Gymnasieskolen #3 2023

LÆRERNES ARBEJDSVILKÅR I UNDERVISNINGEN

Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere. Belastningen kan for nogle udvikle sig til stress, advarer ekspert. s_12

5% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af GL i en bank, du ejer: lsb.dk/gl

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af GL særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a. GL. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book et møde.

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto

Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1%.

Derefter er renten 1,5% på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 13. juni 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/gl

TEMA_

På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar s_20

INDHOLD

s_04 LEDER_

UDSYN_

Vi skal have ret til at være fri for algoritmisk manipulation s_36

Tid til huer – trods plads til forbedring

s_06 EFTERSYN_

Skoler sylter overenskomst

s_11 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_12 TEMA_

Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen

Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

3 lærere: Sådan er vores arbejdsvilkår i klasserummet

På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

Det siger lærerne – udpluk af kommentarer fra undersøgelsen

s_27 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

UDFORDRET_

“Vi giver eleverne muligheden for et bedre liv” s_28

s_28 UDFORDRET_

“Vi giver eleverne muligheden for et bedre liv”

s_35 LÆRERLIV_

“Heroppe har jeg neddroslet piftet til en fløjten”

s_36 UDSYN_

Vi skal have ret til at være fri for algoritmisk manipulation

s_43 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

s_44 ANMELDELSER_

S_48 KRONIK_

Løgnens lidelse udspringer ofte af ungdomsårene

s_52 MINDEORD_

s_56 GL’S SIDER_

s_4

•

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside:

|

•

Gymnasieskolen

Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Mia Mottelson | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier

LEDER e

Når disse linjer læses, er årets eksaminer i fuld gang, og de længe eftertragtede huer skal snart sættes på de forventningsfulde studenter.

Stort tillykke til dem. Mange af dem har knoklet hårdt og udviklet sig såvel fagligt som menneskeligt gennem årene i gymnasiet. Det er imidlertid de dovne og umotiverede elever, der har fået mest politisk og mediemæssig opmærksomhed den seneste tid i forbindelse med debatten om karakterkrav og politikernes bestræbelser på at tvinge de unge på erhvervs- og velfærdsuddannelser.

Men også stort tillykke til lærerne. De har nemlig også knoklet i de kommende studenters tre år i gymnasiet og været bærende drivkræfter for den udvikling, der har fundet sted – dovenskab og manglende motivation hos modtagerne til trods.

For der er da noget, der tyder på, at et eller andet er galt. Gymnasieskolen har lavet en undersøgelse af arbejdsvilkårene i undervisningen. Den har dannet baggrund for det tema, du kan læse i dette blad. Et tydeligt budskab er, at eleverne generelt er dårligt forberedt, udviser manglende lyst til at lære, ligesom der i øvrigt er stor faglig spredning, som besværliggør undervisningen.

til at udføre et arbejde, der tilgodeser alle typer af elever. Samtidig forventes lærerne at kunne håndt ere alle mulige trivselsproblemer hos eleverne – hvilket i øvrigt også tager tid. Arbejdet som gymnasielærer er ganske enkelt blevet mere og mere komplekst.

Så hvordan skal vi forbedre situationen og sikre ordentlige arbejdsvilkår og rammer for lærerne – og dermed eleverne – når det ikke ligefrem ser ud, som om ressourcerne vil komme væltende på finanslovene?

Tjah, man må jo sætte lidt af sin lid til fornuft hos modparten i den kommende vinters overenskomstforhandlinger. Et godt sted at begynde vil være, hvis overenskomsten bliver overholdt på alle skoler. Det kan du læse mere om på de følgende sider.

God læsning og god, velfortjent sommerferie!

Morten Jest

www.gymnasieskolen.dk

Jamen, sådan har det da altid været, vil den kvikke læser indskyde – ja, det er nok de færreste elever, der bekymrer sig om forskellen på doriske og joniske søjler eller om handlingen i næste akt af Brechts Mutter Courage.

Forskellen, i forhold til eksempelvis dengang ‘vi gamle røvhuller’ gik i gymnasiet, er blot, at lærerne har fået dårligere rammer og mindre tid

BookBites til gymnasiet

Styrk dine elevers læselyst og kompetencer

BookBites er en bogstreamingsplatform til undervisningsbrug – et motiverende læsefællesskab og skolebibliotek for alle læsetyper.

Med BookBites får du mulighed for at: skabe læselyst gennem et bredt udvalg af e-bøger og lydbøger fra mange forlag følge dine elevers læsning og læseudvikling og motivere gennem gamification opbygge læsefælleskaber, hvor klassen kan dele læseoplevelser og lave fælles boghylder.

nyheder klassikere fiktion nonfiktion e-bøger lydbøger

Kommer til skolestart

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen?

Vi kigger tilbage og gør status.

e e

Skoler sylter overenskomsten

Alt for få underskrevne aftaler og alt for lidt tidsregistrering. Det er konklusionen på en GL-undersøgelse af status for OK 21 her kort før aftalens udløb, og hvor forhandlingerne om en ny begynder. Rektorformand benægter manglende overholdelse af overenskomsten.

Implementeringen af den overenskomst for gymnasielærere, der blev indgået i 2021, halter. Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der den seneste tid har arbejdet på at skabe et overblik over problemets omfang, drejer det sig ikke bare om en håndfuld skoler. Der er tale om alt, alt for mange tilfælde, faktisk et flertal af skolerne.

De pågældende steder har enten ikke en lokal og underskrevet – det vil sige bindende – aftale eller bruger ikke tidsregistrering.

Men det går altså ikke, lyder det fra GL. Overenskomsten giver kun de to muligheder. Det er A eller B eller begge dele. Ikke mulighed C. En sådan findes ikke ifølge overenskomsten. Men realiteterne er, at en række skoler lever med alene ledelsens

planlægningstal, som nogle lærere i flere tilfælde er godt tilfredse med, men som andre lærere oplever som urealistiske, og som under alle omstændigheder er overenskomststridig og i GL’s øjne undergravende for hele overenskomstsystemet.

GL ­ formand Tomas Kepler påpeger dog i kritikken af skolernes manglende overholdelse af overenskomsten, at det er værd at huske, at OK 21 kan betegnes som de første skridt fremad på området siden den forkætrede OK 13.

Han ser to spor i situationen. Det første handler om den øgede transparens, som overenskomsten har medført.

”Vi kan registrere, at der er sket noget på den front. På mange skoler er der kommet en anden grad af

gennemsigtighed i forhold til planlægningen af opgaver. Det mener jeg ikke, der kan være tvivl om.”

Samtidig hører GL også fra tillidsrepræsentanterne, at mulighederne i overenskomsten i stadig højere grad bruges, således at flere skoler er ’rigtige’ aftaleskoler og tidsregistreringsskoler. Det andet spor er imidlertid ikke helt så positivt.

”Der tegner sig desværre også et billede af en række skoler, der ikke har fundet sig til rette inden for de to muligheder, men snarere søger væk fra overenskomsten.”

Det har, siger Tomas Kepler, skabt frustrationer blandt både tillidsrepræsentanter og medlemmer, at visse ledelser har valgt en såkaldt ’tredje vej’ med ledelsesfastsat tid til opgaverne. Og uden tidsregistrering.

Tekst_ Morten Jest

”Vores opgave som aftaleparter er at få skolerne til at følge overenskomsten. Det er en forpligtelse for begge sider. Derfor er det forstemmende at høre, at en række rektorer ikke vil overholde overenskomsten. Hvis man ikke vil bruge udgangspunktet – tidsregistrering – er der kun én vej: En aftale med tillidsrepræsentanten, som er juridisk bindende,” lyder det fra Tomas Kepler.

Vigtigt for solidariteten

Det er imidlertid i skrivende stund ikke muligt for GL at sætte tal på problemets endelige omfang. Men foreningen har opgjort, at det for eksempel kun er omkring 20 procent af lærerne, som får den krævede kvartalsvise godkendelse af deres registrerede timer, men der er et stort spænd i, hvor problemerne i det hele taget kan ligge, siger formandeneksempelvis i forhold til om tidsregistreringen og samtalerne med lærerne bruges tilstrækkeligt godt eller i realiteten bare er et legitimerende dække på overfladen.

Når man taler med tillidsrepræsentanterne på nogle af de skoler, hvor overenskomsten ikke hersker, er det tydeligt, at de føler sig i klemme mellem GL’s insisteren på at overholde overenskomsten og medlemmernes ønsker. Ingen af dem, Gymnasieskolen har talt med, ønsker at stå frem med hverken eget eller skolens navn, da de anser det for ufrugtbart i forhold til begge sider i den videre proces.

Problemet er nemlig, at det ofte er lærerne selv, der ikke ønsker at tidsregistrere, fordi de enten ikke føler, systemet bliver brugt troværdigt eller rimeligt, eller ikke finder det ideologisk foreneligt med arbejdet som underviser. Altså en form for modstand mod ’normaliseringen’, fordi undervisning ifølge lærerne er langt hårdere end for eksempel administrationsarbejde bag en skærm.

Således giver flere tillidsrepræsentanter udtryk for, at det kan være svært at skulle tale en sag for rektor,

som medlemmerne ikke er enige i – om end de selv forstår og er enige i GL’s insisteren. For reelt er modstanden sabotage mod fagforeningens arbejde.

”Der er ingen gode argumenter for at leve uden for overenskomsten. Vi skal holde hele systemet op på, at der skal være sammenhæng mellem tid og ressourcer,” siger Tomas Kepler og peger på den risiko, det er for skoler, hvor lærere og ledelse lever i gensidig tilfredshed med ledelsens planlægningstal, hvis rektor pludselig skiftes ud, og en ny rektor ønsker noget andet. Eller hvis rektor bare pludselig skifter holdning. Så står man lokalt meget svagt, og GL har fra centralt hold også en meget vanskelig opgave med at yde bistand.

Mange medlemmer har før OK 21 oplevet, at tidsregistreringen er blevet

misbrugt, og en masse timer skønnet væk, forklarer GL-formanden og anerkender, at der er en skønsret fra ledelsens side. Han kan sagtens forstå, at mange er desillusionerede efter det, de har oplevet. Der er en ledelsesopgave, som ikke er blevet løftet ordentligt. Realiseringen af OK-modellerne skal naturligvis give mening for medarbejderne, siger Tomas Kepler.

”Men det er også en solidarisk og principiel kamp. Nogle gange må man give noget af sig selv for at løfte en fælles sag. Vi må stå sammen som forening, som gymnasielærere. Hvis det bliver en tredje normal at leve uden for overenskomstens rammer, kan det sprede sig og inspirere andre ledere til at søge væk fra overenskomsten, og så har vi til sidst fået undermineret selve det at have fælles regler forhandlet i en central overenskomst.” f

Det vigtige budskab er, at vi vil forfølge vores helt legitime muligheder for at få realiseret vores overenskomst på alle skoler.

Tomas

Kepler, formand Gymnasieskolernes Lærerforening

Hvis der er en situation, hvor GL ikke mener, at et gymnasium overholder overenskomsten, må den konkrete sag behandles i det fagretslige system.

Henrik Nevers, formand Danske Gymnasier

Rektorformand: Vi overholder overenskomsten

Rektorernes formand i foreningen

Danske Gymnasier (DG), Henrik Nevers, er selv rektor på en skole, der ikke har en underskrevet aftale og ikke bruger tidsregistrering. Alligevel benægter han ved dette blads deadline, at overenskomsten ikke overholdes – selvom han i princippet indrømmede det tidligere i år på GL’s seminar for tillidsrepræsentanter, hvor han blandt andet angav lærernes manglende lyst til at tidsregistrere som årsagen.

Efter telefonisk at være blevet præsenteret for problemstillingen og have modtaget en række skriftlige spørgsmål som forberedelse til interview har rektorformanden besluttet kun at svare kortfattet i en e-mail:

”Danske Gymnasier kan og skal overholde overenskomsten. Og det gør vores medlemmer også. Hvis der

er en situation, hvor GL ikke mener, at et gymnasium overholder overenskomsten, må den konkrete sag behandles i det system, som er aftalt i overenskomsten, det fagretsli ge system.”

Hermed spiller Henrik Nevers i princippet bolden over på GL’s banehalvdel med det, der ligner en opfordring til at anlægge voldgiftssager. Spørgsmålet er så, hvordan GL forholder sig til det?

”Mit indtryk er nu, at DG faktisk ønsker at drøfte med os, hvor det halter med implementeringen af OK21, og sådan skal det da også helst være. Vi har en fælles forpligtelse, ansatte og arbejdsgivere, til aktivt og loyalt at arbejde for, at overenskomsten overholdes, og det vil vi altså insistere på. Vi mener det, vi hele tiden har ment, og siger det, vi hele tiden har sagt. Men vi konstaterer, at det går langsomt med at realisere overenskomsten, både når

det gælder brugen af tidsregistrering eller brug af aftaler, hvis man ikke ønsker at bruge tidsregistrering og de ledelsespligter, som følger med. Tillidsrepræsentanter melder om et pres fra ledelsesside for at komme væk fra OK-terræn og over i et ensidigt ledelsesrum uden for overenskomsten. Det tager vi bestik af og overvejer, hvordan vi vil forstærke vores indsatser,” siger Tomas Kepler.

Men hvad kommer GL helt konkret til at gøre ved det her?

”Vi har en række forskellige muligheder for at følge op, der hvor vi ser problemer. Det handler om endnu tættere dialog med det lokale niveau. Vi kommer til at tage fat i den enkelte skole og enkelte ledelse og den centrale aftalepart, i forhold til hvordan vi får en loyal realisering af overenskomsten på alle skoler. Og der er yderligere muligheder. Det vigtige budskab er, at vi vil forfølge vores helt legitime muligheder for at få realiseret vores overenskomst.”

Tomas Kepler tilføjer, at overenskomsten er et ved lov besluttet centralt reguleret regelsæt. Man kan dermed ikke mene, at loven kun gælder, hvis man kan lide den, siger han. At give nogle af lærernes modstand mod tidsregistrering skylden for miseren, er at flygte fra ledelsesansvaret. Som leder må man vise sine ansatte, hvordan for eksempel tidsregistrering kan fungere, så den giver mening.

Der er gået over to år, og en ny overenskomst skal forhandles lige om lidt. Hvorfor har GL ikke gjort mere ved det her tidligere?

”Det er en normal procedure for os som fagforening at følge og justere realiseringen af en overenskomst. Set i det lys er OK 21 jo ikke gammel. Vi skal sikre os, at der har været den rette lokale samtale. Overenskomsten baserer sig i udgangspunktet på, at det er de lokale parter, der drøfter, hvordan man vil navigere inden for de rammer, der er defineret i overenskomsten, og det evaluerer og handler vi så på, når vi konstaterer, at vi har skoler som er uden for rammerne,” svarer Tomas Kepler. •

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på: www.dtu.dk/phd-besoeg

GRøN om STI llING o G Powe R-To-X Samfund S udvikling og Teknologihi STorie

e N BR e D VIFTe AF FAG

når gymnasieelever besøger energimuseet, er der fokus på energi i et alment dannende perspektiv. derfor er læringsaktiviteterne målrettet en bred vifte af fag.

SCAN KoDeN

Og læs mere om vores tilbud til ungdomsuddannelserne:

GY m

NASI e UND e RVISNING

Brug Energimuseets læringsaktiviteter i din undervisning. Aktiviteterne er udviklet sammen med gymnasielærere og afprøvet af elever. Energimuseets gymnasieformidler anbefaler besøg tidligt i et forløb, så læringsaktiviteterne kan inddrages i den efterfølgende undervisning hjemme på gymnasiet.

Historiske kilder

Teslaspole og Van de Graaff­generatorSpillet om Klima

Mystery Hunt

Vindkraft

Tangeværket

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

”Min ene danskvejleder er virkelig god til at rammesætte timerne og har en utrolig ro, når hun gør det, og min ene engelskvejleder er rigtig god til at bruge elevernes input. Det er nogle af de ting, jeg godt kunne tænke mig at overtage.” •

POLITIKERE ENIGE MED

GYMNASIELÆRERE:

Behov for at se på udfordringer ved ChatGPT

HELENE ER NÆSTEN FÆRDIG MED PÆDAGOGIKUM:

Jeg er en bedre lærer i dag

Pædagogikumudtalelsen er i hus, og nu venter hun bare på karakteren for den afsluttende opgave. Helene Elbæk kan se tilbage på et år, der har vist hende, hvilken lærer hun stræber efter at blive.

Helene Elbæk synes, at hun er en anden og bedre lærer i dag end for et år siden. Hun har lært allermest af at undervise i sine vejlederes klasser, få feedback og se vejlederne undervise.

”Det er helt vildt, så meget jeg har lært af den praktiske del. Det kommer jeg til at få vanvittig meget glæde af.”

På Kolding Gymnasium er det praksis, at man får nye lærere som vejledere, når man er halvvejs igennem pædagogikum. Helene Elbæk kan tydeligt se, at hendes fire vejledere på hver deres måde har lært hende noget, og at mødet med forskellige lærertyper har gjort hende klogere på at finde sin egen stil.

”Jeg har ikke fundet min egen stil endnu, men jeg ved, hvad jeg gerne vil stræbe efter,” siger hun og fortsætter:

Dansk Folkeparti har stillet lovforslag om, at elever i fremtiden kun må bruge blyant og papir til eksamen, hvis ikke man kan slukke helt for internettet. Flere partier er ikke enige i, at forbud er løsningen på udfordringerne med kunstig intelligens. Men de bakker op om lærernes ønske om, at eksamensformerne skal ses igennem. •

Uden vedholdenhed, systematik og evaluering udebliver effekten, påpeger hun og efterlyser ledelser, der sætter en klar dagsorden.

”Den her opgave kommer gymnasierne ikke til at løse, hvis ikke ledelserne kommer på banen og forstår, at der skal et langt, sejt træk til.”

Hun foreslår, at skolerne laver en plan for de tre gymnasieår, så det bliver tydeligt for både lærere, elever og forældre, hvilke indsatser man gør hvornår og hvorfor. Desuden skal ledels en slå fast, at det er en indsats, der omfatter samtlige lærere. •

GL ADVARER MOD

REFORMKOMMISSIONENS

ANBEFALINGER:

“Det vil svække hf”

OPRÅB FRA

PSYKOLOG: Gymnasiers indsats mod mistrivsel halter

Det er godt, at mange gymnasier har sat gang i tiltag, der skal øge elevernes trivsel og fællesskab. Men der er for mange steder, hvor man betragter indsatsen som et quickfix, mener psykolog Tina Malchow-Møller, der er faglig leder af psykologordningen ved de fynske gymnasier og hf-kurser.

”Mange skolers helt store problem er, at de ikke følger op og holder fast,” siger hun.

Et opdelt hf og højere faglige krav i gymnasiet er nogle af reformkommissionens anbefalinger, som rammer helt skævt, mener GL’s formand.

“Hf er i forvejen svært udfordret af de strukturelle benspænd lagt ind i uddannelsen, og dem prøver vi at få politikerne til at rydde op i. Hvis man så også skal til at tage elever ind, som har noget af hf forinden, samtidig med at man som institution skal få dem igennem, som starter almindeligt på den toårige, så tror jeg, det kan blive noget forfærdeligt rod. Det vil svække uddannelsen. Det er ikke den retning, vi tænker, at hf skal udvikles i,” siger Tomas Kepler. •

Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

TEKST_ TINA RASMUSSEN ILLUSTRATION_ MIA MOTTELSON

Hver dag træder landets gymnasielærere ind i et klasselokale for at undervise. Men flere ting belaster deres arbejdsvilkår og forringer elevernes læringsudbytte. Det viser en ny, stor undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget.

Et stort spænd i det faglige niveau, der gør det svært at ramme både de svageste og de dygtigste elever, er det, som belaster flest lærere. Dernæst kommer mangel på tid til at forberede undervisningen ordentligt og elevers manglende motivation og lyst til at lære.

Henholdsvis 65 procent, 59 procent og 57 procent af lærerne i undersøgelsen nævner de tre ting som noget, der påvirker deres undervisning negativt. Mange lærere peger også på mange elever/hold samt støj og uro i timerne.

Helle Hein er selvstændig forsker, konsulent og forfatter og har arbejdet med motivation, ledelse og stress i mange år – især med fokus på vidensarbejdere. Hun er ikke overrasket. Da hun tilbage i 2011 gennemførte det første af to forskningsprojekter på en række skoler for Gymnasieskolernes Lærer forening (GL), så hun et lignende billede.

Stor forskel på elevernes faglige niveau sætter lærernes arbejdsvilkår under voldsomt pres, viser ny undersøgelse. Belastningen kan for nogle udvikle sig til stress, advarer ekspert.

Siden har gymnasierne været ramt af nedskæringer, blandt andet på grund af omprioriteringsbidraget, hvilket har betydet fyringer. Mange lærere har derfor oplevet et stigende arbejdspres på grund af flere hold og mindre tid til forberedelse.

”Noget af det værste for gymnasielærere er at stå i et undervisningslokale og føle, at de bliver forhindret i at udføre deres arbejde ordentligt,” siger Helle Hein.

Gymnasieskolen har sendt undersøgelsen ud til 3.200 tilfældigt udvalgte lærere på stx, hf, hhx og htx over hele landet. 1.097 lærere har svaret.

En del af lærerne har desuden skrevet uddybende kommentarer i undersøgelsens kommentarfelt. En lærer skriver: ”Jeg holder af at være lærer, men jeg oplever mange gange om ugen, at min undervisning bliver påvirket af forstyrrende elever, som hverken har den fornødne motivation eller de faglige evner til at gå i gymnasiet.” En anden skriver: ”Den primære udfordring er, at vi skal nå for meget. Vi har for mange hold, hvilket går ud over vores forberedelsestid og overskud til at videreudvikle vores didaktiske kompetencer.”

Undersøgelsens resultater kommer heller ikke bag på Eva Thoft, der er arbejdsmiljøkonsulent hos Team Arbejdsliv. Hun har siden 2018 hjulpet en række gymnasier, der har målt deres professionelle kapital, med at få en dialog om resultaterne og komme videre.

”Målingerne af professionel kapital viser gang på gang, at gymnasielærere og andre undervisere i ringere grad end andre jobgrupper oplever at kunne udføre arbejdet i en kvalitet, de er tilfredse med,” siger Eva Thoft.

“I det opfølgende arbejde med målingerne ude på gymnasierne fylder eleverne mere i snakken end tidligere,” tilføjer hun.

BEKYMRENDE TAL

I undersøgelsen svarer hele 49 procent af lærerne, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af elevers manglende forberedelse. 42 procent svarer, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af elever med manglende motivation, og 40 procent svarer, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af den faglige spredning blandt eleverne.

Tallene er bekymrende, mener Helle Hein.

”Nedenunder tallene ligger der en frustration og et enormt meningstab, som lærerne bærer rundt på konstant.”

Hun mener, at advarselslamperne bør blinke.

”Jeg er bekymret for, at vi er der, hvor belastningen hos nogle lærere

kan blive vekslet til egentlig stress. Når den negative påvirkning og meningstabet er vedvarende, er der til sidst ikke mening nok til at håndtere det, der er belastende ved arbejdet,” siger Helle Hein og uddyber:

”Det er meningen, der gør belastningen udholdelig.”

For at forebygge stress er man som ledelse nødt til at gå i dialog med den enkelte lærer og finde ud af, hvilken t ype medarbejder man har med at gøre. Ellers bliver hjælpen ikke den rigtige, påpeger hun.

Den gængse opfattelse af stress er, at den skyldes en ubalance mellem krav og ressourcer, men gymnasielærere og andre vidensarbejdere er typisk ikke ’ligevægtssøgende’, men derimod ’spændingssøgende’ og bliver derfor hyppigere ramt af såkaldt boreout og moralsk stress.

Boreout rammer, når de spændingssøgende ikke bliver udfordret fagligt. Når de ikke har tid til at fordybe sig og udvikle noget nyt, men må trække på rutinen og genbruge stof, forklarer Helle Hein. Moralsk stress rammer, når de føler, at de må gå på kompromis med deres egne faglige og moralske standarder og ikke tjener sagen eller opgaven godt nok. Og den rammer dybere end andre stressformer.

”Moralsk stress kan æde gymnasielærere op. De kan ikke længere stå inde for deres egen undervisning og ligger søvnløse, fordi de ved, at de svigter eleverne,” siger Helle Hein, der netop har udgivet bogen En giftig stresscocktail – når stress skyldes mangel på mening.

OGSÅ MENING I DE SVAGE

Eva Thoft deler til dels Helle Heins bekymringer. Hun møder en del gymnasielærere, der er dybt frustrerede over, at de ikke kan undervise på det faglige niveau, som de synes, de burde. Men hun minder samtidig om, at der også

Jeg er bekymret for, at vi er der, hvor belastningen hos nogle lærere kan blive vekslet til egentlig stress.

Helle Hein Selvstændig stressog ledelsesforsker

er lærere, for hvem det giver mening at arbejde med elever, der ikke er de mest fagligt stærke og motiverede.

”Nogle lærere accepterer og anerkender den elevgruppe, der er på skolen, og vil gøre alt for at rykke dem. Her er målet ikke tårnhøje karakterer, men at give eleverne lysten til at lære og give dem ressourcer til at finde ud af, hvad de gerne vil videre i livet,” fortæller Eva Thoft.

I det spørgeskema, som skolerne bruger til måling af professionel kapital, og som GL står bag, er der ingen spørgsmål om den faglige spredning blandt eleverne og elevernes manglende forberedelse. Men der bliver spurgt ind til elevernes manglende motivation samt støj og uro i timerne – ligesom der gør i Gymnasieskolens undersøgelse.

Sammenligner man skolernes professionel kapital-målinger fra 2019 med dem fra i år, kan man se, at der er sket en lille stigning i antallet af lærere, der oplever, at umotiverede elever og støj i klassen er et problem.

FIND RUM TIL FORDYBELSE

For at forebygge boreout og moralsk stress skal man som ledelse tale med lærerne om, hvordan de kan få det bedst mulige ud af de vilkår og rammer, der er, anbefaler Helle Hein.

”Jeg er med på, at man ikke kan lave individuelle løsninger til alle lærere, men man kan sagtens have en grundlæggende dialog med de

spændingssøgende om, hvilke kompromiser de bedst kan leve med.”

I forhold til den spændingssøgende gymnasielærer, der er på vej til at lide af boreout, handler det ikke om at lette opgaven, og man må aldrig sige: ‘Sænk barren!’ De er ikke stressede, fordi udfordringen er for stor, eller fordi de har behov for at få lettet arbejdsbyrden. I stedet skal man hjælpe dem med at finde tid og rum i hverdagen, hvor de kan koncentrere sig om at knække en faglig udfordring, fordybe sig og udvikle nyt, lyder hendes råd.

Når det gælder dem, der nærmer sig moralsk stress, skal ledelsen tale med dem om, hvem det er, de føler, at de svigter i undervisningen, og hvordan svigtfølelsen kan minimeres.

”Hvis det er eleverne i toppen, kan skolen sende dem på særlige talentforløb. Er det eleverne i bunden, kan de måske få nogle andre tilbud. Lærerne skal vide, at andre samler dem op, som de føler, at de svigter,” siger Helle Hein.

Ifølge Eva Thoft er der et enormt behov for, at lærere og ledelse på den enkelte skole får en fælles diskussion af, hvad god kvalitet i undervisningen vil sige, og hvordan man arbejder med den.

”Jeg var ude på en skole, hvor en lærer spurgte, om det i matematik er okay at gå videre til næste trin, selvom hele klassen ikke er med. Det er et godt eksempel på et af de utallige dilemmaer, lærerne står med i klasserummet.

Jo mere man har afklaret, hvad man vil som skole, jo nemmere bliver det for den enkelte lærer,” siger Eva Thoft.

Fælles kvalitetskriterier vil for nogle lærere føles som en indgriben i deres praksis og et tab, mens det for andre vil være en stor støtte i det daglige arbejde, påpeger hun.

”Og forskningen viser, at man har langt mindre risiko for at gå ned med stress, hvis man har faglig og social støtte i sit arbejde.”

Hun oplever, at en kulturændring så småt er i gang.

”På flere og flere skoler er man begyndt at åbne undervisningsrummet op og tage diskussionerne om fælles kvalitetskriterier. Mit indtryk er, at der er ledelser, som går mere og mere ind i arbejdet,” siger Eva Thoft. ◼

Eva Thoft

Arbejdsmiljøkonsulent Team Arbejdsliv

På flere og flere skoler er man begyndt at åbne undervisningsrummet op og tage diskussionerne om fælles kvalitetskriterier.

65% Stor faglig spredning blandt eleverne

59% Mangel på tid til at forberede min undervisning ordentligt

Hvordan er lærernes arbejdsvilkår i undervisningen?

Det har Gymnasieskolen undersøgt. Vi har sendt en spørgeskemaundersøgelse ud til 3.200 tilfældigt udvalgte lærere på stx, hf, hhx og htx over hele landet. 1.097 lærere har svaret, Her er resultatet.

57% Elevernes manglende motivation og lyst til at lære

52% For mange elever/hold

47% Støj og uro blandt elever

Elevers manglende forberedelse

Elever med manglende motivation og lyst til at lære

42% Altid/ofte

45% Sommetider

13% Sjældent/aldrig

49% Altid/ofte

38% Sommetider

13% Sjældent/aldrig

28% Altid/ofte

Den faglige spredning

blandt eleverne

40% Altid/ofte

44% Sommetider

33% Sjældent/aldrig Støj og uro i timerne

16% Sjældent/aldrig

39% Sommetider

Sådan er vores arbejdsvilkår i klasserummet

bruge meget tid på klasseledelse –på at skabe ro, få eleverne til at forstå, hvordan man opfører sig i et arbejdsfællesskab, og i det hele taget få dem til at lave noget. Den tid kunne jeg have brugt på noget fagligt. Dermed bliver resultatet en ringere undervisning,” siger Jens Siegstad.

HÆV KARAKTERKRAVET

Den dårlige opførsel og mangel på arbejdsindsats breder sig ofte til flere i klassen, fortæller han.

“ FOR MANGE HAR IKKE DE BOGLIGE EVNER

For Jens Siegstad er det især den store forskel på elevernes faglige færdigheder og motivation, der er en udfordring i hverdagen som lærer.

”Når der er så stor afstand fra top til bund, som der er i dag, er det svært at få afviklet god undervisning. Tit når jeg ikke det, jeg havde planlagt, fordi jeg må forklare det samme mange gange, og det er svært at ramme alle. Jeg kan få en følelse af, at jeg svigter både de svageste og de dygtigste,” siger Jens Siegstad, der underviser i matematik på Roskilde Handelsgymnasium.

Ofte sætter han mindstemål op for, hvad eleverne skal nå i timen, og så har han ekstra opgaver klar til de dygtigste. Og nogle gange får han de dygtigste til at hjælpe de fagligt svage.

I dag skal næsten alle elever have matematik på minimum B­niveau. Det har i den grad gjort arbejdsvilkårene sværere, mener Jens Siegstad. Han oplever, at der på matematik B­holdene typisk er mange fagligt svage og umotiverede elever, som skaber støj og uro i timerne.

”Det er et stort problem, og jeg er udfordret af det som lærer. Jeg må

”Det skaber et dårligt arbejdsmiljø både for mig som lærer og for eleverne.”

Han understreger, at han også har virkelig dygtige og flittige elever. Men han mener, at der i dag går for mange i gymnasiet, og at karakterkravet bør hæves.

Gymnasiet er en studieforberedende uddannelse, påpeger han, og derfor skal det faglige niveau være højt, så eleverne bliver klædt ordentligt på til at tage en videregående uddannelse.

”Der er for mange, der ikke har de boglige evner og den motivation og interesse, som det kræver at gå i gymnasiet. Det er ofte de elever, der ikke kan honorere de faglige krav, der skaber uro i timerne. De trives ikke, og det går ud over de elever, der er egnede til at være her.”

Han er stadig glad for at undervise og kunne ikke forestille sig at have et andet arbejde, men han lægger ikke skjul på, at hans arbejdsglæde af og til er udfordret, fordi han har en følelse af ikke at slå til.

”Nogle dage går jeg meget demotiveret og træt hjem fra arbejde. Det svækker mit overskud til at udvikle ny, spændende undervisning,” fortæller Jens Siegstad.

“ KOMPLEKSITETEN ER BLEVET STØRRE

Susanne Grunnet savner mere tid til at forberede sin undervisning.

“Det er utilfredsstillende ikke at kunne gøre det så godt, som jeg ved, jeg kunne, hvis jeg havde bedre tid til at forberede min undervisning,” siger gymnasielæreren, som underviser i dansk og religion og er læsevejleder på Rosborg Gymnasium og HF.

Hun understreger, at hun holder meget af eleverne, og at det er en stor glæde at følge deres udvikling fra børn og unge teenagere, til at de som små voksne står som studenter.

“Jeg kan ikke forestille mig et bedre job, og jeg glæder mig til at komme på arbejde. Men kompleksiteten i jobbet er blevet større og skyldes blandt andet, at vi i dag skal forholde os til problemstillinger, der har med meget andet end undervisningen at gøre,” siger hun og nævner for eksempel angstdiagnoser og andre særlige udfordringer og behov hos en elevgruppe, der er langt bredere end tidligere.

“Jeg er også glad for den del af jobbet, som ikke direkte har med undervisningen at gøre, men det er klart, at når kompleksiteten bliver større, så kræver det også mere tid,” siger Susanne Grunnet.

FLERE I BUNDEN

Hun fortæller, at der i nogle klasser kan være en stor faglig spredning.

“Tidligere var der en lille top, en lille bund og en meget stor midte blandt eleverne, men nu er en større del af midten rykket ned i bunden. Det betyder, at det både fagligt og pædagogisk er blevet en større opgave at undervise en klasse og motivere eleverne,” siger hun og peger på, at tendensen gælder for både stx og hf.

Hun nævner, at hun i skriftligt dansk i højere grad i dag end tidligere skal stilladsere undervisningen og opgaverne, så eleverne trin for trin lærer og kommer i mål med de skriftlige opgaver og genrer. Det kræver ifølge Susanne Grunnet tid til at forberede forskellige skriveøvelser, rette opgaver og ikke mindst give formativ feedback, som eleverne lærer noget af.

“Jeg kan ikke bare bede dem om at skrive en debatterende artikel. De skal have mere hjælp til at komme i gang, og det tager tid at tilgodese alle elever. I dag har mange elever sværere ved at fordybe sig i længere tid,” siger hun og kommer selv med en forklaring på udviklingen.

“Eleverne er vant til hele tiden at blive forstyrret af eksempelvis deres telefon. Det går ud over evnen til at fordybe sig og lære,” siger hun.

“ MANGE FORBEREDER SIG IKKE

Mere end halvdelen af Allan Olsens elever læser ikke lektier eller forbereder sig til timerne. Han lægger små opgaver og lektier ind i Lectio og skriver, hvad de skal arbejde med i de næste lektioner, men mange elever læser ikke, hvad der står i Lectio.

“Eleverne er søde og spørger nogle gange, hvad vi skal lave i dag, når timen starter, selvom det står højt og tydeligt i Lectio,” siger Allan Olsen, som underviser i biologi på Campus Bornholm.

Han har været gymnasielærer i omkring 30 år og stoppede i 2017 i en fuldtidsstilling på Gladsaxe Gymnasium, fordi han ifølge ham selv fik for mange hold.

“Hvis jeg skal nå at skabe relationer til eleverne, komme rundt til dem

i undervisningen og give ordentlig formativ feedback, så kan jeg ikke have syv hold, som jeg endte med at have på Gladsaxe Gymnasium,” siger Allan Olsen.

VÆRST PÅ HF

Han er 67 år og elsker stadig at undervise og være sammen med eleverne. Men han synes, det er frustrerende, at forholdsvis mange elever ikke forbereder sig til undervisningen, og at nogle ikke går i gang med en opgave i timen, selvom de har fået forklaret, hvad de skal gøre.

“Jeg er meget præcis i min måde at skrive, hvad de skal læse, hvad det handler om, og hvad de skal lære. Jeg arbejder meget med synlig læring. Jeg skriver for eksempel, at vi skal lære om hjertets opbygning og funktion, og så skriver jeg 10 fokuspunkter for det emne, vi skal arbejde med, og angiver, hvilken tekst de skal læse. Alligevel er der mange, som konsekvent ikke læser eller forbereder sig.”

I år underviser han kun på hf, mens han sidste år både underviste på stx og hf. Han siger, at det især er elever på hf, som ikke forbereder sig, men det gælder også for elever på stx.

“Jeg kan godt mærke, at eleverne i folkeskolen ikke længere laver særlig mange lektier, og måske er det derfor, at mange elever mangler færdigheder, når de begynder i gymnasiet,” siger Allan Olsen. ◼

Samarbejde om klasseledelse mellem lærerne er vigtigt, mener matematiklærer Mikael Sørensen. ”Så er det ikke den enkelte lærer, der skal kæmpe med det,” siger han.

På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

Elevernes motivation er vokset, og uroen i timerne er blevet mindre. Siden 2020 har lærerne på Nyborg Gymnasium i fællesskab arbejdet med klasseledelse, og skolen har faste regler om mobiltelefoner.

Eleverne i 2.f på Nyborg Gymnasium lægger deres mobiltelefoner ind i et lille skab i begyndelsen af lektionen. Matematiklærer

Mikael Sørensen låser skabet, og i de følgende 90 minutters undervisning er notifikationer, Snapchat-beskeder og TikTok-videoer ikke en del af elevernes bevidsthed.

Efter nogle få praktiske beskeder fortæller Mikael Sørensen om indekstal og illustrerer et eksempel ved hjælp af en udregning af prisstigningen på Kung Fu-is fra 1994 til 2005. Kort tid efter er eleverne i gang med at lave opgaver, og Mikael Sørensen går rundt og hjælper dem.

Siden 2020 har lærere og ledelse på Nyborg Gymnasium i fællesskab arbejdet med et projekt om klasseledelse.

Et af de måske mest synlige resultater af projektet er de små skabe, hvor mobiltelefonerne ligger og hviler sig, når undervisningen er i gang. Samtidig blokerer en firewall for en række sociale medier, Netflix og anden underholdning.

Cindi Smith fra 2.f er glad for, at telefonen er gemt væk i undervisningen. “Det gør det nemmere at koncentrere sig. Notifikationer forstyrrer, og hvis jeg fik en Snapchat-besked, så ville jeg måske tænke på den frem for på undervisningen," siger hun.

Klasseledelse på Nyborg Gymnasium handler dog om meget mere end mobiltelefoner, fortæller den ene projektleder, Lene Nibuhr Andersen, som også underviser i samfundsfag og religion.

“Klasseledelse er nu noget, vi gør i fællesskab i klasseteamet. Der er fra begyndelsen af skoleåret lagt tid ind i kalenderen til møder om klasseledelse, og der er sat tid af til studiemoduler, hvor eleverne for eksempel har om digital dannelse og motivation. Forskellen

er, at du som lærer ikke længere står alene med problemet, hvis du for eksempel ikke kan få eleverne til at tie stille. Det er noget, vi taler om i fællesskab,” fortæller Lene Nibuhr Andersen.

Projektet er vokset og har udviklet sig, siden lærere og ledelse i 2019 i pædagogisk udvalg havde samtaler om, at der var flere og større udfordringer med eleverne – flere udsatte elever, elever, som havde svært ved at koncentrere sig, som manglede motivation og så videre og så videre.

I begyndelsen af lektionerne lægger eleverne deres telefoner ind i et skab. Uro og støj i undervisningen er blevet et mindre problem på skolen.

Forskellen er, at du som lærer ikke længere står alene med problemet.

Lene

Nibuhr Andersen Lærer og projektleder Nyborg Gymnasium

Projektet, som i grove træk har fokus på god klasseledelse for at skabe faglig og social trivsel, har i høj grad været lærerstyret, fortæller Lene Nibuhr Andersen.

“Der har været og er stor opbakning til projektet fra lærerne, selvom der også kan være lidt brok fra nogle, når et møde i klasseteamet ligger dårligt,” siger hun.

ØGET POLARISERING

Gymnasieskolen har udført en stor spørgeskemaundersøgelse, som viser, at stor faglig spredning, mangel på motivation og tid til at forberede sig belaster mange lærere.

Lene Nibuhr Andersen, som har arbejdet på Nyborg Gymnasium i 26 år, kan godt genkende resultaterne.

“Elevgruppen på Nyborg Gymnasium og på andre gymnasier er blevet mere polariseret i de senere år. Vi har forholdsvis mange elever fra gymnasiefremmede hjem, som ikke er vant til at læse hjemmefra, og nogle mangler læring i, hvad der skal til for at gå i skole. Især i 1.g bruger vi meget krudt på klasseledelse,” siger Lene Nibuhr Andersen og peger på, at mange unge i dag har sværere ved at fordybe sig og koncentrere sig end tidligere.

“Derfor er det også en stor hjælp, at mobiltelefonerne er låst inde i skabet. Inden vi gjorde det, blev eleverne konstant forstyrret af telefonerne,” siger Lene Nibuhr Andersen og forklarer, at det er en stor hjælp for mange lærere, at der er fælles regler om mobiltelefoner, da den enkelte lærer dermed ikke skal stå og lave sine egne regler og diskutere med eleverne.

Projektet med klasseledelse har hjulpet, viser den seneste måling af professionel kapital, som er den APV, Nyborg Gymnasium bruger.

I 2020 svarede 35 procent af lærerne, at deres undervisning ofte eller altid

blev påvirket af støj og uro. To år senere var det tal faldet til 24 procent.

På tilsvarende spørgsmål om elevernes manglende motivation og lyst til at lære er der sket et fald fra 44 til 29 procent på to år.

Sammenligner man med Gymnasieskolens undersøgelse, som mere end 1.000 lærere over hele landet har deltaget i, og som omtales i dette tema, har Nyborg Gymnasium væsentlig færre problemer med støj og uro og elever med mangel på motivation.

MINDRE STØJ OG URO

I hf-klassen 2.q har engelsklærer Mads Bering Svendsen sat eleverne i gang med gruppearbejde. Det er dagen før sidste skoledag, og en gruppe drenge har bevilget sig selv en lille pause fra gruppearbejdet med en bordtenniskamp. De går i gang med opgaven igen, da Mads Bering Svendsen kommer forbi for at se, hvordan det går.

Daniel Madsen og flere af hans kammerater fra klassen er ikke udelt

Tidligere var hver enkelt lærer en lille kampmaskine, nu arbejder vi i fællesskab om udfordringerne i klasserne.

Henrik Vestergaard Stokholm Rektor Nyborg Gymnasium

Lene Nibuhr Andersen er lærer og den ene projektleder i projektet om klasseledelse på Nyborg Gymnasium. Hun oplever, at det er nødvendigt at bruge meget “krudt” på klasseledelse i dag, men det betaler sig.

begejstrede for den del af projektet, som handler om, at telefonen er låst inde.

“Jeg synes, det skulle være sådan, at vi havde vores telefon i timen, og hvis vi så forstyrrede, skulle vi lægge den væk. Unge i dag har jo hele deres liv på telefonen, og jeg synes, at halvanden time er længe, hvor man ikke kan komme i kontakt med os,” siger Daniel Madsen.

Til gengæld roser han et studiemodul, som klassen havde, da der ifølge ham nok var for meget larm i klassen og for mange, som ikke fulgte med.

“Jeg synes, det har hjulpet. Der er mindre larm, og vi er blevet bedre til at tie stille,” siger han, inden han går tilbage til gruppearbejdet.

Engelsklærer Mads Bering Svendsen fik først klassen i år, og han bekræfter, at der er blevet brugt tid på at skabe mere arbejdsro og mindre larm i klassen.

“Det har vi brugt noget krudt på,” som han formulerer det.

Han arbejder sammen med klassens dansklærer om klasseledelse, og han er

glad for, at klasseledelse er sat i system som en fælles opgave for lærerne.

“Det betyder, at vi i klasseteamet gør fælles front og har nogle klare spilleregler i klassen. Jeg er også glad for, at det er skolens politik at låse telefonerne inde i et skab, så det ikke er mig, der skal stå og være den sure,” siger Mads Bering Svendsen, som fortæller, at han forrige år arbejdede på et andet gymnasium, hvor der var mindre håndfaste regler, og mere var op til den enkelte lærer. Han foretrækker helt klart Nyborg Gymnasiums metoder.

FAGLIG OG SOCIAL TRIVSEL

Tilbage i 2.f og matematiktimen går Mikael Sørensen lidt væk fra eleverne, som arbejder med indekstal. Han understreger, at tiltaget med mobiltelefonerne i skabet blot er en af de ting, som gør undervisningssituationen bedre.

"Klasseledelse handler om at skabe et rum, hvor eleverne har det godt og kan lære noget. Samarbejdet mellem lærerne er vigtigt, da vi så kan beslutte at have fokus på noget, som ikke fungerer i en klasse, eller noget, vi skal stramme op om, og at det så ikke er den enkelte lærer, som skal kæmpe med det,” siger Mikael Sørensen.

Rektor Henrik Vestergaard Stokholm glæder sig over udviklingen på skolen.

“Inden projektet gik i gang, oplevede vi problemer med demotiverede elever, sårbare elever, elever, som havde svært ved at koncentrere sig og så videre. Vi har 1.300 elever på flere forskellige uddannelser og 40 nationaliteter på grund af IB, så der er stor faglig spredning og behov for differentieret undervisning,” siger Henrik Vestergaard Stokholm og fortsætter:

“Vi har stadig udfordringer, men tidligere var hver enkelt lærer en lille kampmaskine, nu arbejder vi i fællesskab om udfordringerne i klasserne.”

Og til dem, som tænker, at det er digitalt bagstræberisk at låse telefonen inde i et skab, siger han:

“Vi bruger også telefoner og arbejder digitalt i undervisningen, men nu er det læreren, som bestemmer, hvornår det sker.” ◼

Engelsklærer Mads Bering Svendsen er glad for, at der er fælles regler på skolen om telefoner i timerne. ”Så skal jeg ikke stå og være den sure,” siger han.

Det siger lærerne

Udpluk af kommentarer fra Gymnasieskolens undersøgelse

De seneste par år har jeg oplevet en udvikling, hvor flere og flere elever ikke ved, hvorfor de går i gymnasiet, og flere udviser decideret modvilje mod at lære noget.

For mange elever i klasserne er helt klart et problem. Det ville være nemmere at dæmpe uro og arbejde med elevernes motivation, hvis der kun var omkring 25 elever per klasse.

Det er stort set under halvdelen hver gang, der har læst lektier. Det er, som om der er konsensus om, at det er okay ikke at lave lektier.

Jeg oplever mange gange om ugen, at min undervisning bliver påvirket af forstyrrende elever, som hverken har den fornødne motivation eller de faglige evner til at gå i gymnasiet.

Det er en udfordring både at tage hensyn til enkeltelever, der har det svært, og til hele klassen – det kræver endnu mere forberedelsestid.

Jeg oplever klart et øget pres i forhold til arbejdstid og forberedelse kombineret med en fagligt svagere elevgruppe.

I takt med at vi får flere hold og også flere elever med særlige behov, oplever jeg en ‘kontakttræthed’, som jeg ikke oplevede på samme måde for 10 år siden.

Vi har for mange hold, hvilket går ud over vores forberedelsestid og overskud til at videreudvikle vores didaktiske kompetencer.

Mobiltelefoner skal ud af under visningen hurtigst muligt, de forstyrrer alt for meget.

Jeg underviser primært på studieretningen samfundsfag og engelsk. Her er rigtig mange elever, som har vanskeligt ved at leve op til de faglige krav, og som har en meget ringe arbejdsindsats.

Jeg savner, at ledelsen går aktivt ind og støtter bedre op om de lærere, som kæmper med urimeligt dårlige, larmende, dysfunktionelle klasser, i stedet for at lade det være den enkelte lærers opgave.

Jeg oplever, at en del elever udviser ligegyldighed i forhold til undervisningen, uanset hvor varieret og rammesat den er, og uanset hvor mange krumspring jeg gør for at vække interesse.

Mindre tid til forberedelse sænker kvaliteten af undervisningen.

Vi har for travlt, og det går ud over kvaliteten af vores arbejde og kontakten til eleverne, der mistrives, uden at vi har tid eller overskud til at hjælpe dem.

Temaet fortsætter på gymnasieskolen.dk Se flere resultater fra undersøgelsen, og læs flere artikler om lærernes arbejdsvilkår i klasserummet.

Skræddersyede kurser i Trivsel & Læring

Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter, tilbyder skræddersyede kurser, der styrker læring, motivation og samspil. Vi arbejder med afsæt i den kognitive tilgang og har over 25 års erfaring i at styrke trivsel gennem uddannelser, der skaber udvikling og forandring. Vores kursusrække for Trivsel & Læring er målrettet elever og fagpersonale på alle landets gymnasiale uddannelser, og er udviklet af vores faglige leder, der har mange års erfaring som gymnasielærer, studievejleder og uddannelsesleder, og vores kognitive psykologer.

Kognitiv Studievejleder

For studievejledere

På dette kursus lærer du at anvende kognitiv teori og metode i din vejledning og sætte rammen for en funktionel og motiverende samtale. Derudover lærer du at anvende positiv psykologi til at udvikle samspillet med eleverne og styrke deres trivsel og faglige udvikling.

2 eller 4* dage

Afholdes i hele landet

*Opfylder Den Statslige

Kompetencefonds krav

Kontakt os i dag

Lærermentor & SPS

For undervisere

En lærermentors rolle er at støtte sine elever til bedst muligt at indgå i læringsfællesskaber og gennemføre deres uddannelse.

På dette kursus får du redskaber til at skabe dialog og motivere dine elever med afsæt i den enkeltes forudsætninger og eventuelle diagnoser.

2 eller 4* dage

Afholdes i hele landet

*Opfylder Den Statslige

Kompetencefonds krav

Maria Lommer, faglig leder for Trivsel & Læring

Tlf.: 71 91 74 95 / Mail: mlo@wattar-gruppen.dk

Læs mere: wattar-gruppen.dk/uddannelse

Trivselsambassadør

For elever & kursister

En trivselsambassadørs rolle er at være repræsentant for trivsel for alle skolens elever. Dette elevrettede kursus giver de unge redskaber og kompetencer, så de bidrager aktivt til at udvikle og vedligeholde trivslen på skolen og kan medvirke til at skabe et godt og trygt skolemiljø.

1 dag

Afholdes i hele landet

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

rektor og tillidsrepræsentant. Noget er dog også held.

