Landsmøde 2012 - Landsmødemappe by Cyklistforbundet

Landsmøde Frederiksberg 2012

VI GØR DET LET SÅ KAN I BARE CYKLE

Indhold Forside: Cyklister i eftermiddagssolen krydser Åboulevarden på Frederiksberg. Foto: Lars Buhl/Scanpix.

Velkommen til Frederiksberg . . . . . . . . . . . . . 3 Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Set udefra: »Hvem ville savne jer, hvis I ikke var her?« Interview med kulturminister Uffe Elbæk .

. . . . . . . . .

Hovedbestyrelsens beretning 2012 . . . . . . . . . . 8 Evaluering af mål og indsatser 2012 . . . . . . . . . 12 Evaluering af arbejdsprogram 2012 . . . . . . . . . .13 Cykelturisme – et område i vækst . . . . . . . . . . 15 Den digitale dør er altid åben . . . . . . . . . . . . .16 Bliv medlem for 1 krone . . . . . . . . . . . . . . . 17 Set udefra: »Det må ikke blive en lukket klub« . . . . 18 Studerende stiller skarpt på Cyklistforbundets afdelinger

Regnskab og budgetter . . . . . . . . . . . . . . . 21 Forslag til mål og indsatser i 2013 . . . . . . . . . . 28 Forslag til arbejdsprogram 2013 . . . . . . . . . . . 29 Valg til hovedbestyrelse mv. . . . . . . . . . . . . . 30 Dansk Cyklist Forbunds vedtægter . . . . . . . . . 33 Forretningsorden for Dansk Cyklist Forbund . . . . 36 Inviterede til landsmødet . . . . . . . . . . . . . . 38 Sekretariatets medarbejdere . . . . . . . . . . . . 40 Praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Butikken på landsmødet . . . . . . . . . . . . . . 43 Dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Landsmøde 2012

Velkommen

Velkommen til Frederiksberg Kære landsmødedeltagere Jeg er glad for, at Cyklistforbundet i år har valgt at afholde landsmødet på Frederiksberg. Forbundet er en vigtig samarbejdspartner for os på cykelområdet, og vi håber, at det har smittet af på jeres valg. Hvert år deltager vi i jeres kampagner Alle Børn Cykler og Vi cykler til arbejde, og i forbindelse med Store Cykeldag har vi et særligt godt samarbejde med Cyklistforbundets lokale afdeling på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune arbejder for at fremme cyklismen – og skal fortsat være Danmarks mest cyklende by. Her er det en vigtig forudsætning, at den nødvendige infrastruktur er til stede i form af cykelstier og cykelbaner. I budgetforliget for 2013 er der derfor afsat 9 mio. kr. til dette formål. Det er en væsentlig og mærkbar forøgelse af budgettet, som i de forudgående år har været på ca. 5,5 mio. kr. Det er partierne bag budgetforligets vision, at alle Frederiksbergs trafikveje har cykelsti eller cykelbane inden udgangen af 2020. På et mere overordnet plan indgår Frederiksberg sammen med 21 andre kommuner og Region Hovedstaden i et samarbejde om at skabe verdens stærkeste net af cykelpendlerruter, hvor pendlere på to hjul kan komme trygt, hurtigt og komfortabelt frem mellem arbejde, uddannelse og bolig. Som den første cykelsupersti blev Albertslundruten indviet i april i år – i samarbejde med København, Rødovre, Glostrup og Albertslund Kommune. På Frederiksberg blev der bl.a. etableret nedtællingssignaler og grønne bølger for cyklister, ligesom der blev anlagt et stykke cykelsti i eget tracé. Dette stistykke er samtidig en del af vores Grønne Sti, som er utrolig populær blandt det cyklende folk, og som mange ønsker sig mere af. Vi har dog lidt udfordringer i at finde pladsen til det! Jeg håber, at I i løbet af landsmødet får mulighed for at cykle en tur på Den Grønne Sti. Frederiksberg Kommune deltager også i det kommunale cykelnetværk, hvor Cyklistforbundet som sekretær initierer møderne. Dette netværk er yderst relevant og meget udbytterigt for de fagpersoner, som deltager i det. Jeg håber, at I får lejlighed til at benytte nogle af vores fine tilbud – byrum, parker, stier, kultur m.v. Det kan alt sammen nås nemt og bekvemt på cykel! I ønskes et rigtig godt landsmøde – og endnu engang hjertelig velkommen til Frederiksberg.

Venlig hilsen

Jørgen Glenthøj Borgmester Landsmøde 2012

Program

Dansk Cyklist Forbunds landsmøde 26.-28. oktober 2012

Fredag den 26. oktober 19.30 Debat om cykelparkering og andre cykeltiltag i Frederiksberg Kommune mellem rådmand Jan E. Jørgensen, formand for By- og Miljøudvalget og Det Grønne Råd og Cyklistforbundets næstformand Jette Gotsche. Mødeleder: Frits Bredal. 20.30 Kaffe og sandwich. Drikkevarer kan købes. Lørdag den 27. oktober 07.30 Cykeltur i lokalområdet for interesserede. Mødested: Hotel CABINN, Vodroffsvej 55. 08.30 Indskrivning af deltagerne og udlevering af materialer. 09.00 Velkommen til landsmødet.

Landsmøde 2012

09.20 Landsmødet åbnes. Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere. Navneopråb. Hovedbestyrelsens beretning v/ landsformand Claus Hansen. Status på kommuneudviklingsprojektet v/ udviklingskonsulent Trine Stig Mikkelsen. Cykelturisme v/ turismechef Claus Rex. Regnskab 2011, revideret budget 2012 og foreløbigt budget 2013 v/ regnskabschef Christina Kvist Rydahl. Fremlæggelse og debat af mål og indsatser samt arbejdsprogram 2013. 11.00 Kaffe. 11.30 Landsmødet fortsat.

12.30 Frokost inkl. én øl eller vand. Drikkevarer kan købes. 13.30 Indlæg af Lone Loklindt, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, formand for Miljøudvalget og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. 14.00 Landsmødet fortsat. Præsentation af kandidater. Valg af hovedbestyrelse, landsformand og revisorer. 15.00 Udflugt til Storm P. Museet. Præsentation af Cykelsuperstiprojektet. Kaffe. 17.00 Workshops opdelt på Cyklistforbundets udvalg: • Afdelingsudvalg v/ Claus Hansen og Trine Stig Mikkelsen. • Internationalt udvalg v/ Jens Kvorning og Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen. • Cykelturismeudvalget v/ Annabel Voller og Claus Rex. • Webfølgegruppen v/ Jette Gotsche og Line Hviid. • PR og Hvervning v/ Annette »Pax« Koertz og Frits Bredal. • Udvalg om cykelsuperstier v/ Henrik Eriksen og Trine Juncher Jørgensen. • Statistikudvalget v/ Mike White og Anette Jerup Jørgensen. 18.00 Pause. 19.15 Velkomstdrink. 19.30 Festmiddag. Diverse underholdning og musik. Drikkevarer kan købes.

Søndag den 28. oktober 08.45 Gl.dansk og cykeltur med Peter Olesen, rundt i Frederiksberg og København. Vi kører kl. 9.00 præcis. Mødested Frederiksberg Runddel. 11.00 Kaffe. 11.30 Nyt fra afdelingerne. 12.15 Afslutning og evaluering af landsmødet. 12.30 Frokost inkl. én øl eller vand. Drikkevarer kan købes. 13.30 Hjemrejse.

Foto: Mikkel Østergaard og Frederiksberg Kommune

Landsmøde 2012

Set udefra

»Hvem ville savne jer, hvis I ikke var der?«

Han har slet ikke kørekort. Før han blev minister, kørte han kun på cykel eller med offentlige transportmidler. Under valgkampen i 2011 stod han ved cykelstien på Knippelsbro og gav high fives til forbipasserende cyklister, mens en ghettoblaster spillede ”Love is in the air” for fuld skrue. Bagefter blev man mødt af et skilt med teksten: Tak fordi du cykler! Nu har han fået ministerbil, men han cykler stadig på arbejde. Hvis det ikke regner: – Det dur altså ikke, at der kommer en fuldstændig drivvåd minister ind til et vigtigt møde, men jeg cykler alt det, jeg overhovedet kan, fortæller Uffe Elbæk, da vi sidder på ministerkontoret med udsigt til Thorvaldsens Museum og Slotsholmen, hvor Christiansborg tårner sig op i horisonten. Kulturministeren er som sædvanlig temmelig uformelt klædt på, iført grå lærredsbukser og en blå trøje. Det var noget af et stilskift i Kulturministeriet, da den klassisk dannede, 6

Landsmøde 2012

konservative Per Stig Møller blev erstattet af en aktivistisk kulturiværksætter og tidligere rektor for KaosPiloterne fra Aarhus. Ud af metalboksen I oktober 2011 cyklede Uffe Elbæk sammen med de øvrige radikale ministre ind på Amalienborg for at få Margrethes godkendelse som Danmarks nye kulturminister. – Cyklen er en genial opfindelse. Det en gammel teknologi, som var ved at blive kørt helt ud på et sidespor af bilismen – både mentalt og helt konkret. Og så er den kommet tilbage igen. Med dobbeltkraft. 58-årige Elbæk griner sit drengede grin, da jeg spørger til hans officielle parkeringsplads ved indgangen til ministeriet. Ud for skiltet ”Ministeren” står en noget rusten, blå mountainbike. – Ja, det er meget fint, griner han igen, og så nævner han de alment kendte fordele ved

cyklismen: Det er godt for folkesundheden og miljøet. Men den tidligere kaospilot nævner også et par fordele, der ikke optræder så tit i den offentlige debat: – Cyklismen er god, fordi den er med til at skabe et socialt og demokratisk rum. Som kulturel faktor er den med til at definere vores byrum. Hvad mener du med, at cyklismen skaber et socialt og demokratisk rum? – Når jeg kommer cyklende ned ad Gammel Kongevej, møder jeg alle slags mennesker på cykelstien. De kigger på mig, og jeg smiler. På cykel har vi mulighed for social interaktion på en helt anden måde, end hvis vi sad i vores biler, pakket ind og isoleret i små metalbokse. Bør være en stærk stemme I 2009 blev Uffe Elbæk direktør for World Outgames – også omtalt som Homo-OL, fordi det er en international sports- og kulturbegi-

Cyklistforbundet bør være den mest cool organisation i hele verden. Det mener kulturminister Uffe Elbæk, som i dette interview giver et par provokerende råd og indspark til Cyklistforbundet. Af Frits Bredal, Cyklistforbundet

Iværksætteren Uffe Elbæk Cyklistforbundet har talt med kulturminister Uffe Elbæk, fordi han både i sit tidligere og nuværende arbejde har beskæftiget sig med at aktivere og engagere mange mennesker i kunst, kultur, sport og politik. Cyklistforbundet har eksisteret i mere end 100 år – måske kan den nye kulturminister og tidligere kaospilot give os et par gode råd? Uffe Elbæk var blandt initiativtagerne til det kulturelle iværksættermiljø Frontløberne i Aarhus, den århusianske iværksætteruddannelse KaosPiloterne og kulturudvekslingsprojektet Next Stop Sovjet. Han sad i Aarhus Byråd fra 2001-07 og har været formand for byens skole- og kulturudvalg. I 2009 blev han direktør for World Outgames, den internationale sports- og kulturbegivenhed, som bl.a. skal fremme forståelsen for homoseksuelles rettigheder.

have en stærk stemme: Hvem ejer det offentlige rum? Hvem har retten til de der meter asfalt, vi har defineret som fælles eje? Er det biler eller mennesker, der skal dominere vores byer? Skal vi som enkeltindivider og som samfund satse på individualisme eller på fællesskabet? Den mest cool bevægelse i verden Vi tømmer vandglassene og rejser os op for at gå ned i gården og tage et billede af ministeren og hans cykel. Stemningen mellem Uffe Elbæk og hans embedsmænd og -kvinder er tydeligvis meget uformel. Der grines og pjattes, da tre af medarbejderne trækker deres cykler ud ad gården efter endt arbejdsdag. En yngre kvinde på modsatte fortov ser tilfældigvis, at fotografen går i gang. Hun kommer gående med sit eget lille kamera og spørger en lettere forlegen kulturminister, om hun må tage et billede af ham på cyklen.

– Det må jo være helt vidunderligt at være jer. I har medvind på alle måder. I er en del af den mest cool bevægelse i hele verden, siger Elbæk til Cyklistforbundets udsendte. Ja, men jeg er ikke sikker på, at Cyklistforbundet bliver opfattet som verdens mest cool bevægelse? – Nej, men det har I potentiale til at blive! Potentialet til at blive en enorm, kulturel kraft ligger lige til højrebenet. Det er kun jeres egen mangel på talent, hvis I ikke udnytter den mulighed, der ligger lige foran jer. Hvad skal vi gøre? – I skal gå i alliance med de skarpeste kunstnere, med de mest begavede designere og arkitekter, de bedste byplanlæggere. I bliver nødt til at kunne synliggøre jeres værdi. Der er 1.000 gode organisationer, så hvorfor skulle jeg lige vælge jer? Hvem ville savne jer, hvis I ikke var der?”, siger han og cykler af sted på vej til næste møde. Landsmøde 2012

Foto: Christian Arp-Hansen

venhed, der arrangeres af det homoseksuelle miljø i skiftende værtsbyer. Begivenheden finder sted hvert fjerde år, og den udgave af World Outgames, som Uffe Elbæk havde ansvaret for i København, var en stor succes. Både form og indhold appellerede til et meget stort antal mennesker og miljøer, der rakte langt ud over homoseksuelle kredse. Omkring 500.000 mennesker oplevede en del af begivenhederne på helt tæt hold. Uffe Elbæks filosofi er, at man i kampen om folks opmærksomhed skal give dem stærke, involverende og engagerende oplevelser frem for at prædike. På den måde bygger man en platform, som kan bruges til at nå et bredere publikum. Og den brede platform er i høj grad også relevant for Cyklistforbundet: – Man kan tolke rigtig meget ind i cyklismen og dermed, hvad Cyklistforbundet kan have en holdning til. Der er mange områder, hvor I kan

Beretning

En del kommuner viser lige nu interesse i at give cyklisterne bedre forhold. Det er vigtigt, at Cyklistforbundet er til stede lokalt og er med til at præge udviklingen. Her ses Bryggebroen i København, som har skabt en genvej for cyklister og gående.

Hovedbestyrelsens beretning 2012 Beretningen dækker perioden fra oktober 2011 til september 2012. Indholdet beskriver de vigtigste indsatser i forhold til ”Mål og indsatser i 2012” og ”Arbejdsprogram 2012”.

Landsmøde 2012

Ved regeringsskiftet for et år siden blev cyklerne skrevet ind i regeringsgrundlaget, men der skulle gå en rum tid, før tingene bevægede sig i cyklernes retning. På det lokale, politiske niveau har vi oplevet en stigende interesse for cykling – og for at inddrage Cyklistforbundets aktive. Året vil også blive husket for en fortsat udvikling af cykelturisme og rekreative oplevelser for cyklisterne (læs side 15). Det første punkt i vores ”Mål og indsatser for 2012” var udvikling af Cyklistforbundets afdelinger. Vores nye udviklingskonsulent arbejder sammen med det forholdsvis nye afdelingsudvalg på at få udviklet den lokale indsats i afdelingerne. Glædeligvis er der mange kommuner, der trækker i samme retning som Cyklistforbundet, og cykelkonferencen i Roskilde i maj 2012 viste en stor kommunal interesse for at forbedre forholdene for cyklisterne. Der er et øget ønske om borgerinddragelse, og en del kommuner rækker hånden frem til Cyklistforbundet om et samarbejde – også kommuner, hvor vi endnu ikke har afdelinger. Desværre er vi ikke altid i stand til at stille med en repræsentant til et trafiksikkerhedsråd eller i en kommunal arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for bedre cykelfremkommelighed. Omvendt viser erfarin-

Foto: Søren Hytting

gen, at netop muligheden for indflydelse er det, der skal til for at tiltrække nye aktive, hvor de gamle er kørt lidt trætte. Derfor har vi prøvet et nyt koncept, Fynsk Forår. I Svendborg og Odense har vi etableret fornyede, slagkraftige afdelinger, som er blevet taget vel imod af kommunerne i bestræbelsen på at forbedre cyklistforholdene. Afsættet er sket på et startmøde med deltagelse af kommunale embedsmænd og politikere. På startmødet, der er annonceret over for medlemmer og andre interesserede, præsenteres deltagerne for den aktuelle situation og for nye cykeltiltag, der er på vej. Det giver inspiration til at arbejde videre med at præge udviklingen i lokalsamfundet. Det vigtigste er ikke i første omgang at få en afdeling, men at sætte gang i arbejdet med at forbedre cykeludviklingen i en given kommune. Som første skridt kan etableres en arbejdsgruppe blandt de mest interesserede, og den kan senere udvikle sig til en afdeling. Sekretariatet bistår i processen, og strategien er et langt træk, hvor vi skridt for skridt får flere medlemmer og aktive, hvilket kan understøttes gennem kampagnerne. Med den pressede økonomiske situation i mange kommuner er det ekstra vigtigt at gøre opmærksom på nødvendigheden af sikre og trygge skoleveje samt andre cykelfremmende tiltag.

Det er også vigtigt, at vi får nye medlemmer, der kan styrke vores grundlag som talerør for cyklisterne i Danmark: Et nyt hverveinitiativ er en 1-krones-kampagne i september 2012 (se side 17). Det er et pilotprojekt, som har fået god respons via Facebook og andre nye medier. Vi vil selvfølgelig evaluere forløbet, og det bliver spændende at se, hvor mange der bliver ved med at være medlemmer efter det første år. Regeringsgrundlaget Landspolitisk blev vi oplivede og forventningsfulde, da vi i oktober 2011 læste regeringsgrundlaget, som gav anledning til følgende melding fra direktøren: Cyklistforbundet kan glæde sig over: at fremme af cykling er en vigtig prioritering for regeringen, at der skal være flere cykelbyer, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter,

Landsmøde 2012

Beretning

at regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen at den såkaldte kickstartpakke giver mulighed for investering i cykelstier i 2012 I de følgende måneder gled de glade mundvige længere og længere ned, da vi erfarede, at ministrene ikke med samme interesse som os havde studeret deres eget regeringsgrundlag. På et møde i Justitsministeriet var der ingen umiddelbare planer om at foretage ændringer af Færdselsloven til gavn for cyklister. Der var mere fokus på de gener, som cyklister forvolder ved at køre over for rødt, at cykle på fortovet osv. ”Rødt er rødt”, sagde justitsministeren som sine forgængere, og så var der ikke mere at diskutere. Vi holder fast i, at der bør iværksættes forsøg med skiltet mulighed for højresving for rødt, og at danskerne er kloge nok til at forstå, hvad det betyder. Børn lærer jo ikke kun de tre ord ”rødt er rødt” i skolens færdselsundervisning. Det er vigtigt, at børn og unge fra en tidlig alder får praktisk erfaring med at færdes på en sikker måde i trafikken, og ja, der er også en del voksne, der har behov for at få repeteret regler og råd om hensyntagen i trafikken, som der er en del mail-skrivere, der foreslår os. Vi foreslog også justitsministeren, at politiet bør anstrenge sig mere for at fange cykeltyve. Der var vigtigere ting at gøre for ordensmagten, mente ministeren. Dog kunne registeret over stjålne cykler måske gøres mere tilgængeligt. Krav om et lovpligtigt orienteringsstop for højresvingende lastbiler har vi nu forladt, da hverken politi, ministerium eller havarikommissionen (som foreslog det i sin tid) bakker op. I stedet foreslår vi, at alle lastbiler får installeret et kamera i højre side i stedet for cyklistspejlet. Hver fjerde lastbil har det allerede. Det er effektivt og billigt, og det virker i praksis. Allerede i 2004 gav vi Peter Elmingprisen til et lastvognsfirma, der havde monteret kameraer i alle deres lastbiler. Spejlgruppen og Trafikstyrelsen, der arbejder på at nedbringe antallet af ulykker, kræver nærmere dokumentation og mener, at et krav om lovpligtigt kamera vil være svært at få igennem EU. Cyklisternes ulykkestal er stadig jævnt faldende over en årrække. Men desværre sker det slet ikke i samme takt som øvrige trafikanters ulykkestal. Bilers sikkerhedsudstyr har nedbragt det samlede antal af trafikofre, men for cyklister og fodgængere er der brug for andre midler, nemlig hastighedsnedsættelser i byerne og en bedre overholdelse af hastighedsgrænserne. Vi må fortsat arbejde for 30 km/t i boligområder og en generel nedsættelse til 40 km/t inden for bygrænsen. Der skal være plads til borgerne i byen og ikke kun bilerne. Selv om vi ikke længere er ”bilhadere”, har den gamle slagsang ”Bilen ud af byen” relevans i moderne byudvikling!

Landsmøde 2012

Hjelmdebat og tryghed på cykelstien I den hjemlige debat er et tilbagevendende emne spørgsmålet om cykelhjelmbrug. På en ene side ønsker tilhængere af lovpligtig hjelmbrug, at vi går meget mere radikalt ind for sagen ved fx kun at bruge billeder af cyklister med cykelhjelm korrekt placeret på hovedet i vore publikationer. Og på den anden side står modstanderne og påstår, at vi er skyld i, at færre cykler, fordi vi anbefaler brug af hjelm: Det sætter fokus på farligheden ved at cykle, mener de. Ingen må være i tvivl om Cyklistforbundets politik: ”Hjelm er godt. Tvang er skidt!”. Vi har hvert år i skrivende stund – de første to uger af september – omkring 140.000 glade ambassadører cyklende til og fra skole, og de får ekstra point i konkurrenceskemaet for brug af hjelm. Næsten 90 pct. af de deltagende børn cykler med hjelm i løbet af kampagnen. Alle Børn Cykler ville ikke kunne gennemføres uden støtte fra TrygFonden som samarbejdspartner. Tryghed og sikkerhed er i det hele taget et altid aktuelt emne, som medlemsbladet CYKLISTER behandlede grundigt i septembernummeret 2012. I lande, hvor det er utrygt at cykle, er det fortrinsvis modige, yngre mænd, der vover sig ud på cykelstierne. Vi vil gerne have, at cykling er for alle – også for de urutinerede børn og de ældre, som ikke er så hurtige i reaktionerne. Men trygheden må selvfølgelig ikke blive en sovepude. Et øjebliks uopmærksomhed kan betyde, at man kommer ud for en ulykke. Som cyklister har vi også ansvar for at være vågne i trafikken! Det internationale arbejde ”Cykelbevægelse i Danmark og verden” har kastet mange overskrifter fra sig, og vi har prøvet at give det endnu mere substans ved at etablere et nyt internationalt udvalg. Mange steder i verden tager man ved lære af de erfaringer, som Danmark har høstet inden for cyklingens univers. Vi mener selv, at vi på mange punkter er verdens bedste cykelland, og vi fortæller det glad og gerne – og som oftest uden betaling – til mange udenlandske besøgende. En central del af det internationale arbejde er deltagelsen i det europæiske cyklistforbund, hvor vi udveksler ideer og viden med en række andre lande, herunder Holland, Tyskland Schweiz og de nordiske lande samt gennem Velo-city konferencerne, hvor Cycling Embassy of Denmark markerer sig som en synlig aktør. Som noget nyt vil det internationale udvalg også søge at udbrede know how til udviklingslande, hvor cyklingen har trange kår. Der er nok at se til for internationalt udvalg. Aktive udvalg bidrager til arbejdet Ikke kun Cykelturismeudvalget og Internationalt udvalg har været aktive. Fx har Statistikudvalget bidraget med værdifulde data om cykling i kommunerne, og Cykelsuperstiudvalget har på forbilledlig vis afgivet en års-

Tak til Cyklistforbundets sponsorer i 2012

rapport til brug netop for denne årsberetning fra hovedbestyrelsen. Udvalget var med ved indvielsen af Albertslundruten og arbejder målbevidst for, at de øvrige cykelsuperstiprojekter ikke gemmes i mølposer af besparende kommunalfolk. Ved trængselsforliget blev afsat 189 mio. kr. i statslig støtte til kommende cykelsuperstier, så der er mere på vej på dette felt. Et ”styrket cyklistforbund” er et af målene i vores arbejdsprogram. Det giver sig udslag på forskellig vis. Vi fik f.eks. en indbydelse fra Better Place til en prøvetur i en elbil. Direktør, pressechef og landsformand skiftedes til at træde på speederen rundt om nogle hushjørner, men det var ikke alene for vort mulige kommende elbil-ejerskab, vi var inviteret. Nej, Better Place – med deres milliardinvestering i konceptet – ville gerne på et efterfølgende møde høre om, hvordan et forholdsvis lille forbund kunne have så stor en indflydelse i forhold til de politiske beslutningstagere. Vi kunne svare: Troværdighed, medvind (sundhed – fremkommelighed – cykelglæde – miljø mv.) og så et benhårdt lobbyarbejde for at forklare folk, at resultaterne ikke kommer af sig selv: At hoppe på cyklen om morgenen er for de fleste danskere lige så selvfølgeligt som at tage sko på, sagde en borgmester for nylig ved en konference. For Cyklistforbundet er det en udfordring, at mange tager cykelforholdene for en selvfølge. Det er ikke en selvfølge, at det eksempelvis bliver muligt at cykle over den nye bro over Storstrømmen. I Danmark er cykling ikke kun en sag for cykelklubberne. Vi skal også skabe gode forhold for hverdagscyklisterne. Heldigvis er mundvigene nu igen på vej opad efter et gedigent lobbyarbejde. Transportministeren har taget cykelbudskaberne til sig og understreger gerne værdien af cykling. Og vi er i dialog med transportpolitikerne om udarbejdelse af en ny cykelhandlingsplan til afløsning for den hidtidige nationale strategi fra 2007. Det bliver et nyt mål i arbejdsplanen for 2013. Tak for indsatsen Tak til alle, der har medvirket til årets indsatser. Det gode ved vore nye kommunikationsmuligheder er, at vi kan følge bedre med i aktiviteten i hele landet. Og sekretariatet og hovedbestyrelsen får hurtig respons på diverse tiltag, og det er kun begyndelsen. Også tak til 25 iderige, seriøse og vidende ansatte. Det er altid en fornøjelse at komme og forstyrre jer!

