Gymnasieskolen #06 2023

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

December 2023

&

O V E R B L I K _

Nr_06

e

T E M A _

EKSAMEN MED MANGE BENSPÆND

Mange lærere synes, at den mundtlige eksamen i SRP, SOP og EOP er en god idé. Men de savner tid til at udføre opgaven ordentligt. s_14 Elevtrivsel. Er faglig ind-

Grønland. Lokal lærer

AI. Tech-giganter udfordrer

dragelse og ansvar en vej til

savner flere grønlandske

vores individuelle rettig­

bedre trivsel? s_06

kolleger. s_30

heder. s_36

Til dig, der er gymnasielærer

GA254

Bliv forsikret med andre som dig Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05 Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

UDFORDRET_

Faglig inddragelse og ansvar skal skabe bedre elevtrivsel s_06 TEMA_

De store skriftlige opgaver giver mange benspænd for lærerne s_14

UDFORDRET_

Professor advarer: Techgiganter udfordrer vores individuelle rettigheder s_36

s_3

eINDHOLD s_04

s_06

s_12

s_14

LEDER_

_ ”Ønskelisten er så lang som en stangspringsstang”

s_29

s_30 UDFORDRET_

_ Faglig inddragelse og ansvar skal skabe bedre elevtrivsel

s_35

GYMNASIE SKOLEN_

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg GRØNLAND SKE GYMNASIER

mangler lokale lærere GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_36

TEMA_EKSAMEN

_ De store skriftlige opgaver giver mange benspænd for lærerne _ Mie bruger ofte dobbelt så lang tid på SRP, som der er sat af _ Ekspert: Elevernes retssikkerhed kan være i fare _ For lidt tid udfordrer kvaliteten af den tværfaglige eksamen _ GL forlanger ændringer: “Nu må ministeriet tage ansvar”

s_40 s_46

UDSYN_

_ Professor advarer: Tech-giganter udfordrer vores individuelle rettigheder ANMELDELSER_ KRONIK_

_ Det livsvenlige gymnasium

s_50

GL’S SIDER_

s_54

MINDEORD_

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene RommeMølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Benjamin Mikkelsen, bem@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative Zoo | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 22. januar 2024.

s_4

LEDER

G Y M NA S I E S K O L E N

“Ønskelisten er så lang som en stangspringsstang” … som folkekære Shu-bi-dua i sin tid sang. Ja, det er ved at ­være jul igen – den har det altid med at komme snigende på denne tid af året.

Men godt for det. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke kun­ ne­bruge nogle fridage og den ro, der trods alt er mulighed for efter jule­ stressen – alle de ting, der skal af­ sluttes arbejdsmæssigt og, i hvert fald for manges vedkommende, alle gaveindkøbene.

Julen handler om meget andet end det gaveræs, forbrugersamfun­ det har hjernevasket os med, vil nogle nok indvende. Jeg er enig, om end jeg nok skal afstå fra decideret kærlighedsprædiken her ( julen er jo hjerternes fest, som klichéen lyder).

Men hvis vi nu oversætter det til den verden, vi beskæftiger os med her, kunne vi jo tale om for eksem­ pel solidaritet – hvad det så end er, det er der nok forskellige opfattelser af – eller det gode liv. Såvel arbejds­ liv som privatliv, for de to ting hæn­ ger oftest sammen.

Her kunne man passende fokuse­ re­lidt på de overenskomstforhand­ linger, der går i gang kort inde i det nye år, og ønske, at julemanden har skrevet en masse artige gymnasie­ læreres navne på listen, hvis vi nu skal blive i juleallegorien.

For selvom forhandlingerne nok får et umiddelbart materialistisk fokus i form af reallønsproble­ matikken, hvilket i øvrigt er helt fair og rimeligt – ikke mindst i ­kølvandet på de netop overståede trepartsforhandlinger, der sendte milliarder til de af regeringen sær­ ligt udvalgte grupper, hvoraf akade­ mikere kun var repræsenteret af jordemødre – er der en del andre

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

e

ting, gymnasielærere i årevis har ­peget på som ønskelige.

Det kunne være sådan noget som bedre balance mellem tid og op­ gaver, som faktisk er ret vigtigt for de fleste af hensyn til det førnævn­ te gode arbejds- og privatliv, men så­ dan set også i forhold til kvaliteten af produktet – altså den ‘vare’, ele­ verne får.

Man kunne også til det nye år øn­ ske sig, at politikerne vil tage sig lidt mere af sektoren. Børne- og undervisnings­ m inisteren har for kort tid siden til en forespørgsels­ debat selv erkendt, at området i­ kke har fået tilstrækkeligt med op­ mærksomhed i det forgangne år.

Så vi håber, at politikerne eksem­ pelvis vil sikre nogle ordentlige ram­ mer for brugen af kunstig intelligens og chatbots, og at de vil lytte til de udsagn, lærere kommer med om pro­ blemerne omkring eksamen, og som GL har lavet en stor under­søgelse af.

Det kan du læse om i ­temaet i det­ te blad.

Det kunne også være noget helt tredje – ønskelisten er lang!

For nu vil vi herfra ønske alle en glædelig jul og et godt nytår!

Morten Jest Chefredaktør

&

Til ledere undervisere

Om den bæredygtige omstilling og om, hvordan underviseren kan arbejde med forholdet mellem bæredygtighed, læring og gymnasiehverdag – pædagogisk, didaktisk og dannelsesmæssigt.

Mange tværfagllige forløb, der giver elever mulighed for at arbejde med problembaseret læring, hvor computeren bidrager til at løse nogle af de mange problemer, vi står med som samfund.

Giver en kort og praksisnær introduktion til den mangefacetterede lærerrolle og til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

fodsporievigheden.systime.dk

computationalthinking.systime.dk

interaktioner.systime.dk

Fodspor i evigheden og Computational thinking står frit tilgængeligt som iBøger.

Find dine materialer på systime.dk

UDFORDRET

s_6

Alle skoler oplever udfordringer. Vi ­zoomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

Faglig inddragelse og ansvar skal skabe bedre elevtrivsel På Egedal Gymnasium og HF eksperimenterer man lige nu med forskellige former for elev til elev-undervisning. Skolen er sammen med Center for Ungdomsforskning i gang med at udvikle og afprøve ­pædagogiske veje til at øge unges trivsel.

Te k st _ Dorthe Kirkgaard Nielsen

Foto_ Jac ob Niels en

e G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

D

er var masser af boder med alt fra gysere og fantasy til eventyr af H. C. Andersens og bøger om friluftsliv, da 2.x og 2.u holdt bogmesse for alle førsteårseleverne på Egedal Gymnasium og HF. Der var pyntet op og arrangeret quizzer, og eleverne kunne ­lave speeddating om kærlige relationer i John Greens En flænge i himlen ­eller om fjendtlige relationer i ­Søren ­S veistrups Kastanjemanden. Alt sammen arrangeret af eleverne i de to 2.g-klasser.

Bogmessen var et af foreløbig to projekter, hvor fire af skolens lærere

arbejder med elev til elev-undervisning som en måde at skabe øget trivsel blandt skolens unge på.

Egedal Gymnasium og HF er nemlig en af de 14 skoler, der sammen med Center for U ­ ngdomsforskning (­ C EFU) er i gang med at udvikle og afprøve pædagogiske metoder til at knække kurven med stigende mistrivsel blandt danske unge

Manglende engagement I det nystartede udviklings- og forskningsprojekt ‘Pædagogiske veje til bedre trivsel i ungdomslivet’ arbejder skolerne med at blive klogere på, hvilke pædagogiske metoder, f

s_7

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

De sidste par år har vi set en ny elevtype, der er enormt svær at få til at engagere sig i noget ud over sig selv.

Helle Jarden, lærer Egedal Gymnasium og HF

s_8

tilgange, rammer og aktiviteter, der fremmer en positiv læringskultur og styrker det faglige og sociale fællesskab blandt eleverne. Så man undgår mistrivsel og mindsker en negativ præstationskultur.

På Egedal Gymnasium og HF har de valgt at sætte fokus på elev til elev-undervisning for at øge trivsel og engagement. ”De sidste par år har vi set en ny elevtype, der er enormt svær at få til at interessere sig for skolelivet, bidrage til fællesskabet og engagere sig i noget ud over sig selv. Det vil vi gerne ændre på,” fortæller Helle Jarden, b ioteknologilærer og pædagogisk ­ faglig koordinator, om baggrunden for gymnasiets deltagelse i projektet.

Det manglende engagement er ­ikke kun et problem for den e ­ nkelte elev, men for hele klassen og skolekulturen, når ingen arrangerer ­fester, eller ingen søger nye relationer. Ved at lave en undervisning, der inddrager eleverne i meget højere grad, end man plejer, er håbet at kunne overføre G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

engagementet til alle dele af skolelivet – også de sociale aktiviteter.

Flere trivselsudfordringer Helle Jarden udgør skolens projektgruppe sammen med dansklærer Pia Bjerre, matematiklærer Ebbe ­Hugger og dansklærer Susan Pauli Petersen, der også er pædagogisk faglig ­koordinator.

De fire peger på en række andre udfordringer i forhold til trivsel. Mange­elever lider af præstationsangst, er bange for at stille sig op foran de andre i klassen og nervøse for at fejle.

Flere elever kommer med diagnoser eller problematikker, som den øvrige klasse måske ikke ved noget om, men som kræver større rummelighed i klassefællesskabet. Og på tværs af klasser og fag er det vigtigt, at eleverne får et andet billede af hinanden, så de bliver mere åbne over for hinandens ressourcer og kompetencer. ”Derfor vil vi gerne afprøve, om det at inddrage eleverne m ­ ere med­fører større rummelighed og åbenhed, om

det kan øge elevernes engagement i skolen og klassen og få en effekt på deres trivsel,” siger Susan Pauli ­Petersen.

Frie tøjler til bogmesse I projektet med bogmessen fik de to klasser frie tøjler til at arrangere en bogmesse for alle skolens første­ årselever over i alt fem moduler. ­Selve bogmessen løb af stablen i et enkelt modul. ”Jeg oplevede nogle engagerede elever, og nogle af dem, der normalt putter sig, lyste op,” fortæller Pia Bjerre.

Derudover har skolen over et par uger kørt et forløb, hvor eleverne – også i 2.u og 2.x – på skift skulle stå

s_9

for undervisningen i henholdsvis dansk og matematik. I begge fag var eleverne inddelt i grupper med hvert deres tildelte emne, de selv skulle for­ berede og undervise resten af klassen i over 45 minutter.

I dansk var der stor variation i ele­ vernes undervisning med masser af

”

Der er åbnet mere op for, at det ikke er dumt at spørge om noget fagligt.

Julie Paludan-Müller, elev Egedal Gymnasium og HF

lege og forskellige øvelser som ‘den varme stol’ og Kahoot-quizzer. I ma­ tematik blev det meget klassisk u ndervisning med gennemgang af ­ stof, eksempler på opgaver på tav­ len og derefter opgaveløsning, hvor de undervisende elever gik rundt og hjalp deres klassekammerater.

Pia Bjerre (t.v.), Helle Jarden, Susan Pauli Petersen og Ebbe Hugger udgør projektgruppen på Egedal Gymnasium og HF. De fire lærere beslutter i fælles­ skab, hvilke aktiviteter skolen skal afprøve. Håbet er at kunne øge trivslen blandt skolens elever.

Større åbenhed Håbet er, at trivslen styrkes, fordi ele­ verne med den anderledes arbejds­ form indgår i relationer, hvor de er fælles om at tage ansvar for dele af undervisningen. Eleverne oplever altså på egen krop, hvordan andre re­ agerer positivt på aktiviteter, de har stået for at planlægge, og eleverne kan ved selvsyn konstatere, at f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

U D F O R D R E T _ Julie Paludan-Müller og Noah Walsøe går begge i 2.u, som er en af de klasser, Egedal Gymnasium og HF bruger til at afprøve pædagogiske metoder og aktiviteter til at øge trivslen blandt eleverne.

s_10

de har ressourcer og personlige kompetencer at byde ind med. ”Et lille projekt med en bogmesse, hvor eleverne er kreative og skal formidle litteratur til andre elever, gør det ikke alene, men ja, det kan rykke noget i forhold til trivsel,” mener Pia Bjerre.

Når Ebbe Hugger kører endnu en omgang elev til elev-undervisning i matematik, er han nødt til at stilladsere langt mere, hvilke materialer eleverne skal bruge. Men han kan ­allerede se en effekt fra første gang. ”Flere er villige til at forklare og hjælpe klassekammeraterne, når der skal udregnes opgaver, så der er åbnet lidt mere op,” siger Ebbe Hugger.

Eleverne mærker effekt Hos eleverne er der stor begejstring for den anderledes og elevstyrede under­visning – selvom det er sin sag at skulle stå for undervisning af sine

”

Jeg oplevede nogle enga­ge­ rede elever, og nogle af dem, der normalt putter sig, lyste op.

Pia Bjerre, lærer Egedal G ­ ymnasium og HF

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

klassekammerater i et helt nyt emne som cirklens ligning. ”Det var svært at formidle ved tavleundervisningen, så de andre forstod det, men det gik bedre, da vi skulle gå rundt og hjælpe med opgaverne,” ­siger Noah Walsøe.

Både han og Julie Paludan-Müller går i 2.u, og også de kan mærke, at elev til elev-undervisningen har indvirkning på trivslen. Både via sam­ arbejdet om bogmessen og i undervisningen af klassekammeraterne. ”Trivselsmæssigt har det givet noget. I klassen er vi blevet lidt mere åbne over for at hjælpe hinanden, og der er åbnet mere op for, at det ikke er dumt at spørge om noget fagligt,” fortæller Julie Paludan-Müller.

De fire lærere har endnu ikke fastlagt, hvad de næste projekter på skolen skal være. Forsøget kører frem til og med februar 2025. Derefter skal forskerne på Center for Ungdomsforskning bearbejde resultaterne fra de 14 skoler. •

F A K T A O M P R O J E K T E T _ _

Center for Ungdomsforskning (CEFU) står bag udviklings- og forskningsprojektet ‘Pædagogiske veje til bedre trivsel i ungdomslivet’.

_

14 skoler deltager i projektet. Ud over Egedal Gymnasium & HF deltager blandt andre Aabenraa Statsskole, IBC Fredericia, Midtfyns Gymnasium og HF VUC Klar.

_

De deltagende skoler bestemmer selv, hvilke projekter de vil afprøve.

_

Projektet løber frem til efteråret 2025.

_

Velux Fonden støtter projektet med 4,3 millioner kroner.

Til dig, der er gymnasielærer

GA253

Nogle forældreråd er bedre end andre.

Her er et af de rigtig gode Når dit barn skal flytte hjemmefra og måske købe sin første bolig, har du sikkert et par gode råd i ærmet. Er du medlem hos os, har vi også et godt råd, som du kan give videre: Meld dig ind og få Bedst i test-forsikringer samme sted som din forælder.

For når du er medlem i Lærerstandens Brandforsikring, kan dit voksne barn under 31 år også blive det – på lige fod med dig og vores 400.000 øvrige medlemmer.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05 Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK - 2100 København Ø

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

Iransk krydderi til dansk nationalret

s_12

Iranske Sara Jalali, der er opvokset i Urmia tæt på grænsen til Tyrkiet, er i dag bosat i Sønderjylland. Hun er ef­ terhånden så velintegreret, at hun i interviewet konstant udtaler ‘Søn­ derjylland’ på en syngende måde, som kun en sønderjyde vil gøre det. Hen­ des danske dialekt er ikke til at tage fejl af. Nogle gange stopper hun dog op i en sætning og sætter et engelsk ord ind, hvor der mangler et dansk ord, som bliver udtalt med en accent, der er langt fra den kedelige dan­ ske accent, der typisk kommer, når et engelsk ord har fedtet sig ind i en sætning. Det er blandt andet dér, det ­internationale skinner igennem.

I 2012 tog Sara Jalali en beslutning om, at hun ville undervise i Danmark.

Hun boede på daværende tidspunkt i den iranske hovedstad, Teheran, og var i færd med at færdiggøre sin kan­ didat i English language teaching, men havde allerede tænkt, at hun ­ville væk fra det rigide iranske under­ visningssystem.

“Det var altid min plan, at jeg ville til Skandinavien for at undervise. Det var både målt ud fra levevilkår og ar­ bejdsforhold.”

I 2017 blev hun fastansat på VUC Syd, hvor hun stadig underviser i en­ gelsk.

Kulturforskellene mellem de to landes gymnasier er unægtelig store.

Sara Jalali kommer fra en baggrund G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

med skoleuniform, tørklæde og køns­ opdelte skoler til et dansk gymna­ sium med Adidas-bukser, Vans-sko og de karakteristiske studieturshætte­ trøjer. Til spørgsmålet om, hvordan den danske undervisning adskiller sig fra den iranske, begynder hun i klasse­lokalet: “Undervisningen i Iran er enormt autoritetstro. Læreren står typisk foran en forsamling elever, giver dem nogle konkrete instrukser og laver tavleundervisning. Ingen gruppe­ arbejde eller noget i den dur. Den slags undervisning ville ikke fungere i Danmark. Jeg har gennem mine år som underviser på danske gymnasi­ er lært, at der skal langt mere variati­ on til, og at læreren er en team­player,” siger hun. •

To vestegnsgym­ nasier bliver til et Et stærkt, fælles gymnasium i Hvid­ ovre med alle gymnasiale uddan­ nelser. Det er visionen for Hvid­ovre Gymnasium & HF, der bliver en del af koncernen NEXT Uddannelse Køben­ havn. Fra 1. august næste år bliver skolen lagt sammen med Ishøj-gym­ nasiet NEXT Sydkysten på Hvid­ovre Gymnasiums nuværende lokalitet tæt på S-togslinje A. Fusionen sker naturligvis, u ­ nder forudsætning af at børne- og u ­ nder­visningsministeren godkender den, men det vil af mange nok ­anses for en formssag set i lyset af, at STUK (Styrelsen for Undervisning og Kva­ litet) allerede har godkendt den screeningsansøgning, som er første skridt imod en fusion.

Umiddelbart er det en god histo­ rie, der sikrer et uddannelsestilbud på Vestegnen og sikrer arbejdsplad­ ser for gymnasielærerne. Og det er da også det, der har været årsagen til, at Hvidovre Gymnasium tog initiativet, afsøgte mulighederne og endte med at foreslå NEXT at redde den økono­ misk nødlidende skole, der er et af de seks såkaldte nuloptag-gymnasier.

”Alternativet var værre. Vi ville helst have været os selv og har for­ søgt alt, men vi nåede frem til, at det var fusion eller lukning. Og vi hav­ de­ikke råd til at vente længere. Mit ­fokus har været elever, ansatte og et bæredygtigt uddannelsestilbud på A-linjen,” fortæller Hvidovre-rektor Tania Sheikh Larsen. •

Undervisningen får elever til at miste lysten til at lære sprog Sprogundervisningen består pri­ mært af tekstlæsning og grammatik.

Det oplever elever fra grundskolen og gymnasiet, viser en ny undersøgelse, som Det Nationale Center for Frem­ medsprog (NCFF) har lavet.

Ifølge undersøgelsen er de u ­ nge­­ faktisk interesserede i fremmed­ sprog, mange mister desværre bare interessen og motivationen for sprog undervejs i uddannelsessystemet.

“Der har længe været en diskurs om, at de unge ikke gider fremmed­ sprog, men undersøgelsen viser, at de unge faktisk godt kan se værdien af sprog. Desværre oplever de, at sprog i skolen er noget helt andet end sprog i virkeligheden. Vi er nok nødt til at få de to opfattelser til at mødes lidt bedre,” siger lederen for Det Nationa­ le­­Center for Fremmedsprog, Mette Skovgaard Andersen.

Ifølge NCFF’s analyse er der et misforhold mellem den foreskrev­ ne undervisning og den undervis­ ning, som eleverne siger, at de ople­ ver i grundskolen og gymnasiet. De oplever, at tekstlæsning, skriftlighed og grammatik fylder meget i sprog­ undervisningen, og at der er meget fokus på grammatisk korrekthed.

Elevernes oplevelser står i kon­ trast til sprogfagenes læreplaner i gymnasiet, der lægger op til, at ele­ verne undervises ud fra et såkaldt kommunikativt sprogsyn og et funk­ tionelt grammatiksyn, fortæller ­Mette­ Skovgaard Andersen. •

DET TIL DANSK – RETORIK OG ARGUMENTATION I Retorik og argumentation lærer eleverne om alle de grundlæggende begreber, teorier og metoder inden for emnerne: retoriske virkemidler, appelformerne, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper og argumentationskneb samt diskursanalyse.

Retorik og argumentation består af: - Flipped learning-film inden for hvert hovedemne - Kapitel med de grundlæggende begreber, teori og metode - Træningsmodulerne Toulmins argumentationsmodel og Argumenttyper og argumentationskneb - Didaktiseret undervisningsforløb Det til dansk – Retorik og argumentation.

Forfatter Søren Vrist Christensen

Få adgang til forløbet i fagpakken til dansk på www.fagpakker.dk, og prøv gratis med dine elever fra januar og frem til sommer 2024.

T E M A - E K S A M E N

s_14

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

De store skriftlige opgaver giver mange benspænd for lærerne s_15

Idéen med et stort skriftligt projekt kombineret med en mundtlig eksamen er god. Men mange lærere savner tid til at forberede sig ordentligt til eksamen i SRP, SOP og EOP, viser en omfattende undersøgelse blandt gymnasielærere.

Tekst_ Johan Rasmussen Illustration_ Creative ZOO

D

et er en god idé, at elever­ ne skal til mundtlig eksa­ men for at forsvare deres store skriftlige projekter – SRP på stx, SOP på hhx og htx og EOP på eux. Men rammerne for og tiden til at forberede sig og af­ vikle den mundtlige eksamen i projek­ terne får hård kritik af lærerne.

Det viser en omfattende spørge­ skemaundersøgelse om sommerens eksamensperiode, som næsten 3.000 lærere har svaret på. Gymnasiesko­ lernes Lærer­forening (GL) har lavet under­søgelsen.

“Jeg fik ikke læst opgaverne or­ dentligt, da jeg ikke havde tid til det, på grund af at prøverne lå i starten af eksamensperioden, hvor jeg stadig ­underviste i 1.g og 2.g.”

“Der er slet ikke timer nok til at løfte­opgaven på en fagligt forsvar­ lig m ­ åde, så jeg har brugt langt mere på opgaven for egen regning og risiko.

Det er meget problematisk.”

De to udsagn kommer fra lærere, som har sat ord på deres frustrationer over eksamen i feltet med plads til fri­ tekstsvar i spørgeskemaundersøgelsen.

De to lærere er bestemt ikke de eneste.

Undersøgelsen viser, at lærerne me­ ner, at der bliver afsat for lidt tid til at forberede sig til prøven. Kun 26 procent svarer, at de er meget enige eller enige i, at der er afsat den tid, der er brug for.

Går på kompromis

Som de to lærere giver udtryk for, bety­ der manglen på tid, at eksaminator og censor går på kompromis med kvalite­ ten i deres forberedelse eller bruger de­ res fritid på at læse og vurdere de skrift­ lige projekter.

“Jeg kompenserer ved at bruge min fritid, så det er kvaliteten af G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

T E M A - E K S A M E N

min fritid, som især SRP går ud over,” skriver en tredje lærer om eksamens­ perioden.

Når eleverne skal forsvare deres store skriftlige projekt, kan der være meget stor forskel på, hvor meget tid censor har brugt på at forberede sig, alt efter hvilken skole læreren arbej­ der på.

Skolerne afsætter fra under en halv time til over to timer til censor og eksa­ minator til forberedelse til en SRP eller SOP, viser undersøgelsen.

55 procent af lærerne svarer, at de ikke ved, hvor meget tid skolen har ­afsat til forberedelse til prøven.

I fritekstsvarene understreges det, at ledelsen mange steder bevidst eller ubevidst ikke afsætter den tid, som læ­ rerne mener er nødvendig for at løse opgaven.

“Jeg bruger mere tid på SRP i eksa­ mensperioden, end jeg får af skolen.

Jeg læser opgaverne meget hurtigt og er ikke alt for godt inde i opgaverne, men jeg vil simpelthen ikke arbejde gratis,” skriver en lærer. s_16

projektet umiddelbart før selve den mundtlige prøve.

Eksamensperioden er i forvejen en tid, hvor nogle lærere rammes af stor travlhed, mens andre kan sænke skuldrene lidt mere. Eksamen i SRP, SOP og EOP er med til at give skæv ar­ bejdsbelastning. Det er henholdsvis 32 procent og 29 procent af lærerne i un­ dersøgelsen meget enige eller enige i.

Det kan blandt andet skyldes, at der er nogle fag, som eleverne oftere ­skriver projekt i.

“Afsætningsfaget, jeg underviser i, er involveret i mange SOP’er, da det er et studieretningsfag, der indgår i de fleste studieretninger, og derfor væl­ ges af mange. Det giver derfor en eks­ trem arbejdsbelastning i både vejled­ nings- og eksamensperioden,” skriver eksempelvis en hhx-lærer.

OM UNDERSØGELSEN _

GL har gennemført spørge­ skema­undersøgelsen om ­eksamen fra den 20. juni til den 3. juli i år.

_

2.964 medlemmer af GL har deltaget i ­undersøgelsen. Det giver en svarprocent på cirka 25 procent.

_

70 procent af deltagerne underviser på stx/hf, 19 procent på hhx, htx eller eux og 11 procent på hf på VUC.

Forsamtalen er besværlig

Eksaminator og censor skal inden prø­ ven tale sammen i telefon om projek­ tet og blandt andet aftale, hvilke pro­ blemstillinger eksaminanden skal uddybe til den mundtlige prøve.

Lærerne i undersøgelsen er splitte­ de om, hvorvidt samtalen er nødven­ dig. 39 procent mener, at samtalen er unødvendig, mens 42 procent mener, at den er nødvendig.

Til gengæld er et stort flertal af læ­ rerne enige om, at forsamtalen medfø­ rer et besværligt planlægnings­arbejde.

Lærerne i undersøgelsen beskriver, hvordan det tager unødigt lang tid at planlægge og finde et tidspunkt, hvor eksaminator og censor kan tale sam­ men i telefonen.

“Planlægningen og gennemførel­ sen af samtalerne til SRP er i den grad en tidsrøver. Det er en unødig kilde til frustration og stress, når man skal ko­ ordinere med mange forskellige per­ soner. 18 SRP’er skulle jeg koordinere med 12 forskellige personer,” skriver en lærer.

Flere foreslår, at der på prøve­ dagen lægges ekstra tid ind, så censor og eksaminator kan tale sammen om

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

FOR MANGE OPGAVER GIVER KVALITETSFALD 24 procent har oplevet at skulle bedømme så mange projekter på én dag, at det er gået ud over kvaliteten af deres arbejde.

GLADE FOR MUNDTLIG EKSAMEN 79 procent mener, at eksamensformen med en kombination af et skriftligt produkt og en mundtlig prøve fungerer godt.

BESVÆRLIGT PLANLÆGNINGSARBEJDE 71 procent mener, at ­samtalen ­mellem ek­ saminator og ­censor forud for ­prøven med­ fører et besværligt ­planlægningsarbejde.

s_17

SKÆV ARBEJDSBELASTNING 61 procent mener, at eksamens­ formen giver en skæv arbejds­belastning.

DER MANGLER TID TIL FORBEREDELSE

STOR FORSKEL FRA SKOLE TIL SKOLE

40 procent mener ikke, at der er afsat den tid, der er brug for, til forberedelse af den mundtlige prøve.

Skolerne afsætter fra under 30 ­minutter­til over 120 minutter til forberedelse af prøven.

55 procent af lærerne ved ikke, hvor meget tid der er afsat til forberedelsen af prøven.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

T E M A - E K S A M E N

s_18

Mie bruger ofte dobbelt så meget tid på SRP, som der er sat af Mie Johannesen holder meget af arbejdet med SRP. Men der er for lidt tid til at læse opgaverne og f­ orberede sig til eksamen, mener hun.

Tekst_ Tina Rasmussen Fo t o _ Je sp e r Vo l d g a a r d

S

elvom der er gået et halvt år, kan Mie Johannesen sagtens huske den dag i maj, hvor hun så oversigten for den forestående ­eksamensperiode. For første gang skulle hun ud som censor i studeretningsprojektet (SRP). ”Jeg fik det helt dårligt. Jeg kunne slet ikke se, hvornår jeg skulle nå at læse de 11 opgaver,” fortæller hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Opgaven som SRP-censor i fysik lå i starten af eksamensperioden, og derfor­ havde Mie Johannesen stadig ­undervisning i to af sine 1.g- og 2.g-klasser. I samme uge skulle hun også ud som censor i matematik C på hf.

Hun gik til sin nærmeste leder og bad om hjælp. ”Jeg fik lov til at rykke nogle lektioner på mine fortsætterhold til i år. På den måde fik jeg tid og ro til at læse op­ gaverne. Ellers ved jeg virkelig ikke, hvad jeg havde gjort,” fortæller Mie Johannesen, der underviser i matematik og fysik på Århus Statsgymnasium. ”Man kan ikke læse opgaverne sent om aftenen efter en almindelig arbejdsdag. Så går det ud over kvaliteten af ­bedømmelsen.”

Forsamtalerne med de 10 forskellige lærere, hun skulle have fat i, nåede hun dagen inden eksamen.

Mens rollen som SRP-censor var ny, har den 34-årige ­lærer flere års erfaring som SRP-vejleder, og hun holder meget af arbejdet med de store skriftlige opgaver. ”Det er en lærerig proces for eleverne at skrive en så stor opgave, og som lærer er det sjovt at sætte sig ind i nye ­emner. Jeg har haft elever, der for eksempel har skrevet om navigation, raketter og atombomber.”

s_19

At der er koblet en mundtlig eksamen på opgaven, synes hun, er en styrke. ”Der kan være afsnit i opgaven, hvor man er usikker på, om eleverne rent faktisk forstår det, de har skrevet. Det kan man få afklaret til eksamen.”

Vil ikke gå på kompromis

Men Mie Johannesen synes også, at arbejdet med SRP har nogle udfordringer. En af de største er mangel på tid. Det har hun ikke kun oplevet som censor, men også som ek­ saminator.

På Århus Statsgymnasium er der afsat to timer til læs­ ning af projektet, forsamtale og selve eksamen. Men det er ofte ikke nok til at udføre arbejdet ­ordentligt, mener Mie ­Johannesen. ”Reelt er der cirka en time til selve læsningen, men jeg bruger tit det dobbelte,” siger hun.

Tiden slår slet ikke til, hvis opgaven handler om et ­emne, hun ikke er så godt inde i, og eleven er en svag formidler, forklarer hun. ”Jeg skal vurdere, om det, der står, er rigtigt, og det kræ­ ver, at jeg har en faglig indsigt. Undervejs i vejledningen G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

T E M A - E K S A M E N

har jeg selvfølgelig sat mig ind i emnet, men når jeg sidder med den færdige opgave, kan der fortsat være teori, jeg er nødt til at få styr på, og så kommer jeg langt ud over den tidsramme, der er afsat.”

Reelt er der cirka en ­time til ­selve ­læsningen, men jeg ­bruger tit det dobbelte.

MIE JOHANNESEN, LÆRER, ÅRHUS STATSGYMNASIUM

s_20

”Men jeg vil ikke gå på kompromis.

Som vejleder føler jeg et stort ­ansvar for at kunne være præcis om op­gavens niveau. Jeg skal vide, om der for eksempel er tale om forståelses- eller formuleringsfejl. Mine elever skal ­have en kvalificeret bedømmelse,” siger Mie Johannesen.

Lærerne foreslår fordeling

Også vejledningsprocessen kan kræve mere tid, end der er sat af. På det aarhusianske gymnasium er der sat 6,25 timer af til vejledning, forberedelse og udarbejdelse af opgaveformuleringen per opgave. ”Er jeg ikke så godt inde i emnet, men står med en knalddygtig elev, ­behøver jeg måske ikke at vide alting.

Men er eleven ikke så fagligt stærk, er situationen en helt anden,” fortæller Mie Johannesen.

Opgaven som SRP-vejleder er ligesom al undervisning og øvrige opgaver lagt ind i lærernes opgaveportefølje. I sidste skoleår var Mie Johannesen vejleder på fire opgaver. I år er hun sat til at få otte. Nogle gange er der lærere, der har 12 opgaver.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

I faggrupperne snakker lærerne om, hvordan de helst vil fordele opgaverne imellem sig, og deres forslag kommer så videre til ledelsen, der træffer den endelige beslutning. Det fungerer godt, synes hun. ”Jeg tager for eksempel tit opgaver, hvor matematik og fysik er koblet med historie, oldtidskundskab eller filosofi.

Det er jeg god til – og det gør jo, at det ikke bliver helt så tidskrævende.”

Hverken som eksaminator eller censor synes hun, at hun har mødt medbedømmere, som var for dårligt forberedt. ”Der er så meget faglig stolthed i os lærere, at vi løfter opgaven – selvom vi ikke nødvendigvis bliver honoreret for det hele.”

Vigtig samtale

Inden den mundtlige eksamen skal eksaminator og censor snakke sammen og blive enige om, hvad der skal spørges ind til under eksamen. Det kræver ofte en del planlægning at finde tid til samtalerne, men værdien af dem er stor, fortæller Mie Johannesen. ”Der er kort tid til eksamen – både når eleven er inde og til voteringen. Derfor er det godt at vide inden, hvor man har hinanden, og hvad man gerne vil spørge ind til.”

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) foreslår, at man flytter samtalen til selve eksamensdagen for at slippe for planlægningsbøvlet, men det er Mie Johannesen umiddelbart imod. ”Jeg synes, det bliver for presset at skulle tage alle sam­ talerne på én gang. Jeg kan godt lide at sprede samtalerne lidt ud. Tage tre-fire stykker og så holde en lille pause.”

Selvom eksamensplanen var presset i sidste skoleår, vil Mie Johannesen gerne ud som SRP-censor igen. ”Det var virkelig dejligt at møde eleverne og høre dem fortælle om noget, de brænder for. Der var flere, hvor jeg inden tvivlede lidt på, hvor godt de havde styr på det faglige, og så lavede de bare nogle virkelig flotte præsentationer og kom med gode forklaringer,” fortæller hun.

Ekspert: Elevernes retssikkerhed kan være i fare En ordentlig bedømmelse af en SRP kræver, at censor og eksaminator har tid til at sætte sig ind i den samlede opgave. Mangel på tid kan gå ud over elevernes retssikkerhed til ­eksamen, mener Peter Hobel, lektor i skrive­ didaktik på SDU. Tekst_ Johan Rasmussen

Peter Hobel Lektor i skrive­didaktik og fagdidaktik, SDU

D

et er problematisk, hvis lærere ikke har tid nok til at forberede sig til den mundtlige eksamen i SRP, SOP og EOP. “Der skal selvfølgelig være ordent­ lige arbejdsforhold for gymnasie­ lærerne, men det væsentligste pro­ blem, hvis lærere ikke har tid til at forberede sig, er elevernes retssikker­ hed til eksamen.”