“Flytningen til en helt ny bygning og nyt skolenavn gav os en mulighed for at viske tavlen ren og tænke over, hvordan vi kunne gøre noget nyt,” siger Louise Danielsen. •

DEN NATIONALE STANDARD FOR EKSAMEN ER TRUET:

Skoler mangler fælles løsninger for overvågning af eksamen

PÅ VESTSKOVEN GYMNASIUM HAR DE VENDT STEMNINGEN:

Fokus på skolekultur gav lærertrivsel

For få år siden var gymnasiet lukningstruet, nu er elevtallet fordoblet. Ny trivselsundersøgelse viser, at Vestskoven Gymnasiums udviklingsarbejde også har resulteret i et bedre arbejdsmiljø for lærerne.

I trivselsundersøgelsen er skolens lærere især glade for det gode kollegiale samarbejde, at der er stor tillid til hinanden, og at man som ansat tør begå fejl.

“Jeg synes, at det er godt, at både lærere og ledere tør afprøve noget nyt, men vi kører selvfølgelig aldrig over for rødt. Man skal kunne blotte sig og tale ærligt om det, hvis det ikke helt lykkes,” siger rektor Trine Ladekarl Nellemann.

Tillidsrepræsentant Louise Danielsen nikker:

“Vi har fået en meget åben kultur, hvor vi lærere imellem kan tale om det svære i arbejdet. Det, tror jeg, er kommet i erkendelsen af de udfordringer, vi har. Det er helt okay at komme ind på lærerværelset og sige: ‘Det her gik bare ikke godt! Hvad skal jeg gøre?’” fortæller hun.

Arbejdsmiljøets gode udvikling for både elever og lærere kan nok tilskrives flere ting, mener Vestskovens

Flere peger på, at den nationale standard for eksamen er truet, når det er tilfældigt, om en skole bruger et effektivt værn mod snyd i form af monitorering af elevernes skærm.

Et mindretal af gymnasierne har indkøbt softwaren Examcookie, som gør det meget svært for eleverne at snyde til de skriftlige prøver, mens flertallet af skolerne ikke overvåger elevernes skærm. Flere skoler nævner over for gymnasieskolen.dk, at det kun er et spørgsmål om tid, før de også går i gang med monitorering af de skriftlige prøver.

Birgitte Vedersø, som er ny u dnævnt formand for en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan digitale hjælpemidler kan påvirke og føre til snyd til eksamen, mener, det er uholdbart, at det er forskelligt, hvad den enkelte skole gør for at kontrollere for snyd til de skriftlige prøver.

“Det går ud over den nationale standard for eksamen,” siger Birgitte Vedersø, som er tidligere rektor for Gefion Gymnasium.

“Jeg savner nogle fælles retningslinjer og løsninger for brugen af monitorering af prøver. Nogle skoler er med i et it ­fællesskab og har måske nemmere ved at få lavet databehandleraftaler, mens andre ikke kommer i gang med det,” siger Birgitte Vedersø, som har indtryk af, at de skoler som eksempelvis har afprøvet Examcookie, er glade for programmet. •

Gymnasierne skal inspirere – ikke skabe klimaskam

Solceller på taget. To hektarer jord udlagt til Vild med Vilje. Fokus på madspild. Temperaturen skruet ned til 15 grader i idrætshallen.

Blot nogle af mange konkrete tiltag for at reducere gymnasiets klimaaftryk og arbejde med elevernes klimabevidsthed på Faaborg Gymnasium.

Med en nedfældet bæredygtighedspolitik med en ambition om, at gymnasiet vil være med til at gå forrest inden for uddannelsessektoren i arbejdet med bæredygtighed, lægger Faaborg Gymnasium sig nemlig i selen for at mindske skolens CO2­aftryk og agere så bæredygtigt som overhovedet muligt.

Også i den daglige undervisning forsøger skolen at arbejde mest muligt med klima, bæredygtighed og klimabevidsthed hos eleverne.

”Vi arbejder en del med biodiversitet i praksis, fordi vores udenomsarealer er omlagt med fokus på biodiversitet. I kemi har jeg lavet forløb om plasticforurening, jeg har lavet SRO­forløb om drikkevand og PFAS, men som underviser skal du virkelig passe på, at alt ikke får fokus på bæredygtighed og verdensmål, for det er mange af eleverne blevet overbombet med i grundskolen. Så man skal tænke klima og bæredygtighed ind, når det giver mening,” siger Pia Halkjær Gommesen. •

Alle skoler oplever udfordringer. Vi zoomer ind på store og små problemstillinger.

“Vi giver eleverne muligheden for et bedre liv”

Elever fra uddannelsesfremmede hjem med lave karaktergennemsnit fra grundskolen er hverdag på Slagelse Gymnasium. Via lektie café, dobbeltlærerordning, mentorer, særlig vejledning og lærernes fokus kommer eleverne godt videre.

Rektor Lotte Büchert fra Slagelse Gymnasium var bestemt ikke tilfreds, da Danske Gymnasier meldte ud, at elever bør have mindst 5 i karaktersnit for at blive optaget på landets gymnasier.

For sådan et krav vil ramme omkring 10 procent af de stx-elever, gymnasiet optager. Elever, der gennemfører deres gymnasieuddannelse, og hvor mange af dem bagefter uddanner sig på den lokale professionshøjskole. Til vigtige velfærdsuddannelser som pædagog og sygeplejerske.

Også regeringen overvejer at hæve karakterkravet. Det er den helt forkerte vej at gå, mener Lotte Büchert.

”Her på Slagelse Gymnasium løfter vi en kæmpe samfunds opgave. Vi har en overvægt af elever fra uddannelsesfremmede hjem – omkring to tredjedele – og nogle af dem kommer ind med et lavt karaktergennemsnit, men de kæmper, gør sig umage, gennemfører og får muligheden for et bedre liv.”

”Det kan godt være, at de ikke kommer ud med det højeste snit på deres studenterbevis, men mange af dem søger videre på professionshøjskolerne, og hvem skal være

fødekæde hertil, hvis krav en e ændres?” spørger hun.

I dag skal eleverne have et gennemsnit på minimum 5 i de afsluttende standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse for at komme i gymnasiet (stx, hhx, og htx), men optagesystemet indeholder undtagelser, så også elever med markant lavere karakterer fra grundskolen kan ende med at sikre sig en plads i en gymnasieklasse.

Lektiecaféen er udvidet

Bredden i elevernes faglige spænd er bestemt ikke uden udfordringer, men på Slagelse Gymnasium har skolen iværksat en række centrale tiltag, og derudover arbejder lærerne det bedste, de kan, med at løfte de fagligt svage elever og få dem godt igennem gymnasiet.

Skolen har opgraderet sin lektiecafé, som nu foregår mandag-torsdag klokken 14-16.30. Der er en enkelt lærer til stede, men ellers bemandes lektiecaféen af elever fra 3.g og 2.hf.

”Det er meget befordrende for modet til at få hjælp, at hjælpen foregår elev til elev.”

e e f

”Samtidig får lektiecaféen flere til at lave lektier, når de kan sidde i et trygt fællesskab på skolen.

Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen

Foto_ Jacob Nielsen

Rektor Lotte Büchert er modstander af at indføre et højere karakterkrav til gymnasiet. Det vil skabe ulighed og mindske antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne, påpeger hun.

Uddannelsessystemet har som formål at øge den sociale mobilitet, mener lærer Søren Christoffer Sørensen. Han vil hellere knokle med et stort fagligt spænd blandt eleverne end at udelukke potentielle elever via et øget karakterkrav.

I stedet for at tage hjem, sidde alene og måske give op, fordi der ikke er nogen til at hjælpe,” fortæller Lotte Büchert.

Derudover er der særlig lektiecafé i matematik to gange om ugen på samme tidspunkt, og her står matematiklærere klar til at hjælpe.

Tidlig handling på fravær Skolen har også en mentorordning, hvor lærere tilknyttes enkelte elever. Fokus på trivsel er øget gennem tilbud om forskellige fritidsaktiviteter, for eksempel brætspil, strik og drama, for at øge elevernes mulighed for at blive en del af et fællesskab.

Samtidig er fraværssystemet strammet op. Elevernes fraværsmønstre følges ekstremt tæt, og allerede fra skoleårets start sættes der

ind med fraværssamtaler eller andre indsatser i forhold til fravær.

”Tiltagene er for alle skolens elever, men kommer du som elev uden den store forståelse og opbakning hjemmefra – og måske ovenikøbet med at lavt fagligt niveau – giver det endnu mere,” siger Lotte Büchert.

”Hvis du har det vanskeligt fagligt, er det nemmere at give op og blive væk. Vi oplever, at vores tidlige

” Fremfor at tage modet fra dem giver jeg dem mod til at udvikle sig.

Lone Avlund Guldager, lærer Slagelse Gymnasium

indsats i forhold til fravær hjælper med at fastholde nogle af de fagligt svage elever.”

Dobbeltlærerordning i matematik

I matematik bliver alle elever screenet, når de starter på skolen, så lærerne kan have særlig opmærksomhed på fagligt svage elever helt fra start. Skolens to matematikvejledere vejleder elever – ofte en til en og ellers i små grupper med to-tre elever.

”Nogle elever vejleder vi et modul om ugen helt fra grundforløbet, op til de slutter med B-niveau i 2.g. Andre forløb er bare et par måneder. I matematikvejledningen har vi rigtig gode erfaringer med at løfte de elever, der kommer med lave karakterer fra grundskolen, og få dem igennem gymnasiet,” fortæller Lone Avlund

Hvis vi fik et karakterkrav på 6 eller 7, ville det blive nemmere for os lærere, men sådan kan man jo ikke tillade sig at tænke.

Guldager, matematiklærer og matematikvejleder.

Derudover arbejder Slagelse Gymnasium med dobbeltlærerordning i 40 procent af matematikmodulerne i 2.g. Fra november til skoleårets slutning er der jævnligt en ekstra lærer i matematiktimerne.

”Med to lærere i klasserummet kan vi nå at hjælpe den enkelte elev. Der kommer en helt anden ro, og eleverne bliver bedre til faget,” siger hun.

Udfordringer tilpasset niveau

For at favne det store faglige spænd blandt eleverne og få de bogligt svage elever igennem arbejder Lone Avlund Guldager næsten altid med hjemmelavede arbejdsark gradueret i niveau. Med masser af opgave tr æning i enkeltkompetencer, men også mere komplekse opgaver, og så er hun meget tydelig over for eleverne.

”Både ved opgavetræning og afleveringer siger jeg tydeligt, hvilke specifikke opgaver eleverne skal holde sig til. For at tilpasse udfordringerne til elevernes niveau og for at imødegå, at elever bliver afskrækket. Frem for at tage modet fra dem giver jeg dem mod til at udvikle sig,” fortæller Lone Avlund Guldager.

”Mange af de her elever kommer med dårlige oplevelser fra grundskolen, hvor de har siddet bagerst i klassen og opgivet matematik. Så vi skal give dem en forståelse for faget og nogle succesoplevelser, så de tjekker ind og ikke ud af undervisningen,” siger hun.

Tydelige mål

Historie- og religionslærer Søren Christoffer Sørensen har samme oplevelse.

”Jeg lægger rigtig meget vægt på relationsarbejdet. Nogle af de her elever fra uddannelsesfremmede hjem og med lave karaktergennemsnit har ikke særlig positive oplevelser med fra folkeskolen, så jeg bruger en masse tid på at skabe tillidsfulde relationer og gøre dem trygge, så de kan lære noget.”

For at imødegå især de b ogligt svage elever arbejder han med meget tydeligt mål og problemstilling for hvert enkelt modul. Han skriver altid modulets program op, gør rigtig meget ud af feedback og positive bekræftelser, og så differentierer han undervisningen.

”Jeg arbejder altid med forskellige taksonomiske niveauer og har

Marianne Randrup Bay, lærer Slagelse Gymnasium

Lærerne Lone Avlund Guldager og Marianne Randrup Bay arbejder begge målrettet på at løfte de elever, der kommer med et lavt karaktergennemsnit fra grundskolen.

”Jeg har stort fokus på faglig læsning og arbejder meget med mestringsforventning. Sætter klare rammer og fortæller tydeligt, hvad eleverne skal lave, og så differentierer jeg,” fortæller hun.

Lektielæsning udfordrer ofte fagligt svage elever, så det træner Marianne Randrup Bay eleverne i.

”Hvis vi fik et karakterkrav på 6 eller 7, ville det blive nemmere for os lærere, men sådan kan man jo ikke tillade sig at tænke. Vi ville svigte vores samfundsansvar, og nogle af de elever, som vi får løftet, og som bliver gode studenter, ville ikke kunne komme ind,” siger Marianne Randrup Bay. •

typisk en redegørende, en analyserende og en diskuterende opgave, som eleverne kan vælge imellem. De elever, der er udfordret af deres læseniveau og ikke er så godt forberedt, anbefaler jeg at tage den redegørende.”

Hvis nogle af de fagligt svagere elever spørger om mængden af læsestofs-lektier kan nedsættes, er svaret nej.

”Vi har et pensum, vi skal igennem, så jeg kan give dem rammer og muligheder for at indhente stoffet i undervisningen, men jeg kan ikke skrue ned,” siger Søren Christoffer Sørensen.

Fokus på mestringsforventning

Marianne Randrup Bay underviser i almen sprogforståelse (AP), latin, oldtidskundskab og læsevejledning.

”Det værste, man kan sige, er, at de skal læse side 15-30. For nogle elever er det helt uoverskueligt, og de springer det bare over. Så i stedet siger jeg: Læs så meget, du kan på 15 minutter. Eller jeg giver dem opgaver eller stiller krav om, at de skal skrive elevfeedback ud fra teksten. Så det bliver mere overskueligt,” fortæller hun.

Findes der lydfiler af teksterne, lader hun eleverne enten lytte eller læse.

I latin arbejder hun meget med analysevideoer for at træne fagets metode og elevernes evne til at forklare. Derudover arbejder hun i stor stil med papir og blyant i AP og latin – i stedet for computere, så eleverne ikke bliver forstyrret.

Selvom et karakterkrav ville gøre de tre læreres arbejde mindre udfordrende, er de alle imod.

Gymnasiet har 1.250 elever – fordelt på otte hf-klasser og 35 stx-klasser. Ud af de seneste to års stx-studenter kom 9,2 procent af eleverne ind med et karaktergennemsnit på under 5 fra grundskolen.

Mange af dem læser videre på en af landets professionshøjskoler.

FAKTA OM SLAGELSE GYMNASIUM

Ligestilling

AkademikerPension har som ambition at være Danmarks mest ansvarlige pensionsselskab. Lige nu er kun 19 procent af bestyrelsesposter i danske virksomheder besat af kvinder, og Danmark ligger på en 29. plads ud af 156 lande på verdensranglisten over ligestilling mellem kønnene. Det er ikke godt nok, for mere diver sitet giver bedre beslutninger og resultater på bundlinjen. Derfor presser vi på for at sikre ligestilling og diversitet i ledelser.

Sammen gør vi en forskel

Kan du finde dit fagblad på Facebook?

Mange gymnasielærere har haft svært ved at finde Gymnasieskolen på Facebook. Indtil nu har vi delt Facebooksiden Gymnasielærer med Gymnasieskolernes Lærerforenings sekretariat, men vi har også i længere tid kunnet se et behov for at have vores egen Facebookside.

Derfor er vi gået i arbejdsrummet for at skabe journalistisk indhold til den nye Facebookside, der ligesom vores øvrige medier skal dække de vigtigste historier for gymnasielærerne. Den hedder selvfølgelig Gymnasieskolen, og hvis du allerede nu går ind og følger siden, så kan du se med, når vi for alvor går i luften.

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Tekst_ Tina Rasmussen

e

“Heroppe har jeg neddroslet piftet til en fløjten”

OM JESS BOYE_

Alder_ 46 år

Skole_ GUX Nuuk

Underviser i_ matematik, biologi og idræt

Hvad er den bedste beslutning, du har taget som lærer?

Jeg har altid lagt vægt på at have en god relation til eleverne og på at få skabt en behagelig atmosfære i klasserummet, hvor alle føler sig trygge. Lige fra starten har jeg gerne villet dele ud af mig selv som menneske, lære eleverne at kende og møde dem med interesse og empati. Efter nogle år som lærer blev jeg så også bevidst om effekten – at det faktisk gav god læring. Det blev tydeligt, at nøglen til at åbne for elevens faglige nysgerrighed ligger i den gode relation. Det er ekstra vigtigt i et fag som matematik, som mange elever frygter. Nogle af mine kolleger delte ikke min tilgang, og så traf jeg den vigtige beslutning, at jeg var nødt til at holde fast i min måde at gøre tingene på og være tro mod mig selv.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit arbejdsliv i de seneste par år?

Efter 15 dejlige år på Grenå Gymnasium sprang jeg sidste år ud i et eventyr. Siden august har jeg været lærer på gymnasiet her i Nuuk. Det er en kombinationsstilling, hvor jeg er i Grønland i august, januar og april. Resten af året underviser jeg online hjemme fra Danmark. Jeg underviser kun i matematik. I min stue har jeg indrettet et lille studie med kamera, mikrofon og et stort whiteboard. Når jeg skriver på min iPad, kommer det direkte på tavlen heroppe. Det var en kæmpestor beslutning at tage herop, men jeg har ikke fortrudt et øjeblik.

Jeg var igennem en kræftoperation sidste forår. Sådan en livskrise sætter gang i en masse eksistentielle tanker, og jeg trængte til, at der skulle ske noget nyt.

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?

Jeg skal have 12 af mine 3.g’ere op til eksamen i matematik B, og derfor er jeg i Grønland lige nu. Det er min første eksamen heroppe. Eksamensformen er lidt anderledes, og de grønlandske elever er generelt mere stille i timerne, end jeg er vant til fra Danmark, hvor spørgelysten også er større. Så jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver.

Har du en dårlig vane?

Når jeg skal have ro i klassen, plejer jeg at pifte. Det har altid fungeret fint i Danmark, men heroppe er det en dårlig vane. Det fik jeg klar besked på af mine elever, da jeg gjorde det første gang. I Grønland er høje lyde og høj snak meget ugleset. Generelt er her meget stille, og når grønlændere snakker sammen, foregår det ret stille. Så jeg har neddroslet piftet til en fløjten.

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

Jeg er så glad for, at mine nærmeste kolleger på gymnasiet i Grenå støttede og bakkede mig op i at tage herop. Da jeg vendte det med dem, sagde de: Just do it! Når man har været mange år på den samme skole, kan man godt gå lidt i stå. Det har jeg set ske for flere gode kolleger. Jeg havde brug for at opleve noget nyt –og her fik jeg så et skud eventyr oveni. Jeg er naturmenneske og elsker at komme i fjeldet og på vandet. Jagt, kajakture, hvalsafari, dybhavsfiskeri – det hele er lige uden for døren.

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Både lovgivning og overenskomster bør i højere grad beskytte os mod at blive små brikker i det store teknologiske spil, siger Christina Colclough.

Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Tim Kildeborg Jensen

Vi skal have ret til at være fri for algoritmisk manipulation

Digitaliseringen i Danmark har været for voldsom og ukritisk, mener ph.d. Christina Colclough, der arbejder for at beskytte arbejdstagernes rettigheder. Men det kræver særlige regler, især efter udbredelsen af kunstig intelligens.

Forleden læste digitaliseringsekspert og ph.d. Christina Colclough om en app, der kan vurdere børns mentale tilstand. Et par danske folkeskoler havde testet den og så positivt på appen, der ifølge producenten kan bruges til at hjælpe børn og unge til bedre trivsel.

Christina Colclough slår opgivende ud med armene og siger:

“Har de stillet spørgsmål om, hvor børnenes data forsvinder hen? Hvis et barn bliver kategoriseret som sårbart, kan det så nogensinde slippe fra det mærkat? Ting på internettet dør ALDRIG!”

Christina Colclough har i mange år arbejdet først som arbejdsmarkedsforsker og siden i fagbevægelsen i Norden, Europa og globalt. Hun er i dag leder og grundlægger af The Why Not Lab, der arbejder for at beskytte arbejdstageres rettigheder i den digitale tidsalder.

For akkurat som ovenstående eksempel, hvor børns data kan blive misbrugt, og deres rettigheder kan blive krænket, så påvirker digitaliseringen

og den kunstige intelligens’ indtog også arbejdstagernes rettigheder, påpeger Christina Colclough.

“I 2016 begyndte jeg for alvor at dykke ned i udbredelsen af kunstig intelligens (AI) og data, og hvad det ville komme til at betyde for arbejdstagerne. Jeg kunne se, at det ville eksplodere, så i 2020 forlod jeg fagbevægelsen for at kunne dedikere mig fuldstændigt til problemstillingen og sætte fokus på udfordringerne.”

At digitaliseringen er eksploderet, kan de fleste nok genkende. Men hvilke voldsomme konsekvenser det kan få for det enkelte menneske, og heriblandt den enkelte arbejdstager, er knap så udbredt. Hvordan regeringer ifølge Christina Colclough ikke formår at beskytte folks

”

Vi har glemt at stille spørgsmålet: ‘Hvad betaler vi med?’

grundlæggende rettigheder i forhold til techvirksomhederne. Hvordan det bliver sværere at slippe for algoritmisk manipulation.

Først er vi dog nødt til at træde et skridt tilbage i digitaliseringens spor for helt at se kimen til den digitale blomstring eller vildtvoksning, om man vil. Dengang alle os, der blev født før mobiltelefonen, “kom sovende ind i den digitale tidsalder”, som Christina Colclough beskriver det.

“Vi blev forført af mobiltelefoner, skærme og apps. Vi var helt fortryllede og stillede aldrig det sunde spørgsmål: ‘Hvordan kan de apps være gratis?’” siger Christina Colclough.

I takt med at computeren blev stærkere og stærkere – hurtigere og hurtigere, så steg den digitale indgriben i samfundet, uden at vi var opmærksomme på det.

“I forhold til udviklingen af teknologier plejer jeg at sige: ‘Vi ved ikke, hvad vi ikke ved!’ Med det mener jeg, at vi ikke har kunnet gennemskue, hvilken magt de her teknologier har, og hvilken indflydelse alle de data og kvantificering af data kan have nu og på sigt,” siger Christina Colclough og uddyber:

“Derfor har vi ikke kunnet se problemet i det. Vi tænkte bare: ’Gud, hvor er det nemt og bekvemmeligt’ – og bekvemmelighed bliver fordret af dovenskab. Mobiltelefoner, apps og mange andre teknologier taler til bekvemmelighed og ønsket om nemme løsninger. Men vi har glemt at stille spørgsmålet: ‘Hvad betaler vi med?’”

For at forstå konsekvenserne skal man forstå, hvad byggestenene i digitale teknologier er, forklarer Christina Colclough. Byggestenene er data –alt fra lydfiler og tekster til fakta, tal, videooptagelser og meget mere. Alle de data bliver sammenkørt i digitale, avancerede systemer og analyseret gennem algoritmer.

“Man skal forstå data og algoritmer for at forstå konsekvenserne. Men det er jo den matematik, som mange af os aldrig helt forstod – sandsynlighedsregning, algebra, ligninger og så videre – som er med til at skabe de her såkaldte ‘fakta’, siger Christina C olclough, samtidig med at hun med to fingre på hver hånd tegner citationstegn i luften og forklarer:

“De her fakta og analyser er jo afhængige af de øjne, der ser!”

Og apropos øjnene, der ser:

“Hvem ejer data, og hvem har adgang til data i de digitale systemer, som vi beskæftiger os med for eksempel på arbejdet?” spørger Chr istina Colclough og giver et eksempel:

“Hvem registrerer, når lærerne logger ind og logger ud, og hvad de gør i skolens systemer? Hvor hurtigt de svarer en elev? Hvad bliver data brugt til? Bliver lærerne evalueret på baggrund af det?”

Magten er i stigende grad i hænderne på udviklerne af systemerne, og det er især et problem, fordi de fleste avancerede digitale systemer er tredjepartsteknologier og sjældent tilpasset danske forhold, pointerer Christina Colclough.

“Forholdet mellem medarbejdere og ledelse – det gode ved den danske model – er altså ved at blive udvidet til en tresomhed, hvor magtforholdet ikke er lige,” siger hun.

Algoritmer er dumme

Christina Colclough er meget bekymret over, hvordan danske politikere ser det som et mål, at Danmark skal være verdensførende i digitalisering.

“Vi har i forvejen gang i en fuldstændig vanvittig digitalisering i Danmark, hvor vi har været for ukritiske. Måske fordi vi i Danmark har en så høj grad af tillid, at vi ikke kan forestille os, at nogen vil gøre os ondt. Men den tillid skal der værnes om. For nylig udgav udenlandske forskere en artikel, der spørger, om tilliden i det danske samfund er i fare på grund af den stigende overvågning,” fortæller Christina Colclough, der oplever, at der allerede er mange skræmmeeksempler på, at digitaliseringen er gået for vidt. Og hun frygter, at mange flere vil komme, hvis ikke man formår at trække i den digitale håndbremse.

Hun nævner blandt andet, hvordan den hollandske regering måtte gå af i 2021 efter at have indført et algoritmisk system, der uretmæssigt stemplede tusinder af børnefamilier som svindlere og uberettigede modtagere af børnebidrag. Over 1.700 børn blev tvangsfjernet fra deres hjem. Det blev dog afsløret, at algoritmen var designet til at diskriminere ikke-etniske hollændere.

“Regeringen stolede blindt på systemet i stedet for at tage ansvaret på sig

og forvalte systemet. Derfor opdagede de ikke den diskriminerende bias.”

Christina Colclough fortsætter med et andet eksempel fra USA, hvor en tidligere borgmester ønskede at undersøge, hvorfor byens folkeskoler fik dårligere rating end andre steder. Han hyrede et bureau, der gennem algoritmer fandt lærere, der scorede lavest i en effektivitetsmåling. Konsekvensen var, at godt 200 lærere blev fyret. En lærer tog kampen op for at forstå, hvorfor hun var blevet afskediget. Hun afslørede, at det algoritmiske systems resultater byggede på sammenligning af elevernes karakterer over to år. Faldt karaktererne, konkluderede systemet, at læreren var dårlig. Problemet var bare, at algoritmen

ikke tog højde for, at det ikke var de samme elever, man sammenlignede.

“Pointen er, at algoritmerne kan være dumme og kun kan arbejde med det input, som udviklerne har givet dem. Hvis man stoler blindt på et algoritmisk system, kan det derfor få frygtelige konsekvenser,” betoner Christina Colclough.

Men er den EU-indførte persondataforordning – General Data Protection Regulation (GDPR) – ikke netop skabt for at værne om personers grundlæggende rettigheder i forhold til dataindsamling?

“Det er en fantastisk lovgivning med en gennemgribende beskyttelse af individets data,” svarer Christina Colclough.

Hun fremhæver især artikel 13, som blandt andet pålægger arbejdsgivere, der indfører et digitalt system, at oplyse arbejdstagere om formålet med systemet, hvad der er kilder til data, og hvor længe data opbevares.

“Problemet er bare, at spørger man danske såvel som europæiske tillidsrepræsentanter, så ved størstedelen ikke, hvilke digitale systemer der bliver brugt,” siger Christina Colclough.

Persondataforordningen er også relevant i forhold til systemer, der behandler data for unge eller ansatte, der defineres som en højrisikogruppe, hvor artikel 35 foreskriver, at der laves en konsekvensanalyse i samråd med de ansatte, forklarer Christina Colclough. f

Leder og grundlægger af The Why Not Lab.

Har tidligere været ansat som generalsekretær for Nordic Financial Unions i Stockholm, Head of EU Affairs i UNI Europa i Bruxelles, ansvarlig for Fremtidens arbejde i UNI Global Union i Schweiz og arbejdsmarkedsforsker på FAOS, Københavns Universitet.

Ph.d. i sociologi, Københavns Universitet.

Master i politisk økonomi, Lancaster University.

Bachelor i kulturgeografi, Københavns Universitet.

OM CHRISTINA COLCLOUGH_

“Men bliver det gjort? Er lærerne nogensinde blevet involveret i en konsekvensanalyse?” spørger hun.

Danmark skal gå forrest

GDPR-reglerne er heller ikke nok, når det drejer sig om kunstig intelligens, understreger Christina Colclough.

“Kunstig intelligens, som deep learning eller machine learning, er jo anderledes end andre teknologier, fordi det hele tiden lærer og forandrer sig. Det betyder, at systemet kan blive indført på et gymnasium, hvor det pludselig begynder at anbefale eller gøre noget, som ingen rigtigt forstår. Derfor er der behov for, at man kontinuerligt holder øje med de her systemer, så de ikke kommer til at diskriminere, behandle uretfærdigt eller at videreformidle bias og diskrimination,” forklarer Christina Colclough.

Hun er blevet mere håbefuld, efter at Europa-Parlamentet har fremlagt ændringsforslag til EU’s AI forordning, der på engelsk kaldes AI Act. Her tager parlamentet godt fat i mange af de problemer og huller, der var i EU-Kommissionens udkast, vurderer Christina Colclough. AI forordningen skal snart til forhandling mellem Europarådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Christina Colclough fremhæver nogle af parlamentets vigtigste ændringsforslag, som vil have betydning for lærerne:

“EU-Parlamentet har understreget, at en arbejdsplads, der anvender et AI-system, skal udarbejde en konsekvensanalyse, og at denne analyse bør laves i samarbejde med medarbejderne. Det er en klar forbedring af EU-Kommissionens udkast, der blot krævede, at udviklerne af disse systemer skulle lave en konsekvensanalyse. Ydermere foreslår parlamentet, at der indskrives en artikel om, at medlemsstaterne gennem overenskomster eller love kan lave særlige regler, hvad angår algoritmeledede værktøjer. Det er supervigtigt.”

“Selvom EU-Parlamentets ændringsforslag nævner ‘governance’ 35 gange, så er det ikke tydeligt, hvad de mener med det, og hvad governance i praksis vil indebære. Her skal vi drage nytte af samarbejdskulturen i Danmark og kræve, at systemerne skal forvaltes af ledelse og medarbejdere,” tilføjer hun.

I det hele taget kan Danmark spille en meget vigtig rolle, mener hun.

“Danmark og eventuelt resten af de nordiske lande burde gå forrest, fordi velfærden og respekten for de grundlæggende rettigheder betyder så meget for vores økonomi og samfund. Vores regeringer skal støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at medlemsstaterne via love eller overenskomster kan fastsætte særregler for brugen af kunstig intelligens på arbejdspladser. Vi skal kræve det, vi på engelsk kalder ‘inclusive governance’. Det vil sige, at de, som er subjekter af et system – på en arbejdsplads vil det blandt andet være de ansatte – skal sidde med ved bordet ved udarbejdelse af konsekvensanalyser og ved den kontinuerlige forvaltning af systemet. Det er den eneste måde, hvorpå vi med god samvittighed kan implementere teknologier med kunstig intelligens på arbejdspladser, fordi vi dermed sørger for at beskytte arbejdstagernes rettigheder,” vurderer Christina Colclough.

For akkurat som flere og flere i undervisningsverdenen bliver opmærksomme på konsekvenserne ved, at børn og unge er omgivet af skærme og algoritmer hele tiden – selv i skolen – så skal man tage et skarpt blik på, hvordan den store mængde data ændrer vores samfund, mener Christina Colclough, der giver endnu et par eksempler: I Amazons fysiske butikker i USA er der ikke fast prissætning, men ‘dynamic pricing’, hvilket betyder, at Amazons algoritmer beregner prisen på den bog, du ønsker

at købe, efter at have lavet en profilering af dig. Dynamisk prissætning er ifølge hende også på vej i forsikringsselskaber og dagligvarehandlen.

“Hvis vi accepterer det her, så risikerer vi at splitte vores samfund og skade den sociale sammenhængskraft. Algoritmerne og al den data, der bliver skabt om os, gør os til en vare. Når borgerne forstår det, så tror jeg, at der vil komme en stor modreaktion, og her kunne Danmark gå forrest og kræve helt klare betingelser, transparens og ansvarlighed i forhold til udbredelsen af kunstig intelligens og digitalisering,” anfører Christina Colclough, der også opfordrer gymnasielærerne til at begynde at stille kritiske spørgsmål på skolen:

‘Hvem har adgang til vores data? Hvilke langtidskonsekvenser kan det få? Har skoleledelsen styr på det? Og er systemerne udviklet i overensstemmelse med dansk undervisningskultur og arbejdsmarkedstradition?’

“De fleste af os ønsker formentlig stadig at bruge teknologier, men teknologien skal servicere os og ikke omvendt. Vi skal sørge for at få de kompetencer, vi skal have for at stille de rigtige og kritiske spørgsmål om digitale systemer. Og vi skal have ret til at være fri for algoritmisk manipulation – ret til bare at være,” siger Christina Colclough og uddyber:

“Komponisten Debussy talte om, at musikken ikke er i noderne, men i den stilhed, der opstår imellem noderne. Vi skal forlange mere algoritmisk stilhed.” •

Algoritmerne og al den data, der bliver skabt om os, gør os til en vare.

Ny grundbog til matematik på hhx

Ræson B er den første bog i en ny serie til matematik på hhx.

Matematik er et vigtigt værktøj i mange samfundsmæssige og økonomiske beslutningsprocesser. Faget har derfor en central plads i fagrækken på hhx.

Ræson B har fokus på de ræsonnementer, der kræves for at opnå indsigt i de matematiske strukturer og de – primært merkantile – anvendelser af matematik. Det matematiske sprog viser sig at være særdeles anvendeligt, når man vil modellere virkeligheden for at opnå indsigt i fx udviklingstendenser eller fortolke indsamlede data. Matematikken er samtidig et sprog, som er meget kompakt. Med få symboler og formler kan man håndtere en masse information.

