Cyklister vinter 2016 by Cyklistforbundet

EUROPA SADLER OP

BRUG & BEHOLD

KØLIGE LÆSERTIPS

TA’ CYKLEN I SEVILLA

22 europæiske lande er blevet enige om at fremme cyklismen.

Træt af impulskøb, der højst holder én sæson? Gå efter klassikere i høj kvalitet.

Sådan tackler du sne, is, kulde, vind, sjap og salt. Læserne guider!

I marts blomstrer 25.000 appelsintræer i den livlige havneby, der elsker cyklister.

SIDE 14

SIDE 18

SIDE 22

SIDE 24

Vinter 2016 · 81. årgang

MEDLEMSMAGASIN

Har du et

NYTÅRSFORSÆT på cykelstien? Side 4

TENDENSER VI HOLDER ØJE MED

Vores byer får cykelvartegn. Vi får cykelcafeer, elcykler, deleøkonomi – og kloge cykler! SIDE 16

Indhold

26 4

7 10 14 16 22

24 26 30

Voxpop Har du et nytårsforsæt på cykelstien? Noter Nyt indefra & udefra Reportage Europa sadler op Grej Brug & behold Tendens 5 tendenser, vi holder øje med Vi undersøger Bilister vil cykle – hvorfor gør de det ikke bare? Læserne guider Mit bedste vintertip Rejse 7 grunde til at cykle i Sevilla Forbund Medlemstilbud og medlemsfordele

Vi skal spørge os selv: Er det her godt for menneskene? Det er en ny måde at tænke transport på. EU’s transportkommissær Violetta Bulc

Leder

Nye politiske vinde blæser 2015 varslede nye tider for cykellandet Danmark, da regeringen gjorde op med de grønne visioner, som i mange år har præget transportpolitikken. Cykelmilliarden er brugt. En ny cykelpulje har lange udsigter. Og med besynderlig timing op til klimatopmødet i Paris indførte regeringen med et smalt flertal lavere bilafgifter, fulgt op af en vækstpakke, der vil have 15-årige til at køre på knallert og 17-årige til at køre i bil til skole med deres forældre. Det udfordrer den danske model på transportområdet, hvor fordelen ved at cykle frem for at tage bilen er så stor, at vi er blandt de to lande i verden, hvor der cykles mest. En model, hvor gode cykelforhold, høje afgifter på biler og en sund cykelkultur gør, at vores trængselsproblemer ikke kommer i nærheden af, hvad man ser i andre lande. Hver gang du cykler en kilometer frem for at tage bilen, så tjener samfundet 7 kr. Det bliver til milliarder hvert år, og det sparer hundredetusindvis af ton CO2 og en masse trængsel. Og når vi for alvor skal

skære ned på CO2-udledningen fra transporten – og det skal vi med 30 % i 2030 – så bliver vores cykelkultur endnu mere værd. Det er selv EU ved at indse, og derfor har man vedtaget en cykelerklæring, som skal få flere europæere op på cyklen – med Danmark som forbillede. Men hvis vi gør det mere attraktivt at køre bil, hvis vi tilskynder unge til at køre på knallert, hvis 17-årige skal køres i bil, så sætter vi vores værdifulde cykelkultur under pres og slækker på en styrke, andre lande misunder os for. Det er kortsigtet, og det er visionsløst. Vi ser gerne, at danske familier får en billigere og sikrere bil, men ikke på bekostning af balancen i samfundet. Derfor vil vi i 2016 kæmpe for at genskabe balancen, så vi kan give vores cykelkultur videre til vores børn og løse de store udfordringer, der ligger foran os.

AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND SKRIV dine kom mentarer til le deren på: Cyklistfo rbundet. dk/leder

CYKLISTER Medlemsmagasin for Cyklistforbundet

Ansv. redaktør Rikke Ravn Faber, rrn@cyklistforbundet.dk Redaktion Andreas Otto Christina Britz Nicolaisen Jan Thane Katrine Tue Hansen Lasse Skou Hauschildt Maria Bech Tine Permild

Redaktionsudvalg Bjarne Arildsen Anita Corfixen Andrew Maddock Design & Produktion Datagraf Communications Annoncer Cyklistforbundet, tlf. 33 32 31 21 Udgives fire gange årligt Oplag 13.500 stk. ISSN 0109-2790

Cyklistforbundet Rømersgade 5-7 1362 Kbh. K Tlf. 33 32 31 21 post@cyklistforbundet.dk cyklistforbundet.dk Hovedbestyrelse Se kontaktinfo på cyklistforbundet.dk/ hovedbestyrelse

Eftertryk Tilladt med kildeangivelse. I reklameøjemed kun efter aftale med redaktionen.

På forsiden Tåge over Byens Bro – den nye cykelforbindelse over 15 jernbanespor i Odense. Læs om broen på side 19. Foto: Thomas Mørkeberg

AF KATRINE TUE HANSEN (TEKST) OG MARIE HALD (FOTO)

CYKLISTER spørger cyklister!

Har du et nytårsforsæt på cykelstien? Jeg kører egentlig ret pænt og følger færdselsreglerne. Men én ting, jeg kunne blive bedre til, er at lade være med at køre over for gult. Det er både dumt og farligt. Men det er vildt irriterende at skulle stoppe, når man har god fart på! Lea, 15 år

Nej, det har jeg ikke. Jeg tænker meget over, hvad jeg selv gør – mest for min egen sikkerheds skyld. Jeg kigger mig for, giver tegn, husker lygter osv. Måske fordi jeg også kører bil og ved, hvor farligt det er, når cyklister kører, som om de ejer det hele. Tone, 26 år

Vi pensionister har jo god tid. Vi behøver ikke længere at ræse af sted. Så jeg kører efter forholdene, og kommer der en lastbil, der skal dreje, så står jeg af og går ind på fortovet. Men jeg kunne altså godt tænke mig, at mine medcyklister blev bedre til at vise hensyn! Grethe, 81 år 4

Voxpop

Et godt eksempel for mine børn Jeg skal blive bedre til at huske min cykelhjelm! Min kammerat var ude for en ulykke for et stykke tid siden, hvor cykelhjelmen reddede hans liv. Så der hev jeg min egen hjelm frem fra gemmerne og fik støvet den af. Men jeg må nok indrømme, at jeg alligevel ikke rigtig fik brugt den. For så er der de der dage, hvor det hele går lidt hurtigt, og man er stresset og skal hurtigt ud af døren … Men jeg vil gerne gøre det til en vane – så slipper jeg også for diskussionen med mine børn om, hvorfor de skal køre med hjelm, når jeg ikke gør det. Jeg vil jo gerne være det gode eksempel! Og nå ja, så skal jeg blive bedre til ikke at køre over for rødt. René, 47 år 5

sommer 2016 - cykelkurser på hadsten højskole

Uge 26: Cykelture og herregårdsbesøg

Hver dag cykler vi ud i den varierede østjyske natur - gennem åbne landskaber med bakker og flotte udsigter til store skovområder og lange lave kyststrækninger. Hver cykeltur slutter med et besøg på en herregård, hvor vi får en rundvisning. I løbet af ugen skal vi bl.a. besøge: Clausholm Slot, Det nye Moesgaard Museum, Lyngbygaard Gods og Møllerup Gods.

Uge 32: På cykel i Østjylland

Vi skal hver dag ud og opleve terrænet - store skovstrækninger, kystnære egne og de bakkede og åbne morænelandskaber med enestående udsigter. Der bliver også tid til at besøge bl.a. Moesgaard Museum, Hvidsten Kro og Pøt Mølle.

Hadsten Højskole: Tlf.: 8698 0199

Hadsten Højskole

www.hadstenhojskole.dk

siden 1876

Følg med! Får du Cyklistforbundets nyhedsbreve? • Nyhedsbrevet CYKLISTER er fyldt med nyheder og tips til din cykelhverdag. • Nyhedsbrevet Cyklistbutikken 1905 giver dig tilbud og events fra Cyklistforbundets butik. • Nyhedsbrevet Cykelviden formidler ny forskning på en let forståelig måde. Cyklistforbundet.dk/nyhedsbreve

VÆRD AT VIDE: Nyhedsbrevet CYKLISTER udsendes en gang om måneden, butikkens nyhedsbrev udsendes ugentligt, og nyhedsbrevet Cykelviden udsendes hvert kvartal. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevene.

Indefra

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

Ved du, at du kan få skattefradrag for din cykeltur?

FOTO: KRISTINE FUNCH

Nej: 72 % Ja: 28 %

10 byer bygger til cykelleg Der er faste rammer til fri leg på vej over hele landet. De næste to år bygger ti kommuner permanente cykellegebaner, som skal bidrage til bylivet og gøre børn cykelsikre. – Cykellegebaner i dén her kaliber er nyt i Danmark. Så vi har allieret os med en landskabsarkitekt og en bevægelsespædagog og har stillet høje krav for at sikre, at børnene får masser af sjove og udfor-

drende oplevelser på banerne, siger projektleder Mai-Britt Aagaard Kristensen fra Cyklistforbundet. 15 mio. kr. koster de ti baner. Fem mio. kommer fra en pulje, som Cyklistforbundet har oprettet med støtte fra Nordea-fonden, resten har kommunerne selv bidraget med.

Cykelpendlere har ret til samme befordringsfradrag som bilister. Men få ved det. Måske fordi man i dag skal have over 12 km til arbejde for at få del i fradraget. Cyklistforbundet foreslår et mere cykelvenligt fradrag, som skal tilkomme cyklister, der pendler over tre km hver vej. KILDE: INTERVIEWUNDERSØGELSE BLANDT 1.004 REPRÆSENTATIVT UDVALGTE DANSKERE. EPINION FOR DELOITTE, 2015.

DE 10 BYER ER: GENTOFTE, GULDBORGSUND, HØJE TAASTRUP, KOLDING, NYBORG, ODSHERRED, SILKEBORG, VARDE, AABENRAA OG AALBORG

Hvorfor cykler gymnasieelever mere end erhvervsskoleelever? Unges uddannelsesvalg har stor betydning for, om de vælger cyklen til skole. Det viser tal fra DTU Transport, Danske Regioner og Statens Institut for Folkesundhed, som Cyklistforbundet vil se nærmere på i en undersøgelse af unges cykelvaner. Erhvervsskoleelever har i gennemsnit seks km længere til deres uddannelsessted end gymnasieelever, og det ses tydeligt i transportvalget. Kun 45 pct. af erhvervsskoleeleverne går eller cykler til skole hver dag, mens 57 pct. af gymnasieeleverne gør det. Og dén forskel spæder til den i forvejen dokumenterede ulighed i sundheden mellem de to elevgrupper. I 2016 besøger Cyklistforbundet udvalgte erhvervsskoler og gymnasier i København og Odense for at kortlægge elevernes transportvaner og de faktorer, der motiverer elevernes valg. Undersøgelserne munder ud i skræddersyede cykelkampagner på uddannelsesstederne og ny viden om, hvad der kan lokke unge i sadlen.