Sådan siger Peter Hobel, der er lek­ tor i skrivedidaktik og fagdidaktik ved Institut for Kulturvidenskaber på Syd­ dansk Universitet (SDU).

Han er tidligere gymnasielærer og har siden 2005 forsket i skrivedidaktik i gymnasiet og har blandt andet arbej­ det indgående med SRP. Det kan ifølge Peter Hobel være et problem, at der er stor forskel på, hvor meget tid lærere har til at forberede sig som censor og eksaminator til ek­ samen i de store skriftlige projekter.

Og når mange lærere i GL’s eksamen­ sundersøgelse mener, at der afsæt­ tes for lidt tid til forberedelse til den mundtlige prøve i SRP og SOP, bør det tages alvorligt, mener han.

“Min pointe er, at der skal være tid til at bedømme projektet som en problemorienteret opgave i et sam­ spil mellem to fag. Eleven skal vise, at der er kommet en erkendelsesmæssig merværdi ud af samspillet mellem de to fag. Det betyder med andre ord, at eksaminator og censor ikke blot skal læse opgaven med øje for deres eget fag,” siger Peter Hobel.

National standard til eksamen

SRP, SOP og EOP er store projekter, som til sidst ender med at blive be­ dømt med en samlet karakter til en mundtlig prøve. Hvis der skal v ­ ære en national standard for eksamen, skal elevernes projekter og mundtlige

prøver vurderes på samme vilkår fra Frederiksberg til Frederikshavn.

Men hvis der ikke er tid til at læ­ se­­og forberede prøven ordentligt for censor og eksaminator, er der risiko for, at eleven bliver bedømt ud fra to forskellige fag i stedet for samspillet mellem de to fag, påpeger Peter Hobel.

“Så kommer man let i den situati­ on, hvor en eksaminator argumenterer for, at det fag, som vedkommende re­ præsenterer, er tilgodeset, mens cen­ sor argumenterer for, at det andet fag ikke er. Risikoen er, at det ender med, at eksaminator og censor lægger deres karakterer sammen og deler resultatet med to,” siger Peter Hobel.

Vigtigt med god forberedelse

Lærerne i undersøgelsen understreger også, at forsamtalen mellem censor og eksaminator medfører et besværligt planlægningsarbejde. Lærere giver ud­tryk for, at det er svært at koordine­ re og finde tid til samtalerne.

Peter Hobel mener, det er vigtigt, at eksaminator og censor har tid til at ta­ le­­sammen før prøven, netop for at sik­ re at eleven bliver bedømt på samspil­ let mellem fagene.

“Det er uheldigt, hvis lærerne har svært ved at finde tid til at tale sam­ men før prøven,” siger Peter Hobel.

Der skal være tid til at bedømme projektet som en problemorienteret opgave i et samspil mellem to fag.

PETER HOBEL, LEKTOR I SKRIVE­ DIDAKTIK OG FAGDIDAKTIK SYDDANSK UNIVERSITET (SDU)

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_21

T E M A - E K S A M E N

s_22

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

For lidt tid udfordrer kvaliteten af den tværfaglige eksamen Anna Katsina Friis elsker arbejdet med SOP, men hun savner, at der er bedre tid til det. Og hun synes, at rammerne for den ­mundtlige ­eksamen er for dårlige. Det risikerer at gå ud over eleverne, mener hun.

og ender med den mundtlige eksamen i januar.

“Der er mange dygtige elever med en positiv læringsindstilling, men det er ikke alle, der skriver lige godt, og de har jo ikke valgt htx på grund af dansk,” siger Anna Katsina Friis. s_23

Mangler konkrete idéer

Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Jacob Nielsen

D

et er altid lidt spændende, når eleverne har modtaget deres opgaveformuleringer til studieområdeprojektet (SOP). Dansk- og samfundsfagslærer Anna Katsina Friis har endnu ikke talt med sine elever, som hun netop har skrevet opgaveformuleringer til, men hun håber, at de vil danne grundlag for gode SOP’er til eksamen i januar.

Anna Katsina Friis har netop afsluttet dagens første under­visningsmodul på HTX Roskilde. Hun balancerer med en kop te ned mod et lille mødelokale, hvor hun sætter sig for at fortælle om sine oplevelser med og sit syn på SOP. “Jeg elsker SOP. Jeg kan godt lide at arbejde tværfagligt og komme lidt dybere ind i nye emner. Jeg er også glad for, at SOP har en mundtlig prøve, som giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvad de har lært i projektet,” fortæller Anna Katsina Friis.

Før opgaveformuleringerne er afleveret, ligger der et større arbejde på skolen med blandt andet workshops med idégenerering, øvelser i, hvordan man skriver en problemformulering og individuel vejledning mellem lærer og elev.

Arbejdet med SOP på HTX Roskilde begyndte i september

Med andre ord så oplever hun også elever, der har svært ved at lave en god problemformulering, og som ikke kommer med konkrete idéer til, hvad de vil skrive om, når hun har vejledning med dem. Der er også elever, der skifter idé eller fokus på emner fra den ene vejledning til den næste.

“I sidste ende skal vi som lærere skrive en god opgaveformulering. Eleven skal arbejde med både empiri og teori, og hvis eleven ikke selv kommer med noget godt empirisk materiale, så kan den tid, du som lærer har til vejledning og forberedelse af en opgave, meget hurtigt gå,” siger Anna ­Katsina Friis.

På HTX Roskilde er der afsat forventningstal på, hvor lang tid der er til opgaverne. De lyder på fire timer til vejledning, forberedelse og udarbejdelse af opgaveformulering for hver SOP.

For sent at gøre noget

Selvom Anna Katsina Friis er glad for arbejdet med SOP, mener hun, at rammerne for den mundtlige eksamen i projektet er problematiske.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

T E M A - E K S A M E N

s_24

Hun mener, det er et grundlæggende problem, at hun som censor ikke ser opgaveformuleringen, før eleven har skrevet opgaven.

“Til den mundtlige eksamen i andre fag får censor eksamensspørgsmålene at se inden eksamen og har mulighed for at stille spørgsmål eller gøre indsigelser. Som censor for SOP-eksamen har jeg set opgaveformuleringer, hvor eleven bliver bedt om noget, som efter min mening ikke helt giver mening fagligt, eller hvor jeg kan være i tvivl om, hvordan det skal forstås. Men der er det for sent for mig som censor at gøre noget,” siger Anna Katsina Friis.

Hun mener, at alle lærere gør sig umage for at lave de bedste opgaveformuleringer, men ifølge hende kan det alligevel gå galt, blandt andet fordi lærerne har for travlt, og/ eller fordi de to vejledere ikke har formået at skabe en meningsfuld tværfaglig forbindelse mellem de to fag i opgaveformuleringen.

“I nogle tilfælde har jeg oplevet, at det kan være svært at vurdere elevers præstation, fordi opgaveformuleringen for mig er lidt uklart formuleret,” siger hun.

Forsamtale efter arbejde

Når eleven har skrevet SOP’en, og det er tid til den mundtlige eksamen, skal censor og eksaminator inden tage kontakt til hinanden.

"Forsamtalen er vigtig, så eksaminator og censor kan blive enige om fokus til den mundtlige eksamen. Men der er ikke meget tid, og det kan være ømtåleligt på det tidspunkt at stille spørgsmål til opgaveformuleringen. Jeg har kolleger, som er blevet uvenner med eksaminator under forsamtalen,” fortæller Anna Katsina Friis.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Hun beskriver også, at det ofte er et stort koordineringsarbejde mellem censor og eksaminator at finde tid til forsamtalerne. På htx er SOP en ­vinte­r­eksamen, og der er undervisning både før og efter.

“Ofte ender det med, at forsamtalerne må ligge efter arbejdstid, for at begge parter har tid til dem,” siger hun.

I det hele taget er tid eller mangel på tid en vigtig faktor, når Anna Katsina Friis skal sætte ord på rammerne for arbejdet med SOP og den mundt­ lige prøve. På HTX Roskilde er der afsat halvanden time til læsning af projektet, forsamtale og selve eksaminationen. På nogle skoler er der afsat mindre tid, på andre mere tid.

Anna Katsina Friis synes ikke, det er lang tid til at udføre opgaven ­ordentligt.

“Der mangler tid til at sætte sig ind i nye emner, som en SOP ofte omhandler. Og det er klart, at det betyder ­noget for kvaliteten af bedømmelsen af opgaven.”

Både som censor og som eksaminator oplever hun, at den manglende tid til forberedelse af SOP er udbredt på skolerne, og ifølge hende svækker det selve formålet med SOP.

Der mangler tid til at sætte sig ind i nye ­emner, som en SOP ofte omhandler.

ANNA KATSINA FRIIS, LÆRER, HTX ROSKILDE

“Når der ikke er nok tid, går det ud over kvaliteten i bedømmelsen af det tværfaglige. Hvis du ikke har tid nok til at forberede dig, kan du som lærer blive usikker, og så er det nemmere at spørge til og forholde sig til sit eget fag, som du kan på rygraden,” siger Anna Katsina Friis.

Det ændrer dog ikke ved, at hun godt kan lide SOP. “Jeg holder meget af SOP. Men jeg ville ønske, at der var bedre tid til at forberede arbejdet,” siger hun.

GL forlanger ændringer: ”Nu må ministeriet tage ansvar” Både eksaminator og censor skal minimum ­have to timers forberedelse til hver opgave, og så skal der indføres et loft på antal opgaver, man må bedømme per dag, mener GL. Tekst_ Tina Rasmussen

Det er vigtigt, at lærerne tidsregi­ strerer den tid, de bruger på at læse opgaven, tale med eksaminator/cen­ sor og forberede sig, hvis de ikke er på en aftaleskole. Kun på den måde bliver det synligt for ledelsen, hvad arbejdet reelt kræver, understreger Kåre Blin­ kenberg.

GL foreslår, at alle eksaminato­ rer og censorer fremover sikres mini­ mum to timer til at forberede sig per opgave. Det bør være et krav fastsat af ­Børne- og Undervisningsministeriet, mener GL. ”Nu må ministeriet tage ansvar for at få løst SRP-eksamenen på en or­ dentlig måde,” siger Kåre Blinkenberg og tilføjer: ”Får vi ikke nationale regler, må al­ ternativet være, at rektorerne tager ansvaret på sig og sætter tilstrække­ lig tid af.”

Samtalen bør flyttes

K ÅRE BLINKENBERG Formand, GL’s uddannelsesudvalg

»D

et er enormt problema­ tisk og dybt urimeligt.”

Kritikken fra formand for GL’s uddannelsesudvalg Kåre Blin­ kenberg er ikke til at tage fejl af.

En ny undersøgelse viser, at lan­ dets gymnasielærere har vidt forskel­ lige vilkår, når de skal have elever til mundtlig eksamen i den store skrift­ lige opgave (SRP, SOP og EOP), og når de skal ud som censorer. Det bør ­ændres, mener GL. Mens nogle skoler har afsat under en halv time til forberedelse til prøven

per projekt, har andre afsat mere end to timer.

Kun hver fjerde lærer er enig i, at der er afsat den tid til forberedelse, der er brug for, viser undersøgelsen, som GL har lavet.

Den manglende tid betyder, at ek­ saminator og censor enten må gå på kompromis med deres egne arbejds­ vilkår og bruge fritid på at gennem­ læse opgaverne ordentligt eller gå på kompromis med opgavebedømmelsen, påpeger Kåre Blinkenberg. ”Konsekvensen for eleverne er, at de bliver bedømt på vidt forskellige vilkår.

Vilkårene for en studentereksamen bør naturligvis være de samme over hele landet, uanset hvilken skole man går på, eller hvilken censor man får. Det må ikke være et lotteri,” siger han.

Brug for nationale regler

Hele 55 procent af lærerne i undersø­ gelsen ved ikke, hvor meget tid deres skole har afsat til forberedelse til prø­ ven. Det undrer Kåre Blinkenberg. ”Vi ved, at klare, gennemskuelige rammer er en del af et ordentligt ar­ bejdsmiljø. Hvis man ikke ved, hvad ens skole forventer, at man bruger af tid og ressourcer på de store skriftlige opgaver, opstår der en usikkerhed.”

GL mener også, at ministeriet bør sæt­ te et loft, så man som eksaminator og censor fremover højst må bedømme ni store skriftlige opgaver om dagen.

I undersøgelsen svarer 24 procent af lærerne, at de har oplevet at skul­ le­bedømme så mange projekter på en dag, at det gik ud over kvaliteten af de­ res arbejde. Heraf vurderer godt halv­ delen, at man højst kan bedømme ot­ te-ni projekter per dag, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten.

I dag er 12 projekter per dag nor­ men for en fuld dags SRP-censur.

Færre opgaver vil desuden kunne få den sidegevinst, at det bliver muligt at rykke samtalen, som eksaminator og censor i dag skal have inden eksamen, hen til selve eksamensdagen, påpeger Kåre Blinkenberg.

Næsten tre ud af fire lærere i under­ søgelsen mener, at samtalen i dag medfører et besværligt planlægnings­ arbejde. ”GL foreslår, at man flytter samta­ len til selve eksamensdagen. Så vil den koste langt mindre planlægning og besvær,” siger Kåre Blinkenberg.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_25

T E M A - E K S A M E N

Det viser undersøgelsen også ØGET ARBEJDSMÆNGDE 53 procent af lærerne oplevede en generel større arbejdsmængde ved sommerens eksamen sammenlignet med tidligere års eksamener.

SKÆVERE ARBEJDS­ BELASTNING s_26

TILFREDSHED MED ­KVALITETEN

49 procent oplevede en større skævhed i arbejdsbelastningen i eksamensperioden end tidligere.

88 procent mener dog, at de har kunnet udføre deres opgaver i en kvalitet, de i høj grad eller nogenlunde grad er tilfredse med.

MANGEL PÅ TID 46 procent vurderer, at de har brugt væsentligt mere tid på at løse opgaverne i eksamensperioden, end skolen har afsat.

Læs mere om undersøgelsen på gymnasieskolen.dk G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Indbetal ekstra til din pension inden nytår og få skattefradrag Har du ekstra penge på kontoen, kan det være en god idé at indbetale til en ratepension inden nytår.

Dermed polstrer du din pensionsopsparing, og samtidig kan det give dig et skattefradrag.

Sidste frist for indbetaling er onsdag den 27. december.

I år kan du få skattefradrag på op til 60.900 kroner, hvis du indbetaler dem til en ratepension.

Læs meget mere på akademikerpension.dk/indbetal

%

Vi har udgivet

EUROPAS BEDSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Kære gymnasielærer I Praxis er vi meget stolte over at have vundet GULD for bogen Cli-fi – Writing for Change ved dette års BELMA. For tre år siden satte vi os for at producere nye digitale og analoge undervisningsmaterialer af højeste kvalitet. Den ambition har vi nu fået den første anerkendelse for, og jeg lover, at der er mere på vej!

Selvom vi kun lige har gjort vores entré på gymnasiemarkedet, er der rigtig mange nye analoge og digitale udgivelser på vej til hele fagrækken i gymnasiet.

Jeg håber, at vi må komme inden for på dit gymnasium til en snak om gode materialer og læring samt en præsentation af vores faglige udbud – find os på praxis.dk/kontakt. Jeg tror nemlig på, at god og sund konkurrence på markedet for undervisningsmaterialer skaber bedre produkter til fordel for dig og dine elever.

CLI-FI

Venlig hilsen

Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør, Praxis

HELLE SCHULZ BILDSØE LAFRENZ

WRITING FOR CHANGE

webBog: 90,Papirbog: 229,ekskl. moms

Læs mere om Europas bedste undervisningsmateriale prx.dk/belma

PRAXIS

Praxis Forlag A/S www.praxis.dk

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

BLOG:

DE B AT :

BLOG:

Det store spørgsmål er: Hvordan kommer vi elevernes snyd med kunstig intelligens til livs? Det er der mange svar på, desværre ingen lette.

En mulighed er, at man kører det helt analogt. At man udskriver teksterne til eleverne, så de kan få dem i hånden, at man beder dem tage noter til teksten i hånden, og at de skriver opgaver i hånden. Det vil helt klart kræve tilvænning, men det kunne ­være en reel løsning. Og hvis de gør det hjemmefra, kan det godt ske, at de får opgaven lavet af AI, men hvis de skal skrive det ind i hånden, har de jo stadig været igennem skriveprocessen. Personligt tror jeg på, at analogisering kommer til at spille en stigende rolle i skolesystemet. Og det er der ikke noget galt i. Jeg er blevet tiltagende positivt stemt over for en grad af analogisering. Det ændrer dog ikke ved, at AI og chatbots er noget, som eleverne skal forholde sig til ude i den ”virkelige verden”, og derfor er det også vores ansvar at lære dem forsvarlig og ansvarlig brug af AI. •

GL har et lønprojekt, der grundlæggende går ud på at ruste tillidsrepræsentanterne bedre. Lønprojektet består af tre grundlæggende tiltag: et nyt Excel-ark til lønstatistik, flere kurser til tillidsrepræsentanterne og mulighed for, at GL-sekretariatet kommer på skolebesøg i sammenhæng med forhandlinger.

Problemet er, at der ikke er noget krav om, at erhvervsgymnasier med bestyrelser domineret af Dansk ­Metal, Dansk Erhverv, HK og så videre skal give mere i lokalløn til akademikerne.

