GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Stine Buchmann Frederiksen underviser i bioteknologi og kemi og har været gymnasielærer i 14 år. Hun nikker. Hun mener, at der i de fleste klasser sidder en til to eller måske flere elever, som er fagligt meget svage.

KAN DE

LØFTES? ELLER BØR DE VÆRE ET ANDET STED?

Lærere tager diskussionen

Regeringen overvejer at hæve adgangskravet til gymnasiet. Gymnasieskolen bad tre lærere på Nørre Gymnasium om at diskutere forslaget. De er ikke enige.

Kristina Schrøder har 20 års erfaring som gymnasielærer og underviser i religion og filosofi. Hun mener, at der er blevet større faglig afstand mellem eleverne i dag.

“De dygtigste elever er blevet dygtigere, og gymnasiet er med de seneste to reformer blevet mere akademiseret. Samtidig er der en bund af elever, som fagligt har det sværere. Som lærer kan det være svært at nå at fange både dem i toppen, i bunden og i det store midterfelt,” siger Kristina Schrøder, der mener, at nogle elever ikke burde gå i gymnasiet.

Aleksander Haug, der har fem års erfaring som gymnasielærer og underviser i historie og oldtidskundskab, er enig i betragtningen om, at det kan være svært at nå alle elever. Men han mener ikke, at flere elever skal sorteres fra.

“Klassekvotienterne er høje, og du møder mange elever. Det er rigtigt, at ikke alle elever er eller bliver faglige fyrtårne, men jeg tror på, at alle får noget med fagligt. Og samtidig får de også en større almen dannelse og lærer at indgå i sociale fællesskaber,” siger han.

“Nogle elever er fagligt svage, men vil gerne lære. Og så er der også enkelte, som ikke vil arbejde for det, og som kan være sværere at løfte. Den sidste gruppe oplever jeg dog, at der er blevet færre af. Nogle elever løfter sig måske først i 2.g eller 3.g, men i sidste ende oplever jeg, at vi er med til at forme alle, som går her, og i sidste ende bliver de også en gevinst for samfundet,” siger Stine Buchmann Frederiksen. • får chatbotten ind i undervisningen, så eleverne udvikler sig sammen med teknologien, og de bliver kritiske over for dens output,” siger Per Størup Lauridsen, der underviser i kommunikation og it og er it-pædagogisk medarbejder på gymnasiet.

Selvom de to gymnasielærere ikke går ind for forbud, understreger de begge vigtigheden af, at skoler, lærere og ministerium agerer hurtigt og konstruktivt, fordi den nye chatbot i visse tilfælde leverer så overbevisende arbejde, at det kan bruges til sofistikeret snyd. Og i mange tilfælde vil det være svært at opfange. •

Løn og arbejdsvilkår hænger sammen

GYMNASIELÆRERE:

Forbud mod ChatGPT giver ikke mening

Kunstig intelligens breder sig med hastige skridt, og derfor skal eleverne lære at bruge ChatGPT fagligt, mener to gymnasielærere.

“Jeg vil sammenligne lanceringen af ChatGPT med, da lommeregneren kom frem. Det giver ingen mening at forbyde den, for der går ikke lang tid, før teknologien er integreret i mange digitale systemer, for eksempel i Google, Bing og Microsoft,” siger Claus Scheuer-Larsen, der underviser i kommunikation og it og mediefag og er ansvarlig for pædagogisk it på Odense Tekniske Gymnasium.

“Jeg tror heller ikke på forbud. Vi skal i stedet finde måder, hvorpå vi

Sikring af reallønnen står ikke overraskende højt på dagsordenen hos medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), men den skæve arbejdsbelastning fylder stadig meget i dagligdagen. Det var nogle af hovedbudskaberne på de fem medlemsmøder, der blev afholdt i sidste måned. Med møderne ønskede GL at gå i dialog med medlemmerne om udfordringerne i det daglige arbejde som gymnasielærere forud for indsamling af overenskomstkravene til næste vinters forhandlinger.

Jacob Houkjær Jensen, der underviser i samfundsfag og historie på Nørresundby Gymnasium & HF, nævnte efterfølgende for gymnasieskolen.dk også reallønsspørgsmålet som det første punkt i overenskomstøjemed.

”Vi ved selvfølgelig godt, det bliver svært. Men lønspørgsmålet står ikke alene. For mig handler det også om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Her mener jeg, der er et stort behov for en forbedring i forhold til arbejdstid. Vi oplever stadig store udfordringer med skæv arbejdsbelastning og deraf følgende spidsbelastninger,” sagde han. •