MEGET SOM CENSOR

Johnny Pedersen var oftere ude som censor for år tilbage, og han var også på længere ture til Bornholm og København. I dag er han for det meste censor på gymnasier tættere på sin egen skole – EUC Nord HTX i Frederikshavn.

“Faggruppen i samfundsfag på min skole er meget lille, og derfor er det værdifuldt at komme ud at se, hvordan andre gør, og sparre om faget. Man kan ho norere bekendtgørelsens krav på virkelig mange forskellige måder, og derfor er det meget lærerigt og inspirerende at komme ud som censor,” fortæller Johnny Pedersen, som også underviser i idéhistorie.

Han mener, det har stor værdi, at lærere også kommer ud som censor langt væk fra deres egen skole.

“Det er for eksempel spændende at komme ud et sted, hvor elevernes socioøkonomiske baggrund er anderledes end mine elevers. Jeg har også oplevet, at den faglige niveauforskel blandt eleverne på en skole kan være stor, i forhold til hvad jeg er vant til.”

Censors opgave er at sikre, at eleven får en fair og ordentlig bedømmelse for eksaminationen, men censorsystemet er også en måde at sikre, at studentereksamen har en national standard.

Johnny Pedersen bekræfter, at det er en vigtig opgave.

“Jeg har prøvet at være ude til eksamen, hvor eksaminator lå en karakter over, hvad jeg selv ville give. Jeg har også mødt eksaminatorer, som går efter at give urealistisk høje karakterer,” fortæller Johnny Pedersen.

Han betegner sig selv som pragmatisk, og det har været yderst sjældent, at han og eksaminator ikke har kunnet tale sig frem til en karakter, som begge kunne forsvare.

“Enkelte gange har jeg tænkt, at vi var til den flinke side, men jeg har altid kunnet stå inde for mit arbejde som censor,” siger han.

Johnny Pedersen beskriver sig selv som en forholdsvis tilbageholdende censor, og det er sjældent, han bryder ind med spørgsmål under eksaminationen. Til gengæld tager han mange notater.

“Jeg stiller spørgsmål, men som regel først til sidst, når jeg får ordet. Mange elever kan blive overvældet af, at en person, de ikke kender, stiller spørgsmål. Det er min erfaring, at nogle censorer godt kan lide at høre sig selv tale, men det kan være forstyrrende for eksaminationen,” siger han og understreger, at han altid stiller de spørgsmål, som kan være afgørende for at fastslå, hvordan elevens præstation skal bedømmes.

Studieområdeprojektet (SOP) – den store skriftlige opgave, som blev indført på htx og hhx med reformen i 2017, og som skal forsvares mundtligt til eksamen –har Johnny Pedersen også stor erfaring med. Og han ved, at han skal være censor for 12 SOPopgaver til dette års vintereksamen.

“Jeg synes, det er godt, at eleverne skal forsvare deres SOP mundtligt. Men der er stadig stor forskel på lærernes måde at bedømme SOP på. Nogle lærere ser meget på det fagfaglige i deres eget fag og lægger ikke så meget vægt på, at det er studieområdet, eleven er oppe i. Jeg tror også, at nogle elever har svært ved at afkode, hvad eksamen i SOP går ud på,” siger Johnny Pedersen.

Han peger på, at SOP kan give en stor ekstra belastning for nogle lærere.

“En lærer kan være vejleder for 20 opgaver, mens en anden er vejleder for nogle få. Samtidig er censoropgaven for SOP blevet en del af årsnormen, mens man tidligere blev honoreret separat for at være skriftlig censor for SRP,” siger Johnny Pedersen.

Temaet fortsætter på gymnasieskolen.dk

Læs mere om eksamen og arbejdet som censor.

Vi sætter blandt andet fokus på: Eksamen på hf og eux SRP og SOP

Skriv til gymnasieskolen@gl.org med input og gode ideer.

Vores