Derfor er lønprojektets tiltag et fint lille supplement, men det må ­ikke være en sovepude. Lige løn for lige arbejde skal altid være noget af det højest prioriterede i en fagforening. •

NCFF (Det Nationale Center For Fremmedsprog) er netop udkommet med en spændende analyse, hvor de har kigget på elevernes motiva­tion for sprogundervisningen. Analysen viser – nok ikke overraskende – at eleverne gerne vil lære at tale for eksempel tysk og gerne vil have mindre tekstlæsning og mindre fokus på grammatik.

Problemet er bare, at læreplanerne lægger op til lige præcis tekstlæsning og grammatik. Eleverne skal ­lære at analysere og fortolke tekster, og de skal kunne tale om disse med sikkerhed i morfologi og syntaks (læs: grammatik). Samtidig er der med den nyeste revision af læreplanen i forbindelse med reformen i 2017 blevet indført et krav om, at hvert forløb skal indeholde fire-seks tekster.

Alt dette gør, at der ikke er meget tid tilovers til at lære eleverne hverdagstysk og træne dem i et sprog, som de får brug for, hvis de ikke skal læse på universitetet, men for eksempel bare gerne vil kunne tale med tyskere og opleve og lære om den spændende kultur syd for grænsen. •

Dan Uhrenfeldt, tillidsrepræsentant Silkeborg HHX, College360

Janne Plauborg, lærer Aalborghus Gymnasium

5 ideer til at minimere snyd med AI

GL’s lønprojekt må ikke blive en sovepude

Se resten af Brian Holm Sørensens ideer på gymnasieskolen.dk Brian Holm Sørensen, lærer Mariagerfjord Gymnasium

Når man forsøger at skubbe en lastbil gennem dyb sne …

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_29

Hanne Møller Sørensen har set mange lærere komme og gå gennem sine 15 år på GUX i Nuuk. Den store udskiftning påvirker både lærerværelset og undervisningen. Hun håber, at det med tiden vil blive et mere grønlandsk gymnasium, hvor flere af lærerne er grønlændere.

Grønlandske gymnasier mangler lokale lærere s_30 Tekst_ Benjamin Mikkelsen Foto_ B enjamin Mikkels en

P

å breddegrader, hvor kaffen på lærerværelset er det eneste, der ikke er koldt, dukker Hanne Møller ­Sørensen op. Hun arbejder på GUX i Nuuk og har i sinde at blive ved med at være gymnasielærer, indtil kroppen siger stop. Temperaturen i Nuuk siger minus 7 i starten af november. Turisterne går rundt i de tykkeste vinterjakker og skibukser, men ­Hanne Møller Sørensen ankommer i en efterårsjakke, blå jeans og et par sneakers.

“Jeg synes først, det bliver rigtig koldt, når vi rammer minus 20. Så tager jeg vinterstøvlerne og de tykke vanter frem.”

44-årige Hanne Møller Sørensen er født, opvokset og uddannet i Nuuk.

I de seneste 15 år har hun været ansat som lærer på GUX i Nuuk. Her ­underviser hun i grønlandsk, kulturfag og mediefag.

Som førstegangsbesøgende i Nuuk er det svært ikke at falde i svime over

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

den magi, der omslutter Nuuk. S ­ ynet af den smukke natur er ikke noget, man nogensinde vænner sig til. Hanne Møller Sørensen kigger stadig ud over fjorden som det første, når hun træder ind i mediefagslokalet. Strømmen i fjorden har skubbet isflager på størrelse med store fiskerbåde inden for en rækkevidde, hvor de næsten kan fanges med en fiskestang.

“Det er mindst lige så flot om sommeren. Det ændrer sig med årstiderne,” siger hun.

10 ud af 50 lærere er grønlandske Nøjagtig som naturen ændrer sig med årstiderne, har Nuuk også forandret sig. Byen er blevet mere dansk. Og det kan mærkes på gymnasiet, mener Hanne Møller Sørensen.

“Undervisningen foregår langt oftere på dansk end for 10-15 år siden. Eleverne snakker mere dansk i ­timerne på vores gymnasium end på de andre grønlandske gymnasier, jeg har besøgt, hvor det slet ikke er så

udbredt. Det danske afspejles også på lærerværelset. Ud af godt 50 lærere er 10 af os grønlandske,” fortæller hun.

Og der er mangel på grønlandske lærere. Helt konkret på grønlandske lærere, der også er uddannet til at undervise i grønlandsk. Rektoren på GUX i Nuuk har ved flere lejligheder råbt op om, at der er så stor mangel på lærere med kompetencerne til at ­undervise i grønlandsk, at hun i flere tilfælde har måttet aflyse undervisningen for eleverne.

Det er ikke kun på g ­ ymnasiet i Nuuk, at de grønlandske lærere er i klart mindretal. Tendensen er den samme på de øvrige gymnasier i Grønland.

Hanne Møller Sørensen læner sig tilbage i stolen og slår opgivende ud med armene. Hun er en af de få lærere på GUX i Nuuk, der har kompetencerne til at undervise i grønlandsk.

“Det er en skam, at det er modersmålet, det går ud over. Jeg synes som udgangspunkt, at vores gymnasium skal blive mere grønlandsk, og at kommunikationen til eleverne skal starte med at være grønlandsk. Som det er kutymen på andre gymnasier heroppe, så synes jeg også, at eleverne burde fremlægge på grønlandsk. Som det er nu, så skriver, fremlægger og taler eleverne og de ansatte primært dansk. Mig selv inklusive. Men jeg ville ønske, at vi med små ændringer kunne bevæge os i retning af et ­mere grønlandsk gymnasium.”

s_31

Flere muligheder for de unge Hanne Møller Sørensen har ikke løsningen på problemet med de manglende grønlandske lærere. Men hvis man kan få flere af de nyudklækkede studenter til at blive i Nuuk og ­læse videre på universitetet, så er der en chance for, at nogle af dem vil falde for et fag som grønlandsk, mener hun.

“I takt med at der kommer flere og flere studenter ud herfra, så er der også kommet flere muligheder heroppe,” siger hun og fortsætter: ”Jeg er et eksempel på, at man ­ikke behøver at tage til Danmark for at studere. Jeg blev uddannet i kulturfag og grønlandsk på Grønlands Universitet og tog min undervisning for at blive lærer i mediefag online gennem Aalborg Universitet. Og der kommer

også flere og flere muligheder for videre uddannelse heroppe. Både i Nuuk og Sisimiut, hvor DTU er kommet til.

Så jeg tror og håber, at fremtidens elever fra GUX vil have en større

”

Jeg er et eksempel på, at man ikke behøver at tage til Danmark for at studere.

Hanne Møller Sørensen, lærer GUX Nuuk

tilbøjelighed til at blive heroppe frem for at tage til Danmark for at læse.”

Stor udskiftning af lærere Udover manglen på lærere, der kan undervise i grønlandsk, er der også en stor udskiftning i lærerkollegiet. Det påvirker miljøet på gymnasiet, fortæller Hanne Møller Sørensen.

“Vi lærere, der har været her mere end tre-fire år, elsker at få nye kolleger. Det giver skolen et nyt skud energi. Men efter 15 år kan det også føles lidt som spild af energi at begynde at lære de nye, danske lærere at kende, når de som oftest smutter efter et par år.”

f

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Jeg synes som udgangspunkt, at vores gymnasium skal bliver mere grønlandsk.

s_32

FAKTA OM GUX _

GUX er den grønlandske gymnasieuddannelse. Den udbydes i fire byer Aasiaat, Sisimiut, Qaqortoq og Nuuk, hvoraf sidstnævnte er den største skole med omkring 500 elever.

_

De gymnasiale uddannelser i Grønland hørte oprindeligt under det danske Undervisningsministerium. Det Grønlandske Selvstyre (dengang Hjemmestyre) overtog imidlertid fra 2009 den regelfastsættende ­myndighed samt administrationen af den grønlandske gymnasiale uddannelse – dengang kendt som GU – samt de daværende grønlandske hhx- og htx-uddannelser. I 2012 trådte en reform med det nuværende GUX i kraft. Den medførte blandt andet, at de erhvervsgymnasiale uddannelser og uddannelsesforløb nu findes som studieretninger i GUX.

_

Næsten al undervisning foregår på dansk. Det er dels et levn fra tidligere tider, hvor også folkeskolen i Grønland foregik på dansk (det har man siden gjort op med i en folkeskolereform, som har skabt udfordringer i forhold til overgangen til gymnasiet), dels skyldes det, at der endnu ikke er tilstrækkeligt med hverken grønlandsktalende gymnasielærere eller undervisningsmateriale på grønlandsk. Desuden tager mange studenter traditionelt videregående uddannelse i Danmark.

_

Behovet for danske gymnasielærere betyder relativ hyppig udskiftning på lærerværelserne. Nogle rejser for eksempel tilbage til Danmark på grund af børnenes skolegang, andre når pædagogikum er i hus. Man får som tilkaldt arbejdskraft som udgangspunkt flytning af bohave betalt mod at blive i minimum tre år.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

De danske og grønlandske lærere samler sig typisk i grupper hver for sig, fortæller hun.

“Det er først, når de nye, danske lærere har været på vores gymnasium i en håndfuld år, at vi sådan for ­alvor begynder at snakke med dem.

Det er på ingen måde ondt ment, men ofte kan vores sparsomme energi ­bare bruges andetsteds.”

Udskiftningen af lærere har især store konsekvenser for eleverne.

På tre år kan de nå at opleve mange lærer­skift.

“De når måske aldrig rigtigt at knytte sig til lærerne. Og hvis de endelig når det og kan lide deres ­ undervisningsmetoder, så rejser

s_33

lærerne oftest efterfølgende, og så kommer der en ny lærer, som skal ­lære dem at kende forfra,” siger Hanne Møller Sørensen.

Sæler og inuit-tatoveringer Udsigten fra vinduet i skolens aula indkapsler i ét billede, alt hvad Nuuk er: Der er de små karakteristiske, farverige fiskerhuse, udsigt til fjorden med isflager og Hans Egede-statuen på toppen af en lille bakke i horisonten. Alt dette er grønlandsk kultur, og GUX omfavner det også i undervisningen i kulturfag. ”Det ligner lidt kulturforståelse i Danmark, bare om vores grønlandske kultur. Det er lidt en blanding af

historie og samfundsfag,” forklarer Hanne Møller Sørensen.

På GUX Aasiaat, der ligger længere­ oppe ad vestkysten, er eleverne endda blevet undervist i sælen og dens brugbarhed. To fangere havde en nyfanget sæl med, som de parterede foran eleverne. Efterfølgende lærte eleverne, hvordan skindet kan bruges, og hvilke dele, der skal koges og ikke skal koges, før det er spiseligt, fortæller hun. ”Her i Nuuk er der også mange muligheder. Vi underviser blandt andet i immateriel og materiel kulturarv.

Det kan også være, at vi tager et kig på inuit-tatoveringer og besøger det lokalhistoriske museum i Nuuk. Den

grønlandske musik er også et oplagt emne.”

Hanne Møller Sørensen fortæller gentagne gange om sin kærlighed til Nuuk. Men hun siger også, at hun i fremtiden godt kunne tænke sig at prøve at undervise på et dansk gymnasium, da hun er dansk gift. ”Det kunne være sjovt at opleve kulturen i et dansk klasseværelse. I Danmark er I meget punktlige. Heroppe er det næsten sikkert, at du skal vente et kvarter, hvis du for eksempel aftaler noget til klokken 12.”

Men efter et kig ud over det vid­ underlige landskab holder hun en kort pause og siger grinende: ”Jeg tror, jeg ville få hjemve.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

FLERE END 40 NYE TITLER

Hent dit katalog

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • www.forlagetcolumbus.dk

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

GY M NA SI ER K R IT ISER ER MINISTERIET:

Hvorfor skal vi straffes med tilsyn?

Små gymnasier beholder udkantstilskud De små gymnasier i landdistrikterne­mister alligevel ikke en halv million kroner til næste år. Samtidig bliver puljen til økonomisk udfordrede VUC-afdelinger ikke beskåret med 10 millioner kroner. Og der afsættes fem millioner kroner til små handels­ gymnasier i udkantsområderne.

Det er nogle af resultaterne af ­finansloven for 2024, som alle Folketingets partier undtagen Enheds­ listen har indgået.

Kritikken mod regeringen har været stor, siden finansminister ­Nicolai Wammen (S) i august fremlagde ­finanslovforslaget for 2024. Her stod det klart, at regeringen ville forringe økonomien for både små gymnasier i landdistrikterne og for små VUC-­ afdelinger.

Gymnasie s ektoren inklusive Gym­­nasieskolernes Lærerforening (GL) og flere af Folketingets partier har igen og igen understreget, at det er et stort problem, at små gymnasier og VUC-afdelinger mister penge, samtidig med at skolerne i disse år får færre elever.

32 små gymnasier stod til at miste en halv million kroner i udkantstilskud til næste år.

De små handelsgymnasier mistede allerede det ekstra midlertidige udkantstilskud i år.

Men med finanslovsaftalen for 2024 afsættes der fem millioner kroner til handelsgymnasier i udkantsområder. •

Har et gymnasium en for stor andel af studenter, der fortsætter på en e ­ rhvervsuddannelse, så kommer skolen under tilsyn af Styrelsen for ­Undervisning og Kvalitet (STUK).

Det er en konsekvens af styrelsens optællingsmetode og tilsynsregler i forhold til gymnasiernes såkaldte overgangsfrekvens. De elever, der vælger en erhvervsuddannelse frem for en videregående uddannelse­ efter gymnasiet, bliver nemlig i­kke­ talt med.

Flere rektorer retter nu en kritik af reglerne og vil have dem ændret.

En af dem er Peter Brodersen, der er rektor for htx på EUC Syd. ”Det giver ingen mening, at de unge, der går i gang med en erhvervs­ uddannelse, ikke bliver regnet med,” siger han.

I skoleåret 2020-2021 blev skolens htx-afdeling i Haderslev udtaget til tilsyn. Kun omkring 52 procent af htx-studenterne i Haderslev, som ­dimitterede i 2016-2018, var begyndt på en videregående uddannelse efter 27 måneder – landsgennemsnittet i samme periode var 62 procent. I 2021-2022 kom turen til htx-afdelingen i Tønder.

I begge byer har skolen en del elever, der fortsætter på en erhvervs­ uddannelse, når studenterhuen er i hus, fortæller Peter Brodersen. ”Tæller man dem med, vil vores overgangsfrekvens stige med omkring 12 procentpoint,” påpeger han. •

Gymnasiets fag er uenige om grundforløbet Tysklærerne vil skrotte det – latinlærerne vil bevare det. De faglige foreninger ser vidt forskelligt på grundforløbet. Flere ser muligheder i et 14-dages turbogrundforløb.

I Klassikerforeningen, der omfatter lærere i latin, græsk og oldtidskundskab, ønsker man at bevare grundforløbet, som det er. ”Gymnasiets mindre fag er fuldstændig afhængige af, at eleverne har et ordentligt grundlag at vælge studieretning ud fra,” siger formand ­Anders Klarskov Jensen.

Han nævner, at en undersøgelse­har vist, at 38 procent af eleverne vælger en anden studieretning end den, de havde i tankerne, da de begyndte i gymnasiet. Det ser han som tegn på, at grundforløbet virker.

Afskaffer man grundforløbet uden videre, kan det få store konsekvenser for gymnasiets fagrække, mener ­Anders Klarskov Jensen.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har man været modstander af grundforløbet næsten fra starten af. Formand Tomas Kepler ser helst, at det bliver afskaffet hurtigst muligt. Han tror på, at man ved at styrke vejledning og brobygning kan klæde eleverne i 9. klasse på til deres studieretningsvalg.

Den løsning tror Klassikerforeningens formand ikke på. ”Jeg er helt uenig. Det er ikke en opgave, jeg vil være tryg ved at give til folkeskolen,” siger han. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_35

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Professor advarer:

Tech-giganter udfordrer vores individuelle rettigheder

s_36

De digitaliseringsivrige politikere skal i gang med skabe værn mod kunstig intelligens. For manglende transparens og kontrol af teknologierne kan få store konsekvenser. Det mener professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen.

D

et var aldrig sket med ny medicin eller andre gennemgribende nyopfindelser, som direkte påvirker mennesket. At man tillader, det bliver udrullet så hurtigt og voldsomt i ­hele samfundet – og uden kontrollerede forsøg og test. Men sådan er det sket med generativ kunstig intelligens.

Det mener Rebecca Adler-Nissen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Hun forsker i digitale teknologier, international politik, diplomati og EU og sidder i regeringens ekspertgruppe, som skal understøtte arbejdet med at sætte rammerne for tech-­ giganterne.

Siden OpenAI’s chatbot ChatGPT blev lanceret for godt et år siden, er den blevet udbredt i en grad og med en hastighed, som ikke er set tidligere. Det har også gjort, at det virker, som om mange, heriblandt myndighederne, har sovet i timen. Retfærdigvis bør man dog bemærke, at selv forskere med faglig indsigt i sprogmodeller og kunstig intelligens også

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

var overraskede over den hurtige udvikling, siger Rebecca Adler-Nissen.

“Udviklere af sprogmodeller havde ikke regnet med, at man ville frigive ChatGPT til alle, når man ikke havde testet den mere. De sammenlignede det med at give almindelige mennesker koden til affyring af USA’s atommissiler. Jeg tror, mange vil m ­ ene, at det er et kæmpe etisk problem – måske endda en skandale,” vurderer hun og fortsætter: “Nogle vil måske r­etfærdig­ gøre det med, at de sofistikerede chatbotter alligevel var kommet før eller siden, og at de allerede giver os gevaldige og meget positive produktivitets­gevinster. Men var det sket b ­ are­om ét år eller to, havde vi ­fået lovgivningen på plads. Spørgsmålet er nu, om vi når at regulere, inden den har gjort så meget skade, at vi ikke kan råde bod på det?”