Dyk ned i Ræson B med dine elever, og oplev en bog, hvor der bliver sat mange flere ord på matematikken, og hvor koblingen til det merkantile er central.

Af Rasmus Axelsen og Ole Dalsgaard webBog kr. 165,00

Bogen indgår også i fagpakken til matematik Fagpakke fra kr. 70,00 pr. elev pr. år

Anden bog i serien, Ræson A, udkommer i maj 2024

Alle priser er ekskl. moms

Bogen udkommer til august.

Se mere på fagpakker.dk

Få allerede nu adgang til et par af kapitlerne: prx.dk/raesonB

UNDERVISNINGSFORLØB OM LOKAL KLIMATILPASNING MEDFOKUSPÅOVERSVØMMELSER VANDKAMP

I VANDKAMP SKAL GYMNASIEELEVER UNDERSØGE FREMTIDENS KLIMA UD FRA AUTENTISKE DATA OG MODELLER.

Eleverne skal på feltarbejde i deres egne lokalområder og udtænke en klimatilpasningsløsning til et område i Danmark.

Undervejs introduceres de for digitale værktøjer og karriereprofiler inden for klimatilpasning.

» Gratis forløb om klimatilpasningsløsninger til Naturgeografi B på STX

» Udviklet i samarbejde med ingeniørvirksomheden Geo og klimaforskere fra DMI

» Lever op til faglige mål og kan danne grundlag for eksamen

» Indeholder materialer til feltarbejde, der leveres til gymnasiet

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK

GYMNASIESKOLEN.DK

DEBAT: Kommentar til GL’s sprogpolitik og udkast til nye studieretninger i gymnasiet

Det er med stor forundring, at vi har erfaret, at GL ønsker at ændre på de nuværende studieretningssammensætninger.

Manglende censorer i engelsk er et wakeupcall til os alle

DEBAT: Eksamensamok!

Eksamensbelastningen synes ekstra hård i år. Fra mange skoler, heriblandt min egen, forlyder det, at vi som lærere er så pressede, at vi knap nok har tid til at forberede egne eksamener mellem alle censoraterne. Ingen har mig bekendt et samlet overblik, men jeg kender selv til konkrete historier fra en kollega, der har 12 eksamenshverdage i træk, og en anden, som ud over egne eksamener har 32 SRP ­ opgaver som censor. Det er belastninger, som både i tid og intensitet meget vel kan føre til stresssygemeldinger, og samtidig er elevernes retssikkerhed truet, når der ikke er tilstrækkelig tid til forberedelse og restitution. •

Efter nyheden om, at Styrelsen for undervisning og kvalitet (STUK) har besluttet at åbne for eksterne censorer i skriftlig engelsk til sommerens eksaminer, kan jeg ikke lade være med at blive bekymret.

Jeg bliver bekymret for de elever, som skal have deres eksamensopgaver bedømt af censorer, som måske ikke er helt skarpe på fagets krav eller går op i det vigtige motto, at der er tale om en ‘helhedsbedømmelse’ og begrebet ‘kill your darlings’ i censorarbejdet.

Dernæst bliver jeg på et personligt plan bekymret for mine dygtige fagkollegers ve og vel rundtomkring i Danmark, når de ikke længere har overskuddet til at melde sig til dette vigtige arbejde, som den skriftlige censur jo er. Det vidner om, hvor pressede vi føler os i det daglige arbejde, når der ikke længere er plads og energi til denne vigtige opgave ved siden af. I sidste ende rammer det vores chance for at få skabt den nationale standard, som STUK så gerne vil have, at vi har i fagene, og som er så vigtig for eleverne for at skabe den ensartede bedømmelse.

Det hele gør, at jeg bliver bekymret for fremtiden over, hvor den skriftlige censur ender … •

Det undrer os først og fremmest, at vi ikke er blevet ordentligt inddraget i arbejdet med de nye studieretninger. Dernæst undrer det os, at GL, gymnasielærernes fagforening, vælger at fremsætte et forslag, der så ensidigt favoriserer begynderfremmedsprogene. Vi mener ikke, at tiden er til interne magtkampe mellem sprogfagene indbyrdes eller mellem andre faggrupper, som også gerne havde set deres fag tilgodeset i udkastet. •

Bodil Aase Frandsen Schmidt, Engelsklærerforeningen for stx og hf Christian Smith, Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF Iben Schneider, Fransklærerforeningen

Mette Andreasen, Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening

BLOG:

” Jeg mener, at det er en misforståelse, at GL’s forslag skulle fremme nogle sprogfag på bekostning af andre. GL ønsker ikke at prioritere mellem sprogfagene.

Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Kim Michael Christensen, lærer Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler

Stine Wolff, medlem af GL’s hovedbestyrelse

s_44

ANMELDELSER e

sGod klassisk økologibog

Fag_ Biologi

Titel_ ØKOLOGI – danske naturtyper

Forfattere_ Bidstrup, B.B, Raae, K. og Vire, Anne-Mette

Forlag_ Nucleus

Pris_ 280 kr., i-bog

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_ Hans Marker

Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ

Gymnasium

En ny grundbog til økologiundervisningen på B- og A-niveau. Bogen er opdelt i et indledende generelt kapitel, hvor de klassiske grundbegreber inden for økologien gennemgås, og så en række kapitler, hvor bestemte naturtyper og deres økologi er beskrevet. Det er en glimrende måde at imødekomme undervisernes behov på, for her kan man kombinere det indledende ’kernestof’ med præcis den konkrete naturtype, man har valgt at beskæftige sig med.

For hver af naturtyperne er de forskellige karakteristika gennemgået, og metoder til eksperimentel undersøgelse af naturtypen er indskrevet rigtig godt.

Bogen afsluttes med et kapitel om økotoksikologi, som rummer et relevant udvalg af metoder, der anvendes i den sammenhæng. Desuden er kapitlet fornemt opdateret, både PFAS og PFOS er medtaget.

Nærværende læser er ikke faldet over egentlige fejl, bortset fra at man angiver biomasse med enheden kJ/m²/år. Det er ærgerligt, når mange elever slås med forskellen på biomasse og produktion.

Det er op til underviserne selv at levere opgaver til teksten. Det ville have været rart med en hjemmeside, hvor man kunne finde opgaver og eksperimentelle vejledninger, som man ser i de fleste biologilærebøger nu. Bogens mange figurer kan man dog finde på forlagets hjemmeside, og de kan fint indgå i opgaver, som underviseren selv udarbejder.

Personligt savner jeg, og det er absolut ikke kun i denne udmærkede lærebog, flere originale eller tillempede datasæt, som vil træne elever i biologi på de højere niveauer i analyse og tolkning. Det er en færdighed, der trænes for lidt, og man kan se følgerne ved de skriftlige eksaminer. Mange elevers besvarelse er præget af gengivelse af viden fra deres lærebøger, som de bemestrer fint, hvorimod mange har ganske vanskeligt ved at analysere og forklare resultater af forskellige biologiske datasæt.

Det skal ikke skygge for, at dette er en glimrende klassisk økologibog, hvor forfatterne har det økologiske kernestof sikkert med og kombinerer det med supplerende stof, hvad angår de danske naturtyper, og fornemt knyttet til de følger, klimaændringerne har og får. Den vinkel er samlet i afsnit på grøn baggrund. •

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

sDet store forlig

Fag_ Historie

Titel_ Kanslergadeforliget

Forfatter_ Kristina Krake

Forlag_ Aarhus Universitetsforlag

Pris_ 129,95 kr. inkl. e-bog, 89,95 kr. for e-bog alene, 100 sider

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_

Jakob Sørensen

Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Det er næppe mange historie- eller samfundsfagslærere, der ikke i en eller anden grad refererer til Kanslergadeforliget i undervisningen. Det store kriseforlig mellem Socialdemokratiet, De Radikale og Venstre, som faldt på plads i Staunings lejlighed,

efter at alt håb egentlig var ude, og der kun var en afskedswhisky på programmet. I serien 100 danmarkshistorier finder forliget sin naturlige plads. Historikeren Kristina Krake fører os gennem dets historie, og det er med sikker hånd og udsyn til verden udenfor.

Eftertiden har ofte koblet forliget sammen med det, der skete samme dag i Tyskland, nemlig at en vis Hitler blev kansler, og det tyske demokrati derefter led en krank skæbne under nazisternes styre. I Danmark fik vi ingen stærk, autoritær mand ved roret, selvom der bestemt var kræfter, der ønskede det. I stedet fik man et forlig over midten, en arbejderbonde-alliance, hvor alle bøjede af, så enderne kunne mødes. Gennemgribende krisehåndtering på demokratisk vis. Siden har dette vokset sig til en ganske stærk fortælling, nærmest med mytisk præg med sin egen dramaturgi og artefakter. Selv et foto med karaflen, som den afgørende whisky skænkedes af i nattetimerne, er fremhævet på et dobbeltopslag.

Kristina Krake holder forliget ud i strakt arm og sætter det i relation til lignende i for eksempel Sverige og Norge og taler om ”myten om det samarbejdende folkestyre” ved at demonstrere, at en række fremstillinger i årene, der fulgte – og faktisk helt op i nyere tid – har et ret ukritisk blik på forliget. Men der er nu også mere kølige analyser, for eksempel hos Mogens R. Nissen, der i 2010 kaldte forliget for ‘en studehandel’.

Man kan med andre ord blive klogere og få skærpet sin viden om Kanslergadeforliget og til med i den vante form for denne serie, under 100 sider og rigeligt illustreret. Det kan man med andre ord sagtens nå at læse, selv en travl hverdag kan ikke bruges som undskyldning. •

Fag_ Biologi og bioteknologi

Titel_ Virus

Forfattere_ Eskildsen, M.L., Helmig, K. og Pedersen, M.B. Forlag_ Systime

Pris_ 228 kr., fra 30 kr. som i-bog, 222 sider

Vurdering_ j j j j j j

Anmelder_ Hans Marker

Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ Gymnasium

Med udgivelsen af denne fremragende bog om virus er forfatterne ramt lige ned i et af de mest aktuelle og alvorlige biologiske emner i vor tid, nemlig virusepidemier.

Bogen er rettet mod A- og B-niveau på htx, stx og hf og rækker også ud efter de videregående uddannelser. Man kan forstå heraf, at man som underviser må udvælge sit stof med omhu. Til gengæld er der rigtig godt stof at vælge imellem.

Formmæssigt har forfatterne indledt med nogle generelle kapitler om virus (kapitel 1-3), som efterfølges af kapitlerne 4-5 med en eksemplificeret gennemgang af de fire store grupper af patogene virus: dobbeltstrenget DNA-virus (HPV) og enkeltstrenget RNA-virus, positiv sense

(SARS-CoV-2), negativ sense (mæslingevirus) og retrovirus (hiv).

Det er et godt valg, hvor man som underviser kan starte med disse indledende kapitler og så stoppe der eller gå videre med de følgende kapitler, alt efter hvordan man placerer emnet i undervisningsplanen.

Kapitel 6 er helliget modellering af epidemier med vægt på SIR-modeller. Modellerne gennemgås fremragende fra de mere simple til de mere sofistikerede, og kapitlet vil være en stor hjælp til elever, som vil skrive SRP om virusepidemier.

Kapitel 7 handler om sekventering, og hvordan sekventering udnyttes til blandt andet karakterisering af nye varianter af for eksempel SARS-CoV2. Som i de øvrige kapitler afsluttes det med nogle glimrende elevopgaver.

Der er tilknyttet en hjemme side med illustrationer (154 stk.) og 41 øvelser ud over de opgaver, som findes i selve bogen. Bogen findes naturligvis både som papirudgave og som i-bog.

Det er en fremragende bog, som jeg ikke tøver med at give de varmeste anbefalinger. •

sFremragende bog om aktuelt emne

sGrønland – politisk, økonomisk og socialt

Fag_ Samfundsfag

Titel_ Magt og autoritet i Grønland

Forfattere_ Ole Høiris, Ole Marquard og Claus Andreasen

Forlag_ Syddansk Universitetsforlag

Pris_ 389,95 kr., 599 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_ Benny Jacobsen

Underviser i_

samfundsfag og tysk

Var det noget med et tema om Grønland? Der er jo nok at tage fat på: Arktis er et hot politisk emne, postkoloniale samvittighedsovervejelser, sociale problemer af en vis størrelse osv.

Magt og autoritet i Grønland kan give underviseren en grundig baggrund. Det er nemlig ikke en undervisningsbog, men en mursten på 600 sider, hvor grønlandsforskere skriver om historiske, politiske, økonomiske og sociologiske emner under en samlet paraply, der betegnes magt og autoritet i Grønland. Der er dog ikke noget gennemgående magtbegreb, som bidragsyderne forholder sig til. I indledningen skriver de tre redaktører, at der er lagt vægt på såvel den formelle magt, som udøves af regering og myndigheder, som den autoritet, der udspringer af forskellige sociale

sammenhænge. Med den koloniale baggrund har de danske myndigheder naturligvis længe været den ultimative magt. I parentes bemærket er det interessant, at på trods af at grønlænderne gennem hele kolonitiden var bevæbnede, er der ikke sket angreb på repræsentanterne for kolonimagten, selvom disse i byer og bygder udgjorde et ganske lille mindretal.

Bogen har fire hovedafsnit: Magtens historie med hovedvægten på den danske kolonitid, Tilbageblik på magten, som blandt andet indeholder en interessant artikel af L ouise Hollerup med titlen Turen går til middelklassen. Grønland som en vej ind i et bedre liv. Med udgangspunkt i sine bedsteforældres tid som lærere i Grønland 1963-65 påviser hun, at mange danskere tog til Grønland for at tjene penge til et efterfølgende bedre liv i Danmark og ikke nødvendigvis af idealistiske grunde for at hjælpe et folk på vej.

Tredje hovedafsnit handler om selvstyret i funktion, og her er der blandt andet interessante artikler om selvstyrets styrkede autoritet i Arktis og den kulturelle kamp i artiklen Tag din anorak af, du er ikke grønlænder! Når magt og dragt får følelserne på spil. En diskursanalyse af omtalen i de sociale medier af den grønlandske anoraks brug.

Fjerde hovedafsnit er betitlet Selvstyret og samfundet, og her ser forskerne på børns rettigheder, udviklingen af det grønlandske skolevæsen, sundhedsvæsnets etik, og endelig behandles emner som seksuel vold og hjemløses vilkår.

De fleste læsere vil nok ikke læse bogen fra ende til anden, hertil er der for mange meget specifikke emner, men den giver en fin indføring i Grønland i går og i dag. •

sLetlæst og inspirerende lækkerbisken

Fag_ Biologi og naturgeografi

Titel_ Isbogen

Forfattere_ Victor Boy Lindholm

og Sebastian H. Mernild

Forlag_ Gyldendal

Pris_ 299,95 kr., i-bog

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_ Hans Marker

Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt

på Sankt Annæ

Gymnasium

I forlængelse af FN’s netop udgivne klimarapport kan man med fordel læse Isbogen, hvor Sebastian H. Mernild giver sin stemme til journalisten Victor Boy Lindholm. Det er en letlæst bog, der fører læseren gennem de frosne kontinenters betydning for livet på jorden, både i en geologisk tidsskala ned i de seneste istider og et historisk-nutidigt blik på polernes udforskning og isens seneste tilbagegang overalt på kloden.

Som der skrives i bogens forord: Mens kloden bliver gradvist varmere, bliver det vigtigere at forstå isen og vores liv med den, mens vi stadig har den.

Mernilds arbejde for FN’s klimapanel udspringer historisk af Mernilds faglige fascination af de arktiske og antarktiske ismasser og deres opførsel. I bogen får man nogle vidunderlige indblik i en videnskabsmands arbejde på og med isen: Ekspeditionen til Benbrækkerdalen i Østgrønland, Ekspedition Nordøstgrønland, Ekspedition Alaska, Ekspedition Andesbjergene og Farvel til

isen! Hver ekspedition er udgangspunkt for en fortælling om isens udforskere, hvor Victor Boy Lindholm kommer rundt om stort set alle de videnskabsmænd, som har bidraget til vores forståelse af isens dynamik.

Fascinationen af de endnu gigantiske ismassiver holder teksten fri af den nedtrykthed, som isens skæbne de sidste århundreder nemt kunne begrunde, og både Mernild og Lindholm insisterer på, at det er muligt at vende udviklingen.

For interesserede elever kan det være spændende og måske fængende læsning, måske som inspiration til SRP? For faglærere i biologi, fysik, naturgeografi og historie er det bare en lille lækkerbisken, som jeg varmt kan anbefale. •

sGlæd dig!

Fag_ Biologi (og mange andre fag)

Titel_ Kroppen illustreret

Forfatter_ Bill Bryson

Forlag_ Gyldendal

Pris_ 350 kr., 553 sider

Vurdering_ j j j j j j

Anmelder_ Hans Marker

Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ

Gymnasium

I 2019 udkom Bill Brysons Kroppen – en guide til indehavere. Det var en perle af fantastisk formidlet viden om menneskekroppen. Formidlet med samme talent som legendariske David Attenborough, blot i bogform. Bill Bryson er ham, der skrev En kort historie om næsten alt, som vil være mange bekendt.

