4 minute read

Det etiske spørgsmål rejser sig stadig for os alle, uanset hvilken ordning der bestemmes ved lov.

slet ikke gjort med hjernedøden alene. Den største biologiske udfordring ved organdonation er, at det nye organ afstødes, fordi modtagers immunsystem reagerer imod det fremmede organ. En forudsætning for, at moderne organtransplantation er blevet så succesfuld, er blandt andet, at man har forstået reaktionen mellem modtagerens antistoffer og antigenerne på det nye organ. I de biologiske fag kan eleverne tilegne sig en dybere viden om dette ved at sætte sig ind i de to vigtigste antigensystemer: AB0-blodsystemet og vævstypesystemet.

I matematik og samfundsfag kan man med forskellige faglige tilgange undersøge danskernes holdning til organdonation og især, hvilke årsager og barrierer der kan være for at tage stilling til organdonation. Hvorfor er eksempelvis folk, der ikke har taget stilling, i tvivl? Ved hjælp af deskriptiv statistik og beregning af konfidensintervaller for statistisk usikkerhed kan man undersøge data fra undersøgelser om danskernes stillingtagen til organdonation, der hyppigt gennemføres. Her introduceres eleverne eksempelvis for nødvendige begreber som population, stikprøve og repræsentativitet, og der arbejdes med frekvens, kvartilsæt og boksplot. Nogle af de samme statistiske undersøgelser kan eleverne også selv gennemføre i samfundsfag. Man kan desuden inddrage politiske ideologier til en undersøgelse af de politiske partiers holdning til organdonation eller

DØD GIVER LIV_

Når død giver liv – organdonation i undervisningen er et gratis undervisningsmateriale rettet mod de gymnasiale uddannelser udgivet af det nationale videnscenter Dansk Center for Organdonation.

Dansk Center for Organdonation er en neutral, offentlig organisation, der blandt andet har til opgave at oplyse og skabe debat om organdonation.

Forfatterne til kapitlerne i Når død giver liv – organdonation i undervisningen er alle uafhængige, erfarne undervisere og lærebogsforfattere. Udgivelsen er en i-bog, som findes på webadressen naardodgiverliv.ibog. organdonor.dk.

viden om rettigheder og pligter i et demokratisk samfund i en diskussion af rollen som aktiv medborger. Endelig kan begrebsparret aktør-struktur inddrages i en diskussion af, hvilke muligheder og begrænsninger staten har for at fremme antallet af registrerede organdonorer i Danmark.

I faget psykologi kan man dykke dybere ned i spørgsmålet om tvivl og stillingtagen ved at sætte sig ind i forskellige teorier om valg, for eksempel Daniel Kahneman og Amos Tverskys teori om de to styresystemer eller Brian Jeffrey Foggs adfærdsmodel. Et spændende supplement hertil kunne være teorier om fobier og kognitiv dissonans, der kan give en psykologisk forklaring på den afsky, nogle umiddelbart føler ved emnet organdonation. Teorier om sorg og krise vil det også være naturligt at arbejde med i forbindelse med emnet.

De etiske spørgsmål, der rejser sig omkring organdonation, er helt oplagte at arbejde med i religion og filosofi, hvor man kan gøre organdonation til genstand for etiske caseundersøgelser. For nogle lærere er det endda allerede et velkendt emne. Med forskellige mere eller mindre traditionelle etiske teorier kan eleverne eksempelvis reflektere over, om formodet samtykke tager tilstrækkeligt hensyn til den personlige autonomi, som værdsættes højt i liberale demokratier som vores. Eller man kan diskutere den etiske dybde i andre forslag til løsningen af organmangel, for eksempel handel med organer, belønning til donorer eller nudging. I religion vil det i forlængelse af en etisk undersøgelse være oplagt at se på, hvad religionerne siger om organdonation, hvor læsning af forskellige primærtekster hurtigt vil afsløre, at synet på organdonation divergerer meget mellem skoler og retninger inden for de enkelte religioner.

Et lidt mere utraditionelt, men meget vedkommende greb i religion, er at se på opfattelsen af kroppen.

Hvordan kan det være, at emnet organdonation er så prekært? Er den døde krop ikke bare livløs materie som alle andre fysiske genstande i verden? Det har religion et bud på med begreber om den profane krop og den hellige krop med tilhørende begreber som magisk tænkning og tabuisering.

Unge mangler viden

Som det fremgår, er mulighederne mange, og mulighederne i de nævnte fag er slet ikke udtømmende beskrevet, ligesom vi kun i forbifarten kan nå at minde om, at man i dansk og mediefag kan arbejde både med fiktive og faktuelle materialer, der i den ene eller anden form behandler emnet organdonation, og i idéhistorie eller historie kan man undersøge organdonationens teknologihistorie.

Forhåbentlig kan læseren også ane, at der er oplagte tværfaglige koblingsmuligheder, hvorfor emnet gør sig godt i flerfaglige forløb og store opgaver som SRP, SSO og SOP.

De unge vil meget gerne tale om emnet organdonation, men de synes, det er svært, fordi de oplever, at de mangler viden. Derfor er det velkomment, når underviserne i gymnasierne hjælper eleverne med at få viden om emnet, så eleverne kan diskutere og tage stilling til et af deres første store livsvalg. Både for deres egen og deres families skyld. Det kan ske med udgangspunkt i udgivelsen Når død giver liv – organdonation i undervisningen (Dansk Center for Organdonation, 2022), hvorfra de faglige eksempler ovenfor er hentet. Udgivelsen som helhed og de lærere, der har skrevet de enkelte fagkapitler, indtager ikke en bestemt holdning til organdonation. Den skal eleverne selv danne sig. •

Organdonation kan redde og forbedre liv. Hvert år står cirka 400 mennesker på venteliste til et nyt organ. Hvert år dør nogle, mens de venter. De seneste 10 år har tallet svinget mellem 40 og 11 om året. Endvidere dør et antal patienter, som har stået på ventelisten, men er taget af, fordi de er blevet for syge til at gennemgå en transplantation.

Organdonation gennemføres med organer fra en patient, der hjernedør på en intensivafdeling (typisk som følge af en ulykke, blodprop eller hjerneblødning), og som selv eller hvis familie har givet samtykke til donation.

Fra en afdød person kan man udtage disse organer til transplantation: nyrer, bugspytkirtel, hornhinder, hjerte, tyndtarm, lever, lunger og hud.

Man udtrykker sin stilling til organdonation på tre måder i Danmark: 1) digital registrering i Organdonorregistret via sundhed.dk, 2) på fysisk donorkort, 3) mundtlig meddelelse til pårørende.

Man registrerer fuldt eller delvist samtykke. Man kan overlade beslutningen til sine nærmeste pårørende ved at registrere 'ved ikke'. Endelig kan man registrere et forbud.

Har man ikke taget stilling til organdonation, vil ens pårørende blive bedt om at tage stilling til organdonation, når hjernedøden er konstateret.

Fem procent, én ud af 20, af de 15-19-årige i Danmark har registreret deres holdning i Organdonorregistret. I befolkningen som helhed har to ud af tre taget stilling til organdonation, og 27 procent har registreret sig digitalt i Organdonorregistret.

This article is from: