absolutte tal har vi overhalet dem for længst. Nu skal der bare en god infrastruktur til.

PROTEST: Sidste fredag hver måned indtager bevægelsen Critical Mass Berlins gader. med smil, øl og protestråb.

Motion

Sammenhold: 650 km er der til Prag. Det kræver træning og holdånd at få alle godt i mål, siger Martin Pedersen (i midten).

Bilkoncern cykler til Prag Det er seriøs teambuilding, når 350 medarbejdere fra bilkoncernen Semler Gruppen i juni springer på cyklerne og sætter kurs mod Skodas fabrik i Tjekkiet. AF METTE IVERSEN (TEKST) OG ANDREAS BANG KIRKEGAARD (FOTO)

a 29-årige Martin Pedersen trykkede “send” på tilmeldingen til Tour De Prag, havde han ikke siddet på en cykelsadel i fire år. Bilen bragte ham mageligt til arbejde eller på besøg hos venner. Og som reservedelsekspedient i bilkoncernen Semler Gruppen arbejder han dagligt med biler. Med et enkelt klik havde han nu sagt ja tak til at cykle 650 km sammen med sine kollegaer. For anden gang sender Semler Gruppen, der importerer og sælger bl.a. Skoda og Audi, nemlig sine medarbejdere ud på en lang cykeltur. I 2013 gik turen til Volkswagens fabrik i Tyskland. Den 1. juni 2017 skal 350 medarbejdere cykle ned til Skodas fabrik i Tjekkiet på fire dage. Cykelhold skal arbejde sammen Martin Pedersen har købt en carbonracer, og siden maj sidste år har han trænet op til distancen. Semler organiserer ugentlige fællestræninger. Først cyklede rytterne mindre ture, 24

allerede i efteråret skulle alle gennemføre en tur på 150 km. Flere havde som Martin aldrig siddet på en racer med klikpedaler før og skulle lige blive venner med cyklen. – Så læner man sig lige til den forkerte side i forhold til hvilken fod, man har klikket ud, og så vælter man, som han siger. Men træningen har lidt efter lidt gjort medarbejderne til habile ryttere, der arbejder sammen som cykelhold. – For at spare på energien ligger vi tæt. Nogle gange er der bare 30 cm mellem rytterne, og det kræver, at vi stoler på hinanden. Man kan ikke bare pludselig bremse op, fortæller Martin. En anden aftale er, at forreste rytter advarer om alle forhindringer. – Hvis førerrytteren ikke råber “hul!”, så kører de to næste ned i det, forklarer Martin. Hele holdet skal i mål Samarbejde og sammenhold er nøgleord for Frank Verner Galsøe, der er fi-

nans controller og arrangerer Tour De Prag hos Semler Gruppen. – Succeskriteriet er at få hele holdet i mål, siger han. Holdene er blandede, så medarbejderne cykler også sammen med kollegaer, de ikke arbejder sammen med i hverdagen. – Semler har over 2.000 medarbejdere i afdelinger over hele landet og beskæftiger alt fra mekanikerlærlinge til direktører. Den her tur knytter folk sammen på en ny måde. Alle møder jo op i cykeltøj og er ligeværdige, uanset hvilken stilling de har. – I er jo en virksomhed, hvor biler fylder meget. Hvorfor ikke bare tage på ryste-sammen-tur i bil til Prag? – Man kan altid tage bilen eller sætte medarbejderne ind i en bus. Men der er flere aspekter i cyklingen, siger Frank Verner Galsøe: – Nogle mennesker, som stort set aldrig har siddet på en cykel, får trænet op til distancen. Andre har tabt 30 kilo. Så fællesskabet omkring træningen rykker virkelig noget.

Motion med kollegaerne Når du forpligter dig sammen med kollegaerne, er det lettere at komme i gang med at dyrke motion og få nye og aktive vaner i hverdagen. Det viser al erfaring fra Cyklistforbundets motionskampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE, som i år runder 20 år. Har du lyst til at lave et cykelhold med dine kollegaer , kan I stadig nå at tilmelde jer årets kampagne. Den kører i hele maj måned. vcta.dk

Transport

Farvel til rattet Robotter på vej I januar 2017 fremsatte transportminister Ole Birk Olesen (LA) et lovforslag, der åbner for kontrollerede forsøg med selvkørende biler i Danmark. Senere i år lanceres et forsøg med selvkørende minibusser i Vesthimmerlands Kommune, som på sigt vil bruge busserne i sin hjemmepleje. Cyklistforbundet ser åbent på overgangen til de selvkørende køretøjer. Vi ser både gevinster, udfordringer og en enestående mulighed for at gentænke præmissen for trafik og mobilitet. Læs lederen, side 3 26

