Gymnasieskolen #02 2020 by Creative ZOO

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Marts 2020

T E M A _

ARBEJDSLIVETS VEJE

Nyuddannede drømmer om at blive gymnasielærere, og rutinerede lærere overvejer deres fremtid. s_12 Kulturmøde. Egyptiske Ali

Trivsel. Arbejdsglæde er ens

forandrede elevers måde at se

eget ansvar, siger skuespiller

på verden. s_06

Peter Mygind. s_36

O V E R

No_02

MP Pensions generalforsamling

En dag i H.C. Andersens by Lørdag den 28. marts 2020

Hør oplæg af

Vincent Hendricks Besøg

H.C Andersen museerne Deltag i

Generalforsamlingen

PROGRAM 10-13 Besøg fem H.C. Andersen museer omkring hotellet 11-13 Frokost 11.30-12 Professor Vincent Hendricks – oplæg om pension og ansvarlighed 13-17 Generalforsamling

mppension.dk/gf2020

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Morten Voigt | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 14. april 2020

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_12 s_26 s_28 s_32

Leder og temaintro Øjeblikket Kort om undervisning Tema Kort om løn og ansættelse Hverdag Perspektiv

s_34 s_36 s_42 s_46 s_50 s_52

Kort om uddannelsespolitik Udsyn Kronik GL’s sider Anmeldelser Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Frihed og lighed

T E M A _

Arbejdslivets veje

Vi befinder os i en begivenheds rig tid. Nye politiske vinde blæser fra Børne- og Under visningsministeriet og varsler opgør med noget af skolernes selvbestemmelse.

s_04

En rektor bestemte sig for ikke at aflyse elevernes studietur til Rom trods coronavirus-udbruddet i Italien og modtog alvorlige trusler på e-mail og telefon – helt ude i hampen! Og selv om der i skrivende stund er en smittet elev på en anden skole, er det vel meget fornuftigt som statslig (om end s elvejende) arbejdsplads at henholde sig til de statslige myndigheders retningslinjer og ikke ‘mandagstrænernes synsninger’. Det var nok heller ikke virus, ministeren tænkte på, da hun over for gymnasieskolen.dk i sidste uge af februar luftede nogle af sine tanker om at indskrænke selvbestemmelsen. Det handlede derimod om hele selvejemodellen, som ifølge ministeren er gået for vidt på bekostning af demokratisk sikring af uddannelse i alle dele af landet. Sådan er det jo med utøjlet kapitalisme; de stærke vokser og bliver stærkere, mens de svage må kæmpe endnu hårdere og nogle gange efterlades i rendestenen. Det er ikke sikkert, at ministerens udmeldinger vinder lige så stort gehør hos de skoler, der har nydt godt af friheden, som hos lærerne på de skoler, der har måttet skære ned – også på stillinger. Sidstnævnte gruppe hilser i vid udstrækning formentlig nogle af ministerens initiativer velkomne og satser på at beholde jobbet som gymnasielærer – sådanne hænger nemlig ikke på træerne i disse år. Det kan du læse mere om i denne udgave af Gymnasieskolen. Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

”

Skal man være gymnasielærer, til man skal på pension? Det er blevet et relevant spørgsmål for flere. Simon Beierholm har været gymnasielærer siden 2017 og har arbejdet som vikar på fire forskellige skoler. Han håber på, at han snart kan få et fast job, så han kan koncentrere sig om at undervise i stedet for at kigge på jobannoncer. Han er en af de gymnasielærere, vi har mødt i forbindelse med temaet om arbejdslivets veje. Arbejdsmarkedet for gymnasie lærere har ændret sig meget i de senere år, og i dag er ledighed blandt gymnasielærere blevet et reelt problem, samtidig med at mange er blevet mere presset.

Derfor er det også meget naturligt, at flere gymnasielærere overvejer deres karrieremuligheder. Skal man være gymnasielærer, til man skal på pension? Det er blevet et relevant spørgsmål for flere. Det viser blandt andet velbesøgte karriereafklaringsmøder, som GL har afholdt. Gymnasielærer Linda Bjerring Lindegaard deltog i et møderne, for selv om hun elsker at undervise og bruge sin faglighed, så stiller hun sig selv spørgsmålet, om hun vil blive ved, til hun er over 70 år. Det spørgsmål er meget konkret for Karin Frykman og Per Kjærsgaard. De to garvede gymnasielærere nærmer sig pensionsalderen, men de er så glade for jobbet, at de håber på at kunne fortsætte flere år endnu. God læselyst Johan og Morten

KORTFILM I

Engelsk tysk fransk spansk KORTFILM I

KORTFILM I

Fire nye, gratis undervisningsmaterialer på Filmcentralen. Film bringer hele verden ind i klasselokalet. De giver mulighed for at lytte til sprog og opleve andre kulturer og samfund. Der er fokus på sprogfagenes kernestofområder i fire nye materialer med en litterær og mediefaglig indgang til kortfilm. Her er også elevark, hvor eleverne kan arbejde med bl.a. analyse og fortolkning, der træner samtale, ordforråd og grammatik. Find film og materialer på Filmcentralen.dk

Still fra Drengene på taget / Instruktør: Damiá Serra Cauchetiez

KORTFILM I

ØJEBLIKKETe Et arbejdsliv består af en lang række øjeblikke. Nogle skiller sig ud. Vi husker dem, lærer af dem og ændrer måske kurs. Følg med i Gymnasieskolens nye serie.

s_06

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Tekst_ Tina Ra smu s s en Foto_ Ulrik Jantzen

Ø J E B L I K K E T _

“Intet kan erstatte mødet med et andet menneske” For fem år siden havde Anders Schultz en klasse med til E gypten. Her mødte eleverne hans tid ligere arabisklærer og fik fattig dom, religion og korruption helt ind under huden.

“J

eg glemmer aldrig den dag, og det er jeg sikker på, at eleverne heller ikke gør.” Anders Schultz er pædagogisk leder på Rysensteen Gymnasium i København og chef for skolens globale profil. For fem år siden var han med en 3.g-klasse på studietur i Egypten. Her mødte eleverne Ali, som havde lært Anders Schultz arabisk, da han nogle år tidligere boede i landet. Det var et møde, der gjorde et kæmpe indtryk på eleverne, og som Anders Schultz har tænkt tilbage på mange gange siden. “Gennem Alis fortællinger forstod de måske for første gang rigtigt, hvad det vil sige at leve med fattigdom og skulle kæmpe for tilværelsen,” siger Anders Schultz. Inden havde klassen sat sig grundigt ind i landets historie og sam fundsforhold og læst egyptisk litteratur. Men at møde Ali gav en indsigt på et helt andet plan.

s_07

“Jeg følte virkelig, at eleverne blev klogere menneskeligt set og m ere globalt dannede ved at møde ham. Det bekræftede mig i det, jeg tror på: At der ikke er noget, som kan erstatte et møde face to face med et menneske fra et andet land og en anden kultur.”

Nøglen til Egypten Anders Schultz boede i Egypten i et halvt år i 2009. Han havde taget orlov fra sit job som hf-lærer og var rejst af sted med sin daværende kæreste for at lave frivilligt arbejde på skoler og børnehjem i Alexandria. For at kunne kommunikere med børnene og de lokale tog de et intensivt kursus i arabisk. Ali var deres lærer. Han er jævnaldrende med Anders Schultz, og de blev hurtigt nære venner og er det stadig. “Han er et ekstremt sympatisk, åbent, generøst og beskedent menneske,” fortæller Anders Schultz. f G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Her sad de over for en muslim, hvor troen betyder alt, og så var han slet ikke, som de havde forestillet sig.

s_08

De gik ture, drak kaffe og snakke de. Om politik, religion og kærlighed. Spørgsmålene gik begge veje. An ders Schultz og hans kæreste blev og så inviteret hjem til Alis familie i den landsby uden for Alexandria, som han kommer fra. “For mig blev Ali nøglen til at for stå det egyptiske samfund. Han kom mer fra en almindelig middelklasse familie, men er uddannet i arabisk fra universitetet og har arbejdet som læ rer i den egyptiske folkeskole, og der for har han mødt folk fra alle sam fundslag. Fordi vi blev personlige venner, fik jeg en indsigt, jeg aldrig nogensinde kunne have fået ved bare at læse om landet.” Anders Schultz fik også et mere nuanceret syn på det at være stærkt troende. “Inden havde jeg lidt en fordom om, at religiøse mennesker er dum me og intolerante. Men Ali er det stik modsatte. Ja, der findes fundamenta lister, men for Ali er religion et mo ralsk kompas, og alle hans menne skelige værdier er grundlæggende de samme som mine.”

Gymnasium havde fået en partner skole i Kairo, og på den første studi etur derned mødte 25 3.g’ere Ali på en restaurant i Alexandria. Bagefter slog de sig ned på græsset i en nærlig gende park. I skyggen af et palmetræ fortalte Ali om landet og om sit eget liv. Han fortalte blandt andet om den korruption, der findes, og som han selv har mødt mange gange. “Han fortalte om uddannelser, han ikke har kunnet komme ind på, og job, han ikke har kunnet få, fordi han ikke har haft de rigtige forbindelser. Mens andre med de rigtige kontakter er strøget lige ind. Eleverne sad helt stille. De vidste godt, at der er korrup tion i landet – det havde de læst om mange gange. Men de havde det ikke inde under huden. Det fik de med Alis personlige historie, som virkelig ry stede dem,” fortæller Anders Schultz. Eleverne fik også aflivet nogle for domme i forhold til at være troen de muslim – præcis ligesom Anders Schultz selv havde fået det. “Her sad de over for en muslim, hvor troen betyder alt, og så var han slet ikke, som de havde forestillet sig.”

Elever var rystede

Lærte italiensk på Youtube

Lige siden Anders Schultz kom hjem fra Egypten, drømte han om en dag at tage elever med derned, så de kun ne møde Ali. Og en varm september dag i 2014 skete det. Rysensteen

Men det, der gjorde allerstørst ind tryk på eleverne, var nok Alis kamp for at få et bedre liv. Som skolelærer tjente han kun omkring 800 kroner om måneden, og en del af pengene

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

sendte han hjem til sin familie. I en lang periode havde han derfor brugt fire timer hver eneste dag på at lære italiensk ved at se Youtube-videoer. Han vidste, at hans eneste chance for at få en bedre løn var, hvis han kunne komme til at undervise udlændinge, fortæller Anders Schultz. “Hans sindssyge vilje påvirkede eleverne dybt. Den type fattigdom, han beskrev, kender vi ikke herhjem me. Han havde muligheden for bringe sig selv ud af det, men det er der mas ser, der ikke har,” siger Anders Schultz. I bussen på vejen tilbage til K airo talte eleverne ikke om andet end mødet med Ali.

”

Gennem Alis fortællinger forstod de måske for første gang rigtigt, hvad det vil sige at leve med fattigdom og skulle kæmpe for tilværelsen. “Eleverne indså, hvor privilegerede vi er i vores del af verden. Jeg tror på, at den halvanden time i parken æn drede deres måde at se verden på for altid. Jeg kunne mærke deres lyst til at være med til at skabe forandringer.”

Ø J E B L I K K E T _

O M A N D E R S S C H U L T Z _

42 år.

Cand.mag. i historie og idræt.

Leder af Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium.

Underviser i historie.

Har skrevet bogen Det arabiske forår – folkelige protester og politisk opbrud i den arabiske verden.

s_09

Siden har han haft andre klasser med til Egypten, som også har mødt Ali. I dag bor Ali i Monaco, hvor han underviser i arabisk på universitetet – og er ved at lære fransk og tysk.

“Vanvittig” grænse Rysensteen Gymnasiums globale profil præger undervisningen på skolen i alle tre år. Målet er dobbelt: Eleverne skal blive parate til at læse v idere i udlandet og arbejde for internationale virksomheder og NGO’er. Og de skal lære at reflektere over e gne og andre kulturers værdier og være med til at tage ansvar for løsninger på globale problemstillinger, forklarer Anders Schultz.

Skolens studieture er altid udvekslingsture, hvor eleverne er privat indkvarteret, fordi mødet med mennesker altid skal være kernen, som Anders Schultz formulerer det. Skolen har partnerskoler i 14 lande. Ud over Egypten er det blandt andet Tyrkiet, Spanien og Kina. “Udover den familie, som eleverne bor hos, møder de for eksempel politikere, journalister og aktivister,” fortæller han. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har for nylig meldt ud, at hun ønsker at sætte en grænse på 3.000 kroner for elevernes egenbetaling for studie ture. Anders Schultz mener, at det er

en “vanvittig idé”. Det ville sætte en stopper for alle skolens nuværende rejser. Han understreger, at eleverne sparer op fra begyndelsen af 1.g, og at alle elever kommer med. Er der elever, der ikke har råd, hjælper skolen dem økonomisk. “Vi giver eleverne en tur med indtryk og oplevelser, de aldrig selv ville kunne få,” siger Anders Schultz. •

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

KORT

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Læge og forfatter: Gymnasier skal lave ‘rygeregler’ for smartphones

Htx om idræt B: Det kan tænde elevernes interesse for sundhedssektoren

s_10

Bioteklærernes nye formand: Ingen anerkender de faglige foreningers arbejde “Jeg tror ikke, at jeg skal tælle alle de timer, jeg har brugt på det.” Christine Brænder Almstrup tænker tilbage. I foråret 2018 tog hun initiativ til at starte en faglig forening for bioteknologilærerne i gymnasiet. Et halvt år senere var den en realitet. Det har krævet hårdt arbejde. “Der har været mange bump på vejen. Vi har skullet finde ud af alting selv. Der ligger ikke en færdig manual klar,” fortæller Christine Brænder Almstrup, der underviser i bioteknologi, biologi og kemi på Roskilde Gymnasium. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

På HTX Skjern er de glade for at have idræt B i en studieretning. Faget styrker skolens sundhedsfaglige profil, når eleverne kan prøve teorien fra laboratoriet af på egen krop i hallen. “Det har været hårdt at starte en ny studieretning op med et fag, som htx ikke har haft før. Men eleverne er motiverede, og den her studieretning er megavigtig, fordi vi gerne vil tænde de unges interesse for sundhedssektoren. Det skal sikre trivslen i vores samfund,” siger idrætslærer Rikke Kühlmeier, som underviser skolens første hold med studieretningen bioteknologi A og idræt B.

Om nogle år vil vi kulturelt set betragte den udbredte brug af smartphonen på samme måde, som vi i dag betragter rygning. Det forudser speciallæge i almen medicin og forfatter Imran Rashid. “Den psykologiske og vanedannende effekt ved vores smartphone er på nogle måder større end rygning. For der er ingen begrænsninger på de digitale ‘belønninger’ på smartphonen, hvorimod du trods alt bliver nødt til at gå udenfor, når du skal ryge,” siger han.

Ved at skabe små rum til fordybelse kan vi træne vores elevers evne til at koncentrere sig. Bodil-Marie Ellerup Gade Lærer og blogger Horsens Statsskole I blodindlægget Fordybelse på gymnasieskolen.dk

Du satte en magnetnål i bevægelse og ændrede videnskaben og verden for altid

Seks af vores uddannelser beskæftiger sig særligt med elektromagnetismen: → Cand. Scient i Fysik → Civilingeniør i Fysik og Teknologi → Civilingeniør i Electronics → Diplomingeniør i Electronics → Diplomingeniør i Elektronik → Diplomingeniør i Elektrisk Energiteknologi

SDU fejrer H.C. Ørsted Forskningens Døgn uge 17 Gymnasieskoler kan booke faglige forløb, som er relateret til elektromagnetismen, f.eks. foredrag, science show og forsøg. Vandreudstilling oktober – december 2020 Oplev H.C. Ørsteds personlige samling af bl.a. fysikinstrumenter og brevveksling med H.C. Andersen. Det er i Bibliotekets Atriumgård på SDU i Odense. Alle er velkomne. Skole- og gymnasieklasser kan booke ekstra aktiviteter relateret til emnet. Sdu.dk/uddannelse og sdu.dk/mødsdu

#sdudk

På Syddansk Universitet i Odense og Sønderborg uddanner vi fremtidens nysgerrige ingeniører og cand.scient’er til at bevæge verden og skabe nye bæredygtige løsninger.

sdu.dk/uddannelse

TAK H.C. Ørsted!

T E M A _

s_12

A R B E J D S L I V E T S

V E J E

Arbejdslivets veje Vi tager temperaturen på gymnasie lærernes arbejdsmarked efter fire år med nedskæringer. Mød den håbefulde årsvikar, den tvivlende lærer og de tilfredse seniorer. Tekst_ Johan Ra smu s s en og Morten Jest Illustration_ M o r t e n Vo i g t

2 0 2 0

s_13

Vejen til et job i gymnasiet er blevet længere s_14

Unge magistre har fået sværere ved at få arbejde i gymnasiet, og samtidig er flere erfarne lærere ledige. Drømmen om et nyt job er dog ikke urealistisk, og der bliver hele tiden ansat nye lærere. Tekst_ Johan Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

rbejdsmarkedet for gymnasielære re har ændret sig meget i de senere år. For en nyuddannet magister med drømmen om at undervise på et gymnasium er vejen til et underskrevet ansæt telsesbrev blevet længere. Og for flere ender vejen blindt. Selvom det er blevet sværere at få et job i bran chen, er der dog også lys punkter. Sidste år blev der for eksempel ansat 866 nye lærere på gymnasierne, og det er over 300 flere end i 2016, da nedskæringerne i sektoren begyndte. Til gengæld er konku rrencen om jobbene på landets gymnasier blevet hårdere. Mens l edigheden blandt medlemmerne i Gymnasieskolernes

Lærerforening (GL) var forsvindende lille før 2013, er der i dag 525 medlem mer af GL, som går ledige. “Det er blevet meget sværere i dag at få et job. For fem år siden fik de fleste et årsvikariat og derefter en fastansættelse. Sektoren har lidt et knæk på grund af toprocents besparelserne i de senere år,” s iger Thomas Horne Brok, som er formand for det stående udvalg for de ikke-fastansatte i GL (IFA). Han har selv været ansat i en række kortere og længere vikariater i de senere år, men har endnu ikke fået en fast stilling.

T E M A _

STORE MØRKETAL Der er store mørketal i forhold til, hvor mange personer der søger job som gymnasielærer. Da man først er gymnasielærer, når man får et job som gymnasielærer, er der i sagens natur ingen officielle tal på ‘ledige nyuddannede gymnasielærere’. Og magistre søger måske både job på gymnasier og i andre sektorer. Tine Vesth Nielsen er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse i Aarhus og har i de senere år rådgivet GL’s medlemmer, som mister deres job eller ikke får forlænget et vikariat. Samtidig har hun også mange samtaler med unge magistre, som kommer med et nyt eksamensbevis fra universitetet. Hun oplever, at det er blevet klart sværere at få et job som gymnasielærer. “Jeg hører en del frustration og skuffelse over, at det, man har uddannet sig til, ser ud til at blive meget svært, eller at det ikke kan lade sig gøre,” siger Tine Vesth Nielsen. Hun understreger dog, at det bestemt ikke er umuligt at få et job som gymnasielærer, men det kan være svært. “Hvis du står med fagene filosofi og musik, så er det meget svært, men hvis du har matematik

eller samfundsfag, så er det nemmere, men stadig svært,” siger hun. Hun opfordrer alle ledige magistre til at søge bredere i stedet for kun at søge snævert på gymnasierne.

“Jeg hører en del frustration og skuffelse over, at det, man har uddannet sig til, ser ud til at blive meget svært.” Tine Vesth Nielsen Karriererådgiver Magistrenes A-kasse

“Nogle kigger på andre dele af undervisnings sektoren, projektarbejde eller noget helt tredje.” Tine Vesth Nielsen peger på, at det også kan være vejen ind i gymnasiet, at man henter noget erfaring i forhold til pædagogik, vejledning, læring og så videre i andre brancher, som også dufter lidt af jobbet som gymnasielærer. “Det er vigtigt, at man kigger på hele arbejdsmarkedet, og det er bedre at

A R B E J D S L I V E T S

have et job med relevans for gymnasiesektoren frem for at gå ledig,” siger hun.

866 NYE JOB Tal fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen viser, at der sidste år blev fastansat 866 lærere på stx og hf. I 2016, da de første nedskæringer begyndte i sektoren, blev der kun ansat 549 lærere på de to uddannelser. Noget kan dermed tyde på, at skoler begynder at ansætte igen. Det har ikke været muligt at få tal for ansættelser på hhx og htx fra styrelsen. Det ændrer dog ikke ved, at der er ansat rundt regnet 1.000 færre lærere på gymnasierne i dag i forhold til i 2015. I de senere år har nedskæringerne mange steder betydet, at årsvikarer ikke er blevet forlænget, og ifølge tal fra GL er der blevet over 500 færre ikke-fastansatte i gymnasiesektoren. Med andre ord er der mange ledige gymnasie lærere med erfaring, som søger de samme stillinger som de nyuddannede magistre. Det mærker Thomas Horne Brok fra IFA også.

V E J E

“Der er langt flere ledige lærere med erfaring og pædagogikum, som man som nyuddannet konkurrerer med,” siger han. Den tendens kan man også se ude på skolerne, når stillinger bliver slået op. For eksempel modtog Fredericia Gymnasium i alt 701 ansøgninger i 2019 til nogle få stillinger. “188 af dem havde pædagogikum. Det er en ny tendens, at så mange ansøgere har pædagogikum,” fortæller rektor Poul Erik Madsen. •

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_15

Vikar i nedgangs tider Simon Beierholm er i gang med sit fjerde år som vikar på forskellige gymnasier. Han holder meget af jobbet som lærer, men er træt af at vente på at blive fastansat. Tekst_ Johan Ra smu s s en

s_16

Foto_ Jac ob Niels en

Simon Beierholm håber på, at han snart får fast arbejde som gymnasielærer. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

T E M A _

ord, syd og vest. Simon Beierholm har i de sidste tre år taget toget i flere forskelli ge retninger for at arbejde som vikar på gymnasier og VUC’er på Sjælland. Han sidder med en kop kaffe på Hovedbanegår den i København, inden han skal med toget sydpå til sit job som årsvikar på Vordingborg Gymnasium & HF. Han har sagt ja til at fortælle om sin karriere og sin søgning efter job som gymnasielærer. “Om foråret er det sæ son for, at gymnasierne slår stillinger op, og som vikar begynder du at tæn ke på, hvad du skal lave efter sommerferien,” siger Simon Beierholm og kigger på sit ur. I år har han haft fuldt skema på Vordingborg Gymnasium & HF, hvor han underviser i religion og dansk. Det har været et år med stabile rammer, hvil ket han trængte til, efter at han i en periode havde to vikariater på halv tid i forrige skoleår. Et vikariat på Greve Gymnasium og et på HF & VUC Roskilde. “Det var lige lovlig meget at skulle forholde sig til to hold kolleger, to gange intra, to forskellige elevtyper og to uddannel ser,” siger Simon Beierholm og smiler ad, at han kom til at bytte om på kollegernes

navne på de to skoler og referere til samtaler, han troede, han havde ført på den ene skole og ikke den anden. Han turde dog ikke sige nej til et vikariat på halv tid på den ene skole, for det gav ham en fod indenfor på to skoler på én gang. “Jeg falder også hur tigt til et nyt sted og kan ikke lade være med at en gagere mig i det sociale. Og alle steder har jeg oplevet, at der er blevet taget godt imod mig,” siger Simon Beierholm.

FÆRDIG I KRISETID Han læste religion og tog dansk som sidefag og tro ede dermed, at han nemt kunne få et job som gym nasielærer. Men da han blev færdig uddannet i november 2016, var gymnasiesektoren blevet ramt af besparelser. “Det har været frustre rende at opleve, at gymna sierne kom i krise, da jeg blev færdiguddannet,” siger Simon Beierholm. Han har dog understre get, at han ikke ønsker at være med i en artikel, hvor han ‘piver’ over situationen.

A R B E J D S L I V E T S

Han fik det første vika riat i 2017, og så var det nemmere at få det næste, fortæller han. “Nu kommer jeg med væsentlig mere erfaring, når jeg søger et v ikariat,” siger Simon Beierholm, som håber, at han kan blive på Vordingborg Gymnasium & HF efter sommerferien.

“Nu kommer jeg med væsentlig mere erfaring, når jeg søger et vikariat.” Simon Beierholm Årsvikar Vordingborg Gymnasium & HF

Han bor i København med sin kæreste og har vænnet sig til at s tarte dagen med en togtur på næsten halvanden time. “Det er faktisk et af de mest produktive tids punkter på dagen. Jeg gennemgår dagens tekster, justerer de opgaver, jeg har forberedt til dagens under visning. Tit ser jeg tingene i et lidt klarere lys om morgenen.” Selvom han også har overvejet at søge job uden for gymnasiesektoren, holder han fast i, at han vil være gymnasielærer. “Der er ikke mange job, hvor du er så tæt på dit

V E J E

fag og det, du studerede på universitetet. Jeg hol der m eget af samarbejdet og det sociale samvær med kollegerne. Og så er det en god følelse at have et hold elever i et år, selv skabe for løb og opgaver og se elever ne klare sig godt til eksa men,” siger han og refererer til de hold, han har haft i religion på C-niveau. Han har af naturlige år sager ikke fået pædagogi kum endnu, men han føler dog, at han er blevet en væ sentlig bedre underviser siden 2017. “Jeg havde nok et lidt naivt og romantiseret billede af, hvad det vil sige at undervise, da jeg begyndte som vikar på VUC i Helsingør. Jeg opda gede, at jeg skulle arbejde hårdere for at få elevernes opmærksomhed. Det har jeg lært nu,” siger han. Han føler sig med andre ord meget klar til at skifte vikariaterne ud med et fast job. Og hvis det står til Simon Beierholm, må det meget gerne blive i denne ‘jobopslagssæson’, at drøm men går i opfyldelse. •

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_17

Jobbet holder os unge

s_18

Hverken Karin Frykman eller Per Kjærsgaard har lyst til at stoppe med at undervise, selvom de kunne gå på pension.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

T E M A _

Karin Frykman og Per Kjærsgaard er begge omkring den o fficielle pensionsalder. Men ingen af dem har lyst til at forlade gymnasie lærerjobbet endnu. Fæl lesskabet med både kol leger og elever trækker – og holder dem i gang. Tekst_ Morten Jest Foto_ Thoma s Niels en

kke en eneste sygedag fortæller meget om Karin Frykmans arbejdsliv som gymnasielærer. Selvom hun har rundet de 66 år og kan se tilbage på næsten 40 år som gymnasielærer, har hun ikke sat nogen deadline for, hvornår det er tid til et velfortjent otium. “Da jeg studerede, havde jeg måske en forestilling om, at jeg skulle blive amtsbiolog eller noget lignende. Men siden jeg blev gymnasielærer, har jeg egentlig aldrig tænkt, at jeg skulle andet. Jeg har altid følt, at jeg har udviklet mig og befundet mig i en læringssituation. Samtidig er mine fag også en hobby, og så har jobbet passet godt til det at have børn. Jeg har altid arbejdet fuld tid, selvom især de voksende klassestørrelser har gjort det hårdere. Men man holder sig ung med jobbet, eleverne og kollegerne,” fortæller hun. Efter nogle kortere ansættelser i Viborg og på det daværende Ballerup Gymnasium kom hun til det på det tidspunkt lille Ishøj Gymnasium, som skulle bygges op fra bunden. “Vi var en lille lærergruppe anført af en ung,

A R B E J D S L I V E T S

idealistisk rektor. Det var næsten som en familie med et projekt om at lave skole fra bunden af.” Men efter 20 år tænkte Karin Frykman, at der måske var en verden uden for Ishøj, og at det kunne være sjovt at prøve noget andet. Så i 2004 tog hun s pringet til Ordrup Gymnasium, hvor hun har været siden.

“Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge dit fag i det her job.” Per Kjærsgaard Lærer i dansk, historie og psykologi Ordrup Gymnasium

“Det var nogle fantastiske år i Ishøj, men det var også godt med fornyelse. Jeg tror, det er vigtigt at rykke til et andet sted og starte forfra engang imellem. Det ville de fleste have godt af.”

SPORSKIFTE Karin Frykmans 65-årige kollega Per Kjærsgaard er heller ikke på vej på pension. Han har haft sit 25års jubilæum på gymnasiet tæt på Dyrehaven nord for København. Alligevel ser hans karriereforløb en smule anderledes ud, selvom han sådan set allerede

V E J E

under historie- og danskstudierne på universitetet havde tænkt, at han skulle være gymnasielærer. Men ligesom i dag var det også i 1980’erne svært at få foden indenfor, og Per blev med egne ord ramt af virkeligheden. Derfor tog han nogle merkonomkurser for at vise interesse for et lidt bredere arbejdsmarked. Det bragte ham ind i managementbranchen og i et konsulentfirma, hvor han var med til at udvikle psykologiske test. “Jeg fik et chefjob, som var vældig godt betalt. Men med den kundekontakt, det også indebar, arbejdede jeg næsten døgnet rundt i nogle år,” fortæller han. Han var derefter personale- og uddannelses konsulent i Nykredit, i nden han gjorde op med sig selv, at der med mindre børn var fordele og livskvalitet forbundet med den oprindelige plan om at blive gymnasielærer. “Jeg havde læst psykologi på åbent universitet i Aalborg, og da psykologi kom ind i gymnasiets fagrække, kunne jeg pludselig nærmest vælge og vrage imellem stillinger. Det betød noget for mig at kunne holde ferie med mine børn og i det hele taget nedbringe den f

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_19

T E M A _

A R B E J D S L I V E T S

tid, de skulle tilbringe i institution.” Han er imidlertid glad for kompetencerne fra en anden verden, som han bruger i mange sammenhænge. Måske burde man i virkeligheden tvinge alle lærere ud i nye job eller måske endda andre lande en gang imellem, funderer han. Karin Frykman mener ikke, at man nødvendigvis behøver at forlade sektoren for at udvikle sig. Udover sit jobskifte i sektoren har hun taget sidefag psykologi og i en periode engageret sig i den faglige forening og undervist i fagdidaktiske kurser.

ikke i det private,” siger Per Kjærsgaard, som også fremhæver den flade struktur med fravær af i ntern konkurrence imellem kollegerne. Faktisk er han så glad for at være gymnasielærer, at han har tænkt sig at fortsætte fem år mere – altså til han runder de 70. “Nogle vil måske sige, at det er unfair over for de unge, der gerne vil være lærer. Men jeg er utrolig glad for kollegerne og eleverne og følelsen af at være fælles om noget. Jeg er her ikke på grund af penge. Det er selvfølgelig heller ikke af rent altruistiske årsager, men jeg synes, at jeg stadig har noget at byde ind med, og føler ingen tilskyndelse til at søge væk. Hvis jeg ikke var her, ville jeg arbejde et andet sted.”

STOR INDFLYDELSE

s_20

Da Per Kjærsgaard første gang kom til Ordrup Gymnasium, til ansættelsessamtalen, strømmede sang og en forførende stemning ud ad de åbne vinduer. Og ligesom han var glad for at kunne bruge sine akademiske færdigheder i konsulentbranchen og på den måde komme ind på arbejdsmarkedet, har han aldrig fortrudt, at han skiftede karrierespor og gik ned i løn. Nogle gange er det altså hårdere på det private arbejdsmarked, forklarer han. Der er der ofte nogle kontante resultatkrav, som skal indfries, ellers kan du hurtigt ryge ud. “Der er vi måske – og det er positivt ment – lidt forkælede. Gymnasielærerjobbet er på mange måder trygt, også i forhold til ledelsen, hvilket er en virkelig god ting, synes jeg. Vi har en kultur med meget indflydelse, og hvor vi er vant til at kunne s ige vores mening. Sådan er det

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

V E J E

“Jeg tror, det er vigtigt at rykke til et andet sted og starte forfra engang imellem.” Karin Frykman Lærer i naturgeografi, biologi og b ioteknologi Ordrup Gymnasium

Karin Frykman fremhæver ligeledes fællesskabsfølelsen som en vigtig drivkraft i dagligdagen. I forhold til problematikken med at gøre plads til unge lærere har hun dog gjort sig visse tanker:

2 0 2 0

“Vi har her på skolen heldigvis været forskånet for de afskedigelsesrunder, som andre har været igennem. Men hvis det s kulle ske, ville jeg tænke mig om en ekstra gang i forhold til de yngre kolleger og børnefamilierne.”

MANGLER TID De to rutinerede Ordrup- lærere kan se tilbage på en periode, hvor der på en række områder har været forringelser af gymnasielærernes rammebetingelser. Alligevel vil de ikke anbefale unge med drømme eller tanker om jobbet at holde sig væk. At det er hårdt i starten, er sådan set ikke noget nyt. Karin Frykman mener, det generelt er blevet hårdere. Og fagbeskrivelserne kan være voldsomme og behandle noget af stoffet overfladisk og ‘stedmoderligt’, mener Per Kjærsgaard. Til gengæld har den teknologiske udvikling gjort det lettere at dele forløb, materiale og viden mellem kollegerne. “Det, der er tidskrævende, er nye projekter. Men det er også spændende at være med til at igangsætte dem. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge dit fag i det her job,” siger han. Karin Frykman forstår dog godt, at mange yngre og mindre rutinerede lærere kan synes, det er hårdt på grund af de flere elever i klasserne, mindre forberedelse og flere undervisningstimer, der medfører længere arbejdsdage. Og de senere års stigning

af deltidsansatte lærere – o ftest yngre kvinder – taler for sig selv. “Jeg oplever også presset på den måde, at jeg synes, der mangler tid til refleksion og faglig efteruddannelse. Folk har simpelthen ikke tid til efteruddannelseskurser.” Der er i øvrigt også forskel på undervisningen før og nu, tilføjer hun – før lærte de dybest set det samme, men mere enkelt med tavle og kridt. I dag er der mange flere smarte hjælpemidler, men det går ud over fordybelsen og dermed på nogle områder det faglige niveau. Per Kjærsgaard er enig og tilføjer vigtigheden af et ‘angstfrit’ rum, som kan udfordre eleverne og præsentere dem for f orskellige indgange som modvægt til alle de ekkokamre, de ellers møder. Netop muligheden for at påvirke eleverne og se dem vokse igennem gymnasietiden er nemlig en af de store frugter ved jobbet. “Når man får positiv respons på gaden fra en tidligere elev, eller når en tidligere elev pludselig en dag er kollega i ens fag, så må man have gjort et eller andet rigtigt,” siger Karin Frykman. •

GL har siden februar 2016 haft

547 medlemmer,

der enten var helt eller delvist ledige eller varslet opsagt, igennem et forløb med henblik på at få dem videre på arbejdsmarkedet.

af disse har i dag status som fastansat

– i varierende grad. Tallet dækker imidlertid over, at 49 af dem står registreret på samme skole, som da de blev opsagt. Det vil sige, at de formentlig er i deres opsigelsesperiode.

103

178

er vikaransatte

er ledige.

med varierende

Resten er på orlov

ansættelsesgrad.

164

er udmeldt.

Det betyder efter alt at dømme, at de enten har fundet andet erhverv (og dermed har skiftet fagforening, for eksempel til DM) eller er gået på pension.

uden løn (for eksempel på jordomsejling eller udlandsophold på grund af partners job), læser sidefag for egen regning eller er på barselsorlov. s_21

Fakta Den aktuelle pensionsalder er

65,5 år

744

gymnasielærere er 64 år eller ældre, af dem er

379

866

525

1.152

blev fastansat på stx og hf sidste år.

er ledige.

er ansat i vikariater.

Der er sket et fald på

af alle gymnasie lærere er på deltid.

gymnasielærere

lærere

I 2016

var tallet

549

GL-medlemmer

procent

gymnasielærere

520

i vikariater fra 2015 til 2019. De fleste af dem er sparet væk.

66 år

eller ældre. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

T E M A _

A R B E J D S L I V E T S

V E J E

Vil jeg undervise resten af mit arbejdsliv? Gymnasielærer Linda Bjerring Lindegaard overvejer, om hun på et tidspunkt skal skifte job. Det nuværende arbejdspres bekymrer hende.

s_22

Tekst_ Johan Ra smu s s en F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

t ophold i Irland overbeviste hende om, at hun skulle læse engelsk på universitetet, og der blev hun sikker på, at hun skulle undervise. Da Linda Bjerring Lindegaard som 26-årig for første gang trådte ind i en gymnasieklasse på Århus Statsgymnasium i 2006, blev hun bekræftet i, at hun havde valgt rigtigt. “Jeg oplevede hurtigt en entusiasme og en glæde fra eleverne. Jeg havde en fællesskabsfølelse med dem, og vi udforskede faget sammen,” fortæller Linda Bjerring Lindegaard, som også har et sidefag i psykologi. Efter et par v ikariater blev hun fastansat på Aarhus HF & VUC i 2009, og der har hun været lige siden. Hun mener stadig, at hun har valgt det rigtige arbejde, men hun er alligevel begyndt at overveje sin fremtid. “Med det arbejdspres, vi har i dag, er det flot, hvis man kan blive ved, til man

er 72 år, som er min folkepensionsalder,” konstaterer Linda Bjerring Lindegaard. Hun kan stadig mærke den særlige følelse, det er, når undervisningen går op i en højere enhed, og eleverne er oprigtigt nysgerrige efter at forstå, hvorfor de amerikanske vælgere ønsker Donald Trump som præsident, eller a ndre af tidens små og store spørgsmål.

”Jeg elsker at undervise, men jeg tænker på, at jeg bliver nødt til at redefinere min rolle som underviser.” Linda Bjerring Lindegaard Lærer i engelsk og psykologi Aarhus HF & VUC

Linda Bjerring Lindegaard er 40 år og har arbejdet som gymnasielærer siden 2007.

“Men der er blevet dår ligere tid til at planlægge forløb, hvor vi undersøger aktuelle emner, som pirrer elevernes nysgerrighed. Det er sket løbende siden OK 13, som for alvor gjorde det muligt at spare på om rådet,” siger Linda Bjerring Lindegaard. Hun understreger, at hun ikke kritiserer sin egen ledelse, som har skul let håndtere besparelser i sektoren over flere år. Det ændrer dog ikke ved, at overvejelserne om hendes egne kompetencer og muligheder oftere er begyndt at melde sig. “Jeg elsker at undervise, men jeg tænker på, at jeg bliver nødt til at redefinere min rolle som underviser, i takt med at jeg skal under vise flere kursister og får mindre tid til at forberede mig. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde. Opvejer de positive ting de negative?”

s_23

VI KAN MANGE TING Hun gik for nylig til et fyr aftensmøde arrangeret af Gymnasieskolernes Lærer forening (GL) om gymna sielæreres kompetencer. Og hun gør sig tanker om, hvad hun og andre gymna sielærere kan. Hvilke kom petencer står man med som akademiker og med et tocifret antal år som gym nasielærer på CV’et? “Gymnasielærere er gode til at formidle kom plekse emner til et meget bredt publikum. De fleste er gode til at tage en kom pleks tekst og gøre den nemmere at forstå for

modtageren. Vi arbejder med korte deadlines og er trænet i at improvisere. Og så er vi gode til at finde den røde tråd i et forløb og et materiale,” opremser Linda Bjerring Lindegaard. Hun går ikke med kon krete jobplaner, men tan kerne får lov til at boble i hovedet. Hun tænker blandt andet på, om hun ville savne sine fag, hvis hun en dag skiftede til en anden branche. “Jeg tror, at andre bran cher er optagede af at løse opgaven, mens gymnasie lærere har mere fokus på det faglige, og spørgsmålet er, om jeg vil slippe det,” siger hun. En anden mulighed, som hun har tænkt på, er at få andre opgaver på VUC end undervisning.

“Jeg kan godt lide at rbejde med projekter, så a mine tanker går også i den retning.”

HVAD VIL JEG? Linda Bjerring Lindegaard har haft en kort sygemel ding på grund af stress, og det har også været med til at sætte tanker om fremti den i gang. “Jeg skal have kon trollen over mit arbejde og mit arbejdsliv. Og der for skal jeg have sat mine kompetencer i spil og over veje, hvad jeg kan, og hvad jeg vil, så jeg ved, hvilken retning mit arbejdsliv skal tage. Og spørgsmålet er, om jeg vil det her, til jeg bliver 70 år,” siger Linda Bjerring Lindegaard. •

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Den livslange ansættelse som gymnasielærer er under pres Gymnasielærere identificerer sig ofte med deres arbejde. Men det kan være rettidig omhu at overveje sit arbejdsliv i et omskifteligt og presset arbejdsmarked. 24 Tekst_ Morten Jest

fter mange år med nærmest fuld beskæftigelse har de seneste år været en brat opvågnen for gymnasie lærerne. Nedskæringerne under den tidligere rege ring kombineret med sti gende pensionsalder og udsigt til et tiår med fal dende ungdomsårgange har tvunget flere fra job markedet og sendt følel ser af usikkerhed gennem systemet. Hvad gør man så? Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har forhandlet med skoler nes ledelser i forsøget på at begrænse afskedigelserne; der er lavet fratrædelses aftaler, og nogle er gået på pension lidt tidligere end

N O _ 0 2

2 0 2 0

planlagt for at skåne yngre kolleger. Men det er næppe nok – fremskrivningerne tyder som sagt på en række år, hvor der ikke ligefrem bliver jobfest i gymnasiet. GL har iværksat et karriere- og kompetence afklaringsprojekt for orga nisationens medlemmer. Det nye projekt handler om mere end at få et nyt job. Erfaringerne begræn ser sig her efter de første knap to måneder til tre velbesøgte fyraftensmøder og et lille dusin karriere samtaler, men de involve rede er begejstrede, for tæller GL-konsulent S ine Rønberg Hansen. “Det er klart, at der er et tema omkring tryghed og utryghed i forhold til an sættelsen i fremtiden. Den store klump af deltager massen befinder sig midt i arbejdslivet, og de med lemmer, der har været til karrieresamtale, er alle født i 70’erne og står ikke

og mangler et job nu og her. Så hvad den beskæftigel sesmæssige del angår, kan man sige, at de både går med nogle overvejelser om resten af deres karriere og udviser rettidig omhu for deres arbejdsliv,” forklarer Sine Rønberg Hansen.

“Det får mange til at ranke ryggen, når de får at vide, hvad de rent faktisk kan og har af kompetencer.” Sine Rønberg Hansen Konsulent GL

Kompetenceafklarings delen synes derimod at bi bringe medlemmerne noget, de måske ikke var klar over, de kunne have behov for. Og får samtidig med afklaringen for den enkelte derfor den side effekt at fungere som et slags kollektivt forsøg på at “tale professionen op”.

T E M A _

“En af gymnasielærernes udfordringer i forhold til omverdenen er, at de aldrig rigtig bliver konfronteret med, hvad de i virkeligheden laver. Altså alt det, der ligger bag begrebet undervisning, og som er indlysende for dem selv. Det får mange til at ranke ryggen, når de sort på hvidt ser og får at vide, hvad de rent faktisk kan og har af kompetencer,” siger Sine Rønberg Hansen.

