Gymnasieskolen #04 2023

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

August 2023 Nr_04

TEMA_ GØR APV ’ EN EN FORSKEL FOR DIT ARBEJDSMILJØ?

De fleste skoler bruger APV’en til at forbedre arbejdsmiljøet. Men hver 3. tillidsvalgte oplever, at den ikke har nogen værdi. s_14

DIVERSITET. På Aarhus Akademi arbejder lærere og ledelse tæt sammen for at tackle den brede elevgruppe. s_06

GRØNLAND. Nyt hold danske lærere tager nordpå. s_30

LITTERATUR. I 25 år har Helle Helle nærmest været fast pensum i gymnasiernes dansktimer. s_40

Bruger du musik i undervisningen?

Nu kan I få en aftale, som giver jeres gymnasium mulighed for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.

Få rettighederne på plads med Musikaftalen

Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts. Og når elevernes produktioner efterfølgende bruges i undervisningen eller deles på Lectio eller YouTube.

Med Musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.

Læs mere om mulighederne med Musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik eller scan QR-koden.

“Jeg skiver jo ikke noget, for at det skal fortolkes i gymnasiet”

INDHOLD

es_04 LEDER_

Lærernes arbejdsmiljø drukner i alkohol og sociale medier

s_06 “Skal man lykkes som lærer i dag, er man nødt til at flytte sit fokus lidt fra det faglige”

s_13 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_14 TEMA_

Arbejdsmiljø og APV

En blodrød måling blev det afgørende vendepunkt

Hver 3. tillidsvalgte oplever, at APV’en ikke gør en forskel for arbejdsmiljøet Et godt arbejdsmiljø kræver aktiv handling

s_29 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_30 _ Danske gymnasielærere på vej til Grønland

“Skal man lykkes som lærer i dag, er man nødt til at flytte sit fokus lidt fra det faglige”

s_06

s_37 LÆRERLIV_

“Man er nødt til at skrotte tanken om at lave stor kunst”

s_39 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

s_40 UDSYN_

”Jeg skriver jo ikke noget, for at det skal fortolkes i gymnasiet”

s_46 ANMELDELSER_

s_52 KRONIK_

Computerfri undervisning skaber fokus og sammenhold

s_58 MINDEORD_

s_62 GL’S SIDER_

UDSYN_

s_40

Danske gymnasielærere på vej til Grønland s_30

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening |

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00

Mikkelsen, bem@gl.org |

Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Benjamin

forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com |

Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillingsog

e

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol |

Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 |

Forside: Creative ZOO |

Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk |

Lærernes arbejdsmiljø drukner i alkohol og sociale medier

Druk, trivselsproblemer og elevernes bestræbelser på at navigere i presset fra sociale medier.

Skoleåret er begyndt, og den offentlige dagsorden på gymnasieområdet er den sædvanlige, fristes man til at sige.

De danske unges forhold til alkohol og perfekthedskulturen giver klik og drama. Det er selvfølgelig også alvorlige emner isoleret set. Men de egentlige problemer i sektoren har en tendens til at blive overset: Den mangeårige udsultning med besparelser og nedskæringer, som har sat aftryk i form af forringet arbejdsmiljø mange steder.

GL-medlemmer, og resultatet viser blandt andet, at selvom APV’erne udføres, bliver de ikke altid fulgt op. Nogle steder virker det endda, som om APV’ernes rolle blot er at holde den hellige grav vel forvaret. I stedet for faktisk at følge op og lave handlingsplaner.

Man kan blive ved med at opfordre til at tage situationen alvorligt. Det gælder selvfølgelig på skolerne og for de ansvarlige ledere. Men det gælder så sandelig også politikerne på tinge og hele det politiske system.

Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 9. oktober 2023.

Flere og flere gymnasielærere går på deltid eller bliver sygemeldt med stress, fordi arbejdsbyrden bliver for stor. Eller rettere, gymnasielærerne føler ikke, de er i stand til at levere den undervisning, de egentlig gerne ville, og som eleverne – og på længere sigt de næste led i kæden og dermed samfundet som helhed – har fortjent og bør nyde godt af.

Det handler ikke kun om ressourcerne. Det handler i høj grad om lærernes arbejdsmiljø. De to ting hænger i en eller anden grad naturligvis sammen, men smalhals udelukker ikke et ordentligt arbejdsmiljø. Selvom der gøres en indsats mange steder, og nogle skoler har fundet formlen, er der desværre for mange steder, hvor arbejdsmiljøet af forskellige årsager ikke tages alvorligt nok.

Du kan i dette blad læse et tema om arbejdspladsvurderinger (APV’er) på gymnasierne. Redaktionen har lavet en spørgeundersøgelse blandt

Allerede om kort tid vil den første mulighed for at skabe forbedringer opstå: finansloven for det kommende år. Med det forøgede råderum i dansk økonomi burde der være plads til at styrke uddannelses systemet –og ikke kun erhvervsuddannelserne. Det kan erfaringsmæssigt være svært at bevare optimismen (skattelettelser kommer jo først!), men vi tillader os at krydse fingre.

Morten Jest Chefredaktør

WEBINAR

Din genvej til faglig inspiration

PROGRAM

30.8 Ny grundbog til PLS // TEKNIKFAG

13.9 Fodspor i evigheden – bæredygtig dannelse og den ny formålsparagraf // ALLE

27.9 Progression i historiefaget // HISTORIE

4.10 Elevstemmer i gymnasiet // ALLE

11.10 Metoder og kompetencer i oldtidskundskab // OLDTIDSKUNDSKAB

24.10 Tyskland i forandring // TYSK

25.10 Designgrundbogen – en introduktion // DESIGN OG DESIGN & ARKITEKTUR

22.11 Didaktiske greb i danskfaget // DANSK

29.11 Alle kan lære matematik // MATEMATIK

webinar.systime.dk

“Skal man lykkes som lærer i dag, er man nødt til at flytte sit fokus lidt fra det faglige”

Lærerne må skrue på nye knapper, når elevgruppen ændrer sig. På Århus Akademi arbejder lærere og ledelse tæt sammen om den voksende diversitet i klasserummet.

Tekst_ Tina Rasmussen Foto_ Jesper Voldgaard

Elever fra hjem, hvor hverken mor eller far har en studenterhue. Elever, der har læsevanskeligheder eller er ordblinde. Elever med lave karakterer fra grundskolen. Elever, der kæmper med angst, depression og ensomhed.

Lærerne på Århus Akademi møder i dag en bredere elevgruppe end tidligere. Eleverne har vidt forskellige faglige forudsætninger og trivselsmæssige udfordringer, der kan gøre det svært at gå i skole.

Den voksende diversitet i klasserummet har forandret lærer rollen, fortæller to af skolens lærere, Christina Rahbek og Julie Boe Sørensen, der begge underviser i dansk og engelsk og er læsevejledere.

”Som hf­skole har vi altid haft en bred elevgruppe, men diversiteten er vokset i de seneste år. Det er et vilkår, vi er nødt til at forholde os til,” fortæller Christina Rahbek, som har undervist på skolen i det nordlige Aarhus i 13 år.

Julie Boe Sørensen mærker det også.

”Den kæmpestore spredning, vi står med nu, kræver en endnu tydeligere bevidsthed om, hvilke knapper der skal skrues på i undervisningen for at skabe læring og trivsel,” siger hun.

En stor faglig spredning er ikke en udfordring, lærerne på Århus Akademi er alene om at have.

I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, svarer 84 procent af lærerne, at den faglige spredning blandt eleverne påvirker effekten af deres undervisning i varierende grad.

Fælles opgave

På Århus Akademi, hvor man har toårigt hf og den toårige stx, er den øgede diversitet i klasserummet ikke kun den enkelte lærers udfordring,

Det er ikke nyt, at elevgruppen på Århus Akademi er bred, men diversiteten er vokset yderligere i de seneste år, fortæller lærerne Julie Boe Sørensen og Christina Rahbek.

men en opgave, der er sat i system, og som lærere og ledelse løser i fællesskab og har en tæt dialog om.

”I de seneste fem år har vi fået et øget samarbejde. I dag tager ledelsen i meget høj grad ansvar for at skabe nogle rammer, så vi i fagene kan arbejde med at løfte eleverne,” fortæller Christina Rahbek.

”Man kan tydeligt mærke, at ledelsen har en holdning til elevgruppen.”

Ledelsen har blandt andet besluttet, at skolen ikke skal være lektiefri, sådan som mange hf­skoler efterhånden er blevet.

”Folkeskolereformen har betydet, at eleverne ikke er vant til at lave lektier. Det skal vi lære dem. Vi skal i det hele taget være meget tydelige på, hvad vi forventer af dem, når de går her,” siger Christina Rahbek.

Det er også ledelsens beslutning, at skolens læsevejledere skal lave en profil af samtlige klasser, når de har screenet eleverne ved uddannelsens start. Med den i hånden kan hvert klasseteam bedre målrette undervisningen.

”Det er rart at vide på forhånd, hvis man står med en klasse, hvor ekstramange har et lille førfagligt ordforråd eller har brug for meget konkrete anvisninger i forhold til lektier,” forklarer Julie Boe Sørensen.

Skolen har faglig læsning som indsatsområde i alle faggrupper, og

man kører med to ­lærerordninger i skriftlig dansk med fastlagte skrivedage som et forsøg på at opnå ens progression.

Skolen har også systematiseret undervisningen i naturvidenskabelig faggruppe og matematik.

Desuden har ledelsen fastsat klare regler for fravær, og fra dette skoleår er det slut med mobiltelefoner i undervisningen.

”Det er godt, at ledelsen tager den slags beslutninger, for så skal den enkelte lærer ikke selv tage kampen,” siger Julie Boe Sørensen, der lige har taget hul på sit tredje år på skolen.

De er enige om, at det tætte samarbejde mellem lærerteam, faggrupper, læsevejledere, studievejledere og ledelse, der er på skolen, er helt

” Det er nødvendigt med en høj grad af ensartethed i vores tilgang.

Christina Rahbek, lærer Århus Akademi

afgørende for, at lærerne kan løfte opgaven med den brede elevgruppe.

”Det er nødvendigt med en høj grad af ensartethed i vores tilgang. Vi kan ikke læne os tilbage, men er nødt til hele tiden at tale sammen,” siger Christina Rahbek.

I hvert klasseteam har lærerne blandt andet en tæt dialog om, hvilke rammer den pågældende klasse har brug for.

”Skal arbejdsgrupperne se ud på en bestemt måde i den næste periode? Er der brug for, at eleverne ikke må gå på toilettet i timen? Det er vidt forskelligt fra klasse til klasse, hvilke fælles aftaler der er behov for,” fortæller Julie Boe Sørensen.

Lærerne observerer af og til hinandens undervisning og sparrer med

hinanden. Lærerkollegiet er i det hele taget præget af en stor åbenhed, påpeger de.

”Vi bruger hinanden. Vi deler det, der virker, men er også gode til at tale om det, der ikke lykkes. Det betyder meget, at det er okay at fejle. I den åbenhed bliver man mere modig,” siger Christina Rahbek.

Julie Boe Sørensen nikker:

”Når man taler om de svære ting, finder man ud af, at man ikke er den eneste, der er udfordret.”

Hassan og Blicher

Hf-reformen i 2017 har gjort, at gennemsnitsalderen, når eleverne begynder på skolen, er lavere end tidligere. Men der er stadig en forholdsvis stor del elever, som

” Jeg hugger en hæl og klipper en tå i forhold til danskkanonen.

Julie Boe Sørensen, lærer Århus Akademi

ikke kommer direkte fra grundskolen. Nogle har arbejdet et par år, nogle er begyndt på en erhvervsuddannelse, men har fortrudt, andre er droppet ud af den almindelige stx. Også det gør eleverne til en broget flok.

Skolens lærere har arbejdet meget med at skabe klare rammer og struktur for undervisningen. Alle moduler begynder i store træk på samme måde, så det er klart for eleverne, hvad de skal igennem, og hvad de skal kunne, når timen er færdig.

Desuden har de øget fokus på didaktik, stilladsering og tekstvalg.

”Det er her, vi for alvor lægger vores krudt. Skal man lykkes som lærer i dag, er man nødt til at flytte sit fokus lidt fra det faglige til det pædagogiske,” siger Christina Rahbek.

I dansktimerne vælger hun og Julie Boe Sørensen mange nyere forfattere og tekster, der er tættere på elevernes virkelighed.

”Jeg hugger en hæl og klipper en tå i forhold til danskkanonen. Selvfølgelig skal vi læse ældre danske værker, men i nogle klasser nøjes jeg med mindre uddrag. Jeg laver ofte forløb ud fra temaer, så jeg får blandet tiderne. Jeg har lige kørt et barndomsforløb, hvor vi for eksempel læste Yahya Hassan og Haidar Ansari, men også Tove Ditlevsen og Blicher,” fortæller Julie Boe Sørensen og tilføjer:

”Elever, der ikke er så skolevante, kan bedre forstå, hvad de skal med teksten, når man zoomer ind på en bestemt vinkel.”

Det er et generelt problem, at eleverne har et begrænset ordforråd og er dårlige til at formulere sig på skrift. De har svært ved at skrive sammenhængende og velfungerende sætninger. Derfor er stilladsering af skriftlige opgaver helt nødvendigt, påpeger de to lærere.

”Eleverne skal tidligt vide, hvilken struktur de skal skrive i til eksamen,

Vi bliver nødt til at have lidt forståelse for den modstand, mange af dem kommer med.

Christina Rahbek,

men i begyndelsen arbejder vi kun med en indledning, noget i midten og en afrunding, og så udvider vi det hen ad vejen. I starten hjælper vi dem også helt nede på sprogniveau, når de skal formulere sætninger,” fortæller Christina Rahbek.

Helt grundlæggende for alt arbejdet er at få skabt en god relation til eleverne og mellem eleverne, understreger de begge. For uden trivsel ingen læring.

”Igen handler det om at sætte klare rammer og stille krav. Sådan her forventer jeg, at I er, når I sammen med mig i klasselokalet. Sådan her er man, når man arbejder i en gruppe. Men empati og interesse er også vigtigt. Vi bliver nødt til at have lidt forståelse for den modstand, mange af dem kommer med,” siger Christina Rahbek.

Et dannelsesprojekt

De to aarhusianske lærere kunne ikke tænke sig en anden elevgruppe. De elsker at arbejde med den brogede flok, de møder hver dag. Også selvom de langtfra lykkes med alt fagligt og godt ved, at en del af eleverne ikke får et særlig højt snit på deres eksamensbevis.

Det vigtigste er ikke karaktererne, men at eleverne rykker sig fagligt og personligt og bliver klogere på,

hvad de vil i livet, mener de. Og det oplever de, at mange af dem gør. Derfor er de også modstandere af et øget karakterkrav til de gymnasiale uddannelser, sådan som regeringen lige nu overvejer.

Et øget karakterkrav vil især ramme unge fra uddannelsesfremmede hjem og drenge samt have etnisk slagside, og dermed vil det øge den negative sociale arv, viser tal fra Rockwool Fonden.

”Vi har en gruppe elever her på skolen, som ikke ville være kommet ind, hvis adgangskravet var højere, men som vi jo lykkes med,” siger Julie Boe Sørensen.

”Det kan godt være, at de kommer ud med et gennemsnit på 02, men det her er også et dannelsesprojekt. Vi udsætter dem for noget ’positiv anderledeshed’, som de ikke får med hjemmefra,” fortsætter hun.

Ud fra deres erfaringer vil det være forkert at gøre det sværere for unge at få en gymnasial uddannelse på baggrund af de karakterer, de som 15 ­16­årige har fået i grundskolen.

”Nogle elever blomstrer, når de kommer et nyt sted hen, hvor nye lærere ser på dem med andre øjne, og de selv modnes,” siger Christina Rahbek. •

lærer Århus Akademi

FOKUS.KU.DK

Københavns Universitets brobygningsportal

Find foredrag, øvelser, undervisningsmateriale og muligheder for at opleve forskning på KU

GYMNASIESKOLEN.DK

Skru op for arbejdet med klasseledelse

Landets gymnasier kan med fordel skrue op for arbejdet med klasseledelse. Det kan nemlig være en del af løsningen på nogle af de udfordringer, mange lærere står med i undervisningen, mener to eksperter.

Ambitionerne og viljen til at arbejde stråler ud af ham.

“Jeg håber på at kunne blive talerør for gruppen af elever, som føler sig mere presset end nødvendigt,” siger han, da han bliver spurgt ind til mærke sager, han som forperson vil slå sig ned på.

Asger Kjær Sørensen tiltrådte 1. juli som forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og dimitterede fra Aarhus Statsgymnasium i sommer og genkender billedet blandt andet fra medierne af, at der på de danske gymnasier generelt er stor mistrivsel.

“Vi kan både se det i statistikkerne og høre det fra vores egne elever, at det system, der er nu, presser eleverne i alt for høj grad. Kravene bliver større og større, og flere og flere kan ikke leve op til dem,” slår Asger Kjær Sørensen fast. •

I en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, svarer 87 procent af lærerne, at elevers manglende forberedelse påvirker undervisningen i varierende grad. 67 procent svarer, at elevers mangel på motivation påvirker deres undervisning, og 67 procent oplever, at støj og uro går ud over undervisningen.

Kristine Hecksher er konstitueret områdechef i afdelingen for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og har beskæftiget sig med de gymnasiale uddannelser i mange år. Hun er ikke overrasket over tallene.

”Gymnasiet har i dag en mere sammensat elevgruppe end tidligere. Eleverne har vidt forskellige faglige forudsætninger og behov,” siger Kristine Hecksher.

Samtidig er der mobiltelefoner og andre skærme, som konkurrerer om elevernes opmærksomhed i undervisningen.

De vilkår gør tilsammen, at gymnasierne bør øge arbejdet med klasseledelse, anbefaler hun.

Det er lektor Helle Plauborg enig i. Hun forsker i klasseledelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.

I arbejdet med klasseledelse kommer man ikke ret langt alene, fastslår hun.

”Som skole er man nødt til at have lagt sig fast på nogle pædagogiske værdier og idealer for undervisningen. Lærerne skal trække i samme retning,” siger Helle Plauborg. •

Elevfordeling blev en fuser for nogle gymnasier

Et stort bureaukrati uden nogen særlig virkning. Sådan kan man kort opsummere flere skolers oplevelse af konsekvenserne af elevfordelingsaftalen.

I Hobro var man meget positiv, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) satte kapaciteten på den lokale hhx­ og htx­afdeling til 103 –heraf 75 elever til hhx og 28 til htx.

Virkeligheden blev dog meget anderledes: Himmerlands Erhvervsog Gymnasieuddannelser i Hobro fik i alt tildelt 53 elever til hhx og ni til htx – af dem havde 47 af ansøgerne på hhx og alle på htx skolen som førsteprioritet.

“Det vil sige, at vi kun fik tildelt seks ekstra elever til hhx, hvoraf to af dem allerede er væk igen. Det betyder, at situationen er status quo hos os,” fortæller afdelingsrektor for hhx og htx Anette Skovlykke Nielsen og tilføjer:

“Vi er skuffede, for når man søger i Uddannelsesstatistik.dk på, hvor mange unge fra Mariagerfjord Kommune der har søgt en erhvervsgymnasial uddannelse, kan man se, at der er et større potentiale. Det vil sige, at man har ladet gymnasier i de større byer beholde oplandselever på trods af aftalens intentioner.”

Næsten hvert andet af de små gymnasier mangler over 30 procent for at komme op på den kapacitet, der blev meldt ud i maj af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). 12 små institutioner har mere end 50 procent ledig kapacitet. •

“Klasselokalet skal ikke være et sted, hvor man er bange for at sige noget dumt”

Uddrag af de seneste nyheder

APV KAN

VÆRE VEJEN

TIL ET GODT ARBEJDSMILJØ ELLER

SPILD AF TID

Tekst_ Malene Romme-Mølby og Johan Rasmussen

Illustration_ Creative ZOO

Brugt rigtigt kan arbejdspladsvurderingen gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet. En ny undersøgelse viser dog, at mange lærere ikke oplever, at APV’en har den store værdi. Lærere fra to skoler fortæller om vidt forskellige erfaringer med APV i dette tema.

EN BLODRØD MÅLING

En APV bekræftede for år tilbage, at det psykiske arbejdsmiljø på Th. Langs HF & VUC var ringe. Det blev begyndelsen på en ny start og en positiv udvikling for skolen.

BLEV DET AFGØRENDE VENDEPUNKT

Tekst_ Johan Rasmussen

Foto_ Jasper Carlberg

En APV kan gøre en afgørende forskel for arbejdsmiljøet, mener tillidsrepræsentant Mads Søndergaard Norholt og arbejdsmiljørepræsentant Pia Hornsleth.

Sofaen er et vigtigt redskab i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på Th. Langs HF & VUC i Silkeborg. I sofaen på de tillidsvalgtes kontor sidder arbejdsmiljørepræsentant Pia Hornsleth en gang imellem og lytter til kolleger, som har brug for et par forstående ører.

“Jeg plejer at kalde det professionel sofasidning, når jeg lægger ører til nogle af mine kollegers problemer. Jeg er det ufarlige mellemled til ledelsen. Det er meget vigtigt, at jeg er synlig, så mine kolleger kan tage fat i mig,” siger Pia Hornsleth.

Hendes samtaler med kollegerne giver hende en god fornemmelse af arbejdsmiljøet på Th. Langs HF & VUC. Alligevel peger hun på, at en arbejdspladsvurdering (APV) i høj grad også er et vigtigt redskab for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.

“En APV skaber synliggørelse og empiri for det, vi har en fornemmelse for. Tal virker meget stærkere, end hvis jeg kommer til ledelsen med synsninger, mavefornemmelser og beretninger fra mine kolleger om arbejdsmiljøet,” siger Pia Hornsleth.

Hun og tillidsrepræsentant Mads Søndergaard Norholt har sat sig sammen for at fortælle om, hvordan der i de senere år er blevet arbejdet positivt med

arbejdsmiljøet på Th. Langs HF & VUC. I det arbejde har APV’en spillet en væsentlig rolle, og det gør den også i dag.

“APV’en bliver udført i et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og den bruges til at afdække og rette op på problemer og uhensigtsmæssigheder,” siger Mads Søndergaard Norholt.

Den positive udvikling på skolen har dog krævet hårdt arbejde efter en svær periode for flere år siden.

Lærere var kede af det I 2016 viste en APV på Th. Langs HF & VUC, at det psykiske arbejdsmiljø var helt galt.

De blodrøde tal fik ledelsen til at spærre øjnene op.

“Det kom ikke bag på os, at APV’en viste, at arbejdsmiljøet var dårligt. På det tidspunkt var mange kolleger kede af det, frustrerede og stressede. Det gjaldt også rutinerede lærere, som ellers var vant til at stå imod en storm,” siger Pia Hornsleth, som i grove træk begrunder det dårlige psykiske arbejdsmiljø med organisationsændringer, en høj grad af mangel på transparens fra ledelsens side og en følelse af tab af medindflydelse siden 2013.

Th. Langs HF & VUC brugte – og bruger stadig – kortlægning af professionel kapital, når der skal laves en APV.

Pia Hornsleth, arbejdsmiljørepræsentant Th. Langs HF & VUC

Tal virker meget stærkere, end hvis jeg kommer til ledelsen med synsninger.

Kortlægning af professionel kapital er særligt udviklet til måling af det psykiske arbejdsmiljø i undervisningssektoren.

Arbejdsmiljøkonsulenten, som gennemgik resultaterne af APV’en, havde et klart budskab: “Der skal gøres noget nu.”

“Ledelsen tog resultaterne alvorligt, og det blev begyndelsen til et meget stort stykke arbejde med at få vendt udviklingen. Det var en meget voldsom tid dengang,” siger Mads Søndergaard Norholt, som roser ledelsen for at have taget det psykiske arbejdsmiljø meget alvorligt siden dengang.

end 10 procent af deres kolleger efter endnu en afskedigelsesrunde. Lærerne blev varslet afskediget i oktober, nogle blev sygemeldt med stress, mens andre blev mere og mere desillusionerede, i takt med at de fik afslag på deres jobansøgninger til andre skoler.

“Stemningen på skolen har været dårlig, og det er selvfølgelig hårdt for de afskedigede lærere og svært at sige farvel til kolleger, man har kendt meget længe. Samtidig har mange af de lærere, som ikke blev afskediget, gået og været bange for at miste deres arbejde,” fortæller Mads Søndergaard Norholt.

De tilbageværende lærere får i dette skoleår 10 procent flere arbejdsopgaver – med andre ord bliver der skruet voldsomt op for arbejdstempoet. Mads Søndergaard Norholt og Pia Hornsleth forudser, at det får en negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og den næste APV.

"Vi skal sikre os, at vi opfanger alle forhold, når arbejdstempoet i efteråret bliver skruet meget op,” siger Mads Søndergaard Norholt.

Tilliden var problematisk

Skolen hyrede blandt andet en erhvervspsykolog, som tog en individuel snak med alle medarbejdere, og på baggrund af de samtaler kom han med anbefalinger til ledelsen. Et af resultaterne var blandt andet mere transparens i planlægningen af lærernes arbejde.

I dag kører APV-arbejdet på Th. Langs HF & VUC efter en fast procedure. Inden medarbejderne skal besvare APV’en bliver spørgsmål og ordlyd revideret af en styringsgruppe, som består af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, rektor, vicerektor og en uddannelseskoordinator, som er en akademisk medarbejder i administrationen. Når APV’en er besvaret, bliver tallene analyseret af uddannelseskoordinatoren og forelagt for først styringsgruppen og dernæst medarbejderne. Styringsgruppen udvælger fokuspunkter og laver handleplaner.

Th. Langs HF & VUC er som mange andre VUC’er ramt af elevnedgang og dårlig økonomi. I slutningen af sidste skoleår sagde lærerne farvel til mere

Rektor på Th. Langs HF & VUC Nanna Skulvad bekræfter, at målingen af den professionelle kapital tilbage i 2016 var et vigtigt vendepunkt for skolen.

“Målingen kom ikke lang tid efter en stor afskedigelsesrunde, og den var blodrød. Tilliden til ledelsen var problematisk, og der var tydeligt, at der skulle gøres noget,” fortæller Nanna Skulvad.

Hun beskriver en proces, hvor en erhvervspsykolog arbejdede med lærere og ledelse gennem et helt år og afsluttede arbejdet med anbefalinger, om hvordan skolen kunne arbejde videre med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og der blev blandt andet nedsat den før omtalte styringsgruppe.

Nanna Skulvad mener, at målingen af den professionel kapital er et uhyre vigtigt redskab for skolen.

“Det giver os et sprog at tale ud fra, og det gør det også nemmere at tale om arbejdsmiljøet i hverdagen. Vores seneste målinger i 2021 og 2019 var begge markant bedre end i 2016, men de giver alligevel mulighed for at tale om, hvad vi kan forfine og gøre bedre,” siger Nanna

Skulvad.

Ledelsen tog resultaterne alvorligt, og det blev begyndelsen til et meget stort stykke arbejde med at få vendt udviklingen.

Mads Søndergaard Norholt, tillidsrepræsentant Th. Langs HF & VUC

Hver 3. tillidsvalgte oplever, at APV’en ikke gør en forskel for arbejdsmiljøet

Arbejdspladsvurderingen bruges på nogle skoler reelt ikke til at skabe et bedre arbejdsmiljø for lærerne, mener to arbejdsmiljøeksperter. Skolerne overholder lovgivning og regler med APV, men flere steder har de ingen positiv effekt, viser ny undersøgelse.

På papiret ser det flot ud. Stort set alle tillidsvalgte svarer, at deres skole gennemfører den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), i en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har udført. Godt halvdelen af gymnasierne gennemfører faktisk APV hyppigere end hvert tredje år, som loven kræver.

Gymnasieskolen har sendt en mail med en spørgeskemaundersøgelse til 535 tilfældigt udvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter på stx, hf, hhx, htx og VUC over hele landet. 286 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 53.

Det flotte billede fortsætter: Flertallet af tillidsvalgte oplever, at der

bliver fulgt op på de arbejdsmiljømæssige problemer, som APV’en viser. Godt halvdelen svarer “i meget høj grad” eller “i høj grad”, 35 procent siger “i nogen grad”, og 10 procent svarer “i mindre grad”. Kun to procent af de tillidsvalgte oplever, at der slet ikke bliver fulgt op på APV’en.

Konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Ditte Rask nikker anerkendende til undersøgelsens resultater. Hun har i mange år beskæftiget sig med arbejdsmiljø, blandt andet for GL og Arbejdstilsynet.

“Det ser ud til, at skolerne har styr på arbejdet med APV på det overordnede plan: De udfører APV’erne, der bliver

Tekst_ Malene Romme-Mølby

fulgt op efterfølgende og lavet handleplaner. De tillidsvalgte er inddraget i processen og oplever, at relevante arbejdsmiljøproblemer bliver afdækket –det er meget vigtigt,” siger hun.

Men selvom det virker, som om gymnasierne gennemfører arbejdspladsvurderingerne, som de skal, så er der dog nogle af resultaterne, der vækker Ditte Rasks opmærksomhed. For på trods af indsatsen oplever en tredjedel af de tillidsvalgte ikke, at APV’en har en stor værdi for arbejdsmiljøet. 66 procent oplever værdien som “meget god” eller “god”, men 22 procent svarer “hverken eller”, og 12 procent oplever APV’ens værdi for arbejdsmiljøet på skolen som “ringe” eller “meget ringe”, viser Gymnasieskolens undersøgelse.

“Det ser ikke så godt ud. Som skole bør man interessere sig for, om APV’en er blevet en sidevogn – noget, der ikke reelt bliver koblet til arbejdsmiljøarbejdet. Det kan tyde på, at APV’en på nogle skoler bliver en skal­opgave, som man får lavet for at leve op til kravene, men lærerne oplever egentlig ikke, at den bidrager til noget positivt i forhold til arbejdsmiljøet,” siger Ditte Rask.

APV-arbejdet bliver en skueproces Seniorforsker på Det Nationale Center for Arbejdsmiljø Thomas Clausen har i mange år beskæftiget sig med arbejdspladsvurderinger.

Han mener, at grunden til, at en del medarbejdere ikke kan se værdien af APV­arbejdet, kan være, at man på arbejdspladsen ikke får sat tid nok af til at diskutere APV’en. Det kræver en god proces lige fra forberedelsen af APV til opfølgningen.

“De fleste medarbejdere får måske nok svaret på spørgeskemaet, og der bliver lavet en rapport. Men det er ikke nok. Der er behov for at have en god dialog om resultaterne, og det kræver naturligvis, at der er psykologisk tryghed i personalegruppen, så alle tør sige deres mening om styrker og udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Og så skal der laves en handleplan, som medarbejderne kan se sig selv i. Ofte får man måske ikke helt fulgt processen til ende, eller man er ikke god

Bliver alle relevante arbejdsmiljøproblemer efter din mening afdækket af APV’en?

Hvor ofte gennemføres en APV på din arbejdsplads?

Bliver der lavet brugbare handleplaner for de arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses med det samme?

I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads bliver fulgt op på eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer, som APV’en viser?

Ditte Rask, konsulent Gymnasieskolernes Lærerforening

APVprocessen består normalt af 5 faser:

1_ Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø.

2_ Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3_ Inddragelse af virksomhedens sygefravær.

4_ Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan.

5_ Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Kilde: Arbejdstilsynet.

til at kommunikere ud, hvilke processer og løsninger man har kørt, og hvilke forbedringer man faktisk har realiseret. Det kan også have betydning for medarbejdernes motivation for at byde ind i arbejdsmiljøindsatsen,” siger Thomas Clausen og tilføjer:

“Andre gange går arbejdet måske lidt i sig selv, fordi lærerne ikke har overskud til at byde ind i processen, når de har travlt i hverdagen med at nå undervisningen.”

På trods af at over halvdelen af tillidsvalgte svarer, at alle relevante arbejdsmiljøproblemer “i meget høj grad” eller “i høj grad” bliver afdækket i APV’en, så tolker Ditte Rask den forholdsvis store andel af de tillidsvalgte, der ikke oplever en stor værdi af APV’en, som tegn på, at noget af arbejdet er mangelfuldt.

Hun sætter spørgsmålstegn ved, om det er de rigtige spørgsmål, man får stillet i APV’en, eller om det er de rigtige ting, man tager fat i efterfølgende.

“Jeg oplever ofte, at APV-arbejdet bliver en skueproces, hvor man ‘passer

systemet’. Man får ikke aktiveret en reel proces. Det resulterer i, at nogle synes, at arbejdet med APV’en er irriterende,” fortæller Ditte Rask, der peger på, at tanken med reglerne er at sikre et systematisk og kontinuerligt arbejde med arbejdsmiljøet.

“Når lærere ikke oplever APV’en som meningsfuld, kan det hænge sammen med, at man ikke får koblet processen tæt til arbejdsopgaverne. Man mangler måske en tilbageoversættelse af spørge skemaets resultater til dagligdagen. Når folk svarer, at de er stressede, hvordan ser det så helt konkret ud i hverdagen: Er der særlige perioder, klasser eller fag, der især belaster lærerne?” siger Ditte Rask.

Forebyggende arbejde mangler

Der er ikke krav til, hvilken metode man bruger til at undersøge arbejdsmiljøet. Det kan for eksempel være en skriftlig spørgeskemaundersøgelse eller en mundtlig proces. Ifølge bekendtgørelsen skal der dog foreligge en skriftlig afrapportering af APV’en, og resultatet skal være tilgængeligt for medarbejderne enten elektronisk eller fysisk. De fleste tillidsvalgte svarer i Gymnasieskolens undersøgelse, at deres skole benytter sig af et spørgeskema.

Arbejdet er dog ikke gjort blot ved at foretage en spørgeskemaundersøgelse, understreger Thomas Clausen.

“Et spørgeskema kan være en supervigtig metode, fordi alle medarbejdere får en stemme til at beskrive arbejdsmiljøet. Men det kan i nogle tilfælde være svært at oversætte resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen til medarbejdernes konkrete hverdag. Hvis ikke man gør en indsats for at bruge resultatet fra undersøgelsen til en struktureret dialog om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så er arbejdet nærmest værdiløst,” siger Thomas Clausen.

Ifølge loven skal sygefraværet indgå i APV-arbejdet. Her tyder Gymnasieskolens undersøgelse dog på, at der er forbedringsmuligheder. Knap en tredjedel af de tillidsvalgte svarer nej til, at sygefraværet bliver inddraget i APV’en, en tredjedel svarer “ved ikke”, og godt en tredjedel svarer ja.

Når lærere ikke oplever APV’en som meningsfuld, kan det hænge sammen med, at man ikke får koblet processen tæt til arbejdsopgaverne.

“Sygefravær er én ud af mange indikatorer på, om medarbejderne trives eller ej. Forskning viser nemlig, at sygefraværet ofte stiger, hvis man har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Man skal tage langvarigt sygefravær meget alvorligt og kigge på, om der er nogle forhold i arbejdsmiljøet, der gør medarbejderne syge,” siger Thomas Clausen.

Sygefravær er også et af de områder, som arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant med fordel kan samarbejde om, påpeger Ditte Rask.

“TR har en individrettet viden om medarbejdernes sygefravær, og AMR har en mere bred viden fra sygefraværsstatistikken. Hvis de kombinerer deres viden, kan de få et mere nuanceret syn på sygefraværet, der kan bruges til at lave målrettede indsatser i forhold til arbejdsbetinget sygefravær,” siger hun og uddyber:

“Hvis for eksempel APV’en viser, at mange lærere oplever høje følelsesmæssige krav, kan man bruge sygefraværsstatistikken til at belyse strukturen af fraværet. Ser man især sygefravær fredag til mandag, så handler det typisk om, at medarbejderne er udmattede. De orker ikke at komme på arbejde, fordi de er helt slidt op og har brugt al energi, allerede når de når til midt på ugen.”

“Man kan også se på, om der er særlige mønstre i sygefraværet, for eksempel hvis mange lærere bliver syge på

stribe efter grundforløbet eller eksamensperioden,” forklarer Ditte Rask.

APV’en skal skærpe både ledelsens og medarbejdernes fokus på arbejdsmiljøet og gøre dem nysgerrige på, hvad resultaterne betyder for den konkrete opgavevaretagelse i dagligdagen, fremhæver Ditte Rask. Men hun understreger samtidig, at arbejdet med skolens arbejdsmiljø og APV skal ses som en sammenhængende og langstrakt proces.