Tiden og lukketheden er ret essentiel i anskuelsen af ChatGPT og andre sprogmodeller som Metas L ­ lama, der er i stand til at generere nyt, unikt indhold for eksempel tekst eller billeder.

Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Jac ob Niels en

e

“De vil ikke fortælle, hvilken og hvor meget data sprogmodellerne er trænet på, og hvilke bias og stereo­ typer de bygger på. Vi ved heller ­ikke, hvordan modellerne opfører sig over tid. Men vi ved, at de nu kan rette sig selv. De bliver stadigt bedre, jo ­mere vi bruger dem og fodrer dem med ­data. Meget af det data er høstet ulovligt; det er altså beskyttet af ophavsret. Det er kunstnere, forfattere, designere og helt almindelige menneskers værker,” pointerer hun.

Rebecca Adler-Nissen frygter, at de svageste vil komme til at be­tale den højeste pris for udrulningen af kunstig intelligens i samfundet, hvis ikke man kan få lov at se, hvordan modellen er nået frem til sit resultat, og på hvilket grundlag herunder hvilke bias der er i data.

“Vi kan få en helt grotesk situa­ tion, hvor vi ikke kan forklare, hvorfor folk bliver afvist til en ældre­bolig eller et lån – nogle af de ting, som man formentlig om kort tid vil bruge kunstig intelligens til.”

Fanget i tech-giganternes net Rebecca Adler-Nissen er især optaget af magtkoncentrationen.

“Det er meget få, men meget ­store tech-virksomheder, som besidder meget information om os, og som har udsigt til at konsolidere deres magt.

De har allerede nu en stor mængde information om os fra vores færden på nettet, samtidig med at de har ­data om os fra sociale medier. Den viden sælger der. Vores individuelle privatliv og rettigheder er dermed presset, og det kan udvikle sig til et nationalt sikkerhedsproblem,” anfører hun og giver et eksempel: En tech-virksomhed som Google har hele søgehistorikker på ­millioner af mennesker. Hvis en person for eksempel har spurgt Bard – der er ­Googles svar på ChatGPT - om emner som selvskade, seksuel orientering ­eller skizofreni, så udgør de følsomme oplysninger en hel sundheds­journal sammen med alle de øvrige data om personen.

U D S Y N _

”Hvis personen senere overvejer at blive statsminister, vil tech-giganterne have mere information om personen, end de fleste efterretningstjenester kan drømme om. Det er en problematisk situation, for personen kan afpresses, eller følsom infor­ mation kan lækkes til fjendtlige ­aktører,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Situationen bliver endnu mere ­kritisk i en tid med geopolitisk usikkerhed, advarer professoren. ”Amerikanerne er vores a ­ llierede, men vi ved ikke, hvad der sker i Det Hvide Hus. Hvad nu hvis en Trump-type vinder det amerikanske præsidentvalg og siger, at han vil ­vide alt, hvad virksomhederne ved om Mette Frederiksen? Eller hvad nu, hvis tech-giganterne pludselig ­skruer op for prisen for deres abonnementer til generativ kunstig intelligens?

Vi ved jo, at lige nu er ChatGPT en ­underskudsforretning.”

”

Techgiganterne vil have mere information om personen end de fleste efterretningstjenester.

s_37

Mange af problemerne i den digitale verden kan spores tilbage til tech-virksomhedernes forretningsmodel, påpeger Rebecca Adler-Nissen. ”Tech-giganterne bruger os som billigt kvæg til at generere penge. Vores data bliver solgt til tredjepart, som så kan kanalisere annoncer i ­retning af os. Efterhånden som det meste af vores informationssøgning og beslutningsunderstøttelse foregår på en håndfuld virksomheders platforme, cloud-løsninger og chatbotter, udfordres vores privatliv, virksom­ heders forretningshemmeligheder, vores individuelle autonomi og vores evne til at træffe egne beslutninger,” siger professoren og illustrerer det med en sammenligning til den analoge verden: Det svarer til, at al vores adfærd, når vi besøger biblioteket, registreres.

Det vil sige både de bøger, vi læser i dybden, dem, vi skimmer, og dem, vi kigger lidt på i smug. Der vil også

f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

være registreret, hvor meget tid vi tilbringer ved de enkelte bøger. Når vi så forsøger at arbejde os hen imod udgangen af biblioteket, vil en meget insisterende bibliotekar gøre det svært at forlade stedet ved at blive ved med at smide bøger i vores retning – både de bøger, som vi læser i fuld offentlighed, men også de bøger, som omhandler lidt mere private emner. ”Hele din virkelighed og eksistens vil blive fanget ind af dine histo­riske søgninger og din adfærd, og du vil dermed været fanget i det net, som du selv og din brug af tech-giganternes løsninger har skabt,” siger ­Rebecca Adler-Nissen.

Hun minder om, at tech-virksomhederne har mange psykologer og neurologer ansat til at sikre, at vi forbliver på deres platforme.

​Vigtigere at kunne tænke selv

s_38

Rebecca Adler-Nissen mener, det er svært helt at forudse, hvilke konsekvenser kunstig intelligens vil få for samfundet. Hun tror, at det kan få ­ g evaldige positive konsekvenser for innovation inden for sundhed og ­klima. Det vil også effektivisere mange kedelige og langsommelige processer, men meget afhænger af, hvordan man præcist implementerer og regulerer den.

Et af de helt store spørgsmål er, hvilken betydning udbredelsen af kunstig intelligens som ChatGPT kan få for borgernes adgang til informa­ tion og for den offentlige samtale, ­siger hun. Hvordan det kan påvirke demokratiet.

“Helt centralt i de fleste definitioner af det repræsentative demokrati er, at borgerne kan oplyse sig om verden og derved træffe valg og stemme på nogle mennesker, som så repræsenterer dem. Men den demokratiske proces udfordres, når information genereres automatisk og på platforme, der er uden for vores kontrol,” siger hun.

“Der er risiko for, at vi i Danmark får seks millioner forskellige virkeligheder genereret af de seks millioner forskellige personaliserede, syntetiske virkeligheder. Problemet er altså ikke alene misinformation og deep fakes, men også den dybe individualisering. Som det ser ud nu, l­ ærer de kommercielle chatbotter os bedre G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

og bedre at kende og fodrer os med den version af verden, som får os til at blive hængende – ikke den version, der udfordrer os eller støder os.

Jeg er meget optaget af, at et demokrati kræver et vist overlap af fælles virkelighedsforståelser. Det betyder ikke, at vi skal være enige om alting, men demokratiet er afhængigt af, at der er en form for ‘ground truth’, som et større fællesskab i samfundet er enig om.”

Hun frygter, at ‘grundsand­heden’ får sværere og sværere kår, fordi tech-giganternes platforme faciliterer personificeret information, som er påvirket af ens tidligere digitale handlingsmønstre.

“Frem for alt så er tech-gigant­erne drevet af at tjene penge – ikke af et oplysnings- eller debatideal,” pointerer hun.

Rebecca Adler-Nissen er meget bekymret over den måde, vi har indrettet – eller nærmere ladet andre indrette – vores digitale infrastruktur uden at stille krav.

Og det undrer hende, hvor mange der har svært ved at forstå skygge­ siderne ved det. For kort tid holdt hun oplæg for skolefolk, der spurgte hende, hvordan man skal undervise i det.

Hun svarede: ”Lær først eleverne om forretningsmodellen og den globale magtkoncentration, hvor de giver deres data væk. Kunstig intelligens er i­kke gratis, vi betaler en meget høj pris med vores data.”

Det er desuden vigtigt, at ­eleverne forstår teknologien, der er bag generativ kunstig intelligens og sprog­ modeller som ChatGPT. “Eleverne skal forstå, at sprog­ modellen på den ene side er super­ avanceret, fordi den meget hurtigt kan svare på alt muligt. Men på den anden side er den jo superprimitiv, fordi den ikke kan forklare dig, hvorfor den er kommet med det svar, eller hvor sandsynligt det er, at svaret er korrekt,” siger hun.

Sprogmodellen bruger noget, der kaldes et neuralt netværk, som måske lyder som en hjerne, men som faktisk er et matematisk system, der analyserer store mængder data, forklarer hun. Chatbotten fungerer ved at skrabe for eksempel internettet

for digital tekst eller billeder. Den indsamler oplysninger fra websteder, sociale medier og databaser, men den vælger ikke nødvendigvis de mest pålidelige kilder. Selvom chatbotter kan virke troværdige, er de ikke altid pålidelige og kan producere indhold, der er stødende, racistisk, forudindtaget, forældet eller forkert, advarer professoren.

“Det er så vigtigt, at eleverne forstår, at kunstig intelligens trods n­avnet ikke er intelligent på den m ­ åde, vi normalt forstår menneskelig intel­ligens. Den siger det, der er mest sandsynligt, ikke det, der er sandt,” siger Rebecca Adler-Nissen.

”

Tech-gi­gant­ erne bruger os som billigt kvæg til at generere penge.

Hun har noteret sig, at der har ­ æret meget diskussion om vigtig­ v heden af faget teknologiforståelse. ”Jeg tror bare, at det er lige så vigtigt at vide, hvem der tjener penge på brug af bestemte produkter, hvordan de er designet, hvilke data de bygger på, og hvilke begrænsninger de har som at vide, hvordan man b ­ ruger dem. Kunstig intelligens kan ikke ­begrænses til ét fag. Det kommer til at ændre hele vores forestilling om viden, og hvordan vi skal lære.”

Derudover mener hun, at man i uddannelsessektoren bør erkende, at “Pandoras æske er åbnet,” i stedet for at tænke sig tilbage til en tid inden ChatGPT. For man kan ikke bare ­lukke for sprogmodellerne nu. ”Og så skal vi have en helt grundlæggende drøftelse af, hvad de studerende og eleverne skal lære. Hvad er videnskab? Hvad kan kunstig intel­ ligens, og hvad kan mennesket?”

Rebecca Adler-Nissen mener, at det er en oplagt mulighed for at se på, om undervisningen og eksamen er indrettet til det nuværende samfund.

Hun tror, at der vil være behov for at have eksamen både med og uden hjælpemidler.

“Jeg tror, at det i fremtiden får endnu større værdi at kunne tænke selvstændigt. Derfor er det meget vigtigt,

U D S Y N _

at vi træner de studerende i at klare sig uden hjælpemidler og at tænke selv. Vi er nødt til at have nogle mennesker, der både kan klare sig med og uden teknologierne,” fastslår hun.

Tilsyn af kunstig intelligens I mange år har der overvejende v ­ æret, hvad Rebecca Adler-Nissen b ­ eskriver som digitaliseringsivrige politi­kere.

Men hun oplever, at det er ved at gå op for politikerne, at vores ver­sion af digitalisering allerede har haft ­nogle ikke-­ intenderede konsekvenser og sandsynligvis vil få endnu fl ­ ere, hvis ikke man træffer radikale b ­ eslutninger.

Der vil også være et stort behov for ­regulering af kunstig intelligens.

“Den gode nyhed er, at man kan g ­ øre ret meget, og man er allerede langt i forsøg inden for sprogteknologien og kunstig intelligens, hvor man t­ ager hensyn til grundlæggende rettig­ heder,” fortæller Rebecca Adler-­ Nissen.

Hun fremhæver især EU’s forordning om kunstig intelligens, den ­såkaldte AIAct, som det spanske formandskab håber at forhandle færdig inden jul.

“Der er masser af fornuftige tiltag og regler på vej over hele verden, men meget er endnu ikke afklaret, for ­eksempel hvordan man præcist finder ud af, om generative chatbotter kategoriseres som høj risiko, hvor man har højere krav til blandt andet datakvalitet og menneskeligt tilsyn,” nævner hun.

Desuden vil der gå to år, inden de nye EU-regler kan træde i kraft, ­fordi man vil give virksomheder og bor­ gere tid til at tilpasse sig reglerne.

Men der er også meget, der ikke står i forordningen, som afhænger af, hvordan man praktisk implementerer kunstig intelligens, understreger professoren.

“Hvert land, hver kommune, hver skole og hver lærer skal gøre op med sig selv, hvordan man vil anvende kunstig intelligens: hvad er godt, og hvad er uforsvarligt? Og så skal vi finde frem til ‘good governance’ – altså den gode forvaltning. Det er vi slet ikke rustet til endnu,” siger hun og begrunder, hvorfor der er behov for særlige tiltag og regler i forbindelse med kunstig intelligens:

“Det er en kæmpe udfordring, at vi har sprogmodeller, som er ‘black boxes’, der udvikler sig. De kan godt være skabt, så de fra start lever helt op til forordningen, men de udvikler sig jo over tid. Hvordan skal vores lovgivning og vores forvaltning tage højde for det?”

Rebecca Adler-Nissen mener også, at der bør føres en form for eksternt tilsyn, hvis kunstig intelligens bruges i den offentlige sektor. Det kunne være et organ lidt som Ombudsmanden og Rigsrevisionen, der løbende kunne holde øje med brugen af teknologierne og teknologiernes udvikling.

Derudover fremhæver hun ‘­value alignment’ – altså den måde, som den generative kunstige intelligens tilpasses og modereres i forhold til værdier. I starten var ChatGPT villig til at svare på alt muligt: opskriften på sennepsbomber og hvordan man mest effektivt brækker sig efter at have overspist. Men nu er chatbotten blevet tilpasset af OpenAI, og det ­bliver den løbende, når brugere op­ dager upassende svar, forklarer hun. I Kina har styret nu indført regler, som kræver, at sprogmodellernes svar flugter med det kinesiske kommunistiske partis holdninger. Men vi ved

ikke præcist, hvordan de chatbotter, vi bruger, er ‘alignet’.

“Har vi i Europa eller Danmark særlige tanker om, hvad man kan eller ikke kan få svar på? Skal chatbotten have lov til at være racistisk, drillende, satirisk eller homofobisk? Hvad der er provokerende i et land, er det jo ikke nødvendigvis i et andet land?

Disse spørgsmål er kulturelt og historisk forankrede, selvom de selvfølgelig også er universelle,” siger ­Rebecca Adler-Nissen, der undrer sig over dem, der opfatter value alignment som censur, men overser, at vores information på nettet jo ikke er fri.

“De store chatbotter og sociale medier tilpasses løbende af tech-­ giganter, det er jo en form for censur, som vi dog ikke kender detaljerne af.

Dertil er de jo begrænsede af kvaliteten og mængden af den data, de er trænet på,” siger hun og fortsætter: “De fleste kan vel se fornuften i, at det ikke er tech-giganterne, der alene skal bestemme, hvad du i fremtiden kan få svar på, og hvilke slags svar du må få: Kort sagt hvilke værdier der skal gennemsyre den offentlige og private meningsdannelse. Derfor skal vi kræve transparens, og at vi selv kan styre kunstig intelligens.” •

O M R E B E C C A A D L E R - N I S S E N _

_

Født i 1979.

_

Professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

_

Director of Strategic Partnerships, Copenhagen Centre for Social Data Science.

_

Medlem af Center for Europæisk Politik.

_

Leder af forskningsprojektet Digital Sovereignty.

_

Medlem af regeringens ekspertgruppe, som skal understøtte arbejdet med at sætte rammerne for tech-giganterne.

_

Forfatter til flere samfundsfaglige bøger og artikler.

_

Modtager af flere priser blandt andet EliteForsk-prisen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_39

ANMELDELSER

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer.

Læs deres dom.

s

Vikingetidens kvinder

Fag_ Historie Titel_ Vikingekvinder Forfattere_ Lars Christian Nørbach Forlag_ Hovedland Pris_ 199,95 kr., 111 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Jakob Sørensen Underviser i_

s

historie og dansk på Københavns VUC

Godt teoriapparat til mere end ‘bare’ explaineren

Fag_ Dansk Titel_ Explainer Vidensformidling med video Forfattere_ Flemming Kjærrumgaard Madsen Forlag_ Systime

s_40

Pris_ 120 kr., 100 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Lærke Weng Jensen Underviser i_ dansk og samfundsfag på Frederikssund Gymnasium

Flemming Kjærrumgaard Madsens Explainer Vidensformidling med video henvender sig både til dansk og mediefag med sin behandling af den nye multimodale formidlingsgenre.

Bogen kan bruges til at analysere andres explainere (og lignende informative genre) og til at udarbejde egne.

Explainere er videoer på tre-syv minutter, der forklarer en problematik, for eksempel ligestilling eller tyngdekraft. Det korte format gør, at den nemt kan deles på sociale medier og hurtigt ses af et større publikum, som ikke normalt ville se en ­dokumentar om emnet. Alle medier og platforme har explainere tilgængelige, lige fra de mere formelle afsender som DR og Politiken til hvem som helst på Youtube og Tiktok.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Genren er derfor et broget marked, som man med fordel kan klæde eleverne på til at være faglig kritisk over for.

Bogen har en god teoretisk basis og begrebspræsentation uden at ­blive tung overhovedet. Selvom man ­ikke arbejder sig frem mod selv at ­lave en explainer, er de fleste af kapitlerne yderst relevante i arbejdet med elevernes egen formidling. Mange af pointerne er sat overskueligt op i ­tabeller, piktogrammer og infogrammer, skåret ind til benet og suppleret med øvelser. Dette åbner for mange­muligheder i strukturering af den faglige viden og tydeliggør for eleverne, at formidling handler om en række bevidste til- og fravalg for at undgå at tabe sit publikum. Måske nogle lærere også kan blive inspireret. ­Kapitlerne er inddelt efter for eksempel komposition, sprog, valg af emne med flere og kan bruges til en langt større genre end bare explaineren. Det multimodale er i bogen teoretisk, for eksempel i overvejelser om valg af tekst til billeder og med enkelte anbefalinger til programmer (lyd, filmredigering med mere), men i i-bogversionens kapitel 8 kan man finde videotutorials till at tilføje for eksempel infografiske elementer.

Alt i alt må jeg sige, at det er en rigtig god grundbog til præsentationer af a ­ lle typer, hvor elever klædes på til at ­ville noget med deres formidling. •

På 111 sider formidler museumsdirektør og arkæolog Lars Christian Nørbach en slags status over, hvad vi ved om kvindernes stilling i vikinge­ samfundet. Målet er ”et forskningsbaseret og troværdigt billede af periodens kvinder og deres livsvilkår”. Og det er jo al ære værd. Der har i nogen tid være en del fokus på kvinders rolle i perioden, og nye tolkninger med langt mere fremtrædende kvinder, end den traditionelle mandsdominerede historieskrivning gjorde plads til, er fremlagt. Tænk bare på de nye tolkninger af runestene, der peger på, at Thyra – måske – var sidestillet med Gorm, ja, måske endda over ham.

Nørbachs formål er at fremlægge­et nuanceret billede. Vi hører om kvindeliv – lige fra barndommen til det hinsides – og kvinder på handels­ pladserne, i huset, som gudinder i

A N M E L D E L S E R _

mytologien og som krigere. Vi kommer hele vejen rundt, og det er kort og præcist beskrevet og rigt illustreret med flotte billeder af genstande og enkelte rekonstruktioner. Så langt, så godt.

Som læser bliver man imidlertid bekymret i forordet, hvor der blandt andet står om det skriftlige kildegrundlag, at det udgøres af ”islandske sagaer og andre tekster fra perioden” og ”ved hjælp af arkæologiske og litterære kilder” skabes et troværdigt billede. Altså sagaer, som er ned­skrevet, 200-300 år efter at vikingetiden sluttede, og som for fleres­vedkommende indeholder mytologiske og fantastiske elementer. Jeg savner en tydelig kritisk brug af disse kilder, for eksempel på side 32, hvor handlingsforløb i sagaerne flettes sammen med samtidige kilder som for eksempel Ibn at-Tartushis skildring af livet i Hedeby.

Når man skriver en forsknings­ baseret bog (side 7), bør man for­syne den med henvisninger, så læseren kan se, hvor oplysningerne stammer fra. Hvorfor må vi ikke kigge med?

Man bør også bringe en litteraturliste over de værker, som bogen baserer sig på. ”Af litteraturen fremgår det …” (side 36) er altså ikke tilstrækkeligt.

Fraværet af dette svækker bogen en hel del, hvis man vil bruge den til mere end et hurtigt overblik. Og det er ærgerligt, for det er en interessant og relevant udgivelse for de ­mange, der runder perioden som en del af undervisningen. •

s

Valgets dilemmaer

Fag_ Engelsk Titel_ Choices – Grundbog til HF Forfatter_ Mette Hermann Forlag_ Columbus Pris_ 240 kr.

Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Flemming André Philip Ravn Underviser i_ fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

Dejligt med nyt materiale til hf-­ engelsk i form af Choices. Bogens tekster og dens mundtlige og skriftlige opgaver er tilrettelagt med særligt henblik på det niveau og de discipliner, der passer til hf-målgruppen.

Bogen kan også fås som i-bog.

De over 200 opgaver træner ordklasser (p. 12); arbejder med tekst­ analytiske begreber (p. 13, p. 68-69 m.fl.); leger med ordforråd (p. 27); indsætter verber i præteritum (p. 29).

En anden ordleg går ud på at rangere forskellige rækker af ord på en skala

(p. 108). Og man kan skrive en job­ ansøgning (p. 177).

Dertil kommer spørgsmål til de forskellige tekster, herunder træning af ”oral presentation” (p. 43) og arbejdet med ”plot twists” (p. 69). Ligeledes er der et spændende og fint fokus på ”Into the Wild” (pp. 46-62), som jeg finder interessant og brugbart.

Bogen (192 sider) er bygget op om tre temaer: 1) Choices and Consequences; 2) Twisted Stories; og 3) Strangers in a Strange Land.

Teksterne (som er fint korte) og deres sværhedsgrad (med hensyn til ordforråd) kan muligvis interessere og matche målgruppen. Jeg kan måske bedst se mig selv undervise i digtet ”Things We Carry on the Sea” (p. 146) og det biografiske materiale ”Why I Left College, Twice” (pp. 2426) og ”At 14, I walked through the ­desert to the US” (pp. 170-172).

Bogen har en masse pre-reading-øvelser, men personligt bruger jeg aldrig denne type opgave.

Skønt man har bestræbt sig på variation qua de mange indholds­ sekvenser, kan layoutet måske forekomme monotont og teksttungt til en målgruppe, der ikke altid er lige begejstret for det, der for dem måske kan forekomme som endeløse kolonner af tekst.

Det gode ved Choices er, at den i rigt mål inddrager tekst- og film­ analyse og de mange sproglige discipliner, man skal kunne på hf. Op­ gaverne er undertiden originale, andre gange rutine­prægede. Materialet tilbyder en række gode og velkendte didaktiske muligheder til hf-undervisningen, for hvilket bogen gives fire stjerner ud af seks. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_41

s

Nyttig bog til at ­­genrearbejde

Fag_ Fransk Titel_ La clé – Analyse og metode til fransk Forfattere_ Camilla Østergaard Nielsen, Ronja Lasvill-Andersen, Kirstine Hell Hansen Forlag_ Systime Pris_ 171,25 kr., fra 26 kr. som i-bog Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Flemming

s_42

André Philip Ravn Underviser i_ fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

Nyttige er altid analyse- og metode­ bøger til humaniorafagene i den gymnasiale fagrække. Denne lille og praktiske bog (100 sider) indeholder essensen af fagtermer og nyttige gloser, i forhold til hvad eleverne skal kunne i fransk med hensyn til billedbeskrivelse og de forskellige genrer, herunder tegneserier, film og taler.

Introduktionen til de forskellige genrer er klogt nok skrevet på både fransk og dansk. De franske formuleringer er smukke, for eksempel ”Sur Instagram, ton blogeur préféré te recommande un nouveau produit sans que tu saches que c’est une publicité” (p. 85).

Forfatterne peger selv på, at bogen indeholder ”byggeklodser til at tale mere fransk”. Det er en god beskriv­ else. Bogen giver et solidt fundament, som eleverne kan arbejde ud fra. Bogen er som sådan ikke tekstrig eller uddybende causerende, men er skåret ind til benet med det væsentligste.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Der er små opgaver og tekstforslag, som det er nyttigt for eleverne at arbejde med. En hyggelig op­g ave går ud på at skrive et ‘Je suis’-digt. Således er bogen iderig og indeholder ­fine skabeloner.

Hollywoodmodellen (”le modèle dramaturgique”; p. 58) og det retoriske diagram (”le pentagramme ­rhétorique; p. 71”) er også med. Ligeledes et kortere metodekapitel, hvor blandt andet fransk i SRP omtales med viden om tilgange til fagets tekster/film, for eksempel nykritisk, biografisk og psykoanalytisk metode.

Bogen findes også som i-bog, som blandt andet indeholder oplæsning på fransk, glosetræning og interak­ tive opgaver.

Alt i alt er bogen en nyttig lille sag til arbejdet med franskfagets mange genrer. Bogen formidler fortrinligt det centrale, adækvate og forvente­ lige faglige ordforråd (med dansk oversættelse), som eleverne skal indlære og beherske skriftligt og mundtligt.

La clé kommer godt rundt i genrerne, inklusive sociale medier og reklamer samt eventyr og musik. C’est formidable! Bogen er ikke som sådan fornyende, men indeholder det essentielle præsenteret på en behagelig, overskuelig og veltilrettelagt ­måde. Derfor fem fortrinlige stjerner af seks mulige. •

s

Munter og lærerig afveksling

Fag_ Almen sprogforståelse (latin) Titel_ Asterix – Latinbogen Forfattere_ Bernard-Pierre Molin, illustreret af Albert Uderzo, oversat af Søren Vinterberg Forlag_ Cobolt Pris_ 249 kr., 160 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jens Peter Jensen Underviser i_ blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

I denne muntre bog forklares over 70 citater fra Asterix-serien med interessante noter om den latinske og europæiske litteratur. I afsnittet “alea iacta est”, “terningen er ­kastet”, får læseren det originale billede fra tegneserien sammen med

A N M E L D E L S E R _

en fodnote, hvis tekst stammer fra den lærde sørøver Treben. Moulins kommentar gør rede for, hvor citatet stammer fra i den latinske litteratur i en fornøjelig stil; her er det Suetons Caesar-biografi. Som bonusforklaring viser ­Søren Vinterberg, hvor det danske citat, altså oversættelsen, forekommer i dansk litteratur, her J.L. Heibergs ­Elverhøj fra 1828. Som ekstrabonus får vi at vide, at Cæsar citerer Christian IV i et andet værk, nemlig ­Romernes skræk.

Dette er sådan set modellen for de over 70 citater, der både giver et indblik i den romerske litteratur og samtidig viser, hvordan antikken på morsom vis integreres og reciperes i den europæiske ditto. Både den franske forfatter René Goscinny og oversætterne viser således med stor litterær viden på en humoristisk måde, hvordan antikken kan formidles let, elegant og fornøjeligt. Selvfølgelig er citaterne revet ud af deres sammenhæng i selve Asterix-narrativen, men det er jo heller ikke formålet med publikationen; den skal vise os sproglige kulturelle bonmots gennem tiderne og sprogene. Jeg har altid kunnet tænke mig en latinsk ­basisgrammatik baseret på Asterix’ latinske tekster, men en sådan er ikke nem at skrive, for Asterix’ tale­ sprog rummer mange vanskelig­heder for en begynder. Så læserne kan i hvert fald glæde sig over dette projekt fra Søren Vinterberg. •

s

ndnu en fremragende E udgivelse fra Granild og Wolfhagen

Fag_ Mediefag (og dansk) Titel_ Shorts – kortfilm i undervisningen Forfattere_ Dorte Granild og Mette Wolfhagen Forlag_ Systime Pris_ 284 kr., 134 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Ken Nielsen Underviser i_ mediefag og dansk på Brønderslev Gymnasium

Dorte Granild og Mette Wolfhagen har en udsøgt evne til at forkæle os lærere med nogle fremragende og ­absolut brugbare bøger. De har tidligere skrevet bogen Dox om dokumentarfilm, som udforsker genren på en anderledes og meget relevant ­måde, og denne gang kaster de sig over en ny genre – kortfilmen.

Kortfilmen som genre har efterhånden mange år på bagen både inden for og uden for skolens tykke ­mure, og man kunne spørge sig selv, om der er noget nyt at bidrage med – det er der heldigvis! Granild og Wolfhagen har begået en meget interessant og grundig bog, som er anvendelig ­både i dansk og mediefag.

I danskfaget kan man dykke ned i særligt det første kapitel, hvor Granild og Wolfhagen sætter nogle gode begreber på genren og skaber overskuelighed for eleverne. De kortlægger genrens mange facetter fra den klassisk fortællende kortfilm over til den eksperimenterende kortfilm, hvorefter de runder af med forskellige

analytiske tilgangsvinkler til Anders Walters oscarnominerede kortfilm Ivalu. Kapitlet er meget håndgribeligt, men samtidig dybdegående.

For mediefagslæreren på både C-, B- og A-niveau er der i de resterende kapitler meget guf at kaste sig over.

Der er en grundighed i afsnittet omhandlende produktionsfasen, som er virkelig brugbar og dejligt konkret, når man beskæftiger sig med filmproduktion. Hvis man vil ind i auteuranalysens univers, så giver ­tredje kapitel rig mulighed for det, for her bliver instruktøren Anders Walter dissekeret på alle ledder og kanter til stor fornøjelse for den grundige elev/lærer. Her kan man få indsigt i en ­instruktørs tanker, arbejdsprocesser, forbilleder og motivationer, hvilket sjældent er set i en dansksproget udgivelse.

Granild og Wolfhagen afrunder bogen med at trække tråde tilbage til Dox, da de afslutningsvis behandler dokumentarkortfilmen og dens DNA. Med denne bog har Granild og Wolfhagen endnu en gang præsteret et stykke tankevækkende og interessant faglitteratur, som går meget grundigt til værks, og hvor man kan mærke forfatternes passion for ­genren.

Bogen skal efter min mening have seks ud af seks stjerner, da den er en kærkommen udgivelse til b ­ egge ­mine fag (dansk og mediefag), idet den giver mulighed for at udvide lærerens og elevernes horisont inden for ikke blot denne genre, men også filmproduktion generelt. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_43

A N M E L D E L S E R _

s

Fortrinlig antologi om aktuelt brændpunkt

Fag_ Samfundsfag Titel_ Taiwan – politik, historie

s_44

og samfund Forfattere_ Troels Kjems Petersen og Simon Rom Gjerø (red.)

Forlag_ Frydenlund Pris_ 299,95 kr.

Vurdering_j j j j j q Anmelder_ Benny Jacobsen Underviser i_ samfundsfagog tysk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Hvis vi skal være ærlige, så er det nok beskedent, hvad de fleste læsere og ovenstående anmelder kender til Taiwan: konflikten med Kina, Chiang Kai-sheks flugt dertil i 1949, den blomstrende økonomi, verdens største producent af computerchips og … øh.

Men samtidig er det åbenbart, at Kina rasler med sablen over for Taiwan – og med Joe Bidens løfte om militær støtte til øen er Taiwan-konflikten et af verdens farlige brændpunkter. Timingen for en bog om Taiwan kan derfor ikke være bedre.

Bogen består af tre hovedafsnit.

Første del om landets historie, politik og økonomi, anden del om øens befolkning, identitet og samfund, og tredje del omhandler Taiwans rolle i det internationale samfund.

Bogen er en antologi, hvor redaktørerne står for en god del af stoffet.

I første del får vi en forbilledlig indføring i Taiwans historie, økonomi og politiske system. Efter at have været koloniseret i en lang periode er 1987 nøgleårstallet. Her starter en demokratiseringsproces anført af den nyvalgte præsident, Lee Teng-hui (Mr. Democracy). Dette sker efter 40 år i undtagelsestilstand under Chiang Kai-chek-regimet.

Interessant er det at læse om den Sun Yat-sen (1866-1925) inspirerede magtdeling i fem magtinstanser – ud over de kendte tre opereres med en analyserende og en kontrollerende magt. Den eksaminerende, hvor man administrerer offentlige eksaminer af ansøgere til centraladministrationen, hænger i en tynd snor på grund af anklager om korruption. Det ædelmodige motiv var ellers meritokrati.

Læseren indføres endvidere i det økonomiske mirakel, hvor øen på relativt få år udvikler sig til en tigerøkonomi baseret på højteknologi.

Anden del har artikler om taiwansk identitet, migration, den oprindelige befolkning, religion, COVID-19 og ytringsfrihed. Mest relevant for samfundsfag er artiklen “Taiwansk selvforståelse”, hvor spørgsmålet stilles: Er man kineser eller taiwaner, når man bor i Taiwan?

Centralt her er begrebet Zhonghua

minzu, som nogenlunde betyder ‘den kinesiske nation’, altså at være en del af kinesisk kultur og sprog. I 1995 defineredes cirka halvdelen af taiwanerne som Zhonghua minzu, det tal er i 2022 faldet til cirka 30 procent, men alligevel!

Afsnittet “Taiwan og omverden i det 21. århundrede” består af ­fire­­artikler, hvoraf to af artiklerne er interessante i et undervisningsperspektiv: ”Taiwan i centrum for stormagtskonfrontationerne mellem Kina og USA” og “Tal ordentligt til far. Taiwan set fra Kina”. For Kina er Taiwan en uadskillelig del af Kina og skal på sigt genforenes med moderlandet. Set fra Taiwan er sagen mere ‘mudret’. Man ønsker selvstændighed og anerkendelse fra verdenssamfundet, men pragmatisk accepterer man status quo. USA støtter Taiwan intensivt, for nylig var Nancy Pelosy på besøg i Taiwan til stor irritation for ­Kina, som viste sin vrede ved store militærøvelser i strædet mellem Kina og Taiwan (den fjerde Taiwanstrædekrise!). Konflikten er vel nok den potentielt største fare for verdensfreden. Der skal ikke meget til for at udløse konflikten.

Taiwan er en fortrinlig bog, skrevet letlæseligt, der er velvalgte tekstbokse og gode illustrationer.

Jeg mangler blot nogle aktiverende ­arbejdsspørgsmål. Som tidligere nævnt vil bogen næppe blive læst fra ende til anden, men mindre kan også gøre det. •

FÅ MERE PLADS, FLEKSIBILITET OG ET GODT INDEKLIMA Få en komplet skolebygning på kort tid, skræddersyet efter jeres behov.

Hos Adapteo løser vi pladsproblemer i skolen effektivt, hvad enten det er som en midlertidig eller langsigtet løsning. Med god ventilation, akustik og belysning sikrer vores klimasmarte pavillonløsninger et optimalt og sundt læringsmiljø for både elever og lærere.

Scan og læs mere

KRONIK

e

Tekst_ Michael Paulsen, Morten Ziethen og Mads Strarup

s_46

Det livsvenlige gymnasium Verdensforståelser er ikke blot noget, man vælger. Det er noget, man dannes til. Kronikkens forfattere ser mange tegn i tiden på en efterspørgsel af større livsvenlighed i vores tilstedeværelse på jorden.