Bilister, der snupper en lur, arbejder eller ser nyheder. Det kan blive virkeligheden, når biler helt uden rat og pedaler ruller ud på vejene. CYKLISTER har talt med en trafikpsykolog, en robotforsker og en vejingeniør om de gevinster og udfordringer, der følger med den selvkørende bil. AF MORTEN BRACKER RASMUSSEN (TEKST) OG MIKKEL HENSSEL (ILLUSTRATION)

obotbil. Ordet emmer stadig af science fiction, men i løbet af et år kører de første små selvkørende busser i Danmark. I første omgang har politikerne kun givet grønt lys for forsøgsordninger – tager de lovgivningsmæssigt skridtet fuldt ud, er det et spørgsmål om tid, før de selvkørende køretøjer ruller ud i den almindelige trafik. Begejstrede fortalere mener, at den selvkørende bil vil give praktisk, billig, miljøvenlig og trafiksikker mobilitet til os alle – uanset hvor vi bor, hvor gamle vi er, og om vi kan føre en bil. Skeptikerne stiller bl.a. et stort spørgsmålstegn ved sikkerheden for cyklister og andre sårbare trafikanter og ved, om flere biler og mere trafik overhovedet er en attraktiv teknologi i fremtidens byer. CYKLISTER har talt med tre førende eksperter på området om de gevinster og udfordringer, der følger med den selvkørende bil. Mere eller mindre sikker? En stor fortaler for de selvkørende biler er robotforsker Henrik Schärfe. Han er administre-

rende direktør i Fonden Autonomous og står i spidsen for et forsøg med selvkørende biler og busser, som snart lanceres i Vesthimmerland. – Den selvkørende bil vil være langt mere opmærksom på cyklister og fodgængere end den manuelle fører, siger Henrik Schärfe. Især hvis cyklister, fodgængere og biler på sigt bliver forbundet rent teknologisk. – Dagplejemødre eller skolebørn kan måske have en bestemt app, som fortæller den selvkørende bil, at de er i nærheden. Så vil bilen automatisk indrette sin hastighed efter en mere sikker profil, så den kan tage hensyn til dem, forklarer han. Ifølge Mette Møller, psykolog og seniorforsker ved DTU, kan overgangen fra den nuværende teknologi til den fuldkomment selvkørende bil dog vise sig at være ganske farlig. Hun peger især på de psykologiske faktorer, der spiller ind, når vi begynder at stole på teknologien. – Der er fare for, at vi kommer til at lægge for meget ansvar over på teknologien på et tidspunkt, hvor den stadig kræver, at vi er opmærksomme, siger Mette Møller: – Hvordan

sikrer vi, at føreren er i stand til at tage over, hvis han eller hun er optaget af noget andet? Mette Møller peger også på, at de førerløse biler vil kræve, at vi ændrer vores måde at navigere på i tæt og kompleks bytrafik. – Mennesker er jo opfindsomme, grænsesøgende og risikovillige. Vi vil frem, og i dag kommer vi det ved at aflæse hinandens intentioner, få øjenkontakt, vise hensyn, vurdere risici osv. Så når vi introducerer en selvkørende bil i trafikbilledet, bliver vi også nødt til at lære at orientere os på en anden måde, end vi gør i dag, siger hun. Ny takt og tone i trafikken? Det kan være svært at programmere sig ud af problemet, og Mette Møller ser også andre store udfordringer. Bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt den selvkørende bil overhovedet vil kunne komme frem i byen. – Man kan forestille sig, at andre trafikanter vil udvikle nye adfærdsmønstre, hvis de oplever, at de selvkørende biler altid sætter sikkerheden først og standser for krydsende færdsel. Det kan andre trafikanter jo udnytte til at 27

Transport

Hvad er en selvkørende bil?

Selvom bilerne kan køre selv, har de en ret begrænset

En selvkørende bil er et køretøj, der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører. De opdeles i seks niveauer:

intelligens. De kører efter indtastede ruter og faste kort, som de ikke kan afvige fra. På det punkt indskrænker den selvkørende bil de friheder, vi

NIVEAU 0 Du styrer det hele. Præcis som du altid har gjort.

forbinder privatbilen med. Robotforsker Henrik Schärfe

NIVEAU 1 Semiautomatisk. Du styrer de fleste funktioner, men nogle (fx bremsen) kan bilen styre. NIVEAU 2 Bilen har automatiske funktioner, fx fartpilot og valg af vognbane. Føreren behøver ikke at styre bilen hele tiden, men skal holde øje med trafikken og kunne gribe ind. NIVEAU 3 Bilen kan tage fuld kontrol over kørslen. Føreren er påkrævet i kabinen, men behøver ikke overvåge sikkerheden hele tiden. NIVEAU 4 Fuldt selvkørende biler. Kan fungere under alle sikkerhedsforanstaltninger og kan køre hele ture uden hjælp fra personer i bilen. NIVEAU 5 Bilen kan ikke kontrolleres af føreren. Den er uden rat, pedaler og andet, som gør det muligt at tage over. KILDE: BILMAGASINET.DK

