Gymnasieskolen #1 2023

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

TEMA_

CENSOR OG EKSAMEN

Camilla Hjortboe og andre lærere fortæller om den vigtige opgave som censor. Fra i år får censorerne mere travlt. s_12

Ny minister. Tesfaye overvejer at øge adgangskravet til gymnasiet. s_06

Læsevejledning. Skoler forskelsbehandler læsesvage elever. s_28

Mistrivsel. Elevers kriser kan vandre videre til lærerne. s_34

Værsgo. Vi giver mere end

75 mio. kr.

i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto

Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,75%.

Derefter er renten 1% på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. marts 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/gl

Mere end 75 mio. kroner!

Det fik vores kunder tilbage i januar.

Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Som medlem af GL kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 5% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank

Ring 3378 1979, book på lsb.dk/gl eller skriv til gl@lsb.dk

UDFORDRET_

Gymnasier behandler læsesvage elever vidt forskelligt s_28

NY MINISTER_

Minister vil have ‘de rigtige’ i gymnasiet s_06

INDHOLD e

s_04 LEDER_

Superman er død

s_06 NY MINISTER_

Minister vil have ‘de rigtige’ i gymnasiet

s_10 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_12 TEMA_ Censor og eksamen

Flere eksamener og travlhed kan udfordre censor

Alle følelser er i spil til eksamen

Jeg lærer stadig meget som censor Eksamen er med til at udvikle fagene

s_26 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_28 UDFORDRET_

Gymnasier behandler læsesvage elever vidt forskelligt

UDSYN_

Psykolog advarer: “Elevernes kriser kan vandre videre til lærerne” s_34

s_32 LÆRERLIV_

”De unge er hverken dummere eller klogere end tidligere”

s_34 UDSYN_

Psykolog advarer: “Elevernes kriser kan vandre videre til lærerne”

s_40 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

s_42 ANMELDELSER_

s_44 KRONIK_

Organdonation i undervisningen

s_48 GL’S SIDER_

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening |

Design og koncept:

Hjemmeside:

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 |

• Johan Rasmussen, johan@gl.org |

Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com

Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Victor Neumann | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier

Superman er død LEDER e

Myten om superhelten lever dog videre i fortællingen om den robuste medarbejder.

De høje følelsesmæssige krav, som gymnasielærerne udsættes for i forbindelse med det store fokus på unges mistrivsel, kan faktisk gå hen og blive et problem for lærernes mentale helbred. Jeg vil ikke afsløre mere her, men opfordre til at læse interviewet med krisepsykolog Rikke Høgsted i dette blads Udsyn.

Uden sammenligning i øvrigt har vi jo fået en ny børne- og undervisningsminister.

Mattias Tesfaye er som sin forgænger socialdemokrat. Alligevel er der umiddelbart forskel. Ja, den ene er kvinde, den anden mand, men det er nu politisk, jeg tænker på. Tesfaye er som bekendt uddannet murer og har traditionelt udtrykt en vis veneration for håndværksuddannelserne. Ministeren har forsikret, at han er venligt indstillet over for gymnasierne også. Det kan vi vælge at tro på, indtil det modsatte er bevist.

Næste deadline: 22. marts 2023.

Måske er det dog ikke Tesfaye som person, vi skal bekymre os om, men hele den regering, som i sit grundlag vel mere eller mindre har givet ham en bunden opgave i at styrke erhvervsuddannelserne, hvilket der, skal jeg skynde mig at sige, ikke er noget forkert i, isoleret set. Problemet er, hvis det bliver på unødig eller for samfundet direkte uhensigtsmæssig bekostning af andre. Det giver ærligt talt ikke mening i en verden med den teknologiske udviklings stadige buldren fremad at svække gymnasierne. Uagtet at der selvfølgelig findes gymnasieelever, som måske burde have valgt noget andet. Men sådan har det vist altid været – hvis man for eksempel læser

første udgave af Gymnasieskolen fra 1890, er en af hovedpointerne, at elevernes kundskaber er i frit fald, og at de plejede at være meget dygtigere. Men det forstod hverken rektorerne eller politikerne på Christiansborg.

Jeg hæfter mig ved, at økonomer på det seneste over for gymnasieskolen.dk har undret sig over ministeriernes fremskrivninger – eller snarere mangel på samme – og tvivler på, at der virkelig bliver behov for så mange håndværkere og ‘varme hænder’ som antaget.

Nuvel, jeg skal ikke gøre mig til hverken spåmand eller censor på nuværende tidspunkt.

Apropos kan du til gengæld i dette blad læse et tema om sidstnævnte og nogle af de problematikker, der vedrører censorgerningen i gymnasiet. Blandt andet manglen på censorer.

God læsning!

Morten Jest Chefredaktør

Program for foråret 2023

hhx Videobaseret hjælp og inspiration til elevernes arbejde med SOP

Alle fag Digital læsning – klæd dine elever på til læsning på skærm

Gratis Webinar

Musik og lydproduktion Indspilning og mix – baggrund og teori, analyse og produktion

Samfundsfag og IØ Statistikguiden – samfundsfaglig statistik i praksis

Historie, kinesisk og samfundsfag Xi Jinping og den kinesiske drøm

Mediefag og dansk Kortfilm og interaktiv filmdidaktik

Flerfagligt Inspiration til computational thinking i din undervisning

Dansk

Mundtlighed i dansk – hvorfor og hvordan?

Din genvej til faglig inspiration

Fransk Jødernes situation i Frankrig i begyndelsen af 2. Verdenskrig

Fremmedsprog Risk-taking og motivation i fremmedsprog

• Deltag i livestreamede faglige oplæg

• Stil spørgsmål til erfarne undervisere og forfattere

• Se optagelsen af hvert webinar, når det passer dig.

webinar.systime.dk

Minister vil have ‘de rigtige’ i gymnasiet

Han vil se på, om karakterkravet til gymnasiet skal øges, og have lavet en ny elevfordelingsmodel. Til gengæld står ændring af grundforløbet ikke på hans to do-liste. Mattias Tesfaye er uddannet murer og landets nye børne- og undervisningsminister.

Den nye børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), er ikke i tvivl om, hvad der står øverst på hans og regeringens to do-liste i forhold til de gymnasiale uddannelser: Det skal undersøges, om karakterkravet til gymnasiet skal øges, og så skal der findes en ny model, der kan modvirke skæv elevsammensætning på gymnasier i de større byer.

”Det er de to ting, der er mine ’skal-opgaver’,” siger Mattias Tesfaye i sit første interview med Gymnasieskolen efter udnævnelsen.

I regeringsgrundlaget står der, at SVM-regeringen vil ”se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser”. Samtidig slår regeringen fast, at man ønsker, at ”flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium”.

”Vi skal have flere faglærte. Sidste år uddannede vi 24.000 faglærte, men vi har job til mange, mange flere. Samtidig kan vi se, at en del aldrig rigtig bruger deres studentereksamen til noget,” siger Mattias Tesfaye.

Gymnasiet er blevet den naturlige forlængelse af folkeskolen og ‘hovedmotorvejen’ i uddannelsessystemet. Men vil man fastholde et skatte -

finansieret uddannelsessystem, er en strammere styring nødvendig, mener han.

”Vi har behov for at flytte vægten, så lidt færre får en universitetsuddannelse, og lidt flere får en erhvervsuddannelse.”

Flere prognoser viser, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark.

Rekruttering via stx

Skiftende regeringer og undervisningsministre har i de seneste mange år forgæves forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Nu ligger opgaven hos den mureruddannede Mattias Tesfaye, der især er kendt for sin kamp for en styrkelse af netop erhvervsuddannelserne og for at skabe respekt om anden faglighed end den boglige.

Skal det lykkes at få flere unge til at gå den faglærte vej, handler det først og fremmest om at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne – herunder praktikperioderne – og mindske frafaldet, der i dag er på omkring 40 procent, mener Mattias Tesfaye.

Han tror ikke på at få markant flere unge til at tage en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, og

Tekst_ Tina Rasmussen

Foto_ Keld Navntoft

derfor skal man kassere den politiske målsætning om, at 30 procent i 2025 skal foretage det valg. Det er alligevel urealistisk, mener han.

I dag er det kun omkring 20 procent af landets unge, der efter 9. eller 10. klasse søger mod en erhvervsuddannelse. Omkring 70 procent begynder i gymnasiet – størstedelen på stx.

Det undrer ikke ministeren, at mange unge ikke kan se sig selv begynde på en erhvervsuddannelse som 15-16-årig. Men han vil arbejde for, at flere unge, der tager en gymnasial uddannelse, tager en erhvervsuddannelse bagefter.

nasiet med de laveste karakterer fra folkeskolen.

”Er det dem, der har højt fravær og falder fra? Er det dem, der får en meget dårlig studentereksamen og ikke bruger den til noget eller dropper ud af deres videregående uddannelse? Eller blomstrer nogle af dem bare lidt sent, får en flot studentereksamen og bagefter en videregående uddannelse?”

Svarene er afgørende for, om karakterkravet skal øges eller ej, fastslår Mattias Tesfaye.

Både Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning advarer imod et øget karakterkrav, der vil betyde færre elever i gymnasiet.

Lærerne og rektorerne slår blandt andet på, at der i høj grad også kommer til at mangle sygeplejersker, pæ-

dagoger og lærere, og at disse videregående uddannelser kræver, at man har en studentereksamen.

Eleverne frygter, at øgede adgangskrav vil skubbe yderligere til mistrivslen blandt unge. Men den kobling køber Mattias Tesfaye ikke. Han mener derimod, at man gør de unge en bjørnetjeneste, hvis ikke adgangskravene afspejler det reelle faglige niveau.

”Vi har adgangskrav til gymnasiet og til de videregående uddannelser for at sikre os, at de, der starter, er i stand til at gennemføre uddannelsen og få noget ordentligt ud af den,” siger han.

I dag skal man være vurderet uddannelsesparat og have et gennemsnit på mindst 5 i alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse og i de lovbundne prøver til afgangseksamen for at kunne komme ind

”Det gør jo ikke noget, at man ved noget om Romerrigets fald og det periodiske system. Det er kun positivt,” siger Mattias Tesfaye.

I dag tager omkring fem procent af en årgang stx-studenter en erhvervsuddannelse bagefter, viser tal fra Danske Gymnasier.

Det handler om gymnasiet Når regeringen samtidig med ønsket om flere faglærte overvejer at skrue op for karakterkravet til gymnasiet, er det for at sikre, at det er de rigtige, der kommer i gymnasiet, siger Mattias Tesfaye.

”Ændrer vi adgangskravene, er det for at sikre en bedre gymnasieskole – ikke for at få flyttet elever andre steder hen. Hvem skal gå i gymnasiet? Det er dér, den politiske diskussion skal starte.”

At et højere karakterkrav efter alt at dømme vil skubbe flere over på en erhvervsuddannelse, anerkender han. Men det vil kun være en glædelig afledt effekt – først og sidst handler det om gymnasiet selv, fastholder Tesfaye.

Han har sat gang i et analysearbejde, der skal vise, hvad der i dag sker med de elever, der kommer i gym-

Mattias Tesfaye, der er ny børne- og undervisningsminister, er især kendt for sin kamp for en styrkelse af erhvervsuddannelserne.

” Hvem skal gå i gymnasiet? Det er dér, den politiske diskussion skal starte. f

på stx, hhx og htx. På hf er karakterkravet 4. Hvis man ikke opfylder kriterierne, kan man dog komme til optagelsesprøve og samtale.

Hver fjerde elev ville blive udelukket fra stx, hhx og htx med et adgangskrav på 7, viser beregninger fra GL baseret på tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ingen skoler skal lukke

Den anden store opgave, der ligger på ministerens arbejdsbord, er at få lavet en ny model, der kan modvirke en skæv elevsammensætning på en række gymnasier især i de større byer samt sikre nok elever til mindre gymnasier i landdistrikterne, så de kan overleve.

SVM-regeringen har skrottet den elevfordelingsaftale, som et flertal på Christiansborg indgik sidste år, der blandt andet indebar, at eleverne i fem såkaldte fordelingszoner i de større byer skulle fordeles efter deres forældres indkomst.

Det er især Venstre, der har været imod aftalen. Tilbagerulningen er en af de kameler, Socialdemokratiet har måttet sluge for at danne en regering med Venstre og Moderaterne.

rer Mattias Tesfaye, der går efter at have en ny model klar til skoleåret 2024/25.

”Elevfordelingsaftalen forsøgte at løse et problem, der jo stadig findes,” siger han.

Aftalen, der blev skrottet, har imidlertid allerede haft konsekvenser for seks gymnasier, der som en del af aftalen ikke måtte optage nye elever i dette skoleår. Tesfaye erkender, at situationen langtfra er optimal. Han lover, at ingen af de pågældende skoler skal lukke på grund af elevmangel. Det skal kapacitetsstyringen sikre.

”Ingen skoler skal dreje nøglen om, fordi vi er endt i den her politiske situation. Den midlertidige løsning skal jo ikke betyde, at der er skoler, der er væk, når den permanente løsning er på plads.”

S skifter kurs

Mattias Tesfaye synes, det er for tidligt at sige noget om selve indholdet i gymnasiet, og om han eventuelt vil justere noget i reformen. Én ting vil han dog gerne slå fast: Grundforløbet har han ingen aktuelle planer om hverken at afskaffe eller ændre på.

”Grundforløbet står ikke på min to do-liste,” lyder det fra ministeren.

Grundforløbet har fået meget kritik, og mange gymnasielærere vil gerne af med det.

formen, der viser, at grundforløbet for nogle elever er krævende og har sociale omkostninger, fordi eleverne skal starte forfra i en ny klasse to gange inden for kort tid. Men rapporten viser også, at grundforløbet gør eleverne mere afklarede i forhold til valg af studieretning.

I GL mener man, at ulemperne er større end gevinsterne, og at grundforløbet bør afskaffes. Hos rektorerne i Danske Gymnasier vil man gerne bevare grundforløbet, men med enkelte justeringer. •

Om Mattias Tesfaye

Født 1981.

Uddannet murer i 2001.

For det kommende skoleår har regeringen måttet lave en midlertidig løsning, der betyder, at elever i hele landet fortsat vil blive fordelt efter transporttid. Men den stramme kapacitetsstyring administreret af Børne- og Undervisningsministeriet, der var en del af den oprindelige elevfordelingsaftale, gælder fortsat, understreger ministeren.

”Der er meldt nogle beregningstekniske tal ud til skolerne, og 1. februar bliver den foreløbige kapacitet meldt ud. Men den skal justeres –blandt andet på baggrund af de søgemønstre, vi ser til foråret,” forkla-

Tesfayes partifælle og forgænger på ministerposten, Pernille Rosenkrantz-Theil, havde klart meldt ud, at hun ønskede at lave grundforløbet om, men hun nåede ikke at få lavet en politisk aftale inden folketingsvalget i efteråret.

Og nu lyder der andre toner fra ministerkontoret.

”Grundforløbet er ikke noget, regeringen har en holdning til på nuværende tidspunkt,” siger Mattias Tesfaye.

Inden folketingsvalget ville et flertal på Christiansborg – heriblandt Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – ellers af med grundforløbet i sin nuværende form.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet følgeforskning af re -

Har arbejdet som murersvend og i fagforbundet 3F.

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2015.

I den tidligere S-regering var han først udlændinge- og integrationsminister og siden justitsminister.

Han har blandt andet skrevet bogen Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed, der udkom i 2013.

” Elevfordelingsaftalen forsøgte at løse et problem, der jo stadig findes.

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på: www.dtu.dk/phd-besoeg

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Stine Buchmann Frederiksen underviser i bioteknologi og kemi og har været gymnasielærer i 14 år. Hun nikker. Hun mener, at der i de fleste klasser sidder en til to eller måske flere elever, som er fagligt meget svage.

KAN DE

LØFTES? ELLER BØR DE VÆRE ET ANDET STED?

Lærere tager diskussionen

Regeringen overvejer at hæve adgangskravet til gymnasiet. Gymnasieskolen bad tre lærere på Nørre Gymnasium om at diskutere forslaget. De er ikke enige.

Kristina Schrøder har 20 års erfaring som gymnasielærer og underviser i religion og filosofi. Hun mener, at der er blevet større faglig afstand mellem eleverne i dag.

“De dygtigste elever er blevet dygtigere, og gymnasiet er med de seneste to reformer blevet mere akademiseret. Samtidig er der en bund af elever, som fagligt har det sværere. Som lærer kan det være svært at nå at fange både dem i toppen, i bunden og i det store midterfelt,” siger Kristina Schrøder, der mener, at nogle elever ikke burde gå i gymnasiet.

Aleksander Haug, der har fem års erfaring som gymnasielærer og underviser i historie og oldtidskundskab, er enig i betragtningen om, at det kan være svært at nå alle elever. Men han mener ikke, at flere elever skal sorteres fra.

“Klassekvotienterne er høje, og du møder mange elever. Det er rigtigt, at ikke alle elever er eller bliver faglige fyrtårne, men jeg tror på, at alle får noget med fagligt. Og samtidig får de også en større almen dannelse og lærer at indgå i sociale fællesskaber,” siger han.

“Nogle elever er fagligt svage, men vil gerne lære. Og så er der også enkelte, som ikke vil arbejde for det, og som kan være sværere at løfte. Den sidste gruppe oplever jeg dog, at der er blevet færre af. Nogle elever løfter sig måske først i 2.g eller 3.g, men i sidste ende oplever jeg, at vi er med til at forme alle, som går her, og i sidste ende bliver de også en gevinst for samfundet,” siger Stine Buchmann Frederiksen. •

får chatbotten ind i undervisningen, så eleverne udvikler sig sammen med teknologien, og de bliver kritiske over for dens output,” siger Per Størup Lauridsen, der underviser i kommunikation og it og er it-pædagogisk medarbejder på gymnasiet.

Selvom de to gymnasielærere ikke går ind for forbud, understreger de begge vigtigheden af, at skoler, lærere og ministerium agerer hurtigt og konstruktivt, fordi den nye chatbot i visse tilfælde leverer så overbevisende arbejde, at det kan bruges til sofistikeret snyd. Og i mange tilfælde vil det være svært at opfange. •

Løn og arbejdsvilkår hænger sammen

GYMNASIELÆRERE:

Forbud mod ChatGPT giver ikke mening

Kunstig intelligens breder sig med hastige skridt, og derfor skal eleverne lære at bruge ChatGPT fagligt, mener to gymnasielærere.

“Jeg vil sammenligne lanceringen af ChatGPT med, da lommeregneren kom frem. Det giver ingen mening at forbyde den, for der går ikke lang tid, før teknologien er integreret i mange digitale systemer, for eksempel i Google, Bing og Microsoft,” siger Claus Scheuer-Larsen, der underviser i kommunikation og it og mediefag og er ansvarlig for pædagogisk it på Odense Tekniske Gymnasium.

“Jeg tror heller ikke på forbud. Vi skal i stedet finde måder, hvorpå vi

Sikring af reallønnen står ikke overraskende højt på dagsordenen hos medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), men den skæve arbejdsbelastning fylder stadig meget i dagligdagen. Det var nogle af hovedbudskaberne på de fem medlemsmøder, der blev afholdt i sidste måned. Med møderne ønskede GL at gå i dialog med medlemmerne om udfordringerne i det daglige arbejde som gymnasielærere forud for indsamling af overenskomstkravene til næste vinters forhandlinger.

Jacob Houkjær Jensen, der underviser i samfundsfag og historie på Nørresundby Gymnasium & HF, nævnte efterfølgende for gymnasieskolen.dk også reallønsspørgsmålet som det første punkt i overenskomstøjemed.

”Vi ved selvfølgelig godt, det bliver svært. Men lønspørgsmålet står ikke alene. For mig handler det også om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Her mener jeg, der er et stort behov for en forbedring i forhold til arbejdstid. Vi oplever stadig store udfordringer med skæv arbejdsbelastning og deraf følgende spidsbelastninger,” sagde han. •

FAGLIGT SVAGE

NY BOG TIL IDRÆT

Begrib Idræt C er den perfekte grundbog for dig, der underviser idræt C på stx eller hf.

Bogen giver eleverne et basalt begrebsapparat, som kan understøtte og give faglig fordybelse i de fysiske aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: Boldspil, Musik og bevægelse, Klassiske og nye idrætter.

C

TEORI

I bogen præsenteres eleverne desuden for de grundlæggende principper for træning og samarbejde samt for videnskabelige metoder af relevans for undervisningen.

Med 14 kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden, tilbyder bogen en bred vifte af teoriområder. Med relevante figurer, tabeller, eksempler og opgaver, er bogen velegnet til refleksion og analyse af fagets teoretiske grundlag og til at koble det til praksis.

Husk, at du med unilogin altid har adgang til bogen på online. praxis.dk.

Har du lyst til at indgå i et forfatterteam, eller har du et praksisforløb du gerne vil udgive, så kontakt redaktør Mie Lykke Nielsen på mli@praxis.dk

Af forfattere

Mie Lykke Nielsen (red.)

Pelle Bøgild

Cilie & Martin Lindner

· Torben Rhe Skibelund

· Preben Kærsgaard Philipson

· Martin Walsted Lauridsen

· Søren Solberg Sigvard

Køb bogen på prx.dk/begribidraet

webBook 100,ekskl. moms

Praxis

Mie Lykke Nielsen (red.)

FLERE EKSAMENER OG TRAVLHED KAN

UDFORDRE CENSOR

Eksamen med eksterne censorer er et værdifuldt værktøj til at værne om fagligheden og sikre national standard og elevernes retssikkerhed. Men i takt med at færre lærere skal afholde flere eksamener, er der fare for, at kvaliteten lider nød, lyder det blandt andet fra GL.

På grund af corona er det til sommer første gang, at gymnasierne kører efter den nye reforms eksamensplan.

I sommeren 2020, 21 og 22 blev der aflyst eksamener, og derfor er det første gang, at eksamensplanen fra reformen 2017 bliver fuldt udfoldet på skolerne. Reformen betyder, at eleverne på stx, htx og hhx skal til mindst 10 eksamener, mens de før kunne nøjes med ni. Samtidig er de store skriftlige projekter SOP på hhx og htx og SRP på stx blevet en mundtlig eksamen med en større logistisk koordinering for censor. Og så er der blandt andet også indført obligatoriske årsprøver, som også giver ekstra internt censorarbejde på skolerne.

“Den samlede sektor skal for færre ressourcer gennemføre flere eksamener og prøver i forhold til den gamle reform. Man kan godt frygte, at kvaliteten af eksamen bliver lidt udvandet,” siger Kåre Blinkenberg, som er formand for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Han henviser blandt andet til de nedskæringer, der var i sektoren fra 2016 til 2019, og som betød fyringer. Det har medvirket til, at en gymnasielærer i dag i gennemsnit underviser 10 procent flere elever end for 10 år siden, som en undersøgelse fra GL viser.

Eksamen har stor værdi

Eksamensperioden er gymnasiernes svar på høsten, hvor udbyttet af undervisningen endelig kan gøres op. Som med høsten er det for mange en travl periode, men også en tid med fagligt udbytte, når eksempelvis censor og eksaminator fra to forskellige skoler mødes til eksamen.

Der er i sektoren enighed om, at det danske eksamenssystem med mundtlige og skriftlige eksamener med ekstern censor har stor værdi. Systemet sikrer for det første en national standard, som dermed blåstempler et eksamensbevis fra Tønder og Tårnby som lige gode. Udvekslingen af eksterne censorer mellem skolerne er også en kæmpe øvelse i vidensdeling, faglig opdatering og efteruddannelse, som gavner både den enkelte lærer, fagene og skolerne. Endelig sikres elevernes retssikkerhed også med et sæt ekstra ører og øjne fra den eksterne censor.

Men der lyder samtidig en bekymring for, om den høje danske standard for eksamen kan bevares, eller om den måske allerede har fået lidt ridser i lakken.

Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Creative ZOO

“Alene det faktum at skolernes økonomi er blevet ringere, og hver enkelt lærer i gennemsnit underviser flere elever, vil logisk set også betyde, at eksamensbelastnin gen bliver øget for eksaminator og censor,” siger Kåre Blinkenberg.

Han og GL ser tendenser til, at eksamen og censorrollen er blevet mere presset i de senere år. Han nævner som et eksempel, at der kan være forskel på, hvor meget tid en censor har til de store skriftlige opgaver – SOP på htx og hhx og SRP på stx – som med den nye reform skal forsvares mundtligt. Han peger også på, at da det er tilfældigt, hvilke fag der bliver trukket ud til eksamen, bliver eksamensperioden en stor spidsbelastning for nogle lærere, som skal jonglere med rollerne som eksaminator, censor og eventuelt underviser for 1.g’erne.

På hf er der også skruet op for eksamensbelastningen i forhold til den tidligere reform. I den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og i kultur­ og samfundsfaggruppen (KS) er der indført ekstra eksamener, da fagene nu både har en tværfaglig intern eksamen og en enkeltfaglig ekstern eksamen.

Kåre Blinkenberg understreger, at det er vigtigt at værne om kvaliteten af eksamen på de gymnasiale uddannelser.

“Vi står vagt om eksamen, som er en utrolig vigtig og væsentlig opgave, hvor man blandt andet sikrer, at den faglige standard er den samme i hele landet. Men der skal være ordentlig tid og ordentlige forhold til at forberede og udføre eksamen,” siger han.

Retssikkerhed udfordres

Gorm Kristoffer Bentsen er tillidsrepræsentant på Odense Tekniske Gymnasium og medlem af GL’s områdebestyrelse, som repræsenterer lærere på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Han mener, at det også har betydning for eksamen, at økonomien i sektoren er strammet.

“Når man har mange elever til eksamen flere dage i streg fra morgen til ud på eftermiddagen uden andre pauser end en frokostpause, som måske til dels går med at indhente tabte minutter fra formiddagens eksamener, så kan det i sagens natur godt gå ud over censors og eksaminators koncentration sidst på dagen. I yderste konsekvens kan elevens retssikkerhed godt være udfordret,” siger Gorm Kristoffer Bentsen, som selv har oplevet, at dage med eksamination er for tæt pakkede.

Han mener, det er vigtigt at værne om den mundtlige eksamen.

“Den mundtlige eksamen betyder jo blandt andet, at eleverne forbereder sig og arbejder intensivt med stoffet, og nogle elever udvikler sig pænt meget op til eksamen. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at eksaminator og censor er så skarpe som muligt til alle elevers eksamen,” siger Gorm Kristoffer Bentsen og fortsætter:

“Samtidig bygger vores eksamenssystem jo på, at eksaminator og censor kigger hinanden i kortene og har en faglig sparring, hvilket vi også skal værne om. I sidste ende er dette samarbejde også med til at sikre eleverne retssikkerhed.”

100 opgaver

Opgaven som censor i forhold til den mundtlige eksamen er en del af lærernes årsnorm. Den enkelte lærer bliver udpeget som censor og får på sidste skoledag at vide, hvor og hvornår eksamensdagene ligger.

Derimod melder man sig frivilligt som censor til den skriftlige eksamen, og opgaven ligger ud over ens årsnorm. Med andre ord er skriftlig censur en ekstra opgave

"Den samlede sektor skal for færre ressourcer gennemføre flere eksamener og prøver i forhold til den gamle reform.

Kåre Blinkenberg Formand GL’s uddannelsesudvalg

Tema_ Censor og eksamen

Flere eksamener, mindre tid

Efter gymnasiereformen 2017 skal elever på stx, htx og hhx til eksamen minimum 10 gange, det vil sige én gang mere end i den tidligere reform.

Samtidig er der også indført flere årsprøver.

