Gymnasieskolen #03 2020

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Maj 2020

&

O V E R B L I K _

No_03

T E M A _

DEN DIGITALE SKOLE

Der er brug for en større fælles indsats i gymnasiet for at styrke digitaliseringen og elevernes forståelse af teknologi, mener eksperter. s_06 Digitalisering er centralt

Coronakrisen giver alle

indsatsområde for både ledere

lærere erfaringer med virtuel

og lærere. s_12

undervisning. s_16

e

Ansvarlige investeringer 2019/20

Sammen om grøn omstilling

Vi har udarbejdet en ny rapport om grønne investeringer, ansvarlige frasalg og afkast

Hent den nye rapport pĂĽ mppension.dk

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative ZOO | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 15.000 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 2. juni 2020.

INDHOLD

s_04 s_06 s_24 s_28 s_32 s_36

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

s_03

Leder og temaintro Tema Kronik GL’s sider Anmeldelser Mindeord

e

·

2 0 2 0

T E M A _

Efter bølgen

Den digitale skole

Hvem havde nu set det komme?

s_04

En pandemi, en virus, der pludselig spredte sig med lynets hast og fik statsministeren til at sende folk hjem, inden døre, væk fra andre end de nærmeste. Skolerne måtte lukke. Der skulle handles hurtigt – og det blev der! Lærere, ledere og elever har i den forløbne periode bevist, at de kunne, da det gjaldt.

Nuvel, ikke fuldkommen uden frustration, ikke uden afsavn. Men det har fungeret, hjemme bag skærmene. Sammen, hver for sig.

Nu åbnes der – i skrivende stund (man må tage sine forbehold i disse tider) – en smule op, de vordende studenter er tilbage i skolens fysiske rammer. Men den overskuelige fremtid er på mange måder ganske uvis. Det er den altid, vil den kloge måske indvende. Nu dog mere end sædvanligt, vil jeg replicere.

Denne udgave af Gymnasieskolen kigger lidt fremad på en digitaliseringsdebat, der i coronaens kølvand måske vil komme til at fylde mere end hidtil ude på skolerne. Redaktionen har i den for alle usædvanlige periode samtidig valgt at sikre den daglige nyhedsdækning på gymnasieskolen.dk, nyhedsbreve, Twitter og Facebook. Blandt andet derfor ser det trykte blad en lille smule anderledes ud, end det plejer.

I en ellers ret så anderledes tid.

God læsning!

Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

”

Det skal være et fælles projekt.

Digitalisering af undervisningen skal ikke være op til den enkelte lærer, men bero på en samlet strategi og indsats fra skolens side. Det skal være et fælles projekt at finde ud af, hvordan teknologien bedst bruges og understøtter det enkelte fag.

Det synes at være den vigtigste overordnede konklusion, når man spørger både lærere, ledere og eksperter om det lidt brede begreb digitalisering i gymnasiet. Det handler denne udgave af Gymnasieskolen om.

I forbindelse med coronakrisen og “hjemsendelsen” af det danske samfund blev skolerne sat på en prøve – fra den ene dag til den anden blev en digital og virtuel nødundervisning opfundet. En læringssituation, der på sigt kan vise sig værdifuld, siger nogle. Hvad perioden siden midten af

marts helt præcist kommer til at få af eftervirkninger for undervisningen og didaktikken, når hverdagen igen indfinder sig, skal blive interessant at se.

Hvad alle dog synes at være enige om, er, at den fysiske del ikke kan erstattes 1:1 af virtuel undervisning.

Men sidstnævnte kan være et godt supplement til dele af undervisningen, ligesom det kan være med til at ændre mødekulturen. Én ting er en øget digitalisering af undervisningen og anvendelsen af digitale værktøjer, noget andet er, at eleverne også har brug for at få en forståelse af teknologien og dens betydning for samfundet, lyder det fra professor Ole Sejer Iversen. Og her har gymnasiet en stor opgave foran sig, mener han.

Endnu en vinkel, der er værd at tage op, når skolerne diskuterer digitalisering efter coronakrisen.

KUNSTNERISKE FAG iBøger® til

Billedkunst

Se mere på ibibliotek.dk

Design og arkitektur

Dramatik

Mediefag

Musik

T E M A _

D E N

D I G I T A L E

S K O L E

Digitalisering Der er brug for en fælles digital indsats på skolerne. Den enkelte lærer bør ikke stå alene med den store opgave det er at bruge digitale værktøjer og teknologier i undervisningen, lyder det fra eksperter. Og når det bliver hverdag igen, skal lærere og ledere også have samlet op på erfaringerne med virtuel undervisning under coronakrisen.

s_06

Tekst_ Johan Rasmussen, Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

s_07

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

T E M A _

D E N

D I G I T A L E

S K O L E

Digitalisering må ikke overlades til den enkelte s_08

Mange lærere kaster sig på egen hånd over digitalisering i undervisningen, men der er også brug for en fælles indsats på området. Og der er behov for et særskilt fokus på teknologiforståelse i gymnasiet, mener to eksperter.

Tekst_ Johan Rasmussen

F

jernundervisningen i forbindelse med coronakrisen viser, at langt de fleste lærere og elever med største selvfølgelighed griber fat i den digitale værktøjskasse for at kommunikere, producere, undervise og lære.

Allerede flere år før coronakrisen havde de fleste lærere i større eller mindre grad styrket digitaliseringen i undervisningen, samtidig med at eleverne

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

boltrede sig hjemmevant på den ene digitale platform efter den anden.

Men selvom mange lærere og elever er stærke digitale brugere, og de fleste skoler har fokus på digitalisering og teknologi, så er der brug en større fælles indsats for at styrke den digitale indsats og forståelsen af teknologi i ­gymnasiet.

Det mener blandt andre Christian Dalsgaard, som er forsker på Center for

Under­visningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan it og digitale medier kan understøtte læring.

Han mener, at mange lærere har gjort sig både gode og dårlige erfaringer med digitale værktøjer og digitale didaktiske greb både før og under coronakrisen.

Han peger dog på en stor risiko for, at it og digitale medier bliver brugt lidt tilfældigt af de enkelte lærere. Nogle prøver sig frem, andre får en anbefaling af en kollega, og mængden af gratis værktøjer på nettet fra Google, Facebook og en

række virksomheder vokser hele tiden.

“Det er en meget stor opgave at sætte sig ind i forskellige teknologier, og hvordan de kan bruges i de enkelte fag. Det bør derfor ikke være den enkelte lærer, der skal løfte den opgave,” siger Christian Dalsgaard, som blandt andet står i spidsen for forskningsprojektet Digital Dannelse og Kompetenceudvikling (DiDaK), der har fokus på implementering af digitale kompetencer i fagene.

Twitter og noveller Christian Dalsgaard mener, at skolerne bør skabe rammerne for et samarbejde mellem lærerne om den digitale udvikling i gymnasiet. Ledelse og lærere skal ifølge ham tage udgangspunkt i, hvilke kernekompetencer det digitale skal understøtte i fagene.

“En kernekompetence i samfundsfag, historie og dansk kan for eksempel være informationssøgning, og lærerne fra de fag kan arbejde sammen. I matematik og naturvidenskab

handler det måske mere om produktionskompetencer – at kunne modellere og programmere og at kunne behandle store datamængder,” siger Christian Dalsgaard for at nævne nogle eksempler.

Han sammenligner de mange teknologier med genrer. Digte, noveller, artikler og så videre har dansklærerne dyrket på universitetet og kan beherske i søvne, mens nye digitale genrer og medier som for eksempel Twitter tilegnes lidt mere tilfældigt ­efter interesse og behov.

“Det er en voldsom opgave for den enkelte at finde ud af, hvordan teknologien bedst bruges og understøtter faget og undervisningen. Det skal ikke være op til den enkelte,” siger Christian Dalsgaard.

Det handler ifølge ham heller ikke om at øge digitaliseringen for digitaliseringens skyld.

“De digitale værktøjer kan for eksempel bruges til at understøtte god undervisning, kommunikation, feedback, vejledning og gruppearbejde, og så f

Det er en meget stor opgave at sætte sig ind i forskellige teknologier, og hvordan de kan bruges i de enkelte fag.

s_09

CHRISTIAN DALSGAARD Forsker på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

T E M A _

s_10

D E N

D I G I T A L E

S K O L E

De unge har været udsat for teknologi i hele deres opvækst, og de voksne har mere eller mindre bevidst undgået at tage snakken om teknologien med dem.

OLE SEJER IVERSEN Professor og leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

er der ting, som de ikke eg­ ner sig til,” siger Christian Dalsgaard og nævner som et eksempel, at det sjæl­ dent giver et godt resultat, hvis man forsøger at over­ føre klasserumsundervis­ ningen en til en online.

Forståelsen mangler En ting er en øget digitali­ sering af undervisningen og anvendelsen af digitale værktøjer, noget andet er, at eleverne får en forståelse af teknologien og dens be­ tydning for den verden, de er en del af.

Professor Ole Sejer Iver­ sen er leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Uni­ versitet, som blandt andet forsker i gymnasier og og­ så udbyder kurset Digital myndiggørelse for gymna­ sielærere.

Ifølge ham er teknologi­ forståelse med få undta­ gelser ikke-eksisterende i undervisningen i gym­ nasiet.

“Det er meget vigtigt at skelne mellem teknologi­ forståelse – TechEd – og brugen af teknologi og di­ gitalisering i undervisnin­ gen – EdTech. Teknologi­ forståelse handler om, at eleverne skal kunne forstå, hvad teknologien gør ved os, hvordan den er desig­ net, hvordan den virker, og hvad den kan bruges til,” si­ ger Ole Sejer Iversen.

Han forklarer, at tekno­ logiforståelse også hand­ ler om, at eleverne selv skal kunne udtrykke sig og er­ kende med digital tekno­ logi. Teknologiforståelse er nemlig en forudsætning for at være dannede borge­ re i en teknologisk samtid, mener han.

Han giver som et eksem­ pel, at de fleste elever i 3.g kan analysere en novelle af Henrik Pontoppidan, rede­ gøre for berettermodel og

s_11

og mangel på fokus på teknologiforståelse i skoler og gymnasier,” siger Ole Sejer Iversen. det moderne gennembrud.

Men når det kommer til at forstå og analysere teknologi, som de samme elever bruger hver dag, og som præger samfundet i massivt omfang, er de ifølge Ole Sejer Iversen mere eller mindre blanke og mangler et sprog for det.

“Det er meget bekymrende. De unge har været udsat for teknologi i hele deres opvækst, og de voksne har mere eller mindre bevidst undgået at tage snakken om teknologien med dem. Der har været mangel på ansvarlige voksne i denne udvikling

Robotten passer mormor Teknologiforståelse i gymnasiet handler om meget mere end at skabe studerende, som passer ind på fremtidens arbejdsmarked – det gør det også – men der er mere på spil.

Ole Sejer Iversen nævner en række eksempler og spørgsmål, som teknologiforståelse også skal forholde sig til: Skal robotter passe vores ældre, og hvad vil det gøre ved os som mennesker? Hvordan udvikler vi digitale teknologier, som leder til meningsfulde liv?