Cyklisters sikkerhed bekymrer Bondam Bløde trafikanters sikkerhed halter efter andre trafikanters. Det viser Vejdirektoratets nye rapport over udviklingen i dødsulykker fra 20102014. Mens bilisters sikkerhed er på et historisk højt niveau, er antallet af dræbte cyklister steget med 19 %. – Det er dybt bekymrende. Vi ser en tendens til, at cyklister er blevet mere udsatte over de seneste ti år, og det skal der gøres noget ved, siger Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam. 7

VI CYKLER TIL ARBEJDE 1. - 31. Maj 2016

Tilmeld dit hold på www.vcta.dk fra marts 2016

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har støttet et partnerskab mellem Cyklistforbundet, Dansk Metal og Selskab for Mænds Sundhed,

Udefra

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

millioner kroner

Cyklen leverer globalt Verdens transportudfordringer er kravlet højere op på dagsordenen end nogensinde før – og det samme er cyklen, som en del af løsningen, konstaterer det europæiske cyklistforbund, ECF, efter klimatopmødet i december. ECF var bl.a. i Paris for at repræsentere cyklerne på ”Transport Day”, hvor

400 nøglepersoner fra transportsektoren deltog. Cyklerne var på flere taleres læber – og med god grund, mener ECF’s generalsekretær Bernhard Ensink, som medbragte en ny rapport om cyklens globale potentiale. Den konkluderer, at cyklen virker positivt ind på flere af verdens udfordringer,

og at cyklismen har enorme uforløste muligheder. Alene ved at løfte cykelandelen i resten af EU til samme niveau som i Danmark kan transportsektoren nå op til 26 pct. af sit CO2-reduktionsmål, viser ECF’s beregninger.

har Vejdirektoratet afsat til at male ca. 100 cykelbokse på asfalten i udvalgte kryds landet over. Boksene skal sikre cyklister mod at blive ramt af højresvingende lastbiler. Det malede areal afslutter cykelstien og er placeret foran de højresvingende motorkøretøjer, hvor chauffører bedre kan se cyklisterne. LÆS MERE: VEJDIREKTORATET.DK

LÆS RAPPORTEN: KORTLINK.DK/K5W5

Smid cyklen på kompostbunken

Cyklister styrker byerne Cyklister og gående står bag halvdelen af forbruget i de store byer og en fjerdedel i de mindre og mellemstore. Det viser en ny undersøgelse af danskernes handelsliv, som syv jyske og fynske kommuner er gået sammen med COWI om at lave. At de bløde trafikanter ikke blot giver liv i byen men også penge i kassen, bekræftes af en lignende undersøgelse fra København.

Samtidig peger den nye undersøgelse på, at cyklister bruger byen mere bredt. Når cyklister er ude at handle, besøger de flere forskellige af byens tilbud, end bilisterne gør. Derfor er de bløde trafikanter også med til at holde liv i cafeer, biografer, frisører mv. KILDE: TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD - EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV, 2015.

Italienske EuroCompositi har skabt et cykelstel af biologisk nedbrydelige materialer fra bl.a. plantefibre. Stellet printes i 11 dele på en 3D-printer, hvilket ifølge producenten kræver mindre energi og ressourcer end traditionel cykelproduktion. Og når cyklen er slidt op, kan stellet genbruges eller komposteres. Aenimal Bhulk hedder plantecyklen, som i efteråret vandt en eftertragtet Eurobike Gold Award for sin banebrydende teknologi. Den er stadig er en prototype, og prisen kender vi ikke. LÆS MERE: EUROCOMPOSITI.IT

Tæt trafik: Rumænien med den bilplagede hovedstad Bukarest var med til at vedtage erklæringen om at fremme cyklismen. Trængsel er et stort problem i en række af Europas byer.

FOTO: ALEXANDRU NIKA/SHUTTERSTOCK.COM

Politik

Europa sadler op 22 europæiske lande er blevet enige om at fremme cyklisme som transportform. CYKLISTER var med, da EU’s transportministre vedtog erklæringen. En historisk dag – måske. For eksperterne er ikke helt enige om, hvad den vil ændre. AF MARIE IRGENS JACOBSEN (TEKST)

LUXEMBOURG, EUROPEAN CONVENTION CENTER, 7. OKTOBER, KL. 12.00: Sort BMW, sort BMW, sort BMW, sort cykel Som perler på en snor ruller sorte BMW’er ind foran European Convention Centre i Luxembourg for at aflevere EU’s transportministre til dagens møde. Klokken 12.20 ankommer Luxembourgs transportminister Francois Bausch på sin sorte foldecykel, som han lynhurtigt folder sammen, før han storsmilende stiller op til fotosession. – Det er en historisk dag for EU-rådet, når vi i dag mødes med cykling på agendaen. Cykling er den mest effektive form for urban transport! deklarerer han til de fremmødte kameramænd og fortæller, at han selv cykler til arbejde hver dag. – Hvis det ikke regner, tilføjer Francois Bausch hastigt. Luxembourg har formandskabet for EUrådet (i 2015, red.), så den cyklende minister har en nøglerolle på dagens møde. Om lidt samles ministre fra 22 EU og EFTA-lande i kongressalen for at vedtage en erklæring om at fremme cykling som transportform i Europa.

DANMARK, KØBENHAVNS LUFTHAVN, TIDLIGERE SAMME MORGEN: Hvor er Hans Christian Schmidt? I lufthavnen venter den danske delegation på flyet til Luxembourg. Blandt dem er Jan Gehl, som sætter sig i stolen ved siden af mig. – Det er udbuddet, der skaber efterspørgslen. Også når det handler om at få flere til at cykle. Det, vi inviterer til i byerne, det er det, der sker! siger arkitekten, som er verdenskendt for sit arbejde med at skabe byer for mennesker – i stedet for byer for biler. Sammen med mobilitetseksperten Mikael Colville-Andersen har Gehl fået en særlig

invitation til at gæste ministermødet og fortælle om, hvordan man får flere til at cykle mere. Med to danske oplægsholdere – og ingen fra andre europæiske nationer – er den danske dominans total på inspirationsfronten. Men i gaten sidder også Sysser Davidsen, chef for Transportministeriets vej- og byggekontor, og hun er her i stedet for en dansker, som savnes påfaldende i den danske delegation: nemlig transportminister Hans Christian Schmidt. Som en af de eneste transportminis-tre har han meldt afbud til dagens møde.

LUXEMBOURG, EUROPEAN CONVENTION CENTER, KONGRESSALEN, KL. 13:40: Milepæl for den europæiske cykellobby For Bernhard Ensink, generalsekretær i det europæiske cyklistforbund, ECF, er ministermødet et gennembrud efter mange års ihærdigt lobbyarbejde. Det er første gang, transportministrene mødes med cyklen som eneste punkt på agendaen. Og midt i kongressalen, hvor han skal til at tale for politikerne, står små og store cykler i en cirkel med spotlight på. I sin tale fremhæver Ensink, hvordan cyklismen udvikler sig positivt i Europa. – Belgien støtter cykelpendlere med 22 cents pr. km. Frankrig er verdensledende inden for cykelturisme. Nye cykelfabrikker åbner i Spanien, Rumænien og Portugal. Byer som Ljubljana vinder EU-priser for at promovere cykling, og Malta, Rumænien og Kroatien arbejder sammen med os om cykelkampagner, remser han op. – Selvfølgelig er vores arbejde ikke overstået nu. Men erklæringen – og det, at EU’s medlemslande forpligter sig til at fremme cyklismen – det flytter en barriere for os. Vi ser det som en milepæl i ECF’s historie. Nu bliver det lettere for os at forhandle med kommissionen, uddyber Ensink senere.

LUXEMBOURG, EUROPEAN CONVENTION CENTRE, LOBBYEN, KL. 15:30: En øjenåbner – for de andre Der er malet cykelstier på lobbyens gulv, så ministrene kan prøvekøre avancerede cykler i pausen. Her er skriggule budcykler og sorte foldecykler, men længst er køen ved en grøn ladcykel med indbygget espressomaskine. Kontorchef Sysser Davidsen nærstuderer knapperne i en elektrisk cykeltaxi. – Vi skal vist have fat i en tekniker, siger hun, før hun kort efter manøvrerer taxaen gennem lobbyen med en afslappet embedsmand som passager. Hun er glad for erklæringen. Men den store betydning for Danmark, mener hun ikke, at den får. – Nogle af de andre lande skal først til at gå i gang med at promovere cykling nu. Vi er længere fremme i processen. Vores udfordring er nærmere at få plads til alle cyklerne, i hvert fald i København, uddyber Sysser Davidsen. Hun tror til gengæld, at mødet har været en øjenåbner for mange af hendes europæiske kolleger. Især når det gælder ladcyklen som urbant fragtkøretøj.

EUROPEAN CONGRESS CENTRE, DE DANSKE OPLÆGSHOLDERES PRESSEMØDE, KL 16:45: Show me the money – I 2004 mødtes transportministrene også om cykling. De skrev en flot rapport – og så skete der ikke en skid. De færreste europæiske lande har en cykelstrategi. Det er byerne, der rykker, ikke landene! lyder den bramfrie vurdering fra Mikael Colville-Andersen på danskernes pressemøde. – Det er fint med et dokument og nogle hensigter – now show me the money! siger han. Der er nemlig ikke afsat EU-midler til at føre erklæringens mål ud i livet. Det er op til de 11

FOTO: EU2015LV.EU/JULIEN WARNAND

Politik

Hverdagscyklister som denne hollandske far og søn er på ønskesedlen i Europa.

enkelte lande at prioritere cyklismen økonomisk. Alligevel er Colville-Andersen faktisk begejstret for dagen: – Det er altid godt at tale om cykling. 90 procent af dem, der er her i dag, har aldrig hørt om cykling på det her niveau. Så det er godt at få det på agendaen! Hans personlige hovedbudskab på dagen er, at alt er opfundet: – I Europa har vi cyklet i over 100 år, og vi har al den viden, vi behøver, for at skabe cykelvenlige byer og lande. Det er bare om at komme i gang! Men hvordan sætter man så turbo på cyklismen? – Byg den rette, cykelvenlige infrastruktur, så kommer de, siger de danske eksperter nærmest i kor. De er rørende enige om, at det er den hurtigste måde at få flere til at cykle.

LUXEMBOURG, EUROPEAN CONVENTION CENTRE, KONGRESSALEN, KL. 16:45-17:45: Et ja for lukkede døre »Discussion concerning a Declaration of Luxembourg« står der i programmet. Det er det tætteste, man som journalist kommer på diskussionen, der foregår bag lukkede døre. Erklæringen bliver som ventet vedtaget af en enig forsamling, men ikke skrevet under – for det er ikke en traktat. »Både for staten og for borgerne er cykling den mest omkostningseffektive transportform næst efter gang, eftersom cykling skaber massive positive effekter for samfundet på baggrund af lave udgifter til infrastruktur og 12

Luxembourgs transportminister Francois Bausch ankommer til cykeltopmøde.

køretøjer«, konstaterer erklæringen og fremhæver bl.a. cyklismens positive indvirkning på sundheden, trængslen og udledningen af drivhusgasser.

PRESSEMØDE, EUROPEAN CONVENTION CENTER KL. 18:00: En ny måde at tænke på Violeta Bulc, EU’s slovenske transportkom missær, ser ud over den store sal, hvor hun er på podiet sammen med den luxembourgske transportminister Francois Bausch. Adspurgt, hvad hun tror, Luxembourgerklæringen vil betyde, siger Bulc: – Det faktum, at toogtyve lande uden tøven er enige om erklæringen, er et flot skridt fremad! Vi kommer til at følge udviklingen nøje og sikre udvekslingen af best practise fremadrettet – og sikre, at cyklen som transportmiddel fortsat vil være i spotlightet. Samtidig lover Violetta Bulc at se på nye måder at medfinansiere cykelprojekter. – Når vi tænker på transport, skal det være ud fra et menneskeligt perspektiv. Vi skal spørge os selv: Er det godt for menneskene? Det er en ny måde at tænke på, siger hun.

PLADSEN FORAN EUROPEAN CONVENTION CENTER, KL. 18:20: Ministerparade Tidligt på aftenen forlader ministrene og deres følge kongrescentret. Ikke i de sorte

BMW’er, de kom i – men på hvide bycykler og i cykeltaxaer. Cyklisterne sætter kurs mod Luxembourgs centrum, og med politikortege og afspærringer for al anden trafik går turen som en leg. Ingen lastbiler. Ingen biler, der kører for tæt på. Bare en kilometerlang slange af ministre, embedsmænd og pressefolk, der ruller ned ad afspærrede boulevarder og gennem røde lyskryds. Aldrig har det været så gnidningsfrit at cykle i en tæt trafikeret by.

Hvad blev transport ministrene enige om? Transportministrene vedtog erklæringen, »Declaration on Cycling as a climate friendly Transport Mode«. Det kan sammenlignes med en hensigtserklæring og er første skridt i retning af en strategi for mere cykling i Europa. Erklæringen fokuserer bl.a. på at: • få medlemslandene til at integrere cykling i deres transportpolitik og fremme cykelinfrastruktur og adfærdsændringer. • finde EU-politiske og finansielle instrumenter, som kan øge cykelandelen og fremme cykelrelateret beskæftigelse i EU. • sikre at medlemslandes infrastrukturprojekter medtænker cykelstier internationalt, nationalt og regionalt. • oprette et focal point – et europæisk knudepunkt for cykling, der skal overvåge gennemførelsen af EU-strategien for cykling. LÆS MERE: KORTLINK.DK/K5FV

Cykelturens sundhedsmæssige fordele er ét af EU-landenes argumenter for at styrke cyklismen.

Med bycykler og et nyt net af cykelstier satser bl.a. London på at få flere til at cykle mere.

Cykelvenlig infrastruktur er nøglen til flere cyklister, siger danske eksperter.

Hvad så nu? Europa-Kommisssionen skal nu omdanne cykelerklæringen til et reelt beslutningsforslag – og måske finde en pose penge til cyklismen. Den slags processer tager tid i EU. Men Cyklistforbundet og de europæiske søsterorganisationer presser på. AF JAN THANE (TEKST)

Cykeltopmødet i Luxembourg er en sejr for cyklismen og de organisationer, som i årevis har kæmpet for at få EU-politikernes øjne op for cyklernes potentiale. Men nu hvor skåltalerne i Luxembourg er holdt, og ministrene igen er kørt i BMW’erne, starter arbejdet med at fastholde politikernes fokus på den vedtagne erklæring om at fremme cyklen som transportmiddel. Vejen til handling For selv om et stort skridt er taget på cykeltopmødet i Luxembourg, så er der lang vej endnu. Cykelerklæringen er nu sendt af sted til Europa-Kommissionen, som kan beskrives som EU’s regering. Og hos kommissionen ligger der desværre også en lang række andre erklæringer og venter på at blive ført ud i livet. Næste skridt er, at kommissionen skal omsætte cykelerklæringen til et konkret beslutningsforslag – og beslutte, om der skal følge penge med forslaget. Når det er på plads, skal

ministerrådet igen skal tage stilling til forslaget på et officielt ministerrådsmøde. Men det er ikke givet, at forslaget når så langt. Kommissionen er nemlig ikke tvunget til at føre cykelerklæringen videre, og derfor afhænger meget af, hvor stort pres, der bliver lagt på beslutningstagerne. Lobbyen presser på Presset lægges bl.a. af det europæiske cyklistforbund, ECF, som har til huse i Bruxelles. ECF er paraplyorganisation for en stribe cykelorganisationer i Europa og har bl.a. den mission at få cyklismen tænkt ind i alle relevante politiske sammenhænge. Herunder de europæiske og nationale transportbudgetter. Samtidig arbejder Cyklistforbundet selv via et internationalt netværk af cykelinteresserede beslutningstagere på, at der trækkes i trådene, så politikerne handler. Og skal man tro, hvad vi hører »på vandrørene«, så er der optimisme at spore. Danmark er allerede blevet kontaktet af andre EU-lande, som vil høre om danske erfa-

ringer på cykelområdet, og en anden af verdens førende cykelnationer, Holland, overtager det næste halve år formandsskabet i EU. Men indtil videre er intet sikkert. Kun at der fortsat skal arbejdes hårdt for, at politikerne sætter penge bag de gode hensigter og fører cykelerklæringen ud i livet.

For danske cyklister kommer EU’s øgede cykelfokus ikke tl at gøre den helt store forskel.

Grej

Brug & behold Skru op for cykelglæden med grej, du aldrig bliver træt af – og som ikke er til at slide op. Her får du inspiration til holdbar fornyelse til både dig og din cykel.

Start en kædereaktion En god olie kickstarter cykelglæden – den får cyklen til at rulle bedre og beskytter samtidig kæden, så den holder længere. Prøv fx Viking Juice, der er udviklet til det legendariske cykelløb Paris-Roubaix. Set til: 109 kr. (Medlemspris 99 kr.) Her: 1905.dk

Skræmmende smuk En god kædelås skræmmer impulsive tyveknægte væk, så du kan beholde din cykel i længere tid. Lås fx cyklen med Red Dot-designprisvinderen Abus Bordo. Set til: 399 kr. Her: cykelpartner.dk

Tour de France-bibelen Med Joakim Jakobsens 6 kg tunge og 784 sider lange værk om Tour de France er der læsestof til mange timer – om et klassisk emne, du aldrig bliver træt af. Set til: 699 kr. Her: 1905.dk

Uopslideligt budskab Sig »ja tak« til pedalkraft igen og igen med Cyklistforbundets klassiske T-shirt fra 1970’erne. Set til: 179 kr. (Medlemspris: 60 kr.) Her 1905.dk

Håndsyet holdbarhed De lækre rygsække fra græske Three legs and a Model er syet af slidstærke og 100 % vandtætte materialer fra flyindustrien. Findes i flere størrelser og farver. Set fra: 1.099 kr. (medlemspris 999 kr.) Her: 1905.dk

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (TEKST)

Uld uden alder Danske La Flamme Rouge har genoplivet de klassisk stribede uldundertrøjer, som fordums cykelstjerner fra DDR og Sovjetunionen kørte løb i. Set til: 349 kr. Her: laflammerouge.dk

Særligt til cyklister Alle bukser fra Swrve er syet i slidstærkt materiale og specialdesignet til cyklister – med ekstra plads til knæene og høj talje bagpå. Vælg mellem flere modeller og farver. Set fra: $165 Her: swrve.us

Steel is real Ny teknologi har gjort det muligt at lave lette, tynde og langtidsholdbare cykelstel i rustfrit stål. Equilibrium Disc 931 fra engelske Genesis er bygget af Reynolds rustfri 931-stål og vejer blot 9,88 kg. Set til: £ 2.799.99 Her: genesisbikes.co.uk

Pump nyt liv i cyklen Luft i dækkene forlænger køreglæden og dækkets levetid. Og med en gulvpumpe går det let som ingenting. Prøv fx Lezyne Alloy i fræset aluminium og flotte farver. Set til: € 70 Her: starcycles.de

En ven for livet Brooks har lavet behagelige sadler i udødeligt design siden 1882. Gå efter de klassiske lædermodeller eller prøv den nye Cambium i naturgummi og vandafvisende økologisk bomuld. Set til: 999 kr. (899 kr.) Her: 1905.dk

Uopslidelige sliddele En cykel er ikke stærkere end sine dele. Chris King producerer nav, headsets og andre cykelkomponenter i topkvalitet og lækkert design, som holder dig godt kørende i årevis. Set fra: 1.200 kr. Her: wiggle.co.uk

Tendens

AF RIKKE RAVN FABER OG KATRINE TUE KANSEN (TEKST)

tendenser, vi holder øje med Det skal være en oplevelse at købe cykel Forestil dig, at din lokale cykelbutik ikke kun dufter af gummi og metal. Den dufter af dampende varm espresso, af nybagt tærte og af tryksværte fra lækre cykelmagasiner, som du roligt kan sætte dig ned og bladre i. Det er nemlig meningen, at du skal blive her. Ikke bare så længe, som det tager at købe en cykel eller aflevere den gamle til reparation. Men lige så længe, som du plejer at blive hængende på din yndlingscafe. Cykelcafeer er i de senere år skudt op i New York, Madrid, Stockholm og en række andre byer verden over. I Danmark har vi til gode at se en gennemført cykelcafe med fuldt menukort både på cykelsiden og cafesiden. Men den gode nyhed er, at små fine initiativer i kategorien »cykelbutikmed-kaffebar« spirer i byerne. Håndbyg og håndbryg Et par gode eksempler er Knud’s Kiosk i Aarhus og Heritage Coffee and Bikes i København, som er små butikker drevet af ildsjæle med kærlighed til kvalitetscykler og god kaffe. Begge steder leverer

En stærkere relation Måske tænker du, at der vil gå en rum tid, før din lokale cykelhandler serverer latte for dig. Der er immervæk et stykke vej fra at sælge cykler og dækjern til at varte op med lun tærte og avanceret kaffe. Men hos brancheorganisationen Danske Cykelhandlere ser de bestemt muligheder i at invitere kunderne ind på en oplevelse. – Konceptet skal måske lige finde sine ben. Men vores medlemmer er jo eksperter i cykler, og den viden kunne de fx give videre på små kurser i cykellapning. Det skaber en relation, der giver kunderne lyst til at vende tilbage, siger Thomas Johnsen, direktør hos Danske Cykelhandlere.

FOTO: HERITAGE COFFEE AND BIKES

TA’ PÅ CYKELKAFFEBAR HER: Knud’s Kiosk, Nørrebrogade 16, Aarhus C knudskiosk.dk Heritage Coffee and Bikes, Bremerholmen 18, København K facebook.com/heritagebicycles

håndbyggede cykler, hvor du selv er med til at vælge delene – og begge brygger en udsøgt kaffe og har et lille kort med en bid at spise til kaffen. Hos Knud kan du også købe nye cykler og rode efter løse dele, hvis du bygger selv, mens Heritage har modetøj og sko i vintagestil på stativerne.

Under ét tag: Idemanden Anders Freestone (t.v.) sælger både cykler og kultur i Knud’s Kiosk. Her er han sammen med Julie Brammer fra Brammers Kaffebar og Ronni Burkarl fra EDGE BOARDSHOP, der begge lejer sig ind i kulturkiosken.

FOTO: GISLI DUA

Tendens

Elcyklen bryder igennem For ti år siden var elcyklen et marginalt produkt, der kun appellerede til de ældste og svageste cyklister. I dag er hver tiende solgte cykel en elcykel, og et yngre publikum strømmer til. – Jeg hører fra forhandlere landet over, at interessen for elcyklerne er stor. Også fra folk, der ikke plejer at cykle. Vi ser børnefamilier i byen, der vil erstatte bil nummer to med en eldrevet ladcykel. Og vi ser en stor gruppe, der godt vil cykle, men har langt til jobbet og ikke vil komme svedige frem, siger Thomas Johnsen, direktør for brancheorganisationen Danske Cykelhandlere. De seneste år er elcyklen faldet i pris, og teknologiske landvindinger har gjort den lettere og mere driftsikker. Og så er designet blevet bedre – den klassiske mormormodel har fået sporty selskab af

elcykler, der til forveksling ligner almindelige cykler. Brandes som en bil Langt fremme i designskoene er fx danske Biomega, der er teamet op med arkitekten Bjarke Ingels’ designfirma KiBiSi og har skabt elcyklen OKO. Sammen har de den ambition, at elcyklen ikke kun skal være for dem, der i forvejen cykler – og derfor skal den brandes anderledes. – På mange områder har elcykelmarkedet mere til fælles med bilbranchen end med cykelindustrien, siger Biomegas managing director, Kenneth Dalsgaard, og forklarer: – OKO skal ramme et modent segment, der vil se cool ud, selv om de har en elcykel. De kræver et stærkt design, en simpel betjening og en cykel, der bare kører og ikke skal vedligeholdes. SE MERE: BIOMEGA.COM

Deleøkonomien kommer til cykelverdenen Forestil dig AirBnb bare for cykler. AirDonkey er navnet på et nyt, dansk koncept, der skal gøre det nemt for dig at gøre din cykel til en delecykel. Firmaet bag konceptet vil gerne gøre op med det faktum, at mange cykler står ubrugte hen det meste af dagen. Donkey Republic, som firmaet hedder, synes, at vi skal deles om byens cykler. Så ved hjælp af intelligent teknologi vil de gøre det let for dig at udleje og dele din cykel, når du ikke bruger den. Apps og intelligente cykellåse Der er i og for sig ikke noget nyt i leje- eller delecykler. Bycykler har været en del af det danske bybillede siden 90’erne, og cykeludlejning har vi kendt endnu længere. Men Donkey Republic skiller sig ud på teknologien, der gør det nemt for privatpersoner at leje deres cykler ud. Firmaets produkt er et Donkey Kit, der består af en intelligent cykellås med bluetoothmodtager og en app, som er bindeledet mellem udlejer og lejer. Via app’en kan du finde en ledig delecykel i nabolaget, og du kan låse cyklen op med din telefon. – Vi vil gerne gøre cykling til den mest udbredte transportform i byer over hele verden, og planen er at gøre det ved at tilbyde en fleksibel, billig og god cykelservice til byernes beboere, forklarer Alexander Frederiksen, der er medstifter af Donkey Republic: – Tanken er, at man altid kan finde en ledig cykel inden for fem minutters gang.

Et stykke vej endnu Om danskerne har lyst til at dele cykler, har vi til gode at se. Indtil videre er det primært virksomheder, der har forudbestilt Donkey Kits, og derfor kan man kun bestille fem kits ad gangen. Men hvis din familie har fem cykler, I vil leje ud, er det i princippet muligt. Donkey Republic er også ved at afklare, hvordan de forsikrer delecyklerne, for nøgleløse låse kan ikke forsikringsgodkendes i dag. Der er altså et par bump på vejen, før deleøkonomien for alvor rammer cykelverdenen, og vi alle SE MERE: DONKEYREPUBLIC.COM bliver cykeludlejere.

FOTO: POLFOTO/JENS DRESLING

Højt til vejrs: Cykelslangen i København (billedet) og Byens Bro i Odense (forsiden) løfter både cyklisterne og selve cykeloplevelsen.

Infrastruktur til cyklister er meget mere end flad asfalt at trille på. I de største danske byer knejser nye cykelveje højt over byen og fungerer som prestigefyldte vartegn, der viser en moderne og levende by frem. I København løfter særligt Cykelslangen og Cirkelbroen sig over det sædvanlige, og sidste år åbnede Odense Byens Bro, hvis sølvskinnende pylon strækker sig 40 meter op i luften. – Odense er midt i den største forandringsproces, vi har set i årtier, fortæller trafikplanlægger Troels Andersen fra Odense Kommune: – Byens Bro over jernbaneterrænet er ikke bare en del af vores net af supercykelstier – den er simpelthen den lim, der binder bymidten sammen på tværs af den massive barriere, som 15 jernbanespor udgør. Og så er den et ikon for Odenses forvandling fra en stor by til en storby, hvor letbanen og cyklen bliver det naturlige valg for rigtig mange mennesker.

Mere prangende på vej Flere byer barsler med cykelarkitektur, der bygges til at blive set. Til sommer åbner Aalborg en knaldrød cykel- og gangsti, der hænger på siden af jernbanebroen over Limfjorden og bliver en meget synlig genvej i byen. Og Aarhus er på vej med et ambitiøst cykelparkeringshus ved banegården og nye supercykelstier anlagt i højden langs letbanen. – Aarhus har i de seneste år satset enormt på at få flere til at cykle, både ad traditionelle og ad mere prangende og innovative veje, siger Pablo Celis, der er trafikplanlægger i kommunen. – De mere prangende projekter, som fx cykelparkeringshuset og den delvist overdækkede supercykelsti, sender et stærkt signal om kommunens politik. Og det er med til at fastholde den kurs på området, som over de senere år har givet os en massiv vækst i cykeltrafikken.

FOTO: THOMAS HØYRUP CHRISTENSENC/OPENHAGENMEDIACENTER.COM

Vores byer får cykelvartegn

Tendens

Radar registrerer objekter på vejbanen foran cyklen.

Cyklen bliver klogere Innovatører forsøger ved hjælp af ny teknologi at forbedre fremtidens cykler. Måske bliver nogle af opfindelserne til standardkomponenter – andre kommer aldrig forbi konceptfasen. AF RENÉ HEUNEN (TEKST)

De seneste årtier har den tekniske udvikling af hverdagscyklen primært bestået af lokale forbedringer – fx i form af lettere og stærkere materialer. Cyklens grundfunktioner og tilbehør er der ikke blevet ændret det store ved. Måske fordi cyklen i al sin enkelthed anses for allerede at have det perfekte design. Men nye tider er på vej. Dels vinder elcyklen frem. Dels bliver cykelindustrien som alt andet påvirket af tingenes internet, så alt fra din cykellås til det nærmeste lyskryds efterhånden er internetforbundne. Begge dele baner vej for en bølge af tekniske løsninger, der sigter mod at forbedre cykeloplevelsen. I nogle tilfælde går innovatørerne efter at forbedre cyklens grundfunktioner, men ofte bygger de nye funktioner oven på det, cyklen kan i dag. Cyklen hjælper cyklisten Sikkerhed, komfort og tyverisikring er noget af det, udviklerne fokuserer på. Deres koncepter og prototyper kan ses på populære hjemmesider for crowdfunding, hvor offentligheden kan finansiere hele processen frem til det færdige produkt. Sikkerhedsmæssigt går udviklerne bl.a. efter at skabe en cykel, der kan se sig for og advare cyklisten, hvis der fx ligger en sten på vejen, eller hvis en bil nærmer sig hurtigt bagfra.

På komfortsiden er det bl.a. elcyklen, der i fremtiden kan blive endnu mere bekvem. Noget af det, udviklerne arbejder på, er at skræddersy elassistancen, så den fx kan tage højde for dine personlige præferencer og det terræn, du kører i. Og så er der udsigt til bedre tyverisikring gennem forskellige produkter, som er forbundne med internettet og styres med mobilen. I fremtiden vil din lås måske have en indbygget GPS, der altid ved, hvor cyklen er – og bevægelses- og varmesensorer vil reagere, hvis nogen forsøger at brække låsen op. Er behovet der? Mange af de nye produkter rammer markedet efter devisen: Det er muligt at bygge – altså bygger nogen det. Nogle produkter rammer behov, som hverdagscyklisterne vil betale ekstra for at få dækket, mens andre produkter forsvinder lige så hurtigt, som de er kommet. For cykelbranchen byder teknologifremstødet på nye muligheder for at tilbyde service og en bredere relation til kunderne. Men udviklingen stiller også højere krav til ekspertise og investeringer, og pionerer bliver nødt til at teste markedet, før de mest succesfulde opfindelser bliver en del af standardudstyret. RENÉ HEUNENS ARTIKEL ER OVERSAT FRA SVENSK OG HAR VÆRET BRAGT I MAGASINET CYKLING.

