ANMELDELSER e

sGrundig, men kedelig

Fag_ Dansk

Titel_ Håndbog til dansk litteraturhistorie

Forfatter_ Ole Schultz Larsen

Forlag_ Systime og

Dansklærerforeningens Forlag

Pris_ 380 kr. ekskl. moms i bogform, 72 kroner for en treårig licens, 421 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_

Lærke Weng Jensen

Underviser i_ dansk og samfundsfag på Københavns

Åbne Gymnasium

Bogen skifter mellem de store litteraturhistoriske linjer og konkrete nedslag på udvalgte forfattere og tematikker. Den knytter sig i udgivelsen til den udbredte Håndbog til dansk, men har i indhold ikke nogen relation hertil.

Litteraturhistoriebøger er en svær genre, hvor sprog, længde og udvalgte eksempler skal gennemtænkes. De korte kan have tendens til at være skamminimerede og fragmenterede, og de lange for svære og tunge. 420 sider i A5-form, enkelte billeder og masser af underoverskrifter i denne litteraturhistorie er et fornuftigt udgangspunkt. Men trækkes ned af ikke at være mere modtagerrettet i layout, vægtning og sprog.

Foruden brødteksten er der en tosiders simpel tabel med en ultrakort oversigt, bagerst er syv siders ordforklaringer og et navneregister. Men hvad er logikken? Magisk realisme kan slås op i ordlisten, modernisme kan ikke. Modernisme står to steder i tabellen, men kun ét sted i indholdsfortegnelsen. Hvis man vil slå magisk realisme op i indholdsfortegnelsen, skal man allerede vide noget for at kunne regne ud, at den står under fantastiske og fabulerende fortællinger. Det kræver derfor, at en elev kender bogen eller sit fag godt, for at kunne bruge den på egen hånd. Det samme gør sig gældende i indholdet og de sproglige formuleringer.

I indføring til renæssanceafsnittet mødes eleverne af, at reformationen ”resulterer i en veritabel kulturrevolution”, og naturlyrik kan vi blive klogere på under rubrikken Morten Børup – en digter fra Jylland efter at have læst om hans ansættelsessted, og at han var ”kantor”. Det er uklart, hvorfor nogle forfattere har egen overskrift og derfor er med i indholdsfortegnelsen (for eksempel Claus Beck-Nielsen), og andre ikke (for eksempel flere af kanonforfatterne). Flere tematikker, der er skrevet frem i egne afsnit, er spændende og relevante, for eksempel Danmark som kolonimagt og Menneske, natur og klima, og der er gjort en indsats for at få flere kvinder med i litteraturhistorien. Personligt kunne jeg godt bruge kortere og mere fokuserede vinkler i kapitlerne “Middelalderen”, “Renæssance og reformation” og “Barok”. Der er desværre ikke gjort noget for at underholde eller vække interesse, men de har præg af det leksikalske opslagsværk med grundige udvalgte eksempler. •

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

Fag_ Historie

Titel_ Danmark i Afghanistan

Fra engagement til exit 2001-2021

Forfattere_ Hans Henrik Henriksen, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup

Østergaard

Forlag_ Columbus

Pris_ 168 kr., 100 sider

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_

Jakob Sørensen

Underviser i_ historie på Københavns VUC

Emner fra den nyere historie har bestemt sine fordele i forhold til at aktualisere faget og måske ligefrem trække på eksisterende viden hos eleverne, så bogen Danmark i Afghanistan har en klar berettigelse som undervisningsbog. Fokus er nemlig de 20 år, danske styrker var i Afghanistan. 20 år! Bogen er delt op i fire emner, nemlig optakten, den militære indsats, soldaternes oplevelser og endelig fortolkninger af indsatsen. Faget kommer virkelig i spil. Kapitlerne kan læses og bruges på kryds og tværs, men med sine 100 sider inklusive kilder og så videre er det ikke en umulig mundfuld at nå det hele i et forløb.

Bogen er klart skrevet, der er løbende tydelige opsamlinger i teksten, hvor de centrale pointer bankes fast med bullets, og figurer, kort og illustrationer støtter teksten. Med andre ord er det godt formidlingsmæssigt og fagligt håndværk. Bogens kapitler er udstyret med løbende arbejdsspørgsmål, kilder, opgaver og kronologiske overblik. Det er lige til at bruge, selvom underviseren selv skal havde hænder op af lommen for at lave mere udfoldede arbejdsspørgsmål, men det går jo nok. Bogens fire fokusområder giver en række anvendelsesmuligheder både i historiefaget og i andre fag, for eksempel til tværfaglige forløb eller opgaver. Godt tænkt og klart udført.

I småtingsafdelingen er der en række engelske begreber, som man efter min mening principielt bør forsøge at erstatte med et passende dansk begreb, hvis ikke det da allerede findes. Hvorfor bruge ‘History of experience’ og ikke ‘Erfaringshistorie’? Hvorfor beskrive Danmark som

‘bad boy’ (oh, det begreb kan da kun misforstås af de unge mennesker, der for deres indre blik ser Danmark som et voldsparat muskelbundt med tribal-tatoveringer!) i NATO?

Selvfølgelig er film som Armadillo og Krigen med, når Afghanistanindsatsen skal fortolkes, men hvorfor ikke byde indenfor på Krigsmuseets imponerede udstilling Den fjerne krig i København. Den passer perfekt til bogens emne og vinkel. Nok er det ikke alle, der har deres gang i hovedstaden, men mange er jo forbi på studietur, og udstillingen genskaber en af de danske baser i Afghanistan så realistisk, at de unge mennesker går derfra med afghansk støv på deres fine sneaks. Og skønt med en litteraturliste, perfekt til den ambitions SRP-skriver, men hvor er antologien Den fjerne krig – 17 perspektiver på Afghanistan? Uanset hvad så er dette krusninger på overfladen af en solid bog.

Bogen har et klart dansk fokus, der går ud over den afghanske historie og de civile og andre, som danskerne interagerer med på den ene eller den anden måde. Dette valg tager forfatterne helt åbent i bogens indledning, spørgsmålet er, om ikke det havde løftet bogens anvendelighed endnu mere, hvis man kunne bruge den til at gennemføre et forløb med ”udgangspunkt i samfund og kulturer udenfor Europa og USA”, som det hedder.

Der er en hjemmeside på vej til bogen med supplerende materiale, men den var ikke tilgængelig ved bogens udgivelse og denne anmeldelses tilblivelse. •