Landsformand Claus S. Hansen for hovedbestyrelsen, september 2012

Landsmøde 2012

Evaluering 2012

Evaluering af mål og indsatser 2012 Her evaluerer vi de overordnede mål og indsatser i 2012 i forhold til opnåede resultater. Tre stjerner gives til de områder, hvor vi har opnået de bedste resultater. CYKELBEVÆGELSE I DANMARK OG VERDEN • Udvikle Cyklistforbundets afdelinger og den lokale lobbyindsats • Øge medlemstal og deltagelse i vore kampagner • Bidrage til branding af Danmark som cykelland • Støtte til udvikling af cykling i andre lande SIKKERHED OG TRYGHED PÅ CYKELSTIEN • Forbedre cyklisters adfærd i trafikken • Få flere brede cykelstier og mindre stress • Udvikle byliv, der giver plads til børn og ældre • Gøre færdselsregulering og håndhævelse mere cyklistvenlige CYKLER OG SAMFUND • Få cykler på den politiske dagsorden – national cykelstrategi 2.0 • Arbejde for en forlængelse og forøgelse af Cykelpuljen • Samarbejde med kommunerne om cykelfremme lokalt • Udvikle cykelturisme sammen med turistindustri og friluftsorganisationer

Foto: Mikkel Østergaard

Landsmøde 2012

Evaluering af arbejdsprogram 2012 Arbejdsprogrammet uddyber de overordnede mål og indsatser fra side 12. Her evaluerer vi punkterne i arbejdsprogrammet i forhold til resultater. Tre stjerner gives til de punkter, hvor vi har opnået de bedste resultater i 2012. 1. DET GODE CYKELLIV a. Udbredelse af cykelglæde b. Plads til børn og ældre på cykelstien 2. MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED a. Opfølgning på den statslige cykelstrategi og cykelmilliarden b. Flere fornyende og eksperimenterende cykelbyer c. Samarbejde med kommunerne om Cykelviden og kampagner d. Udvikling af cykelsuperstier – også på tværs af kommunegrænser e. Bedre cykelparkering ved stationer – med bidrag fra den såkaldte DSB-milliard f. Bedre mulighed for medtagning af cykler i tog, METRO og busser g. Tre-sporede cykelstier eller bilfri gader 3. MOTION OG SUNDHED a. Fortsat udvikling og udbredelse af cykelfremmende kampagner til gavn for folkesundhed: Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler LYS PÅ og Store Cykeldag b. Udvikling af samarbejdet med cykelvenlige arbejdspladser c. Aktiv og sikker seniorcykling i samarbejde med andre organisationer d. Cykling blandt nydanskere 4. MILJØ OG CO2-REDUKTION a. Styrkelse af cykling til gavn for natur og miljø b. Reduktion af forurenende trafik i byerne 5. SIKKERHED OG TRYGHED a. Under 25 dræbte cyklister i 2012 inklusiv færre højresvingsulykker b. Registrering af skadestuedata og øget forskning c. Maksimalt 30 km/t omkring skoler/daginstitutioner d. Tryg og sikker skolevej – en nøgle til, hvordan vi øger cykling til skolen e. Bedre cyklistadfærd f. Håndbog for cyklister – regler og god adfærd g. Større indsats for at hindre cykeltyverier 6. CYKELTURISME OG CYKELRUTER a. Start på CYCLISTIC – den ny digitale kortportal til cykelturisten b. Et kvalitativt løft af rekreative cykelmuligheder c. Medvirken til test af nationale, regionale og lokale cykelruter d. Medvirken til udvikling af førende cykeldestinationer e. Samarbejde i ECF om udvikling af EuroVelo-cykelrutenet 7. NØGLETAL OG SAMFUNDSØKONOMI a. Nøgletal for cykelomfang og -udvikling b. Fremme af samarbejde på tværs mellem forskellige ressortområder c. Beregning af samfundsøkonomisk konsekvens af cykeltrafik d. Fremme af forskning og viden om cykling 8. INTERNATIONALT ARBEJDE a. Støtte op om et stærkt European Cyclists’ Federation (ECF) b. Branding af Danmark som cykelland gennem Cycling Embassy of Denmark c. Kursus for planlæggere i Ulande – The Bikeable City 9. STYRKET CYKLISTFORBUND a. 20.000 medlemmer i 2013, herunder flere yngre b. Styrke afdelinger og frivillig indsats i kommunerne c. 50 afdelinger i 2012 d. Sikring af en sund foreningsøkonomi e. Udvikling af webportaler, magasin, nyhedsbreve og medlemskommunikation f. Indflydelse gennem lobbyvirksomhed og politisk arbejde g. At være VIDENSCENTER inden for cykling

Landsmøde 2012

Foto: Mikkel Østergaard

Landsmøde 2012

Rekreativ cykling

Cykelturisme – et område i vækst På cykelturismeområdet er sket stor fremgang i 2012. På landsmødet sidste år præsenterede vi en ny friluftspolitisk vision: Vi vil være verdens bedste cykelland i 2018 – og med det seneste års indsats bevæger vi os støt frem mod at indfri visionen. Af Claus Rex, cykelturismechef i Cyklistforbundet ”Vi ser Cyklistforbundet som en central aktør i arbejdet med at fremme fritidscykling”, skrev vi, da vi på sidste års landsmøde fremlagde Cyklistforbundets nye friluftspolitiske vision. I Cyklistforbundets cykelturismeafdeling sidder i dag et team af medarbejdere, hvis kompetencer supplerer hinanden så godt, at vi efterhånden har muskler til at løfte endog meget store projekter. I sommeren 2012 lancerede vi den digitale ruteplanlægger Cyclistic.dk, hvor cyklister kan finde deres cykelvej gennem Danmark og få inspiration til oplevelser over hele landet. Korttegnerne arbejder stadig, og systemet er endnu ikke perfekt – men det er den bedst fungerende cykelruteplanlægger i Danmark, og den bliver brugt flittigt. Vi arbejder derudover videre med det europæiske ruteplanlægningsprojekt Naviki – og satser på, at den danske og den europæiske ruteplanlægger på sigt smelter sammen. Kort før jul fik vi en større rådgivningsopgave i hus. Vi har leveret både idekatalog med cykelruter og forretningsplan for cykelturisme til Toppen af Danmark (Skagen og nedefter). Det har efterfølgende ført til, at en kommerciel turoperatør er begyndt at sælge cykelferier i området. Det er også lykkedes at få bevilget den første portion midler til projektet Tanken tæller, hvor ideen er at ombygge gamle tankstationer nær cykelruter til servicestationer for cyklister. Turismeteamet er i fuld gang med at udvikle et koncept – og næste skridt bliver forhåbentlig ombygningen af den første benzintank. En nedlagt tank i Stege er udset. Det helt store fundraising-arbejde er næsten lykkedes, idet vi har skaffet foreløbig 22,5 af i alt 25 mio. kr. til at

løfte og videreudvikle de to nationale cykelruter Nordsøruten og København-Berlin. Der vil blive fokuseret på sløjferuter, forbedret infrastruktur og ny service. Vi håber at kunne igangsætte projektet til november. Årets udgave af CykelTuristUgen løb af stablen i Rudbøl med 140 deltagere. Der er endnu en gang blevet gjort et stort og flot stykke frivilligt arbejde. Det er vores håb, at flere lokalafdelinger vil have mod på at løfte ugen i de kommende år. Vi ser et stort behov for at være synlige i turismebranchen og har derfor meldt os ind i Dansk Erhverv og ansøgt om medlemskab af Turisterhvervets Samarbejdsforum. Målet er at sidde med, hvor der træffes beslutninger – og at påvirke turismebranchen til i endnu højere grad at fokusere på cykelturisme. Af samme årsag udgiver vi nu et cykelturismenyhedsbrev, som sendes til medlemmer og til alle aktører i dansk turisme. Derudover er medarbejderne i turismeafdelingen efterspurgte som oplægsholdere. I det seneste år har vi afholdt fem oplæg på konferencer i Europa og præsenteret afdelingens arbejde på den internationale cykelkonference Velocity i Vancouver. Den massive satsning på friluftsliv og feriecykling burde give grundlag for et driftstilskud fra Friluftsrådet. Det er ikke lykkedes at få igennem i 2012. Vi har imidlertid rejst spørgsmålet over for Naturstyrelsen, som Friluftsrådet hører under. Naturstyrelsen har gjort klart, at der skal ske en ny grænsedragning mellem tipspuljerne, og at de stiller krav om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling i forvaltningen af de statslige midler. Vi håber på den baggrund at nå til en fælles forståelse med Friluftsrådet om driftstilskud i det kommende år, så vi får et stærkere økonomisk grundlag at bygge videre på.

Landsmøde 2012

Kommunikation

Den digitale dør er altid åben Uanset hvor du er, uanset hvem du er – hvis du interesserer dig for cykler og cyklisme, så velkommen her. Cyklistforbundet slår de digitale døre op, og vi tager imod gæster 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Cyklistforbundet findes i stigende grad på nettet, hvor mange cykelentusiaster læser nyheder, søger viden, diskuterer og generelt inspirerer hinanden med ord, foto og levende billeder. I foråret relancerede vi Cyklistforbundets hjemmeside. Med et omfattende netværk af afdelinger fordelt over hele landet har Cyklistforbundet brug for et website, der kan afspejle hele organisationen digitalt og indgå som en integreret del af vores brandingstrategi. Vi har stadig arbejde at gøre, før hele Cyklistforbundets webunivers spræller af liv, friske billeder og opdaterede tekster, men i år vi taget et stort skridt fremad. På cyklistforbundet.dk står vores digitale dør altid åben. Her kan du se, hvem vi er, og hvad vi står for – og du kan nemt blive en del af det. Det er filosofien. Hjemmesiden ER os Vores ambition, at hjemmesiden skal VÆRE organisationen på nettet – ikke bare fungere som en udgivelse. Cyklistforbundet skal interagere med cyklisterne både i den fysiske og digitale verden. Det nye site gør det lettere for afdelingerne og medlemmerne at koordinere og udtrykke deres engagement. Med en integreret kommentarfunktion er debatten flyttet ind på websitet. Før fandt dialogen ofte sted imellem ganske få mennesker, f.eks. via mails. Nu kan alle klikke sig ind på cyklistforbundet.dk og få glæde af diskussionerne – og fra første dag har det skabt og synliggjort en helt ny grad af engagement.

Landsmøde 2012

De lokale webredaktører bidrager desuden til en øget synlighed gennem aktivitet og opdateringer, inklusive opdateringer af aktivitetskalenderen på forsiden af cyklistforbundet.dk Ved at samle Cyklistforbundet digitalt er organisationen blevet mere åben, og Cyklistforbundet står stærkere. Målrettede nyhedsbreve Relanceringen af vores hjemmeside skal ses i sammenhæng med en række andre nye, digitale initiativer. Fx har vi lanceret og relanceret en række elektroniske nyhedsbreve – herunder Nyhedsbrevet CYKLISTER (til medlemmer og andre cykelinteresserede) og Nyhedsbrevet Cykelbuddet (til aktive medlemmer). Nyhedsbrevet CYKLISTER holder kontakten ved lige med medlemmerne mellem de fire udgivelser af det trykte medlemsmagasin. Nyhedsbrevet Cykelbuddet går i dybden med nogle af de interne historier og oplysninger, som aktive medlemmer efterspørger. Når man modtager nyhedsbrevene og klikker på en af historierne, kommer man ind på Cyklistforbundets hjemmeside, hvor historien er publiceret. Det giver ekstra aktivitet og forstærker debatten på cyklistforbundet.dk. Hermed opnår vi en stærk synergieffekt mellem vores publikationer. Det sociale gennembrud Cyklistforbundet har ikke råd til store annonceog reklamekampagner i aviser eller tv. Men de sociale medier, hvor historier, billeder og debat

spredes mellem brugerne, giver os nogle muligheder, som ikke kræver det store økonomisk. Vi er i stigende grad aktive på sociale medier som Twitter og Facebook, og Cyklistforbundet har fået sin egen YouTube-kanal. Vi cykler til arbejde-kampagnen fik i 2012 hul igennem til en masse deltagere via kampagnens nye Facebook-side, og Cyklistforbundets generelle Facebook-side fungerer som et godt supplement til cyklistforbundet.dk Facebook lægger op til en lidt anden type – ofte sjove, skæve – billeder, nyheder og kommentarer end hjemmesiden. Selv om Facebook lever af bidrag fra brugerne, kræver det en indsats fra sekretariatets side at holde den frisk. Under overskriften ”Cykelpigen som ikon” kørte vi i juni måned et Facebook-tema, som fik stor gennemslagskraft og viral effekt: Typisk har vi nået ca. 5.000 mennesker om ugen via Facebook – med cykelpigerne nåede vores samlede rækkevidde på ugebasis pludselig op på 50.000 mennesker. På baggrund af succesen med cykelpigerne besluttede vi at lancere en Facebook-kampagne, hvor man kunne melde sig ind i Cyklistforbundet for 1 krone. Læs mere om kampagnen på næste side.

Bliv medlem for 1 krone Det mere end 100 år gamle cyklistforbund træder for alvor ind i den digitale tidsalder med en ny Facebook-kampagne – og et historisk godt tilbud. ”Lige nu har du chancen for at melde dig ind i Cyklistforbundet til historisk lav pris. Samme pris som for 100 år siden. Men nu med 100 gange så mange fordele!” Sådan stod der på både Cyklistforbundets hjemmeside og Facebook-side fra 20. august og til udgangen af september 2012. Teksten og tilbuddet var en del af et pilotprojekt. Et eksperiment, hvor Cyklistforbundet bevægede sig ind på nyt territorium: Hvervning via sociale medier. En digital reklamesøjle Vi lancerede en kampagne, der i bund og grund var tænkt som et digitalt forsøg: Vi ville teste, om vi havde hul igennem den digitale væg. Kunne vi omsætte vores redaktionelle succes på Facebook til nye medlemmer? Uanset hvor mange nye medlemmer, vi fik rekrutteret via kampagnen, ville initiativet samtidig fungere som en digital reklamesøjle for Cyklistforbundet. Alene platformen – Facebook – signalerer en form for nytænkning i forhold til tidligere. Uanset hvad man mener om Facebook, er det et medie, som mange yngre mænd og kvinder bruger. Og Cyklistforbundet vil også gerne tiltrække yngre medlemmer. Baggrund for Facebook-kampagnen ”Der er brug for dig i Cyklistforbundet – jo flere cyklister vi er samlet, jo stærkere står vi med vores krav og mærkesager,” skrev vi under kampagnen. Bemærkelsesværdigt nok kom der de første tre dage af kampagnen omkring 50 nye medlemmer pr. dag – det var før annoncerne var kommet på Facebook. Alene den redaktionelle omtale på Cyklistforbundets hjemmeside og Facebook-side gav altså mange lyst til at melde sig ind. Måske fordi medarbejdere og medlemmer af Cyklistforbundet delte omtalen med deres Facebook-venner, som tilsyneladende var modne til rekruttering. Efter de første dages rent redaktionelle omtale, begyndte vi at lokke med en serie annoncer, der alle var variationer over samme tema: Netop nu kan du melde dig ind for kun 1 krone! Annoncerne nåede ud til flere hundrede tusinde mennesker pr. uge. Alene i uge 37 så 338.483 mennesker Cyklistforbundets annonce. Ud over antallet af nye medlemmer har kampagnen derfor haft en stor reklameværdi.

medlemmer i et Cyklistforbund, der i de seneste år – som så mange andre foreninger – har kæmpet med et vigende medlemstal. Der er tale om mere end en tidobling af det antal nye medlemmer, vi typisk får på denne tid af året. Under evalueringen vil vi analysere, hvor i landet, medlemmerne kommer fra – og hvordan afdelinger og sekretariat kan arbejde for at fastholde de nye medlemmer. Alle relevante kræfter, herunder afdelingerne, vil blive draget ind i arbejdet. Under alle omstændigheder kan vi allerede nu konkludere, at kampagnen fik hul igennem til et meget stort antal danskere. Og at der er mange potentielle medlemmer, som bare venter på en opfordring og en anledning til at melde sig ind i Cyklistforbundet.

Cyclistic.dk Cyclistic.dk er Cyklistforbundets nye webportal for rekreativ cykling. Vores ruteplanlægger hjælper dig med at finde din cykelvej gennem Danmark. Du får inspiration til oplevelser undervejs. Og du kan give dine ruter og tips videre. Kortet bag ruteplanlæggeren hedder OpenStreetMap og er open source: En lang række brugere (bl.a. folkekartografer fra Cyklistforbundets »VoresKort«) har kørt landet tyndt og hjulpet med at tegne veje og stier ind på kortet. Alle kan bidrage til at gøre kortet bedre. Se voreskort.cyklist.net. Cyclistic.dk blev lanceret i sommeren 2012 og er en del af Cyklistforbundets digitale satsning.

1 KRO NE Meld dig

ind i Cy

klistforb

undet fo

T-shirt m Normalp ed legendari ris sk slog Ved ind 99 kr. an meldels e: 55 kr.

r kun 1

krone

Få alle fordele ne – m – eld dig Tilbudde ind på t gælder – cyklistf til 30. se Særpris orbund ptembe en gæld et.dk/1 er første r. krone års med lemskab .

Resultater og konklusioner I skrivende stund, en måned efter kampagnestart og to uger, før kampagnen er slut, har vi fået 800 nye Landsmøde 2012

Set udefra

BA-projekt:

Det må ikke blive en lukket klub Hvordan får Cyklistforbundet nye medlemmer? Hvordan gør vi passive medlemmer aktive? Og afdelingerne mere synlige i lokalmiljøet? Et nyt BA-projekt fra Journalisthøjskolen i Aarhus stiller skarpt på Cyklistforbundets lokale arbejde. Her er de vigtigste pointer til inspiration. Af Christina Britz Nicolaisen, Cyklistforbundet

Om BA-projektet: BA-projektet er skrevet af Line Ziegler Laursen og Lise Blom – begge nyudklækkede bachelorer i kommunikation fra Danmarks medie- og journalisthøjskole i Aarhus. De fik 12 for deres hovedopgave om Cyklistforbundet. Projektet tager udgangspunkt i Aarhus-afdelingen, fordi opgavens forfattere bor og studerer i byen. En del af opgavens pointer og anbefalinger er imidlertid meget generelle og nyttige – uanset geografi.

Cyklen er i medvind, og Cyklistforbundet har et kæmpe vækstpotentiale. På flere områder er der plads til forbedringer i forbundets lokale arbejde – men enkle forandringer kan gøre en kæmpe forskel. Det konkluderer to studerende i et nyt BA-projekt fra Journalisthøjskolen i Aarhus. Via spørgeskemaer og interviews har forfatterne analyseret sig frem til, hvad cyklisterne ønsker af det lokale Cyklistforbund. De har spurgt både aktive medlemmer, passive medlemmer, tidligere medlemmer og ikke-medlemmer

”Vi mærkede en lyst blandt medlemmerne til at tage springet fra passiv til aktiv. Derfor skal det være let og gennemskueligt at blive aktiv – medlemmerne må ikke føle, at deres afdeling er en lukket og indforstået gruppe for en håndfuld særligt indviede”, understreger forfatterne: ”Tværtimod skal der fx laves åbne debatarrangementer, og det skal fremgå meget tydeligt på hjemmesiden, hvordan man bliver aktiv, fx: klik her – sådan bliver du aktiv”.

Hvorfor ser vi jer ikke? BA-projektet tager udgangspunkt i Cyklistforbundets Aarhus Afdeling. Men det kunne i realiteten handle om mange andre afdelinger, der står med lignende udfordringer: Afdelingen får ros for den gode energi, de aktive ildsjæle og det enorme engagement, der bliver lagt for dagen. Men forfatterne undrer sig over, at det er svært at få øje på Cyklistforbundet i det lokale mediebillede og i gadebilledet. Og de undrer sig over, at der er relativt få aktive i afdelingen, når man tager dens knap 1.000 medlemmer i betragtning. Medlemmerne vil have synlighed Måske skal årsagen findes i en kløft mellem, hvad de aarhusianske medlemmer ønsker sig af Cyklistforbundet, og hvad den lokale afdeling tilbyder? Det tyder undersøgelsen på. Fx arrangerer de aktive medlemmer i Aarhus Afdelingen mange cykelture i lokalområdet. Men når medlemmerne bliver bedt om at prioritere deres ønsker til afdelingen, ønsker kun få at komme med på tur. Flertallet vil have et lokalt Cyklistforbund, der er synligt i medierne og gadebilledet og laver lobbyarbejde for bedre cykelforhold. ”Cykelture er gode og hyggelige – især for dem, der cykler med. Det er en skøn aktivitet, men det er ikke udflugter, man som lokalafdeling først og fremmest skal sælge sig på”, konkluderer forfatterne bag BAprojektet. Fra passiv til aktiv En løsning kunne være at rekruttere nye aktive medlemmer med passion for arbejdet med presse, events og lobby. I den forbindelse har forfatterne bag opgaven en god og en dårlig nyhed: Den gode nyhed er, at mange medlemmer i undersøgelsen gerne vil engagere sig mere. Den dårlige er, at de ikke ved, hvordan de bliver en del af afdelingen. Et medlem siger fx: ”Jeg vil egentlig gerne være aktiv, men hvordan gør jeg?”

Frederiksbergafdelingen er på gaden for at skabe synlighed om Cyklistforbundets arbejde. Øverst deles reflekser og information om Vi cykler til arbejde ud. Nederst kan cyklister pifte deres cykel op før et orienteringsløb, som afdelingen står bag.

Brug for sparring? Over 60 0 bø rn cykellegeba prøver ne vig – stor su n i Lemcc den lokale af es for deling. Og stor synl ighed.

Råd om afdelingsarbejdet Kontakt Cyklistforbundets afdelingskonsulent Trine Stig Mikkelsen, hvis du ønsker hjælp til at: • styrke din afdelings kommunikation med medlemmerne • skabe debataftener, events og andre aktiviteter, der trækker nye medlemmer til • gøre passive medlemmer til aktive medlemmer • komme igennem med en konkret sag over for kommunen • styrke afdelingens dialog med kommunen generelt • få overblik over, hvordan andre afdelinger arbejder med kampagner, presse, kommunen osv. • starte en ny afdeling

Redskaber til forandring: 1) Ekstern kommunikation: Skærp profilen – og vær til stede • Hjemmesiden: Vis hvem I er, og hvad I laver Hjemmesiden er afdelingens ansigt udadtil. Den skal give passive medlemmer lyst til at blive aktive, og ikke-medlemmer skal anspores til at melde sig ind. Så siden skal være opdateret og vise, hvad afdelingen arbejder med. Gør stoffet indbydende, relevant og interessant, og gør det nemt at finde kontaktinfo og praktiske oplysninger. • Pressen: Bliv hørt – find en god talsperson Synlighed i lokal og regional presse kræver helt basalt, at det er let at få en kommentar fra en lokal repræsentant i Cyklistforbundet. Det er vigtigt, at alle afdelinger udpeger en velformuleret – og tilgængelig – talsperson, hvis navn og nummer er let at finde. Selvfølgelig skal man ikke være stand by ved telefonen døgnet rundt. Men det er vigtigt, at lokalpressen ikke går forgæves efter en kommentar fra afdelingen. • Facebook: Kom cyklisterne i møde De sociale medier er ikke til at komme uden om i 2012. Hver afdeling bør have en Facebook-side, som er åben for alle. Ikke en lukket gruppe, hvor man skal anmode om at blive optaget. Men en åben side, hvor alle interesserede kan gå ind og ”synes godt om”. Sidens navn skal være logisk og let at søge på – fx: ”Cyklistforbundet i Aarhus”. Hold siden opdateret med korte nyheder om afdelingens aktiviteter og holdninger. Og skab liv ved at linke til lokale cykelnyheder eller dele historier og billeder fra Cyklistforbundets generelle Facebook-side og hjemmeside.

Sekretariatet står til rådighed for afdelinger og medlemmer, der ønsker hjælp til det lokale arbejde for cyklisterne.

Råd om arbejdet med pressen: Kontakt kommunikationschef Frits Bredal Råd om arbejdet med web: Kontakt webredaktør Line Hviid Se sekretariatets telefonnumre og mailadresser på cyklistforbundet.dk/medarbejdere Forfatterne bag projektet:

Cykling er oppe i tiden, og Cyklistforbundet kan blive meget stort, hvis man spiller sine kort rigtigt. Men alt for få kender til Cyklistforbundets arbejde. Der mangler viden om jeres konkrete resultater i lokalsamfundet.

2. I ntern kommunikation: Gør det fremadrettet – og digitalt • Det trykte lokale medlemsblad bør afløses af digitale nyhedsbreve. Dels fordi det både er dyrt og ressourcekrævende at lave et blad og sende det ud – og dels fordi bladet blandt de adspurgte i fokusgruppen ofte føles uaktuelt: Der skrives måske om cykelture, der allerede har fundet sted, eller om kampagner, der er i gang eller måske endda forbi. Med nyhedsbrevet kan man lettere informere om nyheder og events, før tingene sker – og samtidig lede medlemmerne ind på hjemmesiden. Til medlemmer uden internet: Det er muligt at printe nyhedsbrevet ud og sende det ud med posten. Det vil stadig være en stor besparelse af både penge og tid.

Trafiklegedagen er en fast tradition i Brøndby-Hvidovre afdeling.

Landsmøde 2012

Foto: Mikkel Ă&#x2DC;stergaard

Regnskab og budgetter

Regnskab og budgetter Bemærkninger til revideret budget 2012 og budget 2013

Af Christina Kvist Rydahl, regnskabschef Cyklistforbundet har et højt aktivitetsniveau i forhold til de ikke øremærkede indtægter i form af kontingent og driftstilskud. Økonomien balancerer, hvis alt går godt, hvilket desværre ikke altid er tilfældet.

på trods af den forsigtige projekt-budgettering. Vi sammenligner løbende vores projektportefølje for at sikre os, at medarbejderstaben dækker de arbejdsopgaver, der måtte være.

Butikken Det forventede regnskab for 2012 viser et underskud. Det skyldes for en stor del en faldende butiksomsætning. Butikken har været ramt af skybrudsskader, ledelsessvigt og en ændret konkurrencesituation. Vi har også måttet foretage en ekstraordinær lagerafskrivning pga. fejlbehæftede Burley-anhængere. På den positive side er varelageret nedbragt med over 1 mio. kr. Salget af DSB-billetter og kortbøger vil formentligt falde. Vi undersøger mulighederne for at genoptrykke enkelte af vores kortbøger for at gøre kortserierne komplette. Der bliver taget forskellige initiativer for at rette op på butiksomsætningen. Det kræver en styrket ledelse og et større fokus på udvalg og service.

Afdelinger og udvalg Der er øgede budgetterede omkostninger til afdelinger og udvalgsarbejde, da vi mener, at vi kan styrke Cyklistforbundets position som en aktiv forening. Og dette vil forhåbentlig på sigt føre til stigende medlemstal og forankring af medlemskredsen.

Medlemstal Cyklistforbundet har i en årrække haft et sivende medlemstal. I år har vi derfor iværksat en hvervekampagne, der tilbyder medlemskab i et år for 1 krone (læs side 17). På nuværende tidspunkt ser det ud til, at vi får 1.000 nye medlemmer som følge af kampagnen. Udfordringen bliver at fastholde medlemmerne, når de om et år skal betale almindeligt kontingent. Først da vil de nye medlemmer give udslag på indtægtssiden. Kampagner og projekter Kampagner og projekter er vores hovedaktivitet og når et tilfredsstillende niveau, der som forventet er væsentligt større end det foreløbige budget for 2012, som vi fremlagde ved det seneste landsmøde. I 2011 var projektaktiviteten ekstraordinær høj, hvilket var medvirkende til det gode 2011-resultat. Ved vurderingen af indkomne projekter er der som tidligere anlagt en forsigtighedsvurdering. Der er bl.a. ikke budgetteret med Powered by Cycling, vores nye store turismefremstød, da der endnu mangler en del af finansieringen. Der er taget højde for dette i lønningsbudgettet. Vi afventer i øjeblikket svar på to EU-ansøgninger samt 1-2 fondsansøgninger, og der arbejdes løbende på nye Cykelpulje-projekter. Personale De budgetterede personaleomkostninger er som udgangspunkt meget høje, da den nuværende medarbejderstab alle er inkluderet i budgettet

Lokaler og administration Lokaleomkostningerne har været lavere i 2012, da vi pga. skybruddet i juli 2011 har fået en del huslejekompensation. Der er i 2013 indlagt en huslejestigning som følge af de forbedringer, der pt. foretages i kælderen i nr. 5. Der er endnu ikke fuld afklaring over den kommende indretning af butik og lager. Administrationsomkostningerne er faldet, da vi nu løfter en større del af IT-driften internt i sekretariatet. Det er blevet muligt efter ansættelsen af en IT-kyndig driftschef. Desuden holder vi en stram kurs på administrationsdelen med hensyn til øvrige indkøb. Generelle bemærkninger Cyklistforbundet modtager sammenlignet med tilsvarende organisationer et meget lille driftstilskud fra tipsmidlerne. Vi er i forhandling med Friluftsrådet om at få et driftstilskud på linje med øvrige friluftsorganisationer, hvilket markant vil kunne forbedre indtægtssiden og gøre økonomien mindre sårbar. Vi har ikke taget det forventede øgede driftstilskud med i det foreløbige budget 2013. I 2012 har vi bl.a. investeret i en ny hjemmeside, hvilket er finansieret af henlæggelser til IT-investeringer med 600.000 kr. Endvidere er fra henlæggelserne anvendt 63.000 i bonus til direktør samt 50.000 til 1 krones– hvervekampagnen. Det budgetterede underskud i 2013 udgør knap 3 mio. kr. Men erfaringerne fra de foregående år viser, at det er muligt at rette op på situationen. Primært, når der kommer tilsagn fra til de ansøgte projekter. Målet er at komme ud af 2013 med et regnskab i balance, hvorfor økonomien må holdes under løbende observation. Der vil være fokus på at tiltrække projekter og sponsorater, så vi kan sikre det aktivitetsniveau, vi er kommet op på, og medarbejderne vil skulle have fokus på omkostningsbevidsthed og mulighed for indtjening. Eventuelle ændringer i den fastlagte strategi og omkostningsstruktur vil blive vurderet ud fra udviklingen af første halvår 2013.