krydse vejen efter eget behov – og konsekvensen kan være, at de selvkørende biler så at sige ikke bevæger sig ud af stedet, skitserer hun. – Så vi ville være nødt til at opbygge en langt mere regelret og hensynsfuld adfærd eller på anden måde sikre, at folk uden for de selvkørende biler opfører sig hensigtsmæssigt, og det er jo pudsigt nok noget, vi har kæmpet med i årevis. Noget, der har vist sig at være svært at ændre. Henrik Schärfe er enig i, at de selvkørende biler vil kræve en ny form for etikette i trafikken. – Der ligger et stort ansvar og arbejde i at tilpasse lovgivningen og finde ud af, hvordan vi skal sanktionere og opdrage på det her område, erkender han. – Men inde i de selvkørende biler sidder der også mennesker, der skal frem, så helt upersonligt er det jo ikke. Og de fleste af os er jo ikke kun cyklister eller kun bilister. Vi er trafikanter, mobilister, så måske kan der ad den vej opstå en bedre forståelse og sameksistens. Det stiller trafikpsykologen sig nu skeptisk over for. Hun peger på, at vi som mennesker i mange situationer sætter vores egne behov foran de kollektive, også i trafikken. – Trafikken er faktisk en dårlig læremester, fordi vi sjældent oplever konsekvenserne, når vi gør noget, der er farligt eller uhensigtsmæssigt, siger hun. – Selv om vi kan se de overordnede, fælles fordele ved de selvkørende biler, kommer hensynet til kollektivet og de store samfundsmæssige spørgsmål i anden række, når vi har travlt. Fx vil nogle vælge en mere risikobetonet adfærd. Bliver vi mere mobile? I Vejdirektoratet har afdelingsleder Andreas Egense forholdt sig til mange prognoser for, hvornår de selvkørende biler kommer. Indtil videre er der for mange variabler i spil til at sige noget håndfast om det. – Men det første sted, vi vil se de selvkørende køretøjer, vil formentlig være på motorvejene, hvor det trafikale miljø er mere simpelt og forudsigeligt end i byerne, siger han.

Ifølge Andreas Egense kan den selvkørende bils gennembrud få stor betydning for vores mobilitet og bl.a. betyde, at vi begynder at bosætte os på en anden måde end i dag. – Vi vil være villige til at pendle længere, fordi vi kan udnytte tiden i bilen bedre. Vi vil kunne arbejde i bilen, ligesom man kan i toget i dag. Vi vil endda kunne sove og dermed få den hvile, vi ellers skulle have haft på andre tidspunkter, siger han. Så hele spørgsmålet om afstand og transporttid vil blive brudt op, og vi vil acceptere meget større afstande mellem hjem og arbejde, lyder Vejdirektoratets vurdering. Henrik Schärfe er helt på linje. – Vi lever i et samfund, hvor vi bruger enorme mængder tid alene på at transportere os. Det tidsforbrug kan den selvkørende bil konvertere til et aktiv, og det øger mobiliteten og styrker samfundsøkonomien, siger han. – Samtidig vil målgrupper, der i dag ikke kan køre bil, få mulighed for det, og vi vil opleve bedre transportmuligheder i landområderne, hvor den kollektive trafik i dag er stærkt udfordret. Her vil de selvkørende tjenester være billigere i drift og langt mere fleksible. Færre biler og mindre trængsel? I en tid, hvor verdens byer sander til i trængsel, trænger et spørgsmål sig på: Vil de selvkørende biler kunne mindske trængslen og bringe os hurtigere fra A til B? Det har Henrik Schärfe og Andreas Egense hver sit svar på. – Noget af det, der kan reducere antallet af biler og give bedre fremkommelighed, er, at man øger graden af delebilsordninger og samkørsel, siger Henrik Schärfe og peger på, at en gennemsnitsbil i dag holder stille 95 pct. af tiden. Den tid kan udnyttes langt bedre, hvis vi i fremtiden abonnerer på en fælles flåde af biler, der kan servicere brugere døgnet rundt, mener han. – Det vil også give langt færre bilister, der cirkulerer rundt for at finde en parkeringsplads, og det udgør faktisk en væsentlig del af trafikken i de indre byer i dag, siger han og minder om, at de selvkørende biler kan køre tætte-