INGEN PRÆCISE TAL Det er svært at få præcise tal eller skråsikre udtalelser, når det handler om, hvor gymnasielærerne går hen, når de forlader et job i den gymnasiale sektor. Da giver det i langt de fleste tilfælde nemlig ikke længere mening at være medlem af GL, som således ikke kan se vedkommendes beskæftigelse i et ellers detaljeret medlemssystem. Ligeledes går der formentlig mange studerende og nyuddannede rundt med en drøm eller forestilling om at blive gymnasielærer, og hvis karriereveje man heller ikke kan vide så meget om, når de ikke bliver medlem af GL. Dansk Magisterforening (DM) “overtager” ofte GL-medlemmer, der får job andre steder, ligesom DM også har en studenter sektion og er det naturlige

hjemsted for mange nyuddannede kandidater i en række af gymnasiets fag. Også DM kan kun pege på nogle generelle tendenser hos både tidligere og måske kommende gymnasielærere. Det er svært at sige noget skråsikkert.

“Arbejdsgivere kigger efter andet end dit fag. Det er værd at huske på.” Annette Schmidt Højby Chefkonsulent Dansk Magisterforening

Hos magistrene stifter de bekendtskab med langt flere, der gerne vil være gymnasielærer end nogle, som har været det. Ligesom GL og Magistrenes A-kasse oplever DM mange, der først og fremmest ser på undervisningssektoren i form af professionshøj skoler og universiteter. “Det afhænger selvfølgelig af fag, e rfaringer etc. Der er dog ingen tvivl om, at en stor del også orienterer sig ud i konsulentbranchen – det kan være alt muligt forskelligt, men for eksempel it, medier og kommunikation. Ellers er det typisk også et bredere område af kulturbranchen, hvor folk med eksempelvis dansk- eller historiebaggrund kan praktisere kurser, undervisning og facilitering,” lyder det fra chefkonsulent i DM Annette Schmidt Højby. DM står for at l ancere et nyt jobsøgningsværktøj, der kan gøre det lettere for jobsøgende at se bevægelserne på markedet, spore sig ind på jobmuligheder

A R B E J D S L I V E T S

i forhold til fag, kompetencer og kvalifikationer og vise jobsøgningsmønstre for folk med samme uddannelse. Hvad et digitalt værktøj til gengæld ikke kan sige så meget om, er de menneskelige faktorer. Personlighed, samarbejdsevne, omstillingsevne, kreativitet, innovation, følelsesmæssig intelligens og så videre. “Arbejdsgivere kigger efter andet end dit fag. Det er værd at huske på. For dem handler det ikke kun om at kunne analysere problemer, men i høj grad også om at kunne løse dem,” påpeger Annette Schmidt Højby.

SØG BREDT Annette Højby Schmidt tror på, at der er muligheder på jobmarkedet for ledige gymnasielærere, hvis de vil orientere sig bredt. “Gymnasielærere har indsigt i unge mennesker og processerne omkring dem. Er der noget, for eksempel kommunerne kæmper med, er det de unge,” siger hun. Hun mener imidlertid, det er vigtigt at forberede ansøgere bedre på det arbejdsmarked, de skal ud på. For eksempel ved at give dem forretnings- og kundeforståelse gennem kurser, så de ikke kommer til at opleve et kompetencegab. Hvis man ser på såkaldte megatrends for fremtidens arbejdsmarked, peger Annette Højby Schmidt

V E J E

på yderligere den udfordring, at 8 ud af 10 ønsker en fastansættelse. Men projektansættelser og deltidsansættelser er fremtiden. Det ses tydeligt i andre lande og kommer fra det private arbejdsmarked, hvor det bruges som omkostningsstyring i den globale konkurrence. Det er ikke noget, vi traditionelt i Danmark er begejstrede for – og da slet ikke i fagforeningsverdenen. Men unge i dag har generelt en anden livsindstilling end de etablerede generationer, mener chefkonsulenten. “De er ikke så optagede af løn. Det handler for eksempel mere om klima og frihed.” Også kundechef Kenneth Petersen i MP Pension har bemærket et stigende antal projekt ansættelser, også i det offentlige. “Der har været meget snak om prækariat og daglejertilværelse. Vi kommer i det hele taget til at se et anderledes arbejdsmarked fremover, hvor folk ikke sidder som fuldmægtige hele livet og venter på fortjenstmedaljen. Mit bedste råd til de unge er at lave lidt langtidsplanlægning og hele tiden have en plan B,” siger han. •

TEMAET FORTSÆTTER PÅ GYMNASIESKOLEN.DK G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_25

KORT

Lærere afskediges i bundter på VUC

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Lærerne tager fat på overenskomstkrav

s_26

Lærere kæmper med at indhente aflyste moduler efter sygdom Øget arbejdspres og natlige forberedelsestimer kan i værste fald blive nogle af konsekvenserne, når lærere vender tilbage fra sygdom og skal arbejde ekstra for at indhente de aflyste moduler. For nogle steder følger der ikke timer med, fortæller tillidsrepræsentanter. Den seneste tid har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) modtaget en række henvendelser om håndteringen af moduler, der aflyses på grund af fraværsperioder som kortere sygdom eller fædrebarsel. Det har fået organisationen til at udgive en vejledning til, hvordan problemet bør håndteres. “At dømme ud fra henvendelserne fra tillidsrepræsentanter er det et ret udbredt fænomen,” fortæller Kåre Blinkenberg, der er formand for arbejdspladsudvalget i GL’s hovedbestyrelse. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

En ny overenskomst kommer ikke til at løse alle gymnasielærernes problemer. Det var en af pointerne til det første medlemsmøde om OK 21, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) afholdt i går på handelsgymnasiet Niels Brock i København. “Hvis man som lærer har en forventning om, at overenskomsten kommer til at løse alle problemer for eksempel i forhold til de massive nedskæringer eller en underfinansieret gymnasiereform, så bliver man skuffet,” sagde GL’s formand, Tomas Kepler, og uddybede: “En overenskomst kommer næppe til at føre 1,5 milliarder kroner tilbage til sektoren eller til at løse problemer med gymnasiereformen. De problemer skal vi angribe ved siden af, for vi forhandler ikke finanslov, men overenskomst.”

VUC er ramt af masseafskedigelser i disse måneder. Og i hele sektoren er det tydeligt, at de trængte tider langtfra er overstået, på trods af at omprioriteringsbidraget er stoppet i år. HF & VUC FYN har indledt en afskedigelsesrunde, som svarer til 20 fuldtidsstillinger. KVUC i København har været igennem en runde, hvor 26 lærere enten er blevet afskediget eller varslet ned i tid. I Nordjylland har 15 VUC-lærere modtaget deres afskedigelsesbrev. Og sådan kan man blive ved. “Det er den største afskedigelsesrunde, vi nogensinde har haft,” siger rektor på HF & VUC Fyn Stig Holmelund Jarbøl. Han siger, det er for tidligt at afgøre, hvor mange lærere den aktuelle afskedigelsesrunde kommer til at berøre. Han sidder også i bestyrelsen for Danske HF & VUC – lederne og bekræfter, at det er hele sektoren, som er ramt af krisen. “Alle er ramt af fire års besparelser, og så er der samtidig stor elevnedgang på grund af konjunkturerne i dansk økonomi,” siger han. Gymnasieskolen.dk har talt med fem VUC-centre, som alle fortæller, at de især har mærket en stor nedgang af elever på hf-enkeltfag. Ledigheden i Danmark er lav, og så vælger mange unge og voksne at tage et job frem for at uddanne sig.

VUC bløder! Kursisterne svigtes! Sover politikerne? Peter Hall Formand GL’s uddannelsesudvalg I debatindlæg på gymnasieskolen.dk

KLÆD DIN KLASSE PÅ TIL EU-DEBATTEN “Alle elever var meget tilfredse og sagde, at det var det bedste af alt, som vi har hørt på vores ekskursioner til København.”

HVORDAN PÅVIRKER EU VORES HVERDAG? K AN EU BIDR AGE TIL L ØSNINGEN AF KLIMAKRISEN? I “OPLE V EUROPA” HOLDER VI SKR ÆDDERSYEDE OG INDDR AGENDE OPL ÆG OM EU, SÅ ELE VERNE OPDAGER , AT DE HAR EN HOLDNING TIL EU - P OLITIK. BOOK TID TIL ET GR ATIS OPL ÆG PÅ OPLEV- EUROPA .EU

“Min klasse (og jeg) har nu en laaangt bedre forståelse, og vi fik et supergodt indblik i, hvad pokker der foregår i EU! Tusind tak for det!”

G O T H E R S G A D E 1 1 5, 1 1 2 3 K Ø B E N H AV N K , W W W. O P L E V - E U R O PA . E U

s_27

EFTERUDDANNELSE

MASTERUDDANNELSE

PÆ DAG O G I SK LEDELSE ( M P L )

LÆS MERE: MPL.AAU.DK

UDVIKLING AF DAGTILBUD OG SKOLE

RETNING PÅ DIT PÆDAGOGISKE LEDELSESARBEJDE

MPL er for dig, der arbejder med pædagogisk ledelse, fx som gymnasielærer, uddannelsesleder eller rektor. Du vil få styrket dine analytiske og metodiske ledelsesfærdigheder. Du lærer at tilrettelægge din ledelse, så alle involverede parter bidrager til at opnå det bedst mulige læringsudbytte og trivsel for de unge i gymnasiet.

MPL vil give dig et stærkt fundament til at sætte retning for dit pædagogiske arbejde. Du vil blive styrket i dine ledelsesmæssige færdigheder inden for skoleudvikling og udvikling af den pædagogiske praksis og kvalitet.

FYRAFTENSMØDE 15/4 AALBORG 14:00-17:00

Kan læses som en masteruddannelse over to år eller et enkeltfag over et halvt år. Undervisning i Aalborg og Glostrup.

9940 9420 · EFTERUDDANNELSE@AAU.DK · EVU.AAU.DK Master i Pædagogisk Ledelse er en specialisering på Masteruddannelsen i Læreprocesser G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_28

De tre veninder Aza Cindy Che, Amina Bouabdallati og Mhelai Guadalquiver har mellemtime og ‘stresser af’ med at synge Bohemian Rhapsody med Queen i musiklokalet. Pigerne er gamle veninder fra den lokale Herstedvester Skole.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

A L B E R T S L U N D

G Y M N A S I U M _

s_29

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af stunder. I denne serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

Tekst_ Johan Ra smu s s en Foto_ Jac ob Niels en Sted_ Alb er t slund Gymna sium Dato_ 26. februar 2020

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Albertslund Gymnasium flytter til maj til en nybygget skole 500 meter væk, og derfor bliver der ryddet ud i bogkælderen. Mange bøger bliver smidt ud, enten fordi de er slidte, eller fordi de er blevet overhalet af ibøger.

s_30

Frokostpausen på Albertslund Gymnasium er 45 minutter, og den bliver ofte brugt til møder eller forberedelse. I dag har lærerne Magnus Ravn, Stine Schelde og Elisabeth Scharling dog lagt arbejdet til side og spiser deres medbragte mad. Der er indført rygeforbud og forbud mod snus på skolen. Peter Emil Johansen har brugt snus i tre år, men forsøger nu at holde op. Og det er svært. Trivselsmedarbejder Aleksandra Johansen aftaler med ham, at han kan komme på et rygestopkursus på skolen senere på ugen.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

H V E R D A G _

s_31

Albertslund Gymnasium på den københavnske vestegn havde for fire år siden problemer med elevflugt til andre skoler. I dag er billedet vendt, og der går 770 elever på skolen. En af dem er Katrine Skriver, som sidder og venter på, at hun skal til årsprøve i SRO.

Karla Ølholm får SRP-vejledning af e ngelsklærer Andrea Blicker og samfundsfagslærer Hasse Holme. Hun vil blandt andet tage fat i den gamle amerikanske forfatterinde Charlotte Perkins Gilman, som skrev “mega progressivt”, og trække tråde til nutidens USA.

Læs på gymnasieskolen.dk: Her følger eleverne politikernes ønsker: Albertslund bremsede elevflugten

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

PERSPEKTIV

s_32

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Nyt på menuen

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) varsler et opgør med gymnasiernes selveje og vil have en ny struktur for taxametersystemet.

s_33

Illustration_ Louis e Thrane Jens en /

D et Koloristiske Komplot

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

KORT

Her følger eleverne politikernes ønsker: Albertslund bremsede elevflugten

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

Skarp Venstrekritik af prisloft på studieture s_34

‘Tarveligt forslag’ og ‘nidkær detailregulering’. Venstre skød med skarpt til det åbne samråd i Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Det var Venstres Ellen Trane Nørby, Anni Matthiesen og Jan E. Jørgensen, der havde kaldt børne- og undervisningsministeren i samråd på grund af hendes forslag om at indføre et loft på 3.000 kroner på gymnasieelevers egenbetaling til studieture. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understregede, at detailregulering lå hende meget fjernt, og at hun ville ønske, at institutionerne selv havde begrænset udviklingen af de dyrere studieture. “Vi må bare konstatere, at egenbetalingen er stukket af nogle steder, og at dyre, eksotiske studieture er blevet et konkurrenceparameter,” begrundede Pernille Rosenkrantz-Theil. “Der må ikke udvikle sig et A- og et B-hold på uddannelsesstederne, derfor ønsker vi at indføre et loft på studieturene,” forklarede ministeren.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Minister varsler opgør med gymnasiernes selveje-model Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har en klar ambition om at gøre op med den frie konkurrence og de selvejende gymnasier. “Noget af det, som falder mig for brystet i forhold til ungdomsuddannelser, er, at siden gymnasierne blev taget væk fra amterne og fik selveje, så har vi fået en model, hvor det er bestyrelserne på skolerne, der bestemmer, hvor vi har og skal have uddannelser i Danmark.” Sådan lød det fra ministeren, da hun holdt en såkaldt rundbordssnak med en række fagmedier på sit område som børne- og undervisningsminister. “Vi er gået fra, at beslutninger om uddannelse er demokratisk bestemt, til at det kan blive afgjort af en bestyrelse, om der skal være en uddannelse et bestemt sted i landet. Det betyder, at skoler kan udkonkurrere hinanden ned under gulvbrædderne. Nu går vi ind i et årti, hvor der er mindre ungdomsårgange, og hvis ikke vi gør noget ved den her model og konkurrencen, så lukker ungdomsuddannelser mange steder i Danmark,” fortsatte børne- og undervisningsministeren.

For fire år siden var Albertslund Gymnasium ramt af elevflugt og dårligt ry. I dag er krisen slut, og de lokale elever vælger skolen igen. Rektor Trine Ladekarl Nellemann peger på flere ting, der har vendt udviklingen, og en af dem er held. “Udviklingen kan også vende for os igen. Jeg ved, at andre gymnasier på Vestegnen, som mister elever, gør det rigtig godt og har dygtige lærere. Det handler også om, at der opstår en positiv fortælling om skolen i lokalmiljøet, og vi har fået meget opbakning i lokalmiljøet i de senere år,” siger Trine Ladekarl Nellemann, som siger, at hun ikke vil virke ‘hovskisnovski’, mens andre skoler på Vestegnen kæmper med elevflugt.