Og hvordan forholder vi os

til cybersikkerhed i forhold til vores åndsfrihed og demokrati?

“Et andet eksempel er, at de færreste unge forstår teknologien og forretningsmodellen bag en virksomhed som Facebook, der ligger inde med enorme mængder data fra os,” siger Ole Sejer Iversen.

Han mener, at det er et politisk ansvar, at der kommer øget fokus på teknologiforståelse i gymnasiet.

“Jeg mener, at politikerne skal tage ansvar for, at ingen elever skal forlade en ungdomsuddannelse, uden at de har fået undervisning i teknologiforståelse enten som et selvstændigt fag eller som en del af andre fag,” siger Ole Sejer Iversen.

Han erkender også, at det ikke er en nem opgave, og

at det vil kræve efteruddannelse af lærere.

I den seneste gymnasiereform fra 2017 har politikerne bestemt, at digitaliseringen i undervisningen og elevernes digitale kompetencer skal styrkes. Det er efter Ole Sejer Iversens mening godt, men det hjælper i sig selv ikke på forståelsen af teknologi.

“Reformen handler mere om at styrke brugskompetencerne af teknologi, om didaktik og digitalisering i undervisningen. Men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til at forstå digital teknologi som et vigtig værktøj til at udtrykke sig og til erkendelse,” siger Ole Sejer Iversen. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

T E M A _

D E N

D I G I T A L E

S K O L E

Skoler styrer digitalisering centralt Både lærere og ledere har en finger med, når skoler udforsker digitaliseringens muligheder i forhold til fagene. Men det kræver centrale mål og tid, fortæller ledere.

s_12

Tekst_ Malene Romme-Mølby

H

andleplaner, styregrupper og udviklingsprojekter. På en del skoler lader det til, at digitalisering er et strategisk indsatsområde, som berører både lærere, ledelse og elever. Det er i hvert fald det billede, der tegner sig ved en rundringning til tre gymnasier og et VUC. Fælles for de fire skoler er, at de har splittet arbejdet med digitalisering op i to spor: Et spor, der følger en forholdsvis fast

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

progressionsplan for elevernes digitale dannelse og et andet spor, hvor der er større frihed til, at digitaliseringen sker i samarbejde med fagene.

Sidste år lavede Aalborg Handelsgymnasium en ny strategi med fire fokus­ indsatser, hvor en af dem var digitalisering, fortæller rektor Charlotte Koldsø.

“Vi havde en gruppe lærere, der havde gjort sig flere digitale erfaringer end andre blandt andet med virtuel undervisning, som

vi gerne ville folde mere ud på skolen,” siger Charlotte Koldsø og uddyber: “Lærerne havde erfaret, at nogle digitale tiltag i visse sammenhænge kunne optimere læringen, og det ville vi gerne udforske. Vores indgang var at undersøge, om digitaliseringen havde et potentiale i forhold til læringen – målet var altså ikke at blive mere digitale bare for digitaliseringens skyld.”

En arbejdsgruppe bestående af lærere lavede sammen med ledelsen en handleplan med konkrete mål for hvert semester.

I det nuværende semester er målet, at hver faggruppe skal lave digitaliserede forløb.

“Det har været vigtigt for os ikke at trække noget ned over hovedet på lærerne, men at lade det være op til faggrupperne at finde den faglige indgang,” siger Charlotte Koldsø, der dog understreger, at der var hjælp at hente hos de mere digitalt erfarne lærere, hvis man havde behov for det.

“Selvom vi på sin vis har overladt det til faggrupperne, har vi fokus på, at lærere ikke føler, at de står alene med det her -– det er et fælles projekt, hvor vi skal kunne lave fejl, for vi er på nyt land,” siger Charlotte Koldsø.

Forskelligt niveau I forhold til digitalisering er det vigtigt at have for øje,

at alle lærere ikke skal kunne det samme, mener Lene Yding Pedersen, der er rektor på HF og VUC Nord.

“Der skal være plads til, at lærerne udforsker det digitale i forhold til deres fag forskelligt, derfor har vi ­ikke som mål, at alle lærere skal være på samme niveau. Men vi har selvfølgelig et bundniveau, som alle skal have -– og det har alle også,” siger Lene Yding ­Pedersen.

Hun deler forsigtigt lærerne op i tre grupper i forhold til digitalisering: Frontløberne, som ofte prøver mange digitale ting af i faget og ikke er bange for, hvis det ikke virker, de stabile brugere, som stille udvikler sig digitalt sammen med faget, og så er der en lille gruppe lærere, der har lidt sværere ved at se behovet for at inddrage digitaliseringen yderligere.

“Vi har en klar accept af, at det er o.k., at man kan noget forskelligt, men alle skal være villige til at inddrage digitaliseringen og til at udvikle sig,” siger Lene Yding Pedersen, der dog understreger, at opdelingen er en grov kategorisering, og at grupperne ofte er dynamiske.

HF og VUC Nord nedsatte for få år siden en gruppe med pædagogiske ledere, teknikere og lærere med særlig interesse og viden inden for digitalisering. Formålet var at få et større organisatorisk fokus

på udbredelse af digitalisering på skolen.

“Jeg oplever, at gruppen er godt skruet sammen, fordi vi har fingeren på pulsen forskellige steder på skolen. Det gør, at vi sammen kan sætte den bedste kurs for digitaliseringen,” fortæller Lene Yding Pedersen, der betoner vigtigheden af, at der sættes en kurs centralt, men at der omvendt ikke dikteres for konkrete krav.

Hun oplever, at det kræver vidensdeling, tid og tålmodighed at få digitaliseringen i spil med fagligheden. Det skal foregå i hverdagen, men på HF og VUC Nord har de også erfaring med at lave workshops for eksempel ved pædagogiske dage, hvor lærere deler digitale erfaringer med hinanden.

“Det er min erfaring, at lærere lærer bedst af hinanden. Jeg tror ikke på, at det ville bidrage til meget at hyre it-konsulenter til at holde oplæg, for de ville aldrig kunne inspirere til, hvordan digitalisering kan fungere i fagene,” siger Lene Yding Pedersen og tilføjer: “Digitaliseringen får de bedste præmisser, hvis den bliver en del af fagligheden i stedet for en ting, man skal få tid til ved siden af fagligheden.”

Fag forpligtes På Nykøbing Katedral­skole er det skolens fem it-vejledere, der har lagt den

Der skal være plads til, at lærerne udforsker det digitale forskelligt.

LENE YDING PEDERSEN Rektor på HF og VUC Nord

s_13

overordnede plan for digitaliseringen, fortæller vicerektor Lars Jørgensen.

Planen inde­holder aspekterne information, produktion og etik.

“Vi har lagt vægt på at forpligte fagene til at gennemgå bestemte emner både i forhold til elevernes digitale dannelse og til digitaliseringen i fagene,” siger Lars Jørgensen.

Det betyder for eksempel, at faggruppen i historie står for at bidrage til elevernes digitale dannelse ved blandt andet at gennemgå, hvordan man tager noter digitalt.

Ud over progressionsplanen for elevernes digitale dannelse har skolen også en plan for digitalisering i fagene, hvor hver faggruppe har ansvar for f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

T E M A _

D E N

D I G I T A L E

S K O L E

Vi har skabt en modus for digitaliseringen, hvor der er plads til en kulturel bundfældning.

LARS SERUP NORDAM Vicerektor på Århus Statsgymnasium s_14

ele­vernes digitale dannel­ se også efter en fast pro­ gressionsplan, men her har man i længere tid haft et ønske om at få arbejdet bredere ud, fortæller vice­ rektor Lars Serup Nordam.

“Progressionen for ele­ verne kører fint, men for os er næste skridt at få ar­ bejdet bedre integreret i et samarbejde mellem fa­ gene, i stedet for nu hvor det er få lærere, der afvik­ ler det. Det vil også kræve, at vi får etableret en syste­ matisk efteruddannelse af lærerne,” siger Lars Serup Nordam og uddyber: “Målet er at få arbejdet udbredt til alle, så det i hø­ jere grad bliver et skoledi­ gitalt spor eller en form for selvstændigt fag.”

Ud over det faste arbejde med elevernes digitale dan­ nelse arbejder de på Århus Statsgymnasium med to til tre årlige udviklingspro­ jekter med digitalisering.

at udforske digitale tiltag i forhold til faget – for ek­ sempel har naturgeogra­ fi-gruppen fået til opgave at undersøge og dele erfa­ ringer med virtual reality.

“Vi synes, at det funge­ rer bedst, hvis vi binder di­ gitaliseringen op på fagene, for så oplever både lærere og elever de digitale tiltag i en faglig sammenhæng, som kan hjælpe på forstå­ elsen af nytten af dem,” si­ ger Lars Jørgensen, der dog indrømmer, at strategien indimellem betyder, at fag­ grupper får tildelt emner, de ikke selv havde over­ vejet at tage fat i.

“Men jeg oplever, at læ­ rerne går til opgaven med krum hals og finder frem til nye indgange til deres fag – og til digitaliserin­ gen,” siger Lars Jørgensen.

Digitale projekter På Århus Statsgymnasi­ um kører arbejdet med G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

“Hvor progressionspla­ nen overvejende går fra skolen og ud, forsøger vi i højere grad at lade projek­ terne gå fra fagene og udad.

Her er der fokus på digitale problemstillinger i fagene, som optager lærerne,” for­ klarer Lars Serup Nordam.

I år har skolen et projekt om virtual reality og aug­ mented reality, et om klas­ serumstematisering og et projekt, hvor de forsøger at sprede digitaliseringen ud til flere fag.

Nogle af fordelene ved udviklingsprojekterne er ifølge Lars Serup Nordam, at det er lærerne, der træk­ ker digitaliseringen ind i fagene, og at de kører i en ret fast ramme af projekt­ organisering. Selvom der er et krav om afrapportering, sker udbredelsen dog ikke altid helt som ønsket.

“Hvis vi skal honorere grundtanken om, at pro­ jekterne skal ske fra fage­ ne og ud, så kan det være en udfordring ikke at få løf­ tet projektet op på et stort plan for hurtigt, for så føler folk sig underdrejet i for­ hold til deres egen under­ visning,” siger Lars Serup Nordam og tilføjer: “Vi er nu begyndt at læg­ ge op til at aktivere fag­ gruppen mere, så lærere, der deltager i udviklings­ projekter, også repræsente­ rer deres fag. Derfor er der

et krav om vidensudbre­ delse i faggruppen, og hvis emnet er relevant for man­ ge af lærerne, gør vi brug af PR-møder eller pædagogi­ ske dage.”

Det overordnede over­ blik over skolens digitali­ sering og udviklingspro­ jekter har it-styregruppen, der består af skolens rek­ tor, vicerektor, it-suppor­ ter og tre lærere.

“For at få en større spred­ ning har vi for nylig f­­ået flere lærere med i styre­ gruppen, og det, tror jeg, hjælper til at skabe en bed­ re balance. Tidligere kun­ ne projekterne indimellem godt blive lidt for eksotiske og kun realistiske for en ­lille procentdel,” siger Lars Serup Nordam.