OMTALTE INITIATIVER: COPENHAGEN WHEEL Hjulet forvandler en almindelig cykel til en smart elhybrid. Lagrer energi ved opbremsninger. Kan kobles til mobilen for ekstra funktioner. Testes nu. Kan prøvekøres og forudbestilles. superpedestrian.com

TNO SMARTBIKE Integreret cykelkoncept rettet mod ældre cyklister. Radar og kamera registrerer farer på vejen og advarer cyklisten. Testes nu. Ingen dato for markedsdebut. tno.nl

SKYLOCK Solcelledrevet lås, der kobles med mobilen. Via app låser Skylock cyklen, advarer dig om tyveri, finder cyklen via GPS og ringer efter hjælp ved styrt. Kan forudbestilles. Planlagt shipping fra første kvartal 2016. skylock.cc

Styrgrebene vibrerer advarende, når der er objekter på vejen.

Lygter – LED-lygter og bremselys gør cyklen synlig. Lysmåler registrerer, hvornår lygterne skal tændes og slukkes.

Sadlen vibrerer advarende, når der er objekter på vejen.

Låsen betjenes med mobilen. Det giver nye muligheder for at dele en cykel. Alarmerer dig ved forsøg på tyveri. Ringer efter hjælp ved styrt.

Styret har eget display eller kobles med din smartphone, så du fx har navigation, vejrudsigt og fjernbetjening til din musik i ét. Indbygget mobiloplader.

Dæk og slanger erstattes af massive dæk i lette og stærke polymermaterialer. Slut med punkteringer!

COBI Via din smartphone samler COBI alt fra navigation til styring af lås og lygter i ét. Oplader også din mobil. Kan forudbestilles. Planlagt shipping fra første kvartal 2016. cobi.bike

Kamera registrerer objekter, som nærmer sig hurtigt bagfra.

Pedalerne har indbygget GPSsender, så du kan finde cyklen. Kan også samle dine træningsdata.

SMART E-BIKE Innovativ elcykel med gearfri navmotor, der lader ved opbremsninger. Lydløst remtræk, integrerede lygter og mobiloplader m.m. Er i handlen. Se nærmeste forhandler på hjemmesiden. dk.smart.com

Kæden erstattes af en drivrem i karbon – den er lydløs, ruster ikke og skal ikke smøres.

CONNECTED CYCLE Internetopkoblede pedaler med indbygget GPS, der tyverisikrer cyklen og samler cykeldata. Pedalerne er selvopladende. Stadig kun en prototype. Kan forudbestilles. connectedcycle.com

CYKLISTER undersøger

Bilister vil gerne cykle mere

Hvorfor gør de det Hver fjerde danske bilist drømmer om at cykle mere – men mange oplever vaneskiftet som en uoverstigelig barriere. CYKLISTER har spurgt sociolog Matilde Rytter Bockhahn, hvorfor det er så svært at udleve drømmen. AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (TEKST)

17 % af alle personture i Danmark er cykelture KILDE: DTU’S TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE, 2014

1/3 af alle bilture er på under 5 km KILDE: DTU’S TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE, 2013

22 % flere personbiler er der kommet i løbet af de seneste 10 år KILDE: VEJDIREKTORATET.DK

Der har aldrig været flere biler på de danske veje, og bilsalget slår rekord år efter år. Alligevel drømmer hele 38 % af bilisterne om at cykle mere, viser en undersøgelse, som COWI har lavet. Og tendensen er landsdækkende, for ønsket om flere cykelture er lige højt, hvad enten man bor i en stor by, en provinsby eller i et landdistrikt. Men hvorfor kommer folk så ikke bare i gang med at cykle? – Det er der mange gode grunde til, fortæller sociolog og analytiker Matilde Rytter Bockhahn fra innovationsbureauet »Is it a Bird«. Hun står bag en stor undersøgelse om pendlere, der har taget springet fra bil til cykel, og har i den forbindelse interviewet nyudklækkede cyklister om de barrierer, der skal

overvindes, når man gerne vil realisere cykeldrømmen. – Først og fremmest synes mange cykelnovicer, at det virker svært at blive en rigtig cyklist. De føler ikke, at de kan leve op til kriterierne. De forestiller sig, at man som cyklist altid skal cykle til alting. At man skal cykle langt, hver eneste dag og i al slags vejr, forklarer Matilde Rytter Bockhahn: – Derfor føler mange, at de skal lave sig selv helt om, hvis de skal i gang med at cykle, og det er selvfølgelig en uoverskuelig tanke! Novicerne forestiller sig også, at de rigtige cyklister er nogle lidt hellige typer, der forsøger at frelse verden med deres tohjulede rugbrødsmotorer. Og mange af dem, der drømmer om at cykle mere, vil ikke være hellige – de vil fx ikke undvæ-

re deres bil. Derfor kan det være en barriere at tro, at cykling er enteneller: – En af vores respondenter fortalte, at hun føler, hun snyder, fordi hun tager bilen noget af vejen til arbejde og kun cykler fem km. Hun var faktisk flov over det. Men det er da rigtig flot at cykle 10 km om dagen! Så det siger jo noget om, hvor høje krav, novicerne stiller til sig selv, og hvilke forventninger de har til, hvad det vil sige at være cyklist. Murphys lov En anden psykologisk barriere for de potentielle cykelpendlere er forestillingen om, at alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt. Resultatet er, at mange aldrig kommer op på cyklen. – Folk gør sig mange negative tanker om, hvad der kan ske. De

»CYKLISTER UNDERSØGER« ER EN SERIE ARTIKLER, HVOR VI GÅR CYKLISTERS VILKÅR EFTER I SØMMENE.

ikke bare? frygter for punkteringer og regnvejr, glatte veje, løbende mascara og cykelhjelme, der ødelægger frisuren. Og de bekymrer sig om deres egen fysiske formåen. Mange tror slet ikke, at de er i form til at klare en cykeltur, fortæller sociologen. Men hvorfor er folk så bekymrede? – Det er svært at lave om på vaner, for de ligger så dybt i os. Og transportvaner handler jo ikke kun om at komme fra A til B, men også om alt det udenom. Hele dagen skubbes, når man ændrer den ene lille ting. Man skal få morgenrutiner og hverdagens kabale til at gå op på en ny måde, siger Matilde Rytter Bockhahn. – Så det er ikke overraskende, at mange mennesker først kommer i gang med at cykle, når der alligevel

sker store skift i deres liv, fx et nyt arbejde, en flytning eller en diabetes-diagnose. For så skal hverdagen jo alligevel planlægges forfra. Rejsen mod nye vaner Men hvordan overvinder man så alle de her forhindringer? – Man skal starte med at skrue ned for sine ambitioner. Man skal ikke forestille sig, at man bliver supercyklist fra den ene dag til den anden. Og så skal man ud og gøre sig lidt erfaringer. For mange er det en kæmpe overraskelse, at det faktisk godt kan lade sig gøre. – Og så skal man prøve at fokusere på alle gevinsterne ved at cykle. Mange har faktisk så svært ved at se forbi skrækscenarierne, at de glemmer det. En mand fortalte, at han havde tabt sig seks kg ved at

cykle til arbejde, og det kom fuldstændig bag på ham. Han havde slet ikke overvejet, at cykelturene ville give så god motion, fortæller Matilde Rytter Bockhahn. Hun giver det råd til erfarne cyklister, at de skal tage novicernes bekymringer seriøst og hverken tale problemerne op eller ned. Sociologen vurderer, at man bedst hjælper de nye cyklister på vej med støtte og gode løsninger på konkrete problemer, fx ved at anbefale et godt sæt regntøj eller en cykelrute, der er sjovere end hovedvejen. – Man overvinder ikke alle barriererne på én gang. Men gode erfaringer kan gradvist vende de negative forestillinger og skabe nye vaner.

»Det der med, at jeg skulle have cykelhjelm på, og jeg havde lige sat hår, og hvad nu hvis det regnede ind, og mascaraen løb, og jeg skulle ud til den der fødselsdag ...« Jeanette 49 år

»Før plejede jeg at blive overforpustet, og det brød jeg mig ikke om. Jeg havde en eller anden tærskel, jeg skulle over. Og jeg kan konstatere, at det er anderledes at cykle i dag.« Karen 53 år

»Jeg er ikke så rutineret endnu. Så får jeg taget for meget tøj på, og så begynder jeg at svede efter 10 min. Og så står jeg med alt det. Og så skal jeg pakke om. Det er tit det, der irriterer mig.« Tina 25 år INTERVIEWS FRA UNDERSØGELSEN »NYE CYKLISTER«, CYKLISTFORBUNDET OG IS IT A BIRD, 2015 LÆS MERE PÅ CYKELVIDEN.DK

Guide

Mit bedste vintertip Hvordan overvinder du sne, is, kulde, vind, sjap og salt? Fortæl os, hvordan du kommer gennem vinteren på

DET SIGE LÆSERN R E BEDSTE VINTERT IP

cykel! Det bad vi læserne om på Facebook. EN ELEFANTHUE under hjelmen. Så beskytter man på én gang hagen og undgår den isnende smerte i panden! RAGNHILD LA COUR BENNEDSEN

JEG KØBER mit vintercykeltøj i rideudstyrsbutikken. Der kan man nemlig få varme jakker, der er egnet til at bevæge sig i. JEANET JØRGENSEN

EARBAGS! Den geniale måde at holde ørene varme. Og så at være gift med en cykelentusiast, der sørger for det praktiske på cyklen. TINA THILO

SÅ LIGE, at man kan købe sådan nogle ’hætter’ til at sætte udenpå håndtagene på styret. Dem vil jeg prøve i stedet for mine store, klodsede skihandsker. LENE MAGNER

AF RIKKE RAVN FABER (REDAKTION). NOGLE INDLÆG ER FORKORTET ELLER REDIGERET AF REDAKTIONEN.