“Jeg oplever, at der på mange skoler mangler det systematiske og langsigtede arbejde med arbejdsmiljøet, som kan virke forebyggende,” siger hun.

Thomas Clausen betoner også vigtigheden af, at arbejdspladser arbejder forebyggende med arbejdsmiljøet.

“Vi kan se, at de arbejdspladser, der arbejder proaktivt med arbejdsmiljøet, ofte får håndteret problemer i opløbet, så de ikke vokser sig store. Forskningen viser, at det gode arbejdsmiljø er supervigtigt for medarbejdernes trivsel og helbredet, og for at de kan gøre et godt stykke arbejde. Medarbejderne får lavere sygefravær, og arbejdspladserne har lettere ved at fastholde medarbejderne, hvis der er styr på det psykiske arbejdsmiljø. Det kan på alle måder godt betale sig løbende at holde et skarpt øje med arbejdsmiljøet og ikke kun, når man gennemfører APV’en,” siger Thomas Clausen.

Det siger loven om APV:

I arbejdsmiljølovgivningen er der følgende krav til APV’en:

• APV'en skal laves mindst hvert tredje år. Det er dog et absolut minimum, som forudsætter, at der ikke sker forandringer eller udvikling i mellemtiden.

• APV’en skal være skriftlig.

• APV’en skal være tilgængelig på virksomheden, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den.

Den enkelte virksomhed må selv vælge de metoder og redskaber, som den vurderer vil virke bedst.

Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen.

Alle virksomheder med medarbejdere skal gennemføre en APV. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at dette sker.

for Arbejdsmiljø

Oplever du, at arbejdsmiljørepræsentanten/ organisationen er inddraget i hele processen med APV?

Hvis ikke man bruger resultatet fra undersøgelsen til en struktureret dialog om det psykiske arbejdsmiljø, så er arbejdet nærmest værdiløst.

Thomas Clausen, seniorforsker Det Nationale Center

Tillid kommer ikke af, at det bliver skrevet ind i en handleplan.

Dorte Henriksen, tillidsrepræsentant Nykøbing Katedralskole

Lærerne på Nykøbing Katedralskole oplevede tidligere, at APV’en næsten gjorde mere skade end gavn. I dag bliver der handlet konkret for at forbedre arbejdsmiljøet på skolen.

ET GODT ARBEJDSMILJØ KRÆVER AKTIV HANDLING

“Spild af tid.” Sådan tænkte mange lærere, når APV’en tidligere skulle udfyldes på Nykøbing Katedralskole.

“Når der alligevel ikke bliver handlet, hvorfor skal vi så bruge tid på at udfylde en APV?” var flere læreres holdning på gymnasiet i Nykøbing Falster.

Tillidsrepræsentant Dorte Henriksen og arbejdsmiljørepræsentant Trine Lundstrøm ser tilbage på en tid, hvor det psykiske arbejdsmiljø på skolen ikke var særlig godt, og hvor viljen til for alvor at gøre noget ved det ifølge dem ikke var særlig stor.

APV’en blev gennemført, men den havde reelt ingen værdi, mener de.

“Formelt set så det rigtig godt ud. APV’en blev udfyldt, og skolen overholdt alle regler. Der blev fulgt op på APV’en i samarbejdsudvalget, holdt dialogmøder og lavet handleplaner. Men det hjalp ikke noget,” siger Trine Lundstrøm.

De tidligere APV’er viste blandt andet en generel følelse af usikkerhed i ansættelsen, manglende tillid til ledelsen og et for stort arbejdspres.

“Ledelsen forklarede de dårlige resultater i APV’en med nedskæringer, afskedigelser, og at lærerne skulle løbe stærkere. Det havde selvfølgelig også noget med det at gøre, men det dårlige arbejdsmiljø handlede også om, at der manglede reel dialog med ledelsen og transparens i ledelsens planlægning,” siger Dorte Henriksen.

Dialog og gennemsigtighed

Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten taler om APV’erne i datid. Sidste år blev der skiftet

Tekst_ Johan Rasmussen

Foto_ Jasper Carlberg

ud i den øverste ledelse, og nu er der kommet en mere åben dialog og en større gennemsigtighed i ledelsens beslutninger. De to medarbejderrepræsentanter understreger, at de ikke ønsker at sparke bagud, men stiller op for fortælle, at en APV næsten kan gøre mere skade end gavn, hvis den ikke bliver fulgt op af reel handling.

“Der blev lavet handleplaner, og ledelsen brugte mange flotte ord om tillid og gensidig respekt. Men tillid kommer ikke af, at det bliver skrevet ind i en handleplan, og selvom der stod noget om transparens, så mærkede vi ikke noget til det,” siger Dorte Henriksen.

Skolens APV’er er udarbejdet og gennemført i samarbejde med en ekstern konsulentvirksomhed. Trine Lundstrøm var som arbejdsmiljørepræsentant ikke særlig meget involveret i processen med APV, som hun ifølge lovgivningen ellers skal være.

“Jeg synes ikke, at konsulentvirksomheden var med til at gøre en forskel. De kom ud på skolen og fortalte, at det er gået lidt op her og lidt ned der, og lavede benchmark med andre skoler. På flere parametre lignede vi andre skoler, men hvis de skoler også lå lavt, så siger det ikke særlig meget,” siger Trine Lundstrøm.

Flere lærere har også fortalt, at de ikke ønskede at skrive uddybende kommentarer på spørgeskemaet, fordi de var bange for at blive genkendt.

“Flere lærere var meget frustrerede over APV’en og stillede spørgsmål til os om, hvorfor de skulle bruge tid på at udfylde APV og komme til opfølgende møder, når der alligevel ikke skete noget,” siger Dorte Henriksen.

Besøg fra Arbejdstilsynet

Ikke lang tid efter udskiftningen i den øverste ledelse sidste år kom Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg. Ifølge Trine Lundstrøm påpegede Arbejdstilsynet, at der var problemer med det psykiske arbejdsmiljø, blandt andet på grund af et for stort arbejdspres og mangel på tid til at løse opgaverne.

Arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen på Nykøbing Katedralskole var kort før sommerferien på et opfølgende

møde med Arbejdstilsynet, hvor tilsynet roste skolens arbejde med at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Da den nye ledelse trådte til, blev der holdt flere dialogmøder. På et møde blev alle medarbejdere inddelt i grupper, og alle skrev anonyme noter om arbejdet og arbejdsmiljøet, og alle noterne blev samlet ind og behandlet i samarbejdsudvalget.

“Siden er der blevet handlet på mange ting. Vi har for eksempel fået synlige planlægningstal, hvilket vi har kæmpet for i mange år. Det betyder meget for lærerne at kunne se, hvad der er af tid til forberedelse,” siger Dorte Henriksen.

Hun nævner også, at der er indført en frist for ledelsen for, hvor sent de kan ændre i lærernes skemaer, procedurer for børns sygedage og flere andre ting.

“Der er sket meget mere positivt på grund af vores håndskrevne noter, som blev behandlet på SU, end der kom ud af vores tidligere APV’er,” siger Dorte Henriksen og tilføjer:

“En APV er et vigtigt værktøj, men den kan i sig selv ikke løse særlig meget, hvis den ikke følges op af en god dialog.”

Der blev fulgt op på APV’en i samarbejdsudvalget, der blev holdt dialogmøder, og der blev lavet handleplaner. Men det hjalp ikke noget.

Trine Lundstrøm, arbejdsmiljørepræsentant Nykøbing Katedralskole

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på: www.dtu.dk/phd-besoeg

Gratis online fyraftensmøder

Tilmeld dig vores nyhedsmail på wattar-gruppen.dk og modtag links til vores gratis fyraftensmøder om Trivsel & Læring.

Skræddersyede kurser i Trivsel & Læring

Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter, tilbyder skræddersyede kurser til elever og fagpersonale på ungdomsuddannelserne, der styrker læring, motivation og samspil. Vi arbejder med afsæt i den kognitive tilgang og har over 25 års erfaring i at styrke trivsel gennem uddannelser, kurser og workshops, der skaber udvikling og forandring.

LÆRERMENTOR & SPS: Lær at støtte dine elever til at indgå i læringsfællesskaber og til at gennemføre deres uddannelse. Få redskaber til at skabe dialog og motivere med afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og eventuelle diagnoser.

TRIVSELSAMBASSADØR: Elevrettet kursus, der giver jeres elever redskaber og kompetencer, så de kan bidrage aktivt til at udvikle og vedligeholde trivslen på skolen og medvirke til at skabe et godt og trygt skolemiljø.

Læs om alle vores kurser i Trivsel & Læring - Følg QR-koden:

”Meget relevant, gode undervisere og et utroligt trygt og lærerigt rum. Jeg føler, at jeg har fået et stort udbytte – både for skolen, men også privat” - Klara, gymnasieelev & trivselsambassadør

Kontakt Maria Lommer, faglig leder for Trivsel & Læring

Tlf.: 33 11 22 84 / Mail: mlo@wattar-gruppen.dk

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Unges problemer

bliver også et arbejdsmiljøproblem for lærerne

Jeg må være verdens dårligste lærer. Den følelse kan Nina Sofie Llorente Munck nogle gange få, når hun er færdig med en lektion på Københavns VUC (KVUC).

“Jeg oplever, at flere elever har forskellige former for problemer, og nogle gange er det svært at få skabt det rum i klassen, hvor eleverne tør byde ind og tør lave fejl. Det kan være en frustrerende oplevelse at stå i som underviser,” siger Nina Sofie Llorente Munck.

Hun er ikke den eneste lærer, som skal forholde sig til elevernes problemer.

I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen svarer 20 procent af lærerne, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af elevernes sociale eller psykiske problemer. 39 procent svarer, at det sommetider sker. Med andre ord og sikkert ikke overraskende rykker de unges trivselsproblemer med ind i klasselokalerne.

Arbejdsmiljøkonsulent Eva Thoft i virksomheden Teamarbejdsliv har i flere år arbejdet sammen med gymnasier om arbejdsmiljø. Blandt andet tilbyder hun sparring, når skolerne har fået kortlagt deres professionelle kapital. Hun forklarer, at lærere, som har elever med sociale og psykiske problemer, kan være udsat for høje følelsesmæssige krav.

“Sådanne krav indebærer, at man i arbejdet skal kunne sætte sig ind i, rumme og håndtere andre

menneskers følelser, man skal kunne håndtere eller skjule egne tanker og følelser samt kunne tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med. Og samtidig står lærerne med kravet om at kunne undervise de unge, så de lærer det, de skal lære, mens de er på uddannelsen. Det kan være en arbejdsmiljøbelastning for den enkelte,” siger Eva Thoft. •

LÆRERE I NY UNDERSØGELSE: Mobiltelefoner er største årsag til støj og uro

Elevernes brug af mobiltelefoner i undervisningen er den største årsag til støj og uro, siger lærere i en undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

67 procent af lærerne svarer i undersøgelsen, at deres undervisning bliver påvirket af støj og uro i varierende grad. Forstyrrelser fra telefoner eller ikke undervisningsrelateret aktivitet på computeren er en af årsagerne til uro og støj i undervisningen, svarer 81 procent af lærerne.

Dorte Ågård har forsket i klasseledelse og er i dag selvstændig pædagogisk konsulent og samarbejder blandt andet med flere gymnasier. Hun er ikke overrasket over, at mobiltelefoner og ikke relevant aktivitet på computeren er topscorerne for uro og støj.

“Uro og forstyrrelser i undervisningen fra mobiltelefoner og computere har været et stigende problem i de sidste 15 år. Sidste år besøgte jeg over 50 ungdomsuddannelser, og alle steder opleves digitale forstyrrelser som et stort problem. Elever køber sko, er på sociale medier, spiller spil og ser fodboldkampe i undervisningen,” siger Dorte Ågård.

Problemet kræver fælles løsninger på skolen, mener både hun og GL. •

Hf-skoler advarede om kaotisk og problematisk elevfordeling – og fik ret

Fordelingen og optagelsesproceduren af hf-elever har i år været dybt problematisk, lyder det fra sektoren.

Det nye system eller algoritmen, som skal fordele elever til de gymnasiale uddannelser, er dumpet i forhold til at håndtere hf-elever, lyder kritikken fra rektorer og lederforeninger, som gymnasieskolen.dk har snakket med.

Det væsentligste problem er ifølge hf-sektoren, at Børne- og Undervisningsministeriet satte hf- skolernes kapacitet urealistisk lav i foråret. Kapaciteten blev sat til at passe med, hvor mange der normalt søger ind rettidigt i marts måned, men en lang række unge og voksne søger ind på hf efter den normale ansøgningsfrist for gymnasiale uddannelser.

På Frederiksberg HF fik en række elever først et optagelsesbrev dagen før første skoledag i sidste uge. Flere af eleverne havde sendt en ansøgning før sommerferien, men Frederiksberg HF kunne først give besked i sidste øjeblik, da kapaciteten endelig blev sat op til 12 klasser.

“I de sidste tre år har vi oprettet 12 klasser, men i år blev vores kapacitet i første omgang sat til syv klasser. Det har mildest talt gjort planlægningsarbejdet meget vanskeligt. Vi løfter en vigtig samfundsopgave med at samle unge op, som gerne vil have en uddannelse, men i år fik vi et benspænd i forhold til at løse opgaven,” siger rektor Marianne Leth Weile. •

Danske gymnasielærere på vej til Grønland e

Hvert år tager en række danske gymnasielærere til Grønland for at arbejde på landets fire gymnasier. Ni nyansatte lærere var med på introkursus for at lære mere om kultur, natur og samfund, inden de den 1. august skulle møde ind i Grønland.

F“ør tog mange til Grønland for at få penge med hjem på lommen. Hvis I tager til Grønland for at grave guld, så skal I grave guld - ikke være gymnasielærer. For det bliver man ikke rig af. Til gengæld skal I tage til Grønland for at få en stor oplevelse.”

Jess Rasmussen, konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), er i fuld gang med at indføre ni nyansatte danske gymnasielærere i de grønlandske forhold omkring overenskomst, ferieregler, lønindplacering og meget mere.

Den 1. august begyndte de alle ni i et job som gymnasielærer på et af de fire gymnasier i Grønland, og derfor var de i sommerferien på et firedages introkursus på hotel Nyborg Strand.

Bag kurset står Uddannelsestyrelsen samt Departement for Uddan-

nelse, Kultur, Idræt og Kirke –begge under Grønlands Selvstyre.

Introkurset er for både danske gymnasielærere og folke skolelærere, der skal til Grønland og arbejde for første gang. På kurset fortælles om grønlandsk kultur, natur, sprog og samfund, og de nyansatte møder hinanden og skaber netværk.

Meget er anderledes

Traditionen tro er både GL og Danmarks Lærerforening inviteret på besøg for at fortælle om særlige forhold i Grønland for hver deres medlemsgrupper.

På kursets sidste dag har Jess Rasmussen derfor de ni gymnasielærere i enrum i lokale 21 på 1. sal. Fire kvinder og fem mænd med en overvægt af yngre lærere.

Jess Rasmussen fortæller om helt andre prisniveauer. En agurk koster

28 kroner, et kilo stenbiderrogn 50 kroner.

Arbejdsforholdene som gymnasielærer er også anderledes. Årsnormen er 1.784 timer, og man arbejder 40 timer om ugen. Har man merarbejde, ganges timesatsen med 1,5.

Forberedelsesfaktoren er 1,33 – i Danmark er den mange steder faldet til 1. Pensionen er anderledes. Det samme er ferier, tillæg og lønindplacering.

”Mange ting er anderledes, og man skal være rummelig. For tingene er ikke så snorlige som i Danmark. Går kopimaskinen i stykker, og du arbejder i Aasiaat, går der noget tid, før den bliver repareret. For der skal lige komme en fra Nuuk,” fortæller Jess Rasmussen.

Som dansk gymnasielærer på vej til Grønland skal man være særlig opmærksom på elever fra gymnasiefremmede hjem.

Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen

Foto_ Carsten Bundgaard

Sundt brud i arbejdslivet

Fra 2009 til 2021 har jeg været i Grønland fem gange som tilsynsførende ved pædagogikum, og via de ture er jeg blevet enormt fascineret af landet. Så nu tager jeg derop en sjette gang som gymnasielærer. Jeg har voksne børn, og min mand tager med derop. Han skal formentlig arbejde inden for vejledningsområdet.

I Danmark har jeg undervist velbjærgede folks børn i 26 år på stx, og jeg glæder mig til at skulle undervise nogle helt andre elevtyper med

helt andre udfordringer. I Aasiaat bor mange elever på kostskolen, så det bliver lidt efterskoleagtigt, hvor man kommer tættere på eleverne.

I min alder kan man hurtigt sidde på en skole og blive mere og mere forbitret. Jeg tror, det er enormt sundt at få et brud i sit arbejdsliv og se skole og arbejdsliv udefra.

Jeg tager helt klart også til Grønland på grund af naturen, og jeg glæder mig til sejlture, vandreture og skiture.

Navn: Bodil Junker Pedersen. Alder: 54 år. Uddannelse: Cand.mag. i religion og engelsk fra Aarhus Universitet i 1997. Efterfølgende 26 år som gymnasielærer – de seneste 19 år på Munkensdam Gymnasium i Kolding. Job i Grønland: Skal undervise i engelsk og religion på GUX Aasiaat.

Jess Rasmussen, konsulent Gymnasieskolernes Lærerforening

”Hvis muligheden er der med de rette kompetencer og den rigtige fagrække, så vil vi gerne have hjemmehørende grønlændere,” fortæller Dorthe Bidstrup, afdelingschef for Uddannelser og Forskning i Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

Hos GL glæder Jess Rasmussen sig over udviklingen. Han har arbejdet med Grønland siden 2013, og hvor det i mange år primært har været danskere, så bliver stadigt flere grønlændere ansat som gymnasielærere

Arbejdstid, ferieregler og merarbejde var blandt emnerne, da Jess Rasmussen, konsulent i GL, holdt oplæg på et introkursus for danske gymnasielærere på vej til Grønland. Han er GL’s specialist i forhold til Grønland og regner med en rundtur på de fire grønlandske gymnasier, når den nye overenskomst er indgået senere i år.

”Man skal forberede sig mere på pædagogiske udfordringer end faglige udfordringer, da en del elever kommer fra gymnasiefremmede hjem,” siger han.

Flere grønlandske lærere Som en del af hele selvstyretankegangen prioriterer Grønland at ansætte grønlændere som gymnasielærere.

”Få danske gymnasielærere bosætter sig på Grønland på livstid, så der er en stor personaleomsætning på de grønlandske gymnasier. Her kan de hjemmehørende grønlændere være med til sikre en stabilitet i lærerkollegierne og en større sammenhængskraft,” siger Jess Rasmussen.

Som gymnasielærer i Grønland har man kontrakt med Grønlands Selvstyre – med foreløbig ansættelse på et specifikt gymnasium. Deltagelse i introkurset betales af det gymnasium, hvor man skal arbejde. •

GYMNASIE LÆRER I GRØNLAND_

Grønland har fire gymnasier, i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Qaqortoq. GUX Nuuk og GUX Aasiaat er kun gymnasium. De to andre er også erhvervsskole.

Alle fire gymnasier har kostafdeling tilknyttet, da mange elever kommer langvejsfra.

Der er i alt omkring 120 årsværk gymnasielærere i Grønland.

GL har lige nu omkring 100 medlemmer i Grønland.

” Mange ting er anderledes, og man skal være rummelig. For tingene er ikke så snorlige som i Danmark.

Enkæmpe oplevelse

Jeg blev færdig med min uddannelse i december 2022, og jeg har søgt en masse stillinger –cirka to om ugen – hvor jeg har fået afslag. Så det at få et arbejde som gymnasielærer er én motivation for at tage til Grønland.

Min førsteprioritet lige efter endt uddannelse var at lave en ph.d., men da jeg skulle skrive ansøgningen, kunne jeg godt mærke, at jeg havde behov for at komme lidt ud. Frankrig var oppe at vende, også USA, men pludselig så jeg den her stilling i Grønland og endte med at komme til samtale.

Timingen er god. Jeg har ingen kæreste, ingen børn, så der er ikke noget, der binder mig, og jeg rejser alene til Grønland. Jeg blev spurgt om, jeg ville have et års vikariat eller tre års ansættelse med pædagogikum, og jeg endte med at sige ja til den treårige. For det giver bedre jobmuligheder, at man har pædagogikum.

Jeg forventer, det bliver en kæmpe oplevelse, og at jeg bliver udfordret. Samtidig forventer jeg, at jeg møder noget fremmed og får udvidet min horisont.

Navn: Simon Haugaard Birch. Alder: 28 år.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet i 2022. Job i Grønland: Skal undervise i dansk og filosofi på GUX Nuuk.

God start på lærerlivet

Jeg har i en årrække arbejdet som folkeskolelærer. Jeg har ikke kunnet få job som gymnasielærer i Danmark, selvom jeg har søgt en del. Så jeg tager til Grønland, fordi jeg gerne vil være gymnasielærer og gerne vil bruge min uddannelse.

Derudover kunne jeg godt tænke mig at bo i Grønland, for jeg er nysgerrig på, hvordan det er. Så jeg glæder mig til at blive klogere på rigsfællesskabet, på grønlænderne og på hele samarbejdet mellem Danmark og Grønland. Samtidig glæder jeg mig til den store naturoplevelse, Grønland er, og personligt vil jeg prøve nogle nye fritidsaktiviteter af – blandt andet stå mere på ski.

Jeg har sagt ja til tre års ansættelse med pædagogikum, og jeg forventer, at det bliver hårdt, for jeg skal tage pædagogikum de to første år. Samtidig skal jeg lære en ny kultur og en anden elevtype at kende, og jeg skal lære grønlandsk.

Turen til Grønland tager jeg alene, men vi er seks danskere, der begynder på gymnasiet i Nuuk samtidig, så jeg bliver en del af et arbejdsfællesskab, og min fornemmelse er, at det er et rigtig godt lærerkollegium, som jeg kan bruge til at modnes og få en god start på mit gymnasielærerliv.

Navn: Sophia Wedel Andersen. Alder: 31 år.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Københavns Universitet i 2019. Efterfølgende meritlærer i folkeskolen.

Job i Grønland: Skal undervise i dansk og billedkunst på GUX Nuuk.

Vil du have en stol?

Vær med til at udvikle Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. Som kandidat skal du være medlem i AkademikerPension og have mindst 25 stillere i ryggen.

Du skal melde dit kandidatur senest den 1. november 2023 klokken 12.00.

akademikerpension.dk/valg2023

akademikerpension.dk

ER DU KLAR TIL SEKSUALUNDERVISNING?

Sex, køn og grænser er et redskab til at igangsætte seksualundervisningen med inspiration til at undervise i et komplekst, personligt og følsomt emne, der hele tiden udvikler sig.

Bogen giver eleverne viden om samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.

Bogen er resultatet af samarbejdet mellem to fag, der har hver deres vinkel på spørgsmål om:

• Køn og kompleksitet

• Seksualitet og socialisering

• Grænser og gråzoner

• Sex

• Prævention

• Sexsygdomme

Den er delt i en biologisk og en samfundsfaglig del, der både kan benyttes i enkeltfaglig undervisning, i flerfaglige forløb eller i forbindelse med temadage.

Bogen er en fællesudgivelse mellem Columbus og Nucleus. Find bogens figurer og supplerende materiale på forlagenes hjemmesider.

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Tekst_ Benjamin Mikkelsen

e

“Man er nødt til at skrotte tanken om at lave stor kunst

OM JESPER KJÆR NANNERUP_

Alder_37 år

Skole_ Morsø Gymnasium

Underviser i_ musik, idræt og matematik

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?

Mit arbejdsliv er præget af, at vi lige nu tager imod nye 1.g’ere og får dem integreret på en god måde. Så det er en periode, hvor jeg ikke får undervist ret meget. Det handler meget om, at de nye elever skal have en god oplevelse. Vi er meget pressede på vores elevtal, så vi gør meget ud af at passe på dem, vi har fået ind ad døren.

Hvilken opgave er du gladest for i dit arbejdsliv?

Jeg er meget glad for at undervise. Det er klart den sjoveste del af mit arbejde. På grund af mine fag har jeg mange små forskellige opgaver på skolen. Jeg står blandt andet for musicals, laver lyd til arrangementer og sætter gang i idrætsaktiviteter, der kan samle eleverne. Men at stå ude ved eleverne og undervise er klart det fedeste ved mit job.

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

Min vejleder i pædagogikum sagde: “Det skal ikke være kunst, det skal være færdigt.” Det er en sætning, jeg har brugt en del som arbejdsmetode i min musikundervisning. Når vi for eksempel sætter en musical op, så er der mange ender, der skal nå sammen. For at nå i mål er man nødt til at skrotte tanken om at lave stor kunst. Der er ikke tid til at dvæle for længe ved en specifik detalje. Alt kan ikke være perfekt.

Hvad synes du, at du er god til?

Jeg er god til at løse problemer. Under Corona havde vi stramme restriktioner for vores dimission. Vi skulle nå ud til eleverne, som ikke måtte være samlet i ét lokale. Det var min opgave at finde ud af, hvordan vi kunne sprede dem ud på skolen, så alle kunne se og høre det. Det med at løse problemer og tænke ud af boksen, forsøger jeg også at gøre i min almindelige undervisning.

Hvilken fase af dit arbejdsliv ser du tilbage på med størst glæde?

Jeg elsker at sætte mig ind i nye ting og arbejde med nye problemer. I en periode læste jeg matematik sideløbende med, at jeg underviste. Jeg underviste om dagen og studerede om aftenen. Selvom jeg havde sindssygt travlt, var det en virkelig fed periode. Det var enormt motiverende at undervise, mens jeg læste. Det var utroligt givende at sidde på begge sider af katederet i en periode. •

Studie+ Nem kommunikation mellem lærer og elev

Studie+ Nem kommunikation mellem lærer og elev

Nem kommunikation mellem lærer og elev

Med det samlede studiesystem Studie+ får du også:

Med det samlede studiesystem Studie+ får du også:

Med det samlede studiesystem Studie+ får du også:

• Mulighed for video-feedback mellem lærer og elev

• En egenudviklet app til medarbejdere og elever

• Mulighed for video-feedback mellem lærer og elev

• Mulighed for video-feedback mellem lærer og elev

• Tovejs-integration til Outlook.

• En egenudviklet app til medarbejdere og elever

• En egenudviklet app til medarbejdere og elever

• Tovejs-integration til Outlook.

• Tovejs-integration til Outlook.

Alt er samlet ét sted

Alt er samlet ét sted

Alt er samlet ét sted

Vi mener, at dialog og åbenhed skaber den bedste løsning. Derfor samarbejder vi med kunder og andre leverandører for at give dig en god oplevelse med Studie+, hvor alt er samlet ét sted.

Vi mener, at dialog og åbenhed skaber den bedste løsning. Derfor samarbejder vi med kunder og andre leverandører for at give dig en god oplevelse med Studie+, hvor alt er samlet ét sted.

Vi mener, at dialog og åbenhed skaber den bedste løsning. Derfor samarbejder vi med kunder og andre leverandører for at give dig en god oplevelse med Studie+, hvor alt er samlet ét sted.

Desuden lægger vi stor vægt på sikkerhed og passer godt på dine data

Desuden lægger vi stor vægt på sikkerhed og passer godt på dine data

Desuden lægger vi stor vægt på sikkerhed og passer godt på dine data

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 7222 6122.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere?

Tilmeld dig vores pædagogiske temadag den 14. november og få meget mere viden om Studie+.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 7222 6122.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 7222 6122.

Tilmeld dig vores pædagogiske temadag den 14. november og få meget mere viden om Studie+.

Tilmeld dig vores pædagogiske temadag den 14. november og få meget mere viden om Studie+.

GYMNASIESKOLEN.DK

tilgængeliggøre netop videnskabeligt baserede kilder dels ved at samle kilderne på ét sted og dels ved at forskere (for nuværende ca. 600) producerer og opdaterer artikler. •

Kan vi lave studenter uden prøver?

DEBAT:

Mens ChatGPT på nogle felter er god til at generere både korrekte og relativt anvendelige svar, er der andre områder, hvor sprogmodellens sandsynlighedsberegning på baggrund af den data, den er er trænet på, bliver helt gak.

Problemet er bare, at man skal vide noget om emnet og kunne forholde sig kritisk til sin omverden for at kunne gennemskue det. Jeg skal f.eks. vide, at Kim Fupz Aakeson skriver på dansk navnet til trods, og at journalisten Lotte Hansen er administrerede direktør, selvom ChatGPT nu nok mener, at hun enten må have en anden beskæftigelse eller være en mand. AI’s udgave af fake news, kunne man sige. Det viser nødvendigheden af at udbygge det arbejde, vi i forvejen gør for at lære de unge mennesker, hvordan man faktatjekker på baggrund af valide kilder. Den ned slående nyhed: Man kommer ikke udenom selv at undersøge tingene. Det opbyggelige: Følelsen af en art emancipation – at kunne agere uafhængigt og selvstændigt. Til det formål tjener Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk, som bl.a. GL og Danske Gymnasier støtter op om. Lex.dk har som erklæret formål at

BLOG: Når man mister lysten til at undervise

For tre år siden ramte jeg ind i et problem. Skoleåret skulle til at starte, og der var i princippet intet, der adskilte det nye skoleår fra alle andre. Optakten gik, som den skulle, jeg gjorde mig klar, som jeg skulle, og jeg gik forventningsfuldt mod det første modul – som jeg skulle. Men da jeg tog i dørhåndtaget ind til lokalet, hvor 25 forventningsfulde elever ventede på mig, skete der noget.

Jeg mistede lysten til at undervise. Jeg gad simpelthen ikke mere. Al positiv energi rettet imod undervisning og mod unge mennesker var fuldstændigt, helt og aldeles forsvundet. Det blev så slemt, at jeg efter et par uger var meget tæt på at bestemme mig for, at jeg var nødt til at finde noget andet at lave – jeg kunne helt enkelt ikke se mig selv under vise mere. •

Jeg mener, at idéen med et prøvefrit gymnasium er meget tiltalende og burde have en chance. Det baserer jeg på, at vi i forbindelse med corona og de aflyste eksaminer på en eller anden måde de facto dengang prøvede at undervise, uden der var en eksamen til slut. Når jeg tænker tilbage, synes jeg egentlig, at jeg oplevede mere afslappede og gladere elever, som tilmed turde eksperimentere og arbejde kreativt i deres opgaveløsning. Oveni fik jeg som lærer en større mulighed for også at afprøve de muligheder i mine fag, som lagde op til en eksperimenterende og kreativ tilgang, som viste sig at være en stor succes hos mine elever. Årskaraktererne skulle naturligvis stadig gives, men på en eller anden måde var det ikke noget, som mine 3.g-elever frygtede eller var særlig bekymrede for.

Så måske tanken med det prøvefrie gymnasium – og går vi linen helt ud, så det prøvefrie uddannelsessystem – ikke er så dum endda, jo mere vi tænker over det? Vi kan jo lige overveje, om vi faktisk behøver tal for at kunne ‘måle’ hinandens gode, faglige kvaliteter? •

BLOG:

AI og fake news som ekstra udfordringer: Lex.dk som en lille hjælper

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Brian Holm Sørensen, lærer Mariagerfjord Gymnasium

Mai Møller Nielsen, hovedbestyrelsesmedlem Gymnasieskolernes Lærerforening

Kim Michael Christensen, lærer Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler

“ Jeg skriver jo ikke noget, for at det skal fortolkes i gymnasiet”

Helle Helles bøger er nærmest fast pensum i dansktimerne. Sådan har det været i 25 år. I dag tager den anerkendte forfatter ikke længere ud på landets gymnasier. Efterhånden blev det for svært for hende at ryste besøgene af sig.

Ien årrække holdt Helle Helle rigtig mange oplæg på landets gymnasier. Hun fortalte om sin skriveproces og prøvede at svare, når eleverne ville vide, hvad en af hendes tekster handlede om, hvordan noget skulle forstås, eller hvad en konkret ting symboliserede.

Ofte fortsatte spørgsmålene på Messenger, når hun kom hjem.

I dag er hun ikke i tvivl om, at mødet med elever og lærere har haft stor betydning for hendes udvikling som forfatter, blandt andet fordi det lærte hende at have en ærlighed i forhold til sine bøger. At det ikke nytter at være en forfatter, der foregiver at vide alting, hvis man ikke er det.

”I starten blev jeg desperat, når nogen spurgte, hvad en af mine noveller handlede om. Jeg tænkte, at jeg var en idiot, hvis jeg ikke kunne svare, og jeg følte, at jeg skyldte en forklaring. Efterhånden lærte jeg, at jeg har ret til at sige: Jeg ved det ikke, men for mig kunne den handle om det og det. Eller at jeg slet ikke behøver at sige noget,” siger den 57-årige anmelderroste og prisvindende forfatter.

Tekst_ Tina Rasmussen Foto_ Jacob Nielsen

Hun kan godt huske den tvivl, hun selv havde som læser i gymnasiet og på universitetet. Ville forfatteren have, at man læste teksten på den måde eller den her måde?

”Men måske vil forfatteren i virkeligheden have, at man kan læse den på mange måder. Jeg har altid sagt til eleverne, at jeg jo ikke skriver noget, for at det skal fortolkes i gymnasiet. Jeg er ikke ude på noget symbolsk. Når jeg skriver, er alt, hvad det giver sig ud for at være,” siger hun.

I dag tager Helle Helle ikke længere ud på gymnasier. Efterhånden blev det for svært at ryste besøgene af sig.

”Det blev sværere at skrive. Det dur ikke, hvis man tænker på, hvordan teksten bliver modtaget. Pludselig sad jeg og spekulerede på, hvad alle de kaffekopper, kufferter og madretter, der er i mine bøger, ville blive set som symboler på.”

Men selvom hun ikke længere holder oplæg i klasser eller er ude til fællestimer, er hendes noveller og romaner fortsat nærmest fast pensum i danskundervisningen på gymnasierne. Sådan har det været, lige siden hendes novelle Fasaner var en del af eksamenshæftet til studentereksamen i skriftlig dansk i 1997.

At dansklærerne godt kan lide at bruge hendes bøger, overrasker hende ikke. Hun kan godt se, at hun skriver på en måde, der lægger op til analyse og fortolkning. Der er ingen overflødige beskrivelser. Ingen ligegyldige billeder. Man hører, hvad personerne siger, og følger, hvad de laver. Men det er ikke en bevidst strategi, at hun skriver på den måde. Sådan lidt registrerende. Det er ikke, fordi hun prøver at skjule noget, forklarer hun. Det er bare sådan, hun skriver, og sådan, hun tænker. Og selv synes hun, at hun siger det hele.

”Vi har alle en tone, der er vores, og prøver man at undslippe den, lyder det forkert. Når jeg gengiver det, der kan ses og høres, beskriver jeg overfladen, men det handler jo om det, der er nedenunder. En tekst kan rumme meget mere end det, der står. Det er de sætninger, jeg leder efter, når jeg skriver.”

Et sted i nærheden af Rødby Vi sidder ved det lange træbord i spisestuen. Der er kaffe i kanden og små

skåle med nødder, kirsebær og vindruer. Forfatteren, der er blevet berømt for sine rammende replikker og minimalistiske hverdagsdramaer fulde af skæve eksistenser i stille småbyer, har budt indenfor i det gamle, gulkalkede hus tre kilometer syd for Sorø.

Hun er aktuel med en ny roman, Hafni fortæller, og har sagt ja til et interview om at være en populær forfatter i gymnasiets dansktimer og om sin skriveproces – og hvordan den har udviklet sig.

Det er ved skrivebordet i værelset ved siden af, at hendes bøger bliver til. Her har hun sin bærbare Mac og udsigt til haven. Bagved ligger brombærkrat, granplantage og skov. Hun kan se musvågen, der cirkler, og høre, når viben er kommet.

”Pauserne, hvor jeg kigger væk fra skærmen og ud ad vinduet, er en stor del af min skriveproces. Her er så stille, og jeg skal ikke forholde mig til noget. Hvis jeg sad i en by, ville jeg blive for optaget af de mennesker, der gik forbi.”