“Vi kan selvfølgelig sta­ dig have forstyrrende for­ hold og projekter, der ly­ stigt sejler ud i det blå. Men jeg tror, at vi har skabt en modus for digitaliseringen, hvor der er plads til en kul­ turel bundfældning.” •

Lærerne og digitaliseringen Læs om lærernes erfaringer med at udforske digitalisering i fagene på gymnasieskolen.dk

I 2020 STILLER VI DET STÆRKESTE HOLD OG GÅR PÅ BANEN FOR UNGDOMSUDDANNELSERNE.

VI SÆTTER NYE STANDARDER FOR LÆREMIDLER OG LÆRINGSTEKNOLOGI

To af landets stærkeste spillere indenfor læring og uddannelse, Praxis og Alinea, har samlet kræfterne i Praxis Forlag A/S. Vi vil trække på vores stærke arv og viden om praksisnære undervisningsmaterialer, hvor relationen mellem det faglige indhold og virkelighedens verden er i højsædet. Samtidig skubber vi til overliggeren for brugen af læringsteknologi og gør fremtidens adaptive læringsmaterialer tilgængelige allerede i dag.

Tag med på rejsen, og læs mere på: praxis.dk/2020

T E M A _

s_16

D E N

D I G I T A L E

Hvad har de seneste uger lært landets gymnasielærere om virtuel under­ visning? Kommer det til at ændre noget, når det bliver hverdag igen? To lærere, en rektor og en forsker giver her deres bud.

Tekst_ Tina Rasmussen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

S K O L E

Efter coronakrisen

LÆRER:

Fra nu af er det en del af hverdagen For lærer Sidsel Nonnemann er virtuel undervisning blevet et ekstra redskab i værktøjskassen, som hun vil fortsætte med at bruge.

V

i er blevet meget bevidste om, hvad der giver mening, og hvor begrænsningerne er.”

Sidsel Nonnemann er lærer og it-vejleder på Midtfyns Gymnasium. I disse uger gør hun og kollegerne sig en masse erfaringer med virtuel undervisning, som de vil tage med og bruge, når hverdagen bliver normal igen, fortæller hun.

“Jeg synes, at min virtuelle undervisning i store træk har den samme faglighed som min normale undervisning. Vi er mange, der kan se, at det fremover sagtens kan fungere med et virtuelt modul hist og her,” siger Sidsel Nonnemann.

Hun forestiller sig, at hun for eksempel vil lave virtuel undervisning, hvis hun er hjemme med et forkølet barn eller har et modul, når hun sidder i toget på vej på kursus. Også møder med kollegerne kan nu foregå virtuelt, hvis der er brug for det.

“Det vil være oplagt, hvis man har en kollega, der har en skemafri dag og bor langt væk fra skolen. Også et enkelt modul på en ellers skemafri dag kan fremover blive virtuelt.”

Nu har vi prøvet det Hun er sikker på, at hendes kolleger tænker på samme måde.

“Nu har vi en platform til det, og stort set alle har prøvet den af, så fra nu af er virtuel undervisning en del af hverdagen. Det er en ekstra ting i værktøjskassen, vi vil bruge, når det giver mening,” siger Sidsel Nonnemann, der også tror, at eleverne fremover vil efterspørge virtuel undervisning indimellem.

Selv er hun blandt andet blevet overrasket over, hvor vellykket virtuelt gruppearbejde i matematik kan være.

“Det fungerer rigtigt godt, at jeg kan droppe ind i grupperne og give dem individuel feedback. Selvom vi ikke sidder over for hinanden, er der nærvær, og man undgår den støj, der tit er på skolen,” siger Sidsel Nonnemann, der også underviser i idræt.

samledes lærere og ledelse på skolen. Her introducerede Sidsel Nonnemann sine kolleger til Teams. I starten af skoleåret havde hun oprettet systemet på skolen, men havde ikke nået at få det indfaset. Nu skete det fra den ene dag til den anden.

“Mit indtryk er, at langt de fleste bruger Teams, og at der i høj grad er tale om synkron virtuel undervisning, hvor lærer og elever er logget på samtidig og kan kommunikere med hinanden. Jeg er vildt imponeret over, at de bare har kastet sig ud i det,” siger Sidsel Nonnemann.

“Jeg lavede en miniundersøgelse i ugen inden påske i 1.g- og 2.g-klasserne.

Her var det mere end 80 procent af modulerne, der startede med, at elever og lærer mødtes i Teams.”

Kæmpestore forskelle Sidsel Nonnemann er frikøbt en del af sin arbejdstid og er it-pædagogisk

Et enkelt modul på en ellers skemafri dag kan fremover blive virtuelt.

konsulent hos IT-Center Fyn, der dækker 40 gymnasier og VUC’er. Hun har derfor også et billede af, hvordan omstillingen til virtuel undervisning er ­gået mere generelt.

Hun fortæller, at der er kæmpestore forskelle skolerne imellem – både i forhold til hvilken type virtuel undervisning der foregår, og om skolerne har valgt én platform, som alle bruger.

“På de skoler, hvor der ­ikke fra start af har været en klar melding fra ledelsen, bruger lærerne forskellige platforme. Dels er det svært for eleverne at forholde sig til, dels er det problematisk, fordi der kan mangle en data­behandleraftale.

Mig bekendt er der ingen gymnasier, der har en aftale i forhold til eksempelvis Discord,” siger Sidsel Nonnemann.

Inden coronakrisen måtte 20 procent af undervisningen i de enkelte fag/ hold ifølge bekendtgørelsen afvikles virtuelt. Sidsel Nonnemann gætter på, at Midtfyns Gymnasium har ligget tæt på nul, når det gælder synkron virtuel undervisning.

“Om et år ligger vi måske på 5-10 procent,” siger hun.

Elever og lærer mødes På Midtfyns Gymnasium bruger lærerne Microsofts platform Teams til den onlineundervisning, de er blevet tvunget ud i. Dagen efter pressemødet, hvor statsministeren lukkede store dele af Danmark ned, G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

s_17

T E M A _

D E N

D I G I T A L E

S K O L E

REKTOR:

Der er blevet skubbet til lærernes vaner Rektor Thomas Jørgensen vil gerne have mere virtuel undervisning fremover.

Undervisningsformen øger elevernes studieparathed, mener han.

s_18

“Værktøjet i skuffen er blevet tydeligere, end det var før. Lærerne er så pro­ fessionelle, at jeg tror, de helt naturligt vil huske de ting, som fungerede godt, og gentage dem,” siger Tho­ mas Jørgensen.

B

aggrunden er trist, men at landets gym­ nasie­lærere i de se­ neste uger er blevet kastet på hovedet ud i at arbejde på en anden måde og lave virtu­ el undervisning, er faktisk godt. Det mener rektor på Borupgaard Gymnasium Thomas Jørgensen.

“Nu har alle prøvet det.

Det gør det lettere at få en god debat ude på skoler­ ne om, hvordan vi kan bru­ ge det fremover. Nu kan de­ batten bygge på erfaringer i stedet for ‘synsninger’,” siger Thomas Jørgensen.

Coronakrisen har tvun­ get lærerne til at omlæg­ ge deres undervisning to­ talt fra den ene dag til den anden. Når det bliver hver­ dag igen, er der blevet skub­ bet så meget til lærernes vaner, at mange vil tæn­ ke over undervisningen på en ny måde og få lyst til at bruge flere virtuelle ele­ menter, mener han.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

Naturlig arbejdsform På sin egen skole vil Tho­ mas Jørgensen sørge for, at lærere og ledere sammen får snakket grundigt om de erfaringer, man har fået, så man kan blive endnu dygti­ gere til at udnytte de virtu­ elle muligheder.

“Hvad virker godt, og hvad virker slet ikke? Hvad er det, vi kan trække ind i dagligdagens undervis­ ning? Det handler ikke om, at vi i stor stil skal have læ­ rerne og eleverne sidden­ de hjemme. Virtuel under­ visning kan ikke erstatte den fysiske slags, men den kan være et supplement, en helt naturlig arbejdsform i gymnasiet på linje med an­ dre arbejdsformer.”

Thomas Jørgensen vur­ derer, at 5-10 procent af undervisningen på Borup­ gaard Gymnasium hidtil ·

2 0 2 0

har været virtuel i ‘en eller anden form’. Han forestil­ ler sig, at tallet naturligt vil nærme sig 15 procent i de kommende skoleår. Han understreger, at det ikke handler om at spare.

Overhalet indenom Borupgaard Gymnasium havde allerede fokus på vir­ tuel undervisning, inden coronaepidemien ramte.

For et lille års tid siden tog skolen i samarbejde med Københavns åbne Gymna­ sium og U/NORD hul på et projekt. Formålet var at få klarhed over begrebet og blive skarpere på, hvad der skal til, hvis virtuel under­ visning skal have høj kva­ litet. Men nu er projektet blevet overhalet indenom.

“Vi har fået en mas­ se svar forærende i de se­ neste uger,” siger Thomas ­Jørgensen.

Med lukkede skoler og virtuel undervisning over hele linjen har den seneste tid været et massivt efter­ uddannelseskursus for læ­ rerne på alle landets gym­ nasier, påpeger han.

Vigtigt med progression Hans indtryk af de før­ ste ugers coronakrise-un­ dervisning på Borupgaard Gymnasium er, at der er

blevet gennemført “virke­ lig god undervisning”.

Skolen bruger Google som platform, og Thomas Jørgensens vurdering er, at alle lærere har prøvet at la­ ve synkron virtuel under­ visning. Nogle selvfølgelig mere end andre, som han siger. Han roser lærerne.

“Den måde, de har kastet sig ud i det på, har været imponerende,” siger han.

Når han fremover ger­ ne vil skrue op for mæng­ den af virtuelle aktiviteter, handler det blandt andet om, at det efter hans me­ ning vil øge elevernes stu­ dieparathed.

“Det er en undervis­ ningsform, som eleverne kommer til at møde på de videregående uddannelser, og derfor skal de selvfølge­ lig også have mødt den i alle tre gymnasieår,” siger Tho­ mas Jørgensen og tilføjer: “Det er vigtigt, at der sker en progression fra 1.g til 3.g. Meget virtuel under­ visning forudsætter en høj grad af selvstændighed. At introducere vektorregning virtuelt for en 1.g-klasse vil næppe være en god idé.”

D

en største udfordring er den manglende relation og øjenkontakt med eleverne.

Sådan lyder det fra Jesper Simony Breining, der er lærer og tillidsrepræsentant på College 360 htx i Silkeborg.

Lærerne er i gang med uge 5 med virtuel undervisning, og savnet af klasserummets nærvær vokser.

Når eleverne sidder hjemme bag hver sin skærm, og lærerne ikke kan se dem i øjnene, er det svært at vide, om de er med fagligt og trives, forklarer han.

“Mange er meget usikre på elevernes læringsudbytte i den her tid. Det er især de fagligt svage elever med lav selvdisciplin på ’bagerste række’, man kan være nervøs for. Vi er flere, som føler, at der er nogen, vi har tabt. Det er en kæmpe udfordring,” siger Jesper ­Simony Breining.

I forbindelse med sin masteruddannelse i gymnasiepædagogik vil han lave en spørgeskemaundersøgelse om undervisningen under coronakrisen. Som optakt har han talt med flere kolleger.

Spildt en masse tid Inden coronakrisen var virtuel undervisning på skolen mest noget med at lægge opgaver op på nettet, som eleverne skulle lave til næste modul, hvis man for eksempel var syg eller på kursus. Egentlig synkron virtuel undervisning havde ingen erfaring med, fortæller Jesper Simony Breining.

Ledelsen har givet lærerne ret frie hænder til at prøve sig frem, så derfor er det meget forskelligt, hvordan det er blevet grebet an.

Nogle har næsten udelukkende kørt med synkron

virtuel undervisning på platforme som Teams og Discord, andre har primært lagt opgaver ud til eleverne, forklarer han.

“For alle har det været en udfordring. Vores ledelse har ikke givet nogen generel introduktion til virtuel undervisning eller en anbefaling til valg af platform. At have frie hænder har fordele, men vi kunne godt have brugt nogle tommelfingerregler om, hvad der virker og ikke virker.

Vi har spildt en masse tid, fordi vi har skullet prøve os frem med alt,” siger Jesper Simony Breining, der underviser i dansk, idéhistorie og filosofi.

LÆRER:

Vi er usikre på elevernes ­lærings­udbytte

Den mindre kontakt med eleverne er et tab, men livet som online-underviser har også givet erfaringer, der kan bruges i fremtiden, mener Jesper Simony Breining.

Mere elevaktivering Det har med andre ord været ’learning by doing’, og en af de erfaringer, lærerne har gjort sig, er, at traditionel klasseundervisning passer virkelig dårligt til den virtuelle verden. Eleverne mister koncentrationen meget hurtigt og tjekker ud. Det har Jesper Simony Breining også selv oplevet.

“Men aktiverer man eleverne med små opgaver kan det fungere fint. Det kan for eksempel være gruppearbejde, hvor eleverne skal aflevere 200 ord inden næste modul eller lave en mundtlig præsentation i slutningen af modulet. Sådan tror jeg, at mange af os gør nu.”

Han tror, at lærerne fremover vil skrue op for elevaktiveringen generelt.

“Selvom eleverne faktisk har mere skriftligt arbejde i den her periode end normalt, så er vi nogle, der har oplevet, at flere får afleveret deres ting. Jeg tror, det handler om, at det er små, overskuelige opgaver med kort tidsfrist, og at de får

s_19

tid til at arbejde på det i undervisningen,” siger han og tilføjer: “Det får også de svageste elever på banen. Og når det er mere effektivt i den virtuelle undervisning, så er det nok også sådan, når vi er i klasselokalet.”

Samme forberedelse Når det bliver hverdag igen, forestiller Jesper Simony Breining sig, at han vil bruge flere virtuelle elementer i den almindelige undervisning. For eksempel vil han bruge Teams til gruppearbejde på skolen.

“I stedet for at jeg skal gå rundt til alle grupperummene på skolen, så er det meget nemmere, at jeg logger på og hører, hvordan det går.”

Han mener, at skolen bør lave en egentlig strategi for virtuel undervisning, når coronakrisen er ovre, hvor

lærere og ledelse sammen beslutter, hvad de pædagogiske mål med det fremover skal være. Han ved, at skolens bestyrelse har fokus på området, og han frygter, at de ser det som en måde at spare forberedelsestid på.

“Men det er en kæmpe misforståelse. Det kræver mindst lige så meget forberedelse og feedback til eleverne som almindelig undervisning, hvis man skal have alle med,” siger Jesper Simony Breining.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

T E M A _

D E N

D I G I T A L E

S K O L E

Forsker:

Betydningen af det fysiske møde er blevet tydeligere s_20

Den virtuelle undervisning har gjort lærerne mere bevidste om, hvor meget nærværet i klasserummet betyder, siger uddannelsesforsker Nikolaj Elf.

D

et er ikke sikkert, at omlægningen af undervisningen til et digitalt og virtuelt univers kommer til at ændre særlig meget i lærernes måde at undervise på, når hverdagen er retur. Godt nok har alle gymnasielærere fået ­ erfaringer med det digitale. Det betyder, at alle har langt bedre forudsætninger for at tænke det ind i deres normale undervisning. Men samtidig er der noget, der trækker i en anden retning, og som kan bremse en øget brug af virtuel undervisning. Det siger Nikolaj Elf, professor og forsker i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet (SDU).

“Jo længere tid coronakrisen varer, jo mere vil lærerne få indarbejdet nye praksisser, der vil påvirke deres måde at tænke undervisning på, og som de vil kunne trække på fremadrettet. Uanset om de er bevidste om det eller ej, er virtuel undervisning

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

blevet hverdag,” siger Nikolaj Elf og fortsætter: “Men de nye erfaringer har samtidig gjort lærerne mere bevidste om betydningen af det fysiske møde, nærværet og dialogen i klasserummet – både i forhold til elevernes læring og trivsel. Betydningen af at mødes ansigt til ansigt er blevet revitaliseret.”

Han påpeger, at virtuel undervisning findes i forskellige former, og at flere lærere godt kan have f­ ået lyst til at skrue op for de virtuelle elementer i den almindelige undervisning, hvor øjenkontakten stadig kan være der.

“Lærerne har jo fået en enorm erfaring med forskellige digitale formater,” siger han.

“Ekstrem situation” Under coronakrisen har SDU-professoren lavet en ·

2 0 2 0

blog i dagbogsform på LinkedIn. Her reflekterer han over virtuel undervisning – blandt andet den undervisning, hans egne to børn i henholdsvis 8. klasse og 2.g får i denne tid. I den forbindelse har en del forældre og gymnasielærere samt ­-ledere skrevet til ham og delt deres egne oplevelser og erfaringer.

“Det har været en ekstrem situation. At ændre vaner er krævende og tager normalt lang tid. Jeg oplever, at mange lærere har følt sig meget udfordret.

Det overrasker mig ikke.

Før coronakrisen var det ikke mange, der arbejdede med virtuel undervisning,” siger Nikolaj Elf. Jo, lærerne har inddraget virtuelle arbejdsformer i deres undervisning. De har

eksempelvis lagt en video på YouTube eller lagt opgaver på nettet, og så har der været enkelte frontløbere.

Men virtuel undervisning via en online platform, hvor elever og lærer sidder hver for sig, men har mulighed for at kommunikere, fordi der er lyd og billede, har været ret begrænset, lyder hans vurdering.

Nye muligheder Ud over følelsen af at være på dybt vand har han imidlertid også oplevet begejstring fra en del lærere, der pludselig har fået øje på nye muligheder.

“Det ser ud til, at det kan øge elevernes individuelle produktive arbejde.

Der har i hvert fald været et øget fokus på output og afleveringer. Det har været sværere for eleverne

at forholde sig passivt end i en normal klasserumssammenhæng. Det har været en øjenåbner for nogle lærere. Pludselig har de set elever vise noget, de normalt ikke gør,” siger ­Nikolaj Elf. Sammen med kolleger fra SDU har han været med til at forske i den seneste gymnasiereform. SDU med professor Ane Qvortrup i spidsen arbejder også på at evaluere den virtuelle undervisning under coronakrisen. Ifølge Nikolaj Elf er det helt afgørende med refleksion – også ude på den enkelte skole.

“Det vigtigste spørgsmål for mig er: Hvad er den nye normal og hvorfor? Hvilke didaktiske overvejelser har lærerne haft, og hvad har de rent faktisk gjort? Har de stået alene med det, e ­ ller har der været et fagligt fællesskab om det? Det er også meget vigtigt at lytte til eleverne. Jeg tror, at der er stor forskel på, hvordan elever, lærere og ledere har oplevet det.”

Svækket motivation Ud fra alle de tilbagemeldinger, han har fået på sin blog, er det hans indtryk, at det er meget forskelligt,

hvad det er for noget undervisning, der er foregået. Der har været undervisning, hvor lærer og elever har mødtes i det ‘virtuelle klasseværelse’, men der har også været masser af moduler, hvor eleverne har “siddet på deres flade og løst opgaver” uden at kunne trække på deres lærers hjælp.

Det er hans oplevelse, at lærerne i begrænset omfang har spurgt eleverne om, hvad de synes om undervisningen.

“I den daglige undervisning er der hele tiden det, man kunne kalde en afstemningsdialog mellem lærer og elever om undervisningen og afleveringer.

Det er min fornemmelse, at den har været ret fraværende i den her tid. Jeg hører om elever, der føler, at der er skruet gevaldigt op for opgavemængden, og at de ikke bliver hørt. Det kan svække motivationen, især hos nogle elevgrupper. Det er blandt andet sådan noget, evalueringen skal give mere præcis viden om,” ­siger Nikolaj Elf. •

Jeg oplever, at mange lærere har følt sig meget udfordret.

G Y M NA S I E S K O L E N

s_21

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

iBibliotek

®

Stream din undervisning iBøger® fra førende uddannelsesforlag Titler til gymnasiets fag – samlet ét sted Alle på skolen har adgang til det samme Nem administration

Få mere at vide på ibibliotek.dk

KRONIK

e

Tekst_ Jens Boe Nielsen & Peter Henrik Raae

Stramme rammer – afvikling eller udvikling? s_24

Når hverdagen for alvor vender tilbage efter coronakrisen, vil vi ­formentlig komme til at diskutere skolernes rammevilkår igen. Et nyt tilpasningsmønster bør handle om lokale udviklingsprojekter i stedet for afvikling, skriver kronikørerne.

E

fter seneste finanslov drogs sikkert et lettelsens suk over, at regeringen med bred opbakning fra Folketinget har annulleret omprioriteringsbidraget og dermed standset den grønthøster, der årligt rullede hen over gymnasierne. Forhåbentlig vil der i en periode v ­ ære ro omkring gymnasiernes rammevilkår.

Med det betyder selvfølgelig ­ikke, at alting nu er rosenrødt. Besparelserne betyder, at skolerne fremover skal drives for cirka 90 procent af, hvad der tidligere var til rådighed.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

Og i en organisation, hvor omkring 80 procent af økonomien er bundet i lærerløn, er den afgørende knap, der kan skrues på, intensivering af lærernes arbejde, når økonomien er presset. Færre lærere skal løse de samme opgaver som tidligere.

Det sker vel at mærke, samtidig med at der stadig skal arbejdes med hensigtsmæssige udmøntninger af reform 17, at demografien ændrer sig, og regionerne styrer elevoptag på nye måder, samt at skolerne i stadig stigende grad skal kunne dokumentere deres arbejde og resultater.

O M J E N S B O E N I E L S E N O G P E T E R H E N R I K

R A A E

Jens Boe Nielsen er rektor på Nørre Gymnasium. Peter Henrik Raae er lektor på Syddansk Universitet og tilknyttet Center for Gymnasieforskning. Han har især forsket i skoleudvikling og ledelse.

K R O N I K _

På den baggrund er det forståeligt, at bestyrelser, ledere og lærere er bekymrede. Kan vores samlede undervisning blive ved med at være i en høj kvalitet?

”

Der er en tendens til, at man griber håndteringen af det notorisk øgede lærerpres for snævert an.

Eftersyn af kerneprocesser Man kan vende bekymring til handling i to retninger – til en kritik, der er vendt mod opdragsgiverne, og til et fornyet eftersyn af måden, hvorpå man ’gør skole’. Det ene udelukker ikke det andet, men vores fokus i det følgende er på det sidste: Stramme rammer bør kalde på øget opmærksomhed på kerneprocessen: undervisningen. Vi vil plædere for, at det sker ved en organisatorisk beslutning – at bestyrelser, ledelser og lærere sammen giver skolens kerneprocesser et eftersyn, der omfatter en diskussion af såvel undervisningen som af den lokale organisering. Ikke nødvendigvis med det formål, at kvaliteten er uændret, men muligvis en anden, der kan leve op til formål og læreplaners krav. Det er denne opfordring, vi vil argumentere for i det følgende.

Den måde, hvorpå man i Danmark har valgt at modernisere styringen af gymnasierne, er at gøre den enkelte skole til omdrejningspunkt for eksekvering af forandring. Det kunne i stedet, som i stater i USA, have været den enkelte lærer (lever hun eller han ikke op til at løfte eleverne, som man politisk har bestemt det, annullerer man centralt vedkommendes

licens til at undervise), eller det kunne som i Østrig være staten, der tager affære, hvis en skole ikke lever op til de besluttede resultater. I Danmark har man valgt en tredje vej.

Her er ansvaret decentraliseret til enkeltskoleniveau – det er overordnet set bestyrelsens, ledernes og lærernes opgave at holde det enkelte gymnasium fit for fight.

Arbejdspres gribes for snævert an Dette valg rummer klare muligheder, men indeholder også trusler. En fordel er, at skoler inden for de fastsatte rammer kan tilpasse sig på måder, der reflekterer lokale eller regionale forhold. Men risiciene er også til at få øje på. Decentralisering forudsætter, at det enkelte gymnasium – bestyrelse, ledelse og lærere – er i stand til løbende at identificere de opgaver, skolen aktuelt konfronterer, og selv stille noget op og finde løsninger. Set i relation til den aktuelle ressourceklemme – presset økonomi samtidig med nye krav til skolerne – er det en risiko, at man får mere blik for tilpasning i form af afvikling frem for udvikling: Når man har hentet de penge, som beskæring af fotokopiering, bogindkøb og elevekskursioner kan give, når man til lærernes undervisningstimetal. Det er klokkeklart og forståeligt, at man bekymres over det pres på lærerarbejdskraften, som økonomiske nedskæringer medfører. Som vi ser det, er der imidlertid en tendens til, at man griber håndteringen af det notorisk øgede lærerpres for snævert an: Ledelser foreslår halv- eller helofficielt kvoter for, hvad der skal rettes intensivt, og hvad ekstensivt, eller man foreslår mindre forberedelse, sågar kvoter for forberedelsesfri undervisning, generelt mere genbrug af undervisningsforløb, færre ekstracurriculære aktiviteter eller færre samarbejder mellem fag.

Tilgang truer engagement Vi skal understrege, at det er et forståeligt mønster, og man vil givetvis også kunne argumentere for, at det er muligt at gøre sådan i et vist omfang uden store kvalitetstab. Men for os at se truer en sådan afviklingstilgang det engagement, der kendetegner dansk gymnasieundervisning.

Udenlandske besøgende taler oprømt om det dialogiske islæt i klasseværelserne, om, at man hele tiden rykker rundt i undervisningen – gruppearbejde, projektarbejde og så videre – sådan at den åndløse høringsform, som Fritz Jürgensen allerede i 1800-tallet havde et godt øje til, knap ses i dansk undervisning.

Det hviler alt sammen på et lærerengagement, der har rødder i såvel stor faglighed som i engagement med hensyn til at formidle sin viden. Risikoen ved det omtalte håndteringsmønster består i, at de nye standarder ikke er sket gennem aktiv, lokal og eksperimenterende udvikling, sådan at lærerne oplever, at de kan forsvares didaktisk. Risikoen er, at det efterhånden kvæler det professionelle engagement.

”

Kun konkret, lokalt udviklingsarbejde, som bestyrelse, ledelse og lærere fra hver deres position har lod i, kan være svaret.

Sagt mere generaliserende antyder vi, at en ageren, hvor man møder den omtalte klemme ved små, successive nedjusteringer, nok umiddelbart kan ses som en fornuftig, skærmende reaktion, men på længere sigt f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

s_25

s_26

Hvis vi skal tale udvikling frem for afvikling som reaktion på de strammere rammer, må lærerne ikke blot inddrages, de må være centrale og aktive i de didaktiske analyser, afprøvninger og evalueringer, der skal til.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

K R O N I K _

eroderer det, der driver den professionelle lærer. Det findes der faktisk organisationsstudier, der beskriver.

tilretning af den strategi, som ledelsen og bestyrelsen er ansvarlige for.

Lærere må have aktiv rolle

Beskrivelser af organisatorisk forandringskapacitet peger på, at kapacitet er et samspil mellem viden, teknologi og ledelsesformer. Der findes viden om didaktik og udvikling, man kan trække på, ligesom der er erfaringer med såvel hård som blød teknologi til stede rundtomkring i sektoren. Selvfølgelig kan viden og erfaring ­ikke blot overføres én til én, men kræver lokal, eksperimenterende tilpasning, og det kræver overvejelser over mulige andre former for organisering og ledelse. Også dét gøres der faktisk erfaringer med visse steder i gymnasieverdenen.

I stedet for disse serier af mere eller mindre eksplicit og officielt besluttede tilpasninger vil vi foreslå, at bestyrelse, ledelse og lærere går sammen og beslutter rammerne for en mere undersøgende og tydeligt mere eksperimenterende tilgang – en tilgang for reflekteret og diskuteret undervisningsudvikling under de nye betingelser. Nyere retninger inden for teori om strategi har fokus på intern ressourceudvikling. Det er sikkert en følge af, at organisationer, hvor vidensindholdet er stort og betydende for deres kerneprocesser, generelt fylder mere og mere i teorilandskabet. Et sådant fokus på intern ressourceudvikling kan ikke ske uden medarbejderne. Antropologisk-prægede analyser af organisatorisk udvikling peger på, at der overalt sker løbende tilpasninger og udvikling på organisationers mikroniveau – ofte uden at der er megen gny om det.

Meget tyder på, at i stedet for at sætte store, omsiggribende forandringer i gang er det formålstjenligt at have opmærksomheden henvendt på sådanne decentrale praksisudviklinger, understøtte dem og gøre dem til genstand for bredere afprøvninger og diskussion med henblik på måske at gøre dem til en del af skolens udviklingsstrategi.

Bestyrelsen og ledelsen vil stadig have ansvaret for den overordnede strategiske retning, men hvis vi skal tale udvikling frem for afvikling som reaktion på de strammere rammer, må lærerne ikke blot inddrages, de må være centrale og aktive i de didaktiske analyser, afprøvninger og evalueringer, der skal til, ligesom de aktivt må tage del i kalibrering og løbende

Lokalt udviklingsarbejde er svaret

”

s_27

En afviklings­ tilgang truer det engagement, der kendetegner dansk gymnasie­ undervisning.

Vi peger derfor på, at der snarere end at fortsætte det umiddelbare tilpasningsmønster i form af afviklinger er behov for, at man – og det vil sige bestyrelse, ledere og lærere – stopper op og forholder sig eksplicit og åbent undersøgende til, om det kan gøres på andre måder på den enkelte skole. Det er ikke et quickfix, men vi påstår, at kun konkret, lokalt udviklingsarbejde, som bestyrelse, ledelse og lærere fra hver deres position har lod i, kan være svaret. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

GL MENER

s_28

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

Det forsømte forår Coronakrisens kradsen har gjort dette ellers solrige forår forsømt på sin egen, historiske måde.

Lærere, elever og ledere har sammen og hver for sig leveret en voldsomt imponerende indsats for at få det bedst mulige ud af situationen.

Alle har gjort deres bedste – også selvom forudsætningerne og rammerne har været forskellige. Der er forskel på at være aleneforælder til to børn og have det perfekte hjemmekontor med fibernet og uden forstyrrelser. Eller måske v ­ ære stærkere til det faglige stof end til cyberspace. Den virtuelle undervisning har udfordret alle, og den vil aldrig kunne erstatte den normale ­undervisning.

Nu er afgangsklasserne tilbage i det fysiske rum. Tilbage har vi så de elever – og det er de fleste – som skal blive i det virtuelle rum, måske helt frem til sommerferien. Det er naturligt, at der er fokus på bedømmelsesgrundlag, eksamen og afgangsklasser. Det har vi også bakket op om.

Men mine tanker kredser også om de elever, som mangler en forstyrrelse i den virtuelle undervisning. 1. og 2.g’ere og 1.hf’ere har også brug for et afbræk i hverdagen – få tankerne væk fra corona – og få noget, der minder om et normalbillede. Alle vores elever og kursister har brug for forbindelser ud af isolationen til at holde sig raske i hovedet. Brug for den fysiske kontakt. Brug for nærværet. Brug for at blive holdt fast.

Der er elever, som vi vil få svært ved at fastholde der bag skærmen. Og der er nok mange, for hvem undervisningen får større betydning som et frirum og en påmindelse om en tilværelse, som også skal ses igennem andre linser end corona, end som forberedelse til prøver og eksamen.

Selvom skolevirkeligheden lige nu kan føles lukket og cirkulær, har

vi travlt, mens vi er i det. Og den fysiske nødundervisning er en ekstra udfordring. En klasse fordelt i to eller tre lokaler og virtuel undervisning ved siden af kan sikkert få én som lærer til at føle sig lidt skizofren og fanget i en scherfigsk komposition med flashbacks og flashforwards, der får tiden til at flyde sammen i sit eget univers.

Vi har et Undervisningsministerium, som også har arbejdet i døgndrift for at sætte rammerne om denne svære situation. De har gjort det hurtigt. Og de har gjort det godt. Og de har gjort det på de præmisser, de har fået stillet til rådighed. Og selvom vi ikke alle kan være enige i alt, er det det muliges kunst og med mange interessenter, der har skullet tilgodeses.

Nu skal vi så have landet resten af skoleåret på bedste vis, og undervisningen skal fordeles frem til midten af juni, så der er lidt bedre tid til at give eleverne retvisende standpunktskarakterer. Den tid, der var planlagt til eksamen, skal bruges til undervisning. Der er altså hverken mere eller mindre tid til rådighed, end hvis eleverne skulle have været til de sædvanlige eksaminer. Denne ekstraordinære situation skal løses i et konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og i den ånd, der gennemsyrer statsministerens og undervisningsministerens udmeldinger og opfordringer til at samarbejde om at få alle så godt, sikkert og rimeligt igennem resten af skoleåret som muligt. Det forsømte forår er ikke sæson for unødige julelege.

Jeg håber, at det lykkes at få skabt en god afslutning på dette særlige skoleår – på trods. Vi vil nok aldrig glemme dette forsømte forår – og så er der bare at håbe, at næste skoleår kan blive (mere) normalt. Med relationer, fællesskab og nærhed.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

i

ARBEJDSTID

Skolen skal varsle Jeg har fået en henvendelse fra skolens ledelse om, at de ønsker, at jeg går ned i tid på grund af timemangel i mine fag. Jeg er ansat på 75 procent, og skolens ønske er, at jeg går yderligere ned i tid til 60 procent. Skal skolen varsle dette, og gælder der i givet fald samme varslingsregler, når jeg er ansat på mindre end fuld tid?

h

UNDERVISNING

Bæredygtighed efter corona Lige før nedlukningen var et af de store emner på skolerne samfundets bæredygtige omstilling. Der var gang i en masse fælles initiativer til at handle mere bæredygtigt i hverdagen. Nødundervisningen har naturligt nok sat fokus på at få hverdagen til at fungere, og emner som fælles bæredygtig handling er af gode grunde faldet i baggrunden. Arbejder GL videre med bæredygtighed og skolernes mange initiativer, når en mere almindelig hverdag indfinder sig?

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Hanne Krag & Anders Pors

Hanne Krag, konsulent i GL, svarer

En nedgang i tid og dermed løn er en væsentlig stillingsændring, og en ændring af beskæftigelsesgraden kan derfor alene ske med et varsel svarende til dit opsigelsesvarsel.

Dette gælder også, hvis du i forvejen er ansat på nedsat tid. Hvis du underviser på stx, har du i øvrigt efter overenskomsten en fortrinsret til ledige timer på skolen.

s_29

t

Anders Pors, konsulent i GL, svarer

Det giver sig selv, at håndteringen af den ekstraordinære situation, som nedlukningen har betydet for lærernes arbejde, har fyldt det meste i GL. Dog er GL blandt andet aktiv i Broen til Fremtiden, som er et fælles bæredygtighedsinitiativ, skabt mellem en række fagforbund og ngo’er. Målet er at forene ressourcer på tværs af forskellige typer arbejdspladser og stå stærkere i kravene til en bæredygtig omstilling i samfundsdebatten og over for politiske beslutningstagere. Arbejdet er fortsat selv under nedlukningen. Desuden deltager GL i et initiativ, der skal skabe større borgerinddragelse i den grønne omstilling. Gymnasiets lange tradition for demokratisk dannelse er helt central i en sådan proces, hvor det enkelte gymnasiums lille fællesskab er daglig dannelse i, hvordan man

finder form på sit engagement og løsninger, der rummer forskellige interesser. Målet med udvalgets arbejde er at gavne det lokale samarbejde mellem uddannelser, arbejdspladser og politikere, og det vil forhåbentlig skabe nogle bedre rammer for nye og utraditionelle samarbejder mellem gymnasier og lokale aktører.

Man kan også nævne, at GL lige nu er optaget af at opsamle både gode og dårlige erfaringer med nye digitale løsninger efter nedlukningen. Det vil, eksempelvis i måden at afholde virtuelle møder på, kunne få betydning for, hvordan man kan handle mere bæredygtigt i det daglige. Så ja, GL vil bestemt fortsætte arbejdet mod større bæredygtighed.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

b

Nyheder Nyt kursuskatalog GL-E kataloget for skoleåret 2020/21 udkommer med denne udgave af Gymnasieskolen.

I kataloget kan du finde kursusnyhe­ der til dit næste kursusforløb.

Alle kurser er åbne for tilmeldinger.

Kataloget kan også downloades på gl.org/GLE. Kurserne her på siderne er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig. s_30

Kollegial supervision – masterclass

Du får inspiration og redskaber til skolens, teamets eller gruppens for­ beredelse af og arbejde med kollegial supervision. Kollegial supervision er en arbejdsform, der inspirerer gensi­ digt, skaber fælles refleksion om un­ dervisningen og styrker relationer mellem lærerne.

Kollegial supervision er baseret på et forpligtende samarbejde mellem lærere, og omdrejningspunktet for supervisionen er lærernes selvvalgte temaer i relation til undervisningen.

Supervisionsarbejdet foregår i en systematisk proces, hvor undervis­ ningen bearbejdes i en gensidig og forpligtende dialog og refleksion. Der arbejdes med det metodiske og teore­ tiske grundlag i kollegial supervision og konkrete redskaber til blandt an­ det aktiv lytning og til at deltage i an­ erkendende dialog.

Kurset afholdes den 24. september 2020 i København.

b

Visuel formidling – et værktøj til bedre læring

Du lærer at bruge visuelle virkemidler i din undervisning, og du får inspirati­ on til anvendelse og viden om gevin­ sterne ved at have visuelle virkemid­ ler i din formidlingsværktøjskasse.

Hjernen opfatter og ‘tænker’ i vidt omfang gennem øjet. Derfor forstår og husker mange af os bedre i billeder.

Kurset sætter fokus på, hvordan du kan bruge visuelle virkemidler i din undervisning og i arbejdet med ele­ vernes læring. Visuelle pædagogiske virkemidler er motiverende for ele­ verne og er med til at skabe engage­ ment. Man behøver ikke at være en ørn til at tegne, for at det virker. Det handler ikke om at tegne godt, men

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

om at formidle. De visuelle og grafi­ ske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed om opgaven.

Kurset afholdes den 29. september 2020 i Aarhus.

b

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse – brancherettet for gymnasieskoler Den lovpligtige arbejdsmiljøuddan­ nelse er for dig, som er nyvalgt ar­ bejdsmiljørepræsentant eller leder med ansvar for arbejdsmiljøet, og gi­ ver dig de nyeste redskaber og viden til at kunne varetage arbejdsmiljø­ arbejdet på din arbejdsplads.

Kurset afholdes den 29. september til 1. oktober 2020 i Middelfart.

b

Stresshåndtering og personlig planlægning i arbejdslivet Oplever du ofte utilfredshed med, hvad du når af opgaver på en arbejds­ dag? Føler du dig ofte presset, stresset og tynget af for mange opgaver? Kur­ set henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at planlægge og udnyt­ te egne ressourcer mere målrettet.

Kursets formål er at forebygge stress ved at opnå overblik over og styring af egne arbejdsopgaver. På kurset får du blandt andet indblik i og redskaber til at blive bedre til at håndtere og forebygge stress, at re­ alisere egne ressourcer og sætte mål for eget arbejde, at skabe overens­ stemmelse mellem arbejdspladsens og egne ønsker, at sige til og fra og blive respekteret for det samt at ska­ be bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Kurset afholdes den 1. oktober 2020 i Aarhus.

b

Undervisning for bæredygtig udvikling

Økologisk krise og klimaforandringer er nogle af vor tids vigtigste samfundsudfordringer, og bæredygtighedstænkningen og den store politiske interesse giver spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer.

Kurset sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan komme på dagsordenen i gymnasiet, og giver dig en introduktion til, hvordan bæredygtighed udfordrer vores nuværende uddannelsesinstitutioner, hvordan bæredygtighed rammesættes politisk som uddannelsesmæssig udfordring, samt hvordan denne udfordring kan gribes i gymnasieskolen.

Vi skal arbejde med pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på komplek-

sitet og dilemmaer, deltagelse og ind­d ragelse, engagement i følelser samt systemtænkning og tværgående samarbejder.

Kurset afholdes den 20. oktober 2020 i København.

b

ver praktiske øvelser. Kurset fokuserer endvidere på, hvordan video som værktøj kan være med til at øge elevernes (selv)refleksionsniveau.

Kurset afholdes den 5. november i København.

Feedback med video som redskab

Du får redskaber til videofeedback i forskellige former, og udgangspunktet for kurset er, at eleverne skal få et større udbytte af undervisningen, uden at underviseren samlet set bruger mere tid.

På kurset beskæftiger vi os med lærer-elev-feedback på ­video, elev-elev-feedback, vlogging (video­ blogging), elevrefleksioner og feed­ back på skriftlige opgaver. Vi diskuterer konkrete eksempler på lærerbaseret videofeedback og la-

Kender du GL-E's nyhedsbrev?

Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

s_31

SK: L E ENG Stifinderen

- Engelsk GrammatikPortal (EGP)

Differentieret engelsk grammatik med øvelser, videoer og værktøjskasse. ▶

Den klassiske “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik” fås nu også som portal.

Portalen er opdelt i tre sværhedsgrader (blå/rød/grøn).

▶

Helt nye interaktive øvelser med respons og point.

▶

Grammatisk værktøjskasse med grundlæggende gennemgang af ordklasser og sætningsled.

▶

Videoer repeterer de grammatiske regler (velegnet til visuelle elever og ‘flipped learning’).

▶

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

▶

Af forfatterne til grammatik- og øvebøgerne “Stifinderen” og “Step by Step”.

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

ATIS! Prøv den GR på indtil august k .d www.andrico

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

ANMELDELSER

s_32

s

Første danske tekster til sikhisme

Fag_ Religion Titel_ Sikhisme Forfattere_ Ann-Louise Ljungcrantz og Stine Ballisager Forlag_ Systime Pris_ 220 kr., 226 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j q q

Der findes ikke megen litteratur på dansk om sikhernes historie og religion og slet ingen om deres hellige skrifter. Derfor er denne bog en særdeles velkommen nyhed. Bogens to forfattere har med hjælp fra andre oversat engelske uddrag af sikhernes hellige skrifter, især liturgiske hymner samt fortællinger om de 10 guruer, der er fundamentet for sikhernes religion. Grundlæggeren var Guru Nanak, der levede 1469-1539. Derudover rummer bogen også mange nutidige tekster og interview med unge sikher her i landet. Det hele er forsynet med et yderst grundigt noteapparat til den nye religion på dansk.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

Med et fyldigt klassisk og nutidigt kildemateriale redegøres der grundigt for sikhernes tro, helligsteder, ritualer og religiøse fester. Bogen afsluttes med tre temaer: sikhisme i diasporaen, køn, seksualitet og ligestilling og Sikh Dharma. Sikhismen har i dag cirka 22 millioner tilhængere, hvoraf langt de fleste bor i Punjab i det nordlige Indien, mens cirka 1,5 millioner bor i USA, England og Canada, og der menes at være omkring 1.000 sikher i Danmark.

Sikhernes tro og livsanskuelse rummer elementer fra både islam og hinduismen, samtidig er det vigtigt for dem at slå fast, at de hverken er muslimer eller hinduer. Det viser det religiøse og politiske spændingsfelt, som sikhismen er opstået i og i nu 500 år har levet i. Men denne historiske baggrund omtales kun sporadisk i denne bog. Man får kun få og korte sammenhængende fremstillinger heraf i kapitlet om Khalsa-broderskabet.

Forfatterne har haft andre interesser, som bogens kapitler viser.

Disse er naturligvis også meget relevante, men jeg mener, at den historiske baggrund er vigtig for at kunne

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

e

forstå, hvordan sikhismens religiøse profil er opstået, og hvorfor sikhernes identitet både i Punjab og i diasporaen fortsat står stærk. Ud over religiøse markører viser den sig også, som bogen nævner, i kampen for lighed, ligestilling, menneskerettigheder og håbet om et Khalistan – Punjab som en selvstændig stat. Der er i øvrigt kun et enkelt lille kort af Indien i bogen med punkter for sikhernes fem helligsteder, men uden angivelse af, hvor Punjab ligger i forhold til resten af Indien. Og historiske kort af Sydasien kunne også have været oplysende for at forstå det magtfelt, som sikherne har levet i gennem flere hundrede år.

Trods disse forbehold er der som sagt meget at hente i bogen. Forfatterne har åbnet for et nyt emne i faget. Der er mange fine farverige billeder, i ibogen er der 44 videoer, aktuelle temaer, aktiverende arbejdsspørgsmål, og forfatternes entusiasme vil sikkert skabe interesse for emnet hos eleverne.

A N M E L D E L S E R _

s

En sand fornøjelse!

s_33

Fag_ Religion Titel_ Klassisk og moderne islam (2. udgave) Forfatter_ Deniz Kitir Forlag_ Systime Pris_ 248 kr., 268 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j j j

1. udgave af bogen, der udkom i 2010, blev dengang ‘heftigt’ anbefalet her i bladet. I de forløbne 10 år er kravene til layout og typografi steget markant, men disse fordringer bliver opfyldt her med fuld skrue. Så sammen med det smukke billedmateriale og forfatterens præcise, letløbende sprog får man simpelthen bare lyst til at læse og se videre i bogen!

Det gælder også for bogens indhold. Der er som indledning tilføjet et meget relevant kapitel om fagets teorier og metoder og konkrete anvisninger på religionssociologiske arbejdsmåder, og afslutningsvis behandles temaerne: Den aktuelle

islams debat i medierne, kvinder og islam, kvindelige imamer samt radikalisering og islamisk modkultur. Brødteksten til islams historie, muslimske retninger, tro og ritualer og islam i Danmark er stort set den samme som i 1. udgave. Angående islams formative historie undrer jeg mig dog lidt over, at den nyere forskning herom ikke er medtaget i denne udgave.

Bogens tekster er delvis fornyet.

Således er der inddraget tekster, der tager de spritnye spørgsmål op om islams syn på klimadebatten og identitetsspørgsmålene: om Allah er han-, hun- eller intetkøn, homoseksualitet og islam, kvindelige imamer og meget andet. Grafer og statistikker er opdaterede, og her gives blandt andet indblik i den polarisering, der er sket

i danske muslimers religiøse holdninger fra 2006 til 2015.

Arbejdsspørgsmål og øvelser er knyttet tæt til lærestof, tekster og det statistiske materiale, og det fungerer særdeles godt, så læreren kan bruge løs af dem i sin didaktiske og pædagogiske planlægning samt tilrettelæggelsen af de enkelte timer.

Bogen er et must. Køb den!

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

A N M E L D E L S E R _

s_34

s

Kort, men vellavet og smuk læsebog

Fag_ Fransk Titel_ La Provence au coeur Forfattere_ Anna Elisabeth Kristensen og Monique Laidi-Chabaud Forlag_ Gyldendal Pris_ 156 kr.

Vurdering og anmeldelse_ Flemming André Philip Ravn Vurdering_ j j j j j j

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

Lækkert materiale om Provence, som hedder La Provence au cœur: Une rencontre franco-danoise dans un lycée à Arles. Titlen siger det fint: Denne lærebog handler om en dansk pige, som tager et års gymnasieophold i Sydfrankrig for at lære det franske sprog og møde befolkningen og lære dens kultur at kende. På gymnasiet får hun en lokal veninde, der er barnebarn af en verdenskendt maler.

Bogen kan anvendes i franskundervisningen på alle niveauer,

eksempelvis i forbindelse med temaerne unge og venskab, franske malere, Provence og kulturmøde mellem Frankrig og Danmark. Bogen i sig selv er æstetisk smuk og meget indbydende at læse med en række smukke billeder i farver, der hæver læseoplevelsen og gør materialet meget attraktivt for målgruppen, hvilket er vigtigt, ikke mindst i fransk, som ikke altid er et lige nemt fag at gå i krig med for de unge (med hensyn til tekster). Bogen er desuden kort (80 sider) med overkommelige og velproportionerede tekststykker – den kan læses på en måneds tid.

Teksten er sat med forholdsvis små bogstaver, men er ingenlunde ulæsbar. Gloserne skal man dog gå online for at finde. Der ville jeg nok have foretrukket, at de var i bogen.

Dette leder mig til at nævne, at der findes en hjemmeside til bogen, hvor der også er spørgsmål til teksten og andet godt. Således er lærebogen mere en læsebog.

Sproget er smukt og varieret og har format – med en fin bredde i vokabularium og udtryk og brug af adverbialled, eksempelvis: à l’aide de, dès son arrivée à Arles, des volets claquants, un établissement scolaire, avec grand soulagement, à sa grande surprise, vers la fin de l’année scolaire, passer le baccalauréat, à l’improviste. Alt i alt en magnifique læsebog med lækkert layout, som serverer fransk på en indbydende måde med et emne, der sine dubio er attraktivt for målgruppen. Bogen giver et indblik i livet i Frankrig og er befordrende for et spændende kulturmøde – ikke kun mellem den danske pige, Anna, under hendes ophold i Arles – men også mellem læser (elev) og materiale.

Smukt arbejde, formidling i top.

Uddannelsesleder HTX Roskilde er et almendannende moderne teknisk gymnasium. Vi arbejder projektorienteret og kobler teori og praksis i bestræbelserne på at finde nye løsninger på tidens store udfordringer.

•

Gymnasiet står midt i en ambitiøs forandringsproces med ny ledelse. Vi har særligt fokus på et godt og udviklende uddannelsesmiljø for såvel elever som undervisere samt sikker drift og pædagogisk udvikling.

•

Solidt pædagogisk og didaktisk overblik, som fundament for implementering af HTX Roskildes pædagogiske strategi.

Vi søger derfor en uddannelsesleder, der har en anerkendende ledelsesstil, der ser dialogen som et vigtigt ledelsesredskab og som samtidig formår at koble pædagogisk viden og visioner med handlingsorienteret udvikling og daglig drift.

•

Erfaring med pædagogisk planlægning, herunder analytiske evner, samt struktureret tilgang til administrative opgaver.

•

Evne til at uddelegere samt involvere og motivere medarbejderne.

•

Empatisk og nærværende tilgang i dialogen med medarbejdere, elever og samarbejdspartnere.

På HTX Roskilde tager eleverne en gymnasial uddannelse med fokus på naturvidenskab, IT, teknologi og design. Vi har cirka 500 HTXelever og 50 EUX-årselever.

•

Gymnasial undervisningserfaring og pædagogikum, gerne fra HTX.

•

En formel lederuddannelse er en fordel.

Jobbet

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Til en fast stilling er der knyttet arbejdsgiverbetalt pension på 18 %.

Du kommer sammen med rektor og vicerektor til at udgøre ledelsesteamet på HTX Roskilde. Som del af et 3-personers ledelsesteam bliver du dybt involveret i beslutningsprocesser og får et stort og selvstændigt ledelsesansvar. Du bliver personaleleder for cirka 20 medarbejdere, herunder sparring og feedback, MUS samt dialog om arbejdsopgaver. Der vil desuden være en mindre undervisningsforpligtelse.

Ansvarsområder herudover fastlægges efter ansættelse på baggrund af kompetencer, men kan fx være ledelsesansvar for følgende områder: •

Pædagogiske udviklingsprojekter

•

Læsevejledning og matematikvejledning

•

Skemalægning og modulfordeling (i samarbejde med skemalægger)

Struktur over det 3-årige HTX-forløb

•

Afvikling af større skriftlige opgaver

•

Elevernes valg af studieretninger, valgfag og teknikfag

•

Evalueringer

•

Talentindsats (i samarbejde med talentkoordinator)

Kompetencer

s_35

Ansættelse og ansøgning

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2020.

Yderligere information fås hos rektor Sune de Montgomery Nørgård på smn@rts.dk eller 30 17 38 57.

Ansøgning med CV, eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 17. maj 2020.

Stillingen kan kun søges via skolens hjemmeside:

www.rts.dk/job

HTX Roskilde er en del af Roskilde Tekniske Skole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2800 årselever. Vi har 410 medarbejdere og en omsætning på 330 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag og personalepolitik på www.rts.dk

HTX→ Rosk ilde G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

MINDEORD Henning Troelsen

d 1952 2020

s_36

Henning er død. Det er næsten ikke til at forstå. Jeg havde æren af Hennings evner både som elev i tre år og som fagkollega gennem en lang årrække ved Paderup Gymnasium. I begge roller var han enestående. Med pædagogisk tæft ud over det sædvanlige koblet med faglighed langt ud over det sædvanlige servicerede han både elever og kolleger. Henning var etfagskandidat i biologi, men tog senere kemi som bifag (på blot et år!), og begge udøvede han med stor succes fra 1982 til sin pensionering i 2014. Herudover skrev Henning flere fagbøger i biologi, som gennem årtier

Hans Vangsgaard Hansen

d 1952 2020

Hans blev født den 22. januar 1952 i Aarhus, en by, der gennem hele livet havde stor betydning for ham. Det var her, han havde sin barndom. Her, han tog sin samfundsfaglige studentereksamen (Viby Gymnasium, 1971) og sin kandidateksamen med samfundsfag og geografi (Aarhus Universitet, 1979). Derudover var Hans en passioneret og ukuelig AGF-fan.

Hans Vangsgaard Hansens arbejdsliv begyndte ved Grenaa Gymnasium (1979-88), hvor han først var lærer og sidenhen blev inspektor. E ­ fter Grenaa gik turen til Nordgrønlands Gymnasium i Asiaat (1988-90), hvor G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

e

har dannet grundlag for utallige elevers læring i hele landet. Henning var en fantastisk underviser, som vel­oplagt og med grundighed og flid prægede flere generationer af biologiog kemielever – herunder altså også mig. Vi jokede ofte med, at jeg holdt ham personligt ansvarlig for, at jeg blev interesseret i naturvidenskab.

Det var ikke en joke.

Henning var en livline, man altid kunne spørge, hvis man var i tvivl om noget fagligt. Det var vi mange – også lærere – der ofte var, men Henning var aldrig i tvivl. Altid yderst hjælpsom, og man gik aldrig forgæves. Selvom han viede en stor del af sit liv til undervisning, var Henning først og fremmest familiemenneske. Han skabte med Margit en ­s olid base i Hadsten, hvor børnene, ­Lene og Thomas, voksede op. Til bisættelsen fortalte Thomas, at Henning ­også i privaten øste af sin faglighed – han kunne slet ikke lade være.

Da de andre børn i børnehaveklassen nævnte ‘varme’ og ‘lys’ i emne­u gen om solen, bidrog Thomas med ‘fotosyntese’. Det var der efter sigende ­ikke andre af de små børn, der havde yderligere kommentarer til. En gang lærer – altid lærer.

En kæmpe faglig kapacitet og inspirationskilde er her ikke mere. Men vi har mistet mere end det. Vi har også mistet et utrolig varmt, hjælpsomt og sødt menneske – en guttermand i ordets bedste betydning. Tak fordi du lærte mig så meget – både som nysgerrig teenager og som knap så nysgerrig voksen. Vi er mange, der havde undt dig et længere otium, men heldigvis nåede I at rejse mange gange de sidste par år, så du med rette på dit dødsleje kunne bekendtgøre, at du havde haft et godt liv og ikke fortrød noget som helst.

han begyndte sin rektorkarriere. Den 1. august 1990 tiltrådte han som rektor ved Holstebro Gymnasium og HF, en stilling, som han ­bestred indtil 30. april 2017. På første morgensamling i august 1990 præsenterede Hans sig over for eleverne med følgende kommentar: “I Grønland lærte jeg at føre en hundeslæde. Jeg kan endda ramme den bagerste hund med pisken. Det er en god ting at kunne som rektor.”