GODT REGNTØJ, uldundertøj og overtræk til skoene, så er den daglige cykeltur sådan set bare et friskt indslag! Og så venter der et varmt bad, inden jeg går op på min plads på kontoret. RIKKE BORNEMANN CARLSEN KØB EN KABINECYKEL! Du sidder tørt og lunt, og med tre hjul vælter du ikke, hvis det er glat. Ned til -10° kan du sidde i en tynd bluse og lange cykelbukser. Jeg fryder mig hele vinteren! HALFDAN GRIMSTAD DU VIL MED GARANTI få varmen, hvis du tramper i pedalerne som bare pokker! LOUISE SEIDLER POHL SÆT ET PAR pigdæk på cyklen, så behøver du ikke være nervøs for at vælte. Og bremselængden på ren is er ikke meget anderledes end på tør vej. Prøv det… KIM AAGAARD SÆT STRIPS på dækkene, så har du et par billige vinterdæk! SØREN BAKKESKAU RESBO NÅR VEJEN ER GLAT, så luk lidt luft ud af dine dæk. Det giver bedre greb og komfort. Og prøv at løsne skærmene lidt, når der falder sne, så pakker sneen ikke så let på indersiden. LARS SCHMIDT STEFFENSEN KØR afsted i god tid! HANNE LIND-HANSEN JEG HAR ALTID briller på – det beskytter øjnene og giver et bedre overblik, når det regner eller sner. Og jeg slipper for at knibe øjnene sammen. INGE HELMUTH INDERST altid uld! CHARLOTTE ARENDAL IVERSEN 24

JEG HØRER P4 hver morgen lidt i seks. Her får man et indtryk af, om der er sne og glat, og om man kan forvente, at cykelstierne er ryddet. Så er jeg godt forberedt på mine 12 km til arbejde hele året! JETTE SCHLÜTER PERSSON OM VINTEREN kører man med stærkere dæk, fx crossdæk med knopper i siden – og altid med dækindlæg. Tjek dækkene for småsten osv., der senere kan trænge ind i slangen. Ved hjemkomst kan man bruge en klud med lidt lampeolie til at afrense kæden. Bagefter smøres kæden med olie til våde forhold, og fælgene tørres af. BIRGER CHRISTENSEN STRIK ET LUNT uldbetræk til cykelsadlen, så ikke numsen bliver vinterkold! Brug fx opskriften på haeklehexen.blogspot.dk LOTTE HAUBART KØBER MIG en motherfucker lygte, så jeg både kan se og ses. Koster 600 kr., men er pengene værd! MARTIN RAMSGÅRD JEG HAR ALTID neonfarver på, så alle kan se mig i den mørke tid. SUSANNE ENGELSEN EN GOD PORTION beslutsomhed! Plus påklædning efter ens indre temperatur og omtanke, når vejrguderne lover isglatte veje. TOVE JENSEN JEG CYKLER BARE deruda’. Ikke så mange gode råd – bare pas på, du ikke skrider i svinget! HENRIETTE ELMØE

Skal cyklister opføre sig bedre i trafikken?

Er elcykler en god ide?

Skal man lovgive om brug af cykelhjelm?

? Vil du vide mere om, hvad dit Cyklistforbund mener – så læs med på vores hjemmeside. Vi har samlet alle svarene ét sted.

cyklisforbundet.dk/mener Cyklistforbundet kæmper for Danmarks 4,5 millioner cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og målrettet politisk lobbyisme skaber vi bedre forhold, større tryghed og oplevelser for cyklisterne. ”Cyklistforbundet mener” er en serie nye holdningspapirer, der skal sikre, at vores mening altid er klar og let tilgængelig.

FOTO: TIM E. WHITE/GETTY IMAGES

Rejse

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST OG RESEARCH)

grunde til at cykle i Sevilla I hjertet af Andalusien venter en af verdens smukkeste byer. En livlig havneby skabt i mødet mellem kulturer. Og – så elsker Sevilla cyklister.

1 Spaniens cykelhovedstad At cykle i spanske byer er i reglen ikke for folk, der har livet kært. Sevilla er en kærkommen undtagelse. På rekordtid har byen bygget cykelstier, skabt et velfungerende bycykelsystem og mangedoblet antallet af cyklister, så 70.000 af slagsen ruller gennem byen hver dag. Byens politikere har valgt cyklisterne til, og både børn, studerende, pendlere og pensionister bruger i dag cyklen som en enkel måde at komme frem i en trængselsplaget storby. Nærmest som symbol på omstillingen er Sevillas dobbeltrettede cykelstier malet grønne. Et hegn afskærmer dem fra vejen, og selv om stierne er smalle efter danske standarder, er tempoet er typisk så mageligt, at alle kan være med. TIP Snyd ikke dig selv for at glide ned ad de bredere stier langs Guadaquival-floden, der deler byen og er selve kilden til handelsbyen Sevillas rige kulturarv. MERE: Bykort med cykelstier: sevilla.org/sevillaenbici/ Lej en bycykel: sevici.es Lej en cykel: sevillabiketour.com

2 Livet leves i gaderne Få andre steder leves livet i så høj grad på gaderne som i Sevilla. Det er perfekt at bevæge sig rundt på cykel eller til fods og suge byens livlighed til sig. Oplev fx det sydende barliv ved flodbredden. Bevæg dig gennem det evige virvar af handlende på strøggaden Calle Sierpes. Eller drys ind på de utallige små cafeer og tapasbarer i centrum, hvor de lokale mødes over en kop eller en bid. Der er uendelig stor kontrast fra de trafikstøjende hovedgader til de smalle gyder i hjertet af det historiske Sevilla, hvor ingen biler slipper ind. I gyderne er det bedst at lade mystikken råde. Læg kortet væk og lad dig lokke ned ad en gyde, rundt om et hjørne, gennem labyrinten – alle veje fører til hyggelige pauser på små torve med springvand og appelsintræer.

3 Under appelsintræerne Uanset hvor du styrer cyklen hen, får du øje på Sevillas særlige kendetegn – appelsintræerne. Dem er der 25.000 af, og når orangeblomsterne står i fuldt flor i marts, dufter hele byen fantastisk. Det er unægtelig også et smukt syn, når frugterne senere på sommeren lyser op mod en blå himmel. Men det er det milde forårsklima i Sevilla, der egner sig bedst til cykelture. For om sommeren, når varme vinde fra Afrika strømmer ind over byen, bliver det så hedt, at flade Sevilla også går under navnet »Spaniens stegepande«. Og når det kommer til sødme og nydelse kan blomsterne i også klart anbefales frem for Sevilla-appelsinen. Den er nemlig af en ekstremt bitter sort, der kun gør lykke i britisk marmelade. TIP Husk regnjakken – om foråret har Sevilla ca. lige så mange regnvejrsdage som København.

Rejse Udlængsel: Udsigten fra katedralens tårn intet mindre end imponerende. Her kan du både se byen fra oven og fornemme konturerne af det omkringliggende andalusiske landskab. Får du lyst til at cykle videre udenfor Sevilla, så spring videre til artiklens punkt 7!

Vidste du ... at allerøverst oppe på katedralens høje tårn troner »La Giralda« – den gyldne vejrhane, der har lagt navn til det gamle tårn.

4 Til tops i kæmpekatedralen Sevillas indre labyrint er skøn at forvilde sig ind i. Men måske når du et punkt, hvor du gerne vil se byen og det omkringliggende landskab lidt fra oven? Midt i de smalle gyder tårner Sevillas overvældende katedral sig op og er det perfekte sted til formålet. Santa Maria de la Sede er Spaniens største og verdens tredjestørste kirke. Her vil din cykling komme dig til gode, for det er nødvendigt med gode ben, når du skal til tops i La Giralda – katedralens 93 meter høje tårn. Tårnet er det eneste, der er tilbage fra dengang, kirken var en moske anlagt af arabiske herskere. Modsat resten af bygningen overlevede tårnet nemlig et stort jordskælv i 1356, og efter skælvet brugte kristne bygherrer over 100 år på at skabe Sevillas kolossale og overdådigt udsmykkede katedral. Undervejs blev moskeens minaret forhøjet med et klokketårn – og byen fik sit markante vartegn. MERE: Santa Maria de la Sede: catedraldesevilla.es (spansk)

5 Kultur, kultur, kultur Sevilla er ikke Spaniens største by, men byens overflod af historiske og kulturelle seværdigheder vil give dig sved på panden. Beliggenheden ved Spaniens største flod og på kanten til det afrikanske kontinent har udstyret Sevilla med en lang og farverig historie, og da byen er velbevaret, eksisterer prægtige romerske, kristne og mauriske bygningsværker side om side med lys og let moderne arkitektur. Du skal have god tid for at se det hele indefra. Men et par rundture på cykel giver dig en god fornemmelse af kvartererne og den kulturhistoriske smeltedigel. Et obligatorisk stop på ruten er kongepaladset Real Alcázar med de smukke mauriske udsmykninger, og i den moderne ende af skalaen skal du unde dig selv et nærmere kig på verdens største trækonstruktion kaldet Metropol Parasol. Vil du opleve den ægte flamenco, er Sevilla også det rigtige sted, og så huser byen Real Maestranza – verdens måske mest prestigefyldte tyrefægtningsarena. MERE: Morgenture og andre arrangerede cykelture: sevillabiketour.com Turistinformation: visitaSevilla.es

LÆS Voksne krimielskere kan pakke »Den blinde mand i Sevilla«. Børn med hang til grum humor vil fryde sig over »Kongen af Sydspanien.

6 Sulten nok til tusind tapas – søvnig nok til siesta Sevilla vrimler med restauranter, barer og cafeer. Køkkenet er enkelt, solidt og med masser af smag, og der er ikke andet at gøre end at samle appetit og nyde. Så hvad er bedre end at cykle og improvisere stop, når sulten melder sig? Hvis du tør, så bestil en runde tapas, og lad værten vælge retterne for dig, så du får det, de lokale spiser. Og mens vi er ved de lokale – så husk at de holder siesta. Mange butikker og museer holder lukket om eftermiddagen og åbner igen om aftenen. Så tjek åbningstiderne. Eller gør som de lokale og brug tiden til en lang frokost og måske en lur. TIP Sevillas skønne parker egner sig fint til en pause i dagens program. Størst er Maria Louise Park, som med sine palmer, appelsintræer, damme og skulpturer er en sand oase.

7 Cykelruter ud af byen For de eventyrlystne turcyklister er der rige muligheder for at cykle videre i Andalusien, når Sevilla er oplevet. Men der løber ikke sammenhængende skiltede cykelruter gennem regionen, så det kræver lidt mod, og mange steder må man cykle ad de små biveje på landet. Sevillas opland byder dog på adskillige kortere cykelruter i høj kvalitet. Værd at opleve er fx Via del Verde – en række stier anlagt på ruter, der oprindeligt var udlagt til jernbaner. Tog kom der aldrig til at køre på ruterne, men i dag triller cyklerne lystigt af sted på de fredelige, grønne stræk. Tættest på Sevillas ligger Via Verde de la Sierra og Via Verde del Aciete. viasverdes.com FOTO: KEN SCILUNA/POLFOTO

Forbund

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

MEDLEM TILBUD S-

BUTIKKEN ER ÅBEN MAN-FRE 10-18 LØR 11-15

WEBBUTIKKEN ER ALTID ÅBEN: 1905.DK

ADRESSE RØMERSGADE 5 1362 KØBENHAVN K

SPØRGSMÅL? BUTIK: 33 32 31 21 VÆRKSTED: 60 12 28 31

SKRIV TIL 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK

Det rent og skært nødvendige Vil du have enkelt udstyr, der holder i mange år? Din medlemsbutik bugner af basale nødvendigheder til dig, der cykler hele året. Stilen er klassisk med et twist, og kvaliteten er tårnhøj.