Daglige gåture i naturen er også en betydningsfuld del af hendes kreative proces.

”Så tænker jeg over de allerførste linjer eller nogle sætninger, jeg ved, at jeg vil have ind.”

Helle Helles bøger er oversat til mere end 20 sprog, for også i udlandet

kan man spejle sig i parfumedamen fra færgen, pendleren Dorte og Bente, der har forladt sin mand.

Hun er imponeret over forfattere, der sætter sig ind i nyt stof og skriver om noget, der ikke er deres eget. Hendes egen strategi har altid været at skrive om noget, hun kender godt og kan huske.

”Ellers skal man bruge så lang tid på at reparere det bagefter,” siger hun.

Derfor har flere af karaktererne i hendes bøger befundet sig et sted i nærheden af Rødby, hvor hun selv voksede op på ni skiftende adresser som datter af en mor, der blev gift og skilt et par gange.

”Det er mit grundstof. Jeg er nødt til at have nogle personer i mine bøger, der kommer fra noget af det, jeg selv kommer fra. De er i verden, på samme måde som jeg er. Jeg kommer aldrig til at flytte mig væk fra at være det, som jeg var de første 18­20 år af mit liv. Og det er måske også derfor, jeg ofte er vendt tilbage til den alder. Det er så formende for alt det, der kommer efter.”

Et gennemgående træk for karaktererne er, at de ord, der kommer ud af munden på dem, ofte ikke svarer til det, der foregår inde i deres hoved. Hun har tidligere beskrevet det te

matiske i sine bøger som ”noget med

Pludselig sad jeg og spekulerede på, hvad alle de kaffekopper, kufferter og madretter, der er i mine bøger, ville blive set som symboler på.

mennesker, der mødes, men ikke kan finde ud af at mødes, og som siger ja, når de mener nej”. Og sådan er det faktisk stadig.

”Jeg har tit personer i mine bøger, der meget gerne vil sige og gøre det rigtige, men ustandseligt kommer til at sige og gøre det forkerte. Og så handler mine bøger meget om at være menneske i verden og ikke vide, hvilken retning man skal gå.”

”Læsere har tit spurgt: Hvorfor kan personerne i dine bøger ikke bare tage sig sammen og tage en uddannelse,

eller hvorfor lader de som om, de stadig bor i Næstved, når de er flyttet?

Men jeg gider ikke at skrive en roman, hvor det hele bare kører. Jeg vil hellere skrive om noget, som jeg genkender fra mig selv, nemlig det med at stå et sted, hvor man ikke ved, hvad man skal. Hvor man tvivler. Der bliver nok tvivlet en del i mine bøger.”

”Man kan alt i en roman” Hvor hun tematisk kredser om det samme som tidligere, er selve det at skrive meget anderledes for hende i

dag. Inspirationen er altid primært kommet i selve skriveprocessen – og sådan er det stadig. En sætning fører til den næste sætning, en vej fører til en ny vej. Men for hver bog oplever hun en større og større frihed. Som yngre forfatter insisterede hun på at vide det meste. Jo ældre hun bliver, jo mere forstår hun, at det at skrive er gådefuldt.

”Jeg skriver mere og mere henført. Jeg er blevet mindre bange for at lade mig rive med. Der skal være rigtig meget, jeg ikke ved, og jeg skal f

Født i 1965.

Uddannet fra Forfatterskolen i 1991.

Debuterede i 1993 med Eksempel på liv. Har siden bl.a. udgivet Rester, Rødby-Puttgarden, Ned til hundene, Dette burde skrives i nutid, Hvis det er, De og Bob.

Hendes nyeste bog, Hafni fortæller, udkom 1. september i år.

Har modtaget flere store priser, bl.a. Kritikerprisen, De Gyldne Laurbær, Holbergmedaljen og Det Danske Akademis store pris.

Har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2009, 2015 og 2019.

være åben over for det. Det er vigtigt for mig at føle, at det ikke holder, men alligevel fortsætte ud ad den vej. Det har gjort noget ved mit sprog og mine sætninger, som jeg er rigtig glad for,” siger Helle Helle.

”For hver bog viser det sig mere og mere, hvor meget man kan. Man kan alt i en roman. Det er den følelse, der bliver stærkere og stærkere, som årene går. Jeg er ikke bange for at flippe ud i alle mulige retninger. I dag laver jeg blandt andet store spring mellem sætninger og afsnit. Måske kan man som læser ikke se logikken umiddelbart. Men for mig er der en logik.”

Efter skriveprocessen kommer redigeringsarbejdet, som hun bruger længere og længere tid på.

”Måske bliver der mere at kigge på bagefter, fordi jeg skriver friere, men jeg tror også, at min omhu er blevet større. For nylig indlæste jeg nogle af mine tidligere romaner som lydbøger, og det var faktisk et chok for mig, hvor dårligt jeg synes, at sproget er nogle steder,” siger hun og griner.

”I Rødby-Puttgarden synes jeg for eksempel, at der er meget rod i

replikkerne. Det er uklart, hvem der siger hvad. Og de siger også for meget.”

I hendes seneste romaner, Bob og De, har hun ledt efter ”litterære eksperimenter”. For der skal være noget, der udfordrer selve det at skrive.

valgte hun den usædvanlige synsvinkel, man kan kalde ’alvidende kæreste’. En jeg-fortæller, der registrerer alt, også når hun ikke er til stede. I De er alting konsekvent fortalt i nutid, også selvom der refereres til noget, der foregik i fortiden.

”Jeg prøver at få sproget, tiden og fortælleforholdene til at blive en del af handlingen. Det er det, jeg gerne vil nu, og det er blevet mere og mere udtalt. Kan jeg ved at skrive i nutid vise den smerte, der er, uden at sige det? Kan jeg ved at vælge en fortæller, der intet siger om sig selv, faktisk sige en masse om den fortæller?”

I den nye bog, Hafni fortæller, har hun rystet posen endnu en gang. Hafni ringer fra en rasteplads til sin veninde og fortæller, at hun skal skilles. Hun er taget afsted fra sit hjem for at realisere en gammel drøm om en smørrebrødsrejse gennem Danmark. Alt er planlagt. Frokostrestauranter, overnatning og seværdigheder. Undervejs vokser et ønske om at ændre sit liv. Det bliver et roadtrip, hvor alle planer skrider, og meget går galt, og hvor Hafni fortæller sig selv frem som den, hun gerne vil være – mest i form af den, hun ikke længere vil være.

”Fortælleren er den, Hafni taler til. Sådan har jeg aldrig skrevet en historie før,” siger Helle Helle.

At hun i omkring 25 år har været en gymnasielærer-favorit, er hun meget taknemmelig for. Selv syntes hun, at dansktimerne i gymnasiet kunne noget særligt, og hvis hendes tekster bliver brugt på en måde, som minder bare lidt om det, hun selv oplevede, kan hun kun være glad, siger hun.

”Jeg tænker mere og mere på det eksperiment, som romanen også skal være. Det er det, der holder mig skarp, og det, der gør, at jeg bliver ved med at skrive. Jeg ser næsten ikke nogen grund til at skrive endnu en roman, hvis ikke den prøver på at gøre noget andet end den forrige.”

I begge bøger har hun eksperimenteret med tid og synsvinkel. I Bob

”Dansktimerne gav nogle nøgler til at tale om livet. Verden åbnede sig. Det var, som om man kunne blive klogere på alt muligt. Psykologi, sprog, alt muligt. Og man kunne tale om personerne i bøgerne, mens man i virkeligheden talte om sig selv eller andre.”

”Jeg tror ikke, jeg var blevet forfatter uden mine dansklærere i folkeskolen og gymnasiet. Det var dem, der præsenterede mig for god litteratur og gav mig en tro på mig selv i forhold til at skrive. •

” Jeg er nødt til at have nogle personer i mine bøger, der kommer fra noget af det, jeg selv kommer fra.

Som yngre forfatter insisterede Helle Helle på at vide det meste. Jo ældre, hun bliver, jo mere forstår hun, at det at skrive er gådefuldt.

argumentation?

Talefest 2024

Et gratis tilbud til danskklasser på ungdomsuddannelserne

Vi tilbyder:

• Gratis undervisningsmateriale om taler og argumentation

• Gratis kurser for lærere i Odense, København og Aarhus

• Gratis workshops for udvalgte elever

• Mød andre danskklasser fra hele landet til de regionale talefester

• Mød nordiske unge til den nordiske talefest i Bergen, Norge

• Masser af inspiration og sparring til arbejdet med argumentation, taler og nervøsitet

CHRISTIAN AARSLEV HOLDER TALE OM ORDBLINDHED TIL TALEFEST 2023. FOTO: GOTFAT PRODUCTIONS

sInspirerende temabog

Fag_ Psykologi

Titel_ PsykB – temaer til psykologi på B-niveau

Forfattere_ Magnus Riisager m.fl.

Forlag_ Frydenlund

Pris_ 449,99 kr., 518 sider

Vurdering_ j j j j j j

Anmelder_ Jan Bæk

Underviser i_ psykologi og dansk på Midtgrønlands Gymnasium

Temalæsning på B-niveau er en fagdidaktisk udfordring. Temaet skal indeholde psykologisk teori og metode fra flere forskellige kernestofområder, der skal arbejdes med empiri, og det hele skal ende med en sammenhængende psykologifaglig og teoripluralistisk forståelse af temaets problemstillinger. Dette ideal er endemålet for de fagligt velfunderede elever ved undervisningens afslutning. Det er der, vi skal hen – men jeg begynder sjældent undervisningen her.

Frydendals nye temabog til Bniveau indeholder ni bud på temaforløb tilrettelagt med læreplanens eksamenskrav i baghovedet. Hvert

temakapitel er på cirka 40 normalsider med emner som kommunikation, følelser, kærlighed, præstationskultur, retspsykologi med mere.

Hvert tema indledes med angivelse af eksakte læringsmål, hvorefter det psykologifaglige stof ud foldes. Eleverne får ikke nogen grundig gennemgang af kernestoffets centrale psykologiske teorier (forudsættes bekendt?). I stedet præsenterer hvert tema en palet af forskellige empiriske undersøgelser og teoretiske perspektiver, hvorefter eleverne via aktuelle cases udfordres i selv at formulere problemstillinger og analysere disse ud fra valgt psykologisk teori. Hensigten er at træne elevernes analytiske kompetencer frem imod eksamen. Derfor omtales de enkelte undersøgelsers design også grundigt, hvilket inviterer til kritisk metodeevaluering.

Bogens tre første kapitler præsenterer fagets metoder og arbejdsformer. Her er tale om copy-paste fra forlagets grundbog til C-niveau tilsat vejledning i at opstille synopsis samt udføre feltarbejde. Sidstnævnte er særligt relevant på B-niveau, og afsnittet rummer fine huskelister og beskrivelse af potentielle faldgruber, hvilket nok kan forebygge mange skuffelser, når eleverne selv skal kaste sig ud i at foretage undersøgelser.

Fremstillingen af temastoffet er velgennemtænkt. Forfatterne er tydeligvis erfarne og dygtige didaktikere med god fornemmelse for elevaktiverende arbejdsformer. Jeg vil dog mene, at der sine steder stilles temmelig høje forventninger til elevernes psykologifaglige forforståelse. Eller til supplerende lærerformidling af stoffet. Men her er det så, at den enkelte underviser sætter sit personlige præg på undervisningen ud fra kendskabet til eleverne.

Bogens forfattere har lagt et stort arbejde i at gennemtrawle aviser og tidsskrifter for at finde velegnede cases og undersøgelser. Det kan vi andre så nyde godt af. Jeg tænker, at mange klip fra denne bog dukker op i fremtidige eksamensspørgsmål. •

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

ANMELDELSER e

sRyk frem til start

Fag_ Pædagogik og didaktik

Titel_ Interaktioner – en håndbog til nye undervisere

Forfatter_ Sara Brygger

Forlag_ Systime

Pris_fra 36 kr. som i-bog

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_ Nanna Frellsen

Underviser i_ matematik på Gladsaxe Gymnasium

Med denne håndbog kan de fleste nye kolleger blive klædt godt på til deres arbejde som undervisere på en af de fem ungdomsuddannelser. Titlen er velvalgt, for undervisning handler nemlig om interaktioner, og nogle nye lærere har en tendens til at tro, at lærergerningen handler om videreformidling af deres viden om et fag. Det er derimod interaktioner mellem lærer og elev, mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og fag, der er det afgørende for en succesfuld undervisning. Underoverskriften skal også tages helt bogstaveligt, for der er tale om en håndbog i dansk forstand (og ikke som den engelske søster ‘handbook’, som er en helt anden genre).

Det er tydeligt, at Sara Brygger har et bredt indblik i didaktisk tænkning

og i særdeleshed didaktisk praksis, og da der er tale om en håndbog, er det en beskrivelse af, ‘sådan bør du gøre’. I indledningen gøres der opmærksom på, at der er mange forskellige måder at være en god lærer på, men alligevel er bogen skrevet i tiltaleformen ‘du’: ”Når du skal planlægge undervisning …”, ”du har ansvaret for …”, ”du skal tænke over …” og så videre. Dette er både bogens force og akilleshæl. Det er vitterlig en håndbog, og det betyder, at når en ny lærer er usikker på, hvordan man skal ‘gøre’ undervisning, er der god hjælp at hente i bogen. Svagheden er, at mange af disse nye lærere forhåbentlig en dag skal i pædagogikum, og hvis de har en forventning om, at de her vil møde mere af denne slags litteratur, bliver de skuffede.

Bogen går grundigt til værks og er bygget op omkring planlægning af undervisningen. På grund af denne grundighed bliver bogen også 134 sider lang, men da der er en stor sammenhængskraft i bogen, er der ikke nogen afsnit, der er oplagte at springe over. Bogen bør læses fra ende til anden.

Jeg vil anbefale enhver skole at give nye undervisere et eksemplar af bogen, men helst før sommerferien, så der er mulighed for at læse bogen, inden skoleåret begynder. •

sHøjaktuelle problemstillinger

Fag_ Design og arkitektur C- og B-niveau

Titel_ UFORTALTE HISTORIER om kvinder, køn og arkitektur i Danmark Forfattere_ Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner Forlag_ Strandberg Publishing Pris_ 349,95 kr., 335 sider

Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Maria Stensgård Poulsen Underviser i_ design og arkitektur, dansk og billedkunst på HF & VUC NORD

Bogen er skrevet som en del af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur på Københavns Universitet. De tre forfattere har hver sin særegne uddannelsesbaggrund. Jannie Rosenberg Bendsen er arkitekturhistoriker og ph.d. fra KU og har en bred erfaring fra feltet. Hendes fokus har især været bygningsfredning. Svava Riesto er lektor og forskergruppeleder ved KU. Hun har studeret kunsthistorie i Tromsø, Berlin og København og er ph.d. i landskabsarkitektur. Hendes sigte er velfærdsstaters arkitekturhistorie i relation til økologi, klima, retfærdighed og diversitet i lighed med Henriette Steiner, der er lektor og sektionsleder ved KU. Hun er uddannet ph.d. i arkitekturhistorie og filosofi fra universitetet i Cambridge. Sidstnævnte tilføjer sit CV feministiske skrive- og arbejdsfællesskaber.

Bogen er med andre ord skrevet af mennesker, der har fokus på internationale og nationale problemstillinger, der er højaktuelle inden for ikke kun arkitektur. Temaer, der fanger en lang række gymnasieelever, som er med til at gøre bogen særligt relevant og motiverende for spændende dialoger og diskussioner i klasserummet. For ja, hvad er for eksempel retfærdig arkitektur?

Det er dog netop det uretfærdige i, at mange kvinder ikke har fået plads i den publicerede arkitekturhistorie, som bogen tager et opgør med. Nu skal de frem i et nuanceret perspektiv, ligesom bogen er et opgør med de mange bøger, der formidler

mandlige arkitekter bag kanoniserede bygninger i et heroisk lys. Bogen udforsker i stedet det 20. århundredes moderne velfærdsstatsbygninger, hvor både kvinder og mænd har bidraget, ligesom fokus er de mange samarbejdsrelationer, der ligger bag de allerfleste arkitektoniske værker.

Bogen indledes med en grundig indføring med overskriften: ”Hvor er kvinderne i dansk arkitekturhistorie?”. Her glædes man især over, at arkitekterne Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt i 1937 vandt det almene boligselskab – foreningen socialt boligbyggeris (fsb) og Privatbankens arkitektkonkurrence om fremtidens nye boliger og arbejdede sammen om at realisere vinderforslaget. Apropos: Danmarks første kvindelige arkitekt blev uddannet i 1915.

Dette efterfølges af fem kapitler, der bearbejder visioner og revolution af køkkenet i perioden samt ægtepars udformning af huse til arbejde, familie og kærlighedsliv og fortællinger om omsorgsfuld byplanlægning. De efterfølgende kapitler fortæller om alternativer til eksisterende arkitektur og om, hvordan arkitektur overhovedet bliver til. Bogen afsluttes med et efterord om feministiske arkitekter, der ville forandre verden.

Bogen udtrykker et spændende vue over en epoke, som har spor langt ind i det senmoderne. For eksempel formidlingen af ægteparret Karen og Ebbe Clemmensens private hus ved Hundesømosen, som blev præsenteret i diverse medier i 1954, herunder Alt for damerne, Se & Hør og Billed-Bladet. Førstnævnte sted under overskriften ”Sol, lys og lykke” med fotos af huset med blandt andet ordene: ”Solbakkehuset er bygget med henblik på at få naturen ind i stuerne, så overgangen mellem hus og have mærkes mindst muligt”. Er det ikke også det, arkitekterne taler om nu som et af tidens mest væsentlige arkitektoniske træk?