Fagligheds rapporten kan godt mane lidt til eftertanke i forhold til det arsenal af reformer, man har smurt ud over gymnasiet de sidste 20 år. Asger Wille Næstformand GL’s hovedbestyrelse I debatindlægget Kampen om fagligheden på gymnasieskolen.dk

Nyt job? Tag del i mulighederne

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_35

G Y M NA S I E S K O L E N

Âˇ

N O _ 0 2

Âˇ

2 0 2 0

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Foto_ Ja sp er Carlb erg

“Arbejdsglæde er dit eget ansvar” s_36

Skuespiller Peter Mygind var i mange år en ja-hat, der ikke sagde fra. Da han begyndte at være tydelig om sine egne behov, voksede hans arbejdsglæde. Han opfordrer andre til at gøre det samme. Og til at tænke over, hvad man b idrager med til fællesskabet.

e Tekst_ Tina Ra smu s s en

Foto_ Ja sp er Carlb erg

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

rivsel og arbejdsglæde kom mer ikke af sig selv. Det er no get, alle på en arbejdsplads skal være med til at skabe. Så start med dig selv. Sig, hvad du har brug for. Byd ind med noget til fællesskabet. Og tænk over, hvordan du kommuni kerer med andre. Det er budskabet, når skuespiller Peter Mygind holder foredrag om ar bejdsglæde. “Sætter du dig til at vente på for andringer, kan du vente resten af dit liv. Hverken dine kolleger eller ledelsen har ansvaret for din arbejds glæde. Det har du selv,” siger han. For ham er arbejdsglæde lig med følelsen af tryghed, forståelse og respekt. Men i perioder af sin karrie re har netop den følelse manglet. Han beskriver sig selv som en klassisk jahat, der har måttet lære at sige fra og være tydelig om sine behov. “I starten blev jeg trådt på igen og igen, fordi jeg var ham den glade jahat, man næsten kunne gøre hvad som helst med.” Han har flere gange oplevet in struktører, der stort set ikke har talt til ham under prøverne på teater stykker. En af gangene sagde instruk tøren dagen før premieren: “Hvad fanden har du gang i?”

“Jeg eksploderede. ‘Hvad jeg har gang i? Jeg har fucking kæmpet med den her rolle helt alene i to måneder. Du har bare gloet på mig.’” “Hvis jeg i dag arbejder med en in struktør, der ikke taler til mig, så si ger jeg ret hurtigt: ‘Du skal vide, at det er vigtigt for mig, at du melder ud, om jeg er på rette vej.’ Men hold kæft, det har taget mig mange år at lære.”

På en mission Det er en af de første dage med en anelse forår i luften. Solen strøm mer ind ad vinduerne i skuespillerens villalejlighed i Charlottenlund. Oven på bor søn, svigerdatter og barne barn, og på anden sal huserer sviger mor. Peter Mygind byder på grøn te i køkkenet. Dagen inden har han været i Ber lin for at gøre en tysk serie færdig, og lige om lidt er der premiere på en dansk tv-krimi, hvor han har hoved rollen. Men det er ikke kun som skue spiller, han har travlt. I de seneste år er han også blevet en efterspurgt foredragsholder. Temaet er ofte ar bejdsglæde, og en stor del af foredra gene har været på skoler og gymna sier. Omkring 500, lyder hans gæt. Han fortæller om situationer fra sit skuespillerliv. Blander alvor og f

s_37

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

ældste søn, Julius, for 13 år siden blev overfaldet af en gruppe drenge tæt på hjemmet. Han havde ingenting gjort, men blev pludselig slået ned. Selvom der var flere, som så det, greb ingen ind. Episoden rystede skuespilleren og fik ham blandt andet til at tæn ke på de gange under filmindspilnin ger og prøver på teaterforestillinger, hvor han havde overværet urimelige ting, men ikke reageret. Og på de si tuationer, hvor han selv havde savnet, at nogen greb ind. Et af de centrale budskaber, når han holder foredrag, er derfor, at vi skal turde blande os for på den måde at hjælpe hinanden med at skabe et godt arbejdsmiljø. Desuden gør han meget ud af at understrege, at den måde, vi taler til hinanden på, er af gørende for, om konflikter blusser op eller bliver løst.

”

Hvis man siger højt, hvad man har brug for, er der faktisk en chance for, at ting kan ændre sig.

s_38

O M

P E T E R

M Y G I N D _

Født i 1963.

Skuespiller og foredragsholder.

Uddannet fra Statens Teaterskole i 1992.

Har medvirket i en lang række tv-serier, film og teaterstykker, blandt andet Taxa, Nikolaj og Julie, Riget, Hannibal & Jerry, Flammen & Citronen, Tribadernes Nat og Drengene i skyggen.

humor. Udleverer sig selv. Taler om sine skyggesider. “Min mission er at få sået nogle små frø. Inspirere folk til at træffe gode valg. Jeg får næsten altid hils ner på Facebook bagefter. Tit er det noget med, at det har sat tanker i gang. Jeg bliver så taknemmelig.” Da han i februar var på Nyborg Gymnasium, skrev skolens rektor bagefter på Linkedin: “Det er det bedste oplæg om arbejdsglæde, jeg nogensinde har hørt.”

Grib ind! Idéen til foredragene om arbejds glæde opstod, da Peter Myginds G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

“Angreb løser ingenting. Selv når man er vred på et andet menneske, er man nødt til at finde en måde at kommunikere på, så vedkommende får lyst til at lytte. Kun sådan er der en chance for, at vedkommende må ske ændrer adfærd,” siger Peter Myg ind, der er meget inspireret af psyko log Marshall B. Rosenbergs bog om ikke-voldelig kommunikation. Han fortæller om en filmoptagel se, han engang var med på, hvor in struktøren svinede en skuespiller til. Det førte til et stort skænderi, alle var i chok, og det var umuligt at se, hvordan man skulle komme igen nem de fire ugers optagelse, der var tilbage. Peter Mygind tog mod til sig og talte med instruktøren. “Råber man ad et andet menne ske, vil vedkommende stoppe med at lytte og enten forsvare sig big ti me eller angribe igen. Fordi jeg gik ind i konflikten med total ydmyg hed, fik jeg ham til at trække vejret, og vi fandt en måde at komme videre på. Det var gået galt, hvis jeg havde

U D S Y N _

sagt: ‘Hvordan fanden er det, du taler? Er du syg i hovedet?’” En konflikt, der ligger og ulmer, fordi ingen tør gå ind i den, kan være totalt ødelæggende for klimaet på en arbejdsplads, påpeger han.

“Er du okay?” Selvfølgelig har ledelsen et ansvar for at skabe de bedst mulige rammer, understreger Peter Mygind, men han er sikker på, at alle medarbejdere på landets arbejdspladser – inklusive gymnasielærere – vil have godt af at kigge lidt indad og tænke over, hvad de selv bidrager med til fællesskabet. “En lærer, der for eksempel går ind på lærerværelset uden at hilse, har en meget større negativ effekt på fællesskabet, end man lige tror,” siger Peter Mygind. Han synes, vi skal blive bedre til at spørge hinanden, hvordan det går. Men det kræver så også, at vi er til stede og klar til at lytte. “At spørge, om en kollega er okay, kan være den lille ting, der gør, at vedkommende åbner op om det, der frustrerer hende eller gør hende ked af det. Der er ikke noget bedre end en kollega, der er parat med sparring og et klap på skulderen. Det er en kæmpe gave at stille sig til rådighed for et andet menneske.” Er man frustreret over sit arbejde, har man ifølge Peter Mygind to valgmuligheder: Man kan være offer eller kriger. Ofrene er fornærmede, sure og bitre. Nogle brokker sig højlydt, andre lukker sig inde i sig selv. Krigerne t ager derimod fat om problemerne. Tager en snak med en god kollega eller går til ledelsen. En åben kommunikation, hvor man kan give udtryk for sine frustrationer, er afgørende, understreger han. “Uanset hvad vedkommende kommer med af problemer, så tag det alvorligt, og lyt! Også selvom du synes, det er en bagatel eller latterligt. Og det gælder, hvad enten man er kollega eller leder. Det er sindssygt vigtigt for alle at føle sig hørt.”

En styrke at bede om hjælp Efter flere år med nedskæringer og fyringer forstår Peter Mygind godt, hvis gymnasielærerne kan have lidt svært ved at finde arbejdsglæden.

Sætter du dig til at vente på forandringer, kan du vente resten af dit liv. “Lærerne kan råbe og skrige, at politikerne er nogle røvhuller, men de er nødt til at acceptere de overordnede rammer. Opgaven for den enkelte er at finde ud af, hvordan man bedst kan være i det.” Lærernes mindset bliver afgørende for, om de stadig kan finde noget at glæde sig over, eller om de bliver ‘alt var bedre i gamle dage-typen’, mener skuespilleren. Og selvom alle moduler måske ikke har nøjagtig samme høje kvalitet som før, leverer lærerne jo stadig masser af god undervisning, påpeger han. “Måske skal lærerne også minde sig selv om ‘alt det andet’, de giver eleverne. De lærer eleverne at gå ind i en dialog, mærke efter, forstå, lytte, stille spørgsmål, være kritiske, løse konflikter. Social og følelsesmæssig intelligens er for mig at se noget af det vigtigste at have som menneske, og det er man som lærer i den grad med til at give de unge – også i nedskæringstider.” “Og jeg ved godt, at der er et pensum, og at eleverne skal til eksamen, men det nytter ikke, at lærerne konstant slår sig selv i hovedet med, at de ikke gør det godt nok, for så brænder de sammen.”

I pressede tider er det ekstra vigtigt, at ledelsen signalerer, at frustrationer frit kan luftes. Men ansvaret for at få hjælp eller sparring ligger i sidste ende hos den enkelte medarbejder, lyder det fra Peter Mygind. “Hvis man siger højt, hvad man har brug for, er der faktisk en chance for, at ting kan ændre sig. Måske har man brug for sparring, fordi man er stresset eller ked af det. Selv garvede lærere vil have godt af at sige: ‘Det her er jeg faktisk ikke sikker på, at jeg kan’ eller ‘Jeg er dybt frustreret lige nu’. Det er en styrke at kunne det.” “Hvis jeg får et manuskript alt for sent, så jeg ikke har kunnet øve mig ordentligt, har jeg med årene lært at sige til instruktøren: ‘I dag må du altså passe lidt på mig.’ Det åbner situationen fuldstændig, og jeg får tit den ro, jeg har brug for. Det er så vigtigt, at man siger, hvordan man har det. Man kan ikke forlange, at andre skal kunne gætte det,” siger Peter Mygind. •

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_39

Har Hardu duset setalle allenyhederne nyhederne GRUNDBOG B A · GYLDENDALS GYMNASIEMATEMATIK

GRUNDBOG B A · GYLDENDALS GYMNASIEMATEMATIK

MATEMATIK MATEMATIK

FLEMMING FLEMMING CLAUSEN CLAUSEN GERT SCHOMACKER GERT SCHOMACKER JESPER TOLNØ JESPER TOLNØ

GRUNDBOG B A B A B B GRUNDBOG GYLDENDALS GYMNASIEMATEMATIK GYMNASIEMATEMATIK A A GYLDENDALS

Gymnasiematematik Gymnasiematematik B til BA til A 180180 kr. |kr. 224 | 224 sider sider | 2019 | 2019 iBog® iBog® 60 60 kr. kr.

Gymnasiematematik Gymnasiematematik Grundbog Grundbog A3 A3 180180 kr. |kr. 232 | 232 sider sider | 2019 | 2019 iBog® iBog® 60 60 kr. kr.

Kommer Kommer til foråret til foråret

Grundlæggende Grundlæggende Fysik Fysik A –AHTX – HTX 299299 kr. |kr. ca.| ca. 256256 sider sider | 2020 | 2020 iBog® iBog® 60 60 kr. kr.

En En verden verden af fysik af fysik A A 299299 kr. |kr. ca.| ca. 272272 sider sider | 2020 | 2020 kr. kr. iBog® iBog® 60 60

Kommer Kommer til til sommer sommer

B –Bfor – for bedre bedre idræt idræt 250250 kr. |kr. 224 | 224 sider sider | 2020 | 2020 iBog® iBog® 60 60 kr. kr.

AP AP

MEDIEFAG MEDIEFAG

Kommer Kommer til foråret til foråret

GYM0320

Close-up Close-up 2. udgave 2. udgave | 179 | 179 kr. kr. | 144 | 144 sider sider | 2020 | 2020 kr. kr. iBog® iBog® 50 50

gyldendal-uddannelse.dk gyldendal-uddannelse.dk tlf. tlf. 33 33 75 75 55 55 60 60 information@gyldendal.dk information@gyldendal.dk

IDRÆT IDRÆT

FYSIK FYSIK

Kommer Kommer til til skolestart skolestart

Gymnasiematematik Gymnasiematematik Arbejdsbog Arbejdsbog A3 A3 75 kr. 75 |kr. 114| 114 sider sider | 2019 | 2019

Sprog Sprog på på spilspil 220220 kr. kr. | 176 | 176 sider sider | 2020 | 2020 iBog® iBog® 50 50 kr. kr.

Vær Vær sikker sikker påpå høj høj kvalitet, kvalitet, find find dine dine undervisningsundervisningsmaterialer materialer påpå gu.dk gu.dk

fra fraGyldendal? Gyldendal? DANSK DANSK KommerKommer til til sommer sommer

Dansk Dansk i tiden i tiden 299 kr.299 | 300 kr.sider | 300| sider 2020 | 2020 iBog® iBog® 70 kr. 70 kr.

KommerKommer til til sommer sommer

Skriftlig Skriftlig eksamen eksamen i danski dansk – hhx – hhx 139 kr. 139 | 96kr. sider | 96| sider 2020 | 2020

KommerKommer til til sommer sommer

Skriftlig Skriftlig eksamen eksamen i danski dansk – htx – htx 139 kr. 139 | 96kr. sider | 96| sider 2020 | 2020

ENGELSK ENGELSK

KommerKommer til forårettil foråret

KommerKommer til maj til maj

Skriftlig Skriftlig eksamen eksamen i engelsk i engelsk – hhx – hhx 89 kr. |89 56kr. sider | 56| sider 2020 | 2020

Wer bin ich? Wer bin ich?

Wer bin Wer ichbin ich 215 kr. 215 | 160kr.sider | 160| sider 2020 | 2020 iBog® iBog® 55 kr. 55 kr.