Pelago Capri Smuk og enkel cykel i stål. Cyklen har otte gear, håndbremser, lædersadel fra Brooks, aluminiumsskærme og Schwalbe Durano-dæk. NORMALPRIS: 10.195,- MEDLEMSPRIS: 9.500,-

Pelago Brooklyn Single Speed Klassisk damecykel i stål fra finske Pelago. Cyklen har ét gear og leveres med skærme, ringeklokke og lædersadel fra Brooks. NORMALPRIS: 4.799,- MEDLEMSPRIS: 4.499,-

BESØG BUTIKKEN: SE MANGE FLERE VARER OG TILBUD I VORES BUTIK ELLER I WEBBUTIKKEN

1905.DK

Pelago San Sebastian 8 Speed Flot, klassisk bycykel med stålstel og mørkeblå metallak. Leveres med Brooks lædersadel, alu-skærme og otte indvendige SRAM-gear. NORMALPRIS: 10.195,- MEDLEMSPRIS: 9.695,-

Spring Roll Superlækker shoppertaske fra græske Three Legs and a Model – umulig at slide op. God plads og flere lommer til småting. NORMALPRIS: 1.499,- MEDLEMSPRIS: 1.349,-

TotePannier Klassisk, vandtæt bagtaskesæt i en kvalitet, der holder. Tasken fra Three Legs and a Model har praktiske rum, der holder styr på indholdet. NORMALPRIS: 1.399,- MEDLEMSPRIS: 1.259,-

PEdALED Neck Warmer Multifunktionel nakke- og halsvarmer, der kan lukkes med en elastik og bruges som hue. Halsvarmeren har refleks og fås i flere farver. NORMALPRIS: 199,- MEDLEMSPRIS: 179,-

PEdALED Windtex Cap Varm vinterkasket i vindtæt, vandafvisende og åndbart materiale. Kasketten har skygge og en bred ribkant, der dækker ørene. NORMALPRIS: 299,- MEDLEMSPRIS: 269,-

Woolpower Zip Turtleneck 200 Supervarm funktionel trøje, der transporterer sveden væk fra kroppen. Den ekstrahøje krave sidder tæt til og holder på varmen. NORMALPRIS: 775,- MEDLEMSPRIS: 699,-

Undercovers Farvel til grimme plastikposer, der skal holde din sadel tør. På med et smukt og unikt sadelovertræk fra Undercover Copenhagen. NORMALPRIS: 279,- MEDLEMSPRIS: 249,-

Ny webshop på vej Har du lyst til at se flere varer med medlemsrabat, mens du venter på næste nummer af CYKLISTER? Vores nye webshop åbner snart. Følg med på 1905.DK

Forbund

Husk dine medlemsfordele

Rabat på højskole Hadsten Højskole tilbyder en fast rabat til Cyklistforbundets medlemmer. Oplev fx kurset »Cykelture og herregårdsbesøg« den 27. juni-3. juli.

Billig delebil i otte byer Få halv pris på indmeldelse og rabat på månedsabonnement hos delebilsordningen LetsGo. Så har du adgang til 180 biler otte steder i landet.

Rabat på elcykler Som medlem af Cyklistforbundet handler du til særpris hos elcykelspecialisten Smartmove, som forhandler pålidelige elcykler af høj kvalitet.

Kørselvferie med rabat Smæk cyklerne bag på bilen og sæt kurs mod Harzens bakker eller en stribe andre europæiske destinationer.

SPAR 250 KR.*

50 % RABAT*

10-15 % RABAT*

10 % RABAT*

VEDLÆG KOPI AF MEDLEMSKORT VED TILMELDING

OPLYS KODEN LETSGOCYKLIST VED INDMELDELSE

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

BRUG KODEN CYKLISTFORBUNDET PÅ HAPPYDAYS.NU

Træn med rabat hele året Kom af med julesulet hos Fitness.dk. Køb et årsmedlemskab af typen ANYTIME – så kan du slå en fjerdedel af prisen og træne, når det passer dig i nogle af Danmarks bedste fitnesscentre. Fitness.dk har centre 39 steder i landet med dygtige instruktører og en lang række hold.

Bo med rabat i 29 lande Træt af mørket og på vej mod sydens sol? Som medlem får du rabat, når du lejer sommerhus hos NOVASOL dansommer – og du kan vælge mellem 30.000 sommerhuse i alle prisklasser over det meste af Europa. Fx i smukke Sevilla og en lang række andre forårslune destinationer.

25 % RABAT*

10 % RABAT*

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

OPLYS MEDLEMSNUMMER VED BOOKING

DET MED SMÅT: *KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE RABATTER. HOS LETSGO ER DEN OBLIGATORISKE SELVRISIKOFORSIKRING TIL 50 KR. PR. MÅNED IKKE OMFATTET AF RABATTEN. RABAT HOS HAPPY DAYS SVINGER FRA REJSE TIL REJSE – SE DINE TILBUD VED AT INDTASTE RABATKODEN ØVERST PÅ SIDEN. RABAT HOS FITNESS.DK GÆLDER ALENE ÅRSMEDLEMSKABET ANYTIME. RABAT HOS NOVASOL DANSOMMER GÆLDER KUN NYE BOOKINGER. FRILUFTSLAND GIVER IKKE RABAT PÅ DUNJAKKER AF MÆRKET CANADIAN GOOSE.

Læs mer dine ford e om cyklistfo ele på rbun dk /forde det. le

MELD DIG IND Som medlem støtter du vores arbejde for cyklisterne. Vores mål er, at Danmark skal være verdens bedste cykelland. Både for børn, voksne og ældre, i byen og på landet.

Vælg den type medlemskab, der passer dig bedst: Almindeligt medlemskab

Rabat på cykler og udstyr Besøg Kjelds Cyklers butik i Odense – som medlem får du cykler og udstyr i førende mærker til nedsat pris.

– for dig (og ingen andre) Kun 30 kr. om måneden*. Eller betal for et helt år og spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

Husstandsmedlemskab

10 % RABAT*

– meld hele huset ind og spar penge 45 kr. om måneden* – uanset hvor mange I bor under samme tag. Eller spar yderligere 55 kr. ved at betale for et år (pris 485 kr.).

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

Ja tak, meld mig ind! Bliv medlem på cyklistforbundet. dk/medlem. – eller scan koden og meld dig ind via mobilen:

Junior-/seniormedlemskab** – rabat til unge, studerende og pensionister Kun 20 kr. om måneden* – eller 195 kr. for et helt år.

**MÅNEDSBETALING KRÆVER, AT DU TILMELDER DIG PBS, NÅR DU HAR MELDT DIG IND. SE CYKLISTFORBUNDET.DK/PBS **JUNIOR-/SENIORMEDLEMSKABET FÅS OGSÅ SOM HUSSTANDSMEDLEMSKAB. HØR MERE HOS SEKRETARIATET.

DET FÅR DU SOM MEDLEM: • Magasinet CYKLISTER fire gange årligt

Et øjeblik

AF RIKKE RAVN

FABAER (TEKST)

VIL VIDE DU MERE ?

nordea fon cirkelb den.dk/ roen

Danmarks smukkeste genvej?

• Det elektroniske nyhedsbrev CYKLISTER hver måned Rabat på friluftsgrej Shop lunt kvalitetstøj og grej til udeliv med rabat hos Friluftsland. Vælg mellem alt fra vindtætte jakker, til kogegrej og termoflasker.

10 % RABAT*

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

22. august åbnede Cirkelbroen i København . Broen er et nyt kunstnerisk vartegn og for københavn erne en længe ventet genvej over Christiansh avns Kanal. Cirkelbroen forbinder Christiansbro med Applebys Plads over den sydlige indsejling til Christianshavns Kanal og gør det nemmere at cykle og gå i en ubrudt linje langs Inderhavnen. Cirkelbroen er en gave fra Nordea-fond en til Københavns Kommune. Kunstneren Olafur Eliasson har tegnet svingbroen, der har sejlskibet som visuelt afsæt. Broen består af fem forskudte cirkelplatforme i forskellig størrelse med hver deres mast i midten. – Jeg håber, folk vil bruge broen som et mødested, en offentlig plads. Som kontrast til den lange, lige kaj vil Cirkelbroen nedsætte farten, vende blikretningerne, invitere til, at man tager sig en pause. At tøve på sin vej er en kropslig tanke – og sådanne tanker er er der plads til i det københavnske byrum, siger Olafur Eliasson om broen.

• Rabat på cykler, udstyr og oplevelser • Juridisk bistand, hvis du kommer til skade på cykel

• Indflydelse på dine forhold som cyklist Se alle fordele på cyklistforbundet.dk 33

Forbund

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN OG RIKKE RAVN FABER (TEKST)

Ny hovedbestyrelse

Cyklistforbundets landsmøde

På Cyklistforbundets landsmøde blev Jette Gotsche (Frederiksberg) genvalgt som landsformand i de næste to år. Claus Bonnevie (Gribskov) er af hovedbestyrelsen valgt til næstformand. Efter landsmødet består hovedbestyrelsen derudover af Jens Kvorning (København), der er valgt som kasserer, samt Mike Hedlund-White (Aalborg), Jens Peter Hansen (Randers), Henrik Eriksen (København), Natasha Carstens (Vestegnen) og Leif Thomsen (Silkeborg). Suppleanter er Birgitte Rønning (Holstebro) og Inger Larsen Ørbæk (Viborg).

Klare holdninger og en modernisering af vedtægterne stod højt på dagsordenen, da Cyklistforbundet holdt landsmøde 31. oktober.

KONTAKTINFO PÅ HOVEDBESTYRELSEN FINDER DU PÅ CYKLISTFORBUNDET.DK/ HOVEDBESTYRELSE

PS LÆSERTI KØLIGE OLD

BEH BRUG &

OP SADLER EUROPA

lande er pæiske at fremme 22 euro om blevet enige . cyklismen

VINTER

i 6

, der højst impulskøb Træt af sæson? Gå efter én tet. holder i høj kvali klassikere

is, er du sne, Sådan tackl, sjap og salt. kulde, vind guider! Læserne

TA’ CYK

LEN I SEV

Cyklisters forhold diskuteres dagligt i medierne, hos beslutningstagere og på cykelstierne. Alt fra cykelhjelme til elcykler og adfærd er til debat. Og efter landsmødet er det blevet lettere at finde ud af, hvad Cyklistforbundet mener om det hele. Her fik forbundet nemlig en serie nye holdningspapirer, som nu er tilgængelige på vores hjemmeside. De hedder ”Cyklistforbundet mener” og samler vores holdninger til cyklisters vilkår. Bred enighed om budskaber Ideen er at sikre Cyklistforbundet en klar og tilgængelig stemme i debatten. Papirerne behandler pt. 17 omdiskuterede cykeltemaer, og

der er bred enighed om budskaberne i organisationen. Men Cyklistforbundet er en medlemsorganisation med mange afdelinger, der arbejder lokalt for cyklisterne – og der er plads til uenigheder. – Det er ikke sådan, at alle i baglandet er enige om alt det, vi nu kommer med. Men vores fælles holdning er klar, og det vil forhåbentlig gøre debatten om cyklisters vilkår mere konstruktiv og målrettet – både internt og eksternt, siger Cyklistforbundets landsformand, Jette Gotsche.

de til formål at gøre Cyklistforbundets vedtægter mere tidssvarende. De delegerede vedtog desuden, hvilket fokus Cyklistforbundets daglige arbejde, projekter og kampagner skal have det næste år.