Landsmøde 2012

Regnskab og budgetter

Note Resultatopgørelse (i 1.000 kr.)

1 Nettoomsætning

Regnskab

Rev.budget

Budget

Rev. Budget

Budget

2010

2011

2012

2013

30.473

36.260

35.684

30.621

31.577

26.447

-21.901

-27.099

-26.205

-21.506

-22.259

-18.449

8.572

9.161

9.479

9.115

9.318

7.998

3 Personaleomkostninger

-5.867

-5.061

-6.419

-7.030

-6.365

-7.356

Bruttofortjeneste II

2.705

4.100

3.060

2.085

2.953

642

4 Foreningsomkostninger

-992

-1.369

-1.212

-1.414

-1.211

-1.393

5 Lokaleomkostninger

-920

-998

-1.052

-1.054

-998

-1.116

6 Administrationsomkostninger

-901

-1.238

-1.200

-1.012

-1.002

-980

-2.813

-3.605

-3.464

-3.480

-3.211

-3.489

-108

495

-404

-1.395

-258

-2.847

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

-2

-4

-2

-16

520

-326

-1.317

-248

-2.837

2 Vareforbrug/omkostninger Bruttofortjeneste

Kapacitetsomkostninger i alt Resultat før renter

Årets resultat Der disponeres således Overføres til overført resultat Overføres til projekter/aktiviteter Disponeret i alt

Balance (i 1.000 kr.)

-16

120

400

-16

520

31.12.2010

31.12.2011

Aktiver Deposita

252

259

2.994

1.661

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

399

1.520

Værdipapirer

255

132

3.949

6.806

Handelsvarer

Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Aktiver i alt

189

326

4.260

3.487

12.298

14.191

2.439

2.838

Passiver Hensatte forpligtelser Peter Elmings Initiativpris Leverandører af varer og tjenesteydelser

414

397 3.635

Anden gæld

2.361

Periodeafgrænsningsposter

3.035

3.152

Passiver i alt

8.272

10.045

Egenkapital / Overført resultat

4.026

4.146

12.298

14.191

Samlet Passiver og Egenkapital

Landsmøde 2012

Note Noter (i 1.000 kr.)

Regnskab 2010

Regnskab 2011

Rev.budget 2011

Budget 2012

Rev. Budget 2012

Budget 2013

Kontingent

3.305

3.486

3.567

3.960

3.479

3.660

Butik

7.064

6.144

7.000

5.432

6.000

1 Nettoomsætning

Tipsmidler, generelle

226

218

225

Projekter/aktiviteter

19.878

26.412

24.892

19.436

22.441

16.562

I alt

30.473

36.260

35.684

30.621

31.577

26.447

2 Vareforbrug/omkostninger Kontingent Butik - vareforbrug Butik - øvrige omkostninger Projekter/aktiviteter

3 Personaleomkostninger Personale Gns. antal medarb.

150

135

4.656

4.429

4.614

4.478

3.578

4.081

705

176

703

842

513

415

16.480

22.344

20.753

16.126

18.103

13.893

21.901

27.099

26.205

21.506

22.259

18.449

5.867

5.061

6.419

7.030

6.365

7.356

5.867

5.061

6.419

7.030

6.365

7.356

4 Foreningsomkostninger Hovedbestyrelse og forretningsudvalg

142

150

124

Landsmøde

199

373

271

250

270

300

363

272

200

123

200

237

293

292

400

401

400

Afd.materialer/Branding/Temamøder Lokalafdelinger

150

126

Diverse medlemskaber

Diverse interne udvalg/workshops

129

119

123

134

133

151

Møder og repræsentation

102

36 42

Rejse og transport Internationalt arbejde

Presse

992

1.369

1.212

1.414

1.211

1.393

845

941

993

984

918

1.044

920

998

1.052

1.054

998

1.116 190

5 Lokaleomkostninger Husleje, el, vand og varme Vedligeholdelse og rengøring Øvrige omkostninger 6 Administrationsomkostninger Kontorartikler inkl. kopiering

159

174

171

190

192

Telefon

145

161

152

120

130

120

EDB

321

478

463

383

361

301

Porto og gebyrer

Maskiner og inventar

237

161

Bøger og tidsskrifter

Annoncering

Forsikring

Ekstern bistand

115

134

125

Diverse refusioner

-245

-75

901

1.238

1.200

1.012

1.002

980

Projekter, der fortsætter fra 2012 til 2013: Alle Børn Cykler, Bikeability, Cykelambassaden, Cykelvenlig arbejdsplads, Cykelviden / Vidensprojekt, Cykelturistugen, CYKLISTER, Kommune-udvikling, Kommune Netværket, LYS PÅ, Naviki (EU projekt), Store Cykeldag, Vi cykler til arbejde

Landsmøde 2012

Regnskab og budgetter

Sammenligning pr. aktivitetsgruppe

Realiseret

Budget

Rev.budget

Budget

2009

2010

2011

2012

2013

Kontingent

3.539.382

3.304.979

3.487.075

3.960.000

3.478.890

3.660.000

Tipsmidler

232.714

226.375

218.045

225.000

-138.646

-60.039

-149.820

-60.000

-64.618

-60.000

3.633.450

3.471.315

3.555.300

4.125.000

3.639.272

3.825.000

Kontingent omk.

Butiksomsætning

7.046.725

7.063.648

6.142.889

7.000.000

5.431.962

6.000.000

Butiks vareforbrug

-4.499.174

-4.656.404

-4.428.930

-4.478.000

-3.577.632

-4.080.500

Butik øvrige omkostninger

-618.194

-704.530

-176.043

-842.000

-513.369

-414.900

1.929.357

1.702.714

1.537.916

1.680.000

1.340.961

1.504.600

Projektomsætning

14.638.115

19.877.787

26.412.041

19.436.350

22.441.214

16.562.022

Projektomkostninger

-12.103.160

-16.480.435

-22.343.977

-16.126.976

-18.103.443

-13.893.750

2.534.955

3.397.352

4.068.064

3.309.374

4.337.771

2.668.272

-4.894.744

-5.866.624

-5.060.800

-7.029.624

-6.364.874

-7.356.100

Personaleomkostninger

0 Forening / Udvalg

-991.874

-992.114

-1.368.775

-1.414.000

-1.211.487

-1.392.900

Lokaleomkostninger

-873.394

-919.848

-998.206

-1.054.000

-997.946

-1.116.000

0 Administration

-1.227.433

-901.245

-1.238.508

-1.012.000

-1.002.162

-979.600

Finansielle poster

321.181

92.351

24.833

78.000

10.321

10.000

RESULTAT

431.498

-16.099

519.824

-1.317.250

-248.144

-2.836.728

Butiks dækningsgrad

27,4%

24,1%

25,0%

24,0%

24,7%

25,1%

Projekters dækningsgrad

17,3%

17,1%

15,4%

17,0%

19,3%

16,1%

Landsmøde 2012

De landsmødevalgte revisorers bemærkninger til regnskab for 2011 Vi har læst årsrapport 2011 fra den eksterne revision, Revision Vadestedet, og vi har bemærket, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. I 2011 er der præsteret et overskud på 519.824 kr. i årets resultat. Kontingentindtægten er steget fra 3.250.307 kr. i 2010 til 3.433.867 kr. i 2011. Det skyldes primært, at der har været en kontingentstigning. Indtægten er således steget trods en mindre tilbagegang i medlemstallet i 2011. Butikkens omsætning er faldet i første halvdel af 2011, og efterfølgende har skybruddet i juli 2011 lagt en dæmper på at få genoprettet omsætningen. En stor del af varelageret blev ødelagt, da kælderlokalerne blev oversvømmet. Men det lykkedes at få aftalt en rimelig ordning med forsikringen, så der udløstes en erstatning på omkring 2,5 mio. kr. Personaleomkostningerne har været mindre i 2011 end i 2010 – et fald fra 5.866.624 kr. til 5.060.800 kr. – selv om der har været flere beskæftigede. I gennemsnit har der i 2011 været 24 beskæftigede mod 20 i 2010. Faldet i personaleomkostninger skyldes, at en større andel af medarbejderne bliver aflønnet over projektmidler, men der har også været besparelser i forbindelse med, at enkelte medarbejdere er stoppet i perioden. Udvidelsen i personalestaben er et udtryk for, at det lykkes for Cyklistforbundet at få en pæn andel projektarbejde. Men det kræver til gengæld en fortsat indsats med at ansøge forskellige steder for at få hentet disse projekter hjem. Foreningsomkostninger er steget væsentligt i 2011. Det skyldes fortrinsvis, at der har været brugt flere penge på afholdelse af landsmøde og temamøder. Merudgiften til temamøder skyldes især, at der har været afholdt workshops om branding af Cyklistforbundet, som har inddraget de ansatte og ledelsen i Cyklistforbundet med henblik på at markere Cyklistforbundet stærkere. Det har resulteret i nyt logo, film, cafepostkort m.m. Ansættelsen af en driftschef, der har stor ekspertise omkring IT, har betydet, at Cyklistforbundet begynder at spare væsentligt på udgifter til ekstern konsulentbistand. Der er kommet væsentligt mere styring på IT – og på indkøb. Det letter samtidig personalets situation, at IT-problemer kan løses hurtigt, så det ikke sinker det daglige arbejde på sekretariatet. Der er hensat 300.000 kr. til infrastruktur ved starten af 2011. Med årets positive resultat har der kunnet hensættes yderligere 400.000 kr. til dette formål. Det har derfor været muligt at igangsætte en væsentlig styrkelse af hjemmeside og organisation.

Ebbe Nielsen

Kampagnen ”Vi cykler til arbejde” gav underskud i 2011 pga. et lavere antal deltagere end det budgetterede. Desuden var det blevet sværere at skaffe sponsorer til kampagnen. På den baggrund er deltagergebyret sat lidt op i 2012, og der er budgetteret mere forsigtigt med deltagerantallet i 2012. Arbejdet med cykelturisme er i vækst, og det har åbnet nogle nye muligheder i Cyklistforbundet. Der er stigende efterspørgsel på tilbud til cykelturister. Cyklistforbundet kan sælge ”know how”. Det gælder turismeorienterede projekter som Toppen af Danmark, Cyclistic, Naviki og EuroVelo 3. Det sidstnævnte er en del af et EU-projekt (Pilgrimsruten), hvor Cyklistforbundet får penge til videreudvikling af den danske del af ruten. CykelTuristUgen er fortsat et arrangement med god tilslutning. I 2011 blev den afholdt i Kolding med ca. 140 deltagere og igen i 2012 i Rudbøl med ca. 140 deltagere. Kontakt til afdelinger og kommuner er blevet styrket med ansættelsen af en ny udviklingskonsulent. Der arbejdes med at udbygge informationen til afdelingerne og til de aktive gennem nyhedsbreve. Der tages kontakt til kommunerne, så lokale afdelinger af Cyklistforbundet kan blive inddraget i sager på lokalt plan. Desuden er det en opgave at få flere afdelinger i kommunerne rundt om i landet. I forbindelse med VM i landevejscykling i 2011 fik Cyklistforbundet etableret en mobil cykellegebane betalt af Nordeafonden. Desuden har Københavns Kommune betalt et antal cykler. Banen udlejes nu til forskellige kommuner ved cykelarrangementer. Arbejdet på sekretariatet har været præget af, at flere medarbejdere er stoppet af forskellige årsager. Det har givet en øget arbejdsbyrde for de andre medarbejdere på sekretariatet. Skybruddet i juli 2011 har også haft indflydelse på medarbejdernes kontorfaciliteter. Kælderlokalerne måtte afspærres, og medarbejderne måtte rykke sammen i stueetagen i Rømersgade nr. 5-7. Kælderlokalerne vil først være klar i løbet af efteråret. Der skal stadig arbejdes på at få flere til at blive medlemmer af Cyklistforbundet. Derfor er der i 2012 lanceret en Facebook-baseret kampagne, hvor man kan blive medlem i et år for 1 krone (læs side 17). Formålet er at få kontakt til en gruppe, som ellers ikke vil melde sig ind. Det i skrivende stund givet ca. 800 nye medlemmer. Det åbne spørgsmål er, om de vil fortsætte medlemskabet, når de skal betale fuldt kontingent.

Hans Erik Rasmussen

Landsmøde 2012

Regnskab og budgetter

Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i Dansk Cyklist Forbund Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Cyklist Forbund for regnskabsåret 1. januar 2011-31. december 2011 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Vi har endvidere revideret ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Forbundets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for forbundets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af forbundets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens

Landsmøde 2012

regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2011-31. december 2011 i overensstemmelse med Årsregnskabsloven. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger Vi kan oplyse, at Dansk Cyklist Forbund har modtaget tilskud efter bekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, § 6 H, stk. 1, nr. 1. Tilskuddet er i 2011 anvendt til formålene, jf. bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000. Næstved, den 13. marts 2012

Foto: Mikkel Ă&#x2DC;stergaard

LandsmĂ¸de 2012

Mål og indsatser

Forslag til mål og indsatser i 2013 CYKELBEVÆGELSE I DANMARK OG VERDEN • Udvikle Cyklistforbundets afdelinger og den lokale lobbyindsats • Øge medlemstal og deltagelse i vore kampagner • Bidrage til branding af Danmark som cykelland • Støtte udvikling af cykling i andre lande SIKKERHED OG TRYGHED PÅ CYKELSTIEN • Forbedre cyklisters adfærd i trafikken • Få flere brede cykelstier og mindre stress • Udvikle byliv, der giver plads til børn og ældre • Gøre færdselsregulering og håndhævelse mere cyklistvenlig CYKLER OG SAMFUND • Bidrage til national cykel handlingsplan 2.0 • Arbejde for en forlængelse og forøgelse af Cykelpuljen • Samarbejde med kommunerne om udvikling af de lokale cykel muligheder • Udvikle cykelturisme sammen med turistindustri og friluftsorganisationer

Landsmøde 2012

De beskrevne overordnede mål og indsatser uddybes i arbejdsprogrammet, og gennemførelse af de mange punkter afhænger ikke kun af vores egen indsats, men nok så meget af samfundsudviklingen og de politiske muligheder, der løbende viser sig. I den politiske aftale af 12. juni 2012 om en årlig pulje til kollektiv trafik (og cykler) nævnes, at der er ønske om en ny national cykelhandlingsplan, der kan danne grundlag for fremtidig prioritering af cyklisme, herunder yderligere udbygning af supercykelstier. Det bliver en væsentlig opgave at sikre en god, ambitiøs plan, hvor staten fortsat påtager sig et væsentligt ansvar. Planen vil afløse den nationale cykelstrategi fra 2007. Det er også Cyklistforbundets opgave at værne om og at udvikle den folkelige cykelkultur på det kommunale niveau, hvor vi bor og bevæger os.

Arbejdsprogram

Forslag til arbejdsprogram 2013 1. DET GODE CYKELLIV a. Udbredelse af cykelglæde b. Plads til børn og ældre på cykelstien c. Cyklerne er en del af det gode byliv 2. MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED a. Cykelhandlingsplan 2.0 og fortsættelse af cykelpuljen b. Flere fornyende og eksperimenterende cykelbyer c. Samarbejde med kommunerne om Cykelviden og kampagner d. Cyklerne er en del af løsningen på trængselsproblemet e. Bedre cykelparkering ved stationer f. Udvikling af cykelsuperstier - også på tværs af kommunegrænser g. Bedre mulighed for medtagning af cykler i tog, METRO og busser h. Tre-sporede cykelstier eller bilfri gader 3. MOTION OG SUNDHED a. Fortsat udvikling og udbredelse af cykelfremmende kampagner til gavn for folkesundhed: Vi cykler til arbejde, ABC, LYS PÅ og Store Cykeldag b. Udvikling af samarbejdet med cykelvenlige arbejdspladser c. Aktiv og sikker seniorcykling i samarbejde med andre organisationer d. Cykling blandt nydanskere 4. MILJØ OG CO2-REDUKTION a. Styrkelse af cykling til gavn for natur og miljø b. Reduktion af forurenende trafik i byerne 5. SIKKERHED OG TRYGHED a. Under 25 dræbte cyklister i 2013 inklusiv færre højresvingsulykker b. Registrering af skadestuedata og øget forskning c. Maksimalt 30 km/t i boligområder og omkring skoler/daginstitutioner d. Tryg og sikker skolevej – en nøgle til, hvordan vi øger cykling til skolen e. Afholdelse af adfærdskampagne i 2013 f. Større indsats for at hindre cykeltyverier 6. CYKELTURISME OG CYKELRUTER a. Gennemførelse af Powered by cycling: Panorama (2013-14) b. Videreudvikling og udbredelse af CYCLISTIC.dk c. Et kvalitativt løft af rekreative cykelmuligheder d. Udvikle Openstreetmap som cykelkort gennem VoresKort e. Samarbejde i ECF om udvikling af EuroVelo-cykelrutenet 7. NØGLETAL OG SAMFUNDSØKONOMI a. Nøgletal for cykelomfang og -udvikling b. Fremme af samarbejde på tværs mellem forskellige ressortområder c. Beregning af samfundsøkonomisk konsekvens af cykeltrafik d. Fremme af forskning 8. INTERNATIONALT ARBEJDE a. Støtte op om et stærkt European Cyclists’ Federation (ECF) b. Branding af Danmark som cykelland gennem Cycling Embassy of Denmark c. Kursus for planlæggere i Ulande – The Bikeable City 9. STYRKET CYKLISTFORBUND a. 20.000 medlemmer i 2013, herunder flere yngre b. Styrke afdelinger og frivillig indsats i kommunerne c. 50 afdelinger i 2013 d. Sikring af en sund foreningsøkonomi e. Udvikling af afdelingers hjemmesider og medlemskommunikation f. Indflydelse gennem lobbyvirksomhed og politisk arbejde g. At være VIDENSCENTER inden for cykling, herunder udvikling af videnportal

Landsmøde 2012

Valg

Valg af hovedbestyrelse mv. Valg af hovedbestyrelse, landsformand, suppleanter til hovedbestyrelsen, revisorer og revisorsuppleanter er programsat til lørdag eftermiddag. Valgene er omtalt i vedtægternes § 7 og § 12.

Hovedbestyrelsen (HB) Der vælges fire medlemmer for en 2-årig periode samt to suppleanter, der vælges for ét år. Nedenfor ses, hvem der sidder i hovedbestyrelsen, og hvilket år de er valgt til. Navn Jette Gotsche Jens Kvorning Annette »Pax« Koertz Annabel W. Voller Walther Knudsen Claus Steffen Hansen Mike White Henrik Eriksen

Valgt til 2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013

Suppleanter Navn Erik Abitz Finn Ivo Heller

Genopstiller Ja Ja Ja Ja Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg

Overvejer Overvejer

Der skal i år vælges fire medlemmer til hovedbestyrelsen. Endvidere skal der vælges to suppleanter. Der kan opstilles lige så mange kandidater, som man har lyst til. På stemmesedlen må skrives op til det antal navne, der svarer til det antal HB’ere og suppleanter, der skal vælges. Det vil sige seks.

Landsmøde 2012

Hovedbestyrelse og suppleanter vælges på én gang De fire kandidater, der får flest stemmer, er valgt til hovedbestyrelsen. De næste to i rækken bliver suppleanter. Det fordrer dog, at der er mindst seks kandidater at vælge imellem. Er der fx kun fem kandidater opstillet til HB-valget, bliver der valgt fire hovedbestyrelsesmedlemmer og én suppleant. Derefter kan der så afholdes særskilt valg om den sidste suppleantpost. Kun i sådanne tilfælde er det muligt at opstille som suppleant uden at stille op til selve hovedbestyrelsen. Landsformand Der er valg hvert år blandt de valgte HB-medlemmer. Valget gælder for et år ad gangen. Kandidater i år: Navn Claus Steffen Hansen

Foto: Mikkel Ă&#x2DC;stergaard

Vedtægter

Dansk Cyklist Forbunds vedtægter Navn og formål § 1. Forbundets navn er Dansk Cyklist Forbund.

§ 2. Dansk Cyklist Forbunds formål er: 1. At skabe større færdselssikkerhed, fremkommelighed, tryghed, komfort og oplevelsesrigdom for cyklister i hverdagen og fritiden. 2. At få flere til at cykle mere. 3. At fremme cyklisme til gavn for folkesundhed, natur og miljø. 4. At nedbringe trafikkens belastning af miljøet. 5. At sikre, at cyklen bliver betragtet som et ligeværdigt transportmiddel. 6. A t opnå et bedre samspil mellem cyklen og andre transportmidler. 7. At sikre, at alle mål kan nås på cykel uden omveje. Medlemskab § 3. Der optages medlemmer fra hele landet. Æresmedlemmer kan udnævnes, når forslag herom vedtages af den samlede hovedbestyrelse. Stk. 2. M edlemskab træder ud af kraft, når kontingent ikke er betalt til den fastsatte frist. Udmeldelse kan ske når som helst ved henvendelse til sekretariatet. Hel eller delvis tilbagebetaling af kontingent ved udmeldelse kan ikke finde sted. Stk. 3. Kontingent kan betales for enkeltpersoner eller som husstandskontingent for et antal personer, der bor på samme adresse. Stk. 4. H usstandskontingentet er større end kontingentet for enkeltpersoner. Stk. 5. E nkeltpersoner, der i kontingentåret opnår en alder af mindst 65 år eller i hele kontingentåret har en alder mindre end 26 år, er berettigede til at betale et reduceret kontingent. Stk. 6. H ovedbestyrelsen kan berettige andre end de i stk. 5 nævnte til at betale reduceret kontingent. Stk. 7. H ovedbestyrelsen kan fastsætte retningslinier og kontingent for selskabers og andre juridiske personers optagelse som medlem (firmamedlemskab). Landsmødet § 4. Landsmødet er forbundets øverste myndighed i alle anliggender, dog jf. § 26, stk. 2. Stk. 2. L andsmødet består af et antal delegerede valgt for 1 år af afdelingernes generalforsamlinger. Der kan vælges suppleanter for de delegerede. Stk. 3. Afdelingerne vælger delegerede efter deres medlemstal pr. 1. januar. For de første påbegyndte 1.000 medlemmer vælges 2 delegerede. For hver følgende påbegyndte 500 medlemmer vælges 1 delegeret. Hvis afdelingen stiftes efter 1. januar, sker valget af delegerede på den stiftende generalforsamling.

Stk. 4. Hver associeret forening vælger én gæst uden stemmeret i henhold til den associerede forenings vedtægter. Stk. 5. Hovedbestyrelsen deltager med samme rettigheder som de delegerede. Stk. 6. Landsmødet er åbent for alle medlemmer. Det kan dog besluttes, at taleretten for ikke delegerede begrænses. Stk. 7. Alle medlemmer er valgbare til forbundets hverv. Stk. 8. Revisorerne deltager med taleret på landsmødet. Stk. 9. Forbundet afholder rejse og opholdsudgifter for de delegerede, hovedbestyrelsens medlemmer og revisorer.

§ 5. Ordinært landsmøde afholdes hvert år i oktober-november måned. De delegerede indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel. Landsmødet annonceres derudover i medlemsbladet »Cyklister« og/eller i dagspresse med mindst 1 måneds varsel med angivelse af dagsorden. Stk. 2. Indkaldelsen skal være bilagt dagsorden, beretning, regnskab, forslag til budget, forslag til arbejdsprogram og eventuelle indkomne forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer. § 6. Ethvert landsmøde er beslutningsdygtigt, uanset antallet af fremmødte, når indkaldelse og dagsorden, jf. § 5, er bekendtgjort på lovlig måde. § 7. Dagsorden for det ordinære landsmøde skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Beretning 4. Regnskab og kommende års budget 5. Fremlæggelse og behandling af hovedbestyrelsens forslag til arbejdsprogram 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af hovedbestyrelse og suppleanter. Som hovedbestyrelsesmedlemmer vælges kandidaterne med de højeste stemmetal, mens de to følgende i rækkefølgen bliver suppleanter (1-2). Hvis ikke alle suppleantposterne ved dette valg er blevet besat, efterlyses kandidater, og der foretages valg. De derved indvalgte suppleanter indplaceres i rækkefølge efter de før valgte. 8. Valg af landsformand. Efter valg af hovedbestyrelse vælges landsformanden blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne. 9. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. Som revisorer vælges kandidaterne med de højeste stemmetal, mens de (højst 2) følgende i rækkefølgen bliver suppleanter (1-2). Hvis ikke alle suppleantposterne ved dette valg er blevet besat, efterlyses kandidater og der foretages valg. De derved indvalgte suppleanter indplaceres i rækkefølge efter de før valgte. 10. Eventuelt 11. Evaluering af landsmødet

Landsmøde 2012

Vedtægter

§ 8. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være hovedbestyrelsen i hænde senest 6 uger før det annoncerede landsmødetidspunkt, hvorpå de snarest offentliggøres. § 9. Landsmødets afgørelse træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de delegerede og hovedbestyrelsen. Afgørelser træffes skriftligt, når dirigenten eller mindst 1/3 af de deltagende delegerede forlanger dette. Stk. 2. T il vedtagelse af vedtægtsændringer kræves skriftlig afstemning, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Stk. 3. Stemmeretten udøves personligt, og hver person kan kun afgive én stemme. Stk. 4. B eslutning kan kun træffes i sager, der er optaget på dagsordenen. Stk. 5. Det påhviler dirigenten at påse, at forbundets vedtægter og øvrige gældende retsregler overholdes. Stk. 6. D et påhviler referenten at anføre alle landsmødets beslutninger og eventuelle stemmetal i referatet. Ekstraordinært landsmøde § 10. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes, når hovedbestyrelsen, mindst 1/3 af de delegerede eller mindst 300 medlemmer forlanger det med angivelse af dagsorden. § 11. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes senest 1 ½ måned efter kravets fremsættelse. Det indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til de delegerede. Samtidig med indkaldelsen udsendes dagsorden samt oplæg fra initiativtagerne til mødet. Hovedbestyrelsen § 12. Hovedbestyrelsen består af otte medlemmer valgt på landsmødet. Dersom et hovedbestyrelsesmedlem afgår for resten af sin funktionstid eller midlertidigt under varetagelse af et ansættelsesforhold i forbundet, jf. stk. 3, indtræder de valgte suppleanter i tur og orden efter opnået stemmetal. Stk. 2. E fter valg til hovedbestyrelsen vælges landsformanden blandt hovedbestyrelsesmed-lemmerne. Landsformanden vælges for 1 år. Dersom landsformanden afgår i sin funktionstid, kan et af hovedbestyrelsens øvrige medlemmer konstitueres for den resterende del af landsfor-mandens funktionstid. Kan flertal herfor ikke opnås, indkaldes til ekstraordinært landsmøde med landsformandsvalg som dagsordenspunkt, jf. § 10. Stk. 3. Halvdelen af hovedbestyrelsen afgår på hvert års ordinære landsmøde. Valg af et hovedbestyrelsesmedlem kan højst gælde for to år. Et hovedbestyrelsesmedlem skal fratræde sit hverv, for så vidt og i det tidsrum pågældende varetager et ansættelsesforhold i forbundet. Stk. 4. S uppleanter vælges for 1 år. Hvis en suppleant træder ind i hovedbestyrelsen i stedet for et medlem, der går af inden sin valgperiodes udløb, skal det pågældende nye medlem på valg på det følgende ordinære landsmøde, hvis funktionstiden varer ud over dette.

Landsmøde 2012

Stk. 5. Såfremt der vælges flere end fire medlemmer til hovedbestyrelsen, vil de fire kandidater, der får flest stemmer, blive valgt for to år, de øvrige for et år. Stk. 6. Ved stemmelighed i afgørende situationer foretages der omvalg mellem de personer, der har dette stemmetal.

§ 13. Hovedbestyrelsen varetager forbundets arbejde efter landsmødet i overensstemmelse med retningslinier vedtaget af dette. Stk. 2. Forbundet tegnes af landsformanden, subsidiært næstformanden i forbindelse med 2 hovedbestyrelsesmedlemmer. § 14. Hovedbestyrelsen konstituerer sig ved den nyvalgte landsformands foranstaltning umiddelbart efter hvert års landsmøde med næstformand, sekretær og kasserer. Stk. 2. Hovedbestyrelsen fastsætter de årlige kontingentsatser. Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Stk. 4. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed udgør landsformandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaget. Stk. 5. Hovedbestyrelsen kan kun træffe beslutninger ved åbne afstemninger. Stk. 6. Det påhviler sekretæren at påse, at mødereferater og bilag hertil opbevares systematisk og på betryggende måde. § 15. Hovedbestyrelsen er ulønnet og kan antage den lønnede medhjælp, den anser for fornøden. § 16. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at indsætte en præsident. Men det kræves, at den pågældende har stor social anseelse, og at præsidenten ved sin tilknytning til forbundet kan skabe størst mulig interesse for dette. Stk. 2. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at iværksætte og forestå tildelingen af en pris under titlen »Peter Elmings Initiativpris«. Hovedbestyrelsen fastsætter retningslinjer for pristildelingen. Afdelinger § 17. Afdelinger kan oprettes i kommuner, hvor der ikke i forvejen findes en afdeling. Forslag herom indsendes til hovedbestyrelsen. Stk. 2. Afdelinger oprettes på en stiftende generalforsamling. Vedtægterne for afdelingen skal godkendes af hovedbestyrelsen og må ikke stride mod Dansk Cyklist Forbunds vedtægter. § 18. Afdelingerne varetager lokale spørgsmål i afdelingens kommuner i overensstemmelse med Dansk Cyklist Forbunds politik. Derudover kan afdelingerne deltage i Dansk Cyklist Forbunds øvrige virksomhed. § 19. Afdelingens medlemmer er forbundets medlemmer bosat i den pågældende afdelings kommune, medmindre medlemmet ønsker at være tilknyttet en anden afdeling. Intet medlem kan være optaget i mere end en afdeling.

§ 20. Ønske om oprettelse af en afdeling, der dækker flere kommuner, skal forelægges hovedbestyrelsen. I afdelinger, der dækker flere kommuner, kan et flertal på et medlemsmøde, indkaldt blandt samtlige medlemmer i en kommune, oprette en selvstændig afdeling, jf. § 17. Stk. 2. H ovedbestyrelsen kan godkende oprettelse af temaafdelinger, der ikke er geografisk bundet, men som udspringer af medlemmernes særlige interesse for et nærmere afgrænset tema inden for Dansk Cyklist Forbunds formål. Delegerede § 21. Hvert år i januar meddeler hovedbestyrelsen afdelingerne, hvor mange delegerede til landsmødet, der kan vælges af hver afdeling, jf. § 4, stk. 2.

Repræsentanter § 22. I kommuner, hvor der endnu ikke er oprettet afdelinger, er hovedbestyrelsen bemyndiget til at udpege repræsentanter til at bistå sig med varetagelse af forbundets interesser. Associerede foreninger § 23. Hovedbestyrelsen kan godkende, at foreninger, hvis virksomhed ligger i naturlig forlængelse af Dansk Cyklist Forbunds virksomhed, bliver tilknyttet Dansk Cyklist Forbund som associerede foreninger. Vedtægterne for associerede foreninger må ikke stride imod Dansk Cyklist Forbunds vedtægter og skal godkendes af hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Den associerede forenings medlemmer skal samtidigt være medlemmer af Dansk Cyklist Forbund. Stk. 3. Associerede foreninger kan opkræve eget kontingent og er selvstændigt økonomisk ansvarlige. Opkrævning af dette kontingent kan, hvor det er praktisk muligt, udføres af Dansk Cyklist Forbund.

Opløsning § 24. Spørgsmål om forbundets opløsning skal forelægges samtlige medlemmer til skriftlig afgørelse. Stk. 2. Opløses forbundet, tilfalder dets ejendele og midler velgørende formål i forbindelse med færdselssikkerhed i overensstemmelse med forbundets formålsparagraf. Regnskabsår § 25. Forbundets regnskabsår er kalenderåret. Ikrafttrædelse § 26. Forbundets tidligere vedtægter er bortfaldne ved ikrafttrædelse af nærværende vedtægter. Stk. 2. Livsvarigt medlemskab, der er tegnet inden 24. marts 1977 i henhold til de da gældende vedtægter, er uanset bestemmelserne i stk. 1 fortsat gældende. Vedtaget på Dansk Cyklist Forbunds landsmøde den 28.-30. oktober 2011 i Aalborg.

Foto: Mikkel Østergaard

Landsmøde 2012

Forretningsorden

Forretningsorden for Dansk Cyklist Forbund § 1. Formål Forretningsordenen uddyber de bestemmelser, der er givet i forbundets vedtægter § 14, stk. 3, jvf. §§ 17, 19, 20 og 21 (afdelinger) og § 22 (repræsentanter). § 2. Konstituering 1. I ndtil Hovedbestyrelsen (HB) har konstitueret sig efter valg på landsmødet fort-sætter de tidligere som hhv. næstformand og kasserer valgte, såfremt de er genvalgt til HB og ikke er valgt som landsformand. 2. Umiddelbart efter landsmødet indkalder den nyvalgte landsformand til kandidater til hhv. næstformand og kasserer. 3. D et konstituerende møde i HB holdes senest 4 uger efter landsmødet. 4. På det konstituerende møde fremlægges kandidatliste. Under ledelse af landsformanden foretages afstemning om hver post for sig, idet landsformanden forinden hver afstemning skaffer oplysning om, hvorvidt de foreslåede er villige til valg. Der er mulighed for at fremsætte yderligere forslag til kandidater under mødet. Valgene afgøres ved almindeligt stemmeflertal. § 3. Forretningsudvalget 1. F orretningsudvalgets (FU) opgave er at aflaste HB i sager af ikkeprincipiel karakter. Uopsættelige sager af principiel karakter eller uopsættelige sager med stor økonomisk konsekvens skal sendes til høring i HB, inden beslutning træffes. FU kan kun ændre beslutninger taget i HB, når der foreligger ændrede forudsætninger eller nye oplysninger, og i sådanne tilfælde sendes sagen så vidt muligt også til høring i HB. 2. FU sammensættes af tre HB-medlemmer med landsformand, næstformand og kasserer som fødte medlemmer. 3. FU er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne deltager i dets møde. 4. Referater fra FU-møder skal udsendes til HB’s medlemmer senest 2 uger efter mødets afholdelse. § 4. Udvalg under HB 1. B udgetudvalget (BU) har som arbejde at udarbejde og følge op på forbundets budget. BU består som minimum af kasserer og regnskabschef. Kassereren er født formand for udvalget. 2. Cyklisters redaktion rådgiver og bistår chefredaktøren og redaktøren af medlemsbladet. I redaktionen skal der sidde 2 medlemmer udpeget af redaktøren og 2 medlemmer udpeget af HB, (hvoraf mindst ét medlem fra HB). HB godkender den samlede redaktion. 3. D er kan desuden nedsættes andre udvalg og projektgrupper under HB. Udvalgets eller projektgruppens arbejds- og kompetenceområde skal beskrives. 4. Beslutningsreferater fra udvalgene kan bringes på hjemmesiden. Udgående post skal lægges til journalisering og al korrespondance skal arkiveres, så den er let tilgængelig. 5. T il brug for HB’s beretning på landsmødet og det første HBmøde efter landsmø-det fremstiller forbundets udvalg og pro-

Landsmøde 2012

jektgrupper en rapport om deres arbejde og indsender denne i august måned. I forbindelse hermed samt forud for første HB møde efter landsmødet tilkendegiver udvalg og projektgrupper hvilke medlemmer, de består af og om disse ønsker at fortsætte. Samtidig oplyses navn på formand eller projektleder for henholdsvis udvalget eller projektgruppen Hvert udvalg eller projektgruppe fordeler selv arbejdet blandt dets medlemmer. Ved uoverensstemmelser i udvalgene kan HB mægle. 6. Udvalg og projektgrupper under HB kan hvert år ved årsskiftet søge om en ram-mebevilling til dækning af udgifter.

§ 5. Eksterne repræsentanter 1. Til brug for HB’s beretning på landsmødet og det første HBmøde efter landsmø-det fremstiller forbundets eksterne repræsentanter en rapport om deres virke og eventuelle resultater i forbindelse med deres eksterne arbejde og indsender den i august måned. 2. Efter HB’s konstituering udpeges forbundets eksterne repræsentanter for det følgende år. § 6. Kompetence 1. HB træffer nærmere afgørelse om uddelegering af arbejde og ansvar til afdelinger, repræsentanter og udvalg. Udvalg og projektgrupper nedsat af HB samt eksterne repræsentanter, som be-skæftiger sig med sager af betydning for lokalområder, i hvilke der findes afdelinger eller repræsentanter, skal forhøre sig om de pågældende afdelin-ger/repræsentanters synspunkter og må ikke handle i strid med disse. Eventuelle tvister mellem landsdækkende udvalg og afdelinger/repræsentanter afgøres i HB. 2. Afdelingers og repræsentanters henvendelse til centrale offentlige myndigheder skal forinden forelægges HB. Henvendelse til lokale myndigheder og statslige myndigheders lokale repræsentanter om lokale spørgsmål besluttes af afdelinger og repræsentanter. Afdelinger og repræsentanter kan fremføre synspunkter over for lokale myndig-heder i tilgrænsende områder, hvor Dansk Cyklist Forbund ikke er repræsenteret. Dette skal dog være efter aftale med HB, bl.a. for at undgå dobbelthenvendelser. 3. FU udpeger personer, der repræsenterer forbundet ved møder med centrale of-fentlige myndigheder (ministerier, styrelser og lign.) og samarbejdspartnere. Det tilstræbes at alle, der arbejder med området, orienteres og får mulighed for at søge om deltagelse. Afslag skal begrundes. 4. Ved behandling af større sager og ved ændringer i Cyklistforbundets politik på væsentlige områder skal de aktive inddrages i debatten. § 7. HB’s møder 1. Mødeplan Der afholdes mindst 4 møder i HB pr år. På første ordinære HBmøde vedtager HB en mødeplan, som bringes på hjemmesiden.

2. D agsorden Forslag til dagsordenspunkter skal være skriftlige og sendes til sekretariatet i rimelig tid, inden dagsordenen skal udsendes. Sekretariatet/landsformanden udfærdiger den endelige dagsorden og udsender denne, inkl. bilag til mødet, senest til weekenden før mødet. Dagsordenen skal indeholde følgende faste punkter: - Valg af dirigenter - Godkendelse af dagsorden - Godkendelse af referat fra seneste HB-møde - Opfølgningspunkter fra seneste møde - Orientering fra direktør og landsformand - Øvrige meddelelser - Økonomi - Eventuelt - Opfølgningspunkter fra dette møde

Udskudte sager fra forrige møde optages på dagsordenen. Hvis der på HB-mødet fremkommer sager af hastende karakter, kan disse optages til beslutning, selv om de ikke fremgår af den udsendte dagsorden. 3. Mødets afvikling Afbud til HB-møder skal meddeles til sekretariatet. Ved mødets afslutning gøres der status over de punkter, der må overføres til næste møde. HB-møderne kan overværes af de aktive, med mindre andet besluttes. Suppleanterne kan deltage i møderne på lige fod med HB-medlemmer, men har dog ikke stemmeret. Kun tilstedeværende HB-medlemmer kan deltage i afstemninger. Fraværende HB-medlemmer og suppleanter kan indgive skriftlige kommentarer til dagsordenens punkter. Ved HB’s behandling af vigtige sager, der er forberedt af udvalg, projektgruppe eller andre, bør den eller de, der har forberedt sagen, være repræsenteret på mødet. 4. Referat Der udfærdiges referat efter flg. retningslinier: a. P ræsentation af problemstillinger, herunder referencer. b. P ræsentation af væsentlige synspunkter i sagsbehandlingen. c. P ræsentation af beslutning, herunder reference til personer, udvalg eller lignende, der skal effektuere beslutningen. d. Referatet udfærdiges således, at det også er brugbart for personer udenfor HB. Referatet tjekkes af med landsformanden inden mangfoldiggørelse og udsendes til HB senest 7 dage efter det afholdte HB-møde med 7 dages frist for kommentarer. e. S ager af uopsættelig karakter kan afgøres per e-post. § 8. Budget og bevillinger 1. Budgettet godkendes af HB efter oplæg fra BU. I forbindelse med budgetgodken-delse giver HB samtidig bevilling til de budgetposter, der vedrører den daglige drift. 2. HB har den overordnede bevillingskompetence. FU kan bevilge til alle indenfor rammerne af § 3. BU får budget fra HB og bemyndiges til at bevilge herfra til afdelinger, repræsentanter, ud-

valg og projektgrupper. Kassereren kan mellem møderne bevilge på budgetudvalgets vegne. Sekretariatet varetager løbende indkøb af varer til videresalg. FU godkender projekter for produktion af egne varer. 3. Når der gives bevilling til et givent formål, skal der ved en særlig bevillingsblanket eller lignende gives besked til regnskabschefen om den givne bevilling. Bevilling kan også bestå i en udtalelse i et forudgående HB- eller FU-mødereferat. 4. HB orienteres om budgettets status på HB-møderne. § 9. Månedsbrev og dialogforum 1. Der udgives et månedsbrev ca. 8 gange årligt. Månedsbrevet sendes på e-post til alle aktive i Cyklistforbundet. Månedsbrevet har som formål at informere om, hvad der foregår i Cyklistforbundet og på sekretariatet. 2. Der oprettes dialogfora på nettet, hvor alle emner kan diskuteres på tværs af organisationen. § 10. Informationsmateriale Aktivlisten, der en gang hvert andet år udsendes til alle aktive i Dansk Cyklist Forbund, indeholder en oversigt over aktive fordelt på afdelinger og repræsentanter, samt udvalg, projektgrupper, eksterne repræsentanter og andre tillidsposter. § 11. Nye afdelinger FU varetager kontakt med personer, der ønsker at oprette nye afdelinger. Ved oprettelse af en afdeling indkaldes skriftligt alle medlemmerne i afdelingens virkeområde til den stiftende generalforsamling. I den stiftende generalforsamling deltager så vidt muligt et medlem af FU. § 12. Lokale repræsentanter 1. HB kan, jf. vedtægternes § 22, udpege lokale repræsentanter. I praksis varetages denne opgave af FU. De lokale repræsentanter varetager forbundets interesser i en kommune, hvor der ikke i forvejen er en afdeling. 2. De lokale repræsentanter skriver og indsender en årsrapport inden udgangen af august måned. De inviteres endvidere til at deltage i Landsmødet. § 13. Temamøder/seminarer HB foranlediger, at der afholdes længerevarende temamøder/seminarer om aktuelle emner efter behov. Udgifterne afholdes af forbundet. § 14. Ændringer i forretningsorden Ændringer af forretningsordenen vedtages af HB, efter at forslag herom er optaget på dagsordenen og udsendt med denne.

Vedtaget af Hovedbestyrelsen 5. februar 2011. Forretningsordenen afløser den hidtidige af 30. januar 2010.

Inviterede

Inviterede til landsmødet Til landsmødet inviteres delegerede fra afdelingerne, repræsentanter, repræsentanter i eksterne udvalg, kontaktpersoner til udvalg under hovedbestyrelsen samt ansatte. Nedenfor følger liste over de inviterede. Deltagerliste over faktisk tilmeldte til landsmødet udleveres først ved indskrivning til landsmødet.

Inviterede med stemmeret Delegerede fra afdelingerne

Helsingør Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Allerød Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Herning Afd.: Kurt John Ravnsgård Benny Leth

Ballerup-Måløv-Skovlunde Afd.: Peter Bendix Lejf Knudsen

Hillerød Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Bornholm Afd.: Helge Clausen Erik Nielsen

Holbæk Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Brøndby og Hvidovre Afd.: Birgit Rudolph Finn Ivo Heller

Holstebro Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Esbjerg Afd.: Poul Majland Bent Yde

Højfyn Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Favrskov Afd.: Birthe Nielsen Søren Westermann

Hørsholm og Fredensborg Afd.: Frank Elm Jakobsen Bjørn Sandberg

Frederiksberg Afd.: Ulla Didriksen Jørgen Badsberg

Kolding Afd.: Annelise Risager Delegeret ikke oplyst

Gentofte Afd.: Niels Daniel Nielsen Ole Holst

København Afd.: Erik Hjulmand Hans Erik Rasmussen Flemming Møller Anette Kudahl Lars Barfred John Plate Alice Vilstrup Tage Winther Larsen

Gladsaxe Afd.: Benedicte Leyssac Jesper Tågholt Guldborgsund Afd. Bjarne Arildsen Svend Erik Andersen Haderslev Afd.: Henning Lausten Erling Sørensen

Landsmøde 2012

Køge Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst Lemvig Afd: Patrick Neill Jørgen Koch

Lyngby-Taarbæk & Rudersdal Afd.: Niels Wellendorf Svend Erik Andersen Næstved Afd.: Ole Hansen Delegeret ikke oplyst Odense Afd.: Jens Henriksen Peder Pedersen Randers Afd.: Anders Nielsen Delegeret ikke oplyst

Vestegnen Afd.: Mogens Sørensen Hardy Vie Viborg Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst Aalborg Afd.: Jørgen Østeraa Jørgen Pedersen Århus Afd.: Kirsten Stranddorf Flemming Steen

Roskilde Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

82 mulige delegerede, heraf er 23 ikke oplyst

Rødovre Afd.: Jens Andersen Flemming Nielsen

Medlemmer af Hovedbestyrelsen

Svendborg Afd: Jan Pfeffer Henrik Nørregaard

Claus S. Hansen Jette Gotsche Annabel W.Voller Walther Knudsen Jens Kvorning Annette »Pax« Koertz Michael Hedlund-White Henrik Eriksen

SygKlister Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

I alt 59 navne på stemmeberettigede

Silkeborg Afd.: Per Krog Leif Thomsen

Thisted Afd.: Kirsten Marager Steen Jensen Tårnby Afd.: Per Jacobsen Bent Jørgensen Vejle Afd. Erik Abitz Ib Fibecker

Tillidshverv og repræsentanter uden stemmeret Repræsentanter Arne Simonsen Bodil Skovbølling Carsten Rene Andersen Chris B. Jakobsen Claus Bjerre Egon Møller Sørensen Finn Jantzen Hans Mortensen Jan Grouleff Jørn Holm-Pedersen Keld Elias Hansen Kent Eskildsen Mogens Keinicke Niels Holst Ole Stahl Nielsen Ole Sørensen Per Christiansen Peter Vinter Poul Petersen Rune Sander Hansen Steen Kristensen Svend Jørgensen Thomas Topsøe-Jensen Verner F. Schrøder Walther Knudsen

Sønderborg Hedensted Middelfart Herlev Skive Nordfyn Jammerbugt Skanderborg Syddjurs Frederikshavn Nyborg Hjørring Midtfyn Sorø Kalundborg Fredericia Slagelse Greve Fakse Ringsted Frederiksværk-Hundested Egedal Sønderborg Aabenraa Horsens

Sekretariat Allan Carstensen Andreas Hammershøj Anette Jerup Jørgensen Christina Britz Nicolaisen Christina Kvist Rydahl Claus Rex David Nørgaard Elisabeth Frederiksen Erik Bølling-Ladegaard Flemming Funch Frits Bredal Hanne Østergaard Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen Jens Loft Rasmussen Jesper Pørksen

Jonas Pedersen Karen Skovhus Fausbøll Kirsten Prisum Lars Zobbe Leo Wallin Line Hviid Loa Bendix Mai-Britt Kristensen Michael Hammel Nina Luff Rikke Ravn Robert Beck Susanne O. Andersen Trine Juncher Jørgensen Trine Stig Mikkelsen

På side 40 ses en oversigt over sekretariatets ansatte og deres arbejdsområder.

Suppleanter til Hovedbestyrelsen Erik Abitz Finn Ivo Heller Revisorer Ebbe Nielsen, Favrskov Afd. Hans Erik Rasmussen, Købehavn Afd. (delegeret) Revisorsuppleanter Tove Poulsen, Gentofte Afd. Flemming Nielsen, Rødovre Afd. Repræsentanter i eksterne råd og udvalg Henrik Eriksen ECF Jens Loft Rasmussen Færdselssikkerhedskommissionen, Forbrugerrådet, ECF, Rådet for Sikker trafik Jens Kvorning ECF Claus Rex Campingrådet Lars Alexandersen Dansk Varefakta Nævn – låse Nils Grøngaard Rådet for bæredygtig trafik Lars Barfred Rådet for bæredygtig trafik Poul Petersen Friluftsrådet Roger Christensen Vejsektorrådet Walther Knudsen Vejregelrådet, ECF (Bent Søndergaard Vejcenter Midt- og Vestjylland) (Claus S. Hansen Vejcenter Sjælland, Modulvogntogfølgegruppe) (Flemming Møller Vejcenter Hovedstaden) (Michael Levisen Nielsen Vejcenter Nordjylland)

Formænd for udvalg under hovedbestyrelsen Flemming Funch Retshjælpsudvalget Walther Knudsen Budgetudvalget Rikke Ravn Redaktionen Lejf Knudsen Forbrugerudvalget Per Christiansen Cykelturistudvalget Roger Christensen Vejteknisk udvalg Michael Levisen Nielsen Cykler med bus udvalg Line Hviid Web-følgegruppe Loa Bendix VCTA-styregruppe Claus S. Hansen ABC-følgegruppe Jon Stene Statistik om cykling Jens Kvorning Internationalt udvalg Claus S. Hansen Afdelingsudvalget Trine Juncher Jørgensen Hverveudvalget Jens Kristoffer Jensen Cykelturistuge Henrik Eriksen Cykelsuperstier

Landsmøde 2012

Sekretariatets medarbejdere 2012

Jens Loft Rasmussen Direktør

Trine Juncher Jørgensen Souschef

Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen Lobby og ambassade Allan Carstensen Skolecykling mm.

Christina Kvist Rydahl Regnskab, økonomi

Erik BøllingLadegaard Ansøgninger

Anette Jerup Jørgensen Forskning

Frits Bredal Kommunikation

Robert Beck IT, administration

Line Hviid Webkommunikation

Hanne Østergaard Medlemmer, organisation

Christina Britz Nicolaisen Kommunikation

Trine Stig Mikkelsen Lokalt arbejde

Rikke Ravn Medlemsblad

Loa Bendix Kampagner, HR, Call-center

Karen Skovhus Fausbøll Kampagner

Nina Luff Kampagner

Flemming Funch Retshjælp

Susanne O. Andersen Butik

Mai-Britt Aagaard Kampagner og events

David Nørgaard Butik Claus Rex Cykelturisme

Jonas Pedersen Butik

Landsmøde 2012

Lars Zobbe Butik

Andreas Hammershøj Cykelturisme

Michael Hammel Web

Elisabeth Frederiksen Cykelturisme

Jesper Pørksen EU-projekter

Tag en snak med os, hvis du har input til vores arbejdsområder – mange af sekretariatets medarbejdere deltager på landsmødet.

Foto: Mikkel Østergaard

Landsmøde 2012

Praktisk

Kørevejledning fra hotel til gymnasium Kør til højre ned til første lyskryds ved Danasvej. Drej til højre og følg C99cykelsuperstien ad Danasvej og Thorvaldsensvej. Ved hellerne på Thorvaldsensvej efter Landbohøjskolens haver: drej til venstre ad C99 og fortsæt over Falkoner Allé. Fortæt langs Frederiksberg Centret. Frederiksberg Gymnasiums store glasbygning ligger på venstre hånd.

Praktiske oplysninger Hvor afholdes landsmødet? Landsmødet afholdes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg. Indskrivning til landsmødet foregår også på gymnasiet. Gymnasiet ligger tre minutters gang fra Frederiksberg metrostation. Fredag aften bliver der serveret et let måltid i form af sandwiches på gymnasiet. Overnatning I år er der kun fri overnatning for deltagere, der bor uden for Storkøbenhavn. Overnatningen bliver på: CABINN SCANDINAVIA Hotel, Vodroffsvej 55, 1900 Frederiksberg C. Hotellet ligger fem minutters gang fra Forum metrostation. Der kan tjekkes ind på hotellet fra fredag kl. 15:00. Hvis man ankommer før, har hotellet et rum, hvor bagagen kan stå, til man får sit værelse. Der serveres morgenmad på hotellet fra kl. 7.30-10 lørdag og søndag. Der er tjek ud senest kl. 11 søndag. Brug af hotellets minibar og andre betalingsydelser sker for egen regning og skal afregnes med hotellet før afrejse. Se mere om hotellet på www.cabinn.com Transport mellem hotel og gymnasium Metroen kører hvert tredje minut fra Forum metrostation til Frederiksberg metrostation. På cykel er det en kort tur på ca. 2 km – se kortet. Cykelturen går via cykelsuperstien C99/Albertslundruten - og Den Grønne Sti. Hvis cyklen medbringes i metroen, skal der løses cykelbillet. Se reglerne på www.m.dk/cykler

Landsmøde 2012

Transport til Frederiksberg Transporten til og fra landsmødet dækkes efter Cyklistforbundets gældende regler. Eventuel refusion opnås ved at fremsende en udfyldt og underskrevet rejserefusionsblanket samt billetter eller kopi af klippekort til sekretariatet senest 20 dage efter landsmødets afholdelse. Du kan se reglerne for refusion og hente blanketten her: www.cyklistforbundet.dk/refusion Lånecykler Sekretariatet arrangerer i samarbejde med Frederiksberg- og Københavnsafdelingen en cykeltur på Frederiksberg-København. Har du bestilt lånecykel, bliver den udleveret ved Frederiksberg Gymnasium fredag fra kl. 19. Cyklen skal afleveres samme sted senest søndag ved landsmødets afslutning. Deltagerliste Deltagerliste udleveres på landsmødet. Spørgsmål Har du spørgsmål til de praktiske forhold, om transport, tilmelding eller overnatning, kan du kontakte Hanne Østergaard på sekretariatet, tlf. 33 32 31 21 eller på hoe@cyklistforbundet.dk Har du spørgsmål til indholdet af landsmødet, kan du kontakte landsformand Claus Hansen på tlf. 54 85 06 34, mobil: 41 42 48 16, eller på csh@cyklistforbundet.dk

Tak for i år! Når landsmødet lukker, åbner Cyklistforbundets butik på Rømersgade med en stribe særtilbud til vores aktive medlemmer. Kom og gør et kup søndag den 28. oktober kl. 14-16 – fx på Ortliebs pletskud af en rygsæk.

Landsmødetilb ud

Spar 260 ,-

Superrygsæk fra Ortlieb Vandtæt, enkel og robust – rygsækken ”Velocity” er en holdbar slider til hverdagen og rejsen. Ét stort rum plus lomme til småting. Hoftebælte og polstrede skulderstropper. Tasken er lillebror til cykelbudenes populære tasker og rummer 20 liter. Normalpris: 650,-

Landsmødepris 390,her bor vi: Cyklistforbundets butik ligger i Rømersgade 5, 1362 København K. Tæt på Nørreport metrostation og i fem minutters cykelafstand fra landsmødet. Butikken har en række særtilbud i anledning af landsmødet.

Landsmøde 2012

Dagsorden 1.

Valg af dirigenter

Valg af referenter og stemmetællere

Hovedbestyrelsens beretning og debat herom

(Se bilag side 8-11)

4. Regnskab 2011, revideret budget 2012 og foreløbigt budget 2013

(Se bilag side 21-26)

Forslag til mål, indsatser og arbejdsprogram 2013 og debat herom

(Se bilag side 28-29)

6. Indkomne forslag

(Ingen indkomne forslag)

Valg af hovedbestyrelse og suppleanter

(Se bilag side 30)

Valg af landsformand

Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter

10. Eventuelt 11. Evaluering af landsmødet