SRP og SOP skal nu forsvares mundligt, og censorarbejdet er blevet en del af årsnormen, hvor det tidligere blev honoreret særskilt.

På hf blev der med reformen indført en tværfaglig intern eksamen og en enkeltfaglig ekstern eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og i kultur- og samfundsfaggruppen (KS).

I perioden med corona blev flere eksamener aflyst, og det betyder, at den kommende eksamensperiode er den første med fuld eksamensplan fra reformen 2017.

En gymnasielærer underviser i gennemsnit cirka 10 procent flere elever i dag i forhold til for 10 år siden. Effektiviseringen er især sket fra 2016 til 2019.

oven i lærernes andre opgaver i eksamensperioden. Og når man melder sig som skriftlig censor, ved man endnu ikke, hvor travlt man får i eksamensperioden.

Børne- og Undervisningsministeriet har i flere år efterlyst skriftlige censorer, og sidste år var det ifølge Gymnasieskolens oplysninger svært at skaffe censorer nok til skriftlig dansk og engelsk. Derfor – og formentlig fordi det giver dobbeltbetaling –vælger en del censorer også at have 200 opgaver frem for 100.

Forpersonen for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud, Henning Nyegaard Holm, har selv været skriftlig censor flere gange, og han synes, det er lærerigt og en god måde at blive fagligt opdateret på. Men han kan godt forstå, at mange lærere er tilbageholdende med at melde sig som skriftlig censor.

“Du skal rette 100 eller 200 opgaver, deltage i en virtuel censordag med et båndet oplæg fra fagkonsulenten og votere virtuelt med en anden censor om hver enkelt opgave. Det kan være svært at bevare overblikket over så mange opgaver i en eksamensperiode, hvor man også kan have mange andre opgaver,” siger Henning Nyegaard Holm.

Hvis den skriftlige censoropgave skal udføres i et for højt tempo, er der risiko for, at det går ud over elevens retssikkerhed, mener han.

“I de fleste tilfælde oplever jeg, at vi er nogenlunde enige om karakteren for opgaven. Men jeg oplever også indimellem, at det måske er gået lidt for stærkt med at rette opgaverne. Det gælder især censorer, som har 200 opgaver frem for 100,” siger Henning Nyegaard Holm, som også peger på, at han de sidste to år har rettet opgaver, hvor der har været mistanke om snyd. Men snyd kan være svært at bevise, og censor skal bruge forholdsvis lang tid på at finde beviser og derefter dokumentere det.

“Man bliver nødt til at have en relativt grundig dokumentation for at indrapportere mistanke om snyd,” siger Henning Nyegaard Holm.

Tidligere meldte man sig som skriftlig censor til SRP og SOP og fik et separat honorar for opgaven. Efter reformen er censorarbejdet for de større skriftlige opgaver blevet en del af alle læreres årsnorm og eksamensbelastning.

I Danske Gymnasier, som repræsenterer stx- og hf-rektorerne, er man også opmærksom på den øgede eksamensbelastning.

“Det er rigtigt, at vi hører en bekymring om, at den kommende eksamensperiode bliver mere travl med en ekstra eksamensbegivenhed og øgede aktiviteter,” siger formand Henrik Nevers.

Han fortæller også, at flere skoler oplever en logistisk udfordring med at skaffe lokaler nok til afvikling af eksamen. Det skyldes også, at 24-timerseksamen, hvor eleven forberedte sig hjemme, i mange fag er afløst af eksamen med forberedelse på skolen.

GL vil lave en grundig undersøgelse af eksamensbelastningen og erfaringerne fra eksamensperioden blandt lærerne efter næste eksamensperiode.

"Man bliver nødt til at have en relativt grundig dokumentation for at indrappor tere mistanke om snyd.

ALLE FØLELSER ER I SPIL TIL EKSAMEN

Camilla Hjortboe er ny som censor, og det er ikke mange år siden, hun selv gik i sort til eksamen på universitetet. Hendes mål er at skabe trygge rammer for eleverne og give dem en fair bedømmelse.

Camilla Hjortboe cyklede gennem København med en god fornemmelse i maven, da hun sidste sommer debuterede som censor på Det frie Gymnasium.

Hun havde talt med eksaminator i telefonen nogle dage før, og det havde taget vingerne af sommerfuglene i maven.

“Jeg havde en god snak med en meget sød kemieksaminator. Vi var enige om, at ‘vi tager det, som det kommer’,” siger Camilla Hjortboe, der underviser i kemi og historie på Vordingborg Gymnasium og HF, men bor i København.

Den første gang var eksamen for et enkeltfagshold i kemi C.

“Det var en god oplevelse. Eksaminator smilede meget, inddrog mig og lod mig stille spørgsmål. Der var en god stemning i lokalet ved næsten hver eksamination,” siger Camilla Hjortboe.

Den nye censor oplevede dog også, at eksamen er en alvorlig ting, hvor alle elever ikke nødvendigvis består.

“Alle følelser er i spil sådan en dag, og jeg var helt smadret bagefter. Det er jeg også, når jeg selv er eksaminator. Jeg skriver næsten alt ned som censor, for selvom jeg sidder med en nogenlunde fornemmelse af en karakter, synes jeg hurtigt, man mister overblikket, når eleven er færdig, men når jeg læser mine noter hurtigt igennem, hjælper de mig til at danne et helhedsindtryk,” siger Camilla Hjortboe, som også har været censor i historie på et fjernundervisningshold på VUC-afdelingen i Næstved i december sidste år.

For hende har det været lidt nemmere at være censor i kemi end i historie. Ifølge Camilla Hjortboe er det nemt at vurdere, hvad eleven kan eller ikke kan, når vedkommende for eksempel taler om atomets opbygning.

Tekst_Johan Rasmussen Foto_ Victor Neumann

Camilla Hjortboe

Vordingborg Gymnaisum & HF

Underviser i kemi og historie

Et års erfaring som censor

“Atomets opbygning har de gennemgået, og det skal de kunne ifølge læreplanen, og der er mere eller mindre én måde at kunne det på. Derimod kan det være mere forskelligt, hvilke forløb historielærere laver om eksempelvis Den Kolde Krig.”

Gik i sort til eksamen

Hun er 31 år, og det er ikke lang tid siden, at hun selv gik helt i sort til sin egen eksamen på historiestudiet.

“Jeg var helt blank og kunne ikke tænke. Den oplevelse har jeg lært noget af i forhold til at være eksaminator og censor. Jeg havde en elev til eksamen i sommer, som gik helt i sort, og der lykkedes det at få hul på bylden, ved at jeg og eleven stod oppe ved tavlen næsten med ryggen til censor. Det tog nervøsiteten ud af situationen for eleven,” fortæller Camilla Hjortboe, som mener, at målet med en god eksamen er at skabe gode, trygge rammer, hvor eleven får en fair bedømmelse.

Hun oplever, at det er forskelligt, hvordan lærere er eksaminator og censor.

“Jeg har oplevet en censor, som sagde til mig, at vedkommende ikke ville stille spørgsmål eller blande sig i min eksamination. Det, syntes jeg, var lidt træls, da jeg mener, censor også skal sikre sig, at eleven eksempelvis kan mere, end der bliver sagt under eksaminationen,” siger Camilla Hjortboe, som nævner, at censor også skal sikre sig, at eleven ikke får en for høj karakter.

Hun følte sig nogenlunde godt klædt på som censor, da hun debuterede sidste sommer. Hun roser blandt andet sin kursusleder, der under hendes pædagogikumuddannelse brugte tid på at fortælle om at være en god censor. Kursuslederen fortalte blandt andet om at skrive gode noter, og hvordan man aktivt blander sig i eksaminationen for elevens skyld.

“Jeg er opdraget til at være en censor, som er der for eleven og giver en fair bedømmelse,” siger hun.

"Jeg er opdraget til at være en censor, som er der for eleven.

EKSAMEN ER MED TIL AT UDVIKLE FAGENE

Anna Lærke Hansen melder sig hvert år som skriftlig censor i dansk, og hun lærer noget af det hver gang. Hun er dog mere kritisk over for eksamen i SRP.

For Anna Lærke Hansen er eksamensperioden også forbundet med at være censor på eksamensopgaver i skriftlig dansk.

De sidste fem år har hun meldt sig som skriftlig censor, og selvom det som regel betyder aften- og weekendarbejde i perioden, er det en opgave, hun er glad for.

“Jeg synes, det er sjovt og spændende at se, hvordan eleverne skriver og fortolker de forskellige opgaver. Man kan hurtigt få en fornemmelse for, hvordan eleverne i en given klasse er blevet undervist. Det er inspirerende for min egen undervisning ” siger Anna

Lærke Hansen.

Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Christian B

Som skriftlig censor påtager man sig at læse og bedømme cirka 100 opgaver, man kan dog også ønske at få cirka 200 opgaver. Eleverne er anonymiseret, så censor hverken kan se elevernes navn, køn, eller hvilken skole de kommer fra.

”Der er altid to censorer på et opgavesæt. Til censormødet sammenligner vi vores bedømmelse af de enkelte opgaver og bliver enige om en endelig karakter,” forklarer Anna Lærke Hansen og fortsætter:

”For det meste er det nemt at nå til enighed om bedømmelsen af opgaven. Det sker dog, at vi er langt fra hinanden, og så er vi nødt til at kigge nærmere på den enkelte opgave og argumentere for vores bedømmelse. Vi må ikke bare mødes på midten.”

Skriftlig censur bliver betalt som et honorar og aflønnes med, hvad der svarer til 50 timer. Det vil sige, at opgaven ligger ud over den enkeltes årsnorm.

Ud over at læse og vurdere opgaverne skal man som censor også deltage i et virtuelt censormøde, der indledes med et oplæg fra fagkonsulenten, hvorefter censorerne mødes i virtuelle møderum for at vurdere opgaverne.

“Systemet med to censorer betyder, at eleven får en fair bedømmelse,” siger Anna Lærke Hansen.

”Samtidig giver det også mig lidt mere ro i min rolle som censor, når jeg ved, at bedømmelsen af en elevs opgave ikke kun hænger på mig alene,” tilføjer hun.

Næsten ubehagelige diskussioner

Mens rollen som skriftlig censor i dansk er relativt uproblematisk for Anna Lærke Hansen, så forholder det sig lidt anderledes med censorrollen i s_20

Anna Lærke Hansen

Skole: Mulernes Legatskole i Odense

Fag: Dansk og fransk

Erfaring som censor: 7 år

studieretningsprojektet (SRP.) Her kan det til tider være sværere at nå til enighed med den anden eksaminator, især når fagene og fakulteterne ligger langt fra hinanden.

“Det kan i særlige tilfælde ende ud i nogle næsten ubehagelige diskussioner, hvor det er svært at blive enige. Det kan for eksempel være, at danskdelen knap nok er bestået, mens matematikdelen er til et 10-tal. Det kan være svært at finde den rette karakter, når vi argumenterer ud fra forskellige faglige metoder, og begge har svært ved at give køb på vores faglighed,” forklarer Anna Lærke Hansen, som også mener, at arbejdet med at koordinere SRP-eksamen er en besværlig og omstændig størrelse.

Den mundtlige censur i sine egne fag, dansk og fransk, ser Anna Lærke Hansen anderledes positivt på.

”Det er altid sjovt og inspirerende at komme ud på andre skoler og møde andre undervisere. Ud over det faglige input er der heldigvis også tid til hyggesnak og idéudveksling med eksaminator.”

Især i forhold til franskfaget sætter hun stor pris på censoropgaven.

“Fransk er et forholdsvis lille fag, og vi er en lille faggruppe på skolen. Derfor er det guld værd at komme ud og møde andre fransklærere og udveksle idéer, sparre og se, hvordan de gør på andre skoler. Eksamen med ekstern censor er helt klart med til at udvikle fagene i hele sektoren og har stor værdi,” siger Anna Lærke Hansen.

"Det kan være svært at finde den rette karakter, når vi argumenterer ud fra forskellige faglige metoder.

EUC

Underviser

17

JEG LÆRER STADIG

MEGET SOM CENSOR

tema_ Censor og eksamen

Johnny Pedersen holder meget af at være censor og mener, den er værdifuld for den enkelte, men også for hele sektoren.

Johan Rasmussen Louise Dybro

Johnny Pedersen

NORD HTX, Frederikshavn

i samfundsfag og idéhistorie

års erfaring som censor

Johnny Pedersen var oftere ude som censor for år tilbage, og han var også på længere ture til Bornholm og København. I dag er han for det meste censor på gymnasier tættere på sin egen skole – EUC Nord HTX i Frederikshavn.

“Faggruppen i samfundsfag på min skole er meget lille, og derfor er det værdifuldt at komme ud at se, hvordan andre gør, og sparre om faget. Man kan ho norere bekendtgørelsens krav på virkelig mange forskellige måder, og derfor er det meget lærerigt og inspirerende at komme ud som censor,” fortæller Johnny Pedersen, som også underviser i idéhistorie.

Han mener, det har stor værdi, at lærere også kommer ud som censor langt væk fra deres egen skole.

“Det er for eksempel spændende at komme ud et sted, hvor elevernes socioøkonomiske baggrund er anderledes end mine elevers. Jeg har også oplevet, at den faglige niveauforskel blandt eleverne på en skole kan være stor, i forhold til hvad jeg er vant til.”

Censors opgave er at sikre, at eleven får en fair og ordentlig bedømmelse for eksaminationen, men censorsystemet er også en måde at sikre, at studentereksamen har en national standard.

Johnny Pedersen bekræfter, at det er en vigtig opgave.

“Jeg har prøvet at være ude til eksamen, hvor eksaminator lå en karakter over, hvad jeg selv ville give. Jeg har også mødt eksaminatorer, som går efter at give urealistisk høje karakterer,” fortæller Johnny Pedersen.

Han betegner sig selv som pragmatisk, og det har været yderst sjældent, at han og eksaminator ikke har kunnet tale sig frem til en karakter, som begge kunne forsvare.