Vedtægter og arbejdsprogram På landsmødet blev også vedtaget en række ændringer, der alle hav-

LÆS MERE: CYKLISTFORBUNDET.DK/MENER OG CYKLISTFORBUNDET.DK/LANDSMOEDE

Her er de seks områder, vi fokuserer på: 1. Cyklende børn 2. Sikker på cykel 3. Vis hensyn 4. Cykl ud i verden 5. Cykel i topkvalitet 6. Hverdagscyklisme

ILLA

25.000 e blomstrer I marts ræer i den livligster. appelsint der elsker cykli havneby,

SIDE 24

SIDE 22

MEDLEMSM

AGASIN

SIDE 18

SIDE 14

2016

· Vinter 2016

81. årgan

Har du

FORSÆT NYTÅRS lstien? på cyke Side 4

Hinneruplan. 18, 8382 cykelp unens nye

iøse eriksberg. de ambit mellem

eudvalg? tofte nye opgav Kommunes 220. ovedgade ge. 1, 3200 Helsin anevej

r”.

d 2, 3400 Hillerø am.

bæk e Holstebro dige arbejd ores fremti

msbjerg ?« på landet Bondam r Klaus

NSER TENDE DER VI HOL ØJE MED

K enhavn

Lyngby

. inde-Spanien ur Kertem sin cykelt ller om Randers

n. elvarteg r får cyk r, Vores bye r, elcykle elcafee Vi får cyk kloge mi – og deleøkono 16 SIDE cykler!

. m. Klaus Bonda re 71, Rødov Fortvej ødet.

le 1. sal ntusiast Tore v. rejsee huset. hos Kultur

Grønne

) m Mary’s d ng genne e (indga afdelingens fremti af øftelse Albertslundarbejde? til re cykler

Viborg

elinger ndet.dk/afd cyklistforbu

CYKLISTER får ny udgivelsesplan Vi har skubbet udgivelserne af dit medlemsmagasin lidt, så magasinet nu følger kvartalerne. Fremover får du et nytårsnummer i januar, et forårsnummer i april, et sommernummer i juli og et efterårsnummer i oktober. HUSK: HAR DU RIS, ROS OG IDEER? SÅ SEND DEM TIL: CYKLISTER@CYKLISTFORBUNDET.DK

FOTO: POUL JENSEN

på ktpersoner

Husker du … 1987 Til september fejrer København sine bløde trafikanter med en bilfri dag – med inspiration fra både Paris i 2015 og oliekrisens bilfri søndage i halvfjerdserne. Men også i 1987 var der en bilfri dag i Danmark. I anledning af det europæiske miljøår udråbte Cyklistforbundet og miljøorganisationen NOAH det år søn-

dag den 20. september til Bilfri Dag. Målet var at sætte fokus på de voksende problemer med trængsel og forurening i byerne. Og ganske vist var den bilfri dag frivillig – Folketinget havde ikke forbudt kørsel, og langt fra alle danskere lod bilen stå – men som happening fik dagen massiv mediedækning og kickstartede en livlig trafikdebat.

På gensyn! AF KATRINE TUE HANSEN (REDAKTION)

Her er lidt af alt det, du finder hos os på nettet.

#pedalkraft Elisabeth Bundgaard om de nye cykellegebaner, der bygges i 10 byer:

»Håber søreme, ungerne tager deres forældre med, for der er frygteligt mange voksne, som er elendige cyklister!«.

@indreosterbro #pedalkraft #morningslikethese

@perlmutter_cph #pedalkraft #chasingfog

Spred god cykelkarma!

@ninaludvigsen #pedalkraft #mitcykelliv #gørdetpåcykel

@camilla.ulv #pedalkraft #dansknatur #bikelife #woods

Mangler du stadig et nytårsforsæt? Må vi foreslå, at du spreder lidt god karma på de danske cykelstier! Det er gratis – og vi har samlet fem råd til dig på vores hjemmeside, så det er lige til at gå til. Vi kan vel godt afsløre, at det hele starter med det gamle Irma-slogan: »Smil, det smitter!«. Find feel good-guiden her: cyklistforbundet.dk/cykelkarma

Find os på nettet: facebook.com/cyklistforbundet twitter.com/cyklistforbund instagram.com/cyklistforbundet @cramerhansson #pedalkraft #mybikeparking #bikestagram #mybicycleseries

@ninahorne #pedalkraft #skagen #ihavethisthingwithbikes

youtube.com/cyklistforbundet

w cyklistforbundet.dk Du kan også få dit cykelfoto i CYKLISTER. Læg billedet på Instagram og tag det med #pedalkraft 35

Generalforsamlinger i Cyklistforbundet 2016 Afdeling

Tid

Sted og program*

Allerød

8.marts, kl. 19:00

Bellisvej 29, Allerød

Ballerup-Måløv-Skovlunde

14. marts, kl. 19.30

Torvevej 19, 2740 Skovlunde

Bornholm

23. februar, kl. 19:00

Torneværksvej 20, 3700 Rønne

Brøndby og Hvidovre

9. marts, kl. 19:00

Byvej 56, 1. sal, 2650 Hvidovre Oplæg v/lokalpolitiker om cyklisme i Hvidovre.

Esbjerg

8. marts, kl. 19:00

Fritidshuset, Kirkegade 51.

Favrskov

7. marts, kl. 19:00

Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, Melhøjstuen, Skovvej 18, 8382 Hinnerup Traﬁkplanlægger Maja Vestergaard fortæller om kommunens nye cykelplan. Debat om cykelforhold.

Frederiksberg

15. marts kl. 19:00

Det økologiske inspirationshus, Allégade 7-9, 2000 Frederiksberg. Debatmøde og generalforsamling. Embedsmandsduel mellem de ambitiøse cykelkommuner Frederiksberg og København.

Gentofte

15. marts, kl. 19.30

Gentofte Frivilligcenter, Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte Tema: Hvordan samarbejder vi bedst med Gentofte Kommunes nye opgaveudvalg?

Gladsaxe

9. marts, kl. 19.30

Grønt Idecenter, Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220.

Gribskov

10. marts, kl.19.00

Uddannelsescentret Gribskov, fællesrummet, Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Mød Ole Kassow – ildsjælen bag “Cykling uden alder”.

Haderslev

7. april, kl. 19.00

Bispen, Bispebroen 3, Haderslev

Guldborgsund

8. marts, kl. 19.00

Kulturforsyningen, lokale 1, Voldgade 1, Nykøbing F.

Helsingør

15. marts, kl. 19.30

Montebello, VUC’s lokaler, Gurrevej 90, Helsingør

Herning /Ikast

8. marts, kl. 19.00

DGI-Huset, Herning

Hillerød

23. februar, kl.19.00

Kedelhuset, Hillerød Frivilligcenter, Fredensvej 12, 3400 Hillerød Oplæg v. Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam.

Holbæk

16. marts, kl. 19.00

Holbæk Bibliotek, store sal, Nygade 7-9, 4300 Holbæk

Holstebro

16. marts, kl. 19.00

Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13, Holstebro Besøg af Viborgafdelingen til inspiration for vores fremtidige arbejde

Hørsholm og Fredensborg

15. marts, kl. 19.30

Trommen, Hørsholm. Oplæg v. bl.a. Team Elcykler.

Højfyn

21. januar, kl. 18.30

Mulighedernes Hus, Søndergade 99, 5620 Glamsbjerg »Hvordan får vi ﬂere op på cyklerne herude på landet?« Oplæg og debat v. Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam

Kolding

9. marts, kl. 19.30

Jørgens Gård, Hospitalsgade 16, Kolding

København

27. februar, kl. 14.00

Cyklistforbundet, Rømersgade 5-7, 1362 København K

Køge

20. april, kl. 19.00

Det Grønne Hus, Vestergade 3c, 4600 Køge

Lemvig

9. marts, kl. 19.00

Bio-Huset, Bredgade 17, Lemvig

Lyngby-Taarbæk & Rudersdal

15. marts, kl. 19.00

Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, 2800 Kgs. Lyngby

Næstved

13. januar kl. 18.00

Heksehøjen 5B, 4700 Næstved

Odense

15. marts, kl. 19.00

Kulturmaskinen, Andersen-lokalet Fhv. minister Annette Vilhelmsen fortæller om sin cykeltur Kerteminde-Spanien.

Randers

15. marts, kl. 19.00

Fritidscentret, lokale 10, Vestergade 15, Randers

Roskilde

21. marts kl. 19.30

Kildegården, Helligkorsvej 5, lokale 108. Oplæg ved Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam.

Rødovre

25. februar, kl. 19.00

Afdelingens lokaler, Tinderhøj Skole, Fortvej 71, Rødovre Vi serverer lidt mad og drikke efter mødet.

Silkeborg

24. februar, kl. 19.00

Sted oplyses senere

Skanderborg

29. februar, kl. 21:00

Kulturhuset Skanderborg, mødelokale 1. sal Hør også foredraget “Vilde eventyr” v. rejseentusiast Tore Grønne kl. 19:00 i Kulturhuset. Bestil billet hos Kulturhuset.

SygKlister

September

Tid og sted oplyses senere

Vejle-Hedensted

9. marts, kl. 19.00

BYGNINGEN, Ved anlæget 14 B, Vejle (indgang gennem Mary’s) Dagsorden iﬂg. vedtægterne og drøftelse af afdelingens fremtid

Vestegnen

17. februar, kl. 17.00

VUC Albertslund, Gymnasievej 10, Albertslund Tema: Hvad skal der til for, at ﬂere cykler til arbejde?

Viborg

20. september, kl. 18.30

Sønder Mølle Vinkelvej 40, 8800 Viborg

Aalborg

April/maj

Tid og sted oplyses senere

*Dagsorden ifølge vedtægterne. Forbehold for ændringer. Se fuldt program og kontaktpersoner på cyklistforbundet.dk/afdelinger