Gymnasieskolen #02 2021 by Creative ZOO

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Marts 2021

O V E R B L I K _

Nr_02

T E M A _

TILLIDSREPRÆSENTANTENS ROLLE Jacob Hinge Carlsson mener, at han gør en forskel som TR. Han har lært at glæde sig over kompromiser og skridt i den rigtige retning. s_10 OK 21. Skoler arbejder

Skyggearbejde. Når

Grønland. Eventyr,

allerede med aftalens

merarbejdet er en

karriere og faglig

krav. s_06

hemmelighed. s_22

udvikling. s_30

N YHEDER FRA PRAXIS

Bogen udgør et afrundet undervisningsforløb, bygget op over eksempler, forståelsesopgaver og øvelser. Bogen indeholder: • Grundig lærervejledning og forløbsplan, modul for modul. • Videoer med uddybende forklaringer samt facitliste. • Fokus på kompetencer inden for bevisførelse. • Særligt udfordrende materiale til klasser med matematik på A-niveau. Køb bogen på praxis.dk

TEORI TIL ANALYSE OG PRAKSIS I BILLEDEKUNST

Otatur seque veliquiaspit laudam, omnihil et am 27

aborese exerum quam verehen isci mendis rem

Augustus bliver kejser

sum ut quam aliciis eum ime parcidias simporibus

100 CATUL ca. 84 f.v.t – 54 f.v.t.

200

OVID 43 f.v.t – 17 e.v.t.

reriamus doloriberum fugitaq uidellupid eum, voloriatios ulloriam asperis enihilitiae doloritae. Mus, volorest auta pra nis pelluptat

300

REPUBLIKKEN dellam idebis aut pel mil iusdanit, utati nullab

is est, solo experem remos incto berspelitam, a

400

500

vellitas as ipietur, aborese quiandic tem. As etus auditasseque nis nimi, tecta il mosanisquo

509

Republikken Rom etableres

600

KONGETIDEN

700

800

753

T A P

T EORI TIL A

Andersen & Porse

SENECA 4 f.v.t. – 64 e.v.t.

e.v.t. f.v.t.

Som den matematiske abstraktion af netværk har grafteori i samspil med algoritmer utallige anvendelsesmuligheder.

PHAEDRUS Ukendt – ca. 50 e.v.t.

100

Diskret matematik – en introduktion til grafteori

KEJSERTIDEN

200

- HER OG NU

300

KOMMER SNART

KSIS I BILLED

L ATI N

Roms grundlæggelse

DEN MYTISKE TID

900

praxis.dk

Roms sidste kejser afsættes

P RA

476

400

De fire hovedkapitler fokuserer på emnerne ’Phaedrus og fablerne’, ’Catul og kærligheden’, ’Ovid og myterne’ samt ’Seneca og stoicismen’. Et væld af opfindsomme grammatiske opgaver, billeder og tidslinjer imødekommer forskellige læringstile og gør det muligt at differentiere undervisningen. Bogen afrundes med et grammatisk appendiks og forslag til forløbsplaner.

500

Katrin Bügel Jørgensen er lektor i latin, oldtidskundskab og engelsk på Christianshavns Gymnasium.

LATIN – HER OG NU

Denne grundbog til latin C er fuld af øvelser og eksempler som disse, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen går trinvist frem og præsenterer først forskellige læsestrategier, før den gennemgår en række konstruerede tekster på latin af stigende sværhedsgrad.

600

TEORI TIL ANALYSE OG PRAKSIS I BILLEDEKUNST

’Lesbia, din fucking luder’!

Sådan ville den romerske digter Catul måske have udtrykt sin vrede i dag. Han fandt ud af, at hans elskede Lesbia var ham systematisk utro. Det påstår han i hvert fald i sine digte om deres forhold: Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa, illa Lesbia, quam Catullus unam plus quam se atque suos amavit omnes, nunc in quadriviis et angiportis glubit magnanimi Remi nepotes.

KOMMER SNART

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen

Andersen & Porse

Louise Torp-Pedersen Jensen er lektor i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.

’Hun vor Lesbia (…), som Catullus engang har elsket højere end sig selv og alle sine – nu ved gadekryds og skumle gyder, skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.’

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen

NYHED

1000

Praxis

Latinske tekster i dialog med nutiden ”Lesbia, din fucking luder!” Sådan ville eleverne måske i dag omformulere Catuls vrede over Lesbias utroskab. Grundbogen i Latin C er fuld af øvelser, der placerer de originale tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen indeholder opfindsomme grammatiske opgaver og præsenterer en række læsestrategier og konstruerede tekster af stigende sværhedsgrad, der gør det let at differentiere undervisningen.

Se læseprøve her.

Hvad har æstetik, avantgarde og Das Unheimliche til fælles? TAP. Teori til Analyse og Praksis i billedkunst lægger op til en fleksibel, flertydig og åben undervisning, der gør det muligt for eleverne at arbejde undersøgende og eksperimenterende med billedkunst på alle niveauer i gymnasiet. TAP-metoden er en måde hvorpå du kan få teori, analyse og praksis til at vekselvirke i din undervisning og i elevernes arbejde med billedkunst. Forudbestil bogen på praxis.dk

Forudbestil bogen på praxis.dk

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Jacob Nielsen | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 8. april 2021.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_20 s_22 s_28

Leder og temaintro Eftersyn Tema Kort om uddannelsespolitik Udsyn Kort om undervisning

s_30 s_40 s_42 s_44 s_48 s_50

Job i Grønland Kort om løn og ansættelse Anmeldelser GL’s sider Diskussion Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

T E M A _

Fagre nye verden II?

Tillidsrepræsentantens rolle

Hvad kommer der til at ske, når verden bliver normal, og børn, unge og studerende kan vende tilbage til den fysiske undervisningsverden?

s_04

Tjah, det skal nok blive spændende. Måske bliver ændringen ikke så voldsom nu og her, men at verden som helhed ændrer sig og bliver mere digital, behøver man ikke at være sandsiger for at spå. Nogles frygt er, at vi bevæger os mod tilstande som i Orwells 1984 eller Ray Bradburys Fahrenheit 451, hvor ‘brandmanden’ Montag har til opgave at brænde bøger og biblioteker i overvågningssamfundets tjeneste. Der er vi heldigvis ikke endnu, men vi har da i vores pandemiske krise set flere eksempler på, at frihed og lighed må vige for folkesundheden, og se en gang på det digitale overvågningssamfund, som kineserne er i fuld gang med udviklingen af. Tvungne apps på telefonen, hvor algoritmerne – sammen med mange tusind statslige censorer – overvåger, hvem du taler med, og hvad I taler om. Hvor du færdes. Og ansigtsgenkendelse for bare at tanke benzin. Andres frygt er ‘blot’, at politikerne har fået fikse idéer om nye sparemuligheder efter nedlukning og virtuel undervisning. Så er det jo godt, at vi har tillidsrepræsentanterne til at trække den anden vej. Dem og deres rolle kan du læse meget mere om i denne udgave af Gymnasieskolen. God fornøjelse! Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

”

TR er nemlig afhængig af hjælp og input fra alle lærere. Inden udgangen af denne måned skal der vælges tillidsrepræsentanter på landets gymnasier. Derfor zoomer vi i dette nummers tema ind på rollen som TR. En rolle, der ifølge erhvervspsykolog Camilla Raymond har langt større betydning, end de fleste gymnasielærere tror. Dels er mange slet ikke klar over, hvor mange opgaver TR tager sig af i det daglige, dels foregår en del samtaler og forhandlinger i det skjulte. Men det er vigtigt, at lærerne bliver bevidste om TR’s arbejde og den

indflydelse, det er muligt at få, og forstår, at de også selv er nødt til at bidrage, hvis det skal lykkes, forklarer erhvervspsykologen. TR er nemlig afhængig af hjælp og input fra alle lærere for at kunne blive talerør for hele lærerkollegiet. Og jo bedre TR er til at repræsentere h ele lærerværelset, jo større er chancen for at blive inddraget, når ledelsen træffer beslutninger, pointerer hun. I temaet kan du blandt andet o gså møde Jacob Hinge Carlsson, der er TR på Køge Gymnasium. Han fortæller ærligt om at lytte, lede efter gode løsninger sammen med ledelsen og acceptere kompromiser. God læselyst! Gymnasieskolens redaktion

% 2 , 8

I 2020 ﬁk AkademikerPension

et afkast på 8,2 procent – og medlemmernes samlede formue er vokset med 10,6 milliarder kroner. Alle vores medlemmer investerer i klimaet og bidrager til den grønne omstilling. Det enkelte medlem kan ikke til- eller fravælge at investere grønt. Hos AkademikerPension er vi grønne i ﬂok. Vi har over 140.000 medlemmer, som tilsammen investerer ca. 140 milliarder kroner.

akademikerpension.dk

EFTERSYN

OK 21:

Her arbejder skoler allerede med aftalens krav s_06

Hvordan får lærerne mest ud af overenskomstaftalen? To tillidsrepræsentanter og GL’s formand giver deres bud på muligheder og udfordringer.

e Tekst_ Malene Romme-Mølby

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

en netop indgåede overenskomstaftale for gymnasielærerne betoner løbende dialog mellem leder og underviser og godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. Desuden skal tillidsrepræsentanten inddrages ved skoleårets afslutning. Målet er, at retningslinjerne skal medvirke til at sikre gymnasielærerne en mere jævn arbejdsbelastning og skabe mere åbenhed og transparens. Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler ser aftalen som et første skridt til forbedring af håndteringen af gymnasielærernes arbejdstid. “Værdien af aftalen afhænger i et vist omfang af, i hvor høj grad man griber aftalen lokalt og bringer den i spil,” siger Tomas Kepler, der ser en implementeringsproces for sig præget af drøftelser både i GL og lokalt på skolen for at udnytte mulighederne. “Det er vigtigt, at man ser både det individuelle og det kollektive spor i sammenhæng, og at man får opbygget en kollektiv styrke, der kan understøtte det individuelle spor,” siger Tomas Kepler og giver et eksempel: “Hvis man oplever en utilstrækkelig grad af transparens på en skole, er det jo ikke den enkelte lærer, der

skal finde ud af at løse det selv til de individuelle samtaler med lederen. Derimod vil det give mening, at lærerne samles til kollektive samtaler, hvor de drøfter problematikken og løsningsmuligheder, inden den første lærer går til samtale med ledelsen.” Tilsvarende ser GL’s formand muligheder for, at kollektivet kan støtte den enkelte lærer, hvis man på en skole med transparens oplever, at ledelsen ikke er aktiv nok i forhold til at sikre lærerne en mere jævn arbejdsbelastning. Her vil den enkelte lærer ofte stå stærkest, hvis man kollektivt er blevet enig om en overordnet strategi, mener Tomas Kepler, der håber og tror, at aftalen vil revitalisere drøftelserne på skolerne. “Jeg ser lidt aftalen som et skelet, som man kan bygge utrolig mange kollektive muskler på, hvis man sørger for at have nogle kritiske og meningsfulde drøftelser om, hvordan vi får en tilpas transparens og hensigtsmæssig behandling af merarbejde,” siger han. Desuden er der med aftalen ikke kun kommet en ledelsesret, men også en ledelsespligt, påpeger Tomas Kepler. “Det er ledelsens ansvar at gennemføre samtalerne, så lærerne op-

E F T E R S Y N _

lever, at sammenhængen mellem opgaver og tid bliver drøftet på en meningsfuld måde,” siger Tomas K epler, der understreger, at hvis lærerne oplever det modsatte, er det ikke bare den enkelte frustrerede lærer – men lærerkollegiet – der skal reagere på det.

OK 21 - arbejdstid

Målrettede samtaler

J Æ V N

GL’s seneste undersøgelse viser, at 44 procent af tillidsrepræsentanterne vurderer, at 80-100 procent af lærerkollegiet tidsregistrerer deres arbejdstid. GL’s formand mener, at den nye overenskomstaftale vil resultere i fornyede drøftelser om mulighederne i såvel lokale aftaler som tidsregistrering, blandt andet fordi lederen skal godkende lærerens timeforbrug mindst hvert kvartal. Han mener også, at aftalen vil have stor betydning for, hvordan merarbejde håndteres på nogle skoler. “Jeg tror, at mange ledere vil have svært ved at se lærerne i øjnene og dømme mange timers merarbejde væk i slutningen af året, når de har godkendt timeforbruget ved samtalerne i løbet af året,” siger Tomas Kepler. Det er tillidsrepræsentant (TR) Kim Elstrøm enig i. “Lederen er interesseret i at fremstå troværdig, derfor kan det være svært at underkende merarbejde, når timeforbruget er godkendt tidligere. Desuden har lederen via den løbende dialog haft et indtryk af opgavernes omfang og mulighed for at ændre på dem,” siger Kim Elstrøm, der er TR på Nørresundby Gymnasium og HF og formand for bestyrelsen for GL- netværket i Nordjylland. Kim Elstrøm vurderer, at den nye overenskomstaftale ikke vil medføre markante ændringer på hans skole, da de allerede har fået gennemført en lignende praksis. Det er udsprunget af et ønske om større åbenhed i forhold til opgavefordeling. “Vi har en løbende dialog mellem underviser og ledelse med to faste samtaler og en frivillig om året, hvor vi ser på tidsforbruget, og hvordan

A R B E J D S B E L A S T N I N G

Der skal være løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal.

De godkendte timer danner grundlag for opgørelsen af det samlede timeforbrug i normperioden ved dennes afslutning, men udgør ikke en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde.

Leder og underviser drøfter arbejdets omfang, hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit per uge.

Å B E N H E D

O G

T R A N S P A R E N S

Ledelsen drøfter ved normperiodens start den forventede opgaveportefølje og det deraf forventede omfang af opgaverne med den enkelte medarbejder med henblik på at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.

Hvis opgaveporteføljen ændres væsentligt i løbet af normperioden, drøftes ændringerne mellem leder og medarbejder.

Lederen og TR drøfter efter normperiodens udløb en samlet opgørelse af timeforbrug ud fra medarbejdernes tidsregistreringer inden for forhandlingsområdet. Drøftelsen skal give TR indsigt i det samlede timeforbrug sammenholdt med ledelsens planlægningstal inden for dennes område.

s_07

Se mere på gl.org.

lærerens opgaver udvikler sig. Det er selvfølgelig ikke altid, at opgaver bliver taget væk, selvom tidregistreringen er høj, men der er mulighed for en god dialog om opgaverne,” siger Kim Elstrøm og tilføjer: “Jeg tror, at det afhænger af skolen, hvor godt aftalen kan bruges, men overordnet set synes jeg, at den er et udmærket udgangspunkt, fordi man skal holde øje med tidsforbruget og opgaverne. Det kræver, at medarbejderne registrerer deres arbejdstid, hvis der ikke er en aftale på skolen, og at ledelsen tager tidsregistreringen alvorligt.” Anerkendelse er også en vigtig del af samtalerne, påpeger Kim Elstrøm, der dog erkender, at leder og

medarbejder også indimellem kan gå skævt af hinanden til sådanne samtaler. “For eksempel hvis en lærer peger på, at han har et højt timeforbrug – underforstået mange opgaver – som han søger anerkendelse for, og lederen så responderer ved at spørge, hvordan læreren kan få timeforbruget ned. Det kan man som lærer godt opfatte som en hentydning om, at man gør sit arbejde for langsomt,” siger Kim Elstrøm. Han mener desuden, at der lokalt ligger et arbejde i at skabe rammer for samtalerne. “Det må ikke bare blive en ekstra medarbejderudviklingssamtale – det skal præciseres, hvilke formål f G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

E F T E R S Y N _

de forskellige samtaler har. For eksempel kan man ved samtalen ved normperiodens start drøfte opgaveporteføljen og ved den næste samtale have fokus på tidsforbruget og opgavemængden,” siger Kim Elstrøm, der mener, at det er tillidsrepræsentanten og ledelsen, som sammen skal sætte rammerne.

Planlægningstal

s_08

Også på erhvervsgymnasiet Mercantec i Viborg har man allerede lignende samtaler cirka hver sjette uge, fortæller tillidsrepræsentant Gert Gerges. Men han vurderer alligevel ikke, at den nye overenskomstaftale kommer til at give lærerne en mere jævn arbejdsbelastning. “Aftalen giver ikke mig som TR flere håndtag at skrue på, der er blot lagt op til dialog. Jeg savner flere ‘skal- bestemmelser’, siger Gert G erges, der skitserer den negative side af samtalen mellem medarbejder og ledelse om opgaveporteføljen. “Nogle ledere betragter lidt samtalen om opgaveporteføljen som et regnskab, som medarbejderen har givet hånd på, og så er det medarbejderens ansvar at få arbejdstiden til at lande på 1.924 timer,” siger Gert G erges, der mener, at der er alt for mange ubekendte faktorer i opgaveporteføljen. “Det er et kæmpe sort hul, som man accepterer på et tidspunkt, hvor man ikke aner noget om, hvad der ellers sker i løbet af året, som for eksempel eksamen og andre opgaver,” siger Gert Gerges og tilføjer: “Hvis samtalen om opgaveporteføljen skal bruges til noget, vil det kræve, at der kommer flere tal på, så man som lærer blandt andet ved, hvor meget tid man har til forberedelse og undervisning.” Efter normperiodens udløb skal lederen og TR drøfte en samlet opgørelse af timeforbruget ud fra medarbejdernes tidsregistreringer. Det er Kim Elstrøm spændt på, og han mener også, at der skal være en afklaring om det lokalt. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

“Hvis jeg skal have indsigt i alle tidsregistreringer og opgaveporteføljer, kan det blive lidt af en mundfuld at have et kvalificeret overblik. Derudover er der jo også den udfordring at få præciseret, hvad begrebet planlægningstal dækker over – altså hvor detaljerede tallene skal være,” siger Kim Elstrøm og tilføjer: “Når TR ved normperiodens afslutning er inde over opgørelsen af tidsforbruget, så kan spørgsmålet om anerkendelse af merarbejde måske blive opfattet som en forhandling mellem ledelse og TR. Derfor er der nok også behov for at få afstemt forventningerne både mellem ledelse og TR og mellem TR og medarbejderne.”

”

Hvis vi virkelig skal bruge aftalen til noget, skal vi have tidsregistrering ind som en alt dominerende del af samtalerne. Gert Gerges TR Mercantec

Gert Gerges hæfter sig også ved, at ‘ledelsens planlægningstal’ for første gang bliver nævnt i gymnasielærernes overenskomst. “Ligesom mange andre ledelser insisterer min ledelse på, at de ikke har nogen planlægningstal,” bemærker han. På trods af betoningen af tidsregistreringen i aftalen forudser Gert Gerges ikke, at det vil resultere i, at flere lærere får anerkendt deres merarbejde. “Vi har jo kæmpet i årevis med at få folk til at tidsregistrere, og jeg forstår jo godt, hvorfor mange ikke gør det. For det er kilden til evig frustration, at man ikke kan få sin tid til at slå til og bare får at vide af ledelsen, at det må man se at få gjort noget ved,” siger Gert Gerges, der mener, at

der også her skulle være flere håndtag i overenskomsten for at give lærerne en mere rimelig arbejdstid. “Det ville kræve, at der var en direkte automatik fra godkendelserne af timeforbruget i løbet af året til godkendelse af ens arbejdstid,” siger han. Gert Gerges regner med at have en tostrenget strategi, når overenskomsten skal implementeres. Han har tænkt sig at drage fordel af, at der på hans skole er lærere, som tidligere var ansat under lov 409, men som for nylig har fået en ny arbejdstids aftale (A20). “Jeg mener, at A20 er meget bedre end vores aftale, så jeg vil forsøge at præge ledelsen i retning af at snuppe nogle af elementerne fra aftalen til også at gælde gymnasielærere,” siger Gert Gerges, der dog også understreger, at selvom han ikke er tilfreds med gymnasielærernes aftale, vil han stadig forsøge at implementere den til gavn for kollegerne. “Men jeg tror desværre også, at ledelsen vil mene, at vi allerede gør, hvad OK 21 kræver, så det vil være en svær opgave,” siger Gert Gerges og tilføjer: “Hvis vi virkelig skal bruge aftalen til noget, skal vi have tidsregistrering ind som en altdominerende del af samtalerne.” På Nørresundby Gymnasium og HF skal de have speedet arbejdet i en opgavegruppe op for at være klar til implementeringen af den nye overenskomst. “Vi har en arbejdsgruppe, der arbejder på at skabe større klarhed om og transparens over lærernes timefagfordeling og arbejdsopgaver. Derudover arbejder vi på at afdække lærernes ønsker og behov. Vi er nødt til at have det arbejde klar til august, så vi har noget at spille ud med,” fortæller Kim Elstrøm. • I skrivende stund har gymnasie lærerne endnu ikke stemt om OK 21, men et stort flertal blandt GL’s repræ sentantskab anbefaler et ja til aftalen. Urafstemningen blandt GL’s med lemmer sættes i gang lige efter påske.

Nyt job?

Gør en forskel

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_09

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked. Vil du vide mere? Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kk@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

TEMA:

TILLIDSREPRÆSENTANTENS ROLLE Lige nu vælger skolerne tillidsrepræsentanter. Hvad kan en god TR? Hvilken betydning har TR for lærerne? Og bliver det anderledes i fremtiden? Vi zoomer ind på rollen.

s_10

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

DEN DYGTIGE TILLIDSREPRÆSENTANT HAR STOR INDFLYDELSE En god TR repræsenterer ikke kun dem, der råber højest, men alle på lærerværelset. Jo tættere TR er på kollegerne, jo større chance er der for indflydelse, når ledelsen træffer beslutninger, siger eksperter.

s_11

TEKST _ TINA RASMUSSEN ILLUSTRATION _ RASMUS JUUL

Den gode tillidsrepræsentant (TR) kan få stor indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet på arbejdspladsen og har derfor en betydelig værdi for medarbejderne. Det siger erhvervspsykolog Camilla Raymond. For at være en dygtig TR skal man have gode, tillidsfulde relationer til både kolleger og ledelse, og man skal evne at være talerør for alle ens kolleger. Det gælder for alle arbejdspladser, inklusive landets gymnasier, fastslår hun. ”En dygtig TR er først og fremmest en, der repræsenterer hele lærerkollegiet, og ikke kun dem, som råber højest, eller dem, TR selv er enig med. Det er supersvært, for der kan være mange holdninger

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

TEMA:

TILLIDSREPRÆSENTANTENS ROLLE

" EN TR, DER ER STÆRK TIL RELATIONSARBEJDE OGHAR GODT FAT I LÆRERGRUPPEN, KAN SKABE ET INDFLYDELSESRUM HOS LEDELSEN." CAMILLA RAYMOND, ERHVERVSPSYKOLOG

s_12

i spil. Men lykkes man med det, er gevin sten stor,” siger Camilla Raymond, der er cand.psych.aut og arbejder i konsulent firmaet Organisation. Er der en god dialog og et tillidsfuldt samarbejde mellem TR og ledelse, vil ledelsen blandt andet bruge TR til at tryk teste beslutninger og få input til, hvor dan de kan implementeres, så flest i lærer gruppen vil kunne se sig selv i det, fortæller Camilla Raymond. Jo bedre føling TR har med hele lærer værelset, jo større er muligheden for at få indflydelse, understreger hun. ”En TR, der er stærk til relationsarbejde og har godt fat i lærergruppen, kan skabe et indflydelsesrum hos ledelsen og vil blive brugt mere og mere. Ikke bare til at tryk teste, men også til at forme beslutninger.” Det kræver selvfølgelig en åben og ind dragende ledelse. Uden det kommer selv den dygtigste TR ingen vegne, understeger Camilla Raymond. Vigtig sparringspartner Også arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen oplever, at den dygtige TR har stor værdi. Helt klassisk har det været TR’s rolle at håndhæve overenskomsten på arbejdspladsen. Sådan er det stadig, men den moderne TR gør meget mere. ”I dag er TR også en part, der går ind og tager ansvar, blandt andet når det gælder håndtering af personalesager, for eksem pel i forbindelse med langtidssygemeldin ger,” siger Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Køben havns Universitet. I dag kan TR i høj grad også være med til at sætte sit aftryk på arbejdsmiljøet, un derstreger hun. ”TR indgår i stigende grad i dialog med ledelsen om, hvad der foregår blandt perso nalet, og hvordan man får arbejdspladsen G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

til at fungere godt i hverdagen. TR bliver inddraget i mange forskellige processer, for eksempel arbejdstidsplanlægning, og er en vigtig sparringspartner for ledelsen.” Var TR der ikke, ville det være langt sværere for ledelsen at vide, hvad der rø rer sig blandt personalet, understreger Nana Wesley Hansen. ”På et gymnasium foregår meget af arbejdet jo uden for ledernes syns- og hørevidde. Derfor har TR’s rolle som bindeled mellem ledelse og medarbejdere stor betydning,” fastslår hun.

Usynligt arbejde Ifølge Camilla Raymond spiller den dyg tige TR en langt større rolle, end de fle ste kolleger tror. Typisk er kollegerne ikke klar over, hvor mange opgaver TR egentlig tager sig af, og hvilken indflydelse de kan få. Sådan er det også på gymnasierne, vur derer hun. Dels er der mange småting og samtaler, der bare bliver klaret i hverdagen, uden at TR nødvendigvis fortæller om det, dels vil større sager om for eksempel sygdom, mængden af arbejdsopgaver og konflikter med ledelsen tit være noget, den pågæl dende medarbejder ikke ønsker at få ud. Og måske heller ikke ledelsen. Men selvom en del af arbejdet er usynligt, er det vigtigt, at kollegerne ikke er helt uvidende om TR’s arbejdsindsats og ’spil lerum’, pointerer erhvervspsykologen. ”TR har brug for kollegernes input og perspektiver for at kunne være TR for hele

lærerværelset og dermed øge muligheden for indflydelse. Det skal TR melde tydeligt ud. Mange medarbejdere forstår ikke, at de selv spiller en vigtig rolle,” siger Camilla Raymond. Men selvom man er ‘TR for alle’, er det ikke ensbetydende med, at alle synspunkter kommer videre. Nogle gange må TR beslutte, hvilket synspunkt der skal bringes videre til ledelsens bord, og det er et af dilemmaerne ved rollen, understreger Nana Wesley Hansen. ”Den dygtige TR vil formå at få talt gruppen i retning af en fælles melding,” siger hun. Afgørende i kriser Især i krisetider, for eksempel når en arbejdsplads oplever nedskæringer og fyringer, spiller TR en vigtig rolle, påpeger Camilla Raymond. Det er netop den situation, mange gymnasier har været i i de seneste år. Ifølge Camilla Raymond kan TR’s måde at tackle situationen på være afgørende for, hvor godt den enkelte skole kommer videre. Hvis lærere er blevet fyret, skal de naturligvis hjælpes bedst muligt, men der ligger en lige så stor opgave for TR i at sikre det gode arbejdsmiljø efterfølgende. ”Reaktionerne vil typisk være vidt forskellige. Den gode TR starter en snak, så lærerne kan dele tanker, og sørger for, at alle slags følelser bliver normaliseret. Det kan give en vigtig følelse af, at man er sammen om at være i det,” siger Camilla Raymond, der har mere end 20 års erfaring i at hjælpe TR’er, medarbejdere og ledere gennem forandringer i virksomheder og organisationer. Typisk vil der være en bekymring for, hvor stor arbejdspresset bliver fremover. Det skal TR og lærerne sammen forsøge at finde løsninger på. Desuden vil den gode

TR’S ROLLE Skal medvirke til, at lærerne har gode løn- og arbejdsforhold, og at skolen er en attraktiv arbejdsplads. Skal være et samarbejdende bindeled mellem lærere og ledelse.

Camilla Raymond, erhvervspsykolog.

Er GL’s lokale repræsentant og interessevaretager for lærerne. Har ansvaret for, at overenskomsten overholdes. Repræsenterer lærerne lokalt i alle spørgsmål om aftalte løn- og arbejdsforhold. s_13

TR’S OPGAVER

Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker.

Hjælper lærerne i hverdagen med stort og småt i forhold til deres arbejdsforhold. Repræsenterer lærerne i SU/MIO og ofte også i bestyrelsen.

TR få sat en stopper for snakken om, hvor hårdt det hele er, hvis den trækker ud, mener Camilla Raymond. ”Det er helt vildt vigtigt, at TR får skudt lidt optimisme ind i kollegerne igen. Man er jo nødt til at finde en måde at komme videre på inden for de rammer, der nu er,” siger hun.

Forhandler lokalløn mv. med ledelsen. Hjælper lærerne i forbindelse med personsager. Er bisidder ved personsager, for eksempel afskedigelser. Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening

" I DAG ER TR OGSÅ EN PART, DER GÅR IND OG TAGER ANSVAR, BLANDT ANDET NÅR DET GÆLDER HÅNDTERING AF PERSONALESAGER."

Læs mere på gl.org

NANA WESLEY HANSEN, ARBEJDSMARKEDSFORSKER

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_14

TEMA:

TILLIDSREPRÆSENTANTENS ROLLE

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

DE GODE LØSNINGER FINDER MAN I FÆLLESSKAB

En tillidsfuld dialog og et tæt samarbejde med både kolleger og ledelse. Det er det, Jacob Hinge Carlsson går efter. Som TR kan man ikke lykkes alene, siger han. TEKST _ TINA RASMUSSEN FOTO _ JACOB NIELSEN

acob Hinge Carlsson er ikke i tvivl. En god tillidsrepræsen tant er lyttende, samarbejds villig og kompromissøgende. Det er derfor det, han selv stræber efter at være. ”Dermed ikke sagt, at jeg er en god TR. Men det er sådan, jeg gerne vil være. Det er pejlemærker for mit arbejde,” siger Jacob Hinge Carlsson. Han er lærer og tillidsrepræsentant på Køge Gymnasium. Posten som lærernes talsmand har han haft siden 2012. Som bindeled mellem lærere og ledel se er dialogen med begge parter helt af gørende, mener han. ”Jeg prøver at være god til at lytte til mine kolleger, så jeg kender deres syns punkter, behov og udfordringer. På sam me måde lytter jeg til ledelsens tanker og ønsker. Det er de to ting, jeg skal have til at mødes, når der skal findes gode løsninger.” At skabe et godt forhold til ledelsen ser han som en af sine vigtigste opgaver. For det er dialog, samarbejde og tillid, man når længst med. At stå i hvert sit hjørne og råbe løser ingenting. ”Jeg tror på at samarbejde. Være prag matisk, lede efter gode løsninger sammen. Jeg kan ikke lykkes alene,” siger Jacob Hinge Carlsson og tilføjer: ”Der er mange ting, hvor lærere og ledelse har fælles interesser, men selv følgelig er der også situationer, hvor vi er uenige, især i forhold til ressourcespørgs mål. Derfor er jeg også hele tiden klar til at sætte foden ned og blive mere stejl.” Han oplever, at han har en tillidsfuld dialog med både kolleger og ledelse. Han tror, det skyldes, at han bliver opfattet som troværdig.

”Ofte indvier ledelsen mig i deres tan ker på et tidligt stadie. Det, tror jeg, hand ler om, at de ved, de kan stole på mig.” Gør en forskel Tålmodighed er også en vigtig egenskab som tillidsrepræsentant, mener Jacob Hinge Carlsson. Som TR er man nødt til at indgå kompromiser og acceptere, at indflydelsen i mange situationer kan være begrænset. I langt de fleste tilfælde er det i sidste ende op til ledelsen, hvor meget ind flydelse man har, påpeger han. ”Det nytter intet at stille firkantede krav og tro, at man kommer igennem med det hele. Det handler ofte om at søge det bedste kompromis.” Det er en af udfordringerne ved jobbet, siger han. Derfor har han lært sig selv at fokusere på de små fremskridt. Og derfor måler han sin succes på en bestemt måde. ”Jeg kigger på, om jeg har præget tinge ne i en bedre retning – og ikke på, om jeg er kommet i mål med alt. Insisterer man på at gøre situationerne til nogle, hvor der skal findes vindere og tabere, så vil man oftest stå som taberen. Det ligger i magt fordelingen.” Selv tror han på, at han gør en forskel. I hvert fald nogle gange. Og det er bedre end ingenting. ”Op- og nedture er en del af jobbet. Jeg har dage, hvor jeg går i seng og tænker, at

det ikke er sliddet værd, og at jeg er ver dens dårligste TR. Men så lykkes jeg med noget dagen efter, og så ser alting ander ledes ud,” siger Jacob Hinge Carlsson. Efter OK 13 oplevede han en hård pe riode, hvor døren til ledelsesrummet var temmelig lukket. Men efterhånden blød te ledelsen op. ”Jeg blev ved med at slå på, at de bed ste løsninger – også for ledelsen – er dem, vi finder i fællesskab, og hvor lærerne f øler et medejerskab. I dag oplever jeg, at det og så er den grundlæggende forståelse, ledel sen har.” Svært at være TR for alle Som andre TR’er hjælper Jacob Hinge Carlsson sine kolleger enkeltvis, for ek sempel i forbindelse med sygdom, afske digelse og fordeling af arbejdsopgaver. Og så er der alle de situationer, hvor han skal tale det samlede lærerkollegies sag over for ledelsen. Især det sidste kan være en udfordring, synes han. For når lærerne har forskellige holdninger, hvilken én er det så, han skal gå til ledelsen med? ”Det er vigtigt at være bevidst om, at der kan være mange forskellige synspunk ter i spil, og at jeg ikke nødvendigvis ken der alle lige godt. Derfor trækker jeg tit på de andre lærerrepræsentanter i sko lens MIO, og så håber jeg, at vi tilsammen har en god føling med hele kollegiet,” siger han. Når han husker tilbage på sin start som TR, tror han, at den største forandring er, at han er blevet bedre til at vælge sine k ampe – og ikke mindst tidspunktet for dem. ”For eksempel har jeg i en del år syntes, at en fast del af lærernes arbejdstid burde blive sat af til kompetenceudvikling. Men i en tid med nedskæringer har jeg godt vidst, at det var op ad bakke. Nu, hvor der er tilført ekstra midler, er det klart, at jeg ser bedre muligheder for at komme igennem med det,” siger Jacob Hinge Carlsson.

" DET NYTTER INTET AT STILLE FIRKANTEDE KRAV OG TRO, AT MAN KOMMER IGENNEM MED DET HELE." G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_15

s_16

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

TEMA:

TILLIDSREPRÆSENTANTENS ROLLE

TILLIDSREPRÆSENTANTER:

VI KAN BRUGE OK 21 TIL AT FÅ INDFLYDELSE

s_17

Den nye overenskomst kan give tillidsrepræsen tanten bedre mulighed for at påvirke ledelsens planlægning af arbejdsopgaver sammenholdt med lærernes tidsforbrug, mener tre tillids repræsentanter. Den gode dialog med ledelsen er dog stadig det vigtigste værktøj, mener de. TEKST_JOHAN RASMUSSEN FOTO_RASMUS JUUL

vordan planlægger ledelsen, hvor mange opgaver den enkelte lærer skal løse over et år, og hvor meget tid er der sat af til opgaverne? På nogle skoler er disse planlægningstal gemt væk i rektors skuffe, mens de andre steder ligger frit fremme. Den nye overenskomst slår fast, at tillidsrepræsentanten i slutningen af normperioden skal have indsigt i ledelsens planlægningstal, og at lederen skal drøfte det samlede timeforbrug og planlægningstal med tillidsrepræsentanten. Dermed får tillidsrepræsentanten en mulighed for at spille en større rolle i, at kollegerne eksempelvis får en mere jævn arbejdsbelastning, og at der er sammenhæng mellem opgaver og tid til at løse dem. Men der er ingen garanti for, at det lykkes. Det mener tre tillidsrepræsentanter, som vurderer deres egen og andre

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

TEMA:

TILLIDSREPRÆSENTANTENS ROLLE

s_18

tillidsrepræsentantens rolle og mulig heder for at hjælpe kollegerne med OK 21 i hånden. De tre tillidsrepræsentanter slår fast, at den nye overenskomst ikke ændrer ved, at en god dialog med ledelsen stadig er det vigtigste redskab for at udrette noget godt for lærerne. “TR og ledelsen skal nu drøfte det sam lede timeforbrug, og vi skal have indsigt i planlægningstallene i slutningen af norm perioden. Det er relativt luftigt formule ret, og det er ikke håndfast, hvordan den regel skal håndhæves. Som TR’er skal vi arbejde benhårdt på at vise, at øget åben hed om tidsforbrug og planlægningstal ik ke kun er en fordel for lærerne, men at det i lige så høj grad vil være til gavn for ledel sen,” siger Magnus Porse, som er tillidsre præsentant på Viborg Gymnasium og for mand for netværksbestyrelsen GL Viborg. Han nævner som eksempel, at hvis det viser sig, at lærerne i en bestemt faggrup pe på en skole hvert år ligger i overtid, kan TR gå ind i at løse det problem. “Som TR har du dog kun de bløde magtmidler, da de hårde magtmidler for svandt med OK 13. Vores vigtigste redskab

er derfor dialogen med ledelsen, og hvor dan vi bruger den til at påvirke og søge indflydelse. Det kan godt være et langt, sejt træk,” siger Magnus Porse, som og så lægger vægt på, at TR ikke bare står alene, men også skal søge sparring hos for eksempel arbejdsmiljørepræsentant, SU-medlemmer, TR-suppleant og selvføl gelig være i tæt dialog med alle kollegerne. Forskel på ledere Det er Pia Flindt enig i. Hun er tillidsre præsentant for hhx-lærerne på Hernings holm Erhvervsgymnasium i Ikast og for mand for GL’s netværksbestyrelse for erhvervsgymnasier i Midtjylland Vest. “Vores rolle som TR er at gå i dialog med ledelsen, men det kræver selvfølge lig, at ledelsen er villig til at gå i dialog med os. Jeg ved, at der på nogle skoler er nogle knaldhårde ledere, som ikke lytter til TR,” siger Pia Flindt og understreger, at hun ik ke taler om sin egen ledelse. Når den nye overenskomst giver til lidsrepræsentanten ret til at se planlæg ningstal i slutningen af normperioden, er det ifølge hende et godt redskab, som skal bruges. Problemet kan være, at ledelsen nogle steder måske ikke mener, at det er et fremskridt at dele planlægningstallene. Tværtimod. “TR’er skal selvfølgelig søge dialogen og så stå fast på, at vi skal inddrages og tages alvorligt i drøftelsen af det samlede timeforbrug og planlægningstallene. Som TR skal man også kunne stå fast og insi stere på at bruge den mulighed for at blive inddraget, men det bedste er selvfølgelig, at man kan indgå i en konstruktiv dialog,” siger hun. Hun mener, at den arbejdstidsafta le, som kom med OK 13, har gjort det van skeligere at være tillidsrepræsentant. De

“Det er stadig meget op til ledelsen, hvor meget indflydelse TR har,” siger Pia Flindt, tillidsrepræsentant, Herningsholm Erhvervsgymnasium.

centrale akkorder forsvandt, og hvis ledel sen ønskede det, mistede TR meget ind flydelse på skolen. TR’s rolle blev mindre håndfast, men bestemt ikke mindre vigtig. Pia Flindt mener, at der er skoler, hvor der er en god dialog og samarbejde, og så er der det modsatte. “Det er stadig meget op til ledelsen, hvor meget indflydelse TR har. Det vil det nok også være med OK 21, men der er nogle nye redskaber i overenskomsten, og ledelsen skal inddrage os noget mere. Spørgsmålet er, hvordan det vil blive håndteret i praksis på den enkelte skole,” siger Pia Flindt. Fungerer allerede i praksis På Christianshavns Gymnasium i København fortæller tillidsrepræsentant Eik Rødgaard Andreasen, at de nye formu-

" SOM TR’ER SKAL VI ARBEJDE BENHÅRDT PÅ AT VISE, AT ØGET ÅBENHED OM TIDSFORBRUG OG PLANLÆGNINGSTAL IKKE KUN ER EN FORDEL FOR LÆRERNE." MAGNUS PORSE, TILLIDSREPRÆSENTANT, VIBORG GYMNASIUM

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

" SOM TR KAN DU SPILLE EN AKTIV ROLLE, I FORHOLD TIL AT ALLE FÅR MEST MULIGT UD AF SAMTALERNE."

EIK RØDGAARD ANDREASEN, TILLIDSREPRÆSENTANT, CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM

s_19

leringer om arbejdstid i OK 21 i grove træk allerede bliver praktiseret på hans skole. I slutningen af skoleåret sidder Eik Rødgaard Andreasen endda med til en afsluttende arbejdstidssamtale mellem læreren og den nærmeste ledelse. Det er ikke en ret, som tillidsrepræsentanten har i den nye overenskomst. “Samtalen evaluerer og afslutter skoleåret i forhold til opgaver og tidsforbrug, og samtalen sætter samtidig det nye skoleår i gang i forhold til de kommende arbejdsopgaver. Lærerne vil gerne have tillidsrepræsentanten med til det møde,” siger Eik Rødgaard Andreasen. I den nye overenskomst har læreren i normperiodens begyndelse ret til en samtale med ledelsen om opgaveporteføljen og omfanget af opgaverne, og derudover har den enkelte lærer ret til en samtale med den nærmeste leder med

godkendelse af timeforbruget en gang i kvartalet. Den type samtaler har lærerne også på Christianshavns Gymnasium. Men her er Eik Rødgaard Andreasen dog ikke med. “Det vil rent tidsmæssigt også være svært for en tillidsrepræsentant at overkomme. Men som TR kan du spille en aktiv rolle, i forhold til at alle får mest muligt ud af samtalerne. TR kan klæde lærerne bedst muligt på til samtalerne, og vi kan også tale med ledelsen om, hvad man gør, hvis der er diskrepans mellem arbejdsopgaver og tidsforbrug. Samtalerne skal jo ikke være staffage og handle om, at lærerne skal arbejde smartere. De skal have værdi for medarbejderne og dermed for skolen,” siger Eik Rødgaard Andreasen.

FAKTA OM OK21 DET SIGER DEN NYE OVERENSKOMST OM TR-ROLLEN Leder og TR drøfter samlet opgørelse af timeforbrug ved normperiodens udløb, og TR skal have indsigt i det samlede timeforbrug sammenholdt med ledelsens planlægningstal.

OK 21 bliver først sendt til urafstemning blandt GL´s medlemmer efter påske. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

KORT

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Politisk flertal ændrer eksamensaftalen s_20

Matematiklærerne var så overraskede over at blive udelukket fra sommerens eksamener, at de bad børne- og undervisningsministeren om en forklaring. Men flere politiske partier forstod tilsyneladende også pointen, for en uge efter offentliggørelsen af aftalen blev et flertal af Folketingets partier enige om en justering af aftalen. Det betyder blandt andet, at prøven i mundtlig matematik på A- niveau alligevel ikke aflyses. Elever på alle gymnasiale uddannelser og eux-forløb med matematik A kan dermed gå til mundtlig prøve, hvis faget udtrækkes. Det gælder, uanset om matematik A er studieretningsfag eller valgfag. Alle mundtlige og skriftlige prøver i matematik aflyses stadig på C- og B-niveau. Ifølge justeringen af aftalen kan elever i 3.g desuden komme til prøve i studieretningsfag på både A- og B-niveau i modsætning til den første aftale, hvor der var lagt op til, at de kommende studenter kun kunne komme til eksamen i studieretningsfag og andre fag på A-niveau.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Undervisnings minister: Fagtimer kan nu veksles til sociale aktiviteter Skoler og lærere kan prioritere det sociale frem for det faglige. Det slog børne- og undervisningsministeren fast, da hun og statsministeren mødtes med elever fra Det Blå Gymnasium i Haderslev til et virtuelt møde om elevernes faglige og sociale trivsel. “Vi er nu kommet med en melding om, at der vil være nødundervisning frem til sommerferien. Det betyder, at man kan veksle fagtimer til andet. Hvis man for eksempel vurderer, når eleverne kommer tilbage til skolen igen, at der er meget mere behov for at være tæt sammen med klassekammeraterne for at få trivslen tilbage, så vil man kunne det. Vi giver derved en meget stor frihed til skolerne og lærerne i forhold til at indrette hverdagen for at få eleverne tilbage til fællesskabet,” lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hf efter reformen: Nye tiltag udfordrer elever og lærere Der er mange hindringer for at få hf's nye tiltag til at fungere. Det siger et flertal af hf-lærere om reformen i en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Professionsretning og praksisorientering er nogle af de store ændringer ved hf efter reformen. Men lærerne er ikke voldsomt begejstrede. Lidt over halvdelen af hf-lærerne har en negativ holdning til professionsretningen og praksisorienteringen af undervisningen. 20 procent af lærerne er positive, og 28 procent af lærerne svarer ‘ved ikke’ til spørgsmålet om deres holdning til professionsretningen og praksisorienteringen af undervisningen.

Hvornår bliver vi sluppet fri af det, der føles som rent slaveri? Julie 3.g Horsens Gymnasium og HF I lærer Bodil-Marie Ellerup Gades blogindlæg på gymnasieskolen.dk

ENGELSK

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis.

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

• Stifinderen i-bog, Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”. Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar. Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Velegnet til selvstændigt hjemmearbejde. Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår. Rabat i 2021: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis skolelicens af i-bogen. (priser ekskl. moms)

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk s_21

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev? På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

UDSYN

s_22

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Andreas Ra smu s s en Foto_ Ja sp er Carlberg

U D S Y N _

“Vi er nødt til at snakke om det arbejde, der sker i skyggerne” Ønsket om at levere arbejde i ordentlig kvalitet kan føre til, at man løser ekstra opgaver i hemmelighed. Men netop hemmeligholdelsen gør det sværere at komme problemet til livs, siger forsker Malene Friis Andersen. f

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_23

s_24

Fordi det sker i hemmelighed, har de ikke kendskab til, at kollegerne gør det samme. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

U D S Y N _

ew public management har skabt snævre rammer for manges arbejdsliv. Det har resulteret i, at nogle opgaver løses i hemmelighed. Men skyggearbejdet, uanset om det er en ekstra forberedelsestime eller en samtale efter skoletid med en elev med personlige udfordringer, er en del af et større problem. “Det er meget rørende og smukt, at mennesker altid finder en måde at få indflydelse på, hvordan de udfører deres arbejde, så det giver mening, og de kan stå inde for det. Det er ligesom vand; det finder altid en vej, når trykket bliver stort nok.” Ordene er Malene Friis Andersens. Hun er psykolog, ansat ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og har i 13 år forsket i stress, trivsel, ledelse og arbejdsfællesskaber. I starten af april er hun gæst ved et webinar for GL’s medlemmer om begrebet ‘skyggearbejde’. Det sker på bagkant af et treårigt forskningsprojekt, hvor hun har afdækket fænomenets eksistens hos en bred vifte af faggrupper i psykiatrien.

Skyggepraksisser Men selvom det er smukt og rørende, at mange medarbejdere insisterer på høj kvalitet, er skyggearbejde på ingen måde et uproblematisk fænomen. “Medarbejderne insisterer på at opretholde et vist niveau af indflydelse, selvom systemet former og rammesætter arbejdet på måder, der begrænser deres indflydelse. Det er så vigtigt for dem, at de skaber deres egne rum i det skjulte. De laver skyggepraksisser, fordi de vil kunne stå inde for det arbejde, de laver. Men arbejdet foregår i skyggerne, væk fra systemet. Det bliver medarbejdernes hemmelighed,” forklarer hun og uddyber, hvorfor det er et problem: “De kan ikke få faglig og ledelsesmæssig sparring, for de gør det under radaren. Det gør det også svært

at drøfte over- og ekstraarbejdet, for hvis de rejser det som en problematik, vil svaret fra ledelsen være, at de skal lade være med at løse de opgaver. Sidst, men ikke mindst, bliver det til en individuel selvbebrejdelse, hvor de tænker, at ‘det er, fordi jeg er for langsom’, eller ‘jeg er ikke dygtig nok, derfor må jeg lave skyggearbejde’, eller de tænker, at de er for empatiske eller for involverede i patienternes eller elevernes liv. Fordi det sker i hemmelighed, har de ikke kendskab til, at kollegerne gør det samme. De tror, at det er noget, som kun de selv gør. Det betyder, at vigtige samtaler – og kritik – forstummer.”

”

Det giver medarbejderne mere indflydelse, men det fører til arbejdsintensivering og arbejdspres. Malene Friis Andersen understreger, at hendes forskning er foretaget i psykiatrien, og at hun ikke har undersøgt, om det også gør sig gældende blandt gymnasielærere. Men hun har selv besøgt flere gymnasier i sit arbejde som organisationspsykolog, og hendes indtryk er, at skyggearbejde også er noget gymnasielærere kan nikke genkendende til. Ligesom det er tilfældet i mange andre brancher.

Faglig vurdering udvandes Forskningsprojektet fokuserer blandt andet på, hvordan de rammer, som new public management udstikker, er med til at forme medarbejdernes indflydelse – eller mangel på samme. “Jeg har undersøgt de bagvedliggende styringsregimer, og hvilke benspænd de giver,” siger hun. Fordi hendes forskning tager udgangspunkt i sundhedsvæsnet, under søger hun blandt andet betydningen af den standardiseringspraksis, som

skete med indførelsen af pakkeløsninger til behandling af for eksempel angst, depression eller borderline. “I behandlingspakkerne er der en antagelse om, at one solution fits all, at alle med depression har et identisk behandlingsbehov. Det passer på nogle, men langtfra alle. På den måde er det ikke den fagprofessionelle, som sidder over for depressionsramte Susanne, der vurderer, hvad hun har brug for, men i stedet får hun en fast pakkeløsning på syv individuelle samtaler eller 14 gruppesessioner. Den faglige vurdering udvandes. De ansatte i psykiatrien, jeg har fulgt, oplever derfor at miste indflydelse på, hvordan deres arbejde skal udføres, fordi alle løsninger er præfabrikerede,” lyder det fra forskeren, der fortsætter: “Det fører til skyggearbejde. Eksempelvis hvis ens faglige vurdering er, at Susanne ikke er færdigbehandlet efter de syv sessioner. Opgaven er ikke løst, og man er som ansat bekymret for, at ingen tager over, når man selv slipper patienten, så Susanne bliver efterladt uden at få dækket sine behov. Som professionel kan man ende med tanken: ‘Der er ingen grund til at have valgt det her job, hvis jeg ikke kan hjælpe’.” Hun eksemplificerer, hvordan et lignende scenarie kunne se ud i gymnasiet, men understreger, at hun ikke har undersøgt området. “Hvis man gerne vil være gymnasielærer for at danne og uddanne eleverne, kan man miste sin motivation og bevæggrund for at være i jobbet, hvis man oplever, at man ikke får mulighed for at gøre det. Og det er lige dér, at skyggearbejdet opstår,” siger Malene Friis Andersen og uddyber: “Så bruger man mere tid på eleven, end systemet har planlagt med. Man bruger flere timer på forberedelse, end lederen ved, bruger frikvarteret på at tale med eleverne eller bliver på skolen efter arbejde for at snakke med Johan, der har en alkoholiseret far. Det er måske små handlinger f G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_25

s_26

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

U D S Y N _

Det er et hemmeligt arbejdspres, fordi det sker i det skjulte.

O M M A L E N E A N D E R S E N _ __

F R I I S

Cand.psych.aut. og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Har igennem en lang årrække beskæftiget sig med stress, trivsel, ledelse, social kapital og sygefravær på arbejdspladsen.

Påbegynder i april et nyt forsknings projekt om mental sundhed og betydning af arbejdsfællesskabet under COVID-19-krisen.

i sig selv, men det løber op. Og nogle gange kan det også være større hand linger, som når medarbejdere i psyki atrien bruger en fridag på at tage med en patient til møde med kommunen.”

Start samtalen Uanset hvor skyggearbejde foregår, øger det belastningen af den enkelte medarbejder. “Det giver medarbejderne mere indflydelse, men det fører til arbejds intensivering og arbejdspres. Det er en fælde, at man ikke taler om det. Det er et hemmeligt arbejdspres, fordi det sker i det skjulte. Man er ikke så stolt af at tale om det, måske fordi man tror, at man er for langsom, e ller for di man godt ved, at man ikke ‘må’. Det er en fælles, men individuel ‘hemme lighed’,” siger Malene Friis Andersen. Med en erkendelse af, at den enkel te lærer eller skole ikke kan stoppe new public management-paradigmet, peger Malene Friis Andersen på jord nære løsninger. “Jeg kan godt lide medicinglas- metaforen. Man køber et pilleglas, og så er der en indlægsseddel, der er alenlang. Der står lidt om de positive

virkninger, men dét, der fylder mest, er bivirkningerne: Hvad er hyppige og sjældne bivirkninger? Den meta for kan man godt bruge på skolerne,” siger hun og forklarer: “Man bør starte snakken om new public management. Hvad er det for noget? Hvad er de positive virknin ger? Det kunne for eksempel være, at det giver tydelige rammer for, hvor meget tid vi skal bruge på hvilke op gaver. Men så skal vi også have en til svarende snak om bivirkningerne. Hvilke negative konsekvenser har det for mig som lærer, for elevgruppen, for forskellige elevtyper og for vores ar bejdsfællesskab? Er der noget, vi i kke taler om, noget, vi ikke får sparring om? Er der noget viden om bivirknin gerne, der aldrig ender hos ledelsen, så de træffer beslutninger i blinde?”. I hendes øjne er hemmeligholdel sen den første store hurdle for at få gjort noget ved problemet. “Man skal på de enkelte arbejds pladser tage samtalen, begynde at snakke om skyggearbejde,” siger hun og peger på, at samarbejdsudvalget på arbejdspladsen kan være et godt sted at sætte en sådan proces i gang. • G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_27

KORT

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Trivselseksperter om bingo og bagedyst: Gymnasier gør det eneste rigtige s_28

Trivslen og motivationen er i bund hos mange gymnasieelever i øjeblikket, hvor nedlukning og onlineundervisning stadig er hverdagen for de fleste elever og lærere. En del gymnasier skruer derfor op for aktiviteter, der har fokus på det sociale – både i undervisningen og efter skoletid. Og det er det eneste rigtige at g øre lige nu, mener to eksperter i unges trivsel. For kun på den måde kan man give eleverne en smule af det fællesskab, de savner, og mindske følelsen af ensomhed. “Det er den eneste måde at øge elevernes trivsel på lige nu,” siger mentaltræner og stressrådgiver Thomas Pape, der i mange år har arbejdet med gymnasieelever og studerendes trivsel. Alle lærere er i denne særlige periode nødt til at tage opgaven med at sikre elevernes trivsel på sig, mener han. “Bruger man lidt af undervisningstiden på at dele sine egne tanker om situationen og høre, hvad eleverne har på hjerte, kan man gendanne lidt af fællesskabet.”

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Nedlukning skaber mentorboom: Liva hjælper Cecilie

Lærere om hjælpepakke: Elever har ikke brug for et forår med ekstra undervisning Når alle gymnasieelever endelig kommer i skole igen, er det ikke ekstra undervisning sent om eftermiddagen eller om lørdagen, de efterspørger. Det mener tre tillidsrepræsentanter. “Nej, det vil dræne deres motivation, hvis vi pålægger dem mere undervisning og faglighed efter en lang nedlukning. De har til gengæld brug for at se hinanden igen og være sociale igen,” siger Rune Garbers, som er tillidsrepræsentant på Himmelev Gymnasium i Roskilde. Han forholder sig til, at Folketingets partier har bevilget 600 millioner til at indhente fagligt efterslæb og trivsel fra grundskole til voksenuddannelse. Nu er det op til skolerne lokalt at finde ud af, hvordan pengene gør størst nytte. Tre tillidsrepræsentanter, som gymnasieskolen.dk har interviewet, peger på, at pengene skal bruges målrettet, hvor behovet er størst, i stedet for at give alle elever ekstra undervisning. De understreger også, at det er helt afgørende, at de lærere, som eventuelt tager ekstra opgaver på sig i foråret, som for eksempel ekstra undervisning, også får merarbejde for det.

På Ørestad Gymnasium er eleverne mentorer for hinanden. De mange ugers nedlukning og onlineundervisning har øget efterspørgslen. Cecilie Toft er 17 år og går i 2.g på Ørestad Gymnasium. De mange ugers onlineundervisning har fået strukturen i hverdagen til at smuldre og ramt hendes motivation. Præcis ligesom det lige nu sker for mange andre af landets gymnasieelever. Derfor har hun bedt om at få en mentor. Det er hverken en lærer eller en studievejleder, men derimod 19-årige Liva Vilhelmsen, der går i 3.g. De havde deres første samtale for fire uger siden og har nået tre onlinemøder indtil videre. “Første gang snakkede vi om, hvad mine mål er. At jeg gerne vil blive bedre til at få noget struktur på min dag og få nogle bedre vaner. Det er mig selv, der skal finde løsningerne, men det er rart at have én, der hjælper mig med at prioritere, hvad jeg skal starte med,” fortæller Cecilie Toft.

Hvad vil vi tage med os fra coronatiden og den virtuelle undervisning? Karen Richter Hansen Lærer Aalborg Katedralskole I et blogindlæg på gymnasieskolen.dk

MØD VIRKELIGHEDEN! TAG ELEVERNE MED PÅ

Ungdommens Folkemøde er tilbage i Valbyparken i 2021! Efter et års nedlukning slår vi dørene op til en udvidet festivalplads med 3 scener og 15 tematelte. Her står politikere, organisationer, meningsdannere og kulturpersonligheder klar til at møde unge i en oplysende, udfordrende og engagerende samtale. Demokratifestivalen er gratis og finder sted d. 8. og 9. september. Programmet byder på spændende talks, lærerige workshops, lækker musik, sprudlende debatter og engagerende samtaler.

FUND

ED & TRIV DH

LES

GFOLD AN

T & KU NS

DEHGI

D Y G TI G

L RUT

VILSDJE

NU S

IMA KL

I & ARB

O B A LI T

I &V

IE R

LO NO G

KE T

ESLEN

IG H E DE

M O Ø N E D NOK

DA UD N

Læs mere om UFM'21 og tilmeld dig nyhedsbrevet på ungdommensfolkemoede.dk eller med dig ind i Facebookgruppen: Ungdommens Folkemøde - gruppe for undervisere

s_29

FAKTA OG FAKE Læringsplatform om misinformation, sandhed og fup Kampen om den offentlige dagsorden er spidset til. At navigere på det digitale hav af informationer og nyheder bliver stadig sværere. Misinformation, fake news, spin og spam stiller større krav om at kunne sortere i mediernes informationsstrømme. FAKTA OG FAKE er en lærings- og studieplatform til de gymnasiale uddannelser om oplysning, journalistik og debatkultur med en overbygning for særligt motiverede og højtbegavede elever. FAKTA OG FAKE består af tre felter til undervisning og fordybende studier: LÆRINGSFELT STUDIEFELT MENTORFELT Selvstudier i fakta Indsigtsfulde fagfolk Undervisningsforløb stller sig til rådighed for om oplysning, presse, og fake for særligt interesserede elever særligt talentfulde elever medier og fake news DER ER FRI ADGANG TIL

FAKTAOGFAKE.DK

Materialet er produceret af Henrik Poulsen I/S i samarbejde med Kruses Gymnasium i Farum, og er støttet af Undervisningsministeriet og Den A.P.Møllerske Støttefond G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Nordatlanten kalder Tekst_ Morten Jest

Fo t o _ O s c a r L i n h Vu

s_30

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Ledigheden er steget blandt dan ske gymnasielærere. En mulig hed kan defor være også at ven de blikket mod Grønland, hvor gymnasierne stadig har brug for danske lærere. Især i de natur videnskabelige fag.

t arktisk hotspot. Alle stormagterne kredser interesseret om det sparsomt befolkede land på verdens største ø, som forhenværende USA-præsident Trump troede, han kunne købe som alt andet. Det er naturligvis Grønland, der er tale om. “Amerikanerne, russerne, kineserne ... Og et Grønland, der er i gang med at genopfinde sig selv. Jo, her sker virkelig noget i disse år,” siger Claus Hasle Larsen, der er tillidsrepræsentant på GUX – det grønlandske svar på stx – i Nuuk. “Så hvis man har mod på det, venter der en helt speciel oplevelse. Det er

et land i rivende udvikling, men hvor sociale problemer ofte har overskygget alt det gode. Men det vil komme til at ligne almindelige danske forhold. I gamle dage kom folk nok mest for at tjene hurtige penge. I dag er det for at bidrage til moderniseringen af det grønlandske samfund.” De grønlandske gymnasier har traditionelt haft stor udskiftning blandt lærerne og derfor ofte kæmpet med at skaffe det fornødne antal lærere. Som dansk gymnasielærer på udkig efter job eller nye græsgange eller nyuddannet på jagt efter pædagogikum var Grønland derfor tidligere nogle gange på papiret en ‘let’ f løsning.

s_31

TR på gymnasiet i Nuuk Claus Hasle Larsen og TR-suppleant og ASG-formand Anette Bojsen kalder det begge en god beslutning at tage til Grønland.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_32

Grønland er et samfund i udvikling, og der er en voksende gruppe meget ambitiøse unge på gymnasierne, for tæller TR-suppleant Anette Bojsen.

Situationen er imidlertid ved at ændre sig. Dels kan det så småt mærkes, at der i hovedstaden, Nuuk, i dag er et grønlandsk universitet, som udklækker flere og flere kandidater – dog endnu i en begrænset fagrække, dels har den stigende ledighed i Danmark som følge af nedskæringer og G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

faldende ungdomsårgange skabt et bredere ansøgerfelt med flere erfarne lærerkræfter, når skolerne på denne tid af året typisk slår et antal stillinger op til det kommende skoleår. Alligevel er der stadig hvert år behov for at rekruttere et antal lærere fra Danmark, og både tillidsrepræsentanter og ledere i Grønland opfordrer danskerne til at vende blikket nordpå. På GUX Nuuk er der cirka 55 lærere ansat. Ifølge rektor Mikael Enggaard er der altid en ‘naturlig’ udskiftning, fordi de fleste danske lærere er der i en kortere eller længere periode. Han aner dog, i den nuværende

pandemiske krise, en større trang til at være tæt på sine nærmeste, og derfor vælger nogle af familiære årsager at rejse hjem. Af den grund har han endnu ikke overblik over, hvem der stadig vil være at finde på skolen efter sommerferien. Han gætter på et behov for fem-syv nyansættelser, så i forhold til det typiske spænd mellem fire og 10 vil det være ganske gennemsnitligt. “Antallet af ansøgninger har i en årrække ligget jævnt mellem 75 og 125, alt efter hvor mange stillinger vi har slået op. Men tendensen er helt klart, at ansøgerne har mere erfaring

V Æ R D

med sig end tidligere og således alle rede har pædagogikum,” siger Mikael Enggaard og tilføjer, at der yderlige re er en tendens til, at lærerne bliver i Nuuk længere end tidligere. Dog er en større og større andel af lærerne født og opvokset i Grøn land, hvilket blandt andet skyldes førnævnte universitet, ligesom flere unge grønlændere end tidligere får en uddannelse. Men det grønlandske gymnasium er også vokset, og især specifikke fag er stadig afhængige af arbejdskraften sydfra. “Det er vældig glædeligt, at der ud klækkes flere kandidater her i Nuuk,

A T

V I D E

Gymnasielærere i Grønland er ansat i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og De Samforhandlende Akademiker organisationer, heriblandt GL. Overenskomsten i Grønland afviger på en række punkter fra de danske overenskomster med blandt andet tiltrædelsesfrirejse, bohaveflytning og fratrædelsesfrirejse (efter tre års ansættelse), ligesom selvstyret ved nyansættelse stiller en bolig til rådighed, som du betaler husleje for. Timetallet er også anderledes, idet læreren skal arbejde 1.784 timer eksklusive ferie og fridage, svarende til en 40 timers arbejdsuge. Arbejdstidsaftalen minder om den akkordbaserede aftale, som danske lærere havde frem til 2013. I Grønland har man et lønsystem, som man havde det i Danmark inden år 2000, hvor skalaforløbet er længere – altså det tager længere tid at komme fra startløn til slutløn, end det gør i Danmark, og hvor alt er centralt aftalt – det vil sige, at der ikke er lokalløn. Lønnen er lidt lavere end i Danmark, men tillæg og skatteforhold er med til at udjævne forskellen på sigt. Inden du skriver under på en eventuel ansættelseskontrakt, anbefales det, at du kontakter GL’s sekretariat for rådgivning og sparring.

Du skal således være sikker på, at der er styr på din arbejdstid, dine lønforhold og din bolig. Det er samtidig vigtigt, at du har på skrift, hvorvidt det er en fastansættelse eller en tids begrænset ansættelse. Om stillingen er fast eller tidsbegrænset, kan have betydning for betaling af frirejser og bohaveflytning. __

Hvis du skal i pædagogikum, som i Grønland varer to år, skal du også have aftalt, hvornår du kommer i pædago gikum – er det ved ansættelsens start, eller udsættes pædagogikum et år? Du skal have denne aftale på skrift.

Hvis du opsiger din faste stilling efter tre års ansættelse, har du ret til fratrædelsesfrirejse til den by eller det land, du flyttede fra, da du tiltrådte stillingen. Hvis du bliver opsagt fra en fast stilling, skal arbejdsgiver på et hvilket som helst tidspunkt betale for frirejse samt bohaveflytning, hvis du ikke ønsker at bliver boende i Grønland. Hvis du i forbindelse med en tidsbegrænset stilling har fået tiltrædelsesfrirejse, får du også en fratrædelsesfrirejse. Retten til til- og fratrædelsesfrirejse omfatter også din ægtefælle og eventuelle børn i husstanden under 18 år.

Se lønoversigt, og læs mere på gl.org

Det er vigtigt, at du får på skrift, at de generelle ansættelsesvilkår er på plads, inden du rejser fra Danmark.

men der er stadig en faglig begræns ning. Jeg kunne godt tænke mig, at flere fag var repræsenteret,” siger Mikael Enggaard.

Brug for mere information I den maleriske by Aasiaat i Disko bugten ligger Grønlands nordligste gymnasium. Her har knap 30 fastan satte lærere i øjeblikket deres gang. Ifølge tillidsrepræsentant Danny Overby Mikkelsen kunne skolen alle rede nu godt bruge et par lærere me re, og derfor er forventningen, at der – trods et uafklaret antal – skal an sættes flere end de tre, der blev ansat

sidste år. Således søger skolen lærere i alle fag. “Sådan en ’pulje’ kom jeg også selv hertil i,” fortæller Danny Overby Mikkelsen, der genkender billedet fra Nuuk med flere erfarne ansøgere med pædagogikum de seneste år. Alligevel synes han godt, der kun ne gøres mere i rekrutteringsproces sen for at informere mulige ansøgere. Både centralt og på de respektive ar bejdspladser. “Vi har eksempelvis lavet en vi deo her på skolen. Men hvor mange ser den? Den burde komme bredere ud på en eller anden måde. Der f G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_33

Der burde være mere opmærksomhed på, hvad livet og arbejdet i Grønland indeholder. Danny Overby Mikkelsen TR Gymnasiet i Aasiaat

s_34

burde i det hele taget være mere op mærksomhed på og bedre materiale om, hvad livet og arbejdet i Grønland indeholder. Lige nu får man det jo fak tisk kun fra rejsebureauer, og der er simpelthen for mange ting, man ikke kan få svar på,” siger han. For eksempel blev han selv over rasket over, at der ikke følger køle skab og vaskemaskine med i lejemål. Og fællesvaskerier er der ingen af. Og selve boligsituationen kan også være et problem – særligt i Nuuk – om end situationen har været værre. Så er der det evindelige lønspørgs mål: Går man ned i løn ved at tage job i Grønland? En gammel kliché si ger, at det afhænger af, om man spi ser mange grøntsager og drikker me get alkohol. “Det er rigtigt, at leveomkostnin gerne er højere, og startlønnen er la vere, det kan vi ikke komme uden om. Og det tager 11 år at nå sluttrin. Til gengæld er der fastholdelses tillæg efter 10 måneder, og det er egentlig min oplevelse, at tingene hurtigt udjævner sig. Vi har ikke – især ikke her i Aasiaat, hvor mæng den af tilbud er begrænset – udgifter til de samme ting som hjemme, og vi har ikke andre transportudgifter G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

end flyet til Danmark en eller to gan ge om året,” fortæller Danny Overby Mikkelsen. TR i Nuuk Claus Hasle Larsen er nogenlunde på samme linje. Der er umiddelbart høje leveomkostninger, og selv en tarvelig internetforbindel se er dyr. Men det største problem bli ver med tiden det manglende udvalg af varer, mener han.

”

Overvej, før du tager afsted, at blive i Grønland længere end de to-tre år, mange vælger at blive. Jónbert Davidsen TR Gymnasiet i Qaqortoq

Anette Bojsen, som er ASG-for mand – den grønlandske pendant til Akademikerne i Danmark – og TRsuppleant i Nuuk, mener, at det med økonomien lidt er, hvad man gør det til. For eksempel er der en del, der tid ligere har tjent godt på overtid – d ette er der dog gjort en stor indsats for at

bringe ned, så det er ikke længere så stort et salgsargument – med akkor derne i den anderledes overenskomst, ligesom der ikke betales topskat (til gengæld er der færre fradrag). “Og så er der andre muligheder ved siden af. Jeg underviser for eksem pel også på universitetet,” siger hun og peger på, at der for lærere, som ikke kommer alene til Grønland, og så er gode jobmuligheder for partne re, specielt i Nuuk, der med sine snart 18.000 indbyggere på den ene side er en mindre provinsby, men samtidig en hovedstad med alle de ting, en ho vedstad nu har.

Bliv gerne lidt længere På gymnasiet i Grønlands næststør ste by, Sisimiut, er der omkring 40 lærere i gymnasieafdelingen – ma triklen huser også en erhvervsskole. Ligesom i både Nuuk og Aasiaat er der endnu ikke overblik over det endelige behov for arbejdskraft næste skoleår, hvorfor skolen her også har slået ‘et antal stillinger’, som det hedder, op. Men tillidsrepræsentant Hans Lerche gætter på, at det bliver en håndfuld. Behovet skifter, forklarer han, for ud skiftningen har det med at ske lidt i hold.

s_35

Som på de andre skoler er der nogle fag, som har det lettere end andre, når det gælder rekruttering. Det gælder for eksempel fag som engelsk og dansk, mens naturvidenskabelige fag, især matematik og fysik, er mere pressede. Paradoksalt nok er det også svært at få lærere i grønlandsk, fordi der er rift om de akademiske kandidater i departementerne i Nuuk. Heller ikke på det sydgrønlandske gymnasium på Campus Kujalleq i Qaqortoq er der endnu overblik over behovet for arbejdskraft næste skoleår, men TR Jónbert Davidsen vurderer, at det bliver i et lavere leje end

de seneste år. Han fortæller, at skolen ikke i forhold til tidligere mærker en ændret ansøgersammensætning som følge af ledigheden i Danmark. Men også i Qaqortoq har naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og geografi til tider svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Han ærgrer sig lidt over den generelt store udskiftning blandt danskerne i Grønland. “Overvej, før du tager afsted, at blive i Grønland længere end de to-tre år, mange vælger at blive. Det er ærgerligt for både Grønland og de danske lærere, for de første to til tre år går

Som gymnasielærer i Grønland kommer man i høj grad til at udvikle sin didaktik og pædagogik, lyder det fra de danske lærere.

meget af tiden med at sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer i Grønland, eller måske med at tage pædagogikum. Når først den tid er overstået, bliver det hele nemmere for en selv, og man kan bedre bidrage konstruktivt til det arbejde, man er her for at udføre,” siger Jónbert Davidsen. • G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Eventyr, karrieremuligheder og en velassorteret didaktisk rygsæk s_36

Der er gode grunde til at søge job på de grønlandske gymnasier. Vær åben, nysgerrig og forberedt på en lidt anden kultur, så venter der oplevelser for livet og faglig udvikling, lyder det fra gymnasierne.

Tekst_ Morten Jest

Fo t o _ O s c a r L i n h Vu

e G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

illidsrepræsentant Claus Hasle Larsen er egentlig ret begejstret for livet i Grønland. Alligevel er han så småt på vej tilbage til Danmark med familien efter snart tre år som gymnasielærer i Nuuk. Det er coronapandemien, der har skabt usikkerhed og for stor afstand til familiemedlemmerne i Danmark, så når ‘container-jubilæet’ – de tre års ophold, det som regel kræver for at få bohaveflytningen via containertransport betalt – indtræffer, går det atter mod syd. “Jeg er blevet en helt anden lærer, end da jeg kom. Jeg startede med Guldhornene i første time; det var en kæmpe lærestreg! Nu rejser jeg hjem med en hel masse i forhold til især fremmedsprogs- og andetsprogspædagogik,” siger han. Opholdet har både fagligt og personligt været udfordrende – på den gode måde. Han valgte at søge jobbet i Nuuk for at prøve at slippe tøjlerne

og det trivielle danske rugbrødsliv og få lidt perspektiv på tilværelsen. “Her er højt til loftet på alle måder. Guddommelig natur, hvor end man kigger hen. Ikke så meget stress, en lidt anden tilgang til livet. Vi glemmer ofte som danskere at grine lidt ad os selv. Det har jeg lært her.”

”

Jeg er blevet en helt anden lærer, end da jeg kom. Claus Hasle Larsen TR Gymnasiet i Nuuk

Netop eventyret ved at opleve et andet samfund og en helt unik natur er naturligvis for en del en primær grund til at søge job i Grønland. Spørger man på skolerne, er der imidlertid også gode faglige argumenter for f at kigge mod Nordatlanten.

s_37

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Grønland er en god mulighed for at få lidt perspektiv på tilværelsen, mener Claus Hasle Larsen, TR i Nuuk – men lad være med at komme overbevist om, at Danmark er verdens navle, siger han.

eller fagkonsulent, kan man blive det noget hurtigere end i Danmark,” siger han. Det kan TR-suppleant i Nuuk og ASG-formand Anette Bojsen nikke genkendende til. “Hvis man gerne vil rykke sig hurtigt i hierarkiet, er mulighederne store, blandt andet på grund af den hyppige udskiftning af lærerne,” siger hun og tilføjer, at selv om kontinuitet og erfaring på lærerværelset er vigtige elementer, er det også dejligt med dynamik og friske pust.

s_38

Didaktiske udfordringer

“Man får nok brugt flere sider af sig selv som lærer, end man gør de fleste steder i Danmark. Relationerne er vigtige – vi har mange forskellige elevtyper, som vi kan og skal rumme, og det kræver flere facetter af lærergerningen,” mener Nuuk-rektor Mikael Enggaard. Det giver sammen med andetsprogspædagogiske udfordringer lærerne en rygsæk fuld af værktøj, man kan bruge, når man eventuelt kommer tilbage til Danmark. Men det stiller naturligvis også krav, mens man er der. Derfor gør rektoren meget ud af, at de lærere, der ansættes, bliver klædt godt på såvel pædagogisk som kulturelt. Der er dog også fagfaglige udfordringer forbundet med job i Grønland på linje med gymnasielærerjobbet i Danmark, påpeger han. Der har ofte været fokus på de grønlandske G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

elevers mangler, men gruppen af stærke og ambitiøse elever, der efter spørger mere, er voksende, og flere vælger også fem A-niveau-fag – en enkelt studieretning har sågar seks. “Det er på tide at begrave den udbredte holdning, at det grønlandske gymnasium bare er ‘et lille hf’,” siger Mikael Enggaard. TR på gymnasiet i Sisimiut Hans Lerche peger også på de uovertrufne fritidsmuligheder med for eksempel jagt, fiskeri, skiløb, sejlads, kajaksejlads, hundeslæde og snescooter som et trækplaster i Grønland. Personligt har han som geografilærer også en faglig interesse. “Det er en lidt anden måde at drive gymnasium på. Man har som lærer mulighed for både stor frihed og stort ansvar, hvis man ønsker det. Det er mit klare indtryk, at hvis man eksempelvis gerne vil være fagkoordinator

I Aasiaat er netop lærerværelset og skolens rolle i det lille samfund i det hele taget den største attraktion for TR Danny Overby Mikkelsen, der hverken står på ski, fisker eller kører hundeslæde. “Det kollegiale sammenhold er helt fantastisk, fordi man kun har hinanden her. Tempoet i Grønland er lavere, og folk skal ikke bruge tid på transport for at hente børn og så videre. Derfor er man meget på arbejdspladsen, også efter arbejde. Det er så at sige der, vi hænger ud, og skolen har også næsten en slags kulturhusfunktion i byen. Og vi har mange sociale arrangementer i lærergruppen,” fortæller han. Derfor er det også vigtigt, at nye lærere bliver sluset ordentligt ind i fællesskabet, hvis de ønsker det. For Aasiaat er på nogle måder måske et barskere og fattigere sted med færre kulturelle tilbud end de andre gymnasiebyer.

Jeg vil have helt andre redskaber og større løfteevne, hvis jeg kommer tilbage og underviser i Danmark. Danny Overby Mikkelsen TR Gymnasiet i Aasiaat

“Det er da en fordel at kunne lide en god bog. Det kan måske lyde kynisk, men Grønland skal ikke være en flugt fra noget. Det skal være et positivt tilvalg,” mener Danny Overby Mikkelsen. Selvom der er mange gode argumenter for at søge job i Grønland, er det hele selvfølgelig ikke lutter idyl. Som i alle andre samfund er der ting, der ikke fungerer. Måske lidt flere i et ungt samfund, som på 50-60 år har nået, hvad vi i Nord- og Centraleuropa har brugt 1.000 år på. Den grønlandske folkeskole har længe været et problem, især i perioden med ekstra fokus på grønlandiseringsproces og nedtoning af det danske sprog. Det medførte, dels at danske og dansksprogede børn fik en problematisk skolegang, dels at eleverne, når de kom i gymnasiet og for eksempel ikke havde været på efterskole i Danmark, ikke havde tilstrækkelige sproglige kompetencer til at gennemføre en gymnasial uddannelse på dansk. Det er blevet lidt bedre efter den seneste skolereform, i hvert fald nogle steder, men Claus Hasle Larsen, der

selv har haft børn i skole under opholdet i Nuuk, vil fraråde at tage svage børn i skolealderen med. De sproglige problemer rammer også stadig i gymnasiet. Det er der som lærer meget didaktisk læring i, fortæller Danny Overby Mikkelsen, TR i Aasiaat. “Man udvikler sig helt enormt didaktisk og pædagogisk, fordi man bliver tvunget til at lave sin undervisning om og differentiere på et andet niveau. De svage elever her er endnu svagere, end man er vant til fra Danmark, og man er ganske enkelt nødt til at udvikle sin undervisning, så de får noget med og ikke spilder deres tid. Jeg vil have helt andre redskaber og større løfteevne, hvis jeg kommer tilbage og underviser i Danmark,” siger han.

Kulturforskelle I Sisimiut peger Hans Lerche på, at man skal være forberedt på et lille samfund med kulturelle muligheder i en mindre skala, end man er vant til. Det betyder, at man skal være lidt mere opsøgende. Men så er der jo naturen!

Man skal også være forberedt på at være åben for en anden kultur. “Vi skal være opmærksomme på, at vi er i Grønland, selv om vi underviser på dansk. Det er vigtigt at have i baghovedet hele tiden,” siger han. Claus Hasle Larsen er enig. “Man skal ikke komme med en ‘Danmark er bedre’-tilgang. Det skaber splid, hvis man tror, at Danmark er verdens navle. Så bliv hellere væk!” Det tidligere danskerhad er ifølge de danske lærere yderst begrænset – måske mest noget, man kan opleve en sen nattetime på de forkerte værtshuse – og danskerne føler sig velkomne og accepterede. Anette Bojsen kalder det en af sine bedste beslutninger at komme til Grønland, men det vil være naivt at tro, at der ikke kommer kulturelle sammenstød. “Her er vi som danskere lidt Grønlands amerikanere – vi taler højt og længe. Grønlændere er mere stille, og vi lærer med tiden også at være mere lavmælte,” ler hun. •

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

s_39

KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_40

Ledere om OK 21: Selvfølgelig skal vi drøfte arbejdsopgaver og tid med lærerne

Hhx-gymnasier: Vi ‘snydes’ for millioner i udkantstilskud

Sådan skal lærere testes inden fysisk undervisning

Små handelsgymnasier ville få over to millioner kroner mere i udkantstil skud, hvis de var almene gymnasier. Det er på høje tid, at politikerne gør noget ved uligheden, mener skolerne. Cirka 2,5 millioner kroner. Så man ge flere penge ville Tønder Handels skole få i udkantstilskud, hvis skolen havde stx-elever i stedet for hhx- elever. “Vi har talt om den her forskel i udkantstilskud i 10 år, men der er til syneladende ikke politisk vilje til at sidestille hhx og stx på udkantstil skuddet,” siger Carsten Uggerholt Eriksen, som er direktør på Tønder Handelsskole. På skolen går cirka 280 hhx-elever fra primært Tønder Kommune, men enkelte kommer også fra Sydslesvig og Aabenraa. Handelsskolen modtager 226.000 kroner i udkantstilskud om året. Det er et fast beløb, som erhvervsgym nasier modtager i en række udkant skommuner. For almene gymnasier gælder der andre regler for at få et udkantstil skud. En skole skal have under 430 elever for at få tilskuddet, som kan være op til 2,7 millioner kroner om året.

To gange inden for syv dage skal ele ver og lærere tage en COVID-19-test for at få adgang til den fysiske under visning. Sådan er hverdagen for af gangselever og deres lærere i Nord- og Vestjylland og alle elever og lærere på Bornholm, der som de første kunne vende tilbage til det fysiske klasse lokale. Formanden for Gymnasieskoler nes Lærerforening hilser tiltaget vel kommen. “Jeg håber, at test kan forøge læ rernes og elevernes tryghed, og at test kan være med til at m inimere risikoen for lokale smitteudbrud, når elever og lærere vender tilbage til skolen,” siger Tomas Kepler, der dog i sin dialog med ministeriet har drøf tet det principielle i, at test nu bliver et krav for undervisning for både ele ver og lærere på gymnasierne. “Det er en væsentlig grænse, man krydser, når test bliver et krav – og ikke bare en opfordring – for at udføre ens arbejde. Et bærende princip i en del af indsatsen mod COVID-19 har jo bygget på viden, oplysning og frivil lighed, men det ændres nu,” påpeger Tomas Kepler.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Det er fornuftigt, at lærere og ledere har en løbende dialog om arbejdsop gaver og timeforbrug. Og det er en god idé, at TR og ledelse drøfter plan lægningstal og timeforbrug. Leder foreninger for stx, hf og VUC ser gode ting i ny overenskomst. “Det er indlysende fornuftigt, at ledelsen og læreren er i dialog om op gaverne, hvordan opgaverne skal gri bes an og tidsforbruget af dem,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, som også mener, at det er fornuftigt, at ledelsen og lærere har en systematisk dialog. På Gefion Gymnasium, hvor hun selv er rektor, har lærerne tre å rlige samtaler med deres nærmeste leder om arbejdsopgaver og tidsforbrug. Tidligere var der fire årlige s amtaler, men ifølge Birgitte Vedersø mener både ledere og lærere, at tre samta ler er nok.

At sige nej til OK 21 må betegnes som foreningsmæssig selvskadende adfærd! Poul Dalgaard Jensen TR, Vestfyns Gymnasium Medlem af GL's Overenskomstudvalg I et debatindlæg på gymnasieskolen.dk

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk

s_41

Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

ANMELDELSER

s_42

Danmarkshistorien set fra havsiden

Gårdmandslinjen i dansk historie skrivning og socialdemokratisk ar bejderhistorie har i skøn forening skabt fortællingen om det moderne Danmarks byggesten: Bønder og ar bejdere gav os demokratiet og vel færdsstaten. Punktum. Men hvad med sømanden? Hvad med den stolte arv som søfartsnation? Nærværen de udgivelse ønsker ikke at råde bod på miseren i form af en Danmarkshi storie, som lader den ‘stolte søfarts historie’ træde stærkt frem, derimod vil den gennem et kalejdoskopisk

Fag_Historie Titel_ Søfartshistorier. Danmarkshistorien til søs Forfattere_ Jeppe Nevers og Anders Ravn Sørensen (red.) Forlag_Gads Forlag Pris_ 350 kr., 296 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j j q

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

blik se ‘nærmere på, hvad det gør ved Danmarkshistorien’, hvis man be tragter den fra nogle skæve vinkler fra havsiden. De særlige aspekter ved det moderne Danmark, som man nor malt ikke fokuserer på, men som sø fartshistorierne trækker frem i lyset, er: geografi, globalisering, virksom hederne, statens rolle og en verden i forandring. Disse aspekter danner nye betydninger og perspektiver på tværs af kapitlerne – og på tværs af den traditionelle Danmarkshistorie. Søfartshistorier omhandler så for skellige emner som: glemte marine malere, sydfynske smuglere, red ningsvæsnet, danske kabelskibe i 1800-tallet, Esbjergfiskeriets stor hed og fald og så videre. Her er tale om både mikro- og lokalhistorie, og i modsætning til de store fortællin ger, som for eksempel Dansk Søfarts historie (i syv bind), kommer vi ikke bare tæt på fortidens aktører, vi ta ger også mange sving uden om ho vedsporet. Måske for mange? Det er nok en smagssag. De store køben havnske rederier er man med vilje (stort set) gået uden om, i stedet får vi temmelig glemte fortællinger som for eksempel den om vadehavssøfar ten i 1700-tallet, som med sin tætte forbindelse til Amsterdam kom til at uddanne et stort antal sømænd, som dermed sørgede for, at dette relativt lille kystområde kom til at spille en stor rolle for 1700-tallets søfart. Bogen er gennemillustreret og er rent ud sagt en lækkerbisken, som bør indtages på dækket i magsvejr. Vores SRP- og SSO-skrivende ele ver vil helt sikkert også kunne finde inspiration her, mens vi venter på en søfartshistorie skrevet til gymnasie skolen. Udkommer den inden Tattoo- Ole lukker i Nyhavn?

MØD OS PÅ

Facebook

s_43

Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

GL MENER

s_44

Tillidsrepræsentanten er der for dig – og du bør være der for tillidsrepræsentanten Tillidsrepræsentanten (TR) er et vigtigt omdrejningspunkt på den enkelte skole. Både for lærerne og for ledelsen. Ledelsen har brug for, at lærerne har en talsperson, som ledelsen kan sparre tæt med. Og medarbejderne har brug for, at deres TR kan tale lærernes sag og medvirke til at sikre ordentlige arbejdsforhold. Dermed ikke sagt, at TR har en tryllestav eller en manual, som nemt løser alle problemer. TR kan ikke klare opgaverne alene, men har hårdt brug for lærerværelsets fulde opbakning. Derfor er det igangværende tillidsrepræsentantsvalg af stor betydning. Der er sikkert nogle, der tænker, ‘det vedrører ikke mig’. Men det vedrører i høj grad alle. Det er nu, I skal finde ud af, hvem I skal samles om og bakke op som jeres talsmand i en tid med mange udfordringer for en samlet gymnasiesektor. Alternativet til at stå alene er at stå sammen – og det er ofte TR, som har opgaven med at samle og repræsentere det kollektiv, som skærmer den enkelte og sikrer solidariske løsninger. TR har brug for, at lærerne hver især og samlet kommer med input og opbakning. Hver eneste lærer har et medansvar for, om TR kan gøre en forskel. Vores erfaringer viser, at hvis ledelsen kan tænke, at TR er en enmandshær, er TR’s indflydelsesmuligheder begrænsede. Omvendt, hvis ledelsen ved, at det er et samlet lærerkollegie, der står bag, vægter TR’s ord tungt og med en legitimitet, der kan sikre lærerkollegiet indflydelse. TR har med de fælles udmeldinger en langt større rolle, end de fleste tror. Derfor er en stærk og synlig opbakning til TR helt afgørende.

OK 21 styrker TR OK 21 giver TR bedre muligheder for at påvirke planlægningen af

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

lærernes arbejde. Forliget er et første skridt på vejen mod mere rimelige arbejdsvilkår. Kan vi stå sammen om at få det bedste ud af bestemmelserne, bliver det også et vigtigt skridt på vejen. De sidste otte år har arbejdsgiverparten arbejdet for at minimere TR’s rolle. Derfor glæder det mig, at TR nu eksplicit nævnes flere gange i overenskomsten; for eksempel ved årets afslutning – og dermed jo også der, hvor det nye år skal planlægges – skal ledelsen og TR drøfte det samlede timeforbrug. Det giver basis for, at det kommende skoleår planlægges med en bedre sammenhæng mellem lærernes tid og arbejdsopgaver. På nogle skoler har TR ikke hidtil kunnet få adgang til medlemmernes lønoplysninger til de årlige lønforhandlinger. Det er jo helt grotesk. Men med den nye overenskomst er det ekspliciteret, at TR skal have adgang. Dermed er der også lagt nogle grundsten til reelle forhandlinger. Vi har skoler, hvor lærerne kun får det halve i lokale løntillæg i forhold til andre statsansatte. Dette misforhold skal vi have rettet op på. Det er vi i øvrigt på vej med nye tiltag til, så vi over de kommende år kan rette op på lærergrupper, som halter efter lønmæssigt. OK 21 skal efter påske til urafstemning blandt jer medlemmer. Jeg anbefaler et ja, fordi den nye overenskomst kan gøre en forskel. Men de centrale overenskomstforhandlinger kan ikke stå alene. Nu skal hovedbestyrelse, sekretariat, TR og medlemmer sammen sikre, at de adgange til indflydelse, som OK 21-resultatet giver lærerne, og som er aftalt med den statslige arbejdsgiverpart, kommer i spil på hver eneste skole.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

LØN

Lønstigning sker ikke gennem effektivisering Min ledelse har orienteret mine kol leger og mig om, at de l ønstigninger, som blandt andre GL har forhandlet hjem til os de næste tre år, skal hen tes ved effektiviseringer på v ores skole. Det skulle efter sigende skyl des, at tilskuddet fra staten ikke tager højde for lønstigningerne. Kan det virkelig være rigtigt?

UNDERVISNING

Elever må gerne optage undervisning Vi er nogle kolleger, som har snakket om, hvorvidt der er nogen regler for, om eleverne må optage den virtuelle undervisning.

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Anette Rachlitz & Kirstine Emborg

Anette Rachlitz, konsulent i GL, svarer

Nej, det er heldigvis ikke rigtigt. Det tilskud, skolerne får af staten, regule res med de lønforbedringer, der følger af overenskomstindgåelsen. Det gæl der både i forhold til de centralt aftal te lønstigninger og udmøntningen af reguleringsordningen. Reguleringen sker årligt i forbindelse med finans loven ved hjælp af den såkaldte prisog lønregulering.

s_45

Kirstine Emborg, konsulent i GL, svarer

Hvis ikke du som lærer forbyder opta gelse af din undervisning – eller sko lens retningslinjer gør det – må ele ver gerne optage undervisningen til privat brug. Eleverne må dog aldrig dele lyd- og billedoptagelser med an dre, uden at du som lærer har givet dit samtykke. Det fremgår af reglerne om databeskyttelse og ophavsret. Det kan være en meget ubehage lig oplevelse at blive optaget med bil lede/lyd i undervisningen, uden at man er klar over det og ikke har givet tilladelse til det. GL anbefaler der for, at skolerne udarbejder retnings linjer, der generelt forbyder optagel ser af undervisning uden lærerens

samtykke. Retningslinjerne bør også indeholde information om, hvilke konsekvenser overtrædelser vil få for eleverne. Hvis jeres skole ikke har fastsat retningslinjer, har I hver især den pædagogiske ledelsesret og kan beslutte, om jeres undervisning må optages eller ej. Det er GL’s anbefaling, at eleverne får klar besked om, hvad der gælder, uanset om der er fastsat retnings linjer fra skolens side, eller det er den enkelte lærer, der træffer beslutning om optagelse.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

OG STED 33TID Kurset afholdes den 7.-8. april 2021 i Fredericia. Forlænges restriktionerne, udsættes kurset til en ny dato.

77UDBYDER www.inter-mezzo.dk

Interkulturel didaktik OG STED 33TID Kurset afholdes online den 13.

s_46

april 2021 og udbydes også som skolebaseret kursus.

77UDBYDER IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Dødens Store Billedbog – billedmateriale i undervisning og eksamenssæt OG STED 33TID Kurset afholdes den 22. april i Hadsten

77UDBYDER Historielærerforeningen for

historielærere i gymnasieskolen

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Gruppeprocesser og relationsarbejde

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

På dette kursus bliver du kvalificeret til at facilitere dynamiske processer med klassen og med den enkelte elev. Du lærer metoder, hvor du bruger både kroppen, rummet og bevidstheden til at komme bag symptomerne og ind i kernen af klassens givne problematik og derved skabe forandring. Metoderne er effektive og velegnede til at åbne og forsone problematikker, der almindeligvis er vanskelige at få fat på. Vi arbejder med et systemisk

blik på klassen og på eleven, og du vil lære systemisk opstilling som metode til at eksternalisere problemet, hvilket du kan anvende i både klasserumsledelse, konflikthåndtering og i samtalen med den enkelte elev. Kurset er et todages internat.

Hvilken rolle har mangfoldigheden for elevernes dannelse og læring, og hvilken indflydelse har italesættelse af de kulturelle forskelle for elevernes oplevelse af skolen? Kulturelle mønstre optræder i danske gymnasie klasser i utallige variationer og identificeres hverken af hår- eller hudfarve, religion eller spisevaner. Målet med kurset er i den konkrete undervisning at give plads til forskellige kulturer og dermed styrke udviklingen af den enkelte elevs myndighed. Det er et

arbejde, der omfatter såvel tværfag lige som fagspecifikke overvejelser, og drivkraften i kurset ligger i et fælles arbejde med undervisningsforløb.

I over 1.000 år har dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse været en del af vores forestilling om det at dø, og på dette kursus bliver kunsten en indgang til at forstå vores skiftende forestillinger om dødens væsen og det at dø, når kulturhistoriker Søren Hein Rasmussen vil holde foredrag om sit projekt med døden og den illustrative tilgang til historien og de fortællinger, der gennem tiden har omkranset vores forestillinger om netop manden med leen. Søren Hein Rasmussen står sammen med Stefan Pajung bag den nye bog Dødens S tore Billedbog. Fagkonsulent Christian Vollmond får ordet til en snak om

den relativt nye eksamensform og om, hvordan billedmateriale og kunst netop synes at være oplagt materialevalg i både undervisningsforløb og eksamenssæt. Du får således både inspiration til arbejdet med billed materiale i undervisningen samt en mere didaktisk anlagt snak om den konkrete anvendelse i forløb og eksamenssæt.

Webinar – skyggearbejde frem i lyset med Malene Friis Andersen OG STED 33TID Webinaret afholdes online den 8. april 2021

77UDBYDER GL

Undervisning i bæredygtig udvikling OG STED 33TID Kurset afholdes den 21. april 2021 i København K

77UDBYDER GL-E

Eksamensangst OG STED 33TID Kurset afholdes den 26. april 2021 i Middelfart

77UDBYDER Generator

Mange medarbejdere vælger ikke at registrere den tid, de reelt bruger på at løse arbejdsopgaverne, og typisk er det den indsats, der leveres i pauserne og i fritiden, som ikke bliver registreret nogen steder. Det uregistrerede merarbejde opfattes af medarbejderne som en faglig nødvendighed, men det kan påvirke trivslen og svække den faglige sparring, fordi en del af det hemmeligholdes, og man derfor ikke kan tale med kollegerne om det, siger psykolog og forsker Malene Friis

Andersen, som kalder fænomenet ‘skyggearbejde’. På webinaret sætter vi spørgsmål som, hvad man stiller op med skyggearbejde, samt hvilke konsekvenser skyggearbejde kan få for den enkelte og for arbejdspladsen på både kort og lang sigt, til debat, og undervejs bliver der mulighed for at byde ind med kommentarer og spørgsmål fra deltagerne.

Økologisk krise og klimaforandringer er en af vor tids vigtigste samfunds udfordringer, og bæredygtighedstænkningen og den store politiske interesse giver spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejds former. Kurset sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan komme på dagsordenen i gymnasiet, og giver dig en introduktion til, hvordan bæredygtighed udfordrer vores nuværende uddannelsesinstitutioner,hvordan bæredygtighed rammesættes politisk som uddannelsesmæssig udfordring, samt

hvordan denne udfordring kan gribes i gymnasieskolen. Vi skal arbejde med pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kompleksitet og dilemmaer, deltagelse og inddragelse, engagement i følelser samt systemtænkning og tværgående samarbejder.

Fremlæggelser og eksaminer er en vigtig del af de gymnasiale uddannelser, og for nogle elever resulterer dette pres i eksamensangst. Det kan betyde, at de ikke får vist, hvad de kan, og i værste fald at de dropper ud af uddannelsen. Andelen af unge, der lider af eksamensangst, er stigende, og derfor har eleverne brug for støtte. Dette kursus kvalificerer dig til at støtte elever med eksamensangst – både individuelt og gruppevis. Kurset giver dig viden om eksamensangst,

metoder og redskaber til at støtte eleverne – både individuelt og på kurser for flere elever – samt kendskab til centrale begreber fra den kognitive metode, som kurset er baseret på.

s_47

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

DISKUSSION Flere lærere betyder højere kvalitet

s_48

Efter mange svære år, hvor landets ungdomsuddannelser fra 2016 til 2019 er blevet ramt af n edskæringer med årlige toprocentsbesparelser gennem omprioriteringsbidraget, ses der i dag tydelige aftryk af dette. Kombineret med faldende elevtal har nedskæringerne bevirket, at der siden 2016 og indtil i dag er blevet over 1.700 færre lærere på landets stx-, hf- og VUC-uddannelser. Betydningen af disse lærerafgange viser sig ved, at den enkelte lærer i gennemsnit siden 2012 og frem til i dag har fået 10 procent flere elever. Dette har ikke blot en negativ indvirkning på lærernes arbejde, men også på undervisningens kvalitet og elevernes læring. Lærernes arbejdsbelastning forøges med flere moduler og mindre forberedelsestid, og lærerne tænker i højere grad på afvikling frem for udvikling af undervisningen. Det betyder samtidig, at lærerne har meget mindre tid til det vigtige relationsarbejde i form af at kunne give den nødvendige feedback til eleverne samt at se og hjælpe de fagligt eller socialt udfordrede elever såvel som de særligt dygtige elever. Disse konsekvenser mærkes ikke kun af lærerne, men selvsagt også af eleverne, og det går ud over undervisningens kvalitet. Starten på et nyt årti lover forhåbentlig nye tider for ungdomsuddannelserne. I 2020 stoppede omprioriteringsbidraget, og i finansloven fra

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

2021 er der afsat 220 millioner kroner årligt til ungdomsuddannelserne frem til 2024, indtil videre. Tilbagebetalingen sker via undervisnings taxametret, hvilket indikerer, at pengene er tiltænkt at skulle forbedre kvaliteten af undervisningen. Når de 220 millioner kroner svarer til omkring 350 fuldtidslærerstillinger, og man har midlernes formål for øje, er det min klare opfordring til landets rektorer, at midlerne bruges til fastansættelse af flere lærere. Her er det vigtigt at have blik for landets ledige og ikke-fastansatte gymnasielærere uden pædagogikum, som set i lyset af de seneste års mange afskedigelser har fået endnu sværere forhold. De har dog stadig stærke faglige og personlige kompetencer til en fremtid i sektoren. Ved flere læreransættelser vil man kunne rette op på mange af de konsekvenser, som nedskæringerne har medført, og det vil forbedre både arbejdsmiljøet og kvaliteten af undervisningen. Thomas Horne Brok Formand for IFA-udvalget i GL

Indlæg til diskussion må maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum. Send indlæg til gymnasieskolen@gl.org.

Rektor Mulernes Legatskole På Mulernes Legatskole hersker en særlig ånd. Elevgruppen er mangfoldig og fællesskabet er stærkt på tværs af klasser og årgange. Kulturen præges af faglighed, tolerance og tillid. Der er en decentraliseret ledelseskultur og en høj grad af medindflydelse for medarbejdere og elever. Skolen søger en visionær rektor, der brænder for at videreudvikle Mulernes Legatskole i overensstemmelse med skolens værdier og kultur. I tæt samspil med elever, medarbejdere og bestyrelse skal rektor sikre, at skolen har en tydelig profil og vedbliver at være et attraktivt uddannelsestilbud for elever fra Odense og omegn.

Opgaven Mulernes Legatskole er et veldrevet alment gymnasium med en naturskøn beliggenhed i Odenses nordøstlige hjørne under fire km fra Odense centrum. Skolen har cirka 700 elever fordelt på 24 stx-klasser og 4 hf-klasser og 84 medarbejdere. Rektor skal sikre sammenhængskraft, høj faglighed og høj trivsel for alle medarbejdere og elever. Det er herunder afgørende, at den faglige, kulturelle og sociale mangfoldighed i elevgruppen håndteres på en konstruktiv måde, hvor udfordringer adresseres og potentialer realiseres.

En vigtig opgave er at profilere og skabe synlighed om skolen i relevante eksterne sammenhænge. Rektor forventes at være opsøgende og aktiv i netværk og samarbejder, f.eks. i regi af samarbejdet mellem de fire odenseanske gymnasier og GymFyn rektorsamarbejdet.

Kompetencer Skolen søger en strategisk stærk rektor med en værdibaseret tilgang til ledelse. Rektor skal trives med en decentral ledelseskultur med en høj grad af delegering af ansvar, gennemsigtighed og fleksibilitet. Ledelsesstilen skal være dialogorienteret og tillidsfuld.

s_49

Skolens kommende rektor skal være en dygtig formidler – både internt og eksternt – og formå at sætte tydelig retning for skolens udvikling og realisering af indsatser. Det forventes, at rektor har indsigt i lovgivningsmæssige og økonomiske rammer og vilkår for drift af en gymnasieskole. Optimalt set har den kommende rektor en lederuddannelse samt undervisnings- og ledererfaring fra en gymnasial ungdomsuddannelse, gerne fra stx. Se den uddybende stillings- og kompetenceprofil på www.muusmann.com/stillinger. Ansøgningsfrist: Søndag den 11. april 2021.

Hvert år etableres på Mulernes Legatskole en fælles forståelse for rammerne for lærernes arbejdstid, så alle ansatte kender omfang og arten af arbejdsopgaver. Dette bidrager til et trygt, transparent og tillidsfuldt samarbejde og til en høj grad af frihed og fleksibilitet i lærernes arbejdstilrettelæggelse til gavn for både elever og lærere. Rektor skal fortsætte det gode og tillidsfulde samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Kontakt gerne bestyrelsesformand Hans Luunbjerg, tlf. 20 43 80 39, eller rekrutteringschef Iben Munck Adamsen, MUUSMANN A/S, tlf. 22 91 20 06. Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

MINDEORD

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

Bent Andreas Heidicke Valeur

d 1929 2021

s_50

Den 25. januar døde Bent Valeur, lektor emeritus, Tønder Gymnasium, efter få måneders sygdom, 91 år gam mel. Indtil da havde han fået udrettet helt usædvanligt meget på sin egen underspillede og diskrete facon. Da undervisningsdirektør Erik Mortensen i 1985 ville have et truet fag, geografi, sikret for fremtidens gymnasium, udnævnte han Bent Valeur til fagkonsulent. Dermed var han sikker på, at faget kom i trygge hænder. Bent Valeur havde et ry, der nåede langt ud over Tønders g rænser. Han var student fra Ordrup Gymna sium og blev cand.mag. i geografi, zoologi, botanik, geologi. Under stu diet fik han et livslangt venskab med sin lærer professor Niels Kingo Ja cobsen, som var ekspert i Tønder marsken. Dette bragte Valeur til Tønder som assistent ved De danske Vade- og Marskundersøgelser. Under arbejdet blev han så beta get af området, at han søgte ansæt telse på Tønder Statsskole i 1958. I Valeurs egen humoristiske gengivel se lød det: “Damen i Undervisnings ministeriet bladrede i en sagsmap pe. ‘Jeg tror godt, jeg kan love, at De får stillingen’. Jeg rettede mig op; her var da én, der åbenbart havde øje for kvalitet! Men så kom tilføjelsen: ‘De er den eneste ansøger!’.” Det skul le blive indledningen på en 41 år lang

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 2

2 0 2 1

lærergerning i Tønder. Men det blev også indledningen på så meget mere. I 1961 blev han gift med Else, og de fik børnene Karen, Niels og Ruth, og senere kom der fem børnebørn til. Ved begravelsen sagde Niels om sin far: “Han har været sin tids Google! Man kunne spørge ham om næsten hvad som helst, og så kunne han med sin klæbehjerne på et øjeblik finde ar tiklen, bogen eller et papir om emnet! Godt, han boede i et stort hus med plads til alle de mange bøger, kort, ar tikler og papirer, som han anskaffede sig.” Hans interessefelt spændte vidt, og han var med i et utal af organisa tioner og foreninger, blandt andet Tønder Folkeuniversitet, Foreningen Norden, Tønderkoret, Tønder Musik forening, og til det sidste var han en skattet korrekturlæser af faglige bøger og artikler på grund af sin præ cise og konstruktive kritik. Det bliver svært at undvære hans indsats, hans menneskelige kvali teter, hans energi og hjælpsomhed, hans viden og engagement, men godt at han fik givet os – kolleger, elever og alle, der lærte ham at kende – sit eksempel. Marianne Højen og Jens Frørup Madsen

Kontakt os og få en sna k og et uforpligte nde tilbud!

Studierejser overalt i Europa Nu er der lys forude… foråret er på vej og vaccinationerne er i gang. Vi ser frem til den forestående genåbning af samfundet, så vi igen kan sende vore kunder ud og opleve verden. Den voldsomme nedlukning har stillet store krav til både lærere og elever, fagligt såvel som socialt og behovet for fælles oplevelser er stort. Snart bliver studierejserne igen en del af skolernes almindelige planlægning og vi glæder os til at yde vores sædvanlige gode service.

     

Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut Fleksibilitet når alle brikker skal falde på plads Faglige programmer til alle europæiske storbyer Attraktive Covid-19 afbestillingsregler Bæredygtige busrejser overalt i Europa Attraktive priser på flyrejser

Vi tilbyder også studierejser overalt i Danmark Vi sender altid uforpligtende, skriftligt tilbud – kontakt os på tlf.: 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

TIL ALLE LANDETS GYMNASIELÆRERE:

UDGIV DIT LÆRINGSFORLØB SAMMEN MED FORLAGET PRAXIS Et godt læringsforløb er gennemarbejdet, udviklet og afprøvet i forbindelse med praksis. Derfor er netop du vigtig. Vi har mange faglige fyrtårne på landets gymnasier. Du er måske ét af dem? Har du et godt materiale liggende, som du har mod på at udgive? Vi leder efter undervisere, der vil være med til at udvikle fremtidens undervisningsmidler. Et godt læringsforløb ... • giver eleverne appetit på læring. • udspringer fra praksis. • er med til at løfte alle elever, så de kommer styrket ud af ungdomsuddannelsen. • giver eleverne indsigt i emner, som knytter sig den verden, der omgiver dem.

Synes du, det kunne være spændende at samarbejde med forlaget Praxis om fremtidens undervisningsmateriale, så kontakt os for nærmere information.

Shân Mari Linnet Nissen smn@praxis.dk +45 2639 6268

OM PRAXIS I over 100 år har vi udgivet i tusindvis af fagbøger og undervisningsmaterialer på papir. Teknologien har i årenes løb udviklet sig kolossalt og givet os muligheden for også at lave digitale udgivelser. Og de nye interaktive muligheder åbner op for mange nye spændende undervisnings- og læringsprocesser. Vores materiale består af de nyeste teknologier indenfor adaptivitet, temabaseret forløb bygget i Moodle og webbøger, med de fordele den moderne teknologi tilbyder. Som en del af Egmont arbejder vi sammen med Forlaget Alinea om at skabe de bedste undervisningsmaterialer og har taget porteføljen fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse til os.