“Enkelte gange har jeg tænkt, at vi var til den flinke side, men jeg har altid kunnet stå inde for mit arbejde som censor,” siger han.

Johnny Pedersen beskriver sig selv som en forholdsvis tilbageholdende censor, og det er sjældent, han bryder ind med spørgsmål under eksaminationen. Til gengæld tager han mange notater.

“Jeg stiller spørgsmål, men som regel først til sidst, når jeg får ordet. Mange elever kan blive overvældet af, at en person, de ikke kender, stiller spørgsmål. Det er min erfaring, at nogle censorer godt kan lide at høre sig selv tale, men det kan være forstyrrende for eksaminationen,” siger han og understreger, at han altid stiller de spørgsmål, som kan være afgørende for at fastslå, hvordan elevens præstation skal bedømmes.

Studieområdeprojektet (SOP) – den store skriftlige opgave, som blev indført på htx og hhx med reformen i 2017, og som skal forsvares mundtligt til eksamen –har Johnny Pedersen også stor erfaring med. Og han ved, at han skal være censor for 12 SOPopgaver til dette års vintereksamen.

“Jeg synes, det er godt, at eleverne skal forsvare deres SOP mundtligt. Men der er stadig stor forskel på lærernes måde at bedømme SOP på. Nogle lærere ser meget på det fagfaglige i deres eget fag og lægger ikke så meget vægt på, at det er studieområdet, eleven er oppe i. Jeg tror også, at nogle elever har svært ved at afkode, hvad eksamen i SOP går ud på,” siger Johnny Pedersen.

Han peger på, at SOP kan give en stor ekstra belastning for nogle lærere.

“En lærer kan være vejleder for 20 opgaver, mens en anden er vejleder for nogle få. Samtidig er censoropgaven for SOP blevet en del af årsnormen, mens man tidligere blev honoreret separat for at være skriftlig censor for SRP,” siger Johnny Pedersen.

Temaet fortsætter på gymnasieskolen.dk

Læs mere om eksamen og arbejdet som censor.

Vi sætter blandt andet fokus på: Eksamen på hf og eux SRP og SOP

Skriv til gymnasieskolen@gl.org med input og gode ideer.

"Jeg har prøvet at være ude til eksamen, hvor eksaminator lå en karakter over, hvad jeg selv ville give.

Vores

GØR NOGET VED DIN VERDEN VERDEN

Bliv ingeniør på DTU

Kom til Åbent Hus på DTU, og oplev vores over 30 forskellige uddannelser. Mærk stemningen på campus. Stil spørgsmål til de studerende. Og hør, hvordan du kan blive en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber teknologi for mennesker. Vi glæder os til at se dig!

Se mere på aabenthus.dtu.dk

Kom til Åbent Hus 2. marts 2023

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

LÆRERE I CHOK EFTER UNDERSØGELSE:

Trods manglende tillid fortsætter rektor på

Marselisborg Gymnasium

På trods af rødglødende arbejdspladsvurderinger og at en stor del af lærerne har berettet om det kritiske arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium, har bestyrelsesformanden og fire bestyrelsesmedlemmer fuld tillid til rektor. Det informerede bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen lærerne om den 14. december.

Det dårlige arbejdsmiljø kan spores helt tilbage til 2017, og lærerne har følt, at de talte for døve øren, når de gjorde bestyrelsen og ledelsen opmærksom på den uholdbare situation. Først da lærerne gik til medierne, besluttede bestyrelsen at se nærmere på lærernes fortællinger ved at afholde interview med hver enkelt lærer. Det var på baggrund af de interview, at bestyrelsesmanden informerede lærerne om tilliden til rektor.

Efter mødet samledes flertallet af lærerne. En efter en kom de ind i klasselokalet. Tomme i blikket, nogle med klare øjne, ingen talte sammen.

“Så det er altså os, der er problemet!” brød en lærer til sidst tavsheden.

Flere løftede skuldrene opgivende til svar, andre så ned eller væk.

“Nu har jeg haft ondt maven i flere uger over den samtale med bestyrelsen, hvor jeg var hudløst ærlig og gav så meget af mig selv. Og det til nogle, der bare ser det som en fritidsbeskæftigelse,” bemærkede en lærer.

Flere lærere var også blevet provokeret af bestyrelsesformandens beskrivelse af bestyrelsesarbejdet som fritidsbeskæftigelse.

“Jeg har brugt så meget energi på at gå til den samtale – at turde være ærlig. Jeg føler, at det næsten er et overgreb, når jeg ser, hvad de har kon­

kluderet ud fra samtalerne. Vi ved jo, at vi er mange, der har fortalt om kritiske ting,” sagde en anden. •

kolleger og stolt af den udvikling, der er sket på skolen.

Men det er også et liv, der er meget bundet, og i et stykke tid har hun mærket en længsel efter mere frihed. Frihed til at kunne styre sin egen tid. Til at læse, skrive og tænke. Og vælge de arbejdsopgaver, hun virkelig har lyst til.

”Jeg kan godt lide udviklingsopgaver og er ikke så god til velsmurt hverdagsdrift. Det er sjovest, når der er noget bøvl,” siger Birgitte Vedersø, der fik sit første rektorjob som 35 ­årig. •

Hver sjette gymnasieelev benytter chatbot til snyd

EFTER 23 ÅR SOM REKTOR

HAR HUN SAGT OP:

Danske gymnasieelever er allerede flittige brugere af den nye sprogmodel ChatGPT, der er baseret på kunstig intelligens, ofte blot benævnt AI, fra det engelske Artificial Intelligence.

Hun er ikke i tvivl. Det er studieretningerne og kravet om tværfaglighed, der har forandret gymnasiet mest i de 23 år, hun har været rektor. ”Studieretningsgymnasiet har været den største landvinding indholdsmæssigt. Det har lært lærerne at arbejde meget mere sammen og skabt arbejdsglæde. Det er fantastisk positivt,” siger Birgitte Vedersø.

Om to måneder siger hun farvel til Gefion Gymnasium i København, hvor hun har været rektor siden skolens start i 2010, hvor Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd Gymnasium blev lagt sammen. Beslutningen er hendes egen og har ikke været nem, fortæller hun. For jobbet som gymnasierektor har været et ”kæmpe privilegium”, og hun er glad for sine

En undersøgelse foretaget på 11 af landets gymnasier viser, at hver sjette gymnasieelev har brugt chatbotten til at formulere tekster, som de efterfølgende har kopieret ind i skriftlige afleveringer.

“Det er potentielt den største presbold, der nogensinde har været mod vores uddannelsessystem,” siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler. Han mener, at brugen af ChatGPT kan udfordre hele uddannelsessystemets fundament.

“Hvis legitimiteten forsvinder, har det konsekvenser for såvel eleverne som samfundet, i den betydning at eleverne bagefter kommer ud og ikke har opnået den viden og de kompetencer, som skulle være i overensstemmelse med deres karakterer. Det gør det mere usikkert for den enkelte elev at skulle søge videre uddannelse eller job i konkurrence med andre, hvis karaktererne ikke er retvisende,” siger Tomas Kepler. •

”Vi skal lære eleverne at vende blikket væk fra sig selv”

Grøn omstilling

AkademikerPension har som ambition at være Danmarks mest ansvarlige pensionsselskab, og vi siger nej tak til investeringer i fossile brændstoffer.

I 2018 begyndte AkademikerPension frasalget af aktier i fossile selskaber, der udvinder olie, kul, tjæresand og gas. I 2022 frasolgte vi fossile obligationer for to milliarder kroner.

Sammen gør vi en forskel

Alle skoler oplever udfordringer. Vi zoomer ind på store og små problemstillinger.

Gymnasier behandler læsesvage elever vidt forskelligt

Elever med læsevanskeligheder bliver overladt til sig selv på flere gymnasier. Sådan er det ikke på Tradium. Her hjælper man ikke kun de ordblinde, men alle svage læsere.

Når de nye 1.g-klasser begynder på Tradium i Randers, bliver de screenet i læsning. Det er gymnasiets to læsevejledere på fuldtid, der tester alle nye hhx- og htx-elever og står for det opfølgende arbejde.

”Hvis screeningen viser tegn på ordblindhed, tager vi en længere snak med eleven. Vi gennemfører en egentlig ordblindetest, hvis eleven selv oplever problemer,” fortæller læsevejleder Marie Ågård Bennike.

I en gennemsnitlig klasse på Tradium er der to-tre elever, der er ordblinde. Derudover er der typisk mellem en og fire elever, der har læsevanskeligheder i en mildere grad.

På det østjyske gymnasium hjælper man begge grupper – også selvom en del af indsatsen er på skolens egen regning.

Den nationale ordblindetest, som skolen bruger, opererer med tre kategorier: rød, gul og grøn. For at blive kategoriseret som ordblind skal man være ’rød’. Ordblindhed regnes for en funktionsnedsættelse, og derfor kan disse elever få specialpædagogisk støtte (SPS) i form af hjælpemidler og særlige studiestøttetimer. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet, der bevilger støtten. Desuden må eleverne få ekstra tid til eksamen.

Anderledes er det for de ’gule’ elever, der har mildere læsevanskeligheder. I ministeriet bruger man betegnelsen ’elever med usikker fonologisk kodning’. De kan som udgangspunkt ikke få SPS.

”Det er typisk elever, der har haft problemer med læsning i de mindste klasser i grundskolen, men som

er kommet efter det. Men ofte har de stadig en lav læsehastighed og en usikker stavning,” siger Marie Ågård Bennike.

Det volder ofte store problemer i gymnasiet at være en langsom læser eller have fonologiske vanskeligheder, og derfor har disse elever brug for hjælp, forklarer hun.

e e f

”Risikoen er, at de bliver hægtet lidt af fagligt. Det kan gå ud over deres trivsel. En del føler, at de ikke rigtigt passer til gymnasiet. Når de ser andre suse af sted fagligt, er det let at føle sig dum.”

Elinestine Tiyamike Tumaini (tv) er ordblind og går i 3.g på hhx på Tradium. Hun har fået studiestøttetimer hos læsevejleder Marie Ågård Bennike siden 1.g. På Tradium hjælper man ikke kun de ordblinde elever, men også dem med mildere læsevanskeligheder.

Tekst_ Tina Rasmussen

Foto_ Frank Boutrup Schmidt

Kæmpe problem

Det er langtfra alle landets gymnasiale uddannelser, der hjælper de ’gule’ elever, når bogstaverne slår knuder. Nogle steder bliver de overladt til sig selv, fortæller Marie Ågård Bennike, der har siddet i bestyrelsen for Læse- og matematikvejlederforeningen i to år og netop er valgt som ny formand.

”Der er stor forskel fra skole til skole på, om de får hjælp eller ej. Der er ingen regler for, hvad gymnasierne skal tilbyde denne gruppe elever. Det er et kæmpe problem,” siger hun.

Som udgangspunkt er det for egen regning, hvis en skole vil give støtte til de elever, der scorer gult i den nationale ordblindetest. I nogle tilfælde kan ’gule’ elever med særligt omfattende vanskeligheder dog godt få bevilget SPS. Men det kræver, at gymnasiets læsevejleder laver en supplerende udredning af den enkelte elev, og at eleven opfylder tre ud af fire konkrete kriterier. Det kræver blandt andet, at eleven i grundskolen har fået professionel hjælp målrettet fonologiske vanskeligheder, eller at det i andre test er dokumenteret, at eleven har et lavt læsetempo med hyppige læsefejl.

Men på flere skoler laver man ingen supplerende udredninger, påpeger Marie Ågård Bennike.

”På skoler med en læsevejleder, der kun har 25 procent læsevejledning ved siden af undervisningen, er der slet ikke ressourcer til overhovedet at begynde at sætte sig ind i, hvordan man gør.”

På det seneste årsmøde i Læse- og matematikvejlederforeningen holdt hun oplæg om, hvordan man laver en supplerende udredning og skriver den efterfølgende rapport og ansøgning, som skal sendes ind til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

”Det er noget, som mange læsevejledere har et ønske om at komme i gang med. Men jeg kender til skoler, hvor meldingen fra ledelsen har været: ‘Hvis eleverne scorer gult, må du ikke bruge mere tid på dem’,” fortæller Marie Ågård Bennike.

Omfattende arbejde

På Tradium laver Marie Ågård Bennike og hendes kollega en supplerende udredning af de elever, der ender i den gule kategori i ordblindetesten – hvis de vurderer, at eleven kan leve op til nok kriterier for at få SPS.

”Hvert år lykkes det at få bevilget støtte til en håndfuld elever. Det er et meget omfattende arbejde, men vi har god tid til det, fordi vi er to fuldtidslæsevejledere. Det er et område, skolen prioriterer,” fortæller Marie Ågård Bennike.

Jakob Lønvig Rektor, hhx Tradium

RØD ELLER GUL?

Den nationale ordblindetest afdækker læsevanskeligheder. Der er en rød, en gul og en grøn kategori. De elever, der har allersværest ved skriftens lydprincip, bliver kategoriseret som ‘røde’ og defineres som ordblinde. De har for eksempel vanskeligt ved at afgøre, om en stavemåde passer med udtalen af ordet. De elever, der scorer gult, har lettere kodningsvanskeligheder.

HVAD ER SPS?

SPS er en forkortelse for specialpædagogisk støtte. Den har elever krav på, hvis de har en funktionsnedsættelse som for eksempel ordblindhed. Støtten skal udligne elevernes vanskeligheder, så de kan tage en uddannelse på lige fod med andre. Elever med ordblindhed kan blandt andet få særlige studiestøttetimer og installeret programmer på computeren, der læser tekster op og hjælper dem med at stave.

” Når de trives fagligt, mindskes risikoen for frafald.

De resterende ’gule’ elever får tilbudt at få læsestrategier og støtte på skolens regning.

”Når vi introducerer læsestrategier, gør vi det altid med udgangspunkt i en konkret tekst fra elevens undervisning,” fortæller hun.

Desuden har skolen købt licens til programmet IntoWords, der kan hjælpe eleverne med at stave.

Selvom det kan virke underligt, bliver en del elevers læsevanskeligheder først opdaget, når de er begyndt i gymnasiet. Den nationale ordblindetest kan tages fra 3. klasse, hvis lærere eller forældre har mistanke om ordblindhed, men det indfanger ikke alle. Men når læsekravene stiger i overgangen fra grundskole til gymnasium, så bliver problemet synligt for mange, fastslår Marie Ågård Bennike.

God investering

Jakob Lønvig er rektor på hhx på Tradium. Han synes, det er ærgerligt, at det er på skolens egen regning at

hjælpe de fleste af de elever, der scorer gult i ordblindetesten. Men han ser det som en opgave, skolen er nødt til at tage på sig.

”Det er helt naturligt for os. Det handler om faglig trivsel og udvikling. Vi vil gerne gøre alle vores elever så dygtige som muligt, ud fra det udgangspunkt de kommer med,” siger Jakob Lønvig.

læsevanskeligheder, skal skolen blive ved med at finde ressourcer til, mener Jakob Lønvig.

Og kan skolen forhindre frafald, er indsatsen en god investering i længden.

”Det er en klar fordel både for den enkelte elev og for skolen. De tips og strategier, læsevejlederne giver de læsesvage elever, kan være noget af det vigtigste, de lærer i de tre år. Og når de trives fagligt, mindskes risikoen for frafald,” siger han.

Det er en bevidst prioritering, at skolen har læsevejledere på fuldtid.

”Det er en fordel, at de er specialister i læse- og skrivevejledning, og at det er dér, deres fokus altid er,” siger Jakob Lønvig.

Marie Ågård Bennike glæder sig over ledelsens indstilling.

Der har været nedskæringer i uddannelsessektoren i 2015-2019, og økonomien er stram på mange skoler. Tradium er ingen undtagelse. Men at hjælpe elever, der har

”De læsesvage elever kan klare sig præcis lige så godt som alle andre, hvis blot de får den rette støtte. Mange af dem er jo superskarpe,” siger hun. •

”

Der er ingen regler for, hvad gymnasierne skal tilbyde denne gruppe elever.

Marie Ågård Bennike Læsevejleder, hhx og htx Tradium

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Tekst_ Johan Rasmussen

e

OM LARS ESKESEN_

Alder_ 45 år

Skole_ Odder Gymnasium. Underviser i_ græsk, latin, oldtidskundskab og engelsk.

Hvilken person har betydet mest for din karriere?

Min latinlærer i gymnasiet spillede en afgørende rolle og betød, at jeg vovede mig ud i et fag – de klassiske sprog – som måske kan virke afgrænset, men som alligevel rummer mange muligheder. Min latinlærer tog os elever alvorligt som voksne mennesker og forventede, at vi gav noget af os selv til det her fag. Jeg voksede op ved den jyske vestkyst, og da jeg kom i gymnasiet, var jeg sulten efter at opdage og opleve en anden kultur og en større verden, hvor en dreng ikke kun blev målt på, hvor stærk han var.

Hvad

er dit bedste råd til en ny

gymnasielærer?

De fleste nye lærere er toptunede rent fagligt, fordi de kommer lige fra universitetet. Mit bedste råd er at være meget opmærksom på relationsdannelsen til eleverne, og i den sammenhæng er det vigtigt, at de nye lærere hurtigt finder det rette faglige niveau. Jeg har tidligere holdt et oplæg for kommende engelsklærere fra Aarhus Universitet, som præsenterede forslag til læseplaner i gymnasiet. Kompleksitetsgraden, metoderne og omfanget af deres planer var alt for ambitiøse.

Hvilken fase af dit arbejdsliv ser du tilbage på med størst glæde?

Jeg er lige så glad for mit arbejde i dag, som jeg var tidligere. Jeg kan lide at være med til at give eleverne glæden ved at lære, øge deres kompetencer og færdigheder og få dem til at være en del af et skolefællesskab. Når de står med deres hue i hånden, er de vokset som mennesker. Det er et vigtigt ideal for mig, og det er måske vigtigere end nogensinde.

Hvordan oplever du elevernes udvikling, fra du begyndte som lærer til i dag?

Jeg hører ikke til det store kor af voksne, som er kritiske over for ungdommen. Jeg ser positivt på de unge i dag, og de er hverken dummere eller klogere end tidligere. De unge kan nok nogle andre ting i dag end tidligere, og så er der også ting, de er dårligere til. Jeg tror, at der er flere ting i de unges liv i dag, som for eksempel at præstere på sociale arenaer, som gør, at nogle unge prioriterer anderledes og måske også er lidt mindre engagerede i det faglige i gymnasiet.

Hvad bekymrer dig mest som gymnasielærer?

Sprogfagenes tilbagegang er bekymrende. Mine egne fag, latin og græsk, er en vigtig del af den europæiske kulturforståelse og sprogarv og er vigtige fag i forståelsen af andre sprog. Hvis først et fremmedsprog går meget tilbage i uddannelsessystemet, så er det meget vanskeligt at genetablere fødekæden. Vi har et problem med tilbagegang i alle fremmedsprog, for eksempel også tysk, og vi mister sprogfærdighed og evnen til at afkode forskellige europæiske kulturer.

“De unge er hverken dummere eller klogere end tidligere”

Giv dine elever nye faglige og konkrete perspektiver på undervisningen

Engager dine elever med inddragende workshops eller oplæg fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

Har dine elever for eksempel svært ved at se relevansen af matematik? Så prøv workshoppen Matematik i robotter, Matematikken bag AI eller Støjfiltre i teori og praksis, hvor anvendelsen gøres konkret.

Eller hvad med at repetere emner i fysik eller kemi ved hjælp af virtual reality? Vi har flere VR-workshops og kan også tilbyde en AR-skattejagt, der kombinerer augmented reality med fagligt indhold om magnetisme og elektriske felter.

Læs mere og tjek alle vores tilbud på www.sdu.dk/tek/brobygning eller skriv direkte til os på brobygning@tek.sdu.dk

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Rie Neuchs

advarer: “Elevernes kriser kan vandre videre til lærerne”

Psykolog

Et stigende antal unge mistrives. Den udvikling er de fleste gymnasielærere vidne til. Lærerne er en faggruppe med høje følelsesmæssige krav. Dermed tilhører de også en gruppe, der kan blive ramt af en sekulær traumatisering, som det hedder i psykologisk fagsprog.

“Vi kan blive ramt af sekulær traumatisering, når vi er sammen med mennesker, der er traumatiseret eller kriseramt. Det skyldes, at der er en risiko for, at deres krise eller traume vandrer videre over i os,” fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted, der er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi.

Det ligger ligefor at forstå, at der i visse stillinger, som for eksempel falckredder, krigsreporter eller soldat, er en øget risiko for at opleve voldsomme hændelser. Situationer, der kan resultere i, at personen bliver traumatiseret. Færre er dog klar over, at det også kan få konsekvenser for

de, der bliver indirekte traumeeksponeret gennem samvær med traumeeller kriseramte mennesker.

“Påvirkningerne på medarbejdere med høje følelsesmæssige krav er lidt mere lumske, fordi de lettere kan gå under radaren. Ofte har medarbejderne måske også vænnet sig til kravene og er blevet lidt blinde for konsekvenserne. Man kan derfor have en tendens til at bagatellisere dem,” siger Rikke Høgsted.

Når man som ansat kan blive udsat for belastninger i form af enten traumeeksponering – direkte som indirekte – eller i form af høje følelsesmæssige krav kræver det, at ens arbejdsmiljø er bæredygtigt – det vil sige, at der er en balance mellem udnyttelse og beskyttelse af ens ressourcer, forklarer Rikke Høgsted og tager et kort frem, der illustrerer den såkaldte bæredygtighedsmodel. Modellen viser sammenhængen mellem beskyttelse og udnyttelse af en medarbejders ressourcer. Ressourcer skal forstås bredt som medarbejderens tid, økonomi og faglige og menneskelige kompetencer.

“Det ideelle er selvfølgelig at ligge i midten: Hvor der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer og mellem at være effektiv og præstere optimalt og til tiden,” siger Rikke Høgsted og tilføjer:

“De fleste har dog en periode indimellem, hvor de er nødt til at

Høje følelsesmæssige krav er en del af gymnasielærernes arbejde, og det kan få store konsekvenser for lærernes mentale helbred. Derfor er det vigtigt at forebygge psykisk overbelastning, siger krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted. f

s_35

klemme balderne sammen. Det kan vi sagtens klare, for vi er gearet til belastning, hvis bare der bliver sat et punktum, og der efterfølgende er tid til at restituere. Præcis som ved hård fysisk træning.”

Problemet opstår, hvis vi vedvarende bruger lidt flere ressourcer på arbejdet, end vi får opbygget, pointerer Rikke Høgsted.

“Den akkumulerede belastning resulterer i en systematisk slitage, og så kan en lille dråbe pludselig få glasset til at flyde over. Vi bliver ofte forskrækkede over det, fordi det måske virker som en lille, isoleret ting, der får os til at bryde sammen. Men vi er ofte blevet blinde for den vedvarende belastning,” siger hun og uddyber:

“Jeg kalder det, at medarbejderne sivebløder – stille og roligt – dråbe for dråbe. På et tidspunkt er der ikke mere ‘blod’, og man bliver syg.”

Konsekvensen er den samme, hvad enten man oplever en enkeltstående voldsom belastning eller vedvarende belastninger uden mulighed for bevidst bearbejdning og restitution: Den mentale slitage sættes i gang, og vi risikerer at bryde sammen, fastslår Rikke Høgsted.

Siden Anden Verdenskrig har man vidst, at alle har et ‘breaking point’, når det kommer til mental belastning, fortæller Rikke Høgsted. Det er forudsigeligt, at alle på et tidspunkt vil bryde sammen.

“Superman er død – han døde i Anden Verdenskrig. Myten om supermand er desværre ikke død, men genopstået i narrativen om den robuste medarbejder!”

Holdsport

Hvis ikke vi får forebygget ordentligt, vil den mentale slitage sætte ind.

“Vi begynder på et tidspunkt at blive så pressede, at det sætter sig i kvaliteten af vores arbejde. Det vil på sigt betyde, at vi begynder at mistrives. I værste tilfælde bliver vi mentalt syge af overbelastningen,” siger Rikke Høgsted.

Ansatte kan reagere forskelligt, når de har været udsat for pludseligt opståede eller vedvarende psykiske belastninger. Signalerne kan komme fra kroppen, hovedet, følelserne eller ens adfærd, forklarer Rikke Høgsted og lister nogle af symptomerne op, som ikke i sig selv er en sygdom, men som kan være tegn på det: kronisk alarmberedskab, rastløshed, søvnproblemer, nedsat koncentration, hukommelse eller kreativitet, hjælpeløshed, afmagt, frygt, vrede, skyld, nedsat empati, nedsat lyst til intimitet.

“Jo flere faresignaler der er til stede, jo større er risikoen, og des vigtigere er det, at man stopper op og undersøger situationen nærmere,” siger Rikke Høgsted.

Arbejdspladsen bør derfor sætte ind aktivt og forebyggende, siger

OM RIKKE HØGSTED_

Stifter og leder af Institut for Belastningspsykologi.

Krise- og organisationspsykolog og forfatter.

Har tidligere arbejdet for Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det Danske Forsvar, Falck og Region Hovedstadens Psykiatri.

Det er faktisk vildt, hvad vi kan holde til, hvis vi er en del af en velfungerende arbejdsgruppe.

Rikke Høgsted og finder endnu en illustration frem. Denne gang af den såkaldte IGLO-U-model, der viser, hvad individet, gruppen, ledelsen, organisationen og uddannelsesstedet kan gøre for at forebygge psykiske belastninger.

“Det er vigtigt at forstå, at det er en fælles opgave. Det er en holdsport: Alle har en plads på banen, og alle skal spille bolden,” understreger hun.

Under Anden Verdenskrig erfarede man også, at de soldater, der ikke brød sammen, på trods af at de statistisk set burde, var en del af en velfungerende gruppe.

“At være en del af en velfungerende arbejdsgruppe er isoleret set det mest magtfulde og forebyggende niveau i forhold til at håndtere psykiske belastninger. Det er faktisk vildt, hvad vi kan holde til, hvis vi er en del af en velfungerende arbejdsgruppe,” siger Rikke Høgsted og indskyder:

“Det betyder selvfølgelig ikke, at ledelsen kan ‘skamride den hest’ ved for eksempel at fylde flere elever i klasserne eller give lærerne flere opgaver!”

Kæmpe sikkerhedsnet

Det lumske ved at spotte mental belastning hos gymnasielærere er, at de arbejder i et solistfag, påpeger Rikke Høgsted.

“Oftest har der nok ikke været én voldsom episode med bulder og brag, men mere en vedvarende påvirkning, der gør dig bundulykkelig, halvt traumatiseret eller helt resigneret,” siger Rikke Høgsted og uddyber:

“Som gymnasielærer er man jo meget alene om at klare det, og så hopper man måske lettere på myten om, at man ikke er dygtig nok. For det ser jo ud til, at alle de andre har styr på det.”

Men det er afgørende at komme væk fra den stigmatiserende individtænkning, pointerer Rikke Høgsted.

“Vi skal væk fra den gammeldags måde at spørge på: ‘Hvad er der galt med dig?’ og frem til ‘Hvad er der sket for dig? Hvad er du oppe imod?’,” siger Rikke Høgsted og forklarer:

“Det første spørgsmål bliver jo bare en evaluering af personen, og hvis nu man ikke er helt bevidst om, hvorfor man er ekstra tyndhudet lige nu, så bliver det nærliggende at lade som om, man er ovenpå. Derved afskærer vi os lige nøjagtig fra det allervigtigste; nemlig hvordan vi kan få hjælp.”

Rikke Høgsted peger på, at den nødvendige støtte både kan være følelsesmæssig, faglig, feedbackorienteret og praktisk. Hun forklarer med eksempler:

“Den følelsesmæssige støtte er jo nærmest intuitiv: Man drager omsorg.”

“Rådgivning, faglig støtte og vidensdeling er nogle af de stærkeste måder, man kan kollegastøtte på. Det er essentielt, at viden er fælleseje på en arbejdsplads og ikke noget, man sidder og putter med.”

“Den feedbackorienterede støtte kan handle om at være kærligt kritisk over for hinanden. Der er så meget psykologisk tryghed i at kunne

stole på, at kollegerne har mine blinde vinkler. Vi er flokdyr og har brug for at realitetskorrigere.”

“Endelig er der den praktiske hjælp, som man godt kan have en tendens til at undervurdere. Men nogle gange er det det, der skal til, for at få næsen oven vande,” siger Rikke Høgsted.

Selvom kollegerne har stor betydning for, hvordan man kan håndtere belastninger, så er de overordnede rammer altafgørende.

“Der er naturligvis behov for, at ambitioner og standarder går hånd i hånd med de ressourcer, man har. Ellers er der problemer fra starten. Og så har det stor betydning, at ledelsen sørger for, at der er et sprog for psykisk belastning,” siger Rikke Høgsted og fortsætter:

“Det kan ikke løse en dårlig normering, men det kan forebygge og optimere sandsynligheden for, at de ansatte ikke bliver sygemeldt, og så vi bruger vores ressourcer samvittighedsfuldt.”

Både ledelsen og organisationen spiller en central rolle i forhold til at skabe de bedste rammer til at forebygge psykisk overbelastning.

“Det er arbejdspladsens ansvar at spænde et kæmpe sikkerhedsnet ud for medarbejderne med alt fra personalepolitikker, strategisk planlægning af opgaverne, faglig ledelse, mentorordning til supervision og så videre og så videre,” fastslår Rikke Høgsted. •

Medarbejderne sivebløder – stille og roligt – dråbe for dråbe.

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

GYMNASIESKOLEN.DK

BLOG:

BLOG:

DEBAT:

De gymnasieelever, der kom igennem coronatiden og endte med en studenterhue og en dør til mange uddannelser, skal nok komme sig. Det har jeg tillid til. Men på VUC’erne har vi mange, der er lang tid om at komme i mål. De har arbejde ved siden af, små børn, en diagnose eller et bagland, der modarbejder deres uddannelsesplaner. Og de hænger i en sump af fravær, der stadigvæk minder om coronatidens. Det har sin egen logik, for dengang døde de jo ikke af at have meget fravær, vel? Når det gik sidste år og året før, så kan højt fravær (og jeg tør slet ikke komme med tal her) da ikke skade. Men her tager man fejl: Kursister har ret til, at der bliver stillet krav. Det er helt urimeligt ikke at få hævet barren for indsatsen. Alle kursisterne skal være med. De skal komme til undervisningen, aflevere deres opgaver, få en kærlig feedback, deltage i en dialog, være med simpelthen. •

Et konkret foreløbigt bud på et muligt svar på de store spørgsmål, som den kunstige intelligens stiller til vores uddannelsessystem, kunne være at iværksætte en proces, hvor lærerne i alle fag (herunder via de faglige foreninger) skal kaste et kritisk lys på læreplaner og eksamensformer i lyset af den nye AI-teknologis muligheder og risici. Men før det besluttes, er vi nødt til politisk at forholde os til, om det er den vej, vi vil gå. Et andet bud kunne være, at vi udvikler idéer til et uddannelsessystem med mere fokus på dannelse, relationer og trivsel for mennesker. Med mindre fokus på præstationer og karakterer vil mulighederne for snyd med chatbotter blive mindre relevant. Det kan godt være, vi ikke lige oven på mange reformer de senere år ønsker os store nye ændringer, men hvis vi ikke gør noget som helst, frygter jeg, at techgiganterne i stedet tager styringen med vores sektor, og så kommer der helt sikkert store forandringer af sig selv – blot uden at vi som mennesker har haft noget at sige. •

En vigtig ting i forbindelse med arbejdet med anglicismer er at bevidstgøre eleverne om, at der er forskel på, hvordan man taler blandt fæller, og hvordan man taler i undervisningen. Mange anglicismer er uformelle udtryk – udtryk, jeg ikke vil acceptere på engelsk (hverken mundtligt eller skriftligt) i undervisningen. Lady Macbeth er ikke like manipulating-ish, og imperialistiske tanker er ikke cringe. Jeg siger direkte til mine elever, at sådan må man naturligvis gerne tale, hvis man står og prøver at score en rimelig nice influencer-type – men ikke i mit klasselokale. Her taler og skriver man, som hvis man skulle tale til dronningen. (Deres billede af, hvordan man taler til dronningen, svarer meget godt til mit billede af, hvordan man taler til en ret afslappet midaldrende akademikertype). •

Jeg har ligget i min sofa siden marts 2020. Måske har kursisterne gjort det samme?

Vi bør opruste og samle alle gode menneskelige kræfter i kampen mod maskinerne

That’s a good wending, Hansi!

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Kåre Blinkenberg Formand, GL’s uddannelsesudvalg

Marie Trier Lærer, Rødovre Gymnasium

Helle Borup Lærer, Københavns VUC

ANMELDELSER e

sGrundig, men kedelig

Fag_ Dansk

Titel_ Håndbog til dansk

litteraturhistorie

Forfatter_ Ole Schultz Larsen

Forlag_ Systime og

Dansklærerforeningens Forlag

Pris_ 380 kr. ekskl. moms i bogform, 72 kroner for en treårig licens, 421 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_

Lærke Weng Jensen

Underviser i_ dansk og samfundsfag

på Københavns

Åbne Gymnasium

Bogen skifter mellem de store litteraturhistoriske linjer og konkrete nedslag på udvalgte forfattere og tematikker. Den knytter sig i udgivelsen til den udbredte Håndbog til dansk, men har i indhold ikke nogen relation hertil.

Litteraturhistoriebøger er en svær genre, hvor sprog, længde og udvalgte eksempler skal gennemtænkes. De korte kan have tendens til at være skamminimerede og fragmenterede, og de lange for svære og tunge. 420 sider i A5-form, enkelte billeder og masser af underoverskrifter i denne litteraturhistorie er et fornuftigt udgangspunkt. Men trækkes ned af ikke at være mere modtagerrettet i layout, vægtning og sprog.

Foruden brødteksten er der en tosiders simpel tabel med en ultrakort oversigt, bagerst er syv siders ordforklaringer og et navneregister. Men hvad er logikken? Magisk realisme kan slås op i ordlisten, modernisme kan ikke. Modernisme står to steder i tabellen, men kun ét sted i indholdsfortegnelsen. Hvis man vil slå magisk realisme op i indholdsfortegnelsen, skal man allerede vide noget for at kunne regne ud, at den står under fantastiske og fabulerende fortællinger. Det kræver derfor, at en elev kender bogen eller sit fag godt, for at kunne bruge den på egen hånd. Det samme gør sig gældende i indholdet og de sproglige formuleringer.

I indføring til renæssanceafsnittet mødes eleverne af, at reformationen ”resulterer i en veritabel kulturrevolution”, og naturlyrik kan vi blive klogere på under rubrikken Morten Børup – en digter fra Jylland efter at have læst om hans ansættelsessted, og at han var ”kantor”. Det er

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

uklart, hvorfor nogle forfattere har egen overskrift og derfor er med i indholdsfortegnelsen (for eksempel Claus Beck-Nielsen), og andre ikke (for eksempel flere af kanonforfatterne). Flere tematikker, der er skrevet frem i egne afsnit, er spændende og relevante, for eksempel Danmark som kolonimagt og Menneske, natur og klima, og der er gjort en indsats for at få flere kvinder med i litteraturhistorien. Personligt kunne jeg godt bruge kortere og mere fokuserede vinkler i kapitlerne “Middelalderen”, “Renæssance og reformation” og “Barok”. Der er desværre ikke gjort noget for at underholde eller vække interesse, men de har præg af det leksikalske opslagsværk med grundige udvalgte eksempler. •

Fag_ Historie

Titel_ Danmark i Afghanistan

Fra engagement til exit 2001-2021

Forfattere_ Hans Henrik Henriksen, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup

Østergaard

Forlag_ Columbus

Pris_ 168 kr., 100 sider

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_

Jakob Sørensen

Underviser i_ historie

på Københavns VUC

Emner fra den nyere historie har bestemt sine fordele i forhold til at aktualisere faget og måske ligefrem trække på eksisterende viden hos eleverne, så bogen Danmark i Afghanistan har en klar berettigelse som undervisningsbog. Fokus er nemlig de 20 år, danske styrker var i Afghanistan. 20 år! Bogen er delt op i fire emner, nemlig optakten, den militære indsats, soldaternes oplevelser og endelig fortolkninger af indsatsen. Faget kommer virkelig i spil. Kapitlerne kan læses og bruges på kryds og tværs, men med sine 100 sider inklusive kilder og så videre er det ikke en umulig mundfuld at nå det hele i et forløb.

Bogen er klart skrevet, der er løbende tydelige opsamlinger i teksten, hvor de centrale pointer bankes fast med bullets, og figurer, kort og illustrationer støtter teksten. Med andre ord er det godt formidlingsmæssigt og fagligt håndværk. Bogens kapitler er udstyret med løbende arbejdsspørgsmål, kilder, opgaver og kronologiske overblik. Det er lige til at bruge, selvom underviseren selv skal havde hænder op af lommen for at lave mere udfoldede arbejdsspørgsmål, men det går jo nok. Bogens fire fokusområder giver en række anvendelsesmuligheder både i historiefaget og i andre fag, for eksempel til tværfaglige forløb eller opgaver. Godt tænkt og klart udført.

I småtingsafdelingen er der en række engelske begreber, som man efter min mening principielt bør forsøge at erstatte med et passende dansk begreb, hvis ikke det da allerede findes. Hvorfor bruge ‘History of experience’ og ikke ‘Erfaringshistorie’? Hvorfor beskrive Danmark som

‘bad boy’ (oh, det begreb kan da kun misforstås af de unge mennesker, der for deres indre blik ser Danmark som et voldsparat muskelbundt med tribal-tatoveringer!) i NATO?

Selvfølgelig er film som Armadillo og Krigen med, når Afghanistanindsatsen skal fortolkes, men hvorfor ikke byde indenfor på Krigsmuseets imponerede udstilling Den fjerne krig i København. Den passer perfekt til bogens emne og vinkel. Nok er det ikke alle, der har deres gang i hovedstaden, men mange er jo forbi på studietur, og udstillingen genskaber en af de danske baser i Afghanistan så realistisk, at de unge mennesker går derfra med afghansk støv på deres fine sneaks. Og skønt med en litteraturliste, perfekt til den ambitions SRP-skriver, men hvor er antologien Den fjerne krig – 17 perspektiver på Afghanistan? Uanset hvad så er dette krusninger på overfladen af en solid bog.

Bogen har et klart dansk fokus, der går ud over den afghanske historie og de civile og andre, som danskerne interagerer med på den ene eller den anden måde. Dette valg tager forfatterne helt åbent i bogens indledning, spørgsmålet er, om ikke det havde løftet bogens anvendelighed endnu mere, hvis man kunne bruge den til at gennemføre et forløb med ”udgangspunkt i samfund og kulturer udenfor Europa og USA”, som det hedder.

Der er en hjemmeside på vej til bogen med supplerende materiale, men den var ikke tilgængelig ved bogens udgivelse og denne anmeldelses tilblivelse. •

sFaget kommer godt i spil

Organdonation i undervisningen

Mange unge reflekterer for første gang over deres egen og andres dødelighed, når de skal tage stilling til organdonation. Det er en vanskelig beslutning om et emne, som de unge er nysgerrige på, men ikke føler, de ved nok om. Organdonation kan behandles kernefagligt i overraskende mange fag, og ved at arbejde med organdonation i undervisningen kan gymnasielærere støtte eleverne i deres overvejelser. Kronikkens forfattere, der er redaktører bag ny, frit tilgængelig udgivelse om organdonation, forklarer her hvordan.

“Det er et samvittighedsspørgsmål, et etisk spørgsmål. Vores organer er jo vores egne, og derfor er det et spørgsmål, som ligger lidt ud over det, som vi normalt beskæftiger os med,” sagde Venstres daværende sundhedsordfører Martin Geertsen, da han skulle begrunde, hvorfor Venstres medlemmer blev stillet frit, da Folketinget i juni 2022 tog stilling til et borgerforslag om såkaldt aktivt fravalg til organdonation.

Og han har ret, Geertsen, det er et spørgsmål, der ligger lidt ud over, hvad man almindeligvis går og tænker på.

Ifølge forslaget skal alle borgere ved det fyldte 18. år automatisk tilmeldes Organdonorregistret som donorer, men med mulighed for at framelde sig. At være registreret som organdonor betyder, at i det tilfælde ulykken er ude, og man dør i respirator på en intensivafdeling, så skal ens organer gøres tilgængelige for organdonation. Forslaget om aktivt fravalg

vil vende valgsituationen om, i forhold til hvordan det er i dag, hvor man aktivt skal tilmelde sig som organdonor.

Diskussionen om aktivt fravalg – eller formodet samtykke, som det også kaldes – raser med jævne mellemrum i den offentlige debat. Forståeligt nok viser de mennesker, der er personligt berørt af organdonation, stort engagement, og lige så forståeligt bruger medierne tid og spalteplads på emnet. Det har en umiddelbar almenmenneskelig appel, idet det handler om virkelige menneskers håb, liv, død, tab og sorg. Andre kan nemt identificere sig og føle med de skæbner, de møder i debatterne. Måske af samme grund omgås politikerne emnet med stor forsigtighed. For som Martin Geertsens svar antyder, er organdonation et vanskeligt og dybt personligt spørgsmål at tage stilling til.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at tage stilling til organdonation? Kunne man ikke bare give sig

Anders Ølsgaard er cand.mag. i filosofi og engelsk og underviser på Randers Statsskole. Som specialkonsulent og projektleder hos Dansk Center for Organdonation har han været medredaktør på udgivelsen Når død giver liv – organdonation i undervisningen.

Mads Rangvid er cand.mag. i filosofi og dansk og underviser på Gladsaxe Gymnasium. Han har udgivet flere lærebøger i sine fag og senest været forfatter og medredaktør på udgivelsen Når død giver liv – organdonation i undervisningen

Tekst_ Mads Rangvid og Anders Ølsgaard

skæbnen og lovgivningen i vold, og så må der ske det med ens krop efter døden, som der nu engang sker?

Der er flere gode grunde til at tage stilling til organdonation, også i en tidlig alder.

Eksistentiel selvrefleksion

For det første fritager en aktiv og udtrykt stillingtagen de pårørende fra at tage stilling i en ubærlig situation ved dødslejet. Det er nemlig sådan, at hvis en hjernedød, potentiel donor ikke har udtrykt sin holdning til organdonation, vil de nærmeste pårørende blive bedt om at træffe beslutningen. De fleste pårørende, der har stået med den byrde, siger efterfølgende, at de ville ønske, at deres kære selv havde taget stilling. Hensynet til ens efterladte er altså en god grund til at tage stilling.

og filosoffen Pelle Guldborg Hansen siger i et interview, så er diskussionen om organer vigtig, ikke så meget fordi den måske kan give flere organer til transplantation, men “fordi den handler om, hvordan vi relaterer til hinanden som mennesker i et samfund. Det er også derfor, det er vigtigt, at de unge træffer beslutningen og ikke bare bliver auto-defaultet [automatisk indskrevet] ind i Organdonorregistret, for så tænker de ikke over relationen til andre. (...) Hvordan relaterer jeg til andre mennesker? Livet er endeligt. Vil jeg modtage et organ fra andre? Vil jeg give det til andre? Hvordan hænger jeg sammen med de mennesker, der omgiver mig, om jeg vil det eller ej?”

Gymnasielærere kan hjælpe Borgerforslaget om aktivt fravalg blev ved Folketingets førstebehandling henvist til udvalg, idet Folketinget bad Det Etiske Råd om at udarbejde en udtalelse, inden spørgsmålet igen tages op til behandling.

information om organdonation fra deres uddannelsessted. Der er med andre ord et udtrykt behov for information og rum for refleksion. Det kan gymnasielærere hjælpe med at give de unge.

For det andet er spørgsmålet om kroppens status efter døden ikke trivielt, selvom mange elever umiddelbart betragter den afdøde krop som rent livløs materie. Hertil knytter sig tværtimod store spørgsmål om forholdet til ens krop, pårørende og til døden og efterlivet. Når man tænker efter, kan det vise sig, at man har særlige ønsker til, hvordan ens krop skal behandles efter døden. De ønsker bliver opfyldt, hvis man tager stilling. Man kan eksempelvis nedlægge forbud eller give et begrænset samtykke til organdonation og undtage ét eller flere af sine organer. En del danskere har særlige følelser knyttet til deres hornhinder og hjerte. Som en ældre borger rørende udtrykte sin beslutning, “jeg vil gerne være organdonor, men mit hjerte kan I ikke få, for det gav jeg til min Karen Marie i 1976.”

For det tredje ligger der også en mulighed for eksistentiel selvrefleksion i spørgsmålet. Som adfærdsforskeren

Men uanset hvad udtalelsen konkluderer, og uanset hvad Folketinget beslutter vedrørende aktivt fravalg, så ophører de etiske dilemmaer, der knytter sig til organdonation, ikke med at trænge sig på. Det etiske spørgsmål rejser sig stadig for os alle, uanset hvilken tilmeldingsordning der bestemmes ved lov. Borgere står over for at skulle tage stilling til, om de ønsker at donere deres organer til andre efter døden. Det gælder ikke mindst de unge.

Spørgsmålet om organdonation bliver man nemlig typisk opmærksom på som ung voksen, det vil sige i gymnasiealderen. Danske unge kan registrere en beslutning, allerede fra de er 15 år, men den mulighed kender ikke mange til. Undersøgelser gennemført af Dansk Center for Organdonation viser, at de unge er nysgerrige på emnet, men de er også den befolkningsgruppe, der er mest i tvivl, og blandt hvilke færrest har taget stilling til organdonation. Samtidig er de unge den befolkningsgruppe, der taler mindst om emnet sammen med andre. Derfor er det helt forståeligt, at de unge i undersøgelser eksplicit udtrykker ønske om at modtage

For de unge knytter der sig forestillinger om familie, livsmening, identitet og medborgerskab til emnet. Derfor opleves det som umiddelbart personligt vedkommende: “Man kan relatere til det, for det handler om min krop og min familie.” Det giver dialog og liv i klasseværelset, og når dertil lægges, at emnet kan behandles som en del af kernestoffet eller med kernefaglige metoder, har man en god motor for faglig motivation og nysgerrighed for såvel elever som lærere. I det følgende vil vi kort skitsere mulige faglige indgangsvinkler til emnet i nogle udvalgte fag, nemlig biologi, bioteknologi, matematik, samfundsfag, filosofi, religion og psykologi.

Når man arbejder med emnet organdonation i undervisningen, bør succeskriteriet ikke være, at eleverne får taget stilling til organdonation. Målet skal først og fremmest være at arbejde fagligt med et aktuelt og motiverende emne som anledning. Sådan et emne er organdonation. Endvidere skabes et rum, hvori eleverne kan søge viden, diskutere og reflektere over organdonation. Det vil for nogle føre til, at de tager stilling. Andre vil blot blive bragt et stykke længere på vejen, og de vil senere kunne tage mere kvalificeret stilling.

Oplagte indgange

En indlysende indgang til emnet organdonation findes i biologi og bioteknologi. I Danmark transplanterer man (med undtagelse af nyrer) kun vitale organer fra hjernedøde personer. Hvad er hjernedød? Og hvordan kan det være, at man med så stor sikkerhed kan sige, at hjernedød er irreversibel? Det kan de biologiske fag forklare. Men organdonation er jo

” Målet skal først og fremmest være at arbejde fagligt med et aktuelt og motiverende emne som anledning.

” Der er oplagte tværfaglige koblingsmuligheder.

Det etiske spørgsmål rejser sig stadig for os alle, uanset hvilken ordning der bestemmes ved lov.

slet ikke gjort med hjernedøden alene. Den største biologiske udfordring ved organdonation er, at det nye organ afstødes, fordi modtagers immunsystem reagerer imod det fremmede organ. En forudsætning for, at moderne organtransplantation er blevet så succesfuld, er blandt andet, at man har forstået reaktionen mellem modtagerens antistoffer og antigenerne på det nye organ. I de biologiske fag kan eleverne tilegne sig en dybere viden om dette ved at sætte sig ind i de to vigtigste antigensystemer: AB0-blodsystemet og vævstypesystemet.

I matematik og samfundsfag kan man med forskellige faglige tilgange undersøge danskernes holdning til organdonation og især, hvilke årsager

og barrierer der kan være for at tage stilling til organdonation. Hvorfor er eksempelvis folk, der ikke har taget stilling, i tvivl? Ved hjælp af deskriptiv statistik og beregning af konfidensintervaller for statistisk usikkerhed kan man undersøge data fra undersøgelser om danskernes stillingtagen til organdonation, der hyppigt gennemføres. Her introduceres eleverne eksempelvis for nødvendige begreber som population, stikprøve og repræsentativitet, og der arbejdes med frekvens, kvartilsæt og boksplot. Nogle af de samme statistiske undersøgelser kan eleverne også selv gennemføre i samfundsfag. Man kan desuden inddrage politiske ideologier til en undersøgelse af de politiske partiers holdning til organdonation eller

DØD GIVER LIV_

Når død giver liv – organdonation i undervisningen er et gratis undervisningsmateriale rettet mod de gymnasiale uddannelser udgivet af det nationale videnscenter Dansk Center for Organdonation.

Dansk Center for Organdonation er en neutral, offentlig organisation, der blandt andet har til opgave at oplyse og skabe debat om organdonation.

Forfatterne til kapitlerne i Når død giver liv – organdonation i undervisningen er alle uafhængige, erfarne undervisere og lærebogsforfattere. Udgivelsen er en i-bog, som findes på webadressen naardodgiverliv.ibog. organdonor.dk.

NÅR

viden om rettigheder og pligter i et demokratisk samfund i en diskussion af rollen som aktiv medborger. Endelig kan begrebsparret aktør-struktur inddrages i en diskussion af, hvilke muligheder og begrænsninger staten har for at fremme antallet af registrerede organdonorer i Danmark.

I faget psykologi kan man dykke dybere ned i spørgsmålet om tvivl og stillingtagen ved at sætte sig ind i forskellige teorier om valg, for eksempel Daniel Kahneman og Amos Tverskys teori om de to styresystemer eller Brian Jeffrey Foggs adfærdsmodel. Et spændende supplement hertil kunne være teorier om fobier og kognitiv dissonans, der kan give en psykologisk forklaring på den afsky, nogle umiddelbart føler ved emnet organdonation. Teorier om sorg og krise vil det også være naturligt at arbejde med i forbindelse med emnet.

De etiske spørgsmål, der rejser sig omkring organdonation, er helt oplagte at arbejde med i religion og filosofi, hvor man kan gøre organdonation til genstand for etiske caseundersøgelser. For nogle lærere er det endda allerede et velkendt emne. Med forskellige mere eller mindre traditionelle etiske teorier kan eleverne eksempelvis reflektere over, om formodet samtykke tager tilstrækkeligt hensyn til den personlige autonomi, som værdsættes højt i liberale demokratier som vores. Eller man kan diskutere den etiske dybde i andre forslag til løsningen af organmangel, for eksempel handel med organer, belønning til donorer eller nudging. I religion vil det i forlængelse af en etisk undersøgelse være oplagt at se på, hvad religionerne siger om organdonation, hvor læsning af forskellige primærtekster hurtigt vil afsløre, at synet på organdonation divergerer meget mellem skoler og retninger inden for de enkelte religioner.

Et lidt mere utraditionelt, men meget vedkommende greb i religion, er at se på opfattelsen af kroppen.

Hvordan kan det være, at emnet organdonation er så prekært? Er den døde krop ikke bare livløs materie som alle andre fysiske genstande i verden? Det har religion et bud på med begreber om den profane krop og den hellige krop med tilhørende begreber som magisk tænkning og tabuisering.

Unge mangler viden

Som det fremgår, er mulighederne mange, og mulighederne i de nævnte fag er slet ikke udtømmende beskrevet, ligesom vi kun i forbifarten kan nå at minde om, at man i dansk og mediefag kan arbejde både med fiktive og faktuelle materialer, der i den ene eller anden form behandler emnet organdonation, og i idéhistorie eller historie kan man undersøge organdonationens teknologihistorie.

Forhåbentlig kan læseren også ane, at der er oplagte tværfaglige koblingsmuligheder, hvorfor emnet gør sig godt i flerfaglige forløb og store opgaver som SRP, SSO og SOP.

De unge vil meget gerne tale om emnet organdonation, men de synes, det er svært, fordi de oplever, at de mangler viden. Derfor er det velkomment, når underviserne i gymnasierne hjælper eleverne med at få viden om emnet, så eleverne kan diskutere og tage stilling til et af deres første store livsvalg. Både for deres egen og deres families skyld. Det kan ske med udgangspunkt i udgivelsen Når død giver liv – organdonation i undervisningen (Dansk Center for Organdonation, 2022), hvorfra de faglige eksempler ovenfor er hentet. Udgivelsen som helhed og de lærere, der har skrevet de enkelte fagkapitler, indtager ikke en bestemt holdning til organdonation. Den skal eleverne selv danne sig. •

Organdonation kan redde og forbedre liv. Hvert år står cirka 400 mennesker på venteliste til et nyt organ. Hvert år dør nogle, mens de venter. De seneste 10 år har tallet svinget mellem 40 og 11 om året. Endvidere dør et antal patienter, som har stået på ventelisten, men er taget af, fordi de er blevet for syge til at gennemgå en transplantation.

Organdonation gennemføres med organer fra en patient, der hjernedør på en intensivafdeling (typisk som følge af en ulykke, blodprop eller hjerneblødning), og som selv eller hvis familie har givet samtykke til donation.

Fra en afdød person kan man udtage disse organer til transplantation: nyrer, bugspytkirtel, hornhinder, hjerte, tyndtarm, lever, lunger og hud.

Man udtrykker sin stilling til organdonation på tre måder i Danmark: 1) digital registrering i Organdonorregistret via sundhed.dk, 2) på fysisk donorkort, 3) mundtlig meddelelse til pårørende.

Man registrerer fuldt eller delvist samtykke. Man kan overlade beslutningen til sine nærmeste pårørende ved at registrere 'ved ikke'. Endelig kan man registrere et forbud.

Har man ikke taget stilling til organdonation, vil ens pårørende blive bedt om at tage stilling til organdonation, når hjernedøden er konstateret.

Fem procent, én ud af 20, af de 15-19-årige i Danmark har registreret deres holdning i Organdonorregistret. I befolkningen som helhed har to ud af tre taget stilling til organdonation, og 27 procent har registreret sig digitalt i Organdonorregistret.

GL M E N E R

Der er ikke unge nok, desværre

Der mangler faglærte, og der mangler unge, der vil læse til for eksempel lærer, sygeplejerske eller pædagog. Hvis vi ikke får flere til at tage en professionsuddannelse, bliver samfundet for alvor ramt; og det er uddannelser, der forudsætter en studenterhue. Regeringen vil ”se på” at lukke døren for en stor andel af de unge, der vil tage en gymnasial uddannelse. Det er galimatias. Vi har ganske enkelt hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at begrænse unges adgang til uddannelse. Der mangler unge – og derfor skal vi give hver eneste ung de bedste muligheder for at uddanne sig. Bestemt ikke ved at presse de unge, men ved at støtte op om den enkelte – og give plads. Og mulighed for at vælge selv.