re end almindelige biler, fordi de kommunikerer med hinanden. Så der er ifølge robotforskeren udsigt til mindre kødannelse og en smidigere afvikling af trafikken. Andreas Egense er enig et stykke hen ad vejen. Men han pointerer, at færre biler ikke nødvendigvis er lig med mindre trafik. – Hvis vi medtænker, at folk vil lade sig transportere længere, at flere vil få adgang til at køre i bil, og at de selvkørende biler bliver et attraktivt alternativ til den kollektive transport, så vil det samlet set føre til mere trafik, siger han. Vejdirektoratet regner med andre ord med, at vi kommer til at køre flere kilometer på vejene, og Andreas Egense er skeptisk over for, om delebilsordninger i sig selv vil løse problemet. – Som vores arbejdsmønster ser ud i dag, skal vi allesammen på arbejde og hjem igen nogenlunde samtidig. Så en fælles bilpark skal dimensioneres efter spidsbelastningen, og der vil stadig være myldretid og trængsel, siger han. – Det, der kan give mindre trafik, er samkørsel, hvor vi øger antallet af personer i hver bil. Det er indtil videre bare ikke den tendens, vi ser. Henrik Schärfe mener dog, at man kan regulere sig til øget samkørsel. Enten ved at gøre det dyrt at bruge bilerne alene, eller ved at indføre roadpricing og kørselsafgifter, som giver incitament til at deles om udgifterne. Under alle omstændigheder må vi indstille os på i en eller anden grad at gøre op med den individuelle transport, vi kender, konstaterer han. – Man skal huske, at selvom bilerne kan køre selv, har de en ret begrænset intelligens. De kører efter indtastede ruter og et fast kort, som de ikke kan afvige fra. På det punkt indskrænker den selvkørende bil de friheder, vi forbinder privatbilen med. En selvkørende udvikling? Ingen ved, hvordan trafikbilledet ser ud i Danmark om 50 år, og det bliver hurtigt meget spekulativt at tale om, hvor-

dan vi tror, det bliver, mener Mette Møller. Til gengæld kan vi tale om, hvordan vi gerne vil have, at det bliver. – I mange år har vores byer jo i høj grad været indrettet på privatbilens præmisser, siger hun: – Så for reelt at kunne tale om gevinster og udfordringer ved den selvkørende bil, er vi nødt til at kunne forestille os, at selve den præmis, vi i dag tænker trafik ud fra, forandrer sig. Når hele trafikbilledet er i opbrud, og vi skal lægge grundlaget for fremtidens byer, må vi ikke kun have fokus på teknologien, mener Mette Møller. – Det virkeligt interessante, når vi taler sameksistens mellem cyklister, biler, fodgængere, varetransport, offentlig transport osv., er jo de valg og prioriteringer, vi foretager for fremtiden, siger hun: – Hvor vil vi hen med udviklingen? Hvordan vil vi indrette vores byer? Er det overhovedet en gevinst, at vi udvikler teknologiske løsninger, der måske øger trafikken endnu mere? Vil vores transportbehov ændre sig med de nye muligheder for fjernarbejde? – Uanset hvor mange gevinster, de selvkørende biler bringer med sig, så er virkeligheden den, at hvis vi ikke aktivt tager stilling til, hvad vi ønsker os af fremtiden, så vil udviklingen løbe af sig selv, nøjagtig som en selvkørende bil. At høste de positive effekter kræver gennemtænkte visioner og politisk vilje.

Det virkeligt interessante, når vi taler sameksistens mellem cyklister, biler, fodgængere, varetransport, og offentlig transport, er jo de valg, vi foretager for fremtiden. Trafikpsykolog Mette Møller

Danskerne: Vi vil køre mere i de selvkørende biler Danskerne glæder sig til at slippe for at parkere og til at komme udhvilede frem til deres destination. Det viser en ny undersøgelse, hvor Vejdirektoratet har spurgt 3.000 danskere om deres forventninger til de selvkørende biler. Hver fjerde regner med, at selvkørende biler vil give dem lyst til eller mulighed for at køre mere i bil. Især forventer cyklister, gående og brugere af den kollektive trafik, at de vil komme til at bruge den selvkørende bil mere, end de i dag bruger den konventionelle. KILDE: DANSKERNES FORVENTNINGER TIL SELVKØRENDE BILER, VEJDIREKTORATET, 2017.

Verden

MALI Støv: Drengene kommer ud til vejen for at møde os, da vi cykler gennem den fjerne egn, de bor i. De har netop gennemgået en omskæringsceremoni, og nu dikterer den lokale skik, at de holder sig væk fra deres familier og afleder onde ånder ved at dække sig med hvidt pulver. Vi er begejstrede over at være vidner til de gamle traditioner på så tæt hold – men drengene virker nu lige så eksalterede over at få et glimt af os to eksotiske, blege, cyklende europæere. 30

Mission:

Alle verdens lande Eric er fra Tyskland. Amaya er amerikaner. I halvfemserne mødtes de i Asien, blev gift og besluttede at se verden sammen. Missionen er at cykle i hvert eneste af planetens 195 lande, og overalt fører den langsomme rejse dem til mennesker, de ellers aldrig ville have mødt. AF AMAYA WILLIAMS (TEKST OG FOTO)

Eric og Amayas verdensrejse Amaya Williams og Eric Schambion har rejst på cykel i 102 af verdens 195 lande. De vil være det første par, der cykler i alle verdens lande og har på ti år tilbagelagt 180.000 kilometer sammen. Oprindeligt var parret rygsækrejsende, men de ville gerne opleve mere af det lokale liv og undslippe de trættende turistfælder. At rejse på cykel virkede som den perfekte løsning. Den lange rejse begyndte med et mål om at cykle gennem 30 lande i Afrika, men et sted mellem Senegal og Sydafrika forelskede Amaya og Eric sig i tanken om at blive cykelnomader på fuld tid og opleve hele verden på cykel. At fuldføre missionen vil tage mindst et årti mere, siger parret. For der er lande, der er svære at nå. Lande, hvor kvinder ikke må cykle. Og lande, hvor det er farligt at opholde sig. Når missionen er fuldført, vil Amaya Williams gerne bruge sine erfaringer til at skabe interaktion på tværs af kulturer. ”At møde mennesker ansigt til ansigt er den bedste måde at fremme fred og forståelse”, skriver hun til CYKLISTER. worldbiking.info 31

OMAN Ikke et sted for cykler: Bag Omans lange kystlinje ligger en tom og forblæst ørken, hvor beduiner lever af at opdrætte geder og kameler. Det barske, ugæstfri landskab knytter et solidarisk bånd mellem de mennesker, der bor eller rejser her. Chauffører stopper os på den ensomme vej fra Muscat til Salalah. En af dem, Sayed, giver os vand og snacks. ”Det er ikke et sted for cykler, jeg tager jer med i min truck”, insisterer han. Da vi afslår beduinens tilbud, speeder han op og forsvinder i en støvsky. Men længere fremme sker det rørende – der står Sayed og venter på os med kaffe og dadler.

INDIEN Aldrig igen: Intet land på jorden overvælder dit sind som Indien. Landet kan udmatte dig, men aldrig kede dig. Det ene øjeblik er du i en moderne, sydende storby. Det næste øjeblik deler du en øde vej med vilde kameler og elefanter. På sådan en vej stirrer et nysgerrigt væsen på mig, og jeg stirrer lige tilbage. Vi forlader altid Indien dybt overvældede og sværger, at vi aldrig vil vende tilbage. Otte gange har vi lovet det.

LAOS How are you?: I de forrevne bjerge i det nordlige Laos fortsætter opog nedturene i det uendelige. Det gør de sprudlende råb og highfives fra landsbyens børn heldigvis også. Drengene hepper på os og øver sig i at tale engelsk. Det bliver til mange runder af ”how are you?« og »what’s your name?«. 32

IRAN Verdens mest gæstfrie land: Det er vinter i Zagrosbjergene, og om natten dykker temperaturen ned under frysepunktet. Men næsten hver eneste nat inviterer venlige, iranske familier os indenfor. Fx Hassan, som vogter sine geder og får, mens hans kone tilbereder et festmåltid for os. Onkler, tanter, fætre og naboer strømmer ind for at ryste vores hænder og tage selfies med os, og ved hjælp af Google Translate begynder vi at forstå hinandens liv. Om morgenen sender familien os af sted med posevis af pistacienødder og tørret frugt. Vi har cyklet i 102 lande. Iran er er nr. 1, når det kommer til gæstfrihed.

SYRIEN Kom og spis med os: Udmarvede efter en lang formiddagstur gennem det bakkede syriske landskab slutter vi os ivrigt til Ali og hans familie, da de spontant byder os på picnic. Det er før krigen. Familien er et levende billede på den åbenhed og gavmildhed, regionen er kendt for, og der på tæpperne mellem kebabs og baklava folder deres historie sig ud. De er yasidier, en hårdt forfulgt gruppe under Assads regime. De kæmper. I dag, efter seks års borgerkrig, tænker jeg på, hvordan de har klaret sig. Jeg kan lide at forestille mig, at Alis familie er blandt de heldige, der er nået i sikkerhed i Europa.

KINA Farvel superhund!: Det her er superdog. Han følger med os på en strabadserende 55 km lang tur op over et bjergpas i 4.500 meters højde. Vi forestiller os, at han vil blive træt og luske hjem, før vi når toppen. Men ikke på vilkår! Superdog spurter bare videre og har ingen intentioner om at slippe færten af os. Men hvor gerne vi end vil tage ham med os, vil et kæledyr komplicere vores rejse verden rundt. Til sidst overbeviser vi en bilist om at tage Superdog med tilbage til stedet, hvor vi først mødte ham.

THAILAND Tag en pause: »Det er en forfærdelig tung oppakning, du slæber på«, siger en munter stemme. Jeg vender mig om og ser en lille thailandsk kvinde vinke mig hen til sig. Kob driver en bungalow på stranden og møder mange vesterlændinge, men få cykelturister. »Tag en pause!« råder hun: »Hvorfor har du så travlt? I udlændinge skal lære ikke at haste rundt”. Hun har ret. Jeg døser hen i hendes hængekøje og glemmer de kilometer, der venter forude. 33

Forbund

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

Farvel til det grå! Glem vinterens triste palet. Lyset og farverne er tilbage, og din medlemsbutik er klar til at friske dit cykeludstyr op!

Solgule regnvejrsdage Vær beredt med stil, hvis foråret svigter dig! Designeren Emma Jorn står bag en ny kollektion af feminint regntøj til cykelturen. Ud over frakken her byder serien på jakker og bukser med supergod pasform. Vælg mellem klassisk sort og sprudlende glad gul. NORMALPRIS: KR. 1.300,MEDLEMSPRIS: KR. 1.170,-

På hat med situationen Til cafeen. Til kontoret. Til naturen. Uanset, hvor du cykler hen, vil denne hjelm føle sig hjemme! Bern Union med den kække skygge er en moderne klassiker, der tillige er let, velventileret og superbehagelig at have på. Fås i flere gode farver. NORMALPRIS: KR. 849,- MEDLEMSPRIS: KR. 765,-

Se rødt! Pep cyklen op med denne stringente klassiker i mættet rødt læder. Sadlen er i høj, håndlavet kvalitet fra britiske Brooks, og her kan du virkelig tale om tidløst design: Den populære model har været på markedet siden 1898. NORMALPRIS: KR. 799,MEDLEMSPRIS: KR. 749,-

Guld, sølv eller bronze? Er du både til bling og rene linjer, så ring med denne klokke i prisvindende australsk design! Knog Oi sidder som en stilren ring på styret og er med designernes egne ord »cykelklokken, der ikke ligner en cykelklokke«. Fås i to størrelser og passer til de fleste styr. NORMALPRIS: KR. 149,- MEDLEMSPRIS: KR. 139,-

BUTIKKEN ER ÅBEN MAN-FRE 10-18 LØR 11-15 34

WEBBUTIKKEN ER ALTID ÅBEN: 1905.DK

Strejf af forår Det grønne pibler frem, også på det flettede bælte fra PedalEd. Det elastiske bælte er forsynet med lækre forstærkninger af sadellæder fra Brooks og har indvævede reflekstråde, som sikrer, at du bliver set. NORMALPRIS: KR. 549,MEDLEMSPRIS: KR. 449,-

ADRESSE RØMERSGADE 5, 1362 KØBENHAVN K

BESØG BUTIKKEN: SE MANGE FLERE VARER OG TILBUD I VORES BUTIK ELLER I WEBBUTIKKEN

1905.DK

Sølvpilen stryger af sted Schindelhauer Ludwig er en tysk hverdagsmaskine med otte gear. Cyklen har en ramme i sølvfarvet alu, lækker lædersadel fra Brooks – og så har den har bæltedrev, så du kan sige auf wiedersehen til den rustne kæde og olien på dit bukseben. NORMALPRIS: 13.999,MEDLEMSPRIS: 13.299,-

EMSL D E M BUD TIL Blå teknologi Her er en jakke. Den er helt enkel – og meget mere end det. Katusha hedder mærket bag den højteknologiske og ekstremt funktionelle jakke, der reagerer på de skiftende vejrforhold omkring dig. Jakken er skabt til at cykle i, uden at den skriger cyklist. NORMALPRIS: KR. 3.799,- MEDLEMSPRIS: KR.3.419,-

Skin om kap med solen Få cyklen til at skinne og alle bevægelige dele til at spinne. Det er tid til en forårsrengøring, og produkterne fra Juicy Lubes kan meget mere end at se godt ud. Her får du effektiv cykelrens og olier til enhver lejlighed. NORMALPRIS FRA: KR. 65,MEDLEMSPRIS FRA: KR. 59,-

Hele regnbuen til tjeneste! Aldrig har værktøj sagt forår som unbrakosættet her fra britiske Brick Lane Bikes. Fremover bliver det meget svært at justere på cyklens bolte uden samtidig at skrue op for humøret! NORMALPRIS: KR. 299,- MEDLEMSPRIS: KR. 269,-

TELEFON BUTIK: 33 32 31 21, VÆRKSTED: 60 12 28 31

SKRIV TIL 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK 35

Forbund

Forår med fordele! del!

Ny for

Rabat på sommerhuse i Europa Få rabat på sommerens feriebolig. Hos NOVASOL dansommer vælger du mellem mere end 30.000 skønne sommerhuse og ferieboliger i 29 lande og i alle prisklasser. Tilbuddet gælder både i storbyen og i vandkanten!

Rabat hos Forbrugerrådet Tænk Bliv medlem af Forbrugerrådet TÆNK til særpris – så får du magasinet Tænk 10 gange årligt og fuld adgang til de nyeste testresultater online.

10 % RABAT*

OPLYS MEDLEMSNUMMER VED BOOKING.

MELD DIG IND VIA CYKLISTFORBUNDET.DK/TAENK

Billig delebil i syv byer Meld dig gratis ind og få stor rabat på månedsabonnementet hos delebilsordningen LetsGo. Så har du adgang til 185 biler.

Rabat på højskole Hadsten Højskole tilbyder en fast rabat til Cyklistforbundets medlemmer. Oplev fx kurset ”Cykelture og herregårdsbesøg” den 26. juni til 2. juli.

Træn til særpris Kom i form til strandsæsonen. Spar en fjerdedel på et års medlemskab hos Fitness.dk. Træn i 47 lækre centre over det meste af landet.

Bliv klar til det fri Gode oplevelser i det fri starter med godt udstyr – fra kaffekoppen til den lune sovepose. Friluftsland samler alt, hvad friluftshjertet kan begære!

SPAR OVER 50 %*

SPAR 250 KR.*

25 % RABAT*

10 % RABAT*

OPLYS KODEN LETSGOCYKLIST, NÅR DU MELDER DIG IND

VEDLÆG KOPI AF DIT MEDLEMSKORT VED BOOKING.

VIS MEDLEMSKORT, NÅR DU MELDER DIG IND.

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

DET MED SMÅT: *RABATTERNE GIVES KUN TIL MEDLEMMER AF CYKLISTFORBUNDET OG KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE RABATTER. RABAT HOS NOVASOL DANSOMMER GÆLDER KUN NYE BOOKINGER. ER DU ALLEREDE MEDLEM AF FORBRUGERRÅDET TÆNK, KAN DU KONTAKTE RÅDET OG SKIFTE TIL ET MEDLEMSKAB MED RABAT. HOS LETSGO ER DEN OBLIGATORISKE SELVRISIKOFORSIKRING TIL 50 KR. PR. MÅNED IKKE OMFATTET AF RABATTEN. RABAT HOS FITNESS.DK GÆLDER ALENE ÅRSMEDLEMSKABET ANYTIME. FRILUFTSLAND GIVER IKKE RABAT PÅ DUNJAKKER AF MÆRKET CANADIAN GOOSE.

Læs mer dine ford e om cyklistfo ele på rbun dk /forde det. le

MELD DIG IND Som medlem støtter du vores arbejde for cyklisterne. Vores mål er, at Danmark skal være verdens bedste cykelland. Både for børn, voksne og ældre, i byen og på landet.

Vælg den type medlemskab, der passer dig bedst: Almindeligt medlemskab – for dig (og ingen andre) Kun 30 kr. om måneden*. Eller betal for et helt år og spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

Husstandsmedlemskab – meld hele huset ind og spar penge 45 kr. om måneden* – uanset hvor mange I bor under samme tag. Eller spar yderligere 55 kr. ved at betale for et år (pris 485 kr.).

Cykelturistugen til særpris Oplev havet, fjorden, heden og skoven til Cykelturistugen 23.-29. juli i Holstebro. Du får seks dages cykelture plus aftenhygge. Normalpris 700 kr. Se cykelturistugen.dk

Ja tak, meld mig ind! Bliv medlem på cyklistforbundet. dk/medlem – eller scan koden og meld dig ind via mobilen:

Junior-/seniormedlemskab** – rabat til unge, studerende og pensionister Kun 20 kr. om måneden* – eller 195 kr. for et helt år.

SPAR 100 KR.*

OPLYS MEDLEMSNUMMER VED BOOKING **MÅNEDSBETALING KRÆVER, AT DU TILMELDER DIG PBS, NÅR DU HAR MELDT DIG IND. SE CYKLISTFORBUNDET.DK/PBS **JUNIOR-/SENIORMEDLEMSKABET FÅS OGSÅ SOM HUSSTANDSMEDLEMSKAB. HØR MERE HOS SEKRETARIATET.

DET FÅR DU SOM MEDLEM: • Magasinet CYKLISTER fire gange årligt

Økologiske lækkerier Forkæl dig selv med oste, pølser, charcuteri og andre lækre varer fra godset Knuthenlunds webbutik, hvor smag og kvalitet er i højsædet.

15 % RABAT*

SKRIV CYKLISTFORBUNDET I RABATKODEFELTET VED KØB

• Det elektroniske nyhedsbrev CYKLISTER hver måned • Rabat på cykler, udstyr og oplevelser • Juridisk bistand, hvis du kommer til skade på cykel • Indflydelse på dine forhold som cyklist Se alle fordele på cyklistforbundet.dk

Forbund

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

Børnehaver cykler i maj

FOTO: DDB

Næsten 6.000 små cyklister skal ud at køre zigzag, forcere bump og fange sæbebobler, når legekampagnen Vi kan cykle! til maj kører i børnehaver over hele landet. Hele 43 kommuner er med i den femte og største udgave af Cyklistforbundets måske gladeste kampagne. Det er gratis for børnehaverne at være med. Kampagnen realiseres med støtte fra Østifterne. Læs mere på vikancykle.dk

FOTO: AALBORG KOMMUNE

Buskampagne mod højresvingsulykker Sådan så det ud, da Cyklistforbundet og reklamebureauet DDB i februar mindede københavnske cyklister om at passe på sig selv i trafikken. I fire uger var linje 5A iklædt en plakat med teksten ”Pas på højresving” – den var i 3D og gav en optisk illusion af, at budskabet stak ud over cykelstien. – En busreklame er en opsigtsvækkende måde at minde om de alvorlige højresvingsulykker. Men den skal ses som en del af Cyklistforbundets samlede forebyggelsesarbejde, siger Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam. Han understreger, at det er

dybt tragisk, hver gang en person mister livet i trafikken, og at arbejdet med at forhindre højresvingsulykker er et af Cyklistforbundets helt store indsatsområder. Cyklistforbundet mødes bl.a. med myndigheder, vognmænd og transportorganisationer og sidder med i Vejdirektoratets Højresvingsgruppe. – En reklame på en bus løser ingenting alene, siger Bondam: – Men det er en effektiv måde at få budskabet ud på, og skærpet opmærksomhed er noget af det, der skal til for at løse problemet.

Ni cykellegebaner åbner i år 2017 bliver det helt store cykellegebane-år for ni danske kommuner. I februar blev første spadestik taget til en cykellegebane på Løvbakken i Aalborg. Det er nummer to i rækken af i alt ti baner i Cyklistforbundets store cykellegebaneprojekt, der er støttet af Nordea-fonden. Banerne skal skabe nye, spændende mødesteder for borgerne og inviterer til leg og cykeltræning for både små og store. Formålet er at gøre særligt børn fortrolige med cyklen, før de kommer ud i trafikken. De øvrige baner indvies i Varde, Høje Taastrup, Gentofte, Guldborgsund, Odsherred, Kolding, Silkeborg og Nyborg senere på året.

Sammen om løsningerne Hvordan skaber vi byer for mennesker og cykler – nu og i fremtiden? Det kommer arkitekt og professer i byrumsforskning Jan Gehl og giver sit bud på, når årets udgave af den nationale cykelkonference 9.-10. maj løber af stablen i Esbjerg. På konferencen mødes 200 professionelle cykelaktører for at hente inspiration og finde fælles løsninger. I år er der særligt fokus på, hvordan mange forskellige aktører kan samarbejde på tværs af fagområder og geografi for at skabe de bedste betingelser for cykling i fremtiden. Via løsningsorienterede workshops undersøger deltagerne fx, hvordan kommuner og borgere kan samarbejde om at få flere til at cykle, hvordan cyklen skal tænkes ind i fremtidens teknologi, og hvad der kan gøres for at folde cykelturismens store potentiale ud. Varetransport, trafiksikkerhed og børns cykling er også på programmet. CYKELKONFERENCEN ARRANGERES AF VEJDIREKTORATET OG CYKLISTFORBUNDET OG FINDER STED FOR TIENDE GANG.

På gensyn! AF JULIE MARIE PEDERSEN (REDAKTION)

Her er lidt af alt det, du finder hos os på nettet.

#pedalkraft Jens Henriksen om den nye statslige pulje på 100 mio. kr. til supercykelstier: :

»Lidt har også ret, men der er et stykke op til en ny cykelmilliard. 1 mio. kroner pr. kommune!« @Axs1 #ihavethisthingwithbikes #pedalkraft

@michellabang #forår #aarhus

Mål din numse og sid godt! @remosteen Into the street – the gate #pedalkraft

@Hipstersmeden #pedalkraft

Den rigtige sadelbredde er afgørende, for, om du sidder godt – og du kan hurtigt selv måle, om din sadel passer. Tjek vores sadelguide og bliv klogere på hvilken sadel, der er bedst til dig! Cyklistforbundet.dk/sadelbredde

Find os på nettet: facebook.com/cyklistforbundet twitter.com/cyklistforbund instagram.com/cyklistforbundet @saararaaraa When the world seems upside down, just give it an extra spin. #pedalkraft

@krisandthebike Do you ever feel the urge to ride just because it’s nice? I do. #pedalkraft

youtube.com/cyklistforbundet

w cyklistforbundet.dk Du kan også få dit cykelfoto i CYKLISTER. Læg billedet på Instagram og tag det med #pedalkraft 35

CYKELFERIE I DANMARK Bliv inspireret til din næste cykelferie. Køb den flotte guidebog ”Cykelture i Danmark” til kun 149 kr. Normalpris 299 kr. Tilbuddet gælder kun for medlemmer af

Planlæg let din næste cykeltur. Find ruter, oplevelser, spisesteder, overnatning og meget mere på Danmarks nye cykelferieportal

Book cykelferien på www.danskoferie.dk Bestil fx fireeller syv-dages cykelferie på Samsø eller Bornholm og spar penge på

Cyklistforbundet. Bestil på www.1905.dk

www.denmarkbybike.dk

færge og ophold.

DANSK CYKELTURISME