Der er nok at gå på opdagelse i og at fordybe sig i. Især som supplement til arkitekturens stilhistorie, der er en vægtig del af arkitekturdelen i faget design og arkitektur. Bogen er desuden trykt i en god papirkvalitet og har en række fotos, der sammen med tekst og layout samlet set udgør en grafisk helhed. •

sGlimrende til både forløb og store opgaver

Fag_ Historie

Titel_ Vejen til folkedrab

– før, under og efter Holocaust

Forfattere_ Solvej Berlau og Stine

Thuge

Forlag_ Columbus

Pris_ 200 kr., fra 40 kr. som i-bog, 200 sider

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_ Jakob Sørensen

Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Siden 2022 har holocaust og andre folkedrab været en fast del af læreplanen i historie, og nu foreligger der en fremragende undervisningsbog, der godt nok stort set alene fokuserer på holocaust og ikke så meget ‘andre folkedrab’. Og det er helt fint, for forfatterne, Solvej Berlau og Stine Thuge, der blandt andet har arbejdet med emnet hos DIIS, vælger at bruge holocaust som case, og så kan man jo selv tage hænderne op af lommen og lave perspektiveringer til de andre folkedrab. Derudover er bogen bygget op over Gregory Stantons inddeling af folkedrab i 10 faser, og det fungerer fint. Har man for eksempel tidligere brugt folkedrab.dk eller aldrigmere. dk, kender man teorien og inddelingen derfra. Gennem 21 korte kapitler kommer man gennem teori, Hitlers vej til magten, Einsatzgrupper og så videre ind til afsluttende kapitler om benægtere og endelig holocaust i Danmark.

Teksten er velskrevet og flyder fint, man får meget at vide, og det er tydeligt, at forfatterne har stor indsigt i emnet. Indimellem bliver det måske lidt voldsomt, som for eksempel på side 122-123, hvor der både er brødtekst, en kilde, to faktabokse om henholdsvis forskeren Lawrence

Langer og sociologien Zygmunt Bauman og så lige en teoretisk opgave på et enkelt opslag!

Bogen egner sig glimrende til et undervisningsforløb, hvor der skal være fart over feltet, hvis man vil nå det hele, eller måske især til opgaver som historieopgaven, SRP eller SSO. Med sine 228 sider er den omfattende for de unge mennesker, selvom der er mange gode illustrationer, der virkelig får plads. Her er det i øvrigt rosværdigt, at læseren ikke spares. Vi kommer helt tæt på folkedrabet, og det er der en vigtig pædagogisk pointe i, når man ved, at der stadig rundtomkring sættes spørgsmålstegn ved begivenheden. Det skete faktisk! Se selv! Bogen indeholder 59 kilder, men det er ikke dem, der fylder, for de fleste er rundbarberet ned til miniuddrag, så der ofte kun er ganske få linjers tekst tilbage. De er så forsynet med arbejdsspørgsmål, men eleverne kan umuligt komme til at bruge mange sekunder på at finde svarene i de korte tekster. Her kunne man godt have været mere ambitiøs og udfordret eleverne – især når bogen har en hjemmeside, der kun indeholder opgaver og forslag til forløb. Her kunne kilder i fuld længde sagtens ligge. Mange af dem er klassiske kilder i denne sammenhæng, men for eleverne er det jo første gang, de læser dem, og Hitler skrev jo trods alt kun en bemyndigelse til medlidenhedsdrab, så selvfølgelig skal den bringes her.

Så hvad kan man ønske mere? Ikke meget, men alligevel savner jeg et kapitel om holocaust i populærkulturen, hvor film, bøger og spil (ja, de findes!) kunne inddrages, når nu man er i gang. Hvorfor ikke bringe oplagte film som Schindlers liste eller Sauls søn i spil? Her kunne bogen løftes endnu højere op og indbyde til tværfaglighed, men måske kan det komme på bogens hjemmeside? •

sGodt råmateriale

Fag_ Spansk

Titel_ España mañana – 12 portrætter af unge spaniere i en ny tid

Forfattere_ Kasper Kloch, Martin

Tønner og Thomas Vilhelm

Forlag_ Columbus

Pris_200 kr. ekskl. moms, 111 sider, i-bog et år: 50 kr. ekskl. moms, i-bog to år: 70 kr. ekskl. moms, i-bog tre år: 80 kr. ekskl. moms

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_

Kristina Knappe

Underviser i_ spansk på Svendborg Gymnasium

I España mañana møder vi 12 unge spaniere mellem 17 og 21 år. De fortæller åbent om deres liv, drømme og forestillinger om fremtiden. Portrætterne fremstår ærlige og ubesmykkede, og man får lyst til selv at opsøge den fodboldspillende og baskiske Mariana fra Athletic Bilbao, der med sine synspunkter og holdninger til lokalt fællesskab og professionel elitesport giver læseren lyst til at vide mere om det hele eller bare at tale videre med

hende. Det samme gør sig gældende for portrættet af den 18-årige Nahia, som studerer til fårehyrde, og med portrættet af Pol, der står klar som tredjegenerations-arvtager af den lille familierestaurant, og som med sikkerhed ved, at der ikke skal pilles ved traditionerne nogensinde! Modsat Miguel, der vil revolutionere barberbranchen, og den journaliststuderende og aktivistiske Gio, der kæmper for det lokale miljø og mod de globale klimaforandringer.

Alle 12 portrætter er vedkommende for unge gymnasieelever og deres lærere. Sværhedsgraden er passende for midt i 2.g og 3.g, og bogen er opbygget, så kun ganske få, men relevante tematiske gloser gives før det enkelte portræt som en slags læseguide til eleverne, mens selve teksterne glimrer med deres totale fravær af gloser. Det giver eleverne mulighed for at få en reel læseoplevelse med flow på målsproget, og dermed også en oplevelse af at mestre spansk på et betydningsfuldt niveau. De tekstnære spørgsmål og grammatikafsnittene, der følger efter hvert portræt, er brugbare, men lidt kedelige. Til gengæld er der visse formidlingsopgaver og andre opgaver, der kognitivt udfordrer eleverne til at tænke selv i forlængelse af læst tekst, og som i flere tilfælde både er interessante og godt tænkt. Bogens styrke er helt klart forfatternes egne styrker til at finde de gode historier og vinkle dem, så personerne fremstår levende, sympatiske og meget troværdige. På bogens egen hjemmeside findes der små videoer, hvor man kan se og høre de unge tale i deres eget miljø og med deres helt egen dialekt, som man kan bruge til det videre arbejde med bogen og Spanien.

Bogens forfattere lover i forordet og i indledningen “at tegne et nuanceret billede af den spanske ungdom i dag”. Det lever de på alle måder op til. Samtlige portrætter er godt råmateriale til videre forarbejdning i undervisningen. •

Fag_ Dansk

Titel_ Føl dig frem – affektteori og undersøgende litteraturlæsning

Forfatter_ Helle Juhl Lassen

Forlag_ Systime Pris_ 250 kr., 139 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_ Lærke Weng Jensen

Underviser i_ dansk og samfundsfag på Københavns åbne Gymnasium

Hvis danskundervisningen i perioder kan handle om analyseskemaer og påklistrede begreber, er det godt at huske på litteratur som genstand for oplevelsen. Føl dig frem forsøger at kvalificere den receptive læsning via affektteorier, hvor følelser forstås som udtryk for kulturelle strukturer, og dens udgangspunkt er, at alt udgår fra følelser, for eksempel vores politiske ståsted og forbrugsvaner.

Bogen er opbygget af otte siders affektteori om følelsesfællesskaber, stereotyper, sympatistrukturer med flere og er derefter et udvalg af 15 tekster med arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene går fra den konkrete oplevelse af teksten til analyse og fortolkning. De sidste 20 sider er til læreren med fortolkningsfif og materiale til opgaverne, for eksempel et refleksionsskema til at klippe ud.

Det ville være kærkomment med et effektfuldt udgangspunkt i oplevelsen af teksten. Men desværre synes jeg ikke, bogen helt hjælper mig til at skabe bro mellem den personlige oplevelse og den kvalificerede fortolkning. Teorierne med navne og begreber bruges ikke i det videre arbejde i bogen, og de spørgsmål, der knytter sig til den følelsesmæssige oplevelse, handler mest om oplæsning. Der er spørgsmål derudover, for eksempel at eleven skal tegne eller skrive frit på baggrund af sin læseoplevelse, men stadig mangler jeg en kobling mellem oplevelsen og den kvalificerede fortolkning. Hvad skulle den teoretiske gennemgang til for? Hvornår er det følelsesmæssige udgangspunkt særligt optimalt eller unyttigt i en litterær analyse, hvilke pointer ligger der i, at elever ikke har samme oplevelse trods idéen om affektive fællesskaber, hvordan kan man bruge begrebet om alignment på en kvalificeret måde og andre spørgsmål trænger sig på. I de indledende afsnit er et eksempel med en reklame og moderne markedsførings brug af følelser i forbrugskulturen. Spændende. Dette måtte bogen også gerne have uddybet mere af. Men i al fald bidrager bogen med påmindelsen om, at receptiv læsning skaber kontakt til teksten, og at følelser spiller en stor rolle i megen litteraturs tematikker. •

sEn god påmindelse, men ikke helt gennemført

Engager dine elever med inddragende workshops eller oplæg fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

Har dine elever for eksempel svært ved at se relevansen af matematik? Så prøv workshoppen Matematik i robotter, Matematikken bag AI eller Støjfiltre i teori og praksis, hvor anvendelsen gøres konkret.

Eller hvad med at repetere emner i fysik eller kemi ved hjælp af virtual reality? Vi har flere VR-workshops og kan også tilbyde en AR-skattejagt, der kombinerer augmented reality med fagligt indhold om magnetisme og elektriske felter.

Læs mere og tjek alle vores tilbud på www.sdu.dk/tek/brobygning eller skriv direkte til os på brobygning@tek.sdu.dk

Giv dine elever nye faglige og konkrete perspektiver på undervisningen

GRATIS SEMINAR

Undervisning om Holocaust og andre folkedrab

Bliv opdateret på den nyeste forskning i Holocaust og Folkedrab – og få en masse relevante øvelser, forløb og materialer med hjem.

Gratis seminar om svære emner

Seminaret er gratis og handler om, hvordan vi kan undervise i svære emner med særlig fokus på Holocaust og andre folkedrab.

På seminaret er der keynotes-oplæg fra bl.a. Anders Jerichow, Sofie Lene Bak, Solvej Berlau, Therkel Stræde, Wulf Kansteiner og Prof. doc. Polina Verbytska, der vil holde oplæg om Ukraine. Undervejs vil der være workshops med fokus på, hvordan du konkret kan inddrage Holocaust og andre folkedrab i din historieundervisning.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og

Historielærerforeningen har indgået et samarbejde og tilbyder dette seminar gratis. Hvis du vil overnatte og være med til middagen, kan det fås til favorabel pris.

Tid og sted

Seminaret finder sted torsdag den 9. november, kl. 10.00, til fredag den 10. november 2023, kl. 15.00, Storebælt, Sinatur Hotel & konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg.

Seminardeltagelse – oplæg/workshops: d. 9/11 og 10/11: 0 kr.

Fuldt seminar med overnatning og middag899 kr. (1.435 kr. for ikkemedlemmer)

Læs mere og tilmeld dig via QR-koden

Pris

Computerfri undervisning skaber fokus og sammenhold

Diskussionen om computeren i undervisningen er ikke den enkelte lærers ansvar, men et skoleansvar, hvor hver faggruppe må diskutere med sig selv, hvilken rolle digitale hjælpemidler skal spille i det enkelte fag. Det er også en ledelsesopgave, hvor det enkelte gymnasium skal lægge de overordnede rammer, skriver kronikøren.

Rundtom på lærerværelserne hører man det jævnligt, og går snakken om, hvordan en klasse fungerer, kommer de altid op som et forstyrrende element. Computere og mobiltelefoner. Alle lærere er enige om, at computeren i dag spiller en helt central rolle i undervisningen, på godt og ondt. Mest det sidste, vil nogle mene, for computeren og mobiltelefonen stjæler elevernes opmærksomhed og gør klasserummet fragmenteret og usamarbejdsdygtigt. Af frygt for at virke gammeldags og

umoderne bliver vi lærere mere og mere usikre på, hvordan vi skal forholde os til elevernes computerforbrug – til trods for at vi normalt er reflekterede og klare i, hvordan et klasserum skal styres. Samtidig bliver eleverne mere og mere ufokuserede, og den dialogbaserede undervisning har svære kår. Sat på spidsen.

Jeg satte mig i sidste skoleår for at være både gammeldags og umoderne og afprøve, hvad der skete med eleverne og mig selv som lærer, hvis jeg sløjfede computeren

i undervisningen og erstattede den med skrivehæfter, spidse blyanter og trykte bøger.

Det ændrede klasserum Jeg underviser i historie og har mange års undervisningserfaring –endda så mange, at jeg startede med at undervise, inden computer og mobiltelefoner gjorde deres indtog i klasselokalerne – og før internettet blev en del af skolelivet.

Det siger sig selv, at undervisningen og klasserummet har forandret sig over årene, nogle vil mene til det bedre, mens andre mener det modsatte, men en ting er sikkert, forandringen er ikke sådan lige at rulle tilbage – og det skal vi heller ikke. Vi skal være glade for den teknologiske

Tekst_ Peter Frederiksen

udvikling og det, den kan tilbyde den moderne gymnasieelev. Men vi skal lære at være kritiske over for, hvordan teknologien bruges. Desværre har vi i mange år taget udviklingen til os uden at tænke over, om den måde, vi bruger digitale hjælpemidler i undervisningen på, fremmer elevernes læring.

Mange lærere er enige om, at ukritisk computerbrug skaber dårligere undervisning, fordi eleverne bliver ufokuserede, men hvad skal læreren gøre? Holdningerne spænder vidt, lige fra, at det ikke er en del af lærerrollen at begrænse brugen af computere, til, at nogle lærere frygter at føle sig gammeldags og maskinstormeragtige, hvis de går imod den nye teknologi og diskursen om, at det er det moderne.

Der er måske ikke noget at sige til, at mange kolleger er usikre på, hvordan man skal tackle elevernes brug af computere, når man tænker på, at vi reelt gik fra det nærmest computerog internetfri gymnasium til, at alle elever havde egen computer, på bare tre ­fire år. I hvert fald har undervisningsrummet ændret sig, i takt med at computerne har fået mere og mere plads. Dengang i 2000’erne, hvor man tog eleverne med i skolens itlokale, når der skulle bruges computere, var lærerne klare i forhold til retningslinjer og brugerregler. Det er, som om den personlige computer har ændret ved vores klasseledelse. Det faktum, at den medbragte computer er elevens ejendom, synes at gøre lærerne usikre på, om vi kan begrænse deres brug af computeren –ligesom vi jo heller ikke kigger i deres taske eller i deres penalhus (dem, der fortsat har et sådant). Måske hænger det sammen med, at nogle mener, at det er elevernes ansvar for egen læring, hvilket var en trend i 1990’erne og 2000’ernes gymnasiepædagogik, at vi ikke blander os i, hvad computeren bruges til.

Det gælder også for mig selv, og det slog mig pludselig, at jeg egentlig aldrig har forholdt mig sådan rigtigt til, hvilken rolle jeg synes, computeren skal spille i min undervisning.

Ved skoleåret 2022/23’s begyndelse gjorde jeg mig nogle tanker om, hvilken rolle jeg ønskede, at computeren skulle spille i min undervisning, og hvordan jeg bedre kunne hjælpe mine elever til at blive undervisningsparate og understøtte et fællesskabende klasserum med fokus på dialog og undervisning.

Refleksioner over computeren

Min første refleksion handlede om min egen undervisning, hvad jeg ønsker, mine elever skal have ud af den, og hvordan undervisningen foregår. Jeg forsøger efter bedste evne at lave dialogbaseret undervisning med så stor variation og elevdeltagelse som muligt og med så få tekniske remedier som muligt. Jeg bruger aldrig internettet aktivt i undervisningen (”gå ind på internetsiden, og undersøg …”) eller flotte PowerPoints, hvor eleverne kan følge med på egen skærm og skrive notater. Med andre ord: Det, som eleverne brugte computeren til i min undervisning, var at skrive deres egne notater fra tavlen og dialogen.

Den anden refleksion handlede om at identificere undervisningsmiljøet, og hvordan min undervisning bliver mødt af eleverne. Alle klasser er naturligvis forskellige, og en type undervisning, der fungerer i én klasse, fungerer ikke nødvendigvis på samme måde i en anden. Men overordnet identificerede jeg to hovedproblemstillinger. For det første syntes jeg, at mange klasser var ufokuserede, og for mange elever faldt ud og deltog ikke

PETER FREDERIKSEN_

Peter Frederiksen er faglig pædagogisk koordinator og lektor i historie og erhvervsøkonomi.

Han underviser på Kruses Gymnasium

Han er forfatter til en lang række undervisningsbøger til historie på ungdomsuddannelserne, senest Vores verdenshistorie 1­3 og Vores Danmarkshistorie.

” Eleverne vil nok ikke altid indrømme det, men de ved jo godt, at computeren i under visningen får dem distraheret.

i undervisningen, og derved gemte de sig bag deres skærm. For det andet – der var afledt af det første – syntes jeg, at jeg oplevede et fragmenteret klasserum uden et fællesskabende rum for det faglige, fordi eleverne gemte sig bag deres skærm. Computeren udgjorde så at sige et skjold, der forhindrede, at klassen var sammen om den fælles dialog.

På baggrund af disse refleksioner kunne jeg se, at computeren i min undervisning var med til at forhindre mange elever i at være fokuserede og deltage i klassedialogen, det vil sige opbygge faglig viden og læring.

Forsøg i to 1.g-klasser

Jeg besluttede derfor at lave et forsøg med computerfri undervisning i mine 1.g-klasser. Da mine to 1.g-klasser begyndte med historie i november, tog jeg en snak med klassen om, hvordan jeg så undervisning, og hvad jeg ønskede at prøve af med dem – de fik ikke som sådan et valg, for nu at være helt ærlig, men det var vigtigt for mig, at de blev hørt og fik begrundelsen for, hvorfor jeg ønskede at gøre, som jeg gjorde. Det var jo for deres skyld. Jeg fortalte dem, at for det første er en af de største fordele ved analog undervisning, at den giver eleverne mulighed for at fordybe sig mere i stoffet og skabe større opmærksomhed. Denne proces hjælper dem med at huske stoffet bedre og kan også øge deres forståelse af emnet. For det andet kan computere og mobiltelefoner let aflede opmærksomheden fra undervisningen og gøre det sværere for dem at fokusere på det, der foregår i klasseværelset. Den var de med på –eleverne vil nok ikke altid indrømme det, men de ved jo godt, at computeren i undervisningen får dem distraheret og henleder opmærksomheden på de ting, der popper op på skærmen.

Skrivehæfter og spidse blyanter

Alle elever fik udleveret et skrivehæfte, som de naturligvis skulle have med til hvert historiemodul, og det kunne ligge inde i historiebogen, som de naturligvis fik udleveret som en trykt bog. Eleverne delte skrivehæftet op

i to dele: den forreste del til notater i modulet og til lektier hjemme, den bagerste tredjedel til fagbegreber. I det undervisningslokale, hvor jeg for det meste underviser, har jeg fået opsat en ekstra whiteboard-tavle, som jeg konsekvent bruger til at skrive fagbegreber og ting på, der relaterer sig til metode og fagets sprog.

lytter til podcast – uden at lade sig forstyrre af computerens tilbud.

En anden fordel ved analog undervisning er, at den kan være mere engagerende og interaktiv. Når eleverne arbejder med papir og blyant, kan de nemt dele deres noter og ideer med hinanden, for eksempel i små hurtige pararbejder. Det kan også fungere med computeren, men oftest gør eleverne det, at de deler dokumenter ved gruppearbejde og deler besvarelsen ud blandt hinanden – det lærer de ikke så meget af. Og det kan også være lettere for læreren at give feedback og evaluere deres arbejde. Dette kan skabe en mere samarbejdsorienteret og social læringsoplevelse, hvor eleverne kan lære af hinanden og arbejde sammen på projekter og opgaver.

Den anden tavle bruger jeg til de almindelige notater, der handler om lektiegennemgang, gruppearbejde, overblik etcetera. På den måde har tavlerne forskellige funktioner, der måske er med til at skabe forståelse hos eleverne, og eleverne får fokus på, at nogle notater handler om specifik faglig forståelse, og andre notater handler om, hvordan man i faget arbejder med empirien (og har man ikke to tavler, kan man eventuelt dele tavlen op i to). Med fagbegreberne bagerst i hæftet kan eleverne hurtigt finde centrale begreber.

I de første par moduler skulle jeg bede eleverne om at lægge deres computer i tasken, når modulet begyndte, men herefter gav det helt sig selv. Uden computerne sad eleverne ikke og kiggede ned på deres skærm, men derimod ud i klassen og på hinanden, og man kunne tydeligt mærke, hvordan klasserummet var meget mere fokuseret, og eleverne imødekommende og lydhøre over for hinanden.

I undervisningen har klasserne fulgt en model, hvor de læser i en grundbog, og vi supplerer med dokumentar og podcast for på den måde at få forskellige tilgange til emnet. Særligt ved brug af dokumentar og podcast viser skrivehæfterne at have en styrke, fordi eleverne kan skrive notater, mens de ser dokumentar eller

Udfordringer og problematikker

En af udfordringerne ved at bruge skrivehæfter har været, at eleverne simpelthen ikke er vant til at skrive i hånden, og mange af dem er ret dårlige til det. Det betyder, at de skriver langsomt, og som nogle af dem har sagt: ”Vi kan simpelthen ikke læse, hvad vi selv skriver”. Det har vi så i klassen taget nogle grundige snakke om, og jeg har budt ind med, at man jo bliver bedre til at skrive i hånden, jo mere man øver sig. Lidt en øv-kommentar efter flere elevers mening, men det er måske med i gymnasiets dannelsesprogram, at man også lærer at skrive i hånden (også selvom de skulle have lært det meget tidligere i deres skoleforløb)?

En anden problematik er, hvad eleverne skal gøre med de mange notater, der kommer i deres skrivehæfte. Nogle elever er trygge ved at have dem der, men en del andre har tryghed ved, at notater ligger på deres computer. Det kan der nu også være noget smart i, når det drejer sig om tre års undervisning, og i forbindelse med eksamen kan det være godt at kunne søge i sine digitale noter. Jeg har derfor aftalt med klasserne, at de efter hvert emne får et modul (eller det, der minder om det) til at skrive deres notater ind på computer. Det vil nogle lærere mene, er spild af tid, a la det har jeg

”

Vi skal turde være retningsgivende og hjælpsomme lærere, der definerer klare rammer for eleverne.

Vi skal være glade for den

slet ikke tid til, men jeg har valgt at se det som en del af læringsprocessen, hvor eleverne får mulighed for at tyde og granske deres håndskrevne noter og lige få dem repeteret, eventuelt sammen med en klassekammerat, der kan dele sine noter for det modul, hvor man eventuelt var væk. Det giver dem i hvert fald mulighed for at spørge mig, hvis der er noget, som er uklart.

Jeg har netop evalueret projektet i begge klasser, og eleverne mener, at de har lært mere og har været mere koncentrerede i undervisningen, men de mener også fortsat, at det er svært at tage noter i hånden. Jeg synes, klasserne arbejder bedre og er meget mere udadvendte i deres dialog, det skaber større fællesskab i klasserummet, og læringsmæssigt kan de i højere grad skabe overblik –og er blevet mere bevidste om, hvordan man lærer.

Det er ikke et enten-eller Selvfølgelig skal vi ikke eliminere brugen af computere og mobiltelefoner i undervisningen, men derimod bruge dem, hvor det er fagligt nødvendigt. I nogle fag er computere livsnødvendige, og der kan være situationer, hvor digitale læremidler er mere hensigtsmæssige og effektive end analoge læremidler. Det er derfor vigtigt at tage højde for de konkrete omstændigheder og behov, når man vælger undervisningsmetode.

Selvom der er forskningsmæssige belæg for, at analog undervisning kan have visse fordele, er det vigtigt at huske, at digital teknologi også kan have en positiv indvirkning på læring og undervisning. Digitale værktøjer kan give eleverne adgang til en bred vifte af ressourcer og muligheder for samarbejde og interaktivitet, der ikke er mulige med analoge metoder. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance mellem analog

teknologiske udvikling og det, den kan tilbyde den moderne gymnasieelev. Men vi skal lære at være kritiske over for, hvordan teknologien bruges.

og digital undervisning for at opnå de bedste resultater for eleverne.

Ændret lærerrolle?

Når jeg kigger tilbage på et år med computerfri undervisning, så konstaterer jeg, at undervisningsmiljøet og koncentrationen er blevet styrket, men måske er min rolle som lærer også blevet styrket gennem en tydeligere relation med eleverne. Måske fordi jeg har tvunget mig selv til at tage stilling til, hvad jeg mener om computere i undervisningen, og hvad jeg synes er mest optimalt for mine elever. Det har været en sund proces for mig som lærer, og jeg vil anbefale andre at gøre det samme. Vi skal som lærere ikke være bange for, at de unge kan meget mere af den moderne teknologi, end vi kan, for det er ikke det, som det handler om. Vi skal turde være retningsgivende og hjælpsomme

lærere, der definerer klare rammer for eleverne, også når det gælder brugen af computere i undervisningen. Om det så skal ske med blyant og papir eller på en anden måde, det er ikke afgørende, det handler om, at vi indser, at det ikke krænker elevens ejendomsret at begrænse brugen af computeren i undervisningen. Det er en del af den digitale dannelse, at vi lærer eleverne, hvornår de skal bruge computer, og hvornår de ikke skal, og derfor er diskussionen om computerens brug i undervisningen ikke den enkelte lærers ansvar, men et skoleansvar, hvor hver faggruppe må diskutere med sig selv, hvilken rolle digitale hjælpemidler skal spille i det enkelte fag.

Brugen af computere og mobiltelefoner er også en ledelsesopgave, hvor det enkelte gymnasium skal lægge de overordnede rammer, men vi

skal som faggruppe og som enkeltlærere finde den rigtige vej, i en tid hvor chatbots bevæger sig ind i vores undervisning. Jeg tror, vi bevæger os ind i nogle vigtige år, hvor vi må forholde os til, hvordan vi styrker elevernes læring, og forlader den opfattelse, at brugen af computere og mobiltelefoner er elevens eget ansvar. Det er vores fælles ansvar, og det er os, der skal sætte rammerne for fremtidens skole. Nu. •

Virtuel konference om it, data og digitalisering på de gymnasiale uddannelser

Digitaliserings __ dage

Oplev blandt andre:

Kreativ AI og de humanistiske fag

V/ Andreas Refsgaard

8. - 9. november 2023

www.digidage.dk

Generativ AI: Når teknologien flytter ind i hjertet af de humanistiske fag

V/ Tine Wirenfeldt Jensen

Gymnasieelevers digitale læsning anno 2023

SCAN HER

V/ Lasse Bo Jensen & Michael Juul Nielsen

FÅ MERE PLADS, FLEKSIBILITET OG ET GODT INDEKLIMA

Få en komplet skolebygning på kort tid, skræddersyet efter jeres behov.

Hos Adapteo løser vi pladsproblemer i skolen effektivt, hvad enten det er som en midlertidig eller langsigtet løsning. Med god ventilation, akustik og belysning sikrer vores klimasmarte pavillonløsninger et optimalt og sundt læringsmiljø for både elever og lærere.

MINDEORD

Olav blev ansat på Ordrup Gymnasium i 1979 med fagene historie og billedkunst. Han blev en central skikkelse på skolen, som han prægede på mange områder. For eleverne var han en dygtig og engageret underviser og senere også en dedikeret studievejleder. For lærerkollegiet blev han som lærerrådsformand en af de afgørende faktorer for OG’s overlevelse i de tumultariske 1980’ere, hvor nedlæggelsesforsøg gentagne gange truede skolen. Hans vilje styrke og evne til at skabe gode relationer til centrale amtslige beslutningstagere fik her stor betydning. Han var

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

også vigtig i det kollegiale samvær på lærer værelset, ikke blot på grund af sin viden og skarpe iagttagelsesevne, men også fordi han kunne lytte og løse situationer op med sin underspillede humor. Han deltog engageret i lærerunderholdningen ved festlige lejligheder, og hans fine trompetspil satte i en årrække sit særlige præg på skolens musicalorkester såvel som på dimissionerne. Ud over alt dette havde han også energi til at tage en master i almen pædagogik.

Men Olav fik konstateret sklerose som 52­årig i 2001. Han kæmpede dog stædigt for at holde sygdommen i skak og blev ved med at dyrke sine passioner, trompetspillet, maratonløbet og maleriet. Sin undervisning passede han også, selvom den daglige forberedelse og undervisning efterhånden sled på ham. Hans stærke vilje til ikke at give op førte i 2005 til en fleksordning, som han var meget glad for og blev interviewet om i

Gymnasieskolen. Men efter en periode måtte han erkende, at konsekvenserne af sygdommen var for store. Olav holdt op på OG i 2008 og måtte efter nogle år flytte på plejehjem. Her fortsatte han med at male billeder, som med sine klare og stærke farver fremstår som en protest mod den sygdom, som i tiltagende grad invaliderede ham.

Olav døde den 18. maj omgivet af sin familie, sine trompeter og sine egne farvestrålende malerier. Foran ham lå, typisk for hans mange årige engagement i Ordrup Gymnasium, skolens nye 150 ­ års jubilæumsbog. Den var opslået på en side med et fotografi fra 1987 af Olav Andersen, som sammen med elever fra skolen var i gang med at redde skolen fra et tredje nedlæggelsesforsøg.

Æret være hans minde.

Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen

forsøge. Utrættelig på deres vegne og på vegne af sine fag, dansk og oldtidskundskab, siden også psykologi og filosofi. Han var livskunstner i alle det ords betydninger.

sine 800 år i 1995. Vores årsskrifter var også hans værk. Vi, som var kolleger til John, har meget at takke ham for, det har landets dansklærere også. Og Malmros’ filmelskere verden over.

John Mogensen var ansat ved Aarhus Katedralskole fra 1974 til 2006. Da han dukkede op som lærerkandidat i korte bukser den første dag i august med sin cykel, blev han irettesat af en lærer: Cykler skulle i kælderen. Læreren tog fejl og mente, han talte til en elev. John fandt den begyndelse morsom. Sidenhen tog ingen fejl.

John Mogensen var en munter, altid veloplagt lærer for sine elever, han havde blik for mulighederne hos de mennesker, som krydsede hans vej, forventede af sine elever, at de gjorde deres bedste. Op muntrede dem gavmildt til i det mindste at

Listen er lang over bøger, som han bidrog til eller redigerede eller skrev. På skolen skabte han musicals, som der gik frasagn om, sikre i udførelsen, overbevisende som fortællinger, opført med syngende, dansende og talende elever, der ikke vidste, at de kunne spille så godt.

John Mogensen skrev manuskripter sammen med Nils Malmros til en række af Nils’ mesterværker, det overkom han også. Og modtog Robertprisen to gange for sit arbejde: Kærlighedens smerte 1993 og At kende sandheden 2003. John var en fremragende lærer, højt værdsat blandt sine kolleger gennem de godt 30 år, han virkede ved skolen. Han redigerede vores jubilæumsbog Mellem kirken og vandet, da skolen fejrede

John kæmpede med sygdom de sidste mange år. Han holdt sig oprejst, men kræfterne slog mindre og mindre til. Han var gerne blevet ved. Kroppen gav op. De unge mennesker, som han og jeg og andre tog vare på dengang, de er selv midtvejs i deres menneskeliv i dag eller endnu videre. Man håber, de husker os med glæde. Mindesamværet viste med al ønskelig tydelighed – både samtalerne rundtom ved bordene og de smukke taler holdt af gamle elever – at John Mogensen lyste op i deres skoletilværelse.

Og fortsætter med at gøre det.

Ivar Gjørup

Olav Andersen

John Mogensen

Inge Kirstine Jensen

Vores kollega Inge Jensen er død 24. maj 2023 efter en hård sygdomsperiode med ALS. Inge kom til Ikast ­Brande Gymnasium i 1975 med fagene dansk og billedkunst – og senere design. Med smil og energi og omsorg for elever og kolleger skabte hun en farverig hverdag omkring sig. Inge engagerede sig både i det faglige og det sociale liv og var aktiv som blandt andet lærerrådsformand, tillidsrepræsentant, bladredaktør samt i en række udvalg. Hun var altid parat til at melde sig og give sit bidrag. Mange lærere har nydt tværfagligt

samarbejde med Inge omkring musicals, studieture og projektarbejder. Her var en fagligt velfunderet lærer, som samtidig var åben for nytænkning, så nye og gamle tekster blev serveret til stor inspiration. Inge havde ordet i sin magt, var en god debattør – og altid på de svageste elevers side.

Talrige klasseture til Europas storbyer – eller nære rejsemål som de danske kunstmuseer – blev forberedt med faglig fordybelse og med kærlige krav til eleverne. Disse ture bliver aldrig glemt, krydrede som de var med Inges humor og æstetiske sans. Inge var en livsnyder og en stor pædagog på samme tid, hvilket fremgår af bogen Huset for sansning, oplevelse og læring, som hun skrev til gymnasiets 40­års jubilæum i 2013. Og at gamle elever satte Inge højt, sås senest, da de kom og tog hende med på galleriture under sygdomsforløbet!

Da Inges gymnasieliv sluttede, opstod September Blues – hun fortsatte

som keramiker med eget værksted med base i Sorringgruppen Krukkerne. Som keramiker strakte hun sig vidt fra det stramt klassiske til det mere eksperimenterende i form og farveudtryk. Inge har skrevet om sit arbejde med leret: ”Leret er som hverdagene – eller livet – et materiale, der giver mange muligheder for udforskning og udfoldelse, der giver en følelse af at være i live – nu.”

Gennem et varmt familieliv og en hverdag i bofællesskab har Inge altid været politisk engageret og har nu trygt videregivet sin ballast af feminisme, litteraturglæde og håndværksmæssig kunnen til sine efterladte: I det værksted, Jens Peder byggede til hende, sidder børnebørn nu ved drejeskiven.

Tak for dit livsmod og din inspiration, Inge. Æret være dit minde.

På vegne af tidligere kolleger

Bente Joensen

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN”

• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis.

• Stifinderen i-bog,

Samme grammatik som “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”.

Nye interaktive øvelser (med kommentarer og point ved rigtige svar samt rettelser ved forkere svar).

Videoer repeterer de grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

RABAT: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis klasselicens af i-bogen.

Invitation: Generalforsamling i den demokratiske a-kasse

MA

Mød op den 21. november kl. 17.00 til generalforsamling hos Magistrenes A-kasse, Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg. Eller vær med digitalt.

Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail. MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på et spændende oplæg og en lille forfriskning. Alle medlemmer er velkomne.

Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding-2023

Oplæg:

Oplev Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d., når hun sætter spot på generativ AI – tidens varmeste emne. Vil det ændre dit arbejdsliv? Handler det om, at AI gør tingene for os – eller om at bringe sin faglighed i spil sammen med AI?

Tine er en erfaren oplægsholder og medlem af den ekspertgruppe, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat, og som skal undersøge, hvordan de digitale hjælpemidler påvirker muligheden for snyd ved prøverne på landets skoler og institutioner.

er Danmarks eneste akademiske a-kasse med en direkte medlemsvalgt bestyrelse.

Hvordan vil kunstig intelligens påvirke dit arbejdsliv?

Konference: Stærk gymnasieskole for alle elever

De er der alle sammen: De håbefulde, de psykisk sårbare, de tosprogede, dem med angst, ADHD eller autisme, de ambitiøse, de gymnasiefremmede og de demotiverede. Elever anno 2023 er vildt forskellige og det stiller nye krav til vores måde at undervise, skabe fællesskaber og drive skole på.

Høje-Taastrup Gymnasium og magasinet Gymnasieforskning afholder konference for lærere og ledere i hele gymnasiesektoren om, hvordan vi skaber en stærk gymnasieskole for alle elever.

Til konferencen får du

´ Nyeste viden om at skabe faglige fællesskaber i det mangfoldige klasserum ved forsker Lotte Hedegaard, DPU, Aarhus Universitet.

´ Introduktion til ASF-didaktik og hvorfor og hvordan alle elever får glæde af den.

´ En række workshops målrettet både ledere og undervisere med ny viden og hands-on-erfaringer.

´ Erfaringsudveksling, sparring og opstart af netværk for interesserede skoler.

Tid og sted:

afholdesKonferencen

på Høje-Taastrup Gymnasium, som har 20 års erfaring med at undervise og skabe trivsel for en meget bred elevgruppe. Skolen var det første gymnasium, der oprettede klasser for elever med autis- mespektrumforstyrrelse (ASF) og har dyb erfaring med ASF-didaktik, som i dag bruges med succes i samt- lige skolens klasser.

Onsdag d. 29. november, kl. 10-16 på Høje-Taastrup Gymnasium. Pris 550 kr. inkl. forplejning.

Læs mere og tilmeld dig konferencen på www.gymnasieforskning.dk.

GL M E N E R

PROFESSIONEL KAPITAL SOM APV:

Mere end blot en måling

I en tid hvor nøgletal og målinger dominerer beslutningsprocesser, kan det være fristende at tro, at en måling af arbejdsmiljøet kan stå alene. Men målingen alene kan ikke skabe værdi. Det kan derimod den kontekst og de handlinger, der følger med den.

Første step er dog, at selve afdækningen er lødig. Siden de første skoler afdækkede deres professionelle kapital i 2014, er der gennemført mere end 400 afdækninger fordelt på cirka 175 uddannelsesinstitutioner. Præmissen for afdækning af professionel kapital har fra starten været, at undersøgelsen så vidt muligt anvender forskningsbaserede spørgsmål, som er afprøvet i store, landsdækkende undersøgelser, fordi det giver skolerne det bedste afsæt for arbejdsmiljøarbejdet. Samtidig er det vigtigt at følge med udviklingen. Derfor er spørgerammen netop opdateret med nutidige benchmark til det danske arbejdsmarked og har fået et par nye fokuspunkter, blandt andet i forhold til krænkende handlinger på arbejdspladsen.

Men som sagt er det den efterfølgende proces med tilbageoversættelse, handling og samarbejde, der kan gøre en forskel for arbejdsmiljøet på den enkelte skole. Derfor er det også en del af konceptet, at skoler, der har afdækket den professionel kapital, inviteres til et opfølgningsseminar, hvor ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter deltager sammen med andre skoler. På seminaret får trioen ro til at starte sin egen proces. For nok er professionel

kapital et kraftfuldt værktøj, men nøglen ligger i opfølgningen. Ledelse, tillidsvalgte og lærere må samarbejde om at analysere resultaterne og omsætte dem til konkrete og meningsfulde handlinger, der håndterer dagligdagens udfordringer. Dette kræver et fælles sprog om arbejdsmiljøet og en plan, der implementeres i praksis. Uden denne opfølgning forbliver målingerne blot tal på papir.

Samarbejde er således nøglen til succes. Når ledelsen, tillidsvalgte og lærere samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet, skabes der en stærkere forståelse for hinandens udfordringer og perspektiver. Dette skaber grobund for meningsfulde forandringer, der kan gøre en forskel i dagligdagen.

Det er mit håb for det fremtidige arbejdsmiljøarbejde, at målinger omsættes til dialog, fælles sprog og fælles planer, der giver reelle forandringer og forbedringer i lærernes og ledernes arbejdsmiljø.

GL’s formand Tomas Kepler

BR E VKASS E N

GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

b UNDERVISNING

Seksualundervisning på glatis

Jeg er på min skole blevet udpeget til at lave undervisningsforløb om seksualundervisning i det ene af mine fag. Det er en del af min skoles nye forpligtelse til at tilbyde eleverne seksualundervisning. Jeg føler mig ærligt talt lidt på glatis, fordi jeg ikke synes, det er en undervisningsopgave helt på linje med andre.

tSine Rønberg Hansen, konsulent i GL, svarer

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Effektivisering af arbejdstid

Vores ledelse har meldt ud, at vi alle skal arbejde cirka fem procent mere i det kommende skoleår på grund af besparelser. Kan ledelsen det?

GL støtter, at gymnasierne skal varetage seksualundervisning for eleverne. Men vi har samtidig gjort det meget klart over for politikerne, at lærerne skal klædes rigtig godt på til opgaven, og at der er behov for efteruddannelse. Fordi det netop ikke er en opgave helt som alle andre, hvor lærerne med rette kan være bekymrede for, hvilket sprog man skal anvende, og kan have en vis blufærdighed og behov for professionel distance til eleverne. I starten af 2024 bliver der udgivet 16 artikler til emu.dk, som er relateret til 16 udvalgte fags læreplaner, som handler om, hvordan seksualundervisningen spiller ind i fagenes

tChristian Gynther, konsulent i GL, svarer

Skolens ledelse kan ikke udvide den i overenskomsten aftalte årsnorm på 1.924 timer inklusive helligdage og ferie, men jeg forstår spørgsmålet sådan, at ledelsen ønsker en effektivisering på cirka fem procent. Det vil sige, at ledelsen afsætter fem procent mindre tid i gennemsnit til løsning af de forskellige arbejdsopgaver, en lærer skal påtage sig i løbet af skoleåret.

I den situation er det vigtigt at fastholde tidsregistreringen og fastholde, at ledelsen skal godkende tidsregistreringen mindst fire gange om året. Kun på den måde er det muligt at få en professionel dialog med ledelsen om forholdet mellem opgave og tid. Det er klart, at denne situation vil skabe mange frustrationer hos lærerne, og

kernestof og faglige mål. Og der bliver udgivet ni bredere artikler om, hvordan skolen kan arbejde med emnet. GL anbefaler, at arbejdet med at implementere seksualundervisning lokalt på skoler bliver i et tæt samarbejde med ledelse og de involverede lærere, så den enkelte lærer ikke oplever at stå alene med ansvaret. Og samtidig opfordrer vi til, at skolen arbejder med sine ordensregler, samværspolitikker og så videre og her får beskrevet en bred samtykkekultur på skolen. GL­E tilbyder et skolebaseret kursus, som skolerne kan rekvirere, til at hjælpe med at fastlægge undervisningen lokalt.

her er det vigtigt, at også ledelsen er parat til en seriøs og ansvarlig dialog om, hvilke opgaver der skal prioriteres, og hvilke der kan nedprioriteres og ikke mindst hvordan.

På en skole, hvor anvendelsen af lærernes arbejdstid er aftalt mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten, skal en effektivisering på fem procent selvfølgelig afspejle sig i denne aftale.

Er man ansat på en skole, som ikke har en velfungerende tidsregistrering og heller ikke har en underskrevet lokal arbejdstidsaftale, har ledelsen nemmere ved at foretage en effektivisering af lærernes arbejdstid. Dette sætter tillidsrepræsentanten og lærerne helt uden for indflydelse på egen arbejdstid og arbejdsmiljø.

Sine Rønberg Hansen & Christian Gynther

GLE

EFTERUDDANNELSE

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 28. september 2023 i København K.

7 UDBYDER GL-E

Kursus i feedback i undervisningen

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 30. oktober 2023 i Odense C. Kurset udbydes også skolebaseret.

7 UDBYDER IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

At være underviser i det mangfoldige klasserum

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 3. november 2023 i Odense C. Kurset udbydes også skolebaseret.

7 UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde GL-E

Økologisk krise og klimaforandringer er en af vor tids vigtigste samfundsudfordringer, og bæredygtighedstænkningen og den store politiske interesse giver spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer. Kurset sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan komme på dagsordenen i gymnasiet, og giver dig en introduktion til, hvordan bæredygtighed udfordrer vores nuværende uddannelsesinstitutioner, hvordan

Kurset har til formål at støtte eleverne i deres læring. På kort sigt støttes eleverne i en igangværende læreproces, mens hensigten på langt sigt ideelt set er at støtte eleverne i at igangsætte og styre deres selvstændige læring. Feedback er derfor ikke en ekstraopgave i undervisningen, men en integreret del af undervisningen på lige fod med andre læringsaktiviteter. Vi beskæftiger os med, hvordan vi kan understøtte skriveprocessen og give feedback, der styrker elevens faglige stemme, tekst og læring, herunder også overvejelser over balancen mellem lærerens indsats

Ungdomsuddannelsernes klasserum er kendetegnet ved en stor mangfoldighed. Mangfoldigheden kan forstås som synlige forskelle som etnicitet, køn og alder eller usynlige forskelle som erfaringer, forudsætninger og ressourcer. Forskellene kan bidrage til et fællesskab, men kan også stille elever og lærere i dilemmaer i undervisningen. På kurset fokuserer vi på, hvordan vi didaktisk kan gribe denne mangfoldighed an og skabe positive og inkluderende læringsmiljøer med plads til dialog og uenighed. Vi arbejder med både synlig og usynlig mangfoldighed i klasserummet i forhold til

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Tilmelding

www.gl.org/GLE

Kontakt

GL-E på gl-e@gl.org

eller telefon 33 29 09 00.

bæredygtighed rammesættes politisk som uddannelsesmæssig udfordring, samt hvordan denne udfordring kan gribes i gymnasieskolen. Vi skal arbejde med pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kompleksitet og dilemmaer, deltagelse og inddragelse, engagement i følelser samt systemtænkning og tværgående samarbejder.

og elevens udbytte. Imidlertid er der forskning, der viser, at feedbackgiveren lærer lige så meget eller måske mere end feedbackmodtageren. Det forhold udnyttes i peer feedback. Vi kigger nærmere på, hvordan man kan minimere udfordringerne og udnytte gevinsten ved peer feedback. Endelig løfter vi blikket og forholder os kritisk til feedbackens utilsigtede virkninger.

faglig og social inklusion, med sprogog deltagelsesmønstre, håndteringen af kontroversielle emner og de dynamikker, der kan udspille sig i mangfoldige klasserum. På kurset får du viden om, hvordan man kan forstå mangfoldighed, betydningen af sproglige ressourcer, og hvordan minoritets- og majoritetskulturelle positioneringer får betydning i klasserummet. Vi fokuserer også på at forstå og definere mangfoldighed og beslægtede begreber i en uddannelseskontekst.

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

Stresshåndtering og personlig planlægning i arbejdslivet

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Coaching, et individuelt tilbud til fastansatte

3 TID OG STED

Samtalerne kan foregå hos GL i København V eller efter aftale i dit hjem eller på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Oplever du ofte utilfredshed med, hvad du når af opgaver på en arbejdsdag? Føler du dig ofte presset, stresset og tynget af for mange opgaver? Dette kursus henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at planlægge og udnytte egne ressourcer mere målrettet. Kurset er til medarbejdere, der ønsker at forebygge stress ved at opnå overblik og styring over egne arbejdsopgaver. På kurset får du redskaber til at tackle ansvarsog forventningsstress, at blive bedre til at håndtere og forebygge stress, at

Gymnasiereform, flere arbejdsopgaver, ændret ungdomskultur, kollegasamarbejde mv. giver nye vilkår og udfordringer for lærernes arbejde. Coaching er en samtale mellem læreren og en erfaren coach med stort kendskab til gymnasieverdenen. Her gives ro og rum til systematisk og i fortrolighed at reflektere over, hvordan deltageren bedst møder disse udfordringer med henblik på størst mulig arbejdsglæde. Formålet med forløbet er at bidrage til at afklare og omsætte deltagerens ressourcer,

lærere

7 UDBYDER GL

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Formand Tomas Kepler byder velkommen til webinaret og fortæller om det arbejde, GL laver – både som fagforening og som interesseorganisation i det uddannelsespolitiske landskab. Undervejs i webinaret drøftes de lønog ansættelsesvilkår, man har som gymnasielærer, samt de muligheder

Oplever du nogle gange, at der i samarbejdet om eleverne og til klassemøderne bruges forholdsvis meget tid på at tale om ting, der er i vejen, og måske for lidt tid på at tale om, hvad der er brug for? På kurset tilbydes en vej til, hvordan vi kan få større indblik i og forståelse for elevernes trivsel, samtidig med at vi kan gøre klassemøderne konstruktive og løsningsorienterede. I en tid med mistrivsel blandt mange unge er det af stor betydning for elevernes mulighed for at gennemføre studiet med et godt resultat, at samarbejdet om eleverne og de klassemøder, vi afholder, har et konstruktivt, løsningsorienteret

skabe overensstemmelse mellem arbejdspladsens og egne ønsker, at sige til og fra og blive respekteret for det, at prioritere og planlægge realistisk, at øge arbejdslivskvaliteten, at realisere egne ressourcer og sætte mål for eget arbejde samt at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Endvidere får du indsigt i værktøjer til planlægning af arbejdet, samarbejde og relationers betydning for stress samt prioritering og opgaveoverblik.

kompetencer og strategier for at nå de mål, som identificeres. Samtalerne tager udgangspunkt i lærerens aktuelle situation med henblik på at skabe nye vinkler og nye indsigter – give ny inspiration. Der er hos coachen ingen forudfattede meninger eller fokus på at løse problemer. Coachen er i sin tilgang værdifri og er alene centreret om at stille spørgsmål, lytte, udforske potentialer og give deltageren support og nye strategier for fremtiden. Forløbet omfatter fem individuelle samtaler.

og udfordringer, der kan opstå i løbet af skoleåret. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til GL og i øvrigt at snakke sammen om, hvordan det er at være ny i lærergerningen. Formålet er at give nyansatte gymnasielærere mulighed for at udveksle erfaringer, høre om GL og om løn- og ansættelsesvilkår.

fokus. På kurset vil du få en indføring i Jan Tønnesvangs Vitaliseringsmodel, få kendskab til modellen ved at sætte den i relation til dit eget arbejdsliv, blive præsenteret for et spørgeskema, som eleverne skal udfylde forud for klassemøderne, arbejde med tolkningen af elevernes svar ud fra udvalgte cases, få en introduktion til en spørgeteknik, som med fordel kan anvendes under samtale med eleverne efter udfyldelsen af spørgeskemaet og efter afholdelsen af klassemødet, samt få lejlighed til at diskutere mulige tiltag (løsningsmodeller) i forhold til de udvalgte cases.

Klassemøder med fokus på trivsel – skolebaseret

Kan du finde dit fagblad på Facebook?

Mange gymnasielærere har haft svært ved at finde Gymnasieskolen på Facebook. Indtil nu har vi delt Facebooksiden Gymnasielærer med Gymnasieskolernes Lærerforenings sekretariat, men vi har også i længere tid kunnet se et behov for selv at have en Facebookside.

Derfor har vi nu oprettet vores egen Facebookside, der ligesom vores øvrige medier skal dække de vigtigste historier for gymnasielærerne. Siden hedder selvfølgelig Gymnasieskolen, og hvis du fortsat vil have opdateringer og nyt fra dit fagblad, håber vi meget, at du vil støtte op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

Fantastiske Skolerejser - Legende let

35 hoteller i Europa

• Hybrid model Hostel koncept med hotel komfort

• Flersengsværelser til studerende og private til lærere/ledsagere (alle med egne private badeværelser)

• Morgenmad inkluderet | Mulighed for fuld forplejning | Velkomstkurve til lærerne

• Vores skolegruppe eksperter med mere end 20 års erfaring, sikrer skønt og problemfrit ophold

• Find os centralt beliggende i Paris, Amsterdam, Bruxelles, Berlin, København, Milano og mange flere spændende destinationer

meininger-hotels.com

Studierejser 2023/2024

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.598

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og fode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.098

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.448

Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 3.348

Oplev Toscana

NYHED! Bilbao

Oplev London

Oplev Budapest

STUDIEREJSER TIL HELE VERDEN

SKRÆDDERSYET TIL JER!

SKAL I PÅ STUDIEREJSE? Så kan vi skræddersy jeres rejse præcis, som I vil have den! Hos Jysk Rejsebureau har vi mere end 35 års erfaring med studierejser til hele verden, og vi har konkurrencedygtige priser, specialviden om destinationer og bæredygtige muligheder.

VIL I HØRE MERE? Så ring og få en snak med en af vores grupperejsekonsulenter på 70 20 19 15. Læs mere på jr.dk/studieture eller scan QR-koden nedenfor.

studierejser med oplevelser

I får et rejsebureau med mange års erfaring

I får samme rejsekonsulent hele vejen

I kan kontakte os 24 timer i døgnet

t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

I bor altid centralt på hostels og hoteller Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

bus og 3 nætter inkl. morgenmad

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

bus og 3 nætter inkl. morgenmad

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

GrønRejs

GRØN STUDIETUR

Oplev Europa fra en ny vinkel

GrønRejs er et dansk rejsebureau, som er specialiserede i at arrangere oplevelsesrige togrejser til hele Europa. Vi ønsker at trække rejsebranchen i en grønnere retning, og give vores kunder nogle uforglemmelige oplevelser.

Vi skræddersyr studierejsen efter jeres specifikke behov, og sørger for togbilletter, pladsbilletter, evt. nattogskupéer, samt ophold for hele gruppen. Vi er med fra sidelinjen under hele rejsen, så man altid er sikker på at få god hjælp og vejledning, før, under og efter rejsens afslutning.

Se her nogle af vores populærer destinationer:

Andre destinationer (dagstog):

• Paris

• Bruxelles

• Amsterdam

• Strasbourg

• og mange flere...

Andre destinationer (nattog):

• Wien

• Milano

• Krakow

• Budapest

• og mange flere...

www.groenrejs.dk/studierejser

Vi kan desuden lave rejseforslag med bus

SCAN HER

BERLIN PRAG ROM

Danmarks Togrejsebureau

INDHENT TILBUD

Lærerige rejser i 2024

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, faglig studieguide, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Studietur 2023/2024

Nyt katalog på gaden nu!

TAG MED PÅ EN GRØN STUDIETUR TIL POLEN

Vi sætter bæredygtighed og kulturmødet i centrum.

På studieturen kan I forvente:

ƒ Klimavenlig transport

ƒ Et bredt udvalg af faglige emner

ƒ Undervisning og udflugter af lokale eksperter

ƒ Lærerige møder med polske unge

ƒ Sightseeing med mening

Læs mere på:

globalcontact.dk/studietur eller ring til os på: 7731 0022

Hos Euro Tourist får I: • En tur skræddersyet efter jeres ønsker

Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet.

Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED?

GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det.

UDVALGTE REJSEMÅL

NYESTE FAGPAKKER

Fagpakker ...

… giver dig mulighed for at koble de digitale undervisningsmaterialer med de analoge.

… kombinerer adaptive moduler, anvendelsesorienterede forløb og det teoretiske fundament.

… indeholder stilladserede forløb, du kan tilpasse dine elever.

For mere materiale besøg praxis.dk

Fagpakke Religion

Fagpakke Teknologi

Fagpakke Latin

Fagpakke Innovation

Fagpakke Idræt

Fagpakke Erhvervsøkonomi