Derfor glæder det mig, at vores nye undervisningsminister, Mattias Tesfaye, for nylig har signaleret interesse for at reducere det store frafald på EUD frem for at tvinge de unge væk fra gymnasieuddannelserne, og at de unge skal have lov til at vælge selv. Det glæder mig også, at ministeren er bevidst om, at det er en risiko, at det er de unge med uddannelsesfremmed baggrund, der blomstrer lidt sent, som vil få døren til gymnasiet smækket i hovedet. Et karakterkrav vil sandsynligvis også ramme geografisk skævt. De gymnasiale uddannelser risikerer at blive for de unge i byerne.

Man taler om at bekæmpe uddannelsessnobberi, men et forslag om at øge karakterkravet vil netop øge snobberiet og forringe de unges trivsel på grund af øget karakterræs.

Vi skal have stærke erhvervsuddannelser, og vi skal have stærke gymnasiale uddannelser. Man får ikke flere glade erhvervsskoleelever

af at lukke døren til gymnasiet. Det er ikke en klog tilgang. Det nulsumsspil, regeringen vil spille, eksisterer ikke. Det er ikke eleverne, der forringer kvaliteten i uddannelserne, men de beslutninger, politikerne selv træffer. For eksempel ved vi, at det, at vi med grundforløbet sætter de unge til at begynde to gange i gymnasiet, er dybt belastende for mange elever (og for deres lærere). Det problem skal vi løse, så de unge ikke falder fra. Vi skal skabe gode rammer om de unges skolestart, især for de sårbare unge, i stedet for at lukke dem ude.

Når ministeren taler om at forbedre erhvervsuddannelserne, herunder stille krav til virksomhedernes håndtering af de unges uddannelse, så er det en god vej at gå. Gode og nok praktikpladser er en grundlæggende forudsætning for at få flere erhvervsuddannede. GL har længe banket på for få løst problemerne på eux; lad os få set på det nu. Det er også en god idé, når ministeren vil skabe bedre vejledning. Selvfølgelig skal eleverne vælge uddannelse på et oplyst grundlag.

Hvis man vil højne kvaliteten af gymnasierne, skal man se på, hvad man de senere år har gjort ved uddannelserne med nedskæringer og reformer. Det er her, problemet ligger. Det skal man ikke skyde eleverne i skoene. Der er brug for at tage politisk ansvar. GL har bud på at forbedre de gymnasiale uddannelser. Dem præsenterer vi gerne for ministeren. For det er de mest udsatte elever, der oplever det største pres, når strukturer og knappe ressourcer spænder ben for gymnasielærernes muligheder for at løfte bredt og med kvalitet.

GL’s formand Tomas Kepler

BR E VKASS E N

GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Anette Rachlitz & Thomas Christensen

h UNDERVISNING

Elevfordeling med ny regering

Er det rigtigt, at regeringen har besluttet, at eleverne, der søger de gymnasiale uddannelser, ikke skal fordeles alligevel? Hvilken betydning har det konkret for elevernes søgning det kommende skoleår, og betyder det, at det igen er skolerne, der kan bestemme, hvor mange elever de vil optage?

tAnette Rachlitz, konsulent i GL, svarer

Det er helt rigtigt, at den nye SVMregering har besluttet at standse dele – men kun dele - af aftalen om fordeling af elever i gymnasiet. I regeringsgrundlaget kan man se, at det er fordelingen på forældreindkomst, der ikke længere skal være gældende. Netop det element skulle være med til at sikre en mere lige elevsammensætningen skolerne imellem.

Regeringen har allerede sendt en ”hastelov” i høring. Loven vil betyde, at alle gymnasier kommer til at ligge i såkaldte afstandszoner. Hvis

der er flere elever, der søger et gymnasium, end der er pladser, vil eleverne, der har kortest transport, få plads. GL har afgivet et kritisk høringssvar sammen med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der kan læses på vores hjemmeside, gl.org.

iARBEJDSTID

Flere ansættelser samtidigt

Jeg skal til samtale vedrørende et job på deltid. Jeg vil meget gerne have jobbet, men er nok nødt til at supplere med andet arbejde, da jeg ikke kan klare mig med en deltidsansættelse. Derfor vil jeg gerne høre, om jeg har ret til en ugentlig fridag, når der er tale om en 80-procents stilling?

tThomas Christensen, konsulent i GL, svarer

Mange deltidsansatte gymnasielærere har flere ansættelser, og det er der som udgangspunkt ikke noget til hinder for. Det vil dog være en god idé at drøfte muligheden for at få placeret arbejdet på bestemte dage, da du som udgangspunkt står til rådighed alle ugens dage.

Derfor anbefaler GL, at du aftaler vilkårene skriftligt i forbindelse med din ansættelse, så der ikke senere opstår tvivl om dine ansættelsesvilkår.

GLE

EFTERUDDANNELSE

Aldringens biologi

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 23. marts 2023 i Odense C.

7 UDBYDER GL-E

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Tilmelding

www.gl.org/GLE

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org

eller telefon 33 29 09 00.

Aldersforskningen er højt prioriteret i både USA og Europa, og der er sket store landvindinger inden for de sidste årtier i forståelsen af aldringens molekylærbiologi. Interventionsforsøg på dyr har vist, at levetiden kan forøges markant på mange forskellige måder, og der arbejdes ihærdigt på at overføre nogle af erkendelserne til at øge helbred og levetid hos mennesker. På kurset bliver du indført i aldringens biologi og ser, hvordan dette hotte forskningsemne kan inddrages i undervisningen i biologi

Arbejdsformer til det mangfoldige læringsmiljø

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 16. marts 2023 i Aarhus C. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Elever husker og lærer på forskellige måder, de kommer med forskellig baggrund, og deres motivation for læring er vidt forskellig. Kurset giver inspiration til en alsidig undervisning, hvor eleverne har hovedrollen i læringsrummet, og som tilgodeser, at eleverne lærer, husker og motiveres på forskellige måder. På kurset får du endvidere inspiration til og afprøver 13 meget forskellige og konkrete arbejdsformer, som blandt andet er kendetegnet ved, at eleverne og den faglige trivsel er i centrum, eleverne bliver udfordret ved at tilegne

Gode arbejdsformer til travle dage

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 30. marts 2023 i København K. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Mange lærere oplever begrænsninger i den tid, der er til planlægning og efterbehandling af undervisningen og til implementering og udvikling af nye tiltag i undervisningen. Kurset giver dig inspiration til en række konkrete og forskellige arbejdsformer, som ikke tager al din tid, men som udvider din palet og mulighed for variation i undervisningen og kan overføres direkte til din undervisning eller kræver få tilpasninger, hvilket du får tid til på kurset, samt

og bioteknologi. Du præsenteres endvidere for en række interaktive opgaver, som du efterfølgende kan bruge i din undervisning. Der udkommer mange populærvidenskabelige bøger om emnet, og det florerer med gode råd på YouTube om metoder til at få et længere liv med godt helbred. Emnet interesserer eleverne, og på kurset undersøger vi, hvad der er op og ned, gennem forskellige biologiske synsvinkler.

sig, afprøve og formidle faglighed på mange forskellige måder og på flere forskellige taksonomiske niveauer, eleverne samarbejder og videndeler med hinanden og kun i begrænset omfang benytter it og elektroniske hjælpemidler. På kurset får du udleveret kursusmateriale med plads til egne noter, og du får tid til at videreudvikle og tilpasse arbejdsformerne til din undervisning samt tid til kollegial videndeling.

sætter eleverne i centrum i læringsrummet. Endvidere får du synliggjort, hvordan arbejdsformerne kan indgå i forskellige modulplaner, og du får tid til kollegialt samvær og videndeling. Inden kurset får du materialet tilsendt elektronisk til download på din pc, som medbringes til kurset.

Bliv en skarp jobsøger

3 TID OG STED

Kurset afholdes online den 2. marts 2023 og igen den 5. september 2023.

7 UDBYDER

Bryder Karriere i samarbejde med GL

Tydeliggør faglige forventninger i gymnasiet –Rubrics i gymnasiet

3 TID OG STED

Kurset afholdes online over to dage –den 8. marts og den 28. april 2023.

7 UDBYDER IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

"Hvordan kan man matche sine egne erfaringer og kompetencer ind i et nyt job eller en ny branche?". Formålet med dette kursus er, at du som deltager får viden om og værktøjer til at udarbejde målrettet og velfunderet ansøgningsmateriale, og du får som en del af kurset individuel feedback på dit ansøgningsmateriale. Du vil på kurset lære om formålet med henholdsvis cv og ansøgning, om form og

opbygning samt best practice for at udarbejde et personligt, klart og målrettet ansøgningsmateriale. Du vil blive introduceret til traditionel jobsøgning versus uopfordret jobsøgning samt til LinkedIn og brug af netværk. Alle deltagere har mulighed for at få feedback på deres ansøgningsmateriale i en virtuel session to-tre uger efter kurset.

For at forbedre de faglige produkter skal eleverne kende til og forstå de faglige bedømmelseskriterier, og igennem Rubrics ekspliciteres det, hvilke bedømmelseskriterier der indgår med hvilken vægt, og de beskrives gennem konkrete eksempler. Rubrics støtter vurdering, selvevaluering, peer- og underviserfeedback og feedforward, som dermed bidrager til at udvikle elevernes selvstændighed og refleksion over de faglige mål. Kurset giver undervisere inspiration og konkrete redskaber til faglig feedback i gymnasiet og introducerer til

Eksamensangst

3 TID OG STED Kurset afholdes den 8. marts 2023 og igen den 26. oktober 2023 i Middelfart.

7 UDBYDER Generator

Fremlæggelser og eksaminer er en vigtig del af de gymnasiale uddannelser, og for nogle elever resulterer dette pres i eksamensangst. Det kan betyde, at de ikke får vist, hvad de kan, og i værste fald at de dropper ud af uddannelsen. Andelen af unge, der lider af eksamensangst, er stigende, og derfor har eleverne brug for støtte. Dette kursus kvalificerer dig til at støtte elever med eksamensangst – både individuelt og gruppevis. Kurset giver

fælles udvikling og brug af Rubrics som et værktøj til at tydeliggøre tavs viden om gode faglige produkter –herunder mundtlige fremlæggelser, mundtlige prøver og skriftlige opgaver. Kurset har to hoveddele: for det første udviklingen af Rubrics og for det andet elevernes konkrete arbejde med Rubrics. I begge faser spiller eleverne en aktiv rolle, dels som medudviklere af Rubrics-beskrivelserne, dels som brugere af Rubrics.

dig viden om eksamensangst, metoder og redskaber til at støtte eleverne – både individuelt og på kurser for flere elever – samt kendskab til centrale begreber fra den kognitive metode, som kurset er baseret på.

Styrket

skriftlighed i gymnasiet til elever med svagere forudsætninger

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 12. april 2023 i København N.

7 UDBYDER

Københavns Professionshøjskole

Har I elever med skrivevanskeligheder? Hvordan imødekommer I det i fagene og som skole? Kurset giver dig viden om, hvilken skrivedidaktik der kan løfte de svageste elevers skriftlige fremstilling. Du får også inspiration til forskellige tiltag, og I får mulighed for at drøfte jeres tilrettelæggelse af indsatser. Elevgruppen indbefatter for eksempel ordblinde, tosprogede eller elever, der

ikke har skrevet meget. Kurset handler om, hvad du som underviser og/ eller vejleder kan gøre for at forbedre elevernes skriftlige fremstillingsfærdigheder, herunder håndtering af skriveprocesser, produktion af klare sætninger, opgavestrukturering og analyse af opgaveformulering.

GYMNASIESKOLENS Jobmarked

Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

Lad os stå for studieturen 2023

Studietur med Danhostel

På Danhostel får man høj faglighed, studierelevante oplevelser, god mad hver dag og placeringer tæt på natur, kultur og aktiviteter.

Vi har moderne mødelokaler med AV­udstyr og trådløst internet, hvor underviseren har mulighed for at mødes med de studerende og samle op på dagens faglige aktiviteter.

S T UDIETUR TIL KØBENHAVN ?

Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – vi har over 17 års erfaring med skolegrupper!

Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker.

Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

VI ANBEFALER!

Byvandring med Gadens Stemmer

Vi samarbejder med Gadens Stemmer og anbefaler på det varmeste en guidet byvandring gennem København. Få gode priser gennem os!

“Ifølge en af eleverne vi havde med, var det det mest spændende han havde hørt i hele sin skoletid” - udtalelse fra tidl. kunde om Gadens Stemmer.

Scan koden og se mere

Rejs med bus, tog eller fly på studietur

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, faglig studieguide, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

studierejser med oplevelser

I får et rejsebureau med mange års erfaring

I får samme rejsekonsulent hele vejen

I kan kontakte os 24 timer i døgnet

I bor altid centralt på hostels og hoteller

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

få et tilbud

som matcher jeres budget

kr.

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

kr.

Fra kr. 2.595 Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

kr.

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

Bæredygtighed på rejsen

Vi kalder vores nyudviklede bæredygtighedsunivers for ”Travel with care”. Det gør vi fordi vi mener, at vi stadig skal rejse og lære, men at vi skal gøre det på et oplyst og bevidst grundlag.

Hvilke valg, der giver mening, afhænger af den enkelte gruppe, men selv små tiltag har en betydning i det store regnskab.

Inkl. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra

Busrejse

Inkl.

Togrejse Firenze

Inkl. 7 dage/ 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra

De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt.

STUDIETURE FOR LIVET

I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

Her får du:

• Markedets bedste priser

• Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut

• 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut

• Faglige programmer til alle europæiske storbyer

• Bæredygtige busrejser overalt i Europa

Stefan Flensmark, Køge Gymnasium