Og nu er så kommet dens efterfølger: Kroppen Illustreret.

Den er fantastisk. Teksten er stort set den samme, men nu ledsaget af uhyre velvalgte og nysgerrighedsfremmende tegninger og fotos. Det er en bog af den slags, det er vanskeligt at lægge fra sig, og når man endelig gør det, er det en bog, man vender tilbage til igen og igen, når man liiige skal kontrollere en enkelt detalje eller to.

Hvorfor har vi to nyrer, men kun et hjerte? Opstår der virkelig kræftceller i os hver eneste dag (som heldigvis slås ihjel af immunforsvaret)?

Bryson tager os med på en rejse, der starter med de 59 grundstoffer, vi er opbygget af, og fortsætter så

gennem de væv og organer, der udgør et menneske.

Det er ikke en bog til undervisning. Det er en bog, der gør læseren mere vidende om sin egen krop. “Hvor lig en gud”, som Shakespeare skrev. Der er en forrygende skitse af en pige, som piller en splint ud af sin fod – men det er kun skelettet, der er tegnet.

Et af Brysons tricks er at tage de historiske briller på, når han fortæller. Uden at storyspoile kan jeg vist godt gengive Brysons fortælling om den amerikanske præsident Washington. Han lider af en let forkølelse, som hans læger behandler med åreladning!! To liter blod tapper man af præsidenten. Det dør han af.

Glæd dig til at læse Kroppen – en guide til indehavere. Men sørg for at have tid til rådighed, når du sætter dig med den. Der er 553 sider at tage af. •

Tekst_ Thomas Marcussen

Løgnens lidelse udspringer ofte af ungdomsårene

For den voksende gruppe af unge mænd mellem 18 og 30 år, der søger behandling for ludomani i Danmark, er kimen til ludomanien ofte lagt flere år før, for eksempel i gymnasieårene.

Når pengespil skifter fra at være kontrolleret, socialt og sjovt til at være forbundet med problemer, skifter det ofte også fra at foregå i det åbne til at foregå i det skjulte. Ingen synes, at det er smart at tabe mange penge, og skyld og skam medfører ofte fortielse og løgne. Alt ser normalt ud på overfladen, og først når problemerne bliver så store, at de ikke længere kan holdes skjult, eksploderer ballonen.

Derfor udgør tiden på gymnasiet et meget vigtigt vindue for forebyggelse, som desværre er uudnyttet, fordi problemet ikke kan ses.

Sidste år lavede Rambøll en stor befolkningsundersøgelse for Spillemyndigheden. Den viste, at 6 procent af de unge i alderen 12 til 17 år enten havde lavt, moderat eller alvorligt niveau af spilleproblemer. Hele 0,6 procent af de unge befandt sig i den sidste kategori – de alvorlige

spilleproblemer. Det svarer næsten til udbredelsen af alvorlige spilleproblemer i den voksne del af befolkningen, som var på 0,7 procent. Det er tankevækkende, da de pengespil, der er forbundet med risiko for udvikling af ludomani, er forbudt for unge under 18 år i Danmark.

I dagligdagen på landets gymnasier betyder dette, at der gennemsnitligt sidder en til to elever med spilleproblemer i hver klasse, og at der på et gymnasium med 500 elever går tre elever med alvorlige spilleproblemer, som ifølge den selvrapporteringstest, der er brugt i undersøgelsen, svarer til ludomani.

Dette er noget, vi kan genkende hos behandlingsinstitutionerne, da vores klienter de seneste år er blevet yngre og yngre. Her beret

ter de unge ofte om, at de kommer fra en gamblingkultur, hvor pengespil og hurtige investeringer har

Thomas Marcussen er klinikleder for Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital. Han er en erfaren klinisk psykolog og har i sit arbejde fokus på forebyggelse, forskning og behandling.

OM THOMAS MARCUSSEN_

Tiden på gymnasiet udgør et meget vigtigt vindue for forebyggelse, som desværre er uudnyttet, fordi problemet ikke kan ses.

været omdrejningspunktet for det sociale fællesskab blandt drengene i gymnasieklassen.

Voksende gråzone på nettet Indtil for få år siden debuterede de unge under 18 år oftest med sportsbetting i kiosken, hvor aldersgrænsen langt de fleste steder ikke blev ordentligt håndhævet. Dette hul er nu næsten lukket, da Danske Spil har indført et digitalt spillekort. Til oktober følger et politisk bestemt nationalt spil-id, som lukker hullet hos de resterende spiludbydere i kioskerne, i et forsøg på netop at beskytte de unge mod en tidlig debut. For vi ved, at tidlig debut øger risikoen for udvikling af problematisk spilleadfærd markant.

Men de spillelystne unge har allerede tilpasset sig. Deres spil foregår nu på udenlandske spilleplatforme, der ikke har licens hos den danske spillemyndighed, og de tilgås nemt ved brug af simple krypteringsværktøjer. Det mest lavpraktiske trick er at spille via en myndig kammerats spillekonto, hvilket kan være med til at forstærke spillets skadevirkninger, fordi der ofte kan følge konflikter om penge med.

af spillelovgivningen og er forbudt i nogle europæiske lande. Free to play er omvendt Robin Hood med social slagside, hvor især de unge, der har lavest grad af forældreinvolvering, rammes hårdest på pengepungen. Men også investeringsprodukter bliver gamblificeret, og fordi det hele er tilgængeligt på mobilen, kan farten sættes op, og det er ofte farten og tilgængeligheden, der er med til at trigge den problematiske spilleadfærd.

Den unge hjerne husker gevinsterne fotografisk, og tabene bliver fortiet, bortforklaret og glemt. Har man ikke en indre eller ydre bremse, kan tabene vokse sig store.

Fra gamer til gambler

Det er dog ikke kun traditionelle gamblingprodukter, som baner vejen for de unges spilleproblemer i dag. Den digitale udvikling har skabt en voksende gråzone, hvor populære produkter og ydelser på nettet gamblificeres. Denne udvikling er især slået igennem i computerspil, hvor såkaldte free to play-forretningsmodeller er baseret på, at de unge nudges til at tilkøbe fordele og digitale genstande (skins), imens de spiller. Nogle af disse tilkøbselementer, for eksempel lootboxes (digitale lykkekasser), minder så meget om gambling, at de er omfattet

Dette kan være svært at forstå for dem, der ikke har en rem af huden selv. Men det simple fællestræk er ofte jagten på den nemme gevinst og den spænding, der følger med. Denne jagt har altid været dragende for nogle, men i dag har den nemmere ved at inficere de unges mobiltelefon, store dele af deres kulturforbrug og deres liv. Ofte indbefatter de unges gambling en cocktail af sportsbetting, spilleautomater på nettet, poker, aktier, kryptovaluta, skins og NFT'er (non-fungible tokens – en type digitale aktiver).

Der dukker konstant nye muligheder op, og selv et par sure sneakers kan være et investeringsobjekt med gensalgsværdi. Gevinsten venter altid lige om hjørnet, og den sociale status hos de ligesindede følger med.

Der er ifølge forskningen ikke længere tvivl om, at det høje reklametryk kan betyde, at nogle unge ser mere positivt på gambling og forbinder gambling med nogle af de populære aktiviteter, der er omhegnet af spillereklamer, såsom fodbold og e-sport. Reklamerne har også virkelig stået for skud i den sort/hvide offentlige debat.

Men udviklingen af ludomani er kompleks og skyldes en lang række faktorer, herunder biologiske, psykologiske, sociale, kulturelle og politiske, og netop derfor spiller kulturen på gymnasierne en vigtig rolle.

Et snævert politisk fokus på at reducere reklamerne herhjemme vil ikke være tilstrækkeligt til at stoppe problemerne i et grænseløst digitalt marked. Et kendskab til vigtige risikofaktorer kan dog give et fingerpeg om, hvem gymnasielærerne skal holde øje med for at spotte og forebygge spilleproblemer hos de unge. Her er det igen værd at fremhæve gråzonen mellem

”

Det er en hårfin balance at være en autoritet, der skal repræsentere værdier, regler og en aldersgrænse på 18 år, og samtidig vinde de unges tillid.

Problematisk spilleadfærd bør være et punkt på alle gymnasiers lærerrådsmøder.

gaming og gambling, hvor forskningen kommer med stærkere og stærkere indicier på, at unge, der bruger penge på tilkøb i computerspil, har forhøjet risiko for at udvikle spilleproblemer senere i livet. Dette forstærkes formentlig af det høje reklametryk omkring e-sport og af, at store dele af e-sportens infrastruktur er ejet af gamblingvirksomheder. Dette er også tilfældet for den største danske e-sportsliga, Powerligaen. Man kan kun gisne om, hvad det betyder for konverteringen af gamere til gamblere.

Mistrivsel og ludomani

En anden gruppe, der er i forhøjet risiko, er unge i psykisk mistrivsel. Ludomani er stærkt forbundet med andre psykiske lidelser, og vi ved med stor sikkerhed, at 40 procent af de borgere, der søger hjælp for ludomani i Danmark, lider af depression, 30 procent lider af angst, 13 procent har stofmisbrug, og 10 procent lider af udviklings- og adfærdsforstyrrelser og så videre.

Psykiske lidelser kan reducere vores evne til at håndtere belønninger og styre impulser og øge vores behov for at søge trøst i bestemte stimulerende aktiviteter. Spørgsmålet er, om den øgede mistrivsel blandt børn og unge kan være noget af forklaringen på den øgede udbredelse af spilleproblemer.

Og så er der drengene. Mænd udgør 87 procent af de borgere, der søger ludomanibehandling i Danmark, og jo yngre målgruppen bliver, jo højere ser andelen af mænd ud til at være. Årsagsforklaringerne kender vi endnu ikke i dybden. Men vi ved, at de unges, og især de unge mænds, belønningssystem skiller sig ud med et højt dopaminniveau. Måske er det drivkraften bag deres tendens til at være mere eventyrlystne og sensitive over for belønninger.

Dette kombineret med manglende erfaring og modenhed kan blandt andet betyde, at man nemmere bliver påvirket af trends i det sociale fællesskab, af spillegevinster, og at man nemmere overvurderer egne evner.

Vi møder mange unge mænd i klinikken, der tror, at de kan slå spilleselskabet, fordi de har ligget på sofaen og set sport i fjernsynet, eller fordi de alt for tidligt har vundet en gevinst. De gør sig ingen tanker om, hvad det er for et produkt, de forbruger, og hvem de er oppe imod.

Lyt og spørg nysgerrigt

Man skal først og fremmest erkende, at spilleproblemer er udbredte, for at kunne spotte dem. Men det usynlige problem er i sagens natur svært at få øje på. Man kan dog komme langt ved at være en flue på væggen omkring drengene. Lyt og spørg nysgerrigt og undersøgende uden at løfte pegefingeren for meget. For lige så snart pegefingeren løftes, risikerer man, at de unge trækker sig, og problemerne forbliver usynlige.

drenges verden og skabe positive synergier imellem lærere og elever, som forplanter sig til undervisningen.

Gymnasiet må tage stafetten

De danske gymnasier må tage stafetten, for folkeskolen har svigtet. Den digitale dannelsesstrategi i folkeskolen er udefra set mest rettet mod mere tydelige problemer, som sprogbrug, billeddeling, mobning, scam og lignende. Men det usynlige problem er også her skjult.

Løsningen er ikke forbud, men forebyggelse, læring og dannelse. Pengespil, investeringsformer, forretningsmodeller og problematisk spilleadfærd bør få en højere status i kampen om pladsen i gymnasiernes undervisningsplaner.

Forskningsklinikken for Ludomani besøgte i efteråret en lang række gymnasier i hele landet, hvor vi viste en fiktionsfilm, Spil for Livet (www.spilforlivet.dk), og efterfølgende havde dialog med de unge. Vi blev her både bekræftet i, at drengene i gymnasiet gambler utrolig meget, og at emnet pengespil har en enorm appel til alle eleverne, inklusive dem på bagerste række.

Det er en hårfin balance at være en autoritet, der skal repræsentere værdier, regler og en aldersgrænse på 18 år, og samtidig vinde de unges tillid, så de tør åbne sig op omkring et sårbart, tabubelagt og, for dem under 18 år, forbudt emne. Man er dog nødt til at insistere, hvis man har mistanke om et problem, og hvis man ikke kan trænge igennem til den unge selv, må man forsøge sig hos kammeraterne, forældrene eller kollegerne.

Det er en fordel at have en grad af kendskab til drengenes kultur- og underholdningsforbrug og vaner, så man ikke kun er opmærksom på traditionelle gamblingprodukter. Hvad betyder begreber som skinbetting og lootboxes? Hvad kan man bruge kryptovaluta og NFT'er til? Hvordan foregår jagten på den næste gevinst i den digitale og fysiske verden?

En interesse for disse spørgsmål kan smidiggøre dialogen, åbne døren på klem til de spændingssøgende

Potentialet for spændende undervisning er stort, og mulighederne for tværfaglighed med fag som dansk, matematik, samfundsfag, biologi og idræt er åbenlyse. Det faglige indhold kan spænde lige fra Dostojevskijs Spilleren til Motörheads Ace of Spades, og der er de sidste par år både lavet fiktionsfilm, teater, tv-dokumentarer, podcasts og bøger med stærk appel til de unge.

Problematisk spilleadfærd bør være et punkt på alle gymnasiers lærerrådsmøder. Der bør være en simpel køreplan for, hvad man stiller op, når problemerne opdages, ligesom med alkohol og stoffer. Lærerne bør udstråle klare værdier, der kan smitte af på elever og forældre, og bidrage til, at aldersgrænsen for spil bliver overholdt.

Det vigtige vindue for forebyggelse af problematisk spilleadfærd i gymnasiet bør udnyttes positivt, så eleverne kan blive klædt på via spændende og engagerende undervisning. •

”

De danske gymnasier må tage stafetten, for folkeskolen har svigtet.

MINDEORD

Anne Pagter d 19572022

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

Den 8. februar mistede vi vores kære kollega, Anne Pagter, der døde i sit hjem omgivet af sin elskede familie, som vi sender vores tanker. Anne blev ansat i spansk på Aalborghus Gymnasium i 2000, og siden dengang har hun med sin passionerede og stilfærdige facon kastet et insisterende lys over spanskfaget – et lys, vi andre nu kan pejle efter såvel fagligt og pædagogisk som menneskeligt.

Anne var i sandhed et ordentligt og samvittighedsfuldt menneske og gjorde sig altid umage i sine relationer til andre. Hun var elskværdig, nærværende og uhøjtidelig – en kombination, som i den grad gjorde hende egnet til sit job, hvor eleverne elskede hende og følte sig taget under vingen. Anne var også hjertet bag skolens årlige sprogrejse til Málaga, der med tiden har vokset sig til en stor succes, og som eleverne entusiastisk efterspørger. Hun elskede at præsentere elever for verden, og hun tog også selv gerne på eventyr for at udleve sin længsel mod argentinske pampassletter og madrilenske tertulias. Uanset hvor hun rejste hen, knipsede hun ivrigt med kameraet, til vi andre blev helt forpustede. Anne sov ind, netop som endnu et hold elever var i Málaga.

En af Annes særlige interesser var den mexicanske maler Frida Kahlo, som hun flittigt anvendte i

undervisningen. Måske identificerede Anne sig lidt med Kahlo – i hvert fald besad de begge en sjælden oprigtighed, og ligesom Kahlo var Anne aldrig bleg for at sige sin ærlige mening om stort og småt. Tilfælles har de to kvinder desuden, at vi mistede dem alt for tidligt. Trods alvorlig sygdom bevarede Anne dog sin livsglæde til det sidste, og vi vil altid blive mindet om de aftryk, hun har sat. Hun var et fagligt fyrtårn for os kolleger i spansk og AP, hvor hun rundhåndet har delt ud af sine spændende materialer og store erfaring, og hun var utrolig værdsat som kollega og ven, hvilket også blev tydeligt til den smukke bisættelse, hvor kirken var fyldt. Anne havde valgt sangen Du kom med alt det, der var dig, som på smukkeste vis siger noget om hendes livsfilosofi – at livet det er livet værd. Anne var inspirerende, positiv og ukuelig til det sidste og levede efter Kahlos mantra: Viva la vida!

Eva, Kell, Janne og Mia

Sæt cybersikkerhed på skemaet og styrk dine elevers digitale kompetencer på en innovativ og lærerig måde!

Cybermissionen er et gratis undervisningstilbud målrettet elever på ungdomsuddannelserne.

I kan vælge mellem fem missioner og, hvis I har lyst, deltage i konkurrencen om hvem i Danmark, der løser deres mission bedst.

Sidste år deltog mere end 4.000 elever.

VÆLG MELLEM ÅRETS MISSIONER:

• Din digitale skostørrelse

• ChatGPT i webshops

• Hate speech og misinformation

• Phishing og awareness

• Sikring af data

Læs mere og tilmeld dig (inden 15. september) på : Cybermissionen.cyberskills.dk eller ved at scanne QR koden

ABaCus

Effektivt træningsværktøj med mulighed for differentiering og overblik over elevernes faglige progression

Adaptiv træning, rutinetræning, selvrettende opgavesæt, arbejdsark og peer learning –mulighed for tilkøb af integreret lærebog fra august 2023.

Adaptiv træning og selvrettende opgavesæt –dækker både C- og B niveau fra august 2023.

Selvrettende opgavesæt, diktater og læseopgaver til evaluering af dine elevers læse- og skrivefærdigheder.

Selvrettende opgavesæt, selvtræning med differentierede opgaver og peer learning – betaversion forventes at udkomme i 2023.

Adaptiv træning, rutinetræning, selvrettende opgavesæt – betaversion forventes at udkomme i 2023.

Differentieret træning, selvrettende opgavesæt, peer learning-aktiviteter – forventes at udkomme i 2024.

Med ABaCus spiller

læreren hovedrollen i elevernes læringsproces.

Michael Lentfer Jensen, underviser på Alssundgymnasiet Sønderborg

Adaptiv træning med ABaCus

1. Bestem aktiviteten

Som lærer igangsætter du træningsaktiviteten til eleverne: adaptiv træning | rutinetræning | opgavesæt | arbejdsark | peer learning

2. Differentiér undervisningen

Her vælger du emne og træningens varighed, og om eleverne skal arbejde individuelt eller kollaborativt

3. Træn basale færdigheder

Vælg mellem færdige opgavesæt eller sammensæt selv opgaver på tværs af emneområder.

4. Spar tid med selvrettende opgaver

Træningen begynder, og opgaverne bliver sværere, hvis eleven svarer rigtigt – og lettere, hvis eleven svarer forkert.

5. Følg udviklingen

Se resultater for hele klassen, og se, hvordan hver elev har klaret sig, inden du fokuserer din indsats på vejledning og opfølgning.

GL M E N E R

Elevernes trivsel er kernen i lærernes arbejdsmiljø

I januar havde vi medlemsmøder over hele landet, og det, der nok slog mig mest, var, at så mange lærere var dybt påvirkede af elevernes manglende trivsel. Lærere fra vidt forskellige skoler manglede tid og værktøjer til at håndtere elever med udfordringer. Og desværre kan vi se, at det gælder bredere; blandt andet fra de skoler, som her i foråret har afdækket professionel kapital. Her fremgår det, at lærerne oplever, at elevernes sociale og psykiske problemer er et stigende problem. Og det stiller umenneskeligt høje følelsesmæssige krav til lærerne.

Nogle tror, at problemet kan løses med en højere karakterbom. Det kan det ikke. En elev kan sagtens have høje karakterer både i folkeskolen og på den gymnasiale uddannelse og samtidig have ondt i livet.

Og at udelukke nogle unge fra uddannelse skaber bare andre problemer. Økonom Frans Cl emmesen skrev for nylig i en kronik i Information: ”I industrisamfundet var gymnasiet for de få, hvilket gav mening, når langt de fleste job var ufaglærte. I en globaliseret vidensøkonomi, hvor de ufaglærte job forsvinder som dug for solen, er gymnasiet derimod den mest naturlige overbygning på folkeskolen.” Men hvad er løsningen så? Der er desværre ikke ét fluesmæk, der kan løse de unges trivselsmæssige og psykiske udfordringer. Men der er en række logiske tiltag, foruden selvfølgelig at tilføre de ressourcer, vi mangler:

Afskaf grundforløbet. De unge skal ikke begynde to gange i gymnasiet. Det skaber mistrivsel og social

forvirring langt ind i gymnasietiden. I stedet skal vi arbejde med en overgang fra folkeskolen, som både fagligt og socialt er tryg. Og hvor lærerne ved, at det er denne gruppe elever, de nu skal skabe en relation til, motivere og skabe en faglig ramme om. Det vil give en nødvendig ro for både lærere og elever.

Stil realistiske krav. Som en lærer påpeger i Gymnasieskolens nye undersøgelse af lærernes arbejdsvilkår i undervisningen: ”Den primære udfordring er, at vi skal nå for meget. Vi har for mange hold, hvilket går ud over vores forberedelsestid og overskud til at videreudvikle vores didaktiske kompetencer.” Det er faktisk meget basalt. Hvis der er realistiske faglige krav i læreplanerne, ro til elevernes faglige udvikling, hvis undervisningen kan foregå i et velfungerende socialt rum, og lærerne har tid til at forberede undervisningen, så skal elevernes trivsel og dermed lærernes arbejdsmiljø nok komme af sig selv.

Hav en kritisk tilgang til digitale redskaber i skolen. Jo, eleverne skal absolut også have digital dannelse – men vi skal have en samtale om, hvilken plads det digitale skal have i skolelivet, så det er lærere og elever, der er øverst i hierarkiet. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og digitalisering skal bruges til at understøtte frem for at underminere undervisningens formål.

Det er de første skridt til et mere velfungerende gymnasieliv.

GL’s formand Tomas Kepler

BR E VKASS E N

GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen b ringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

Travl eksamen

Jeg har et meget klart indtryk af, at denne sommers eksamensperiode er mere travl end nogensinde. Hvordan kan det egentlig være?

Ferie under sygdom

Jeg har været sygemeldt med stress, men er heldigvis på vej tilbage i arbejde. Min læge har dog anbefalet en delvis raskmelding, da jeg skal være varsom med at starte for hurtigt igen.

Mit spørgsmål til jer går på, om jeg så skal holde delvis ferie her til sommer, eller hvad gør jeg?

tMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Gymnasiereformen fra 2017 betød markante ændringer i forhold til eksamen.

Man hævede blandt andet det obligatoriske antal prøver for eleverne på de treårige uddannelser fra 9 til 10. Samtidig øgede man aktiviteten i eksamensperioden for de elever, der ikke skal til prøver. Og man ændrede eksamen i studieretningsprojektet (SRP) og studieområdeprojektet (SOP) fra en ren skriftlig eksamen til et skriftligt projekt med mundtlig eksamen, hvilket betød, at censuren af SRP og SOP blev en del af lærernes almindelige opgaver i eksamensp erioden, og at tiden til opgaven mange steder blev reduceret. Desuden flyttede man SRP fra vinterterminen til sommerterminen.

Alle ændringerne er ikke ‘slået igennem’ før denne sommer, fordi eksamensperioderne de seneste år har været præget af særlige regler som følge af COVID-19.

Jeg vil faktisk gerne holde ferie, det trænger min familie og jeg til efter en hård periode

tTina Barming, konsulent i GL, svarer

Udgangspunktet er, at man ikke kan være syg og holde ferie på samme tid. Det gælder også, hvis man kun er delvist sygemeldt.

Som du er inde på, kan man jo godt have behov for at holde ferie, selvom man er syg.

Der er derfor mulighed for at holde ferie, hvis kommunen er indforstået med det. I det tilfælde indgår du

GL har længe fornemmet medlemmernes bekymring for forløbet af sommereksamen 2023 og har flere gange givet udtryk for den over for Børne- og Undervisningsministeriet. Det stigende pres kan få konsekvenser for kvaliteten af prøverne og bedømmelsen, den nationale standard og elevernes retssikkerhed. Op til eksamensperioden har det for eksempel været så vanskeligt for ministeriet at finde skriftlige censorer, at man har været nødsaget til at rekruttere uden for lærerværelserne.

GL’s klare fornemmelse er dog også, at det stigende pres og konsekvenserne ikke i tilstrækkelig grad anerkendes. Derfor har GL’s hovedbestyrelse besluttet at gennemføre en grundig undersøgelse af medlemmernes oplevelse af eksamensperioden – herunder udfordringerne i forbindelse med SRP og SOP.

en aftale om en teknisk raskmelding. Det betyder, at du alene raskmeldes i ferien og er sygemeldt igen efter ferien. Skolen skal også acceptere, at der afholdes ferie.

Hvis du ikke afholder ferie, har du ret til erstatningsferie, når du bliver rask. Feriens placering skal aftales med skolen. Du skal dog være opmærksom på, at du skal afholde ferien inden årets udløb, hvis du er rask.

God bedring!

Morten Bayer & Tina Barming

GLE

EFTERUDDANNELSE

Undervisning i bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 28. september 2023 i København K.

7 UDBYDER GL-E

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

Klassemøder med fokus på trivsel

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Økologisk krise og klimaforandringer er en af vor tids vigtigste samfundsudfordringer, og bæredygtighedstænkningen og den store politiske interesse giver spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer. Kurset sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan komme på dagsordenen i gymnasiet, og giver dig en introduktion til, hvordan bæredygtighed udfordrer vores nuværende

Oplever du nogle gange, at der i samarbejdet om eleverne og til klassemøderne bruges forholdsvis meget tid på at tale om ting, der er i vejen, og måske for lidt tid på at tale om, hvad der er brug for? På kurset tilbydes en vej til, hvordan vi kan få større indblik i og forståelse for elevernes trivsel, samtidig med at vi kan gøre klassemøderne konstruktive og løsningsorienterede. I en tid med mistrivsel blandt mange unge er det af stor betydning for elevernes mulighed for at gennemføre studiet med et godt resultat, at samarbejdet om eleverne og de klassemøder, vi afholder, har et konstruktivt, løsningsorienteret

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Tilmelding

www.gl.org/GLE

Kontakt

GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

uddannelsesinstitutioner, hvordan bæredygtighed rammesættes politisk som uddannelsesmæssig udfordring, samt hvordan denne udfordring kan gribes i gymnasieskolen. Vi skal arbejde med pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kompleksitet og dilemmaer, deltagelse og inddragelse, engagement i følelser samt systemtænkning og tværgående samarbejde.

fokus. På kurset vil du få en indføring i Jan Tønnesvangs Vitaliseringsmodel, få kendskab til modellen ved at sætte den i relation til dit eget arbejdsliv, blive præsenteret for et spørgeskema, som eleverne skal udfylde forud for klassemøderne, arbejde med tolkningen af elevernes svar ud fra udvalgte cases, få en introduktion til en spørgeteknik, som med fordel kan anvendes under samtale med eleverne efter udfyldelsen af spørgeskemaet og efter afholdelsen af klassemødet, samt få lejlighed til at diskutere mulige tiltag (løsningsmodeller) i forhold til de udvalgte cases.

3 TID OG STED

Kurset

7 UDBYDER GL-E

ChatGPT har stillet mange lærere over for nye udfordringer. Teknologien rejser spørgsmålet om, hvordan man udvikler elevernes skrivekompetencer og selvstændighed i en verden med tilgængelig kunstig intelligens. På kurset diskuteres forskellige vinkler på at opfatte ChatGPT som en ‘snydemaskine’, og du præsenteres også for mulige strategier til at bruge teknologien med et skrivepædagogisk formål. Desuden får du både indsigt i, hvad ChatGPT kan og ikke kan, hvordan et stort fokus på ChatGPT som snyd og plagiatprogrammer kan påvirke elevernes forhold til

skrivning, skriveudvikling og lærer/ elev-relation og en survey, hvor knap 100 lærere tilkendegiver holdninger og erfaringer med ChatGPT. Derudover får du et skema, der kan hjælpe dig til at undersøge, hvor og hvordan ChatGPT kan inddrages i din undervisning, og du får 10 konkrete opgave- og undervisningsstrategier, du kan bruge til at understøtte elevernes skrivekompetencer i en verden med ChatGPT.

Kursus om ChatGPT og skriftlighed

udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

Seksualundervisning på ungdomsuddannelserne

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER

Sex og Samfund i samarbejde med GL-E

Fra skoleåret 2023/24 bliver seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det vil for mange være et nyt område, der skal implementeres på skolen og i undervisningen. Det vil også rejse mange spørgsmål hos de fleste lærere, der endnu ikke har erfaring med at varetage seksualundervisning. På kurset beskæftiger vi os med form og indhold for undervisningen: Hvilke emner handler undervisningen om? Hvordan underviser man i de emner på en måde, så lærer og elever oplever læringsrummet som fagligt og trygt? Hvordan kan man tilrettelægge undervisningen? Hvordan kan man som

lærer understøtte, at en mangfoldig elevgruppe oplever undervisningen som relevant for sig selv? Målet med kurset er, at du føler dig tryggere og bedre klædt på til at varetage og tilrettelægge rettighedsbaseret og dialogbaseret seksualundervisning. Kurset byder også på inspiration og ressourcer til materialer og indsatser, man kan vælge at bruge i sin undervisning, og du får god baggrund for at kunne tage dialogen og planlægningen videre med dine kolleger og ledelse.

3 TID OG STED

7 UDBYDER GL-E

Elever husker og lærer på forskellige måder, de kommer med forskellige baggrunde, og deres motivation for læring er vidt forskellig. Kurset giver inspiration til en alsidig undervisning, hvor eleverne har hovedrollen i læringsrummet, og som tilgodeser, at eleverne lærer, husker og motiveres på forskellige måder. På kurset får du endvidere inspiration til og afprøver 13 meget forskellige og konkrete arbejdsformer, som blandt andet er kendetegnet ved, at eleverne og den faglige trivsel er i centrum, eleverne bliver udfordret ved at tilegne sig, afprøve og formidle faglighed på mange

Eksamensangst

3 TID OG STED Kurset afholdes den 26. oktober 2023 i Middelfart.

7 UDBYDER Generator

Fremlæggelser og eksaminer er en vigtig del af de gymnasiale uddannelser, og for nogle elever resulterer dette pres i eksamensangst. Det kan betyde, at de ikke får vist, hvad de kan, og i værste fald at de dropper ud af uddannelsen. Andelen af unge, der lider af eksamensangst, er stigende, og derfor har eleverne brug for støtte. Dette kursus kvalificerer dig til at støtte elever med eksamensangst –både individuelt og gruppevis. Kurset giver dig viden om eksamensangst,

forskellige måder og på flere forskellige taksonomiske niveauer, eleverne samarbejder og videndeler med hinanden og kun i begrænset omfang benytter it og elektroniske hjælpemidler. Du får udleveret kursusmateriale med plads til egne noter, og du får tid til kollegial videndeling samt til at videreudvikle og tilpasse arbejdsformerne til din undervisning.

metoder og redskaber til at støtte eleverne – både individuelt og på kurser for flere elever – samt kendskab til centrale begreber fra den kognitive metode, som kurset er baseret på.

Studierejser 2023/2024

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 3.428

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og fode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og sengelinned

Fra kr. 3.398

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.898

Inkl. 3 overnatninger, delebus t/r og morgenmad

Fra kr. 1.498

Oplev Bremen

Oplev Lissabon

Oplev Island

Oplev Amsterdam

Fantastiske Skolerejser - Legende let

35 hoteller i Europa

• Hybrid model Hostel koncept med hotel komfort

• Flersengsværelser til studerende og private til lærere/ledsagere (alle med egne private badeværelser)

• Morgenmad inkluderet | Mulighed for fuld forplejning | Velkomstkurve til lærerne

• Vores skolegruppe eksperter med mere end 20 års erfaring, sikrer skønt og problemfrit ophold

• Find os centralt beliggende i Paris, Amsterdam, Bruxelles, Berlin, København, Milano og mange flere spændende destinationer

meininger-hotels.com

Konkurrence: Tag

lærerne gratis med i 2024!

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, faglig studieguide, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

65 65 65 63

DEN FEDESTE STUDIETUR I HJERTET AF KØBENHAVN

DEN FEDESTE STUDIETUR

I HJERTET AF KØBENHAVN

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 17 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

Vi har over 17 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk

Studietur med Danhostel

På Danhostel får man høj faglighed, studierelevante oplevelser, god mad hver dag og placeringer tæt på natur, kultur og aktiviteter.

Danhostel.dk/studietur

Vi har moderne mødelokaler med AV­udstyr og trådløst internet, hvor underviseren har mulighed for at mødes med de studerende og samle op på dagens faglige aktiviteter.

Studieture i hele landet

De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt.

STUDIETURE FOR LIVET

I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

Her får du:

• Markedets bedste priser

• Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut

• 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut

• Faglige programmer til alle europæiske storbyer

• Bæredygtige busrejser overalt i Europa

Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

BLIV OPDATERET PÅ

NYE STEMMER I  LITTERATUREN

Lindhardt og Ringhofs skønlitterære afdeling og Praxis har indgået samarbejde om at udvælge en samling litterære værker fra nyere tid, der egner sig godt til værklæsning i dansk. Alle værkerne kan bestilles med 25 % rabat både som lærereksemplar og i klassesæt.

Der er tale om et bredt udvalg af litteratur på tværs af genrer og temaer skrevet af både etablerede og nyere forfattere.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag rabatkoden.

Rigtig god fornøjelse med læsningen!

De bedste hilsner

Lindhardt og Ringhof og Praxis

VINDER