Gyldendal

HORI HORI SONT SONT CC GRUNDBOG GRUNDBOG I RELIGIONI RELIGION

GYLDENDAL

KommerKommer til til skolestart skolestart

GYLDENDAL

På sporet På sporet af historien af historien – opslagsbog – opslagsbog HORISONT HORISONT C C til historiefagets til historiefagets teori og teori metode og metode Grundbog Grundbog i religion i religion 149 kr. 149 | 124kr.sider | 124| sider 2020 | 2020 199 kr. 199 | 250 kr.sider | 250| sider 2020 | 2020

Alle priser er ekskl. moms og vi tager forbehold for ændringer.

Gyldendal

(RED.): ALLAN AHLE,(RED.): LENE ALLAN NIBUHRAHLE, ANDERSEN, LENE NIBUHR ANNIKAANDERSEN, HVITHAMARANNIKA OG TIMHVITHAMAR JENSEN OG TIM JENSEN

Alle priser er ekskl. moms og vi tager forbehold for ændringer.

KommerKommer til forårettil foråret

RELIGION RELIGION

Wer bin ich? WerSport bin ich? undSport identität und identität

HISTORIE HISTORIE

TYSK TYSK

Kirsten Krehan og Kirsten Kirsten Krehan Stammerjohann og Kirsten Stammerjohann

Being American Being American Get It Right Get It –Right Facitliste – Facitliste 185 kr. 185 | 152kr. sider | 152| sider iBog®| iBog® 40 kr. 40 kr. 72 sider 72| sider 2020 || 2020 iBog®| iBog® 99 kr. 99 kr.

KRONIK

Tekst_ Jette Vibeke Damsgaard Madsen

Idéhistorie og komplekse etiske overvejelser s_42

Kronikøren var skeptisk, men blev glædeligt overrasket. Og eleverne kaster sig ivrigt ud i etiske diskussioner. Det nye fag idéhistorie ruster eleverne til at se på sig selv og deres brug af teknologi udefra.

vilke etiske dilemmaer kommer htx-elever ud for i deres fremtidige arbejde som fysikforsker, bygningsingeniør, programmør, sygeplejerske eller gymnasielærer? Idéhistorie skal ruste eleverne til at anskue disse dilemmaer objektivt og sagligt, så de ikke overlades til subjektive ‘synsninger’. Med det i baghovedet satte jeg min idéhistorieklasse til at overveje deres fremtidsjob og de tilhørende

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

etiske dilemmaer. Job og dilemmaer blev skrevet på Post-its og hængt op på væggen. Det blev nu en anden elevs opgave at anskue dilemmaet ud fra forskellige etiske vinkler. Her kom begreber som fjernvirkning, afstands e tik, forsigtigheds etik og pligtetik i spil. For nogle var det svært overhovedet at forestille sig, at der kunne være nogen etiske dilemmaer; hvad er bygningsingeniørens dilemma? Men en snak med andre elever og input fra mig som lærer satte gang i processen. Eleverne endte med et dilemma om miljø og materialevalg. På den måde blev eleverne rustet til at foretage de etiske overvejelser, som er nødvendige i et moderne, komplekst samfund.

Fra skepsis til begejstring Faget idéhistorie blev et obligatorisk B-fag på htx ved gymnasiereformen i 2017 og har afløst det tidligere C-fag teknologihistorie og valgfaget

idéhistorie. Til sommer skal de første elever til eksamen i faget. Over hele landet har htx-lærere været på efteruddannelse i det nye idéhistoriefag på htx. Faget, som har været udbudt af Aarhus Universitet, er ikke idéhistorie i traditionel forstand, men en kombination af almen historie, teknologihistorie og idéhistorie. Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk i begyndelsen. Det gav ingen mening for mig, at alle kommende idéhistorielærere skulle på det samme kursus, uanset om de havde en baggrund som historiker, som mig selv, eller som filosof eller idéhistoriker. Men jeg blev positivt overrasket, og efteruddannelsesforløbet blev en øjenåbner for mig. I forbindelse med uddannelsen udviklede vi hver især seks forskellige undervisningsforløb, som vi løbende kunne afprøve hjemme på skolerne. Vi fik respons på disse forløb af både underviser og medstuderende. Igennem hele forløbet

K R O N I K _

blev jeg beriget af især filosoffens og idéhistorikerens vinkel på faget, fordi den udvidede min egen hori sont og indbød til nye undervisnings praksisser. Det brede perspektiv ser jeg også som en styrke i forbindelse med de kommende eksamener. Alle lærere i idéhistorie har gennemgået den samme efteruddannelse og har derfor nogenlunde samme forvent ninger til eleverne. Jeg er med andre ord blevet rig tig begejstret for det nye fag, som jeg allerede nu har erfaret højner htx- uddannelsen. Faget ruster eleverne til at anskue teknologiske landvin dinger mere nuanceret. Det betyder, at eleverne tvinges til at inddrage eti ske overvejelser, når de undersøger en given teknologi, hvad enten emnet er kunstig intelligens eller den industri elle revolution. Idéer, teknologi og po litik opstår og udvikles i en kontekst og skal undersøges i forhold til den ne kontekst. Idéerne påvirkes af tek nologien og politikken – og omvendt. Det skal eleverne i det nye idéhisto riefag lære at forholde sig til. Og det er især vigtigt på htx, hvor den slags refleksioner ikke er en selvfølge, fordi eleverne bruger meget tid på natur videnskabelige fag og stiler mod en fremtid som ingeniør, programmør eller forsker. Jeg mener, det er vigtigt for vores samfund, at de mennesker, som i fremtiden arbejder med eksem pelvis kunstig intelligens eller gen manipulation, kan inddrage etiske overvejelser, som rækker længere og bygger på andet end deres egne umid delbare holdninger. De skal rustes til at kunne reflektere over egen praksis og konsekvenserne af den teknologi, som mange af dem kommer til at ar bejde med.

Mere tid til fordybelse Da jeg begyndte som dansk- og tek nologihistorielærer på htx, tænk te jeg på, hvordan jeg kunne vinkle

ine fag mest muligt i naturviden m skabelig retning. Men det gik ret hur tigt op for mig, at det ikke var det, der var behov for, tværtimod. Den natur videnskabelige tankegang var så ri geligt repræsenteret på htx. Det var den humanistiske og dannelsesmæs sige tradition, jeg skulle bidrage med. Jeg skulle så at sige bidrage med det, der manglede, og ikke forsøge at give mere af det, der allerede var en masse

O M J E T T E V I B E K E D A M S G A A R D M A D S E N _ Cand.mag. i dansk og historie. Lektor ved Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier.

”

Jeg er blevet rigtig begejstret for det nye fag, som jeg allerede nu har erfaret højner htx-uddannelsen. af i forvejen. Htx-uddannelsen hand ler naturligvis om faglighed, men i høj grad også om dannelse. Dannelsesbegrebet spænder vidt, men det er ikke desto mindre en vig tig del af ungdomsuddannelserne. I loven om de gymnasiale uddannelser siges det, at uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv, og at elever ne derfor skal lære at forholde sig re flekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund. Sociologen Norbert Elias’ vindel trappemetafor giver et godt billede af, hvad der sker, når et menneske for holder sig reflekterende til tilværel sen. Ved foden af vindeltrappen ople ver man sig selv indefra. Man tænker over egne oplevelser og har sin egen mening om dem. Man skal nu fore stille sig, at man ved at bevæge sig en etage op kan betragte sig selv stå ende ved foden af vindeltrappen. Nu kan man se sig selv udefra og så at si ge tænke over sig selv og sine hand linger. Hvorfor gør jeg sådan? Hvorfor tænker jeg, som jeg gør? Læser man

s_43

så Kants eller Benthams etikfilosofi, så bevæger man sig endnu en etage op og betragter sine egne tanker om sig selv i lyset af en etikfilosofi. For eksempel: “Når jeg tænker sådan om mig selv, så er det i modsætning til Kants etikfilosofi, men i overens stemmelse med Benthams nytte etik.” Dette er en dannelsesproces, som udvikler eleverne til som men nesker og medborgere at tage ansvar for det samfund, de er en del af. Ele verne kommer ud af sig selv og kan derved betragte en sag udefra og der for mere nøgternt og sagligt. Med det nye idéhistoriefag er der skabt mere rum og plads til den slags overvejelser på htx, og det er vigtigt. Bare det, at eleverne har faget i to år, er en gevinst, i modsætning til det tidligere etårige fag teknologihistorie, som skulle dække teknologihistorie fra oldtiden til i dag. Der er tid til mere fordybelse, og fordybelse er en betin gelse for refleksion. f G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Eleverne fik sat ord på begreber og følelser, som man ellers ikke snakker så meget om. s_44

Teser på toiletdørene Et af højdepunkterne i min undervisning har været et forløb om reformationen, hvor eleverne har bevæget sig fra en teknologihistorisk vinkel, nemlig udviklingen af bogtrykkerkunsten, over en almen historisk vinkel, nemlig pavekirkens brug af bogtrykkerkunsten i forbindelse med mangfoldiggørelsen af afladsbreve og Luthers brug af bogtrykkerkunsten i forbindelse med reformationen. Faget teknologihistorie ville stoppe her, men med det nye fag idéhistorie gik vi et skridt videre. For hvad var det egentlig, Luthers oprør og altså reformationen handlede om? Kan vi købe os til tilgivelse? Hvordan kommer vi af med skyld og skam? Disse spørgsmål er stadig relevante 500 år senere. Den norske tv-serie Skam fra 2015 er flittigt brugt som undervisningsmateriale i danskfaget. Spørgsmålet er: Hvad gør vi i dag med vores skyld og skam? Hvilket formål G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

tjener straf? Hvordan opnår man tilgivelse, når Gud ikke længere spiller en afgørende rolle i manges liv? Hele forløbet mundede ud i, at eleverne lavede deres egne teser om skyld, skam, anger, straf og tilgivelse. Jeg var mildest talt overrasket over den alvor, de gik til opgaven med. I flere af teserne var eleverne tydeligt inspireret af Luthers teser, som de havde læst uddrag af. Eksempelvis skrev de: “Tilgivelse og accept for sine ugerninger kan ikke købes.” Andre teser havde en mere munter tone som: “Man skal straffes, så hatten passer og ikke mere!” Og så var der de mere eksistentielle som: “Skam og skyld i individet opstår ved et brud på ens egen moral og etik.” Og nogle relateredes til vores retsvæsen: “Straf er menneskers måde at retfærdiggøre uretfærdigheder på.” Teserne blev klistret op rundtomkring på skolen. Bag på toiletdørene, over drikkevandsbeholderen, over uret, over lærernes kaffemaskine og

på indgangsdøren. Og teserne blev læst og kommenteret. Da jeg efter et par uger foreslog, at vi skulle tage sedlerne ned igen, protesterede eleverne voldsomt; de skulle blive hængende! Også selvom en del af responsen fra andre elever var, at det var træls, at de skulle konfronteres med de tanker. Men det havde klassen det helt fint med. Til den årlige juleafslutning, hvor eleverne per tradition klæder sig ud i forbindelse med skolens julevolleyturnering, var klassen iklædt munke kutter og pavekostumer.

Et blivende bidrag til dannelsen Min oplevelse som lærer var, at eleverne fik sat ord på begreber og følelser, som man ellers ikke snakker så meget om. Der blev brudt nogle tabuer, og snakken gik livligt omkring bordene om spritbilister, fængselsstraf, retfærdighed, hævnfølelse, tilgivelse med mere. Idéhistoriefaget bidrog til at udvide elevernes horisont,

og et lidt fjernt forløb om bogtrykkerkunst og reformation blev pludselig nærværende og højaktuelt. De fik et perspektiv, der vil præge deres etiske valg og behandling af andre mennesker i fremtiden, et bidrag til deres dannelse, som jo præcis er det, loven om gymnasiale uddannelser kræver: Vi skal danne eleverne til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund. Der er ingen tvivl om, at htx har nydt godt af, at de humanistiske fag er blevet styrket gennem indførelsen af idéhistorie på B-niveau. En styrkelse, der også har medført, at historiefaget i større udstrækning er blevet inddraget i forbindelse med den store skriftlige opgave SOP’en. Derudover er htx-uddannelsens humanistiske fag styrket gennem den obligatoriske dansk-idéhistorieopgave.

”

K R O N I K _

De skal rustes til at kunne reflektere over egen praksis og konsekvenserne af den teknologi, de kommer til at arbejde med.

Der er efter min mening ingen tvivl om, at idéhistoriefaget er kommet for at blive. Det er med til at danne de unge, som skal skabe fremtidens teknologi, og hjælpe dem til at bevare det medmenneskelige aspekt i et samfund med øget diversitet og kompleksitet. •

s_45

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

GL MENER

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Samfundets behov skal vægte højere end elevernes frie valg På Christiansborg skal man til at drøfte fordeling af eleverne til de gymnasiale uddannelser. Når disse linjer læses, har ministeren måske lagt sit forslag på bordet. Det er vig tigt, at vi får en bæredygtig løsning. Vi kan ikke leve med endnu en lappe løsning. Derfor er det nødvendigt, at alle uddannelserne indgår i en kom mende model, og at modellen inde holder en ordentlig kapacitetsstyring. Den perfekte model findes ikke. Ekspertgruppen har anbefalet klyn gemodellen. Den kan noget, men den skal udformes intelligent, og stre gerne skal slås rigtigt, hvis den skal løse problemerne. Og her er kapaci tetsstyringen altafgørende. Vel at mærke en politisk ledet styring af kapacitetsfastsættelsen. Samtidig er det mere end relevant at genoverveje selvejet. Ekspert gruppen konstaterer, at konkurren ce om eleverne ikke gør noget godt for kvaliteten, og dermed må ethvert argument for konkurrence skoler ne imellem være manet i jorden. En politisk styring af kapacitet, elev fordeling og et omkostningsdæk kende bevillingssystem med krav om, at penge givet til undervisning også anvendes til undervisning, må være basalt i en ny model. Det vil være klædeligt, hvis en ny model fordeler alle elever. En forde ling ud fra karakterer vil i øvrigt be tyde, at man dels ikke får fordelt al le de elever, man gerne vil, og at man igen overfokuserer på karakterer, så vi presser de unge ud i endnu mere præstationsræs. Derfor er det nød vendigt at indtænke b redere socio økonomiske forhold. Det vil øge muligheden for at sikre sammen hængskraften og den demokrati ske dannelse, som bør ske i et mil jø, der afspejler den verden, som de

unge skal fungere i efter studenter eksamen. Og så skal overgangen til en ny model rumme en overgangsordning, som allerede bør træde i kraft i år. Dels så skolerne ikke står med tom me bygninger, dels så lærerne ikke kommer ud i frit fald. Vi vil ikke ac ceptere, at jungleloven kommer til at herske, og at lærerne bliver jaget vildt. Overgang til en ny model vil flytte beskæftigelse fra nogle sko ler til andre, men her er det vigtigt at skabe kompenserende initiativer, så det ikke igen bliver lærerne, der kommer til at betale prisen for et forfejlet selveje. Ekspertgruppen har forholdt sig til fordeling af elever ud fra etnicitet og i forhold til land og by. En skarp kapacitetsstyring i en klyngemodel kan medvirke til at løse problemer ne, men samtidig er det vigtigt at have for øje, at de skoler, som ligger langt fra universitetsbyerne, også har et attraktivt udbud, så eleverne kan vælge imellem flere studieret ninger og har mulighed for at vælge såvel sprog som naturvidenskabeli ge fag på højt niveau. Det skal ikke være forbeholdt store byskoler. For er udbuddet ikke attraktivt i hele landet, vil vi se flere 15-16-årige, som ikke har adresse på forældrenes bo pæl. For de ressourcestærke skal nok finde løsninger. Og det vil de fac to betyde, at vi om føje år ikke har gymnasier i hele landet. Det vil med føre, at nogle elever vil få så langt til det nærmeste gymnasium, at det ikke er en reel mulighed for dem. Vi er derfor nødt til at se de unges uddannelse som en fælles samfunds opgave, som der skal findes en god løsning på nu! Desto længere tid der går, desto større vokser problemerne.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

LØN

Censur uden ledelsens accept På min arbejdsplads er der ikke mulighed for at melde sig som skriftlig censor uden ledelsens g odkendelse og accept. Hvordan forholder GL sig til denne udmelding? Det skriftlige censorarbejde går ikke ind i skolens årsnorm og må vel betragtes som arbejde, der ligger uden for årsnormen og derfor også uden for ledelsens råderum?