Alt var selvfølgelig sagt med et glimt i øjet. Men det gjorde stort indtryk på eleverne.

I sit virke som rektor nåede Hans Vangsgaard Hansen at sætte markante aftryk, både på sektorniveau og internt på skolen. For eksempel var han idémanden bag et stort regionalt projekt, hvor han ville hjælpe engagerede elever fra uddannelsesfremmede hjem med at komme ind på de lange videregående uddannelser.

Hans Vangsgaard Hansen satte på skolen nogle væsentlige kultur­ aftryk til glæde for elever, ansatte og

besøgende. Blandt andet en k ­ æmpe frise i vandrehallen med motiver fra den danske litteraturhistorie udført af Bjørn Nørgaard og Lene Adler ­Petersen.

Da gymnasiet fyldte 50 år i 2013, fik Hans Vangsgaard Hansen skaffet fondsmidler til et stort sommerfuglemaleri af Lene Adler Petersen i ­foyeren.

Hans Vangsgaard Hansen var rektor i Holstebro i over et kvart århundrede. Han fik sat markante aftryk på skolen, byen og hos de mennesker, han mødte. Vores tanker går til hans hustru, psykolog Jytte Mielcke, samt parrets fire børn, svigerbørn og børne­børn. Æret være Hans Vangsgaard ­Hansens minde.

Thomas Skadhede Paderup Gymnasium

Gordon Albøge, Ole Snerling, ­Mogens Falsig, Mads Fjendsbo og Søren Christensen, alle ­tidligere ansatte ved Holstebro ­Gym­nasium og HF

Kristian Erboe Vestergaard

d 1982 2020

Vi har mistet vores kære ven og kol­ lega Kristian Erboe Vestergaard. For et år siden fik Kristian konstateret kræft i hjernen, og på trods af opera­ tion og forskellige behandlinger sov han stille ind en smuk forårsdag, blot 37 år gammel.

Forud gik en hård tid for familie og venner, men også for alle på gym­ nasiet, som fandt det ubegribeligt, at den stærke, altid smilende, sports­ glade dreng skulle rammes af sygdom og i løbet af blot et år langsomt hen­ falde og forsvinde.

Efter endt uddannelse s ­tartede Kristian i 2010 som historie- og idrætslærer på Frederiksborg Gym­ nasium og HF, hvorfra han også selv var blevet student i 2002. Selv efter sin sygdom ønskede Kristian at b ­ live ved med at arbejde. Han var utrolig vellidt – både af elever og kolleger

Jan Thrane

d 1947 2020

Jan Thrane var cand.scient. i mate­ matik og fysik.

I 1973 blev han ansat som adjunkt på Holte Gymnasium (HG) med fagene matematik og fysik. Jan var en yderst vellidt og populær kollega og under­ viser, der formåede med stor faglig dygtighed og sin iboende entusias­ me at formidle to vanskelige fag, hvil­ ket blandt andet elevernes eksamens­ resultater tydeligt viste.

Jan nød stor tillid og virkede dels som skolens GL-tillidsmand, dels som lærerrådsformand på VUC, hvor han også underviste.

Jans innovative egenskaber inde­ bar mange nye tiltag på HG og førte

– og var i den grad i øjenhøjde med eleverne. Han favnede bredt i sine re­ lationer på lærerværelset og var al­ tid mand for en kæk bemærkning, et quizspørgsmål eller en seriøs samta­ le. Kristian var et nysgerrigt og vide­ begærligt menneske – altid interes­ seret i at forstå de dybereliggende sammenhænge. På studieture og fæl­ les rejser delte han gavmildt ud af sin historiske viden om de steder, hvor vi befandt os, fordi det var vig­ tigt for ham, at man forstod det, man ­kiggede på.

Han spillede fodbold, siden han kunne gå, så alle de fodboldkampe, han kunne komme til, og hans viden om fodboldspillere og sportsresul­ tater var uovertruffen. Det var ikke tilfældigt, at han blev stedt til hvile klokken 13.30 – til kampstart.

På dagen hvor Kristian blev bisat, og hvor omstændighederne gjorde, at det kun var den nærmeste familie, der var til stede, blev det hurtigt ar­ rangeret, at man kunne vise sin del­ tagelse i form af en enkelt blomst med en lille hilsen. Det var hårdt ikke at kunne tage afsked med ham i kir­ ken, men det var et hjertevarmende syn at se blomster i alle farver f­ ylde hele kirken. Små tilkendegivelser af

kærlighed, venskab, respekt – her var et menneske, som virkelig var af­ holdt.

Vi vil savne dig, Kristian, på lærerv­ærelset, på rejserne, på grøn­ sværen. I hverdagen, i omklædningen – og i vores liv. Farvel til kortlæse­ ren, kaptajnen, konkurrencemenne­ sket og quizmasteren. Legebarnet, leksikonet og lektoren. Familiemen­ nesket, vennen, holdkammeraten og ­kollegaen.

ikke mindst til oprettelsen af Nord­ sjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) i 1983, hvor han var rektor fra 1983 til pensioneringen i 2014. NGG blev hans fjerde barn – et barn i sta­ dig udvikling. Jan knoklede utrætte­ ligt med at få NGG til at blive mere end blot en skole. At elever, forældre og personale trivedes bedst muligt, var centrum for hans virke.

På skolen arbejdede han på at mindske bureaukratiet – ikke mindst når han fandt dette overflødigt – han ville hellere bruge tiden på eleverne.

Som følge deraf havde han ofte svært ved at vente, når han havde fået en god idé; den skulle helst iværksættes her og nu – den politiske proces havde han undertiden svært ved at vente på.

Jan satte en ære i at kende sine 1.440 elevers navn. Døren til hans kontor stod altid åben. Ligesom han deltog i næsten alle skolens arrange­ menter fra børnehave til gymnasium, deltog han også i elevrejserne, ledede skolens morgensamlinger og uddelte

karakterbøger til hver enkelt elev på skolen. Alle studenter fik personligt og med et stort knus sat huen på ho­ vedet af Jan Thrane.

NGG er Jan Thranes enestående livsværk. Efter sin pensionering fort­ satte han entusiastisk med arbejdet for dansk skolevæsen og for oprettel­ se af privatskoler.

Efter længere tids sygdom er han nu sovet stille ind. Mine tanker går i taknemmelighed for Jans virksom­ hed og venskab til hans familie. Æret være hans minde.

Kollegerne på Frederiksborg Gymnasium og HF

s_37

Jørgen Kaat

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

MØD OS PÅ

Facebook

s_38

Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

Studierejser til hele Europa Bæredygtige studierejser med bus

Vi tilbyder studierejser til alle europæiske byer

BERLIN HAMBORG

fra kr.

965,-

fra kr.

995,-

BRUXELLES

Langturs busrejser er en bæredygtig transport på linje med togrejser.

Der er mange attraktive fordele ved en busrejse:

AMSTERDAM

• • • • • •

PRAG

Ved mindst 25 personer er en busrejse den billigste transport Gruppen bliver kørt fra skolen til hotellet på destinationen Bussen er til rådighed til udflugter under opholdet Gruppen bliver rystet godt sammen undervejs Pause hver 4. time, hvor man kan strække benene Fleksibilitet i forhold til rejsetidspunkter

Vi sender altid uforpligtende, skriftligt tilbud – kontakt os på tlf.: 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

KRAKOW PARIS BUDAPEST

fra kr.

1.440,-

fra kr.

1.350,-

fra kr.

1.240,-

fra kr.

1.540,-

fra kr.

1.540,-

fra kr.

1.715,-

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

s_40

Vil du vide mere?

Kontakt Sofia Malta Velling tlf.: 76 10 11 55 eller e-mail: smv@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 3

·

2 0 2 0

DE BEDSTE STUDIETURE SE ALLE PRISER HER: KILROY.DK/STUDIETURE

Gratis skræddersyet tilbud Det er altid gratis og uforpligtende at modtage et tilbud på transport og overnatning for hele gruppen.

Personlig rejsekonsulent Under rejsen kan I ringe til vores nødtelefon 24/7.

Spar penge Vi har adgang til de bedste priser og alle studerende og lærere får et ISIC- og ITIC-kort som giver rabat på destinationen

Fagligt program, oplevelser & teambuilding Vi kan hjælpe jer med at arrangere virksomhedsbesøg, skolebesøg, foredrag og oplevelser med teambuilding.

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx.

725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

Berlin | 4 dg/3 nt

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS fx.

Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

4.645,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.535,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.148,-

MED FLY fx.

New York | 7 dg/5 nt

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & S par Ban k kender økonom din ib end de edre fleste

PERSONLIGE

Vi er ikke ens, og vi har brug for forskellige løsninger. Derfor skal bankrådgivere lytte, før de kommer med forslag. På den anden side skader det ikke at vide, hvem man taler med.

BEGYNDER MED, AT NOGEN LYTTER

Lån & Spar Bank er ejet af dig og din fag­ forening. Derfor har vi med tiden opbygget en særlig viden om dit fagområde og men­ nesker med din uddannelse. Vi har også udviklet fordele, som kommer medlemmer af GL til gode.

LØSNINGER

Har du spørgsmål om økonomi, bolig eller pension, giver vi dig svar. Du behøver ikke at være kunde. Det er nok, at du er medlem af GL. Hvorfor ikke benytte sig af det?

Ring 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book et møde.

LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

PÅ SPORET AF

PÅ SPORET AF

NYHEDER Historie

OPLYSNINGS TIDEN HANS WAGNER

OPLYSNINGSTIDEN

Læs mere, og bestil bøgerne på

LINDHARDT OG RINGHOF

lru.dk

Ny bog i serien ”På sporet af historien”

I samme serie:

PÅ SPORET AF

ROMER RIGET KRISTIAN JEPSEN STEG

ROMERRIGET

LINDHARDT OG RINGHOF

Kristian Jepsen Steg

Til hvert kapitel er der:

underviser i historie og tysk på Midtfyns Gymnasium

“ Så blev han dræbt med 23 stød; kun ved det første stød udstødte

• Materiale til et undervisningsmodul med tekst og kilder

han en stønnen, uden ord; dog beretter nogle, at han sagde til M. Brutus, da denne styrtede ind på ham: “Også du, min søn”.

Historieskriveren Sveton om mordet på Cæsar den 15. marts 44 f.v.t.

• Spørgsmål til forberedelsen • Mange varierede opgaver og arbejdsforslag • Yderligere quizzer på bogens website 01/06/15 11.52

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk

Forbehold for trykfejl.

KRISTIAN JEPSEN STEG

Det lettilgængelige undervisningsforløb om oplysningstiden stiller skarpt på værdier og dilemmaer, der er aktuelle også i dag. Rigt illustreret og med en detaljeret forløbsplan.

PÅ SPORET AF