Landsmødemappen 2013 by Cyklistforbundet

LandsmĂ¸de 2013 Roskilde

Indhold Forside: Elever fra indskolingen cykler til skole i Virum. Foto: Mikkel Østergaard

Velkommen til Roskilde . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Inspiration Sundhedsministeren: Grib cyklens potentiale . . . . Vagtskifte i Cyklistforbundet . . . . . . . . . . . . .

6 8

Græsroden under forandring . . . . . . . . . . . . 10 Ny strategi – tilbage til fremtiden . . . . . . . . . . .12 Året, der gik Hovedbestyrelsens beretning . . . . . . . . . . . . 14 Evaluering af mål og indsatser 2013 . . . . . . . . .18 Evaluering af arbejdsprogram 2013 . . . . . . . . . .19 Det nye år Forslag til mål og indsatser 2014 . . . . . . . . . . 20 Forslag til arbejdsprogram 2014 . . . . . . . . . . 21 Valg til hovedbestyrelse mv. . . . . . . . . . . . . 22 Økonomi Regnskab og budgetter . . . . . . . . . . . . . . 25 Revision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Om forbundet Vedtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forretningsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inviterede til landsmødet . . . . . . . . . . . . . . Sekretariatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32 36 38 40

Praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 2

Landsmøde 2013

Velkommen

Velkommen til Roskilde Kære landsmødedeltagere Roskilde er en rigtig cykelby, og for mig som borgmester er det en stor fornøjelse at byde Cyklistforbundet hjerteligt velkommen. Jeg håber, at I får et udbytterigt landsmøde og får set nærmere på vores dejlige by og dens mange attraktioner. Engang var skibet det vigtigste transportmiddel i Roskilde – men i dag er skibets fremtrædende rolle overtaget af cyklen. Sådan lyder den korte, lidt triste gennemgang af transportudviklingen i domkirkebyen … Rigtigt er det i alt fald, at mange Roskildeborgere nu foretrækker cyklen, når vi skal rundt i vores smukke bys historiske, kringlede gader og stræder. Og argumenterne står da også nærmest i kø for at forklare, hvorfor man oftest muligt bør vælge cyklen frem for bil og tog: At cykle er sundhedsfremmende, energibesparende og økonomisk fordelagtigt – set fra alle synsvinkler. At cyklen tilmed er uendeligt meget lettere at finde en parkeringsplads til end bilen er også et plus. Ikke mindst i en by som Roskilde, hvor pladsen i centrum kan være trang – og hvor der i øvrigt er for mange biler. Også derfor prioriterer byrådet i Roskilde Kommune cyklismen højt. Ikke alene har vi kilometer efter kilometer af glimrende cykelstier. Kommunen bruger samtidig både energi og penge på en række forbedringer for cyklister, og vi har for eksempel netop opsat tre nye cykelbarometre, hvor cyklisterne blandt andet kan se, hvornår næste tog kører. Under cykelåret i Roskilde i 2011 søsatte vi et forsøg, der tillader højresving ved rødt lys flere steder i byen. Og så har Roskilde både pumpestationer, elcykler til udlån og særlige cykelkort – det skal være nemt at være cyklist! Desuden råder Roskilde Kommune over mange smukke ruter – blandt andet en af Danmarks absolut smukkeste cykelstier, nemlig den nyåbnede cykelsti som løber parallelt med Ledreborg Allé. En rute jeg selv nyder meget – og som jeg håber, at I når at benytte jer af. Nu – eller næste gang I besøger os. Så endnu engang velkommen til Roskilde – og rigtig god tur.

Venlig hilsen

Joy Mogensen Borgmester Landsmøde 2013

Program

Dansk Cyklist Forbunds landsmøde 25.-27. oktober 2013 Fredag den 25. oktober

19.30 Temaaften om Roskilde Cykelby

• Det politiske arbejde (Trængselskommission og National Cykelstrategi) v/ direktør Jens Loft Rasmussen og souschef

v/Roskilde Afdelingen og Roskilde Kommune

Trine Juncher Jørgensen

20.30 Kaffe og sandwich (drikkevarer kan købes)

• Fremlæggelse og debat af mål og indsatser samt arbejds-

Lørdag den 26. oktober

• Indkomne forslag

program 2014 07.00 Cykel-yoga

11.00 Kaffe

08.30 Indskrivning (udlevering af materialer og evt. lejecykler)

11.30 Landsmødet fortsat

09.00 Velkommen til landsmødet og Roskilde

12.30 Frokost inkl. én øl eller vand (drikkevarer kan købes)

13.30 Nyt fra afdelingerne – fokus: relationen til medlemmerne

v/borgmester Joy Mogensen

09.20 Landsmødet åbnes

Hvad gør afdelingerne for at udvikle Cyklistforbundet lokalt?

• Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere

Med fokus på medlemsinddragelse og -kommunikation giver

• Navneopråb

vi hinanden ideer og inspiration

• Hovedbestyrelsens beretning v/ landsformand Claus S. Hansen

15.00 Temacykelture v/ Roskilde Afdeling: vælg mellem otte ture

• Regnskab 2012, revideret budget 2013 og foreløbigt budget

Kaffe

2014 og 2015 v/ regnskabschef Christina Kvist Rydahl

17.00 Verdens bedste cyklistforbund Oplæg v/Frits Bredal. Herefter drøftelse, som kan danne afsæt for den videre strategiproces. Mulighed for, at kandidater til

Landsmøde 2013

hovedbestyrelsen kan komme med deres visioner

Foto: Mikkel Østergaard, Tonny Petersen (Kongesporet) og Shutterstock.

17.30 Sundhed og cykler

oplæg v/ sundhedsminister Astrid Krag

18:00 Verdens bedste cyklistforbund fortsat 18.30 Pause 19.15 Velkomstdrink 19.30 Festmiddag -24.00 Diverse underholdning og musik – herunder sange, taler,

tøserne i Schh Eva og DJ. (Drikkevarer kan købes)

Søndag den 27. oktober PS: I løbet natten skifter vi til vintertid og vinder en time 07.30 Kulturel morgencykeltur v/Roskilde-afdelingen 10.00 Landsmødet fortsat

Præsentation af kandidater

Valg til hovedbestyrelse, suppleanter, landsformand og revisorer

12.15 Eventuelt og evaluering af landsmødet 12.30 Frokost 13.30 Hjemrejse

Landsmøde 2013

Inspiration

Grib cyklens potentiale Cykling styrker folkesundheden – og er en stærk, dansk fællesnævner, der binder os sammen på tværs af postnumre og sociale skel. Men vi kan blive bedre til at udnytte cyklens store potentiale, siger sundhedsminister Astrid Krag. Interview: Frits Bredal, Cyklistforbundet

Hvilken rolle mener du, cykler og hverdagscyklisme kan spille i forhold til sundheden blandt danskere? Her tænker vi både i forhold til børn, der cykler til skole. Voksne, der cykler til arbejde. Og ældre, der cykler. – Danmark er en cykelnation, og derfor er det oplagt at tænke cyklen ind i sundhedspolitikken. For når danskerne til daglig vælger at springe på cyklen frem for at tage bilen, er det i høj grad med til at styrke folkesundheden. Cykling forebygger, ligesom andre former for motion, en lang række livstruende sygdomme. – De fleste ved, at børn og voksne dagligt bør være fysisk aktive for at forebygge fx overvægt og diabetes. Men i en travl hverdag med arbejde, indkøb og børn, der skal afleveres og hentes, kan det være svært at finde tid. Derfor er det oplagt at cykle til og fra arbejde eller i skole. På den måde kan man slå to fluer med et smæk og både få rørt sig og få hverdagen til at hænge sammen. Kan du se nogen sundhedsmæssige muligheder i det faktum, at

Landsmøde 2012

der i Danmark er stort set lige mange mænd og kvinder, der cykler til hverdag? – Vi kan være stolte af, at vi har ligestilling i cyklingens verden, og jeg tror, det har en rigtig positiv effekt på børns forhold til sundhed og motion, når de vokser op med, at både far og mor cykler til daglig og har barnesæde på cyklen, så de kan køre børnene i vuggestue eller børnehave. – Når børn ser både mænd og kvinder – og i øvrigt unge og gamle, rige og fattige, moderne hipstere og toptunede sportscyklister, ja så bliver det tydeligt, at enhver kan nyde friheden ved at træde i pedalerne. De fleste har råd til en cykel, og i Danmark cykler mennesker fra alle sociale lag. Kan du se nogen muligheder i den kendsgerning? Set fra din synsvinkel som sundhedsminister? Eller fra dit politiske perspektiv som SF’er? – Det er på mange måder unikt, at vi i Danmark både ser direktøren og studenten, ministeren og mureren på cyklen i gadebilledet. Og jeg tror, det binder os sammen

på tværs af postnumre, uddannelsesbaggrund og indkomst, at vi har en fælles cykelidentitet og hver vores cykelminder. Mange af os kan huske, hvordan vi lærte at cykle, mens far eller mor løb bagefter med en påmonteret stang, så vi kunne holde balancen. – Men vi skal huske, at ikke alle er flasket op med støttehjul og en forælder til at holde balancen for sig. Derfor skal vi fortsat arbejde med at nedbryde de sociale barrierer, der kan afholde nogle fra at cykle eller dyrke motion generelt. – Og cykling kan meget mere end at forbedre folkesundheden. Rundt omkring i landet foregår der flere aktiviteter med cykling, som har til formål at nedbryde sociale skel og kulturelle barrierer. I fx Sønderborg og København er der projekter, hvor man bruger cyklen som et værktøj til at integrere flygtninge og indvandrere i samfundet. De kommer fra lande, hvor man ikke har tradition for at cykle og skal derfor lære, hvordan man holder balancen på to hjul. Og gennem cykling kommer de i kontakt med mennesker, som de måske ellers ikke ville lære at

kende, samtidig med at de får en bedre sundhed. Du har sammen med tidligere transportminister Henrik Dam Kristensen skrevet en kronik om den nye nationale cykelstrategi. Hvorfor engagerer sundhedsministeren sig i den? – Jeg er meget optaget af, at vi udnytter de sundhedsmæssige effekter af cyklisme, og i en tid, hvor den økonomiske krise stadig spøger, er det nærliggende at bruge et af de redskaber, vi har i forvejen – nemlig cyklen. – Cyklen kan være med til at løse vores fælles trængsels-, miljø- og sundhedsproblemer, og derfor er det vigtigt, at vi tænker ud af boksen og samarbejder på tværs af ministerområder om opgaverne. – Den nationale cykelstrategi, som kommer senere på året, får derfor følgeskab af nationale forebyggelsesmål for danskernes sundhed. Det er i min optik helt oplagt at tænke danskernes hverdagsvaner ind i realiseringen af målene. Vi kan forebygge flere krævende sygdomsforløb for helt

»Det er unikt, at vi i Danmark ser både direktøren og studenten, ministeren og mureren på cykel i gadebilledet«, siger Astrid Krag.

Foto: søren hytting

almindelige mennesker ved at ændre de daglige vaner lidt ad gangen. Det tror jeg, er den rigtige vej at gå. Cyklistforbundet arrangerer hvert år i maj måned Danmarks største motionskampagne – ”Vi cykler til arbejde”. Hvad synes du om kampagnen? Hvilke muligheder ser du i den? – Det er en meget stærk kampagne, fordi den tager afsæt i det sociale fællesskab, mennesker har på deres arbejdsplads. Og fordi den er konkret og lavpraktisk, får den fat i nogle af de mennesker, der ikke dyrker motion til daglig. – ”Vi cykler til arbejde” er med til at engagere danskerne og kan måske også få dem til at tillægge sig nogle nye motionsvaner, der holder ved. Næste skridt må blive at se på hvilke typer arbejdspladser, der har tradition for at deltage – og hvilke der ikke har – så kampagnen kan blive en brik i at gøre noget ved den voksende ulighed i sundhed. – Gode vaner skaber vi også ved at gøre det nemt og bekvemt at tage cyklen til arbejde. Skal vi

fortsætte den positive udvikling i danskernes cykelvaner, ser jeg bl.a. supercykelstierne i fx Storkøbenhavn og Odense som interessante i forhold til at integrere bevægelse mere i arbejdslivet. Hvad er dit personlige forhold til cykler og cyklisme? – Cyklen er et af mine foretrukne transportmidler, fordi jeg kan kombinere motion og frisk luft med at komme fra A til B. Faktisk har jeg tre: en ministercykel, en privat bedstemor-model og en Christiania-cykel. Jeg nyder friheden ved selv at kunne vælge tempo og rute. Jeg bruger gerne ministercyklen til arbejde, når der ikke er program for langt væk fra centrum, og min egen ladcykel til at tage ungerne med på de lidt længere ture, hvor vi kan have løbecykler og madpakke med til stranden eller på besøg hos venner. – Jeg vil gerne slå et slag for, at flere vælger cyklen frem for bilen, fordi alle mennesker uanset niveau og alder kan være med. Det er også en af grundene til, at jeg er ambassadør for Kræf-

tens Bekæmpelses »TRÆDTIL«kampagne, der sætter fokus på cyklingens forebyggende effekt over for livstruende sygdomme. Sammen kan vi styrke folkesundheden – så på med hjelmen og op på sadlen! Har du et godt råd til, hvordan Cyklistforbundet yderligere kan bidrage til en bedre sundhed blandt danskerne? – Vi kan blive endnu bedre til at udnytte potentialet i, at cykler er så udbredte i Danmark. Og derfor er der god grund til at fortsætte arbejdet med at sætte cyklingens positive effekter på dagsordenen gennem kampagner som fx ”Vi cykler til arbejde”, som jeg tror, vi kan få endnu mere ud af. Og så kan I hjælpe lokale politikere med de løsninger, der skal til for, at det bliver let og oplagt for mange at vælge cyklen hele vejen eller noget af vejen.

Ministeren i sadlen til Folkemødet på Bornholm i sommer.

Blå bog Astrid Krag er 30 år og født og opvokset på Vejleegnen. Efter gymnasiet læste hun statskundskab på Københavns Universitet og var i 2005-2007 formand for SF’s Ungdom. I 2007 blev hun valgt ind i Folketinget for SF. Her bestred hun ordførerskaber for bl.a. integration og ældreområdet, før hun i efteråret 2011 tiltrådte ministerposten for sundhed og forebyggelse.

Landsmøde 2012

Inspiration

Vagtskifte i Cyklistforbundet Efter 10 år på formandsposten overlader Claus S. Hansen styret til nye kræfter. Cyklistforbundet vælger sin 20. landsformand på årets landsmøde. Men hvad indebærer det egentlig at være formand? Vi ser tilbage på kongerækken af formænd gennem historien – og frem mod formandsposten anno 2014. Tekst og research: Christina Britz Nicolaisen, Cyklistforbundet

Da Cyklistforbundet blev stiftet i 1905, blev den elegante kaptajn Fritz Hansen valgt som formand. I kulissen stod den visionære skolelærer Gabriel Jensen, der var idémanden bag og selve årsagen til, at der overhovedet blev stablet et cyklistforbund på benene. Men i overensstemmelse med tidsånden følte den beskedne skolelærer sig ikke fin nok til at stille op som formand. At besidde formandsposter krævede dengang en vis social status og anseelse, som en lærer i kommuneskolen ikke havde. Så kaptajnen blev formand, mens det i praksis var Gabriel Jensen, der trak det tunge læs. Tiderne er heldigvis skiftet. I de seneste 10 år er det lige præcis en skolelærer, der har været landsformand i Cyklistforbundet. Og i dag er alle velkomne på formandsposten.

kun en enkelt kvinde har bestredet posten i forbundets 108-årige historie. Karrieremæssigt er alle muligheder åbne: Foruden kaptajnen og den nuværende skolelærer har bl.a. en nationalbankdirektør, en politiassistent, en guldsmed, en højesteretssagfører og en bibliotekar bestredet posten. Og hver formand har haft sine sager at slås med – en tur gennem historien viser, at Fritz Hansen kæmpede mod hestevogne og kuske. Max Tvermoes tog kampen op mod bilerne, og under besættelsen tog han sig af problemet med skrællede cykler – og risikoen for at få en bøde for at have for meget lys på cyklen. Svend Marker kæmpede mod medlemsflugten i efterkrigstiden, hvor Cyklistforbundet skrumpede ind til 862 medlemmer og efter sigende boede i en skotøjsæske. Og i årene omkring 1980 banede Jørgen Behrendt og Peter Elming vejen for de legendariske landsdækkende cykeldemonstrationer og den eksplosive medlemstilstrømning, hvor op mod 8.000 nye medlemmer om året sagde ja tak til pedalkraft. I nyere tid har skiftende formænd arbejdet for nationale cykelruter, cykelmedtagning i tog og bus, cykler på finansloven, og adskillige landsdækkende kampagner har set dagens lys. Afgående landsformand Claus S.

Hver mand sin kamp Hvem bliver mon så Cyklistforbundets formand nr. 20? Et tilbageblik på kongerækken af tidligere formænd afslører intet om fremtiden. Formændene har siddet i perioder af alt fra fem måneder til 22 år. Ingen særlig baggrund, uddannelse eller status har karakteriseret fortidens formænd. Det eneste, man kan sige, er, at den typiske formand har været en mand med briller – og at

Cyklistforbundets formænd 1905-2013

1937-1942: Max Tvermoes (igen)

1905-1909: Kaptajn Fritz Hansen

1910-1932: Nationalbankdirektør Frederik Schrøder

Landsmøde 2013

1932-1933: Politiassistent Max Tvermoes

1933-1937: Læge Dr. Vilhelm Eilschou-Holm

1942-1947: Højesteretssagfører Viggo Carstensen 1947-1949: Civilingeniør Blixenkrone-Møller

1949-1953: Kartograf I. Steiner Jessen

1953-1953: Guldsmed Johannes Nielsen

1953-1959: Landsretssagfører Mogens Sejersen

1959-1975: Overbetjent Svend Marker

Fakta om formandsposten

Hansen har især sat sit fingeraftryk på arbejdet med trafiksikkerhed, børnecykling og kampen mod højresvingsulykker. Fremtidens formand Før vagtskiftet er det nærliggende spørge, hvad et formandsskifte i praksis betyder, og hvordan det vil mærkes i forbundet. Da samarbejdet mellem forbundets direktør og formand er nært, spørger vi direktør Jens Loft Rasmussen om dét. Og han vurderer, at en ny formand især vil tilføre forbundet ny energi og nye mærkesager: – Landsformanden jo Cyklistforbundets politiske chef, der sammen med hovedbestyrelsen udstikker kursen for vores arbejde. Cyklistforbundet er dynamisk – vi skal følge med samfundets udvikling, og en ny formand vil altid gentænke forbundet og finde sine egne mål og metoder. Det vil selvfølgelig kunne mærkes i hele organisationen. Gennem tiden har skiftende formænd sat deres personlige præg på forbundet. Men ifølge direktøren må en formand ikke kun pleje sine egne hjertebørn: – En god landsformand får hele hovedbestyrelsen i spil og sørger for at hente ny inspiration hjem til det

politiske arbejde. Claus S. Hansen har fx været god til at arrangere interessante studieture, og det er godt. Det er vigtigt, at man ikke bare piller sin egen navle. En god landsformand brænder virkelig for sagen, holder sig orienteret og tager med til konferencer. Man kan ikke være landsformand på halvt blus, siger direktøren og understreger: – Og så skal man blive siddende på posten mere end et enkelt år. Man kan først for alvor udrette noget, hvis man er formand gennem en længere årrække. Ligesom man tit oplever det med statsministre og præsidenter. Set med Jens Loft Rasmussens øjne kan man bedst sammenligne formandsposten med et stafetløb, der blev sat i gang med stiftelsen i 1905. Cyklistforbundets mission har nemlig altid været den samme, men gennem tiden har 19 forskellige formænd på skift taget pulsen på samfundet, vurderet tidens aktuelle behov og navigeret derefter. – Vi har altid været cyklisternes interesseorganisation, men situationen er hele tiden ny. Vi kan aldrig læne os tilbage og sige: nu har vi nået målet, nu kan vi slappe af. Cyklistforbundets arbejde er en uendelig historie.

Cyklistforbundets landsformand vælges på landsmødet for et år ad gangen. Den vigtigste opgave er at udstikke forbundets kurs sammen med den øvrige hovedbestyrelse. Formanden er forbundets politiske chef og arbejder tæt sammen med sekretariatets daglige ledelse. Arbejdet foregår bl.a. i en række udvalg og følgegrupper, fx afdelingsudvalg, forretningsudvalg og vejteknisk udvalg. Arbejdet som formand er ulønnet, men rigt på oplevelser – bl.a. henter formand og hovedbestyrelse inspiration til arbejdet på studieture i udlandet. Landsformanden står for overrækkelsen af Peter Elmings initiativpris og prisen til Årets Cykelkommune og Årets Cykeldynamo. Og så er det formandens udsøgte privilegium og eneret at udråbe Cyklistforbundets festlige pedal-hilsen.

Fakta om formænd 95 % har været mænd 50 % har båret briller Kortest siddende: 5 måneder Længst siddende: 22 år

Eneste kvindelige formand indtil nu!

1975-1975: Knud Frederiksen 1976-1979: Jørgen Behrend

1980-1988: Peter Elming

1988-1992: Gretter Aggernæs

1992-1996: Walther Bach Knudsen

1996-1999: Johannes Lund

1999-2003: Roger Christensen

2003-2013: Claus S. Hansen

2013-

Landsmøde 2013

Inspiration

Foto: Mikkel Østergaard

Flere steder oplever forældre deres børns skolevej som så farlig, at de må tage affære og kæmpe for fx en ny cykelsti. Ofte tager de kampen op uden for Cyklistforbundets regi.

Græsroden under forandring Du kan møde Cyklistforbundet i tre ud af fire af landets kommuner. Aldrig før har vi været så bredt til stede med repræsentanter og afdelinger, der arbejder frivilligt i cyklisternes tjeneste. Men billedet af en græsrod ændrer sig i disse år – og vi skal udvikle os for at tiltrække nye frivillige og gøre en forskel lokalt

Tekst: Trine Stig Mikkelsen, udviklingskonsulent i Cyklistforbundet 10

Før i tiden måtte man som cyklist på Frederiksbergs H. C. Ørsteds Vej hutle sig vej mellem parkerede biler og tæt trafik. I dag er cykeloplevelsen anderledes behagelig. Der er nye cykelstier i begge retninger, og de parkerede biler er stort set forvist til sidevejene. Cyklistforbundets lokale afdeling på Frederiksberg kan tage en stor del af æren for, at den tre år lange politiske kamp endte til cyklisternes fordel. Det lange seje træk I mange af landets kommuner har lokale afdelinger eller repræsentanter for Cyklistforbundet jævnlige møder med embedsværket, kommer med høringssvar og sætter fokus på lokale cykelforhold i pressen. Det er ofte det lange, seje træk, der lønner sig. I Faxe skulle repræsentant Poul Petersen kæmpe i 17 år for at få en cykelsti langs en lokal landevej! Det vedholdende politiske arbejde er én måde at være aktiv i Cyklistforbundet. En anden klassisk aktiv-disciplin er cykelturene – spontane eller planlagte, ud i det blå eller med et tema – som mange afdelinger har stor succes med at arrangere. Der er også flere afdelinger, der gør en stor lokal indsats i forbindelse med

Landsmøde 2013

Cyklistforbundets kampagner: ”Vi cykler til arbejde”, ”Alle Børn Cykler”, ”LYS PÅ – med Ludvig” og ”Store Cykeldag”. Klassisk foreningsarbejde er trængt Medierne fortæller ofte historien om, at vi danskere i stigende grad er os selv nok, og at foreningslivet og det frivillige arbejde er under pres. Men den myte blev skudt ned i 2011 af ”Den danske værdiundersøgelse” fra Sociologisk Institut, hvoraf det fremgår, at ”Foreningsdanmark” lever i bedste velgående. Særligt på det sociale område ønsker flere og flere danskere at gøre en forskel i form af lektiehjælp, hjælp til socialt udsatte osv. Og en organisation som Folkekirkens Nødhjælp oplever stor interesse fra mennesker, der har tid og overskud at give videre til andre. Men sideløbende oplever de politiske partier og de klassiske interesseorganisationer, at det bliver sværere at tiltrække nye frivillige – en tendens, mange af Cyklistforbundets afdelinger nok vil nikke genkendende til. Det er svært at engagere børnefamilierne og yngre mennesker i det traditionelle foreningsarbejde med månedlige møder,

generalforsamlinger og vedholdende lobbyarbejde. Så er det måske nemmere at give en time hver anden onsdag i lektiecafeen. Kampen mod bilismen Den helt store tilgang i medlemmer og aktive oplevede Cyklistforbundet fra slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne, hvor cykelsagen fik en markant stemme med bilfjendske slogans som ”Bilerne ud af byen” og ”Fars dyt er yt”. Her blev mange lokale afdelinger etableret, og nogle af vores aktive i dag kan prale af at have været med siden den gang. Vi skal være stolte af vores historie – men vi har også brug for at genopfinde os selv og gøre os relevante på ny. Så hvordan vender vi udviklingen og får nye kræfter i spil? Hvordan gentænker vi aktiv-begrebet, så vi kan tiltrække nogle af de mange danskere, der er brændende engageret i deres lokalmiljø og verden omkring dem – og som gerne vil gøre en forskel? Forældre tager sagen i egen hånd De er derude – mennesker, der gerne vil gøre noget for cyklisterne uden at få en krone til gengæld. Fx oplever forældre

Afdeling Repræsentant Ikke til stede

Cyklistforbundet har 40 afdelinger og 26 repræsentanter fordelt over landet. Nogle dækker flere kommuner, så samlet set er vi lokalt til stede i 73 ud af 98 kommuner.

Få hjælp til at udvikle afdelingen: Afdelinger og repræsentanter, der ønsker sparring på deres arbejde, kan kontakte Cyklistforbundets udviklingskonsulent Trine Stig Mikkelsen på tsm@cyklistforbundet.dk eller tlf. 40 70 83 58.

flere steder i landet deres børns skolevej som så utryg, at de selv tager affære. I Aarhus samler en borgergruppe ind til en cykelsti ved salg af folkeaktier under titlen ”SOS Cykelsti” (Smuk og Sikker Cykelsti). Og i København har en gruppe fædre i flere år kæmpet med kommunen for at få den tunge og partikelforurenende trafik væk fra deres børns skolevej ved Gasværksvejens Skole. Prisværdige initiativer, der har det til fælles, at en enkeltsag har samlet aktørerne – og at de ikke arbejder i regi af Cyklistforbundet. Aktiv – på SygKlister-måden Et eksempel inden for Cyklistforbundets eget regi, er ”SygKlister”. Vores temaafdeling for undergrunds cykelsport og cykelkultur oplever en massiv medlemsfremgang – på bare to år er 133 medlemmer kommet til. Mellem 20 og 50 af dem er aktive i afdelingen. Men måden at være aktiv på ligger milevidt fra klassiske profil på en aktiv i Cyklistforbundet. ”SygKlister” arbejder projektorienteret, hvilket betyder, at man kan være

meget aktiv i én periode og trække sig i en anden periode. Fx kan man spille en ledende rolle i ét projekt og gå til hånde i et andet. Og kommunikationen foregår på Facebook, hvor man hurtigt kan dele informationer og mobilisere kræfter til spontane aktiviteter. Begge dele passer til et liv med studier, udlandsophold og mange andre aktiviteter, der kræver engagement.

fra sekretariatets og de lokale afdelingers side være bedre til at signalere, at vi er en paraply for mange og forskelligartede tiltag – og at man med Cyklistforbundets navn og rådgivning i ryggen kan få indflydelse, opbakning og opmærksomhed? Om man så er en gruppe unge, der vil sætte fokus på cykeltyverier, en forældregruppe, der kæmper for en sikker skolevej til poderne, eller noget helt tredje.

Kontinuitet og pop-up Kan vi lære af »SygKlister« og af enkeltsagsaktivisterne i Aarhus og København? Kan vi udvikle vores afdelinger, så de på én gang kan rumme den nødvendige kontinuitet, som en god kontakt med kommunen og pressen kræver – OG tiltrække grupper, der fra tid til anden popper op omkring en lokal enkeltsag eller et tema, for derefter at forsvinde igen? Måske ville nogle blødere formulerede vedtægter give afdelingerne mulighed for at organisere sig mere dynamisk og skabe flere ad hoc-baserede aktiviteter ved siden af foreningens kerne? Måske skal vi

Det attraktive omdrejningspunkt Cyklistforbundet har brug for at udvikle aktivbegrebet, så det bliver mere dynamisk. Vi skal både nu og i fremtiden være det attraktive omdrejningspunkt for danskere, der har lyst til at gøre en aktiv indsats – stor eller lille – for at fremme cykling, cykelglæde, cykelsikkerhed og cykelforhold i hele landet. Bolden er givet op til en fri og livlig debat om, hvordan vi når dér hen! Afdelingernes aktiviteter og udvikling er på programmet lørdag kl. 13.30-15.00 på landsmødet.

Landsmøde 2013

Inspiration

Foto: Mikkel Østergaard

Cyklistforbundet arbejder udelukkende i cyklistens tjeneste. Det er dét, vi har licens til.

Ny strategi – tilbage til fremtiden Cyklistforbundet har arbejdet i cyklisternes tjeneste i mere end 100 år. Nu står vi over for en strategisk udfordring. Med respekt for vores historiske arv skal vi tegne et fornyet forbund, der er relevant for nutidens cyklister. Tekst: Kommunikationschef Frits Bredal, Cyklistforbundet

Da Dansk Cyclist Forbund (som det blev skrevet dengang) blev stiftet i 1905, dominerede hestevognene gadebilledet, og cyklisterne bumpede rundt mellem ujævne og glatte brosten i snævre render på ridestierne. De nye og stadig få cyklister havde helt indlysende brug for at slå sig sammen og kæmpe for deres rettigheder. I dag er situationen radikalt anderledes: I år 2013 mener mange, at det er jernhestene, der dominerer gadebilledet. Og Danmark udråbes ofte som et af verdens bedste cykellande. Men der er i højere grad end nogensinde før brug for et forbund, der kæmper for cyklisterne og for en grøn og bæredygtig omstilling i land og by. Cyklistforbundet har brug for at definere en strategi, der bygger videre på det oprindelige udgangspunkt og på den måde, vi definerer os selv i dag, fx på vores hjemmeside: »Cyklistforbundet er en medlemsbaseret interesseorganisation, der kæmper for Danmarks 4,5 millioner cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og målrettet politisk lobbyisme skaber vi bedre forhold, større tryghed og oplevelser for cyklister. Årligt er op mod 300.000 børn og voksne med i Cyklistforbundets landsdækken12

Landsmøde 2013

de kampagner – ”Alle Børn Cykler”, ”Vi cykler til arbejde”, ”LYS PÅ - med Ludvig” og ”Store Cykeldag”«. Pedalkraft ja tak ”Pedalkraft siden 1905” står der i vores logo. Den nye strategi skal munde ud i et fornyet og moderne cyklistforbund, der virker relevant og tiltrækkende på nutidens cyklister. Cyklistforbundet har leveret pedalkraft siden 1905, og med forståelse for vores historiske arv skal vi nu formulere en strategi, der peger fremad. Ambitionen er at skabe verdens bedste cyklistforbund. I det foreløbige arbejde med strategien har vi defineret en række kardinalpunkter. Det er dem, du kan se i spalten på næste side. Andre punkter vil komme til – punkterne på listen udgør fundamentet for det videre arbejde. I cyklisten tjeneste Helt overordnet er det vigtigt, at slå én ting fast: Cyklistforbundet arbejder udelukkende i cyklismens tjeneste. Det er dét, vi har licens til. Vi tjener ikke andre kommercielle eller politiske interesserer end medlemmernes og cyklisternes. Så Cyklistforbundet har – ideelt

set – en uafhængighed og folkelig forankring, som andre aktører (fx kommuner, politikere, rådgivende virksomheder) ikke har. Og vi vil, bl.a. via eksponering i medierne, arbejde for en endnu klarere positionering af Cyklistforbundet som talerør for Danmarks 4,5 millioner cyklister, så vi kan opnå maksimal indflydelse. Vi vil nå bredere ud. Vi vil styrke danskernes kendskab til os. Opbygge flere relationer og tiltrække nye medlemmer. Vi vil videreudvikle samarbejdet med andre private og offentlige organisationer og institutioner, der kan hjælpe Cyklistforbundet og cyklisterne. Vi vil være endnu bedre til at fortælle om vores resultater. Cyklistforbundet kan tage en stor del af æren for, at Danmark i dag er et af verdens bedste cykellande. Men vores begejstring skal altid pege fremad og skitsere nye muligheder. I sidste instans skal samtlige aktiviteter i Cyklistforbundet være til gavn for ganske almindelige cyklister. Alle aktiviteter skal kunne dokumentere og kommunikere dette formål – at almindelige cyklister på den ene eller anden måde har glæde af vores indsats.

Strategiens fundament Afdelingerne Vi vil udvikle afdelingerne og sekretariatets samarbejde med afdelinger og kommuner. Det lokale engagement udgør omdrejningspunktet for medlemmerne og for Cyklistforbundets arbejde og troværdighed som en demokratisk og folkelig organisation. Der skal tænkes i nye mødeformer, fx via sociale medier. Og det skal være muligt at engagere sig i Cyklistforbundets arbejde ad hoc.

Strategidiskussion

Kampagnerne Vi vil i stigende grad bruge Cyklistforbundets store cykelkampagner for børn og voksne som udstillingsvindue for forbundets aktiviteter. Øget bevidsthed om sæsoner, timing og aktualitet i forhold til intern og ekstern markedsføring af Cyklistforbundets aktiviteter. Vi vil være mere synlige på cykelstien og i gadebilledet, fx via kampagnerne. Vi vil være mere aktivistiske.

Projekterne Vi vil fortsat være en projektorganisation. Ofte i samarbejde med andre relevante og nøje udvalgte aktører, vil vi engagere os i projekter, der fremmer cyklismen. Det kan fx være forskningsprojekter, hvor vi sammen med danske og internationale forskere frembringer ny viden, der i sidste instans betyder forbedringer for almindelige cyklister. Hvert projekt skal fra start defineres, så det tjener et klart formål i Cyklistforbundets samlede strategi.

Den nye butik Vi vil integrere og koordinere den nye butik – ”CYKLISTBUTIKKEN 1905” – med Cyklistforbundets kommunikations- og kampagneaktiviteter. Butikken skal sælge cykeludstyr. Men den skal i høj grad også sælge Cyklistforbundet og fungere som den fysiske indgang til forbundet.

Allerede når du ankommer til landsmødet i Roskilde, kan du skrive gode ideer til Cyklistforbundets strategiproces på en ønskevæg. Væggen vil være centralt placeret på Hotel Comwell, hvor vi bor, så alle løbende kan se, hvad der kommer af input. Input og ideer vil blive diskuteret i fem grupper og i plenum lørdag eftermiddag. Vi har brug for fem frivillige, der ved strategidiskussionen kan præsentere ideerne fra ønskevæggen. Måske dig?

Cyklistforbundet på nettet Vi vil holde den digitale dør åben 24 timer i døgnet. Cyklistforbundet skal leve på nettet. Vi vil udvikle Cyklistforbundets kommunikationskanaler som platform og afsæt for aktivisme. Fx via opfordringer til konkrete handlinger: send en mail til din lokale politiker, eller fortæl os, hvad der skal med i den nye, nationale cykelstrategi. Inspiration til nye, sjove, provokerende happenings og events.

Cykelturisme Vi vil være aktive i forhold til rekreativ cykling og cykelturisme – med et benhårdt fokus på aktiviteter, der er helt tæt på brugerne/cyklisterne. Cykelturisme har et enormt uforløst potentiale, hvor Cyklistforbundet er en oplagt drivkraft. Den vækst, vi ser i andre lande, skal Cyklistforbundet være bannerfører for i Danmark.

Internationalt engagement Cyklisme er en del af løsningen på en række samfundsmæssige udfordringer, der i høj grad har en international dimension: trafikkaos og trængsel i byerne, miljøproblemer, klimaproblemer, sundhedsproblemer og social ulighed pga. manglende mobilitet. Vi vil være en aktiv medspiller på det internationale område – og bruge det internationale arbejde til at profilere Cyklistforbundet og dansk cyklisme.

Landsmøde 2013

Året, der gik

Gode cykelvaner udvikles i barndommen, og på børneområdet har 2013 været det mest succesfulde nogensinde for Cyklistforbundet. Politisk er det også gået fremad. Men året har også budt på store vanskeligheder, bl.a. på det rekreative område.

Hovedbestyrelsens beretning 2013 Beretningen dækker perioden fra oktober 2012 til september 2013. Indholdet beskriver nogle af de vigtigste indsatser i forhold til ”Mål og indsatser i 2013” og ”Arbejdsprogram 2013”.

Landsmøde 2013

Cyklistforbundet har i det forgangne år på mange planer arbejdet for at skabe bedre forhold for cyklisterne. Vi kan glæde os over, at rigtig meget er lykkedes – men vi har også befundet os helt ude ved kanten med risiko for at miste fodfæstet. Rekreativ cykling I næsten to årtier lå den rekreative cykling i Danmark i dvale. Det ærgrede os i Cyklistforbundet: Hvorfor blev der ikke udviklet cykelruter og service i Danmark, når aktiv ferie på cykel var i kæmpe fremgang i Tyskland, Flandern, Schweiz og Østrig? Efter Cyklistforbundets landsmøde i 2012 lykkedes det os at få et afgørende gennembrud. Vi fik samlet et konsortium bestående af tre regionale turismeselskaber, en nationalpark og VisitDenmark, og vi fik tilsagn om midler fra EU’s strukturfond, Erhvervsstyrelsen, Arbejdsmarkedets Feriefond, Campingrådet, Friluftsrådet og Dansk Turismefremme. I alt 25 mio. kr. til at løfte og videreudvikle to nye panorama-ruter: Cykelruten København-Berlin og Nordsøruten langs den jyske vestkyst. Begge med fokus på nye sløjferuter, forbedret infrastruktur og ny service. Vi fik centrale aktører med på vores drøm om at få mange flere danskere og udenlandske gæster op på cyklen og ud i det fri for at opleve og

Foto: Mikkel Østergaard

sanse vores dejlige natur og righoldige kultur. Og det lykkedes gennem partnerskab på tværs af forskelle at få skabt engagement og få frigjort synergi. Cyklistforbundet stod som lead partner i spidsen for hele molevitten, men den langstrakte proces kostede os tid og penge. Satsningen var bogstaveligt talt ved at vælte os. Vi havde bevæget os ind i et felt med turismeudvikling og med ekstremt skrappe administrative krav, der følger med EU-penge – og vi måtte sande, at vi havde svært ved at sikre budgetmæssig kontrol og risikostyring. Vi måtte erkende, at det var for vanskeligt og risikabelt at føre projektet videre i regi af Cyklistforbundet. Men det var helt afgørende for os, at indsatsen lykkedes – at det barn, vi havde sat i verden, voksede sig stort og livsdueligt. Derfor besluttede vi i samråd med projektets partnere og interessenter at overdrage ansvaret for projektets videreførelse til Østdansk Turisme, som har erfaring med strukturfondsudvikling. Der er tale om et dramatisk strategiskifte for Cyklistforbundet, hvor vi har måttet sige farvel til turismeafdelingens medarbejdere, hvoraf to dog fortsætter i projektet. Cyklistforbundets opgave inden for rekreativ cykling bliver fremover at varetage brugerinteresser, formidle oplevelsesmuligheder og arbejde for gode forhold. Vi skal ikke længere have rollen

som turismeudvikler. Men vi har fortsat en koordinerende rolle i forhold til vejmyndigheder hos stat og kommuner, når det gælder ruteføringen. Og den opgave glæder vi os til at løfte sammen med forbundets cykelturismeudvalg. Medlemsbutikken Cyklistforbundet har også haft betydelige udfordringer med butiksdriften, hvor vi har kæmpet med eftervirkninger af skybrud, udfordringer med produktsortiment, manglende butiksledelse, byggerod på Israels Plads og en ændret konkurrencesituation. Vi har siden årsskiftet været i gang med en turn around, så vi fortsat kan være et godt supplement til den lokale cykelhandler med kvalitetsprodukter og god service. Der er i de kommende år store forventninger til butikkens og webbutikkens udvikling, og der sættes strategisk og systematisk ind på at skabe en markant fremgang i butikkens indtjening. Økonomi og sekretariat Ledergruppen bestående af direktør, souschef og kommunikationschef har siden årsskiftet været i nær dialog med hovedbestyrelsen om Cyklistforbundets økonomi. Sammen med regnskabschefen har vi arbejdet

Landsmøde 2013

Året, der gik

på at udvikle budgetstyringen og genvinde balancen mellem udgifter og indtægter. Vi kan nu se, at 2013 bliver et omstillingsår, hvor regnskabet vil være skæmmet af omkostninger til fratrædelse. De nødvendige tilpasninger i medarbejderstab og lønbudget påvirker sekretariatets trivsel og motivation, og der er nedsat et samarbejdsudvalg, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab arbejder på at løse problemerne. Kampagnerne Gode cykelvaner udvikles fra barnsben, og på børneområdet har 2013 været det mest succesfulde år nogensinde. Vi har sat ny rekord med hele 150.000 tilmeldte børn i årets udgave af ”Alle Børn Cykler”. Kampagnen har en direkte betydning for deltagernes trivsel og indlæringsevne – og ifølge en evaluering fra COWI giver kampagnen tillige en betydelig, målbar samfundsmæssig gevinst, fordi den involverer så mange børn og samtidig aktiverer og motiverer flere tusinde lærere og endnu flere tusinde forældre. Vi glæder os over succesen og håber, at TrygFonden også vil støtte ”Alle Børn Cykler” og vores anden skolekampagne ”LYS PÅ – med Ludvig” i de kommende år. Allerede i børnehaven kan børnene have glæde af cykling, og sammen med Foreningen Østifterne har vi i 2013 udviklet kampagnen ”Vi kan cykle” til denne aldersgruppe. Vi har tillige udgivet ”Skolecyklingshåndbogen”, som med konkrete eksempler og viden vil kunne inspirere skoler, kommuner og forældre til at få skolebørn til at cykle mere. I Danmark cykler 45 pct. af børnene til skole, hvor det i andre lande er under to pct. Cyklistforbundet har på dette område gjort en forskel. Vi arbejder på en fortsat udvikling af vore kampagner, der samlet set har op mod 300.000 deltagere. Herunder 7.500 motiverende holdkaptajner i ”Vi cykler til arbejde” og 7.000 motiverende lærere i ”Alle Børn

Tak til Cyklistforbundets sponsorer i 2013

Landsmøde 2013

Cykler” – det er deres store frivillige indsats, der skaber resultaterne for cykelhold og skoleklasser. National og lokal politik På det politiske plan har det også været et særdeles flot år. Cyklen står stærkt på den politiske dagsorden både nationalt og lokalt, hvilket også afspejlede sig i årets udgave af Den Nationale Cykelkonference, hvor temaet var ”Vejen til verdens bedste cykelland”. De 170 deltagere mødte både transportminister, borgmestre og EU’s klimakommissær. Cyklistforbundet var repræsenteret ved hele hovedbestyrelsen, og det lykkedes at skabe en sand Oscar Awards-stemning ved Cyklistforbundets kåring af Randers som ”Årets Cykelkommune”. Cykelpuljen 2009-13 har givet investeringer for mere end 1,5 mia. kr., når man medregner den kommunale andel. Cyklistforbundet har nu afdelinger eller repræsentanter i 73 ud af 98 kommuner, og mange af vore afdelinger har været med til at prioritere indsatsen lokalt. Det har betydet bedre mulighed for cykelpendling, cykling til skole og ad rekreative ruter. Cyklistforbundet er med til at præge arbejdet med en ny national cykelstrategi, som skal bringe Danmark til tops i international sammenhæng. Og vi sidder med i Trængselskommissionen, hvor vi argumenterer for et kvalitativt og kvantitativt løft af cykelparkeringen ved stationer og for, at de gode muligheder for cykelmedtagning i S-tog udbredes inden for den kollektive transport. Cyklen har et stort potentiale i kombination med kollektiv transport, og de nye cykelsuperstier og udbredelsen af el-cykler vil kunne øge den distance, vi er parate til at cykle. Der er stadig meget at gøre, og der er brug for Cyklistforbundet som cyklisternes talerør, som kan være med til at presse på og kvalificere det politiske arbejde.

Sikkerhed Cyklistforbundet har i mange år arbejdet for større tryghed og sikkerhed på cykelstierne. Indsatsen har ikke været forgæves. Danmark er det sikreste land at cykle i – med mindre end én dræbt cyklist for hver 100 mio. cyklede kilometre. Det er dog stadig én for meget, og vi arbejder sammen med andre gode kræfter for at gøre det endnu mere sikkert at cykle. I forbindelse med den nye handlingsplan 2013-2020 fra Færdselssikkerhedskommissionen vil vi have bedre skadestuedata, som kan bruges i det forebyggende arbejde. Og så vil vi have farten ned til maksimalt 30 km/t i boligområder og omkring skoler. Internationalt Cyklistforbundet var i sin tid med til at stifte »Cycling Embassy of Denmark«, og det har vist sig at være en succesfuld platform til markedsføring af Danmark som cykelland. Den udenlandske interesse er med til at åbne danske politikeres øjne for, at cyklen er et værdifuldt aktiv, der tjener mange formål: mobilitet, sundhed, miljø og byer med mennesker i øjenhøjde. Vi og ambassaden får mange besøg fra udlandet. Fx havde vi i juli fornemt besøg fra Chicago af viceborgmester, transportkommissær, embedsmænd, byrådspolitikere, ejendomsudviklere og repræsentanter for grønne organisationer. På studieturen til København fik deltagerne cyklet en masse og besøgte bl.a. Københavns Kommune, Cyklistforbundet. COWI, Gehl Architects og Bjarke Ingels Group. Chicagos overborgmester Rahm Emanuel har en plan til udvikling af cykling i Chicago, så byen i løbet af de kommende år bliver den mest cykelvenlige by i USA. Under overskriften ”Chicagohagen” hentede delegationen inspiration 1:1 fra København. Den nærmeste fremtid Vi kan være stolte af vores cykelkultur, som Cyklistforbundet har været med til at holde levende, siden vi blev stiftet i 1905. Gennem Cyklistforbundet har borgerne en mulighed for at blive hørt og inddraget, og vi fornemmer, at omverdenen sætter pris på vores indsats. Samtidig er Cyklistforbundet populært sagt ved at blive kvalt i sin egen succes med store underskud i 2012 og 2013, som kan tvinge os til at skulle reducere aktiviteter af stor samfundsmæssig værdi, som vi ikke har økonomisk dækning for: Cyklistforbundet har en stor viden om cykling, og vi får dagligt henvendelser fra medier, myndigheder, kommuner, organisationer, borgergrupper og enkeltpersoner, som ønsker information om cykelforhold. I forbindelse med de store kampagner formidler vi gode råd i forhold til cykelpendlere, arbejdspladser, børns cykling til skole, rekreativ cykling, ældrecykling, nydanskeres cykling mv. Information om færdselsregler for cyklister sker også typisk ved opslag på Cyklistforbundets hjemmeside eller ved henvendelse til forbundets medarbejdere. I den trængte økonomiske situation arbejder vi for – som det er tilfældet i Norge og Holland – at få en kontant politisk anerkendelse og opbakning til vores oplysningsvirksomhed. Landsformand Claus S. Hansen for hovedbestyrelsen, september 2013

10 år set i bakspejlet Hvordan står det til på cykelfronten? Afgående landsformand Claus S. Hansen ser her tilbage på de 10 år, han har stået i spidsen for cykelsagen. Sker der i virkeligheden noget for de danske cyklister? Har der været fremgang over de seneste 10 år? Tja. Hvis man læser den skriftlige beretning fra 2003, vil man kunne se: - at den første cykelsupersti (pendlerrute) er kommet – i Odense - at Cyklistforbundets medlemsbutik har en omsætningsnedgang - at der er fokus på cyklisters sikkerhed ved lastbilers højresving - at man vil forbedre mulighederne for at svinge til højre for rødt (Justitsministeriet siger ja, men Trafikministeriet siger nej!) - at der er fokus på cykelparkering ved stationer og indkøbscentre - at man efterlyser bedre cykelmedtageordninger i busser og tog - og at der er adfærdsproblemer: ”Også i år er cyklisterne blevet hængt ud i medierne for at genere andre i trafikken”. Flere af punkterne kunne også stå i dette års beretning. Men hvis vi skiftede årsberetningen fra 2013 ud med den fra 2003, ville man nok alligevel opdage nogle forskelle. Fx har et vedvarende fokus på højresvingsulykker fået antallet af dræbte cyklister ned fra i gennemsnit tolv om året dengang til nu omkring tre om året – hvilket stadig ikke er godt nok, men der er sket rigtig meget på 10 år. Vi har også stoppet en ”lille konstant tilbagegang i medlemstallet” – på ca. 1000 medlemmer årligt – og har opnået en let fremgang i medlemstallet Og det går fremad på den lokale front: I 2003 havde Cyklistforbundet en afdeling eller repræsentant i 27 % af landets kommuner. I dag er vi til stede i 74 % af kommunerne. Vi har mange af de samme udfordringer som for 10 år siden. Men der er virkelig sket noget takket være bl.a. den statslige Cykelpulje, der efter en formidabel indsats fra Cyklistforbundets sekretariat har sparket gang i cykeltænkning i rigtig mange af kommunerne. På de 10 år, der er gået, har cykling fået en anden status rent politisk. I dag sker det sjældent, at de aktive i afdelingerne oplever cykling omtalt som ”fnisepolitik”. Hvem vil også trække på skuldrene af en vindersag, som cykling efterhånden er blevet? Landsformand Claus Steffen Hansen september 2013.

Desuden tak til Metro-Schrøder Fonden, Den Europæiske Regionalfond og Intelligent Energy Europe for støtte til Cyklistforbundets arbejde. Landsmøde 2013

Året, der gik

Foto: Mikkel Østergaard

Mål og indsatser i 2013 Her evaluerer vi årets overordnede mål og indsatser i forhold til resultater. Der gives fra en til tre stjerner, hvor tre er bedst. CYKELBEVÆGELSE I DANMARK OG VERDEN • Udvikle Cyklistforbundets afdelinger og den lokale lobbyindsats • Øge medlemstal og deltagelse i vore kampagner • Bidrage til branding af Danmark som cykelland • Støtte udvikling af cykling i andre lande SIKKERHED OG TRYGHED PÅ CYKELSTIEN • Forbedre cyklisters adfærd i trafikken • Få flere brede cykelstier og mindre stress • Udvikle byliv, der giver plads til børn og ældre • Gøre færdselsregulering og håndhævelse mere cyklistvenlig CYKLER OG SAMFUND • Sætte cyklisme på den politiske dagsorden • Bidrage til national cykelhandlingsplan 2.0 • Arbejde for en forlængelse og forøgelse af Cykelpuljen • Samarbejde med kommunerne om udvikling af de lokale cykelmuligheder • Udvikle cykelturisme sammen med turistindustri og friluftsorganisationer De beskrevne overordnede mål og indsatser uddybes i arbejdsprogrammet, og gennemførelse af de mange punkter afhænger ikke kun af vores egen indsats, men nok så meget af samfundsudviklingen og de politiske muligheder, der løbende viser sig. I den politiske aftale af 12. juni 2012 om en årlig pulje til kollektiv trafik (og cykler) nævnes, at der er ønske om en ny, national cykelhandlingsplan, der kan danne grundlag for fremtidig prioritering af cyklisme, herunder yderligere udbygning af supercykelstier. Det bliver en væsentlig opgave at sikre en god, ambitiøs plan, hvor staten fortsat påtager sig et væsentligt ansvar. Planen vil afløse den nationale cykelstrategi fra 2007. Det er også Cyklistforbundets opgave at værne om og at udvikle den folkelige cykelkultur på det kommunale niveau, hvor vi bor og bevæger os. 18

Landsmøde 2013

Cyklistforbundets arbejdsprogram 2013 Arbejdsprogrammet uddyber de overordnede mål og indsatser fra side 18. Her evaluerer vi punkterne i årets arbejdsprogram i forhold til resultater. Der gives fra en til tre stjerner, hvor tre er bedst. 1.

DET GODE CYKELLIV a. Udbredelse af cykelglæde b. Synliggørelse af den mangfoldige undergrundscykelkultur c. Plads til børn og ældre på cykelstien d. Cyklerne er en del af det gode byliv

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED a. Cykelhandlingsplan 2.0 og fortsættelse af cykelpuljen b. Flere fornyende og eksperimenterende cykelbyer c. Samarbejde med kommunerne om ”Cykelviden” og kampagner d. Cyklerne er en del af løsningen på trængselsproblemet e. Bedre cykelparkering ved stationer og udvikling af måltal for samme f. Udvikling af supercykelstier – også på tværs af kommunegrænser g. Et landsdækkende bycykelsystem h. Bedre mulighed for medtagning af cykler i tog, METRO og busser i. 3-sporede cykelstier eller bilfri gader

3. MOTION OG SUNDHED a. Fortsat udvikling og udbredelse af cykelfremmende kampagner til gavn for folkesundhed: ”Vi cykler til arbejde”, ”Alle Børn Cykler”, ”LYS PÅ” og ”Store Cykeldag” b. Udvikling af samarbejdet med cykelvenlige arbejdspladser c. Aktiv og sikker seniorcykling i samarbejde med andre organisationer d. Cykling blandt nydanskere 4. MILJØ OG CO2-REDUKTION a. Styrkelse af cykling til gavn for natur og miljø b. Reduktion af forurenende trafik i byerne 5.

SIKKERHED OG TRYGHED a. Under 25 dræbte cyklister i 2013 inklusiv færre højresvingsulykker b. Registrering af skadestuedata og øget forskning c. Maksimalt 30 km/t i boligområder og omkring skoler/daginstitutioner d. Tryg og sikker skolevej – en nøgle til, hvordan vi øger cykling til skolen e. Bedre sikkerhed på landeveje (i samarbejde med DCU og motionscykelklubber) f. Afholdelse af adfærdskampagne i 2013 g. Større indsats for at hindre cykeltyverier

CYKELTURISME OG CYKELRUTER a. Gennemførelse af Powered by cycling: Panorama (2013-14) b. Videreudvikling og udbredelse af CYCLISTIC.dk c. Et kvalitativt løft af rekreative cykelmuligheder d. Medvirken til test af nationale, regionale og lokale cykelruter e. Samarbejde i ECF om udvikling af EuroVelo-cykelrutenet

NØGLETAL OG SAMFUNDSØKONOMI a. Nøgletal for cykelomfang og -udvikling b. Fremme af samarbejde på tværs af forskellige ressortområder c. Beregning af samfundsøkonomisk konsekvens af cykeltrafik d. Fremme af forskning

INTERNATIONALT ARBEJDE a. Støtte op om et stærkt European Cyclists’ Federation (ECF) b. Branding af Danmark som cykelland gennem Cycling Embassy of Denmark c. Kursus for planlæggere i Ulande – The Bikeable City

STYRKET CYKLISTFORBUND a. 20.000 medlemmer i 2013, herunder flere yngre b. Styrke afdelinger og frivillig indsats i kommunerne c. 75 afdelinger/repræsentanter i 2013 d. Sikring af en sund foreningsøkonomi e. Udvikling af afdelingers hjemmesider og medlemskommunikation f. Øge opmærksomheden om Cyklistforbundets arbejde og resultater g. Indflydelse gennem lobbyvirksomhed og politisk arbejde h. At være VIDENSCENTER inden for cykling, herunder udvikling af videnportal Landsmøde 2013

Det nye år

Forslag til mål og indsatser i 2014 CYKELBEVÆGELSE I DANMARK OG VERDEN • Gentænke og udvikle Cyklistforbundet • Udvikle afdelinger og den lokale indflydelse • Øge medlemstal og effekten af vore kampagner • Bidrage til branding af Danmark som cykelland • Støtte udvikling af cykling i andre lande SIKKERHED OG TRYGHED PÅ CYKELSTIEN • Få farten ned i byerne • Forbedre cyklisters adfærd i trafikken • Udvikle byliv med plads til cyklende børn og ældre • Gøre færdselsregulering og håndhævelse mere cyklistvenlig CYKLER OG SAMFUND • Holde cyklisme på den politiske dagsorden • Arbejde for statslige og kommunale investeringer i cykling • Gøre cyklen til en større del af vores hverdags- og fritidsliv

Landsmøde 2013

2014 bliver et afgørende år for Cyklistforbundet. Der skal defineres en klar strategi, og samtidig står vi over for et lederskifte med en ny landsformand. 2014 bliver også året, hvor der skal følges op på en række statslige tiltag af betydning for cyklisterne. Danmark er i top, når det gælder trafiksikkerhed, og Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan 20132020 indeholder ambitiøse mål, som skal gøre det endnu mere sikkert at færdes på de danske veje. Cyklistforbundet vil følge op på en ny national cykelstrategi, hvor målet er, at gøre Danmark til verdens bedste land at cykle i. Det skal blandt andet ske med en forstærket, tværgående statslig indsats. Trængselskommissionen kommer også med anbefalinger, som vil understøtte investering i kollektiv transport og cykling. De beskrevne overordnede mål og indsatser er uddybet i arbejdsprogrammet på næste side.

Forslag til arbejdsprogram 2014 1. DET GODE CYKELLIV a. Cyklerne giver livskvalitet for alle i by og på land b. Gode forhold for cyklende børn og ældre c. Udbredelse af cykelglæde 2. MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED a. Følge op på målene i den ny nationale cykelstrategi b. Sikre fortsættelse af cykelpuljen 2015-2020 c. Flere fornyende og eksperimenterende cykelkommuner d. Cykler og kollektiv transport tiltrækker bilister og reducerer trængsel e. Bedre cykelparkering ved stationer f. Flere cykelsuperstier og længere ture g. Et landsdækkende bycykelsystem h. Mulighed for medtagning af cykler i tog, METRO og busser 3. MOTION OG SUNDHED a. Udvikling, udbredelse og samarbejde om vore cykelfremmende kampagner b. ”Vi cykler til arbejde” med større bredde og involvering samt med viden om nye cyklister c. ”Vi kan cykle”-projekt for børnehaver d. ”Alle Børn Cykler” og ”LYS PÅ” med øget deltagelse og fastholdelse af cykelvaner e. Udvikling af ”Store Cykeldag” f. Aktiv og sikker seniorcykling i samarbejde med andre organisationer g. Cykling blandt nydanskere 4. MILJØ OG CO2-REDUKTION a. Styrkelse af cykling til gavn for natur og miljø b. Reduktion af forurenende trafik i byerne 5. SIKKERHED OG TRYGHED a. Opfølgning på mål i Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan b. Yderligere reduktion i antallet af dræbte cyklister (var 22 i 2012) c. Registrering af skadestuedata d. Maksimalt 30 km/t i boligområder og omkring skoler/daginstitutioner e. Trygge og sikre skoleveje f. Bredere cykelstier, hvor der er mange cyklister g. Bedre sikkerhed på landeveje (i samarbejde med DCU og motionscykelklubber) h. Afholdelse af adfærdskampagne i. Indsats for at forebygge cykeltyverier og mindske tabsrisiko

6. CYKELTURISME OG CYKELRUTER a. Et kvalitativt løft af rekreative cykelmuligheder b. Tilgængelige kort på papir og på nettet, herunder på sitet CYCLISTIC.dk c. Formidling af cykeloplevelser i det fri, herunder af Panorama-ruter d. CykelTuristUgen e. Rutekoordination og politisk fokus på rekreativ cykling f. Samarbejde i ECF om udvikling af EuroVelo-cykelrutenet 7. NØGLETAL OG SAMFUNDSØKONOMI a. Nøgletal for cykelomfang og -udvikling b. Fremme af samarbejde på tværs af forskellige ressortområder c. Beregning af samfundsøkonomisk konsekvens af cykeltrafik 8. INTERNATIONALT ARBEJDE a. Støtte op om et stærkt European Cyclists’ Federation (ECF) b. Branding af Danmark som cykelland gennem Cycling Embassy of Denmark c. Kursus for planlæggere i Ulande – The Bikeable City 9. STYRKET CYKLISTFORBUND a. Flere medlemmer i 2014, herunder flere yngre b. Styrke afdelinger og frivillig indsats i kommunerne c. Flere afdelinger/repræsentanter i 2014 d. Sikring af en sund foreningsøkonomi e. Udvikling af afdelingers hjemmesider og medlemskommunikation f. Øge opmærksomheden om Cyklistforbundets arbejde og resultater g. Indflydelse gennem lobbyvirksomhed og politisk arbejde h. Være videnscenter inden for cykling, herunder udvikling af videnportal

Landsmøde 2013

Det nye år

Valg af hovedbestyrelse mv. Valg af hovedbestyrelse, landsformand, suppleanter til hovedbestyrelsen, revisorer og revisorsuppleanter er programsat til søndag formiddag. Valgene er omtalt i vedtægternes § 7 og § 12.

Kandidater Vi har i år efterspurgt kandidater til Cyklistforbundets hovedbestyrelse gennem vores digitale nyhedsbreve. På hjemmesiden vil du op til landsmødet kunne læse mere om kandidaterne. Se mere på cyklistforbundet.dk/hbvalg NB: Det er fortsat muligt at melde sig som kandidat.

På stemmesedlen må skrives op til det antal navne, der svarer til det antal hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal vælges - det vil sige fire.

Hovedbestyrelsen Der vælges fire medlemmer for en toårig periode samt to suppleanter, der vælges for ét år. Nedenfor ses, hvem der sidder i hovedbestyrelsen, og hvilket år de er valgt til.

Det fordrer dog, at der er mindst seks kandidater at vælge imellem. Er der fx kun fem kandidater opstillet, bliver der valgt fire hovedbestyrelsesmedlemmer og en suppleant. Derefter kan der afholdes særskilt valg om den sidste suppleantpost. Kun i sådanne tilfælde er det muligt at opstille som suppleant uden at stille op til selve hovedbestyrelsen.

Navn Walther Knudsen Claus Steffen Hansen Mike White Henrik Eriksen Jette Gotsche Jens Kvorning Annette Pax Koertz Annabel W. Voller

Valgt til 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Suppleanter Navn Vakant Stefan Edlund

Genopstiller Nej Nej Ja Ja Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg

Nej Nej

Der skal i år vælges fire medlemmer til hovedbestyrelsen. Endvidere skal der vælges to suppleanter. Der kan opstilles lige så mange kandidater, som man har lyst til.

Landsmøde 2013

Hovedbestyrelse og suppleanter vælges på én gang De fire hovedbestyrelseskandidater, der får flest stemmer, er valgt til hovedbestyrelsen. De næste to i rækken bliver suppleanter.

Landsformand Der er valg hvert år blandt de valgte hovedbestyrelsesmedlemmer. Valget gælder for et år ad gangen. Kandidater i år Navn Jette Gotsche

Foto: Mikkel Ă&#x2DC;stergaard

Økonomi

Bemærkninger til regnskab og budgetter Af Christina Kvist Rydahl, regnskabschef i Cyklistforbundet

Efter flere år med positive økonomiske resultater blev 2012 økonomisk set et meget dårligt år med et underskud på 1,3 mio. kr. Gennem de seneste år er der opbygget en egenkapital, som vi har kunnet tære på. Med årets underskud reduceres egenkapitalen fra godt 4 mio. kr. til 2,8 mio. kr. Underskuddet i 2012 er forårsaget af flere faktorer. Bl.a. har der ikke været tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til projektmedarbejdere, hvor projekterne ikke blev fortsat – fx projektet ”Cyclistic”, hvor vi ikke har opnået tilskud til en videreudvikling. 2013 vil blive et overgangsår, som formentligt vil give et negativt resultat af samme størrelse som i 2012. Fremadrettet vil 2014 og 2015 dog give overskud ud fra de påtænkte aktiviteter. Cykelturisme ”Panorama”-projektet kom i gang fire måneder senere end påregnet i 2012. Det påvirkede resultatet i negativ retning, da tilskudsvilkårene ikke gav mulighed for dækning af omkostninger før hele medfinansieringen var i hus. Derudover var flere medarbejdere i turismeafdelingen ikke dækket af fortsat finansiering på projekter. Problemet med udækkede lønudgifter blev forstærket af, at vi sent blev opmærksomme på størrelsen af disse. Ledelse og administration var belastet af barsel og sygdom i 2012, og den løbende projektstyring og -support var ikke så tæt, som den burde have været. Det er der taget skridt til at rette op på i 2013, så vi hurtigere kan reagere på en negativ udvikling i forhold til det lagte budget. ”Panorama”-projektet og opbygningen af en cykelturismeafdeling har været en meget dyr satsning, som i 2012 bidrog væsentligt til vores underskud. Vi har erkendt, at vi ikke er i stand til at gennemføre sådanne administrativt tunge Regionalfondsprojekter. Overdragelsen af ”Panorama” til Østdansk Turisme letter vores økonomi for en tung byrde i de kommende år. Personale Cyklistforbundet har gennemgået en meget stor organisationstilpasning, hvor 1/3 af medarbejderne ved årets afslutning vil være stoppet eller erstattet med andre. Ledelsen har fokus på genvinding af den økonomiske balance. I kølvandet på opsigelserne er Cyklistforbundet som andre organisationer, der foretager strukturtilpasning, også blevet ramt af, at medarbejdere ønskede at blive opsagt eller har sygemeldt sig. Det koster omkring 1 mio. kr. i 2013 og går i forløbet ud over arbejdsklima og motivation. Medlemmer Fastholdelse af medlemmer koster ekstra i form af udgifter til nye fordele som Falcks ulykkesforsikring. Dette skal dog i længden bidrage væsentligt til medlemsfastholdelse. Vi forsøger også at fastholde de nye 1 krones-medlemmer ved at kontakte størstedelen telefonisk. Det forudsættes i budgetterne for 2014-15, at mindst halvdelen af de nye medlemmer fastholdes. Butikken Vores fysiske butik har en stor positiv værdi for det tværgående arbejde i sekretariatet, og mange medlemmer sætter pris på at handle her. Efter et langt tilløb er der fra årsskiftet 2012-13 ansat en ny butiksledelse, som nu

fornyer forretningskonceptet med fokus på målgrupper, varesortiment, lokaleindretning, service og markedsføring. Der vil i 2013 være udfordringer med faldende omsætning af kortbøger, byggerod på Israels Plads og et varelager, der ikke matcher den nye strategi. Det vil tage tid at vende udviklingen og lykkes næppe fuldt ud i 2013. Målet er, at butikken fra 2014 og frem skal bidrage positivt til driften. Driftstilskud Cyklistforbundet modtager sammenlignet med tilsvarende organisationer et meget lille driftstilskud fra tipsmidlerne. Det lykkedes dog i 2013 at få øget dette tilskud fra ca. 225.000 til 750.000 kr. Vi forsøger fortsat at få øget tilskuddet, da Cyklistforbundet har en væsentlig, rådgivende rolle i mange sammenhænge. Projekter og kampagner Kampagner og projekter er vores hovedaktivitet og har i 2012 nået et meget tilfredsstillende niveau med en samlet omsætning på godt 23 mio. kr. Udfordringen er, at mange bevillinger kun indeholder et beskedent bidrag til overheadomkostninger, og at der ofte stilles krav om egenfinansiering, som belaster basisindtjeningen. Samlet set er dækningsbidraget fra kampagner og projekter faldet i forhold til tidligere år. Dog er det flot, at Cyklistforbundet kan levere projekter i en kvalitet, som gør det muligt at opnå støtte fra den statslige cykelpulje, TrygFonden, Nordea-fonden, Rigspolitiet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Friluftsrådet mfl. Uden disse midler kunne vi ikke yde den omfattende indsats for at få danskerne til at cykle mere. Arbejdet har værdi. COWI har beregnet, at samfundsværdien af kampagnen ”Vi cykler til arbejde” udgør godt 40 mio. kr. i sparede sundhedsomkostninger. Der er indledt forhandlinger med TrygFonden om videreførelse af det succesfulde samarbejde på skolecyklingsområdet og sikring af kampagnerne ”Alle Børn Cykler” og ”LYS PÅ – med Ludvig”. Generelle bemærkninger Med årets underskud er der selvsagt øget fokus på at få stabiliseret økonomien. Der arbejdes til stadighed på at finde besparelser og nye indtægter – men helst på en måde, der ikke går ud over Cyklistforbundets væsentlige aktiviteter. Personalereduktioner og økonomisk ubalance udfordrer ledelse og medarbejdere, som med stort engagement har skabt betydelige resultater for de cyklende danskere i de senere år. Som følge af Cyklistforbundets indsats investerer stat og kommuner markant mere end tidligere i bedre cykelforhold, og med Trængselskommission og en ny national cykelstrategi på vej ser cykelsatsningen ud til at fortsætte. Vi arbejder trods økonomisk opbremsning på at fastholde vores unikke arbejdsklima, som er forudsætningen for de gode resultater. Der er i regnskabet for 2013 benyttet 350.000 kr. fra henlæggelserne til politisk arbejde. Primært til dækning af det store arbejde omkring trængselskommission og ny national cykelstrategi. Ledelsen mener, at organisationstilpasningen og den ændrede strategi giver mulighed for, at der igen kan komme balance i 2014 og overskud i 2015. Det er samtidig målet, at den tabte del af egenkapitalen genopbygges til et niveau på 4 mio. kr.

Landsmøde 2013

Økonomi

Note Resultatopgørelse (i 1.000 kr.)

Regnskab

Rev.budget

2011

2012

2013

Budget

2014

2015

1 Nettoomsætning

36.260

32.085

31.577

26.447

31.192

31.257

33.588

2 Vareforbrug/omkostninger

-27.099

-23.574

-22.259

-18.449

-21.340

-20.541

-22.485

9.161

8.511

9.318

7.998

9.852

10.716

11.103

3 Personaleomkostninger

-5.061

-6.608

-6.365

-7.356

-7.588

-6.525

-6.709

Bruttofortjeneste II

4.100

1.903

2.953

642

2.264

4.191

4.394

4 Foreningsomkostninger

-1.369

-1.283

-1.211

-1.393

-1.658

-1.883

-998

-1.014

-998

-1.116

-1.080

-1.112

-1.238

-944

-1.002

-980

-997

-1.120

-1.020

-3.605

-3.241

-3.211

-3.489

-3.735

-4.115

-4.015

Resultat før renter

495

-1.338

-258

-2.847

-1.471

379

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

-4

-2

520

-1.313

-248

-2.837

-1.451

389

Overføres til overført resultat

120

-1.313

Overføres til projekter/aktiviteter

400

Disponeret i alt

520

-1.313

31.12.2011

31.12.2012

Bruttofortjeneste

5 Lokaleomkostninger 6 Administrationsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt

Årets resultat Der disponeres således

Balance (i 1.000 kr.) Aktiver Deposita

259

285

Handelsvarer

1.661

1.650

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

1.520

1.133

Værdipapirer Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Aktiver i alt

132

6.806

5.023

326

219

3.487

4.807

14.191

13.117

2.838

2.126

Passiver Hensatte forpligtelser Peter Elmings Initiativpris Leverandører af varer og tjenesteydelser

397

926

Anden gæld

3.635

4.218

Periodeafgrænsningsposter

3.152

3.002

10.045

10.285

4.146

2.832

14.191

13.117

Passiver i alt Egenkapital / Overført resultat Samlet Passiver og Egenkapital

Budget Rev. Budget

Landsmøde 2013

Note Noter (i 1.000 kr.)

Regnskab 2011

Regnskab 2012

Rev. Budget 2012

Budget 2013

Rev. Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

1 Nettoomsætning Kontingent

3.486

3.547

3.479

3.660

3.662

4.160

4.550

Butik

6.144

5.498

5.432

6.000

5.500

7.000

7.500

218

259

225

750

Projekter/aktiviteter

26.412

22.781

22.441

16.562

21.280

19.347

20.788

I alt

36.260

32.085

31.577

26.447

31.192

31.257

33.588

Tipsmidler, generelle

2 Vareforbrug/omkostninger Kontingent Butik - vareforbrug Butik - øvrige omkostninger Projekter/aktiviteter

3 Personaleomkostninger Personale Gns. antal medarb.

150

4.429

3.784

3.578

4.081

3.741

4.686

5.024

176

381

513

415

387

415

22.344

19.337

18.103

13.893

17.138

15.380

16.986

27.099

23.574

22.259

18.449

21.340

20.541

22.485

5.061

6.608

6.365

7.356

7.588

6.525

6.709

5.061

6.608

6.365

7.356

7.588

6.525

6.709

4 Foreningsomkostninger 80

141

124

109

Landsmøde

Hovedbestyrelse og forretningsudvalg

373

329

270

300

350

Afdelingsmaterialer/branding/temamøder

363

173

123

200

207

200

Lokalafdelinger

293

369

401

400

361

400

Medlemsfordele

350

400

126

119

126

133

151

142

151

Møder og repræsentation

Rejse og transport

Internationalt arbejde

Presse

1.369

1.283

1.211

1.393

1.658

1.883

Diverse interne udvalg/workshops Diverse medlemskaber

5 Lokaleomkostninger Husleje, el, vand og varme

941

914

918

1.044

1.008

1.040

Vedligeholdelse og rengøring

Øvrige omkostninger

998

1.014

998

1.116

1.080

1.112

Kontorartikler inkl. kopiering

174

189

192

190

134

190

Telefon

161

142

130

120

139

120

EDB

478

382

361

301

374

441

Maskiner og inventar

161

Bøger og tidsskrifter

Annoncering

6 Administrationsomkostninger

Porto og gebyrer

Forsikring Ekstern bistand Diverse refusioner

115

125

130

125

-75

-101

1.238

994

1.002

980

997

1.120

1.020

Projekter, der fortsætter fra 2013 til 2014: Alle Børn Cykler, Kommunenetværket, Børnehaveprojektet Vi kan cykle, LYS PÅ - med Ludvig, Cykellegekorps og Cykellegebanen, Naviki (EU projekt), Cykelambassaden, Rekreative ruter, Cykelviden nyhedsbrev, Store Cykeldag, CykelTuristUgen, Trængselsprojekt, CYKLISTER, Vidensprojekt, Kommuneudvikling, Vi cykler til arbejde

Landsmøde 2013

Økonomi

Sammenligning pr. aktivitetsgruppe

Realiseret

Budget

Rev.budget

Budget

2011

2012

2013

2014

2015

Kontingent

3.487.075

3.599.034

3.660.000

3.662.643

4.160.000

4.550.000

Tipsmidler

218.045

259.420

225.000

750.000

Kontingentomkostninger

-149.820

-71.561

-60.000

-74.090

-60.000

3.555.300

3.786.893

3.825.000

4.338.553

4.850.000

5.240.000

Butik, omsætning

6.142.889

5.498.188

6.000.000

5.500.000

7.000.000

7.500.000

Butik, vareforbrug

-4.428.930

-3.783.916

-4.080.500

-3.740.926

-4.686.500

-5.024.500

Butik, øvrige omkostninger Butik, løn

Projektomsætning Projektomkostninger

Personaleomkostninger

-176.043

-380.552

-414.900

-387.476

-414.900

-1.287.193

-1.193.471

-1.266.703

-1.561.790

-1.233.371

-1.256.576

250.723

140.249

237.897

-190.192

665.229

804.024

26.412.041

22.728.732

16.562.022

21.278.885

19.347.350

20.787.692

-22.343.977

-19.337.879

-13.893.750

-17.138.000

-15.380.090

-16.985.750

4.068.064

3.390.853

2.668.272

4.140.885

3.967.260

3.801.942

-3.773.607

-5.415.013

-6.089.397

-6.026.184

-5.291.296

-5.451.630

-1.368.775

-1.283.033

-1.392.900

-1.658.366

-1.882.900

-998.206

-1.014.086

-1.116.000

-1.080.368

-1.112.400

-943.663

-979.600

-996.781

-1.119.600

-1.019.600

24.833

24.539

10.000

21.673

10.000

519.824

-1.313.261

-2.836.728

-1.450.780

86.293

389.436

0 Forening/udvalg Lokaleomkostninger

0 Administration

-1.238.508 0

Finansielle poster RESULTAT Butiks dækningsgrad

27,9%

31,2%

32,0%

33,1%

33,0%

Projekters dækningsgrad

15,4%

14,9%

16,1%

19,5%

20,5%

18,3%

Landsmøde 2013

De landsmødevalgte revisorers bemærkninger til regnskabet for 2012 Vi har læst årsrapport 2012 fra den eksterne revision, Revision Vadestedet, og vi har bemærket, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Det økonomiske resultat for 2012 har ikke været tilfredsstillende for Cyklistforbundet. Et underskud i 2012 på 1.313.261 kr. betyder, at egenkapitalen er reduceret fra 4.145.670 kr. til 2.832.409 kr. Dermed er egenkapitalen blevet væsentligt mindre end målsætningen om en egenkapital på mindst 4 mio. kr. Der er to hovedårsager til det dårlige resultat. Den ene grund er, at der i en periode har været ansat flere medarbejdere, end der har været projektindtægter til. Projektet ”Cyclistic” udløb 1. juli 2012, hvilket betød, at der ikke længere kom indtægter, men at medarbejdere til projektet fortsatte. Dels blev der ansat medarbejdere til EU-projektet ”Panorama” fra 1. juli 2012, men hvor indtægter til projektet først begyndte fra 1. oktober 2012. Selv om det kun er få måneder, hvor der er flere medarbejdere, end der skal bruges, viser det, at det hurtigt får en væsentlig betydning for udviklingen i økonomien. Dette vil der være fokus på fremover. Den anden grund er, at butikken har stået uden butikschef i omkring et halvt år i 2012. Det har medført et fald i omsætningen. Det har også haft betydning, at Cyklistforbundet i juli 2011 blev ramt af et skybrud, som ødelagde en del af varelageret. Dette er dog blevet erstattet af forsikringen. Men butikken har haft behov for nytænkning, så der tænkes i nye varegrupper, der kan tiltrække kunder til butikken. Der er ansat en butikschef, og butikken er blevet relanceret. Der er indrettet et flot butiks-

Ebbe Nielsen

lokale, og der er indrettet pakkerum i de renoverede kælderlokaler under butikken. Samtidig er lejemålet af lagerlokaler i Rømersgade nr. 9 blevet opsagt, og i stedet kan kælderlokaler under Rømersgade nr. 7 benyttes. Sagen med vandskader ved skybruddet i juli 2011 er blevet afsluttet med et godt resultat for Cyklistforbundet. Erstatningsbeløb er blevet udbetalt, og kælderlokaler i Rømersgade nr. 5 er blevet renoveret, så de er bedre sikret for fremtiden. Men renoveringen har dog stået på i næsten to år. Sekretariatet har haft stor glæde af ansættelsen af en driftschef, som har stor ekspertise omkring IT, så problemer hurtigt bliver løst og dermed ikke medfører forsinkelser i det daglige IT-arbejde. Det giver en væsentlig besparelse på administrationsomkostninger. ”Vi cykler til Arbejde”-kampagnen er fortsat i 2012 og 2013. Men der er behov for at nytænke konceptet. Hvordan inddrager man f.eks. selvstændige og ansatte på små arbejdspladser i denne kampagne? Dette er vigtigt, hvis vi også fremover skal fastholde en stor deltagelse i kampagnen. I efteråret 2012 blev der lanceret en kampagne for at blive medlem af Cyklistforbundet i et år for 1 kr. Der blev anvendt 50.000 kr. fra hvervekampagnemidler til at markedsføre tilbuddet og udsende materiale til de nye medlemmer. Det gav omkring 1.000 nye medlemmer. Nu skal det i efteråret 2013 vise sig, hvor mange af de nye medlemmer, der ønsker at fortsætte medlemskabet, når der skal betales fuldt kontingent. Det vil give forbundet en erfaring med, om det er et kampagnetilbud, som kan benyttes fremover.

Hans Erik Rasmussen

Landsmøde 2013

Økonomi

Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i Dansk Cyklist Forbund Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Cyklist Forbund for regnskabsåret 1. januar 2012-31. december 2012 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Forbundets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for forbundets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af forbundets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Landsmøde 2013

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 201231. december 2012 i overensstemmelse med Årsregnskabsloven. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger Vi kan oplyse, at Dansk Cyklist Forbund har modtaget tilskud efter lov nr. 696 af 25. juni 2010, § 3. Tilskuddet er i 2012 anvendt til formålene, jf. bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000.

Næstved, den 14. marts 2013

Foto: Mikkel Ă&#x2DC;stergaard

LandsmĂ¸de 2013

Om forbundet

Dansk Cyklist Forbunds vedtægter Navn og formål § 1. Forbundets navn er Dansk Cyklist Forbund.

§ 2. Dansk Cyklist Forbunds formål er: 1. At skabe større færdselssikkerhed, fremkommelighed, tryghed, komfort og oplevelsesrigdom for cyklister i hverdagen og fritiden. 2. At få flere til at cykle mere. 3. At fremme cyklisme til gavn for folkesundhed, natur og miljø. 4. At nedbringe trafikkens belastning af miljøet. 5. A t sikre, at cyklen bliver betragtet som et ligeværdigt transportmiddel. 6. At opnå et bedre samspil mellem cyklen og andre transportmidler. 7. At sikre, at alle mål kan nås på cykel uden omveje. Medlemskab § 3. Der optages medlemmer fra hele landet. Æresmedlemmer kan udnævnes, når forslag herom vedtages af den samlede hovedbestyrelse. Stk. 2. M edlemskab træder ud af kraft, når kontingent ikke er betalt til den fastsatte frist. Udmeldelse kan ske når som helst ved henvendelse til sekretariatet. Hel eller delvis tilbagebetaling af kontingent ved udmeldelse kan ikke finde sted. Stk. 3. K ontingent kan betales for enkeltpersoner eller som husstandskontingent for et antal personer, der bor på samme adresse. Stk. 4. H usstandskontingentet er større end kontingentet for enkeltpersoner. Stk. 5. Enkeltpersoner, der i kontingentåret opnår en alder af mindst 65 år eller i hele kontingentåret har en alder mindre end 26 år, er berettigede til at betale et reduceret kontingent. Stk. 6. H ovedbestyrelsen kan berettige andre end de i stk. 5 nævnte til at betale reduceret kontingent. Stk. 7. Hovedbestyrelsen kan fastsætte retningslinier og kontingent for selskabers og andre juridiske personers optagelse som medlem (firmamedlemskab). Landsmødet § 4. Landsmødet er forbundets øverste myndighed i alle anliggender, dog jf. § 26, stk. 2. Stk. 2. L andsmødet består af et antal delegerede valgt for 1 år af afdelingernes generalforsamlinger. Der kan vælges suppleanter for de delegerede. Stk. 3. A fdelingerne vælger delegerede efter deres medlemstal pr. 1. januar. For de første påbegyndte 1.000 medlemmer vælges 2 delegerede. For hver følgende påbegyndte 500 medlemmer vælges 1 delegeret. Hvis afdelingen stiftes efter 1. januar, sker valget af delegerede på den stiftende generalforsamling.

Landsmøde 2013

Stk. 4. Hver associeret forening vælger én gæst uden stemmeret i henhold til den associerede forenings vedtægter. Stk. 5. Hovedbestyrelsen deltager med samme rettigheder som de delegerede. Stk. 6. Landsmødet er åbent for alle medlemmer. Det kan dog besluttes, at taleretten for ikke delegerede begrænses. Stk. 7. Alle medlemmer er valgbare til forbundets hverv. Stk. 8. Revisorerne deltager med taleret på landsmødet. Stk. 9. Forbundet afholder rejse og opholdsudgifter for de delegerede, hovedbestyrelsens medlemmer og revisorer.

§ 5. Ordinært landsmøde afholdes hvert år i oktober-november måned. De delegerede indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel. Landsmødet annonceres derudover i medlemsbladet »Cyklister« og/eller i dagspresse med mindst 1 måneds varsel med angivelse af dagsorden. Stk. 2. Indkaldelsen skal være bilagt dagsorden, beretning, regnskab, forslag til budget, forslag til arbejdsprogram og eventuelle indkomne forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer. § 6. Ethvert landsmøde er beslutningsdygtigt, uanset antallet af fremmødte, når indkaldelse og dagsorden, jf. § 5, er bekendtgjort på lovlig måde. § 7. Dagsorden for det ordinære landsmøde skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Beretning 4. Regnskab og kommende års budget 5. Fremlæggelse og behandling af hovedbestyrelsens forslag til arbejdsprogram 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af hovedbestyrelse og suppleanter. Som hovedbestyrelsesmedlemmer vælges kandidaterne med de højeste stemmetal, mens de to følgende i rækkefølgen bliver suppleanter (1-2). Hvis ikke alle suppleantposterne ved dette valg er blevet besat, efterlyses kandidater, og der foretages valg. De derved indvalgte suppleanter indplaceres i rækkefølge efter de før valgte. 8. Valg af landsformand. Efter valg af hovedbestyrelse vælges landsformanden blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne. 9. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. Som revisorer vælges kandidaterne med de højeste stemmetal, mens de (højst 2) følgende i rækkefølgen bliver suppleanter (1-2). Hvis ikke alle suppleantposterne ved dette valg er blevet besat, efterlyses kandidater og der foretages valg. De derved indvalgte suppleanter indplaceres i rækkefølge efter de før valgte. 10. Eventuelt 11. Evaluering af landsmødet

§ 8. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være hovedbestyrelsen i hænde senest 6 uger før det annoncerede landsmødetidspunkt, hvorpå de snarest offentliggøres. § 9. Landsmødets afgørelse træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de delegerede og hovedbestyrelsen. Afgørelser træffes skriftligt, når dirigenten eller mindst 1/3 af de deltagende delegerede forlanger dette. Stk. 2. T il vedtagelse af vedtægtsændringer kræves skriftlig afstemning, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Stk. 3. Stemmeretten udøves personligt, og hver person kan kun afgive én stemme. Stk. 4. B eslutning kan kun træffes i sager, der er optaget på dagsordenen. Stk. 5. Det påhviler dirigenten at påse, at forbundets vedtægter og øvrige gældende retsregler overholdes. Stk. 6. D et påhviler referenten at anføre alle landsmødets beslutninger og eventuelle stemmetal i referatet. Ekstraordinært landsmøde § 10. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes, når hovedbestyrelsen, mindst 1/3 af de delegerede eller mindst 300 medlemmer forlanger det med angivelse af dagsorden. § 11. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes senest 1 ½ måned efter kravets fremsættelse. Det indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til de delegerede. Samtidig med indkaldelsen udsendes dagsorden samt oplæg fra initiativtagerne til mødet.

Hovedbestyrelsen § 12. Hovedbestyrelsen består af otte medlemmer valgt på landsmødet. Dersom et hovedbestyrelsesmedlem afgår for resten af sin funktionstid eller midlertidigt under varetagelse af et ansættelsesforhold i forbundet, jf. stk. 3, indtræder de valgte suppleanter i tur og orden efter opnået stemmetal. Stk. 2. Efter valg til hovedbestyrelsen vælges landsformanden blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne. Landsformanden vælges for 1 år. Dersom landsformanden afgår i sin funktionstid, kan et af hovedbestyrelsens øvrige medlemmer konstitueres for den resterende del af landsformandens funktionstid. Kan flertal herfor ikke opnås, indkaldes til ekstraordinært landsmøde med landsformandsvalg som dagsordenspunkt, jf. § 10. Stk. 3. Halvdelen af hovedbestyrelsen afgår på hvert års ordinære landsmøde. Valg af et hovedbestyrelsesmedlem kan højst gælde for to år. Et hovedbestyrelsesmedlem skal fratræde sit hverv, for så vidt og i det tidsrum pågældende varetager et ansættelsesforhold i forbundet. Stk. 4. Suppleanter vælges for 1 år. Hvis en suppleant træder ind i hovedbestyrelsen i stedet for et medlem, der går af inden sin valgperiodes udløb, skal det pågældende nye medlem på valg på det følgende ordinære landsmøde, hvis funktionstiden varer ud over dette. Stk. 5. Såfremt der vælges flere end fire medlemmer til hovedbestyrelsen, vil de fire kandidater, der får flest stemmer, blive valgt for to år, de øvrige for et år. Stk. 6. Ved stemmelighed i afgørende situationer foretages der omvalg mellem de personer, der har dette stemmetal.

Landsmøde 2013

Om forbundet

§ 13. Hovedbestyrelsen varetager forbundets arbejde efter landsmødet i overensstemmelse med retningslinier vedtaget af dette. Stk. 2. F orbundet tegnes af landsformanden, subsidiært næstformanden i forbindelse med 2 hovedbestyrelsesmedlemmer. § 14. Hovedbestyrelsen konstituerer sig ved den nyvalgte landsformands foranstaltning umiddelbart efter hvert års landsmøde med næstformand, sekretær og kasserer. Stk. 2. H ovedbestyrelsen fastsætter de årlige kontingentsatser. Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Stk. 4. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed udgør landsformandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaget. Stk. 5. Hovedbestyrelsen kan kun træffe beslutninger ved åbne afstemninger. Stk. 6. Det påhviler sekretæren at påse, at mødereferater og bilag hertil opbevares systematisk og på betryggende måde. § 15. Hovedbestyrelsen er ulønnet og kan antage den lønnede medhjælp, den anser for fornøden. § 16. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at indsætte en præsident. Men det kræves, at den pågældende har stor social anseelse, og at præsidenten ved sin tilknytning til forbundet kan skabe størst mulig interesse for dette. Stk. 2. H ovedbestyrelsen er bemyndiget til at iværksætte og forestå tildelingen af en pris under titlen »Peter Elmings Initiativpris«. Hovedbestyrelsen fastsætter retningslinjer for pristildelingen. Afdelinger § 17. Afdelinger kan oprettes i kommuner, hvor der ikke i forvejen findes en afdeling. Forslag herom indsendes til hovedbestyrelsen. Stk. 2. A fdelinger oprettes på en stiftende generalforsamling. Vedtægterne for afdelingen skal godkendes af hovedbestyrelsen og må ikke stride mod Dansk Cyklist Forbunds vedtægter. § 18. Afdelingerne varetager lokale spørgsmål i afdelingens kommuner i overensstemmelse med Dansk Cyklist Forbunds politik. Derudover kan afdelingerne deltage i Dansk Cyklist Forbunds øvrige virksomhed. § 19. Afdelingens medlemmer er forbundets medlemmer bosat i den pågældende afdelings kommune, medmindre medlemmet ønsker at være tilknyttet en anden afdeling. Intet medlem kan være optaget i mere end en afdeling. § 20. Ønske om oprettelse af en afdeling, der dækker flere kommuner, skal forelægges hovedbestyrelsen. I afdelinger, der dækker flere kommuner, kan et flertal på et medlemsmøde, indkaldt blandt samtlige medlemmer i en kommune, oprette en selvstændig afdeling, jf. § 17. Stk. 2. H ovedbestyrelsen kan godkende oprettelse af temaafdelinger, der ikke er geografisk bundet, men som udspringer af medlemmernes særlige interesse for et nærmere afgrænset tema inden for Dansk Cyklist Forbunds formål.

Landsmøde 2013

Delegerede § 21. Hvert år i januar meddeler hovedbestyrelsen afdelingerne, hvor mange delegerede til landsmødet, der kan vælges af hver afdeling, jf. § 4, stk. 2.

Repræsentanter § 22. I kommuner, hvor der endnu ikke er oprettet afdelinger, er hovedbestyrelsen bemyndiget til at udpege repræsentanter til at bistå sig med varetagelse af forbundets interesser. Associerede foreninger § 23. Hovedbestyrelsen kan godkende, at foreninger, hvis virksomhed ligger i naturlig forlængelse af Dansk Cyklist Forbunds virksomhed, bliver tilknyttet Dansk Cyklist Forbund som associerede foreninger. Vedtægterne for associerede foreninger må ikke stride imod Dansk Cyklist Forbunds vedtægter og skal godkendes af hovedbestyrelsen. Stk. 2. Den associerede forenings medlemmer skal samtidigt være medlemmer af Dansk Cyklist Forbund. Stk. 3. Associerede foreninger kan opkræve eget kontingent og er selvstændigt økonomisk ansvarlige. Opkrævning af dette kontingent kan, hvor det er praktisk muligt, udføres af Dansk Cyklist Forbund. Opløsning § 24. Spørgsmål om forbundets opløsning skal forelægges samtlige medlemmer til skriftlig afgørelse. Stk. 2. Opløses forbundet, tilfalder dets ejendele og midler velgørende formål i forbindelse med færdselssikkerhed i overensstemmelse med forbundets formålsparagraf. Regnskabsår § 25. Forbundets regnskabsår er kalenderåret. Ikrafttrædelse § 26. Forbundets tidligere vedtægter er bortfaldne ved ikrafttrædelse af nærværende vedtægter. Stk. 2. Livsvarigt medlemskab, der er tegnet inden 24. marts 1977 i henhold til de da gældende vedtægter, er uanset bestemmelserne i stk. 1 fortsat gældende. Vedtaget på Dansk Cyklist Forbunds landsmøde den 28.-30. oktober 2011 i Aalborg.

LandsmĂ¸de 2013

Om forbundet

Forretningsorden for Dansk Cyklist Forbund § 1. Formål Forretningsordenen uddyber de bestemmelser, der er givet i forbundets vedtægter § 14, stk. 3, jvf. §§ 17, 19, 20 og 21 (afdelinger) og § 22 (repræsentanter). § 2. Konstituering 1. I ndtil Hovedbestyrelsen (HB) har konstitueret sig efter valg på landsmødet fort-sætter de tidligere som hhv. næstformand og kasserer valgte, såfremt de er genvalgt til HB og ikke er valgt som landsformand. 2. Umiddelbart efter landsmødet indkalder den nyvalgte landsformand til kandidater til hhv. næstformand og kasserer. 3. D et konstituerende møde i HB holdes senest 4 uger efter landsmødet. 4. På det konstituerende møde fremlægges kandidatliste. Under ledelse af landsformanden foretages afstemning om hver post for sig, idet landsformanden forinden hver afstemning skaffer oplysning om, hvorvidt de foreslåede er villige til valg. Der er mulighed for at fremsætte yderligere forslag til kandidater under mødet. Valgene afgøres ved almindeligt stemmeflertal. § 3. Forretningsudvalget 1. F orretningsudvalgets (FU) opgave er at aflaste HB i sager af ikkeprincipiel karakter. Uopsættelige sager af principiel karakter eller uopsættelige sager med stor økonomisk konsekvens skal sendes til høring i HB, inden beslutning træffes. FU kan kun ændre beslutninger taget i HB, når der foreligger ændrede forudsætninger eller nye oplysninger, og i sådanne tilfælde sendes sagen så vidt muligt også til høring i HB. 2. FU sammensættes af tre HB-medlemmer med landsformand, næstformand og kasserer som fødte medlemmer. 3. FU er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne deltager i dets møde. 4. Referater fra FU-møder skal udsendes til HB’s medlemmer senest 2 uger efter mødets afholdelse. § 4. Udvalg under HB 1. B udgetudvalget (BU) har som arbejde at udarbejde og følge op på forbundets budget. BU består som minimum af kasserer og regnskabschef. Kassereren er født formand for udvalget. 2. Cyklisters redaktion rådgiver og bistår chefredaktøren og redaktøren af medlemsbladet. I redaktionen skal der sidde 2 medlemmer udpeget af redaktøren og 2 medlemmer udpeget af HB, (hvoraf mindst ét medlem fra HB). HB godkender den samlede redaktion. 3. D er kan desuden nedsættes andre udvalg og projektgrupper under HB. Udvalgets eller projektgruppens arbejds- og kompetenceområde skal beskrives. 4. Beslutningsreferater fra udvalgene kan bringes på hjemmesiden. Udgående post skal lægges til journalisering og al korrespondance skal arkiveres, så den er let tilgængelig. 5. T il brug for HB’s beretning på landsmødet og det første HBmøde efter landsmø-det fremstiller forbundets udvalg og pro-

Landsmøde 2013

jektgrupper en rapport om deres arbejde og indsender denne i august måned. I forbindelse hermed samt forud for første HB møde efter landsmødet tilkendegiver udvalg og projektgrupper hvilke medlemmer, de består af og om disse ønsker at fortsætte. Samtidig oplyses navn på formand eller projektleder for henholdsvis udvalget eller projektgruppen Hvert udvalg eller projektgruppe fordeler selv arbejdet blandt dets medlemmer. Ved uoverensstemmelser i udvalgene kan HB mægle. 6. Udvalg og projektgrupper under HB kan hvert år ved årsskiftet søge om en ram-mebevilling til dækning af udgifter.

§ 5. Eksterne repræsentanter 1. Til brug for HB’s beretning på landsmødet og det første HBmøde efter landsmødet fremstiller forbundets eksterne repræsentanter en rapport om deres virke og eventuelle resultater i forbindelse med deres eksterne arbejde og indsender den i august måned. 2. Efter HB’s konstituering udpeges forbundets eksterne repræsentanter for det følgende år. § 6. Kompetence 1. HB træffer nærmere afgørelse om uddelegering af arbejde og ansvar til afdelinger, repræsentanter og udvalg. Udvalg og projektgrupper nedsat af HB samt eksterne repræsentanter, som be-skæftiger sig med sager af betydning for lokalområder, i hvilke der findes afdelinger eller repræsentanter, skal forhøre sig om de pågældende afdelinger/repræsentanters synspunkter og må ikke handle i strid med disse. Eventuelle tvister mellem landsdækkende udvalg og afdelinger/repræsentanter afgøres i HB. 2. Afdelingers og repræsentanters henvendelse til centrale offentlige myndigheder skal forinden forelægges HB. Henvendelse til lokale myndigheder og statslige myndigheders lokale repræsentanter om lokale spørgsmål besluttes af afdelinger og repræsentanter. Afdelinger og repræsentanter kan fremføre synspunkter over for lokale myndig-heder i tilgrænsende områder, hvor Dansk Cyklist Forbund ikke er repræsenteret. Dette skal dog være efter aftale med HB, bl.a. for at undgå dobbelthenvendelser. 3. FU udpeger personer, der repræsenterer forbundet ved møder med centrale of-fentlige myndigheder (ministerier, styrelser og lign.) og samarbejdspartnere. Det tilstræbes at alle, der arbejder med området, orienteres og får mulighed for at søge om deltagelse. Afslag skal begrundes. 4. Ved behandling af større sager og ved ændringer i Cyklistforbundets politik på væsentlige områder skal de aktive inddrages i debatten. § 7. HB’s møder 1. Mødeplan Der afholdes mindst 4 møder i HB pr år. På første ordinære HBmøde vedtager HB en mødeplan, som bringes på hjemmesiden.

2. D agsorden Forslag til dagsordenspunkter skal være skriftlige og sendes til sekretariatet i rimelig tid, inden dagsordenen skal udsendes. Sekretariatet/landsformanden udfærdiger den endelige dagsorden og udsender denne, inkl. bilag til mødet, senest til weekenden før mødet. Dagsordenen skal indeholde følgende faste punkter: - Valg af dirigenter - Godkendelse af dagsorden - Godkendelse af referat fra seneste HB-møde - Opfølgningspunkter fra seneste møde - Orientering fra direktør og landsformand - Øvrige meddelelser - Økonomi - Eventuelt - Opfølgningspunkter fra dette møde

Udskudte sager fra forrige møde optages på dagsordenen. Hvis der på HB-mødet fremkommer sager af hastende karakter, kan disse optages til beslutning, selv om de ikke fremgår af den udsendte dagsorden. 3. Mødets afvikling Afbud til HB-møder skal meddeles til sekretariatet. Ved mødets afslutning gøres der status over de punkter, der må overføres til næste møde. HB-møderne kan overværes af de aktive, med mindre andet besluttes. Suppleanterne kan deltage i møderne på lige fod med HB-medlemmer, men har dog ikke stemmeret. Kun tilstedeværende HB-medlemmer kan deltage i afstemninger. Fraværende HB-medlemmer og suppleanter kan indgive skriftlige kommentarer til dagsordenens punkter. Ved HB’s behandling af vigtige sager, der er forberedt af udvalg, projektgruppe eller andre, bør den eller de, der har forberedt sagen, være repræsenteret på mødet. 4. Referat Der udfærdiges referat efter flg. retningslinier: a. P ræsentation af problemstillinger, herunder referencer. b. P ræsentation af væsentlige synspunkter i sagsbehandlingen. c. P ræsentation af beslutning, herunder reference til personer, udvalg eller lignende, der skal effektuere beslutningen. d. Referatet udfærdiges således, at det også er brugbart for personer udenfor HB. Referatet tjekkes af med landsformanden inden mangfoldiggørelse og udsendes til HB senest 7 dage efter det afholdte HB-møde med 7 dages frist for kommentarer. e. S ager af uopsættelig karakter kan afgøres per e-post. § 8. Budget og bevillinger 1. Budgettet godkendes af HB efter oplæg fra BU. I forbindelse med budgetgodken-delse giver HB samtidig bevilling til de budgetposter, der vedrører den daglige drift. 2. HB har den overordnede bevillingskompetence. FU kan bevilge til alle indenfor rammerne af § 3. BU får budget fra HB og bemyndiges til at bevilge herfra til afdelinger, repræsentanter, ud-

valg og projektgrupper. Kassereren kan mellem møderne bevilge på budgetudvalgets vegne. Sekretariatet varetager løbende indkøb af varer til videresalg. FU godkender projekter for produktion af egne varer. 3. Når der gives bevilling til et givent formål, skal der ved en særlig bevillingsblanket eller lignende gives besked til regnskabschefen om den givne bevilling. Bevilling kan også bestå i en udtalelse i et forudgående HB- eller FU-mødereferat. 4. HB orienteres om budgettets status på HB-møderne. § 9. Månedsbrev og dialogforum 1. Der udgives et månedsbrev ca. 8 gange årligt. Månedsbrevet sendes på e-post til alle aktive i Cyklistforbundet. Månedsbrevet har som formål at informere om, hvad der foregår i Cyklistforbundet og på sekretariatet. 2. Der oprettes dialogfora på nettet, hvor alle emner kan diskuteres på tværs af organisationen. § 10. Informationsmateriale Aktivlisten, der en gang hvert andet år udsendes til alle aktive i Dansk Cyklist Forbund, indeholder en oversigt over aktive fordelt på afdelinger og repræsentanter, samt udvalg, projektgrupper, eksterne repræsentanter og andre tillidsposter. § 11. Nye afdelinger FU varetager kontakt med personer, der ønsker at oprette nye afdelinger. Ved oprettelse af en afdeling indkaldes skriftligt alle medlemmerne i afdelingens virkeområde til den stiftende generalforsamling. I den stiftende generalforsamling deltager så vidt muligt et medlem af FU. § 12. Lokale repræsentanter 1. HB kan, jf. vedtægternes § 22, udpege lokale repræsentanter. I praksis varetages denne opgave af FU. De lokale repræsentanter varetager forbundets interesser i en kommune, hvor der ikke i forvejen er en afdeling. 2. De lokale repræsentanter skriver og indsender en årsrapport inden udgangen af august måned. De inviteres endvidere til at deltage i Landsmødet. § 13. Temamøder/seminarer HB foranlediger, at der afholdes længerevarende temamøder/seminarer om aktuelle emner efter behov. Udgifterne afholdes af forbundet. § 14. Ændringer i forretningsorden Ændringer af forretningsordenen vedtages af HB, efter at forslag herom er optaget på dagsordenen og udsendt med denne.

Vedtaget af Hovedbestyrelsen 5. februar 2011.

Inviterede

Inviterede til landsmødet Til landsmødet inviteres delegerede fra afdelingerne, repræsentanter, repræsentanter i eksterne udvalg, kontaktpersoner til udvalg under hovedbestyrelsen samt ansatte. Nedenfor følger liste over de inviterede. Deltagerliste over faktisk tilmeldte til landsmødet udleveres først ved indskrivning til landsmødet.

Inviterede med stemmeret Delegerede fra afdelingerne

Helsingør Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst

Allerød Afd.: Torsten Dybkjær Delegeret ikke oplyst

Herning Afd.: Kurt John Ravnsgård Benny Leth

Ballerup-Måløv-Skovlunde Afd.: Peter Bendix Gert Schønberg

Hillerød Afd.: Ole Breidahl Leni Blensø

Bornholm Afd.: Aksel Sonne Erik Nielsen Brøndby og Hvidovre Afd.: Birgit Rossing Finn Ivo Heller Esbjerg Afd.: Monica Stoye Svend Spangsberg Favrskov Afd.: Birthe Nielsen Søren Westermann Frederiksberg Afd.: Ulla Didriksen Jørgen Badsberg Gentofte Afd.: Niels Daniel Nielsen Tove Poulsen Gladsaxe Afd.: Benedicte Leyssac Jesper Tågholt Guldborgsund Afd.: Bjarne Arildsen Svend Erik Andersen Haderslev Afd.: Henning Lausten Lars Østergaard Jacobsen

Landsmøde 2013

Holbæk Afd.: Karina Folmer Frank Lykke Hansen Holstebro Afd.: Birgit Rønning Delegeret ikke oplyst Højfyn Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst Hørsholm og Fredensborg Afd.: Frank Elm Jakobsen Bjørn Sandberg Kolding Afd.: Annelise Risager Delegeret ikke oplyst Københavnsafd.: Erik Hjulmand Hans Erik Rasmussen Flemming Møller Anette Kudahl Tage Winther Larsen Annelise Folkman Birger Nielsen Poul Møller Christensen Køge Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst Lemvig Afd: Karl Georg Bencke Jørgen Koch

Lyngby-Taarbæk & Rudersdal Afd.: Einar Feldager Hansen Svend Erik Andersen Næstved Afd.: Birgit Fjord Delegeret ikke oplyst Odense Afd.: Kurt Lunders Hansen Henning Christiansen Randers Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst Roskilde Afd.: Benny Andersen Bjarne Johansson Rødovre Afd.: Jens Andersen Flemming Nielsen Silkeborg Afd.: Per Krog Leif Thomsen Svendborg Afd: Jan Pfeffer Delegeret ikke oplyst SygKlister Afd.: Martin Sylvest Hjalte Bruun Thisted Afd.: Finn Steffensen Steen Jensen Tårnby Afd.: Per Jacobsen Bent Jørgensen Vejle-Hedensted Afd. Grethe Boel Ib Fibecker

Vestegnen Afd.: Mogens Sørensen Torben Nielsen Viborg Afd.: Delegeret ikke oplyst Delegeret ikke oplyst Aalborg Afd.: Jørgen Østeraa Jørgen Pedersen Århus Afd.: Kirsten Stranddorf Tove Martinsen 82 mulige delegerede, heraf er 15 ikke oplyst

Medlemmer af Hovedbestyrelsen Claus S. Hansen Jette Gotsche Annabel W.Voller Walther Knudsen Jens Kvorning Annette ”Pax” Koertz Michael Hedlund-White Henrik Eriksen I alt 67 navne på stemmeberettigede

Tillidshverv og repræsentanter uden stemmeret Repræsentanter Arne Simonsen Benny Dalberg Bjarne B. Svendsen Carsten Rene Andersen Chris B. Jakobsen Claus Bjerre Egon Møller Sørensen Finn Jantzen Hans Mortensen Jan Grouleff Jørn Holm-Pedersen Keld Elias Hansen Kent Eskildsen Mogens Keinicke Niels Holst Ole Stahl Nielsen Ole Sørensen Per Christiansen Peter Vinter Poul Petersen Steen Kristensen Svend Jørgensen Verner F. Schrøder Walther Knudsen

Sønderborg Kerteminde Ringsted Middelfart Herlev Skive Nordfyn Jammerbugt Skanderborg Syddjurs Frederikshavn Nyborg Hjørring Midtfyn Sorø Kalundborg Fredericia Slagelse Greve Fakse Frederiksværk-Hundested Egedal Aabenraa Horsens

Sekretariat Anette Jerup Jørgensen Christina Rydahl Erik Bølling-Ladegaard Flemming Funch Frits Bredal Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen Jens Loft Rasmussen Line Hviid Mai-Britt Kristensen Rikke Ravn Faber

Robert Beck Susanne O. Andersen Trine Juncher Jørgensen Trine Stig Mikkelsen Christina Britz Nicolaisen Hanne Østergaard Maria Beck Kia Johansson Kristian Thomsen Kristian Tommerup Vad

På side 40 ses en oversigt over sekretariatets medarbejdere og deres arbejdsområder.

Suppleanter til Hovedbestyrelsen Stefan Edlund Vakant Revisorer Ebbe Nielsen, Favrskov Afd. Hans Erik Rasmussen, Købehavn Afd. (delegeret) Revisorsuppleanter Tove Poulsen, Gentofte Afd. Flemming Nielsen, Rødovre Afd. Repræsentanter i eksterne råd og udvalg Henrik Eriksen ECF Jens Loft Rasmussen Færdselssikkerhedskommissionen, Forbrugerrådet, ECF, Rådet for Sikker trafik Jens Kvorning ECF Vakant Campingrådet Lars Alexandersen Dansk Varefakta Nævn – låse Nils Grøngaard Rådet for bæredygtig trafik Poul Petersen Friluftsrådet Roger Christensen Vejregelrådet Walther Knudsen ECF Formænd for udvalg under hovedbestyrelsen Flemming Funch Retshjælpsudvalget Walther Knudsen Budgetudvalget Rikke Ravn Faber Redaktionen Trine Juncher Jørgensen Forbrugerudvalget Vakant Cykelturistudvalget Roger Christensen Vejteknisk udvalg Michael Levisen Nielsen Cykler med bus udvalg Line Hviid Web-følgegruppe Maria Bech VCTA-styregruppe Claus S. Hansen ABC-følgegruppe Jon Stene Statistik om cykling Jens Kvorning Internationalt udvalg Claus S. Hansen Afdelingsudvalget Trine Juncher Jørgensen Hverveudvalget Jens Kristoffer Jensen CykelTuristUge Henrik Eriksen Cykelsuperstier

Landsmøde 2013

Sekretariatet

Medarbejdere Jens Loft Rasmussen Direktør

Mange af sekretariatets medarbejdere deltager i Cyklistforbundets landsmøde. Tag en snak med os, hvis du har spørgsmål eller input til vores arbejdsområder.

Christina Kvist Rydahl Regnskabschef

Trine Juncher Jørgensen Souschef

Robert Beck Driftschef

Hanne Østergaard Organisationssekretær

administration

Kristian Thomsen Butiksleder

Anette Jerup Jørgensen Projekt- og forskningskonsulent

Kristian Tommerup Vad Udviklingskonsulent

Erik BøllingLadegaard Projektkoordinator

Susanne O. Andersen Butiksmedarb.

Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen Politisk konsulent

Jonas Pedersen Butiksmedarb. Studentermedhjælp

Mai-Britt Kristensen Projektleder

Kim Tach Butiksmedarb. Studentermedhjælp

Trine Stig Mikkelsen Udviklingskonsulent

Lars Zobbe Butiksmedarb. Studentermedhjælp

PROJEKTER

Leo Wallin Butiksmedarb. Studentermedhjælp

Niclas »Soya« Minana Butiksmedarb. Studentermedhjælp

butikken

Landsmøde 2013

Frits Bredal Kommunikationschef

Jesper Pørksen (på orlov)

Christina Britz Nicolaisen Kommunikations medarbejder

Vakant

Line Hviid Digital redaktør

rekreativ Rikke Ravn Redaktør

Maria Bech Kampagneansvarlig

Vakant

Kia Johansson Webstudentermedhjælp

kommunikation & kampagner

Landsmøde 2013

Praktiske oplysninger

På cykel fra stationen til hotellet Medbringer du cykel, er der flere ruter til hotellet. Den korteste og nemmeste i det kuperede område er via Himmelev: Fra Roskilde Station skal du holde til højre ned til Algade. Drej til højre og fortsæt 200 meter til første lyskryds – her drejer du til venstre ad Kong Valdemars Vej. Fortsæt 1.000 meter og drej til højre ad Haraldborgsvej mod Himmelev. For enden af Haraldborgsvej, drejer du til højre ad Fynsvej. Efter 300 meter drejer du til venstre ad Assensvej og Engholmparken og fortsætter helt frem til Vestre Kirkevej, hvor du drejer til venstre.

Alt det praktiske Hvor afholdes landsmødet? Landsmødet afholdes på Hotel Comwell, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde. Du kan tjekke ind på hotellet fra kl. 14.00. Hvis du ankommer tidligere, har hotellet et bagagerum, hvor bagagen kan stå, til du får dit værelse. Der er tjek ud senest kl. 11.00 søndag. Fredag aften vil der blive serveret et let måltid i form af sandwiches. Der serveres morgenmad fra 7.00 til 10.30 både lørdag og søndag. Brug af hotellets betalbare ydelser sker for egen regning og afregnes direkte med hotellet inden afrejse. Mere om hotellet: www.comwellroskilde.dk Transport til hotellet Hotellet ligger 4 km fra Roskilde Station. Ved ankomst til Roskilde Station kan man tage bus 203 mod Veddelev. Bussen kører hver halve time på hverdage (6.27-23.57) og hver time i weekenden (6.57-23.57). Stå af ved stoppestedet Vestre Kirkevej og gå 500 meter op ad Vestre Kirkevej, hvor hotellet ligger på højre hånd. Egen transport Transporten til og fra landsmødet dækkes efter Cyklistforbundets gældende regler. Eventuel refusion opnås ved at sende en udfyldt og underskrevet rejserefusionsblanket samt billetter eller kopi af klippekort til sekretariatet senest 20 dage efter landsmødets afholdelse. Du kan se reglerne for refusion og hente blanketten her: www.cyklistforbundet/refusion 42

Landsmøde 2013

Lånecykler Sekretariatet arrangerer i samarbejde med Roskilde Afdelingen cykelture i Roskilde. De bestilte lånecykler bliver udleveret ved hotellet fredag kl. 15.00-17.00 eller lørdag formiddag. Cyklerne skal afleveres samme sted senest søndag ved landsmødets afslutning. Deltagerliste Deltagerliste udleveres på landsmødet. Spørgsmål Har du spørgsmål til de praktiske forhold, om transport, tilmelding eller overnatning, kan du kontakte Hanne Østergaard i sekretariatet på tlf. 33 32 31 21 eller på hoe@cyklistforbundet.dk Har du spørgsmål til indholdet af landsmødet, kan du kontakte landsformand Claus S. Hansen på tlf. 54 85 06 34, mobil 41 42 48 16 eller på csh@cyklistforbundet.dk

Foto: Mikkel Østergaard

Landsmødehæftet Udgives årligt forud for Cyklistforbundets landsmøde. Sammenfatter de vigtigste begivenheder, tendenser og tal i forbundets virke i året, der gik, og året, der kommer. Udgiver Cyklistforbundet Rømersgade 5-7 1362 København K Telefontid man-fre 10-12 og 13-15 Tlf. 33 32 31 21 post@cyklistforbundet.dk www.cyklistforbundet.dk Redaktør Rikke Ravn Faber, Cyklistforbundet Redaktion Landsformand Claus S. Hansen Direktør Jens Loft Rasmussen Kommunikationschef Frits Bredal Politisk konsulent Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen Udviklingskonsulent Trine Stig Mikkelsen Design og produktion Datagraf Communications Eftertryk tilladt med kildeangivelse. I reklameøjemed kun efter aftale med redaktionen.

Landsmøde 2013

Dagsorden 1.

Valg af dirigenter

Valg af referenter og stemmetællere

3. Hovedbestyrelsens beretning og debat herom

(Se bilag side 14-19)

Regnskab 2012, forventet regnskab 2013 og budget 2014-2015

(Se bilag side 25-30)

Forslag til og debat om mål, indsatser og arbejdsprogram 2014

(Se bilag side 20-21)

6. Indkomne forslag

(Eventuelle forslag er udleveret som løse bilag)

Valg af hovedbestyrelse og suppleanter

(Se bilag side 22 – gælder også punkt 8 og 9)

Valg af landsformand

Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter

10. Eventuelt 11. Evaluering af landsmødet

Om os Cyklistforbundet er en medlemsbaseret interesseorganisation, der kæmper for Danmarks 4,5 millioner cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og målrettet politisk lobbyisme skaber vi bedre forhold, større tryghed og oplevelser for cyklisterne. Årligt er op mod 300.000 børn og voksne med i Cyklistforbundets landsdækkende kampagner – Alle Børn Cykler, Vi cykler til arbejde, LYS PÅ med Ludvig og Store Cykeldag. www.cyklistforbundet.dk