Så hvorfor ikke bruge ungdomsuddannelsernes nye formålsparagraf som springbræt til at undersøge, hvad livsvenlighed betyder i forhold til læring og dannelse?

F

redag den 22. september afholdt mere end 45 gymnasier landet over Gymnasiernes Klimahandledag. Det var på alle tænke­lige måder et arrangement til tiden, der ikke blot var placeret få uger inde i det nye skoleår, men som også løb af stablen, ganske kort tid efter at den samlede ungdomsuddannelsessektor havde fået en ny formålsparagraf, hvor ’miljø’ og ’klima’ er blevet tilføjet gymnasieskolens formålsparagraf. Som følge heraf lyder gymnasieskolens samlede dannende

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

forpligtelse fra 1. august 2023: ”Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed.

Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, ­natur, miljø, klima og samfund samt til ­deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.”

Historisk set hører det til sjældenhederne, at formålsparagraffen reformuleres, ændres eller udvides. Men

kan selvfølgelig betragte dette som en undseelig ændring, men det er det langtfra. Formålsparagraffen – eller formålsbestemmelsen, som den ­ofte også kaldes – er gymnasieskolens grundlov. Ligesom ændringer og korrektioner i en grundlov forventes at have langtrækkende, konkrete virkninger for det samfund og det land, som den i generelle vendinger formulerer de ydre rammer for, således gælder det også for formålsparagraffen. De omkring 100.000 unge mennesker, der år efter år begynder på en af vores ungdomsuddannelser, skal i de kommende år derfor gerne m ­ øde et andet gymnasium end dem, der gik der før ændringen af formålsparagraffen. Men hvad vil dette nye fokus på miljø og klima kunne komme til at betyde i praksis?

K R O N I K _

O M K R O N I K Ø R E R N E _ _

Mads Strarup er vicerektor på Herlev Gymnasium og HF.

_

Michael Paulsen er lektor, ph.d. og leder af CUHRE (Centre for Understanding Human Relationships with the Environment), Syddansk Universitet.

_

Morten Ziethen er lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet.

_

De medvirker alle tre i antolo­ gien Fodspor i evigheden, som sætter fokus på forholdet mel­ lem pædagogik, didaktik, læring og dannelse i gymnasieskolen i lyset af den nye formålsparagraf.

Først og fremmest giver det sig selv, at der er en forventning om, at der i de kommende år må og skal ud­ vikles undervisning i alskens em­ ner omkring klima, miljø, biodiversi­ tet, alterna­tive livsstile, natursyn og meget, m ­ eget mere, således at elever­ ne får det bedste vidensgrundlag for at forstå og handle oplyst i forhold til miljø og klima. L ­ igesom der lige så sik­ kert og vist vil følge faglige kampe om, hvilket stof der skal ud af læreplanen, når de nye ­fokusområder skal ind, for eleverne skal ikke have flere timer på skemaet. Men disse tiltag kan ikke stå alene, for ungdomsuddannelserne er ikke kun formidlere af viden, men også dannelsesinstitutioner – altså institu­ tioner, som vil noget med, hvordan det enkelte unge menneske er i verden, ja, er jordbo i den antropocæne tidsalder.

I det lys bliver det ikke bare vig­ tigt, hvad der undervises i, men og­ så hvordan der undervises, ja, hvor­ dan der i det hele taget gøres skole.

Og hvad dette angår, så åbner det sto­ re spørgsmål om pædagogik og didak­ tik. For hvad betyder det egentlig at bedrive ’bæredygtighedspædagogik’ i en gymnasial uddannelsesform?

Ja, hvordan udvikler vi en mere bæ­ redygtig gymnasieskole i alle ordets mangfoldige betydninger?

Et gammelt skolesystem Det skolesystem, vi har i dag her i Danmark, men også generelt i lan­ de, vi gerne sammenligner os med, er grundlæggende et produkt af især oplysningstiden. Kendetegnende for ­oplysningens verdensbillede var op­ fattelsen af, at mennesket har a ­ dgang til sin fysiske omverden gennem sit sanseapparat, men at den særlige må­ de, sanseindtrykkene ­b ehandles på, og som giver mennesket mulighed for systematisk at beskrive og agere i sin omverden, skyldes menneskets be­ vidsthed, som på sin side er organise­ ret af menneskets fornuft. I den for­ stand blev bevidstheden/fornuften set som det, der skabte orden i san­ sernes frodige mangefold. Dertil kom, at man opfattede det værende som inddelt i to regioner: naturens rige, som var organiseret af natur­lovene, og frihedens rige, som blev organise­ ret af de love/normer, menneskene vedtog, ligesom man antog, at men­ nesket kunne erkende lovene i begge regioner, fordi det både havde en teo­ retisk og en praktisk fornuft.

I vores optik har dette verdensbil­ lede utvivlsomt ført en række civili­ satoriske goder med sig, som vi nødig vil miste og gerne vil kæmpe vide­ re for, herunder blandt andet viden­ skaben, teknikken, retsstaten, de­ mokratiet og frihedsrettighederne.

Samme verdensbillede vil vi dog og­ så hævde har en vrangside, nemlig at mennesket gradvist kom til at opfat­ te sig selv som helten i det værende, mens verden som sådan blev set som den scene, mennesket opførte sin livsforestilling på, mens ting og sager blev set som rekvisitter eller ressour­ cer til opførelsen af denne fortælling.

Derfor kan man også se, hvordan de

dominerende politiske kampe i det 20. århundrede har handlet om, hvor­ dan menneskene skulle være sam­ men i frihedens rige – ikke hvordan mennesket skulle være sammen med naturen, for den var i både kapitalis­ men og socialismen den selvfølgelige scene i baggrunden.

Det moderne verdensbillede har i sagens natur haft enorm betyd­ ning for statens etablering af skoler, skolernes inddeling i klasser, under­ visning i fag, elevernes dannelse og ­disciplinering og så videre. Konkret kommer det blandt andet til udtryk i det forhold, at der i uddannelses­ systemet er en implicit forståelse af, at man i de naturvidenskabelige fag underviser i, hvordan virkeligheden i virkeligheden (så at sige) hænger sammen, mens man i de humanisti­ ske fag underviser i, hvordan men­ nesker oplever verden og tildeler den mening. Konsekvensen af disse for­ skellige syn på fagenes forhold til og adgang til virkeligheden kommer i undervisningen til udtryk på den måde, at man i de naturvidenskabe­ lige fag lærer at erkende strukturer­ ne og dynamikkerne i den i sig selv meningsløse verden, hvorved man – groft sagt – samtidig forberedes på at kunne manipulere og beherske ver­ den, mens man i de humanistiske fag underviser eleverne i, hvordan men­ neskene fortolker og til tider strides om fortolkninger af virkeligheden.

”

Hvad be­ tyder det egentlig at bedrive ’bære­dygtigheds­ pædagogik’ i en ­gymnasial uddannelses­form?

Lad os illustrere: I en biologi­time tager en klasse ned til et vandløb, hvor eleverne skal indsamle, hvad der nu findes dér, i nogle reagens­ glas. Det fundne tages med tilba­ ge til biologilokalet, hvor man skal identificere, hvilke slags ting der er blevet fundet i vandløbet. Til sidst i ­timen tømmes indholdet f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_47

s_48

Med den nye formåls­ paragraf er det ­muligt, at en ny og anden forståelse ­begynder at ankomme. fra reagensglassene i lokalets vask.

Sammenlignet hermed ville det være utænkeligt, hvis man i de humanistiske eller samfundsmæssige fag tilsvarende ville sende eleverne på ekskursion til et villakvarter for at indsamle indhold, inklusive mennesker, fra diverse huse for dernæst tilbage i undervisningslokalet at sætte dem til at undersøge, dissekere og artsbestemme det fundne og afslutningsvis hælde det hele ud i kloakken igen. På den måde disciplineres henholdsvis dannes eleverne via undervisningen til at anse naturen, uden at G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

vi skænker det en tanke, for en ressource, vi kan bruge til alt muligt, for eksempel som et undersøgelses­ objekt i undervisningen. Selvfølgelig, vil man måske som læser tænke.

Pointen er imidlertid, at denne selvfølgelighed er indlejret i uddannelsessystemets måde at tænke skole og læring på. Og hvad så, kunne man indvende – skolen er vel, som den er, fordi virkeligheden er, som den er.

Hertil to ting om glemsel: For det første kan mennesket være i verden på forskellige måder, og i grundlæggende forstand handler dannelse

derfor om, at mennesket huskes på og vækkes til, at det kan forholde sig til, hvordan det er til stede i verden, herunder om det kan være anderledes og bedre til stede. Vil man som samfund dannes, går det derfor ikke, at man slet ikke problematiserer eller undersøger sin egen verdensforståelse, herunder dens konsekvenser i form af uddannelsessektorens samlede indretning, hierarkiseringen af vidensformer, medfølgende aktivitetsformer og medfølgende forholdemåder.

”

Er det ikke oplagt, at det må være gymnasie­ skolens fornemste opgave at understøt­ te det livsvenlige?

For det andet har vi i udgangspunktet glemt, at vi har indrettet os, som om jorden er en scene – og dermed ikke en livszone, vi er inde i, sameksisterende med det øvrige liv.

Når man vokser op i dag i Danmark, så tror man måske, at landskabet omkring en bare er, som det er; man ser for eksempel ikke drænrørene ­eller de bakker, træer, sumpe og så videre, der ikke længere er. Eller med andre ord: Man ser ikke nødvendigvis, at den måde vi har indrettet os på, dels er baseret på en meget omfattende teknisk-naturvidenskabelig viden om jorden, dels at denne viden også går igen i opdelingen i fag og undervisningspraksisser, og at den måde, vi ’holder skole på’, derved bygger på en dybest set livsforglemmende og livsødelæggende verdensforståelse.

Dette er de kommende fortolkninger af formålsparagraffen nødt til at forholde sig til.

Ny verdensforståelse Vi ser dog en række tegn i samtiden på, at der også er ved at bryde en ny verdensforståelse frem. Kunstværker for bier, rewilding, insekthoteller, vild med vilje, populære dokumentarer som My Octopus Teacher på Netflix, opblomstring af plantefilosofi og meget andet – der alt sammen peger

K R O N I K _

på afsøgninger af eller længsler ef­ ter at være mere livsvenligt til ste­ de i den delte livszone, som planeten Jorden er. Ligesom man i såvel kultu­ ren som i uddannelsesvæsenet er be­ gyndt på at forsøge at forholde sig kri­ tisk til nutidens livsglemsel. Ønsket er, at man i stedet for livsforglem­ mende værensformer ønsker at ­lære at være livsvenligt til stede, i dialog med alle jordens interessebærere.

Ovenstående kan også formuleres mere programmatisk som et muligt dannelsesideal for uddannelsessyste­ met som helhed, herunder også lan­ dets ungdomsuddannelser. Set i lyset af den ubegribelige krise, vi befinder os i, er det nemlig for os at se oplagt, at uddannelsernes hovedopgave bli­ ver at åbne for muligheder og aktivi­ teter, der kan berede ankomsten af en mere livsvenlig verdensforståel­ se. Et sådant dannelsesprogram vil­ le dog ikke være identisk med en moraliseren endsige indoktrinering.

Snarere handler det i en minimal­ version blot om, at elever ikke læn­ gere ureflekteret gennemsocialiseres til en menneskecentreret verdens­ forståelse, samtidig med at elever­ ne får tilstrækkelige og forskellig­ artede muligheder for (også) at stifte ­bekendtskab med grundværdierne af en ny, livsvenlig verdensforståelse.

Vender vi nu snuderne mod det a ktuelle danske gymnasium anno ­ 2023, så er det svært ikke at se æn­ dringen af gymnasieskolens for­ måls- og dannelsesparagraf som ud­ tryk for situationens alvor. I hvert fald er ’miljø’ og ’klima’ nu indskrevet som ­noget, alle landets gymnasieele­ ver skal lære at forholde sig reflekte­ rende og ansvarligt til. Det relevante spørgsmål er dog: Er ordlyden af den nye formålsparagraf en passende re­ spons på den krise, vi må antage lig­ ger til grund for paragraffens tilbli­ velse? På mange måder må tiden vise det, som man siger. Det afhænger i høj grad af, hvordan formålet tolkes og omsættes.

Et dannelsesideal til tiden Vores bud er, at tilføjelsen af klima og miljø bør tolkes som en anerken­ delse af og besindelse på, at vi som mennesker ikke lever på en scene,

hvor alt det, vi har kaldt ’natur’, blot er baggrund; men derimod at vi le­ ver i en livszone, altså i et miljø og et klima, vi er en del af, som vi både på­ virkes af og påvirker, og som vi sam­ tidig bør reflektere kritisk over, hvor­ dan vi kan være ansvarligt til stede i. For denne tolkning taler, at tilfø­ jelsen af klima og miljø er skrevet ind i det almendannende formål med gymnasiet. Der står ikke, at der blot skal fokuseres mere på, hvordan kli­ ma og miljøproblemer kan løses tek­ nisk. Der står, at elever skal lære at forholde sig ansvarligt og reflekte­ rende til miljø og klima. Der er ik­ ke lagt op til, at det skal ske i særli­ ge fag. Der er lagt op til, at det indgår som en del af gymnasiets dannelses­ formål. Med lidt god vilje kan man læse ud af formuleringen, at elever­ ne i gymnasiet som en del af gymna­ siets hoved­opgave og formål skal gi­ ves tilstrække­lige muligheder for at forholde sig kritisk til, hvordan vi i dag og historisk har været til stede på jorden, hvilken verdensforståel­ se der ligger til grund for dette tilste­ devær, og at de gives muligheder for at reflektere over og udvikle måder, hvorpå man sammen med det øvrige liv kan være ansvarligt til stede i jor­ dens livszone.

”

De dominerende politiske kampe i det 20. århundrede har handlet om, hvordan menneskene skulle være sammen i frihedens rige – ikke hvordan mennesket skulle være sammen med naturen.

over, hvilken verdensforståelse der er bedst og mest ønskelig for nulevende såvel som endnu ufødte generationer.

Det, håber vi på, vil ske. Og som skre­ vet er der, set med vores øjne, man­ ge tegn i tiden på, at der inden for al­ le områder begynder at efterspørges noget, der – i mangel på bedre – kan kaldes en undren over, om vi kan væ­ re mere livsvenligt til stede på jor­ den, og om ikke også en sådan livs­ venlig tilstede­værelse vil kunne føre til, at vi også som mennesker vil tri­ ves bedre på den såkaldte ’lange ba­ ne’, i såvel uddannelsessektoren som i samfundslivet som sådan.

For hvem vil ikke være livsvenligt til stede? Er det ikke oplagt, at det må være gymnasieskolens fornemste op­ gave at understøtte det livsvenlige?

Hvem kan være imod det? Hvorfor ikke bruge ungdomsuddannelsernes nye formålsparagraf som springbræt til at undersøge, hvad livsvenlighed betyder i forhold til ­læring og dannel­ se? Hvad andet er der mere brug for i dag, som samtidig kan give mening i sig selv?

Vores håb er, at klimahandle­dagen vil lægge det første spor til frem­ tidens gymnasieskole; det livsven­ lige gymnasium. For gymnasiesko­ len skal forandre sig – og som Greta Thunberg gentagne gange har påpe­ get, så er det uddannelsessystem, der ikke (ud)danner sine elever til at bi­ drage til formningen af den frem­ tid, som venter dem, et uddannelses­ system, som i alle ordets betydninger gør sig selv mere og mere irrelevant. •

Det er vigtigt at understrege, at verdensforståelser ikke blot er noget, man vælger. Det er noget, man dan­ nes til. Med den nye formåls­paragraf er det muligt, at en ny og anden forstå­ else begynder at ankomme, hvorved det netop bliver muligt at reflektere G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_49

GL MENER

s_50

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

AI: En kæmpe presbold mod vores uddannelsessystem For cirka et år siden trådte vi ind i den kunstige intelligens’ tidsalder.

Kunstig intelligens er med ChatGPT ikke længere science ­fiction, men virkelighed. Medierne har skrevet om snyd, fordi perspek­tivet i, at elevers skriftlige besvarelser skrives helt eller delvist af kunstig ­intelligens, er en bombe under validiteten i bedømmelsessystemet.

Det frustrerer og fylder for vores medlemmer. Vi er som uddannelsessystem på hælene i forhold til at finde løsninger, fordi det er umuligt at kontrollere, om en opgave er skrevet med brug af AI, medmindre den ­skrives med blyant under monitorerede forhold.

Og udfordringen er endda langt større: AI udfordrer fundamentalt, hvad vi som samfund vil med uddannelse og menneskets rolle i forhold til teknologien. Det højeste formål med uddannelse er ikke eksamen.

Fagene eksisterer ikke for karakterernes skyld. Formålet med skole er at danne, uddanne og myndig­gøre det enkelte menneske og derigennem skabe demokratisk sammenhængskraft. Der ligger en risiko i fejlagtige visioner om AI-baseret effektivisering af undervisningen, som kan påvirke alle – ikke blot ­lærerne.

AI lover skræddersyet læring, øjeblikkelig feedback og ressourceoptimering. Men samtidig reproducerer AI eksisterende fordomme og skaber afhængighed, hvor vi overlader tænkearbejdet til maskinerne. Det underminerer demokratisk dannelse og fælles værdier. AI kan ændre undervisningens demokra­tiske og politisk kontrollerede karakter til at være bestemt af tech-virksomheder, der ikke er forpligtede til at følge danske værdier og formåls­paragraffer.

McKinsey har estimeret, at 40 procent af undervisningen er automatiseret i 2030. Men hvis mennesket som lærer virkelig kan erstattes – hvad skal vi så som samfund med mennesket – som elev? OECD spår, at uddannelse får en kritisk rolle i overgangen til et post-arbejde-samfund; visionen er, at effektiviseringsgevinsterne ved AI vil blive distribueret til alle, så de fleste elever i skolesystemet i dag ikke vil skulle arbejde i deres voksenliv. Hvis uddannelse ikke skal føre til arbejde, hvad skal det så? OECD's bud er, at uddannelsessektoren skal gentænke, hvilke menneskelige kompetencer der vil være vigtige, samtidig med at vi skal hjælpe eleverne til at finde meningsfulde aktiviteter og motivere dem til at forfølge dem.

Uanset om vi bevæger os mod en utopi eller dystopi med AI, er der enighed om, at samfundsforandringer er uundgåelige. Dette skaber usikkerhed og angst, som kalder på en stærk uddannelsesindsats. Et fremtidigt uddannelsessystem må prioritere almen dannelse og menneskelige relationer frem for en ukritisk digitalisering. Vi skal have et uddannelsessystem FOR og AF mennesker, som er nøglen til et fremtidigt samfund, hvor mennesket ikke underordnes den kunstige intelligens.

Dertil får vi brug for et sam­ arbejde med politikere og vores minis­ter om at blive klar til udfordringen, hvor værdien af almen dannelse bliver omdrejningspunktet.

Lærernes muligheder for at levere den almendannelse, som skal hjælpe Danmark sikkert ud på AI-vejen og gennem de omvæltninger, som venter, skal politisk understøttes. Vi er klar til samarbejdet.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

h

UNDERVISNING

Krav for at undervise i nyt fag Jeg underviser i samfundsfag og religion, men kunne godt tænke mig at undervise i et nyt fag – for eksempel informatik. Hvad kræver det egentlig, for at jeg kan undervise i et ekstra fag?

r

LØN

Flere udfordringer ved at være mentor Jeg er blevet kontaktet af studie­ coachen.dk med henblik på at blive ’mentor’ for en gymnasieelev. De tilbyder mig 280 kroner i timen. Er det okay?

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Casper Klink

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Hvis du skal opnå faglig kompetence til at undervise i et ekstra fag i gymnasiet, skal du tage et ekstra sidefag.

Længden af sidefagsuddannelsen afhænger af den uddannelse, du allerede har. Når du skal læse et sidefag på et nyt hovedområde, skal sidefagsuddannelsen have et omfang på 120 ECTS-point, det vil sige to årsværk.

Hvis du allerede havde et fag inden for det nævnte hovedområde, kunne du nøjes med 90 ECTS-point.

En uddannelse på halvanden til to årsværk kan koste en del. På ­Aarhus Universitet koster uddannelsen i informatik eksempelvis 1.200 kroner

t

Casper Klink, konsulent i GL, svarer

GL (eller andre) har ikke nogen aftaler med studiecoachen.dk omkring aflønning, det er derfor grundlæggende et frit marked, hvilken betaling man i givet fald skal have. Det vil v ­ ære B-indkomst, som man selv skal angive til skattevæsenet. Mig bekendt er prisen for eleven ca. 600 kr. pr. time, så må man jo vurdere om den tilbudte betaling er rimelig.

Der er dog andre problem­stillinger.

Ens arbejdsgiver vil næppe acceptere, at man er ansat af andre til at undervise egne elever på skolen og heller ikke andre elever på skolen, da det nemt kan betragtes som desavouering af kollegers arbejde. Og selv om det måtte være en gymnasieelev på en anden skole, kan det stadig opfattes som uforeneligt med

per ECTS-point, men som ansat i staten kan du søge om finansiering hos Den Statslige Kompetencefond. Et af ansøgningskriterierne er, at arbejdsgiveren skal medfinansiere uddannelsen i form af arbejdstid og/­eller økonomiske midler. Fondspuljen fyldes op igen den 6. februar 2024, og du kan læse mere om ansøgningsprocessen på Kompetencefondens ­hjemmeside.

Når du opnår den påkrævede uddannelse, skal du supplere din pædagogiske og didaktiske uddannelse med et kursus i fagdidaktik, og efter at du har gennemført kurset, skal du huske at få et tillæg til dit pædagogikumbevis, hvor det fremgår, at du har undervisningskompetence i det nye fag.

ansættelsesforholdet i form af konkurrerende virksomhed, og helt lavpraktisk kan man jo også risikere at blive sendt ud som censor for den pågældende elev, hvor der helt klart opstår et habilitetsspørgsmål.

Som et kuriosum kan nævnes, at da GL for mange år siden havde ’Kollegiale vedtægter’, optrådte der faktisk et forbud mod at virke som privatlærer for gymnasieelever ud fra ovenstående betragtninger.

Så min anbefaling vil være, at man som ansat gymnasielærer kun takker ja til tilbuddet, hvis det drejer sig om elever på enten grundskoleniveau eller videregående niveau. For arbejdsløse gymnasielærere kan et tilbud om at arbejde som ’mentor’, også for gymnasieelever, imidlertid godt give mening.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_51

GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 6. februar 2024 i København K. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED s_52

Kurset afholdes den 25. januar 2024 i København K og den 8. februar 2024 i Aarhus C. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Aldringens biologi

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 8. februar 2024 i Odense C.

7 UDBYDER GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Elevaktiverende it-værktøjer i den fysiske undervisning

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

På dette kursus bliver du præsenteret for en række gode og håndgribelige it-didaktiske værktøjer, som du efterfølgende let kan indarbejde i den daglige undervisning i det fysiske rum for at skabe variation, motivation og elevinddragelse. Flere af værktøjerne er dertil velegnede til dage med kort forberedelsestid. De it-didaktiske værktøjer, du introduceres for, giver alle elever mulighed for at være aktive deltagere og få medansvar i undervisningen.

Værktøjerne kan variere og redesigne undervisningssekvenser som lektieopsamling, læreroplæg, gruppearbejde og opsamling på gruppearbejde, brainstorming, elevpræsentationer med mere. Det er et centralt mål på dette kursus, at alt er meget konkret og hands on, så der prioriteres værktøjer, der er lettilgængelige for både lærere og elever, og der fremvises konkrete eksempler på brugen af værktøjerne i forskellige fag.

Måske har du oplevet, at din undervisning ikke slog til i dårligt fungerende klasser eller føltes utilstrækkelig i mødet med elever, der mistrives.

På dette kursus lærer du praksisnære pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab.

Kurset fokuserer, på baggrund af aktuel forskning, på metoder til at rammesætte samtalen i klassen og støtte op om individuel fordybelse og faglig hukommelse. På kurset vil du få aktuel viden om unges trivsel i dag, nyeste viden inden for

relation, didaktik og pædagogik og sammenhængen med læring, metoder til at analysere egen klasse ud fra pejlemærker om god undervisning, ­kommunikative redskaber til at arbejde direkte med klassens trivsel og ­læring samt konkrete bud på klasse­ ledelsestiltag.

Aldersforskningen er højt prioriteret i både USA og Europa, og der er sket store landvindinger inden for de sidste årtier i forståelsen af aldringens molekylærbiologi. Interventionsforsøg på dyr har vist, at levetiden kan forøges markant på mange forskellige måder, og der arbejdes ihærdigt på at overføre nogle af erkendelserne til at forøge helbred og levetid hos mennesker. På kurset bliver du indført i aldringens biologi og ser, hvordan dette hotte forskningsemne kan inddrages i undervisningen i biologi

og bioteknologi. Du præsenteres endvidere for en række interaktive opgaver, som du efterfølgende kan bruge i din undervisning. Der udkommer mange populærvidenskabelige bøger om emnet, og det florerer med gode råd på YouTube om metoder til at få et længere liv med godt helbred. Emnet interesserer eleverne, og på kurset undersøger vi, hvad der er op og ned, gennem forskellige biologiske synsvinkler.

Har du styr på dine kompetencer?

3 TID OG STED

Fyraftensmøderne afholdes den 28. februar 2024 i Struer og den 29. februar 2024 i Esbjerg.

7 UDBYDER GL

Kreative og samskabende arbejdsformer

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 7. marts 2024 i Odense C. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Hvordan løfter vi eleverne fagligt i naturvidenskab?

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 25. januar 2024 i København K. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Tegn det selv – og skab bedre og sjovere læring

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 29. januar 2024 i Odense C. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Som gymnasielærer har du flere kompetencer, end du måske er opmærksom på. Det er kompetencer, der kan bruges på mange måder og i flere forskellige funktioner både inden for og uden for gymnasiesektoren. ­Måske har du overvejet at skifte spor, ­måske er du nysgerrig på, hvordan du kan kombinere dit gymnasielærerjob med andre opgaver, måske har du brug for at øge din jobsikkerhed, eller du har lyst til generelt at se på de muligheder, du har i arbejdslivet. På

den baggrund inviterer GL til fyraftensmøde om kompetencer og kompetenceafklaring. Bliv inspireret, og få nogle redskaber til at få øje og ord på, hvor du har dine særlige styrker.

Er der noget, som du med fordel kan ­give mere opmærksomhed – enten i dit nuværende job eller på en målrettet vej til et andet? Hør om gymnasielæreres mange kompetencer og mulige arbejdsmarkeder ­bakket op af konkrete eksempler.

Elever i en klasse kan være meget forskellige, og der kan være stor forskel på, hvor meget hver elev bidrager med og lærer fagligt. Særligt de demotiverede elever kan kræve mange ressourcer, men disse elever har også et stort uforløst potentiale. Det kan være hensigtsmæssigt en gang imellem at integrere kreative og samskabende arbejdsformer, så alle elever bliver udfordret uanset det faglige

niveau og den foretrukne måder at lære på. Kurset giver dig inspiration til 10 forskellige og kreative arbejdsformer, hvor elever er med til at skabe deres egen faglige forståelse. I kommer til at afprøve og tilpasse arbejdsformerne i forhold til jeres hverdag.

Når en elev oplever at kunne bidrage positivt og have betydning, fremmer det både den enkelte elevs trivsel og faglige læring og fællesskabet.

I en travl hverdag kan det være svært at få tid til lave en fagligt inspirerende undervisning. På dette kursus gives redskaber til, hvordan du kan styrke elevernes faglige nysgerrighed og løfte niveauet. Redskaberne er nemme at implementere i undervisningen og kan bruges som små krydderier af få minutters varighed. Når eleverne for eksempel selv sender plastikposer flyvende afsted som model for konvektion, så står princippet klarere, og det er lettere at huske. På kurset udvikler du redskaber, som kan hjælpe dine elever med det, de har svært ved.

For eksempel hvordan de laver udregninger i fysik, afstemmer redoxreaktioner i kemi eller går til eksamen i biologi. Redskaber som kompetenceskabeloner kan hjælpe elever til at vide, hvad de skal gøre i bestemte ­situationer, og dermed undgå, at de laver de samme fejl igen. Fokus er at give eleverne oplevelser, de kan huske.

Vi arbejder derudover med, hvordan forsøgsvejledning, rapportopbygning og feedback kan nytænkes og gøres endnu bedre til at løfte eleverne fagligt i naturvidenskab.

Det er sjovt at tegne og at bruge tegninger i undervisningen. Tegninger er også sjove at se på og er læringsmæssigt berigende. De visuelle og grafiske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven. Tegningerne er motiverende for eleverne og er med til at skabe engagement for opgaven. De kan også være med til at skabe struktur og overblik og er frem for alt elevaktiverende. I en digitaliseret hverdag er det desuden en kærkommen mulighed for dig som underviser for at arbejde

analogt og taktilt. Dette kursus sætter rammen for din nye tegnepraksis med små inspirationsoplæg, tegneteknikker og tegneøvelser, eksempler samt praktiske workshops med masser af hands on. Du vil få lejlighed til at kaste et nyt blik på din faglige og pædagogiske formidling. Du lærer simple og letanvendelige tegneteknikker og præsenteres for præfabrikerede skabeloner. Desuden får du mulighed for at omsætte det til din egen praksis og inspireres til også at lade eleverne tegne.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

s_53

MINDEORD Kandeepan Arumugasamy

d 1986 2023

s_54

Med stor sorg modtog vi meddelelsen om, at vores kære kollega, Kandeepan Arumugasamy, var død efter tragiske omstændigheder, 36 år gammel.

Kandeepan begyndte på Aalborg Handelsgymnasium i 2015 som underviser i historie og samfundsfag.

Kandeepan trådte hurtigt i karakter i Saxogade som den energiske, udadvendte og hjertevarme Kandee – som han blev kaldt – med charme, selvtillid og lækkert hår. Kandees humor og karakteristiske grin gjorde ham til en afholdt kollega og personlighed. Kandee skabte glæde­; han kunne tale med alle og var altid klar med en drillende joke. Om

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

nogen var han Saxogade-fællesskabets sociale centrum og katalysator.

Kandee var fagligt dygtig og en meget af holdt underviser, som gav noget af sig selv i øjenhøjde med ­ eleverne. Under Kandees pædagogikum beskrev den tilsynsførende ham som ”en mellemting mellem Clement Kjersgaard og Christian Fuhlendorff”. Beskrivelsen indkapsler den karismatiske Kandees energi, dynamik og faglige engagement.

Kandees undervisning var interessant og medlevende, samtidig ­satte han høje faglige krav til eleverne.

Kandee var et dedikeret foreningsmenneske i sin hjemby Skals, hvor han – for at citere fodboldklubbens nekrolog – var ”et fantastisk menneske”, ”en kulturbærer” og et af ”Skals FF’s store omdrejningspunkter”.

Kandees store engagement i lokalområdet medførte, at han blev kåret til Årets Skals-borger – en anerkendelse, som han med glimt i øjet ofte har omtalt.

Kandees alt for tidlige død er svær at forstå og kapere, da han har betydet meget for alle. Kandees død efterlader et enormt tomrum. Kandee var en kollega, der med sit smittende humør og sin varme personlighed bringer smilene frem på vores læber – også efter sin død, hvor han har været en samlende figur i Saxogade og på Aalborg Handelsskole generelt. Kandees alt for tidlige død har således samlet os i sorgbearbejdelsen ­efter tabet af en meget elsket kollega, hvis smittende humør og karismatiske væsen i den grad vil blive savnet, men aldrig glemt.

Kandee efterlader to døtre, to ­b onusbørn og sin elskede kæreste, Trine. Vores tanker går til dem og Kandees forældre og søskende i denne svære tid. Æret være Kandees minde.

Kolleger på Aalborg ­Handelsgymnasium

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen på vores nye Facebookside, Gymnasieskolen. Følg, like og deltag i debatten.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

e

Restpladser forår 2024 Skal du på rejse i foråret 2024, så er det nu du skal slå til!

Vi har stadig ledige pladser på flere spændende rejsemål i marts/april 2024.

Bilbao uge 10,11 & 12

Barcelona uge 10,11 & 12

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Hvis du ikke finde det du søger, så kontakt os, så undersøger vi mulighederne!

Fra kr.

2.698

Fra kr.

2.698

Erfarne rejserådgivere Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

Rom uge 10,11,12,15 & 16

Amsterdam uge 10,11 & 12

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.998

Scan og se alle restpladser.

Morten, Kirsten, Louise og Sanne Ring til os direkte: morten@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 04 28 +45 96 10 04 29 +45 96 10 81 30

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

2.698

Studietur til Spanien Skønne temperaturer Storslået kunst og arkitektur Fascinerende historie

Madrid

1.

2.

3.

Rejs Trygt

Du får adg ang til 24 timers vagttelefo n, så vi står a ltid klar til at hjælp e!

fra kr. 2.388,-

Barcelona

fra kr. 2.398,-

5 dage/4 nætter

5 dage/4 nætter

Transport med fly t/r inkl. bagage

Transport med fly t/r inkl. bagage

4 nætter på hostel inkl. morgenmad

4 nætter på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompendium

Kort & Godt aktivitetskompendium

Alle skatter og afgifter

Alle skatter og afgifter

Aktivitetsforslag:

Aktivitetsforslag:

Fagligt besøg ved avisen El Pais Rundvisning i Børsen Udflugt til De Faldnes Dal

1.

2.

3.

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, faglig studieguide, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer. www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Besøg ved La Sagrada Familia og Park Güell Rundvisning på Camp Nou stadion Guidet cykeltur i byen

Ring til os på:

65 65 65 63

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

s_58

Studietur 2023/2024 Spændende rejser i Europa!

Hos Euro Tourist får I:

• En tur skræddersyet efter jeres ønsker • Rejsebureau med 40 års erfaring • Fast kontaktperson fra start til slut

eurotourist.dk • 98 12 70 22 G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 3

De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt.

Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

STUDIETURE FOR LIVET I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

Her får du: • Markedets bedste priser • Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut • 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut • Faglige programmer til alle europæiske storbyer • Bæredygtige busrejser overalt i Europa

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

BOOK EN MINI-BOGMESSE PÅ DIT GYMNASIUM Nu kan du få besøg af Praxis i faggruppen eller på lærerværelset. Vi tager et udvalg af vores bøger med og laver en lille udstilling af undervisningsmaterialer.

Vi giver gratis adgang til digitale bøger og fagpakker.

Lyder det som noget for dig og dine kollegaer?

Scan QR-koden og book et besøg.

Du kan også tage fat i Helle til en uforpligtende snak: Mobil: 53 84 31 05 E-mail: hnj@praxis.dk

SCAN QR-KODEN OG BOOK ET BESØG