AFSKEDIGELSE

Hjælp til nye muligheder På min skole har vi haft flere afskedigelsesrunder, og ledelsen har meldt ud, at det nok ikke bliver sidste gang. Samtidig har jeg i den seneste tid haft lyst til at få et arbejde uden for gymnasieverdenen. Jeg vil derfor høre om mulighederne for en gymnasielærer med min profil uden for gymnasieverdenen, og hvordan GL kan hjælpe mig.

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Mikkel Kruse & Sine Rønberg Hansen

Mikkel Kruse, konsulent i GL, svarer

Det er korrekt, at skriftlig censur er arbejde, som ligger ud over normen. Derfor er den skriftlige censur også frivillig for den enkelte lærer, og opgaven kan ikke blive pålagt læreren af skolen. Det følger af bekendtgørelse om prøver og eksamen (§ 24), at censorer beskikkes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) efter indstilling fra institutionerne. Dette gælder for både skriftlig og mundtlig censur. Det betyder, at det er skolen, der indstiller, og at ledelsen dermed godt kan ‘vælge dig fra’. Hvis du er i den situation, at skolen ikke vil indstille dig som skriftlig censor, så bør du henvende dig til skolens ledelse for at få en forklaring. Alle kan i princippet blive skriftlig censor, men det er ikke en ret. Oftest vil der i store fag som dansk og

Sine Rønberg Hansen, konsulent i GL, svarer

Jeg kan ikke her give dig håndfaste svar på, hvilke konkrete muligheder du har – det afhænger af kompetencer, ønsker, erfaringer, hvor du bor etc. Men GL’s hovedbestyrelse har i år sat en ny indsats i gang. Der er tre elementer i det nye tilbud: en række nye sider på www. gl.org, hvor du kan læse om gymnasielæreres kompetencer, om mulige jobveje, eksempler på lærere, der har skiftet karrierevej, Den Statslige Kompetencefond med videre. Det andet element er fyraftensmøder rundt i landet om kompetenceafklaring. De første blev afholdt i København, Vejle og Aalborg i januar/februar i år. Vi gentager møderne fire nye steder i landet efter sommerferien. Det sidste

engelsk være mangel på skriftlige censorer, men der er også fag, hvor der indberettes flere, end der skal bruges. Når skolerne har indberettet, hvilke af deres lærere der kan benyttes som censorer, samt hvilke fag vedkommende er kompetent til at bedømme, beskikker STUK censorkorpset ud fra det mål at sikre en fælles national kvalitet i censuren. I praksis gøres det ud fra nogle principper, hvor man vil sikre en geografisk spredning og en fordeling på køn og erfaring. Censorkorpset skal ifølge STUK altså være garant for høj faglig kvalitet og have erfaring, samtidig med at der skal være en løbende udskiftning i censorkorpset, så der hele tiden sikres kontinuitet. GL skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at STUK den 3. januar 2020 har udmeldt nye normer for skriftlig censur.

element er et tilbud om individuel karrieresparring til medlemmer i arbejde. For eksempel hvis man er nysgerrig på, hvilke kompetencer man har som gymnasielærer, eller på jobperspektiver inden for eller uden for gymnasiesektoren. Ønsker du at booke tid til karrieresparring, kan du skrive til karriere@gl.org. Samtalen kan foregå i GL på Vesterbrogade 16 i København. I Århus er næste dato for karrieresparring den 27. april 2020 i tidsrummet 9.0016.00, og der vil løbende komme nye datoer – cirka hver halvanden måned. Samtalen kan også gennemføres via telefon, Skype eller Facetime. Karrieresparring er for medlemmer i arbejde. Det hidtidige tilbud, Karriererådgivningspakken til ledige og ikke-fastansatte, som Magistrenes A-kasse udfører for GL, eksisterer fortsat. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_47

GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Nyheder

Du bliver bevidst om din rolle som SU-medlem, og du får en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgets arbejde og opgaver på en gymnasiearbejdsplads. Du får også indblik i samarbejdets muligheder og begrænsninger samt bliver bevidst om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde. Kurset tager afsæt

i SU’s hverdag i gymnasieverdenen og bygger på en høj grad af deltageraktivitet. Der vil bl.a. være gruppeøvelser, hvor du får mulighed for at afprøve og drøfte synspunkter og erfaringer fra gymnasierne som arbejdsplads. Kursets formål er at tilbyde nyvalgte SU-medlemmer en branchenær SU-uddannelse. Kurset afholdes den 29. oktober 2020 i Odense.

Aktuelle kurser

Kurserne herunder er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig:

s_48

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre kurser for gymnasiale lærere og ledere.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

SU-grundkursus for alle SUmedlemmer på gymnasierne

Visuel formidling – et værktøj til bedre læring

Du lærer at bruge visuelle virkemidler i din undervisning, og du får inspiration til anvendelse og viden om gevinsterne ved at have visuelle virkemidler i din formidlingsværktøjskasse. Hjernen opfatter og ‘tænker’ i vidt omfang gennem øjet. Derfor forstår og husker mange af os bedre i billeder. Kurset sætter fokus på, hvordan du kan bruge visuelle virkemidler i din undervisning og i arbejdet med elevernes læring. Visuelle pædagogiske virkemidler er motiverende for eleverne og er med til at skabe engagement. Man behøver ikke at være en ørn til at tegne, for at det virker. Det handler ikke om at tegne godt, men om at formidle. De visuelle og grafiske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven. Kontakt Lene Daring, ld@gl.org, hvis du ønsker en plads på kurset. Kurset afholdes den 2. april 2020 i Aarhus.

2 0 2 0

Iran i Fortid og nutid – rejse

På rundrejsen i Iran skal vi beskæftige os med landets rige historie i fortid og i nutid. Vi rejser fra Shiraz til Persepolis, Yazd, Kashan og slutter i Teheran. På rejsen vil vi både beskæftige os med landets rige fortid, som den kommer til udtryk i bygninger og arkæologiske levn, samt med den geopolitiske situation i Iran og dens historiske forudsætninger. Vi vil således komme til at berøre Irans revolution i 1979 og landets skiftende forhold til Vesten og USA. Derudover skal vi besøge et gymnasium i Iran, hvor vi mødes med lokale historielærere og hører om historiesynet samt om, hvordan der undervises i historie. Målet er, gennem et øget kendskab til Iran og landets historie, at gøre historielærere på gymnasieniveau i stand til at inddrage landet og regionen i undervisningen. Kurset afholdes med afrejse den 3. oktober 2020 og hjemkomst den 15. oktober 2020.

Den motiverende samtale – hjælp unge med at vælge retning og holde kurs Du kvalificeres til at gennemføre den motiverende samtale og får hermed lettere ved at hjælpe unge med at fremkalde og afklare egne overvejelser om forandringer, som vil være de bedste for den unge. Den motiverende samtale er en tilgang til at tale om forandringer, der virker. Metoden er internationalt anerkendt og virksom på tværs af en lang række områder – fx i forhold til unge med en høj fraværsprocent, et misbrug eller afbrudte uddannelser bag sig. I arbejdet med unge kommer man nemt til at være den, der argumenterer for forandring, mens den unge argumenterer imod, men denne metode giver dig redskaber til at undgå dette og til at hjælpe den unge til at fremkalde og afklare egne overvejelser om forandringer på en empatisk og støttende måde. Kurset afholdes fra den 21. april til den 22. april 2020 i Middelfart.

Kollegial supervision – masterclass

Støt unge med angst

Du får inspiration og redskaber til skolens, teamets eller gruppens forberedelse af og arbejde med kollegial supervision. Kollegial supervision er en arbejdsform, der inspirerer gensidigt, skaber fælles refleksion om undervisningen og styrker relationer mellem lærerne. Kollegial supervision er baseret på et forpligtende samarbejde mellem lærere, og omdrejningspunktet for supervisionen er lærernes selvvalgte temaer i relation til undervisningen. Supervisionsarbejdet foregår i en systematisk proces, hvor undervisningen bearbejdes i en gensidig og forpligtende dialog og refleksion. Der arbejdes med det metodiske og teoretiske grundlag i kollegial supervision samt med konkrete redskaber til bl.a. aktiv lytning og til at deltage i anerkendende dialog. Kurset afholdes den 24. september 2020 i København.

Du kvalificeres til at yde en støttende og vejledende indsats over for angstramte unge, så de kan fastholdes i eller tilskyndes til at påbegynde en uddannelse, og du får kendskab til de mest udbredte former for angst samt til centrale begreber i kognitiv behandling af angst. Vejledere, undervisere m.fl. skal ikke behandle de angstramte unge, men afhjælpe hverdagsangst, og det lærer du på kurset. Angsten har mange forskellige ansigter; lige fra panikangst til præstationsangst, og angsten kan være svær at få øje på, da den unge ofte prøver at skjule den ved at undgå at konfrontere den. Fælles for alle former for angst er, at angstfyldte situationer ikke skal undgås. De skal undersøges og udfordres. Kurset afholdes fra den 28. april til den 29. april 2020 i Middelfart.

Kender du GL-E's nyhedsbrev?

Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

Løb stafet med GL GL inviterer løbeglade gymnasielærere til at deltage i DHL Stafetten i august 2020. Hvert hold består af fem løbere, og hvert hold kan stille med maksimalt tre heppere fra samme skole. En af deltagerne er holdleder og har dermed kontakten til GL. Det er også muligt at deltage i walk/gåtur på fem kilometer. Skriv i bemærkningsfeltet, hvis I ønsker at deltage på et gåhold. Ved deltagelse af mere end to hold per skole koster det 700 kroner per ekstra hold. For ikke-medlemmer er

der deltagerbetaling på 500 kroner per person. GL sørger for GL-løbetrøjer, forplejning, opbakning, trøst med mere.

Tilmelding Holdlederen kan tilmelde et hold via GL’s hjemmeside www.gl.org. Arbejdsløse medlemmer, der ønsker at løbe med, bedes sende en mail til Hanne Bengtsson på htb@ gl.org.

Byer og datoer

__ Odense, onsdag den 12. august på Engen ved Fruens Bøge. __ Aarhus, onsdag den 19. august i Mindeparken. __ Aabenraa, onsdag den 19. august __ Aalborg, onsdag den 19. august i Kildeparken. __ København, onsdag den 26. august i Fælledparken.

Tilmeldingsfrist

__ Senest fredag den 17. april 2020.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_49

ANMELDELSER

s_50

Ned med systemet!

Fag_ Historie Titel_ De stridbare danskere Forfattere_ René Karpantschof Forlag_ Gads Forlag Pris_ 350 kr., 542 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j j q

Siden 1990’ernes livtag med besættelsestidens skyggesider (tyskertøser, stikkerlikvideringer og østfrontsfrivillige), har Danmarkshistorien ikke rigtig været den samme. Konsensusfortællingen er afløst af en kampplads, hvor forskere, journalister, politikere og sågar villaejere kæmper om for eksempel retten til at opkalde en vej efter Scavenius. Udgivelser med titler som Velkommen på bagsiden og Konfliktzonen Danmark og tv-produktioner som Danmarkshistorien på vrangen og Kampen om Historien vidner om nye narrativer, som udfordrer de vedtagne sandheder. Nærværende udgivelse skriver sig ind i denne Danmarkshistoriens b-sider. Og den gør G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

det godt og medrivende. Ikke mindst på grund af stilen, som ifølge forfatteren selv er ‘fortællende historisk fremstilling’. Vi er kort sagt helt tæt på begivenhederne: Kongen havde kun sovet tre timer etc. En vigtig pointe i bogen er, at Grundloven faktisk er tænkt som et middel til at undgå ‘det der demokrati’, og at man med henvisning til diverse paragraffer kan holde folket nede. Var der tale om statskup i 1920, da kong Christian X afskedigede Zahle-ministeriet? Tjah, ikke ifølge Grundlovens paragraffer, men måske nok ifølge den herskende tolkning af paragrafferne. Slaget på Fælleden er velkendt for de fleste, men revolutionen var ifølge forfatteren nok tættere på i forbindelse med en planlagt generalstrejke i november i 1918, som endte med Slaget på Grønttorvet. Der var voldsomme gadekampe, men generalstrejken udeblev, de fleste arbejdere stemplede ind til tiden, og Social-Demokraten kunne håne hele miseren med rubrikken: Generalfiasko. At uligheden trivedes, og at mange levede en kummerlige tilværelse, kommer også til udtryk ved de mange godser, som blev sat i brand af tjenestepiger. I 1880’erne sker det

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

mindst 14 gange. Der var faktisk ikke så dejligt ude på landet. Som titlen angiver, var vejen til det demokratiske Danmark, vi kender og hylder i dag, ikke ligefrem en strandpromenade, men forfatterens iver efter at dokumentere konflikter og nævestyvere giver bogen en vis slagside. Især optræder venstrefløjen som de progressive, der bringer udviklingen i en demokratisk retning (trods den radikale yderfløj). Bogen slutter med Påskekrisen i 1920, for herefter har demokratiet ifølge forfatteren stået uantastet. Hm, hvad med Højgaard-kredsens forsøg på at vælte Staunings samlingsregering under besættelsen? Når det er sagt, så er bogen et must for alle, som har den mindste interesse i perioden.

A N M E L D E L S E R _

Ungdommen indfanget i tre temaer

Fag_ Samfundsfag Titel_ Fri eller fortabt? Forfattere_ Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov og Victor Bjørnstrup Forlag_ Columbus Pris_ 149 kr. (ekskl. moms), 206 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j j q

Emnet er populært blandt eleverne. Det handler nemlig om ‘mig’, og lad det være sagt indledningsvis: Det er en yderst vellykket bog, de tre forfattere har begået (det synes de også selv – se slutningen af anmeldelsen). Bogen har undertitlen En bog om ungdomssociologi og består af tre hovedtemaer, hver med en række underkapitler: Fri eller fanget, Fællesskaber eller konflikt og Afvigelse eller normalitet. Netop de tre temaer

indfanger på fin vis de levevilkår, som er gældende for senmodernitetens unge. Tema 1 diskuterer gennem emner som identitet, valg, lykke, sociale medier og det kommende arbejdsliv, om de unge selv svinger taktstokken, eller om der er for mange udefrakommende determinanter. Interessant her er blandt andet Talebs begreb ‘sorte svaner’, som kort sagt betyder, at mange livsbegivenheder har stor betydning, men lav forudsigelighed. Begrebet ‘lykke’ er tilegnet sit eget kapitel, og selvom det er vidt udbredt i medierne. er det efter denne anmelders opfattelse uhåndterbart. Typisk er det da også, at i det anvendte empiriske materiale spørges efter begreber som tilfredshed og velvære. Tema 2 handler om vilkårene for fællesskaber i vor tid og inddrager også de mange konfliktpotentialer, der er et grundelement i dagens samfund. Endelig debatterer tema 3, om vi overhovedet kan tale om normalitet i dag. Det sker gennem belysning af køn og sex, perfektionskulturen og kriminalitet. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og der er mange henvendelser direkte til læseren, uden at det virker klæbende. Figurer og tabeller er generelt velvalgte. Dog savnes i mange tabeller oplysning om, fra hvilket år de undersøgte data stammer. Og for lige at vende tilbage til begrebet lykke: I figur 3.1. med overskriften Hvor tilfreds er du med dit liv fra 0-10? er der to grafer, en uden kontrol og en med kontrol. Det forklares ikke, hvad der menes hermed. Og man skal ned i noten og læse med småt, at der er data fra Storbritannien. Trods mindre svagheder er der ingen tvivl om, at Fri eller fortabt indfanger ungdomsliv på fornem vis, men det har også kostet. Læs blot forordet, side 9: “… vil Victor gerne takke Natalie og Aurelia for at give ham lyst og energi til at stå op om morgenen og endvidere til at finde energien til at udleve at medforfatte en fantastisk bog som denne”. Come on! G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

s_51

MINDEORD Jørgen Saxosen

d 1951 2019

s_52

Vores gode ven og kollega, Jørgen Saxosen, er død, chokerende kort tid efter at han blev syg, ramt af Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Jørgen gik på pension i 2018 og nåede altså kun at nyde den pensionisttilværelse, han havde glædet sig til i halvandet år. Vores tanker går til hans kone, Inge, og hans to børn og fire børnebørn, som spillede en umådelig stor rolle i hans liv. Jørgen havde selv gået på Birkerød Gymnasium og kom tilbage til skolen som lektor i engelsk og historie i 1993 efter først at have været ansat på Kildegård Gymnasium.

Jens Lund

d 1932 2019

Jens Lund var student fra Maribo Gymnasium og blev kandidat i fagene engelsk og idræt i 1959 fra Københavns Universitet. Efter studieophold i Skotland og USA blev han ansat ved Viborg Katedralskole, hvor hans højt kvalificerede og engagerede undervisning gjorde ham særdeles afholdt. Jens Lund blev ansat ved det nye gymnasium i Skive i 1968 som landets yngste rektor. Ved en senere lejlighed blev han spurgt, om ungdomsoprøret nogensinde kom til Skive: “Ja, for mit eget vedkommende nåede jeg ikke at få øje på det, før jeg G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Gymnasieskolen modtager mindeord. De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

Hf-elever holdt særligt af Jørgen, fordi han så mennesket og potentialet bag fraværet, undskyldningerne og problemerne. Han mødte dem uden floskler og omsvøb. Han gav dem et fast og bestemt skub i den rigtige retning, men altid leveret med indsigt og omsorg. En evne, han også brugte i projektet Spørg Jørgen, hvor elever med særlige problemer kunne få hjælp og støtte. Elever ved, hvornår en lærer oprigtigt vil dem, og det ville Jørgen. Jørgen var en meget populær vejleder i pædagogikum. Han prikkede til en de rigtige steder, og hjalp en til at vokse. Hans tørre grin og velrettede spørgsmål kunne punktere ens fortænkte pædagogiske luftkasteller, men han hjalp altid en med at samle stumperne til noget bedre. Samtidig var han altid åben for at diskutere sin egen undervisning og grine tørt ad sig selv.

Han havde en meget stor viden inden for sine fag, men gik altid stille med det. Vi gik til ham med spørgsmål og historier, fordi vi lærte så meget af at tale med ham. Men også fordi Jørgen var varm og fair og fuld af humor. Han tog sit arbejde alvorligt, men også roligt – ingen har set Jørgen være stresset. Han delte ud af sin interesse for historie, flyvemaskiner og naturen på sine cykelture for kollegerne i København eller Birkerød, hvor han øste af sin viden og entusiasme. Jørgen kunne også synge, og i en årrække åbnede han lærerbandets underholdning til huefesten med fuldt drøn på You ain’t nothing but a hound dog – og studenterne elskede det. Vi er glade for at have haft Jørgen som kollega. Æret være hans minde.

stod midt i det!” lød svaret. Fra starten trådte Jens Lund ind i sin tid – og han blev der, med øjnene åbne. På Skive Gymnasium (og HF fra 1972) blev der de første år gjort mangeartede forsøg – med studieuger, edb-undervisning, elevdemokrati og andet. Den daglige skoleforsamling skabte et forum, der kunne tage alt angående skolens funktion og trivsel op til debat, ofte med konklusioner, som både lærerråd og rektor ikke sjældent rettede sig efter. Jens Lunds tillid og aldrig manglende opbakning var stimulerende: “Hvis du virkelig vil noget med det forslag, så gør noget ved det, jeg skal nok bakke det op,” kunne han sige. Og det holdt stik! Med den indstilling skabte Jens Lund en nærhed og et fællesskab, som gjorde, at både elever, lærere og øvrige ansatte trivedes, også i den skemalagte hverdag. Jens Lund hed blandt eleverne aldrig andet end ‘Jens’, såvel i omtale som tiltale – altid i øjenhøjde og klar til at lytte.

Jens Lunds hovedmål, sagt med hans egne ord, var: “Skolen skal være et sted, hvor elever og lærere mødes med stoffet i åbenhed, gensidig tillid og respekt. Et hus med frihed til trivsel for alle – bag de mange døre og i det store fællesskab.” Jens Lund trådte tilbage med udgangen af 1997. Sport var livet igennem en uundværlig del af Jens’ tilværelse. Især fodbold og tennis dyrkede han med entusiasme. Som aflastning for rektorjobbet havde ‘bondesønnen fra Lolland’ desuden sit sted på Lundø – med fysisk arbejde og frit udsyn over fjord og marker – hvor han sammen med Birgit og sønnen Rasmus fik mange gode år. Vi er mange, der vil savne Jens Lund – hans ildhu, lydhørhed, tillid og helt fundamentale godhed.

Stine Helth, Mathilde Grundtvig Christensen og Elsebet Appel på vegne af ansatte på Birkerød G ymnasium

Knud Kramshøj, Torben From, Ebbe Kühle, Morten Lund og Inger Svane

Rektor Allerød Gymnasium er en særdeles veldrevet skole med et godt omdømme. Skolen er kendetegnet ved høj faglighed i et stærkt fællesskab. Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem elever, medarbejdere og ledelse. Skolen søger en rektor med visioner for Allerød Gymnasiums udvikling. Med en delegerende og tillidsfuld ledelsesstil skal rektor sikre en fortsat attraktiv og velfungerende skole for både elever og medarbejdere.

Opgaven Allerød Gymnasium er et mellemstort gymnasium med et højt ambitionsnivau og et væld af spændende aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at udfolde sig fagligt og socialt. Visionen er at inspirere og udfordre alle elever i et godt fællesskab med blik for fremtiden. Med reference til bestyrelsen har rektor det samlede ledelsesansvar for drift og udvikling af Allerød Gymnasium.

• Etablere et professionelt, åbent og dynamisk samspil med bestyrelsen såvel som diverse råd og udvalg på skolen • Sikre etablering af relevante eksterne samarbejder og proﬁlering af skolen i relevante sammenhænge.

Rektors proﬁl Allerød Gymnasium søger en engageret og synlig rektor, der kan identiﬁcere sig med skolens værdier om læring, fællesskab, glæde og motivation. Skolen lægger vægt på, at den nye rektor har ambitioner for den faglige og pædagogiske udvikling. s_53

Det er en forudsætning, at den kommende rektor har indsigt i rammer og vilkår for drift af en gymnasieskole. Rektor skal have interesse og forståelse for økonomi og administration. Den rette kandidat har ledelseserfaring, gerne fra stx. En lederuddannelse er en fordel. Skolen lægger også vægt på, at rektor har solid undervisningserfaring. Ansøgningsfrist: Mandag den 20. april 2020.

Rektor skal: • Sætte strategisk retning for udvikling af Allerød Gymnasium

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

• Sikre et fortsat højt fagligt niveau på skolen og videreudvikle skolens dannelses- og læringsmiljø

Kontakt gerne bestyrelsesformand Carsten Heine Lund, tlf. 60 20 19 16, eller chefkonsulent Iben Munck Adamsen, MUUSMANN A/S, tlf. 22 91 20 06.

• Varetage rollen som øverste personaleleder og involvere medarbejdere og elever i skolens udvikling

På www.muusmann.com/stillinger ﬁndes en uddybende stillings- og personproﬁl.

• Være garant for en sikker drift og ressourcestyring og optimal anvendelse af skolens samlede ressourcer til gavn for eleverne

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Studietur til Berlin Fra kr. 855,- pr. person

Kørsel i privat bus, 3 dage/2 nætter v/78 betalende deltagere

Få et gratis tilbud! Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_54

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 2

2 0 2 0

Tekniktræning

Højdetræning

Neukirchen - alt inklusiv fra 2.398,-

Sneskovandring

SKIREJSER MED EN FAGLIG VINKEL Der er mange muligheder for at inddrage faglighed på en skirejse - naturligvis særligt af den idrætsfaglige slags. Inddrag faglighed på skirejsen med fx: • Højdetræning og teambuilding • Teknikgennemgang og træning med den lokale skiskole • Sneskovandring i Østrigs smukke bjerge med ranger Danmarks billigste skirejser for grupper! Priserne til Østrig starter fra 2.398,- pr. person inkl. busrejse, 3 overnatninger med halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje.

100% skræddersyet rejse til hver enkelt gruppe

Masser af faglig inspiration og nye vinkler

Egen kontaktperson gennem hele processen

24/7 vagttelefon og adgang til egen AlfA Gate

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx. 725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

Berlin | 4 dg/3 nt

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS fx. Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

4.645,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.535,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.148,-

MED FLY fx. New York | 7 dg/5 nt

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Studierejser til hele Europa Bæredygtige studierejser med bus

Vi tilbyder studierejser til alle europæiske byer

BERLIN HAMBORG

fra kr.

965,-

fra kr.

995,-

BRUXELLES

Langturs busrejser er en bæredygtig transport på linje med togrejser. Der er mange attraktive fordele ved en busrejse:

AMSTERDAM

• • • • • •

PRAG

Ved mindst 25 personer er en busrejse den billigste transport Gruppen bliver kørt fra skolen til hotellet på destinationen Bussen er til rådighed til udflugter under opholdet Gruppen bliver rystet godt sammen undervejs Pause hver 4. time, hvor man kan strække benene Fleksibilitet i forhold til rejsetidspunkter

Vi sender altid uforpligtende, skriftligt tilbud – kontakt os på tlf.: 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

KRAKOW PARIS BUDAPEST

fra kr.

1.440,-

fra kr.

1.350,-

fra kr.

1.240,-

fra kr.

1.540,-

fra kr.

1.540,-

fra kr.

1.715,-

Studierejser med indhold ! Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA. Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder. I skal blot være min. 10 rejsende. Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m. Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomhedsbesøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands. Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.

Thomas Birk og Niels Vinther

STÆRK TITEL

e grundbog til NF-undervisningen på hfbehandler kernestoffet i geografi, biogennem fællesfaglige problemstillinger. r der en glidende overgang mellem de tre mtidig fremgår det tydeligt, hvilket fag der fremstillingen i det enkelte tekstafsnit.

NATURGEOGRAFI

er et fyldigt register, så det er let at finde dtryk i den tematisk organiserede tekst. t hjemmeside er der opgaver og forslag et arbejde samt ideer til fællesfaglige

www.lru.dk/nfgrundbogen

• Hvor er jeg? Hvad e

• Hvad sker der i natu

GEO detektiven

• Hvor får vi vores dr

• Hvad er det gode liv

• Hvorfor taler alle o

GEO-DETEKTIVEN

gens tre fagområder har hver deres kler, metoder og traditioner, som er vigtige s identitet. NF-grundbogen præsenterer ghed og viser, hvordan mødet med de andre iger og supplerer det enkelte fag.

Thomas Birk og Niels Vinther

NF-grundbogen

• Hvad styrer livets u

Casebaserede forløb i naturgeografi

ISBN 978 87 7066 556 8

Lindhardt og Ringhof

Inspirerende forløb med aktuelle temaer GEOdetektiven gør det nemt at lave problemorienteret undervisning med udgangspunkt i aktuelle temaer, fx: GEOdetektiven.

■ Er Arktis et politisk brændpunkt?

Af Thomas Birk og Niels Vinther 212 sider / 286 kr.

■ Hvor skal råstofferne til den grønne omstilling komme fra? ■ Forsvinder østaterne i Stillehavet, når vandstanden stiger? ■ Hvorfor dannes der plastikøer i verdenshavene? Der er opgaver og øvelser til bogens otte forløb. Og ekstramateriale finder du på lru.dk/geodetektiven

GEOdetektiven kan anvendes på både C- og B-niveau

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk