Gymnasieskolen #4 2024 by Creative ZOO

Gymnasieskolernes Larerforening NR. 04 2024

TRINE ELSKER AT VÆRE LÆRER –MEN KAN KUN HOLDE TIL DET PÅ DELTID

Tema om lærernes arbejdsliv

Håndværker-hf

I Maribo går man en ny vej

Lærermangel

Der bliver kamp om lærerne i flere fag

Vi har brug for din mailadresse, så vi kan give dig vigtig information og rådgivning om din pension.

Vi anbefaler, at du logger på din personlige side og tjekker dine kontaktoplysninger.

akademikerpension.dk/min-pension

INDHOLD

NYHED

Skoler forudser lærermangel i flere fag

S. 4 Leder

Det latente uvejr fortsætter

S. 6 Nyhed

Skoler forudser lærermangel i flere fag

S. 8 + 27 + 43

Gymnasieskolen.dk

Uddrag af de seneste nyheder samt debatog blogindlæg

S. 10 Tema Arbejdsliv

S. 28 Udfordret

I Maribo kan eleverne nu også vælge ‘håndværker-hf’

S. 35 Lærerliv

“Jeg kommer tit til at arbejde lidt for meget”

S. 36 Udsyn

Det farlige er mennesket

S. 44 Kronik

S. 48 Mindeord

S. 50 Anmeldelser

S. 56 GL’s sider

KRONIK

Maskulinitetsidealer kan være mandlige elevers kryptonit

TEMA

Trine elsker at være lærer – men kan kun holde til det på deltid

UDSYN

Det farlige er mennesket

UDFORDRET

I Maribo kan eleverne nu også vælge ‘håndværker-hf’

S. 4

og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative Zoo, www.creativezoo.dk | Forside: Carsten

• Johan Rasmussen, johan@gl.org

• Ida Abildtrup, iab@gl.org

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings-

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@ gl.org

Det latente uvejr fortsætter

Det nye skoleår var ikke engang begyndt endnu, da ungdomsuddannelsessektoren igen kom i vælten. Først gik VUC Syd konkurs, hvilket har haft konsekvenser for de ansatte, selvom en del er fulgt med til IBC Kolding, der har overtaget udbuddet – det har du måske læst om på gymnasieskolen.dk, hvor du i øvrigt også kan læse om, at GL undrer sig over, hvordan en offentligt finansieret institution kan gå konkurs – jævnfør Danmarks sande tilstand – og er gået rettens vej.

Allerede inden sommerferien vidste vi, at ministeren og regeringen barslede med planer om en ny ungdomsuddannelse i bestræbelserne på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – altså vælge noget, de i virkeligheden ikke har lyst til, men som samfundet har brug for lige nu og på kort sigt, men måske ikke på langt sigt, hvilket jo sjældent er førsteprioritet for politikere, der gerne vil genvælges ved næste valg.

Da ferien gik på hæld, fik vi så lidt mere at vide fra det såkaldte Sorømøde uden dog at blive bekendt med et detaljeret forslag.

Vi ved dog, at regeringen ønsker en ny ungdomsuddannelse, og det ser ud til, at den som ventet vil ramme stx, men så sandelig også hf og VUC ganske hårdt. Sidstnævnte kan dog måske redde noget ved at medvirke til at udbyde den nye uddannelse – hvis skolerne altså får lov. Det ved vi ikke.

Intentionerne er afspejlet i regeringens finanslovsforslag, der på sidste arbejdsdag i august landede

med blandt andet en omfordeling af taxameterkroner for at hjælpe mindre institutioner og områder uden store byer. Det kan der være meget fornuft i, men problemet er dels, at det igen handler om at tvinge unge væk fra deres ønsker, dels er der tale om et nulsumsspil. Det vil sige, at det, der promoveres som et samlet bedre uddannelsestilbud, nødvendigvis må blive på bekostning af noget andet.

Det kan næsten kun føre til besparelser og lærerfyringer – for lønninger er efterhånden det eneste, der kan spares på efter årelange nedskæringer ind til og i skolernes ben.

Det er ikke lige det, gymnasielærerne har brug for. Som du kan læse i temaet i denne udgave af Gymnasieskolen, elsker lærerne deres job. Men de elsker ikke ligefrem de rammer, de med stor faglighed, ambitioner og integritet skal udføre det i til glæde for elevers og studerendes –og dermed Danmarks! – fremtid.

Morten Jest

Chefredaktør

WEBINAR

Din genvej til faglig inspiration

PROGRAM

MediefagPlay – lær dine elever at redigere // MEDIEFAG

Kommunikation og it C – ny version // KOMMUNIKATION OG IT

Styrk det tværfaglige samarbejde i SOP // AØ, VØ, IØ, ENGELSK OG DANSK aug. sep. sep. sep. okt. okt. nov. nov. nov. dec. Se eller gense

Kvindelige forfattere i det moderne gennembrud // DANSK

Det amerikanske valg // ENGELSK

Fremtidens energi – idéer til et nyt forløb // FYSIK

Worlds of Scotland // ENGELSK

Danmark i 1800-tallet // HISTORIE

Innnovationsgrundbogen C-B // INNOVATION

POP – teori og analyse // MUSIK

Skoler forudser lærermangel i flere fag

Der bliver mangel på lærere i matematik og flere andre fag i fremtiden. Allerede nu har nogle skoler svært ved at skaffe lærere i visse fag, og erhvervsgymnasier står med særlig udfordring.

Halvdelen af landets gymnasier forventer, at det bliver svært at skaffe kvalificerede matematiklærere inden for de næste fem år. Og også lærere i blandt andet naturvidenskab, informatik og tysk vil fremover kunne tillade sig at være kræsne, når de søger job.

Det viser en undersøgelse fra Danske Gymnasier, hvor 118 skoler har svaret på spørgsmål om rekruttering af lærere i de kommende år.

En del af forklaringen er blandt andet, at en del lærere går på pension inden for de kommende år, og skolerne forventer ikke, at der i samme grad vil være lige så mange nyuddannede i alle fag.

På Ringkøbing Gymnasium er rektor Lars Roesen bevidst om, at matematiklærere kan være en mangelvare.

”Jeg har indimellem kontaktet tidligere studenter fra Ringkøbing Gymnasium, som læser matematik, og spurgt dem, om de har lyst til at komme tilbage. Det har jeg ikke gjort med studerende i andre fag,” siger Lars Roesen.

Han har gode matematiklærere ansat. Sidst skolen slog en stilling som matematiklærer op, modtog de fem-seks ansøgninger.

”Og vi var meget tilfredse med den, vi ansatte. Men når vi slår en stilling op som historielærer, modtager vi 40 til 50 ansøgninger, så der er en forskel,” siger han.

Ringkøbing Gymnasium har tidligere haft udfordringer med at rekruttere lærere i fysik og

kemi. Skolen har derfor ansat ingeniører, som har fået efteruddannelse.

Lars Roesen forudser også en generel mangel på tysklærere i sektoren, da færre unge læser tysk på universitetet.

Konkurrence med erhvervslivet

Erhvervsgymnasier er også ramt af udfordringer med at rekruttere lærere – på hhx gælder det især i fag som afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi, hvor underviserne skal have mindst to års erfaring fra det private erhvervsliv.

Rektor på ZBC i Næstved Mette Tram Pedersen er i benhård konkurrence med private virksomheder, når hun skal rekruttere undervisere i visse fag.

” Vi er meget afhæng ige af, at der fortsat er dygtige unge mennesker, som har lyst til at undervise på gymnasierne.

Maja Bødtcher-Hansen, formand, Danske Gymnasier

”Jeg har samtaler med ansøgere, hvor jeg må sige, at de skal gå 20.000-25.000 kroner ned om måneden for at blive ansat hos os. Det er svært at konkurrere med det private arbejdsmarked, når konjunkturerne er gode, som de er nu,” siger Mette Tram Pedersen.

TEKST Johan Rasmussen

Jeg har samtaler med ansøgere, hvor jeg må sige, at de skal gå 25.000 kroner ned om måneden for at blive ansat hos os.

Mette Tram Pedersen, rektor, ZBC Næstved

Hun har netop haft en kandidat til samtale, som endte med at afslå jobbet på grund af lønnen. Vedkommende ville ellers gerne prioritere sit arbejdsliv anderledes, da han havde fået børn, men han kunne ikke gå så meget ned i løn.

Efteruddannelse til lærere

Når ZBC lykkes med at ansætte nye undervisere i økonomifag, skal de ofte have en del efteruddannelse for at leve op til de faglige mindstekrav.

”Det kan godt være svært at få dem godkendt til at undervise på gymnasiet, selvom de eksempelvis har undervist på CBS eller har store faglige kompetencer inden for deres fag. Jeg synes, at de faglige mindstekrav er lidt ufleksible,” siger Mette Tram Pedersen.

På Lemvig Gymnasium kender rektor Bo Haahr Larsen til den samme udfordring.

”Rekruttering i for eksempel afsætning og virksomhedsøkonomi kan være rigtig svær. Vi kan ikke konkurrere på lønnen. Vi har også nogle gange siddet med dygtige ansøgere, som mangler den relevante erhvervserfaring, man skal have i disse fag,” siger Bo Haahr Larsen, som ikke har oplevet

det samme problem med at skaffe matematiklærere.

”Vi har de lærere, vi skal bruge nu,” siger han.

Fødekæden til gymnasierne

Formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium Maja BødtcherHansen kalder det ”utroligt problematisk”, hvis fødekæden til at rekruttere dygtige gymnasielærere bliver brudt.

Hun nævner eksempelvis, at der også bliver uddannet for få kandidater i fremmedsprog, og at det kan blive et stort problem for gymnasierne fremover.

Formanden peger også på, at gymnasierne er i konkurrence med det private erhvervsliv om kandidater i for eksempel fysik og matematik.

Netop nu er et udvalg i gang med at udarbejde forslag til en ny kandidatreform på universiteterne, og Maja BødtcherHansen mener, det er bydende nødvendigt, at en ny reform ikke vil begrænse studerendes vej mod at blive gymnasielærer.

”Vi er bekymrede for, om studerende for hurtigt på studiet skal vælge, om de vil gå underviservejen. Mange finder først senere ud af, at de har lyst

til at blive gymnasielærer. Vejen til gymnasielærerjobbet skal være åben for kandidater,” siger Maja BødtcherHansen.

Hun foreslår samtidig, at gymnasier samarbejder med universiteter om at gøre de studerende opmærksomme på, ”hvor fedt det er at være gymnasielærer”, som hun formulerer det.

”Vi er meget afhængige af, at der fortsat er dygtige unge mennesker, som har lyst til at undervise på gymnasierne,” siger hun.

Mange historie- og dansklærere Mens der i fremtiden kan blive mangel på lærere i matematik, naturvidenskab og fremmedsprog, er situationen en anden for kandidater i andre fag.

I undersøgelsen fra Danske Gymnasier forudser ingen skoler, at de får nævneværdige udfordringer med at rekruttere lærere med fag som historie, filosofi, dansk og samfundsfag.

”Vi havde for nylig et stillingsopslag med humanistiske fag, hvor vi fik 500 ansøgere. Der er en skæv fordeling af kandidater med forskellige fag,” siger Maja BødtcherHansen, der dog tilføjer, at hendes gymnasium ligger midt i hovedstaden og derfor har det bedste grundlag for rekruttering. 1

S. 8

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

NYHED

Politikere advarer

Tesfaye mod at ødelægge hf og gymnasier

Kommer der en historisk gennemgribende reform, som stort set vender op og ned på alle ungdomsuddannelser? Eller bevarer man alt det gode, som fungerer, og bygger til og reparerer på resten? Det skal Folketingets partier tage stilling til, når de inden jul bliver indkaldt til forhandlinger om regeringens politiske udspil om ungdomsuddannelser.

Børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker at oprette et helt nyt erhvervsrettet gymnasium, som ifølge ham vil få indflydelse på blandt andet 10. klasse, eux, hf og htx. Til gengæld skal stx i stedet begrænses til at være for unge, som vil på universitetet, og karakterkravet skal derfor hæves.

I Danmark er der tradition for, at regeringen skal have et bredt udsnit af Folketinget med sig for at lave grundlæggende om på uddannelsessystemet.

Flere partier er dog ikke overbevist om, at ministerens plan er den rigtige. Især hf fremhæves som en succes, som flere politikere er bange for at ødelægge med en ny reform.

”Det Konservative Folkeparti er optaget af ikke at ødelægge noget, som fungerer i forvejen. Måske skal vi booste det, som er godt, frem for at kaste alt op i luften,” sagde partiets undervisningsordfører, Lise Bertelsen. 1

Det er et svigt, at vi stadig har den samme karakterskala

Der skal skabes bedre rammer for eleverne i gymnasiet. Presset i gymnasiet skal sænkes. Det mener Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, der siden 1. juli har stået i spidsen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

”Vi skal stoppe udviklingen, hvor det er svært at skelne mellem læringsrum og præstationsrum. En af de forstærkende faktorer er karakterskalaen, som vi mener skal ændres.”

Der er ifølge forpersonen blandt andet for store spring mellem karaktererne 4, 7 og 10,

hvilket kan gøre det svært for læreren at synliggøre faglig fremgang over for eleven, når karakteren forbliver den samme.

”Vi vil gerne skabe et rum, hvor man kommer i skole for at lære, og ikke fordi man skal have en god karakter,” udtaler han.

I stedet ser DGS gerne, at karakterskalaen kommer til at gå fra 0 til 6, hvor karakteren 0 er ikke bestået. Samme skala blev blandt andet fremsat af en ekspertgruppe, der blev nedsat af regeringen i 2020. 1

Her hjælper tidsregistrering til et bedre arbejdsmiljø

”Som akademikere kan vi godt lægge to tal sammen.”

Bjarne Ove Hansen, som er tillidsrepræsentant på Allikelund Gymnasium med hhx, htx og eux, har svært ved at forstå, hvis gymnasielærere giver udtryk for, at det er besværligt at tidsregistrere.

”Jeg kan godt sætte mig ind i, at man glemmer at tidsregistrere. Men jeg tænker, at hvis der er ordentlige rammer på skolen,

og ledelsen viser os tillid, så kan vi som medarbejdere godt tage den på os at tidsregistrere vores arbejdstid,” siger Bjarne Ove Hansen.

Fra 1. juli er det blevet lovpligtigt på det danske arbejdsmarked at tidsregistrere. Gymnasieskolen har skrevet en række artikler om tidsregistrering, blandt andet om at mange lærere ikke ønsker at tidsregistrere eller synes, at det er besværligt eller ligefrem stressende. Andre steder volder tidsregistrering dog ikke problemer – snarere tværtimod. Gymnasieskolen har interviewet tre tillidsrepræsentanter fra skoler, hvor tidsregistrering har været en del af hverdagen i mange år, og hvor det hovedsageligt går godt. 1

NYHED

GIV ELEVERNE PAPIRBOGEN TILBAGE

Er du også glad for papirbøger? Så er der godt nyt; fremover kan webBøger fra Praxis til de gymnasiale uddannelser nemlig også købes som trykte bøger.

Allerede nu kan Viden om samfundsfag C, Satser på sange, Begrib idræt C, AI i gymnasiet, Warriors, Cli fi – Writing for Change, Sternstunden in Österreich, Sociale medier og virkelighedsopfattelser og Mennesket i landskabet fås på tryk. Endnu flere digitale favoritter er på vej i tryk.

Trine elsker at være lærer – men kan kun holde til det på deltid

Hun holder meget af at formidle sine fag og se eleverne rykke sig. Men jobbet som gymnasielærer er også hårdt. Et stigende arbejdspres fik Trine Lund Petersen til at gå ned med stress. I dag har hun måttet skrue ned for ambitionerne.

TEKST Tina Rasmussen

Trine Lund Petersen kan ikke forestille sig at lave noget andet end at være gymnasielærer. Men det er samtidig hårdt og til tider frustrerende. Hun har oplevet et stort og stigende arbejdspres i de seneste 10 år – flere hold, flere elever, flere krav.

Hun underviser i biologi, kemi og bioteknologi på Sct. Knuds Gymnasium i Odense og har gjort det siden 2012.

”Der kommer hele tiden noget nyt. Så er der nye krav i læreplanerne. Så forlanger ministeriet, at undervisningsbeskrivelserne skal være mere detaljerede. Så skal man lige tænke et globalt perspektiv ind i undervisningen, fordi skolen er blevet en del af ‘Globale gymnasier’. Det hele tager tid,” siger Trine Lund Petersen.

Samtidig er antallet af beskeder fra elever på Lectio steget markant. Det tager også tid.

”En er utilfreds med en karakter. En vil bare fortælle, at hun skal til køretime i morgen. Og en vil gerne vende et gruppearbejde, der ikke har fungeret. De forventer et svar, og jeg synes også, at jeg skal svare dem. Da jeg begyndte som lærer, var der aldrig nogen elever, der skrev til mig.”

Elevernes forældre mailer også til hende. Deres beskeder handler typisk om studieture eller fravær, der skyldes noget særligt.

Når hun helt overordnet kigger på lærerjobbet, synes hun ikke, at krav og ressourcer hænger sammen.

”Det er umuligt at indfri alle krav på samme tid,” siger hun.

Filer på kvaliteten

I dag er Trine Lund Petersen på nedsat tid. Arbejdspresset blev for stort, og i 2018 gik hun ned med stress og var sygemeldt i to måneder. En medvirkende faktor var, at hun på det tidspunkt havde små børn.

Da hun kom tilbage, begyndte hun på 60 procent. Siden har hun hævet arbejdstiden år for år, så hun i dag er på 85 procent. Hun tvivler på, at hun kommer på fuldtid igen.

”Når jeg tænker på de kommende år, tror jeg godt, at jeg kan holde til jobbet – men kun fordi jeg er på nedsat tid,” siger hun.

Hun vil have overskud til sin familie og til at dyrke fritidsinteresser. Hvis hun ikke var på deltid, ville hun være bange for at brænde ud igen.

Stress-sygemeldingen har betydet, at hun i dag ikke er helt den samme

FOTO Carsten Bundgaard f

lærer som før. Tidligere ville hun gøre det hele så godt som muligt. I dag har hun skruet ned for ambitionerne.

”Jeg er blevet mindre idealist og mere realist. Jeg dur ikke til at undervise i det samme igen og igen, så jeg laver stadig nye opgaver, udvikler nye forsøg og afprøver nye bøger. Og jeg går aldrig ind til en time uden at have forberedt mig, det har jeg ikke psyken til. Men jeg er blevet bedre til at file lidt på kvaliteten og sige, at nu er det godt nok.”

Fagene giver arbejdsglæde

Arbejdsglæden mærker hun allerstærkest, når hendes elever er i gang med et forsøg i et af skolens laboratorier, og en faglig ahaoplevelse pludselig rammer en eller flere af dem.

”Det er en stor glæde, at jeg får lov til at beskæftige mig med mine fag hver eneste dag. Det er så fedt at formidle fagene til eleverne og opleve, at noget går op for dem, og at de rykker sig fagligt.”

Det motiverer hende også, at hun som gymnasielærer kan spille en rolle i elevernes liv generelt og gøre en forskel.

”Kontakten med eleverne betyder meget for mig. Der sker utroligt meget på de tre år. Det er fedt at se, hvordan de går fra at være store børn til fornuftige voksne.”

Også samspillet med kollegerne er med til at give arbejdsglæde.

”Det giver mig meget, at jeg trives med mine kolleger. Bøvler jeg med noget fagligt, ved jeg, at der altid er fagkolleger, der vil sparre med mig. Og der er altid spændende samtaler i gang på lærerværelset – det er jo en kæmpe vidensbank.”

Meget andet end klasseledelse

Det er ikke kun den stigende mængde arbejdsopgaver, der presser. Gymnasielærerjobbet er samtidig blevet langt mere komplekst. Hun mærker det især i forhold til relationsarbejdet, som kræver en helt anden indsats end for 10 år siden. Årsagen er, at elevgruppen har ændret sig.

Flere elever mistrives. Det kan for eksempel handle om faglige problemer, venindekonflikter eller skilsmisse

I dag bruger jeg rigtig meget tid på at se og møde den enkelte elev.

Trine Lund Petersen, lærer, Sct. Knuds Gymnasium

og sygdom i familien. Gruppen af elever med deciderede diagnoser som adhd og angst er ligeledes vokset.

I hver af skolens klasser sidder der omkring femseks elever, der enten mistrives eller har en diagnose, vurderer Trine Lund Petersen.

På den ene side beskriver hun relationsarbejdet som vigtigt og meningsfuldt og helt afgørende for at få undervisningen til at fungere. På den anden side er det enormt hårdt og tidskrævende.

”Tidligere handlede det mest om klasseledelse – om at få skabt ro, fællesskab og et trygt læringsrum. I dag bruger jeg også rigtig meget tid på at se og møde den enkelte elev og hjælpe dem, der har udfordringer og særlige behov,” fortæller hun.

Nogle gange føler hun, at trivselsarbejdet stjæler for meget tid fra det faglige.

”Bliver de dygtigste elever altid udfordret nok fagligt? Det kan jeg godt være i tvivl om.”

OM TRINE LUND PETERSEN

• Underviser i kemi, biologi og bioteknologi på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

• Er arbejdsmiljørepræsentant.

• Har været på skolen siden 2012. Inden da var hun lærer på Hansenberg Tekniske Gymnasium i Kolding og ansat som forsker i en biotekvirksomhed.

Umulig opgave

Hun får jævnligt mails fra skolens studievejledere om elever, hun skal være særligt opmærksom på i sin undervisning.

”Elever med diagnoser, der skal have tingene på en helt bestemt måde, kan godt tappe mig for energi. Har jeg tre moduler i streg, er jeg helt blæst i hovedet bagefter.”

Nogle elever vil ikke tale om deres problemer, men vil bare gerne have, at hun ved, at de nogle gange har det svært. Andre er åbne og vil gerne snakke.

Af og til spotter Trine Lund Petersen selv en elev, som hun sender videre til studievejlederne. Er der behov for det, kan de sende eleven videre til psykologordningen, som de fynske gymnasier og hfkurser er fælles om.

”Jeg vil rigtig gerne hjælpe eleverne, men jeg er jo ikke terapeut.”

Hun synes, at antallet af unge, der har brug for noget særligt, kan være overvældende, og hun føler ofte, at hun står midt i et virvar af krav og er sat på en umulig opgave.

”Når man som lærer skal løse for mange opgaver på én gang, kan man godt få følelsen af, at man svigter sine elever. Nogle gange fagligt, andre gange trivselsmæssigt,” siger Trine Lund Petersen. 1

Forskere bekymrede over gymnasielæreres stigende arbejdspres

Mange gymnasielærere oplever en uforudsigelighed og magtesløshed i arbejdet, viser ny undersøgelse. Det skyldes især et stigende arbejdspres med høje kvantitative krav, modstridende krav og høje følelsesmæssige krav. Ledere bør reagere på advarslerne, mener forskere.

Forskere fra Københavns Professionshøjskole var godt klar over, at mange gymnasielærere er pressede. Men alligevel kom resultatet af deres seneste undersøgelse bag på dem.

“Undersøgelsen dokumenterer, hvor travlt gymnasielærerne har. Man kan sige, at undersøgelsen sætter en stor, fed streg under noget, som vi fornemmede i forvejen,” siger docent og ph.d. Nana Vaaben.

Hun har sammen med to kolleger lavet undersøgelsen Gymnasielærernes arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden. 702 gymnasielærere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har 15 gymnasielærere deltaget i fokusgruppeinterview.

Arbejdspres er det tema, som går igen flest gange i undersøgelsen, hvor lærere har skullet beskrive deres arbejdsliv med egne ord. Gymnasielærerne oplever, at deres travlhed og arbejdspres længe har været stigende, og det frustrerer mange. Arbejdspresset skyldes især høje kvantitative krav, modstridende krav og høje følelsesmæssige krav. Arbejdsmængden stiger og stiger, samtidig med at kompleksiteten af deres arbejde stiger.

Men det er ikke kun travlheden og mængden af arbejdsopgaverne, der udgør et problem, siger Nana Vaaben.

”Den uforudsigelighed og magtesløshed, som mange gymnasielærere føler, har især gjort indtryk på mig. Mange skriver, at de faktisk ikke har mulighed for at langtidsplanlægge deres arbejde. De oplever, at de ikke kan få enderne til at mødes, og deres erfaring fortæller dem, at det altid kun bliver værre med travlheden. Så de kan ikke øjne en udvej eller en løsning,” siger Nana Vaaben.

Mangel på gennemsigtighed Hun ser tydelige tegn på, at der med overenskomsten i 2013 forsvandt et loft over mængden af arbejdsopgaver, og at arbejdstid og opgaver nu skal forhandles med den lokale leder. Derfor er det forskelligt fra gymnasium til gymnasium, hvordan tid og opgaver planlægges.

”Det er tydeligt, at den måde, som arbejdstiden bliver styret på, er helt afgørende for lærernes arbejdsliv. Nogle lærere beskriver, hvordan de kan blive væltet omkuld af øvrige opgaver, som pludselig dukker op ud af ingenting, så deres arbejdsplan helt vælter. Det gør mig meget bekymret,” siger Nana Vaaben og uddyber:

TEKST Malene Romme-Mølby

”Det er ret betydningsfuldt, at man som arbejdstager til en vis grad selv kan bestemme over sin tid og har styr på, hvor mange og hvilke opgaver man skal nå. Men hvis der hele tiden er et usikkerhedsmoment, hvor man pludselig kan få opgaver, man ikke regnede med, så skaber det en ustyrlighed i arbejdet og en følelse af, at man ikke mestrer arbejdet og ikke kan lykkes. Det kan være virkelig stressende.”

Et af de helt store problemer, som undersøgelsen dokumenterer, er, at mange gymnasielærere oplever manglende gennemsigtighed i måden, hvorpå mængden af arbejdsopgaver udregnes og fordeles. Den manglende åbenhed skaber bekymring hos lærerne og grobund for mistillid til ledelsen, fortæller Nana Vaaben.

”Fordelingen af arbejdsopgaver sker på meget forskellige måder, og nogle gange opleves fordelingen som uretfærdig. Det er meget problematisk, da vi ved fra forskningen, at oplevelsen af retfærdighed er sindssygt vigtig i forhold til at have et godt psykisk arbejdsmiljø,” forklarer Nana Vaaben.

Krævende relationsarbejde

Gymnasielærerne er gennemgående glade for at undervise, og deres primære drivkraft og store motivation er glæden ved at formidle deres fag og have et fagligt udviklende samspil med elever og kolleger. Men de er bestemt ikke positive, når det kommer til arbejdsvilkår eller fremtidsudsigter. Mange overvejer brancheskift, ikke fordi de er trætte af at være lærer, men fordi de er i tvivl om, hvorvidt de kan holde til det stigende arbejdspres.

Den største kilde til arbejdsglæde, som gymnasielærerne angiver i undersøgelsen, er eleverne. Gymnasielærerne skriver igen og igen om, hvor utrolig tilfredsstillende det er, når undervisningen lykkes, og når de formår at rykke eleverne. Men omvendt skriver f

de skriver også om, hvor frustrerende det er, når de oplever, at de mislykkes med at undervise eleverne.

Gymnasielærerne er ret enige om, at relationsarbejdet i forhold til eleverne er en central del af jobbet og en forudsætning for, at undervisningen lykkes. Men relationsarbejdet gør også, at arbejdet opleves mere og mere komplekst blandt andet på grund af en ændret elevgruppe, hvor flere unge har det svært. De fleste gymnasielærere ønsker at hjælpe elever, der har diverse udfordringer, men problemet er, at arbejdet er betydeligt mere tidskrævende i forhold til andre elevgrupper, og det er der ikke taget højde for i arbejdstilrettelæggelsen, fortæller lærerne i undersøgelsen.

Det er derfor kombinationen af at stå med ansvaret for nogle unge mennesker med svære problemer og samtidig at skulle klare større mængder arbejdsopgaver på kortere tid, der bringer lærerne under et stort pres.

Øget

stressrisiko

Kombinationer af flere negative påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø kan forstærke konsekvenserne for de ansattes helbred. Ifølge forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har ansatte, der både oplever høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres, større risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer end ansatte,

der blot oplever én eller ingen af disse påvirkninger i arbejdsmiljøet. Samme konsekvenser ses for ansatte, der oplever kombinationen af uklare krav og modstridende krav og stor arbejdsmængde og tidspres.

”Det er lige præcis det, gymnasielærerne står i. De står med høje følelsesmæssige krav, fordi vi har en ungdomsgeneration, som har nogle udfordringer, og som har brug for, at nogle tager sig af dem og hjælper dem. Samtidig oplever lærerne nogle meget høje kvantitative krav, blandt andet flere elever, lektioner og opgaver. Derudover kommer det førnævnte usikkerhedsmoment oveni,” siger Nana Vaaben.

Relationsarbejdet opleves som både givende og krævende, og noget tyder på, at det ikke er ensartet fordelt. Det ser ud, som om nogle gymnasielærere har mere relationsarbejde end andre.

”Gymnasielærerne fortæller, at hvis ikke de tager sig af relationsarbejdet som for eksempel at opbygge gode klassedynamikker og få en god relation til eleverne, så kan de ikke lykkes med undervisningen. Så de kan faktisk ikke fravælge det krævende relationsarbejde. Det bliver lidt en Catch 22,” siger Nana Vaaben.

Usynlige arbejdsopgaver

For at læsset ikke vælter for gymnasielærerne, vil der være behov for at afvikle nogle af opgaverne.

Nana Vaaben, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole

”Men gymnasielærerne bekymrer sig oprigtigt og holder af de unge mennesker, derfor kan de ikke få sig selv til at slippe ansvaret, medmindre de er sikre på, at der er nogle andre, der tager over,” siger Nana Vaaben.

Derfor opfordrer hun de enkelte gymnasier til at have snakke om, hvem der samler op på de unge, og hvordan man sørger for at passe på de lærere, der tager en ekstra tørn i forhold til det relationelle arbejde med eleverne.

Lærerne udtrykker i undersøgelsen, at de faktisk ikke ønsker at være foruden relationsarbejdet, men blot ønsker at have tid til det.

For på trods af vigtigheden af relationsarbejdet så oplever gymnasielærerne, at der ikke bliver afsat nok tid til det.

”Relationsarbejdet fylder rigtig meget, men det er, som om det ikke rigtig tæller med i opgavefordelingen.

Det bliver altså til en masse usynlige arbejdsopgaver, som ikke rigtig figurerer i arbejdsplanen,” påpeger Nana Vaaben.

Hun mener, at det er meget vigtigt, at gymnasieledelser tager initiativ til samtaler, der kan bringe de mange usynlige opgaver frem i lyset, så de fremover bliver tænkt med, når man fordeler opgaver.

Ledelser bør reagere

Nana Vaaben håber i det hele taget, at gymnasieledelserne vil bruge undersøgelsens resultater til at forbedre arbejdsmiljøet for de pressede gymnasielærere.

Hun synes især, at det er oplagt, at rektorerne tager udfordringen op med den manglende gennemsigtighed i forhold til fordelingen af arbejdsopgaver på de gymnasier, hvor det ikke allerede er transparent. De bør reagere på de følelser af uforudsigelighed og uretfærdighed, som nogle lærere udtrykker.

”Det er vigtigt, at der er åbenhed om opgavefordelingen, så man kan planlægge sit arbejde, og så der ikke opstår mistanke om, at den foregår på måder, der ikke tåler dagens lys. Sådan en uretfærdighedsfølelse gavner hverken ledere eller lærere,” siger Nana Vaaben.

En af konsekvenserne af, at det centrale loft over arbejdsopgaver for

GYMNASIELÆRERNES ARBEJDSLIV UNDER LUP: ARBEJDSGLÆDE, FRUSTRATIONER OG TANKER OM FREMTIDEN

Nana Vaaben, Niels Borch Rasmussen og Sofie Skovdal Mouritzen fra Københavns Professionshøjskole har lavet undersøgelsen.

• Den er finansieret af Gymnasieskolernes Lærerforening og Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration.

• 702 gymnasielærere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, hvor lærerne selv har sat ord på, hvad der giver dem arbejdsglæde, hvad der frustrerer, og hvad de tænker om resten af deres arbejdsliv.

• Derudover har 15 gymnasielærere deltaget i én af i alt tre afholdte fokusgrupper.

• Se undersøgelsen i den digitale version af artiklen på gymnasieskolen.dk.

lærerne forsvandt med overenskomsten i 2013, er, at det er blevet et anliggende mellem leder og medarbejdere på det enkelte gymnasium. Derfor er en tillidsfuld relation mellem leder og medarbejdere helt afgørende, og det kræver åbenhed, påpeger Nana Vaaben.

Hun opfordrer rektorerne til at arbejde for nogle synlige begrundelser for fordelingen af arbejdsopgaver.

Det er vigtigt, at der er åbenhed om opgavefordelingen, så man kan planlægge sit arbejde.

Nana

Vaaben, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole

”Det betyder ikke, at alle lærere skal undervise lige meget. Der kan jo være forskel på, om man for eksempel er erfaren eller nyuddannet, og nogle er måske lige kommet tilbage efter sygdom eller tager sig ekstra meget af nogle af de unge, der har det svært. Det vigtige er at være åben omkring begrundelserne,” siger Nana Vaaben. Hun understreger dog også, at nogle af de problemstillinger, der

udfordrer lærernes arbejdsliv, ikke kan løses på den enkelte skole, men kræver central politisk handling. Gymnasielærerne i undersøgelsen beskriver – som andre medarbejdere i den offentlige sektor – politisk styring, projekter, omstruktureringer, reformer og bureaukrati, der resulterer i mindre tid til kerneopgaven.

Gymnasielærernes pressede arbejdsliv kan blandt andet ses som en konsekvens af, at man i en del år har skåret ned på den offentlige sektor, mener Nana Vaaben. Det bekræfter ifølge hende også den amerikanske økonom William Baumols tanker om, at det ikke er alle former for arbejde, man kan sætte hastigheden op på uden at ødelægge arbejdet. Det drejer sig blandt andet om uddannelse og sundhed. Baumol sammenligner de job med en strygekvartet.

”Generelt i samfundet er vi jo blevet mere produktive, men når strygekvartetten spiller et stykke af Mozart, så kræver det stadig fire mennesker og lige så lang tid som for 100 år siden. Det er det nødt til, ellers ødelægger man musikken,” forklarer Nana Vaaben.

”Der er jo en stor del af gymnasielærernes arbejde, som er lige som strygekvartettens: Hvis hastigheden sættes i vejret, så ødelægger man arbejdet.” 1

Det er ofte uigennemskueligt, hvordan ledelsen planlægger. Vi får ikke oplyst nogen planlægningstal, og der er altid plads til flere opgaver i opgaveporteføljen.

Arbejdsopgaverne står ikke mål med den tid, der gives, og allerede nu er jeg på nedsat tid for at kunne følge med.

Når der er for mange arbejdsopgaver, så man mister overblikket og kører nødundervisning på lutter gamle forløb.

Jeg har nogle fantastiske kolleger og elever. Det er fedt at være i klasselokalet sammen med de unge mennesker.

Det er virkelig stressende, når man får at vide, at man har ‘luft i skemaet’, for så kan alting ramme en når som helst.

Samværet med eleverne giver mig stor glæde, fordi jeg oplever, at jeg giver dem noget.

Mit arbejde består for ofte af alt muligt andet end at undervise.

Kravene i bekendtgørelserne stiger, og antallet af projekter vokser.

Det siger lærerne om deres arbejdsliv

I undersøgelsen fra Københavns Professionshøjskole sætter gymnasielærerne selv ord på, hvad der giver dem arbejdsglæde, hvad der frustrerer, og hvad de tænker om resten af deres arbejdsliv. Her er et udpluk af citaterne.

Vi skal passe bedre på de lærere, der løfter en stor del af relationsarbejdet

Relationsarbejdet skal tænkes med, når lærernes arbejdsopgaver fremover bliver fordelt, mener Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier.

TEKST Tina Rasmussen

FOTO Jacob Nielsen

Det kommer ikke bag på Maja Bødtcher-Hansen, at den største kilde til frustration blandt landets gymnasielærere er et stort og stigende arbejdspres og et misforhold mellem krav og ressourcer.

”Jeg kan nikke genkendende til det meste,” siger Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier (DG), om den store undersøgelse af lærernes arbejdsmiljø, som et forskerhold fra Københavns Professionshøjskole har lavet.

Arbejdspres er det tema, der går igen flest gange i undersøgelsen, hvor gymnasielærerne med egne ord har skullet beskrive deres arbejdsliv. Det er mange hold, lektioner og opgaver, der presser lærerne, men også arbejdet med at skabe relationer til eleverne og hjælpe dem, der har problemer og særlige behov. Nogle lærere tror ikke, de kan holde til jobbet resten af deres arbejdsliv.

Arbejdspresset bekymrer Maja BødtcherHansen.

”Der er ingen tvivl om, at lærernes arbejdsmængde er steget igennem de senere år. Det samme er kompleksiteten i arbejdet,” siger hun.

”Jeg tror, at man på alle skoler arbejder med, hvordan man skal håndtere det. Både DG og GL slås for bedre økonomiske vilkår. Vi ville gerne kunne ansætte flere lærere til at løfte opgaverne. Men når rammerne er, som de er, så er vi nødt til at tilpasse vores måde at arbejde på.”

Åbenhed og dialog

Der er stor forskel fra skole til skole på, hvordan arbejdsopgaver udregnes og fordeles, viser undersøgelsen. Mange lærere oplever manglende åbenhed og gennemsigtighed i måden, som ledelsen fordeler arbejdsopgaverne på. Det kan skabe frustration og en oplevelse af uretfærdighed.

”Jeg ved jo ikke, hvordan den enkelte skole griber det an. Min egen erfaring er, at man kan få ret detaljerede oplysninger om fordelingen af opgaver. Der er ikke nogen ledelse, der har en interesse i at fordele opgaverne uretfærdigt, tværtimod,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Rektorformanden understreger, at en lærer selvfølgelig skal kunne få en forklaring fra ledelsen på sin opgaveportefølje, og at lærernes tillidsrepræsentant skal kunne få indblik i de principper og tidsestimater, der ligger bag opgavefordelingen på skolen generelt.

Hun ser tidsregistrering og de fire årlige samtaler om arbejdsopgaver med en leder, som lærerne ifølge overenskomsten har krav på, som et værktøj til at skabe et bedre arbejdsmiljø og forebygge stress.

”Som lærer har man gode muligheder for at få spurgt ind til sin opgaveportefølje. Er man presset over mængden af sine arbejdsopgaver, eller har man ligefrem mistillid til, hvordan ledelsen beregner og fordeler arbejdet, er det jo dialog, der er svaret.”

Nogle elever kræver mere Relationsarbejdet er noget, der både motiverer og udmatter lærerne. Mange ser det som vigtigt og meningsfuldt og vil gerne hjælpe elever, der har

udfordringer. Men relationsarbejdet er samtidig hårdt og tidskrævende, og i undersøgelsen peger flere på, at det ofte er helt eller delvist usynligt, fordi det typisk ikke fremgår som en opgave, der er afsat tid til. Det tyder desuden på, at nogle gymnasielærere har mere relationsarbejde end andre.

Der kan være mange holdninger til, hvad der er retfærdigt.

Maja Bødtcher-Hansen, formand, Danske Gymnasier

Maja Bødtcher-Hansen mener, at relationsarbejdet fremover skal tænkes med, når man fordeler arbejdsopgaver, for eksempel ved at skrue ned for hold og øvrige opgaver i porteføljen hos de lærere, der påtager sig en særligt stor mængde relationsarbejde.

”Der kan være klasser med flere sårbare elever, der måske også har faglige udfordringer, hvor man på forhånd ved, at det vil kræve ekstra opmærksomhed og energi at få dem til at falde til i klasserummet. Det, mener jeg, skal afspejles i opgaveporteføljerne.”

Men det vil sandsynligvis dele lærerne, vurderer hun.

”Jeg synes bestemt, at lærere og ledere sammen skal prøve at finde en måde at fordele opgaverne på, som opleves retfærdigt. Men der kan være mange holdninger til, hvad der er retfærdigt,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

”Det vigtigste må derfor være, at man som ledelse kan begrunde, hvorfor fordelingen af arbejdsopgaver er, som den er.” 1

Lærere skal ikke føle, at de står alene med svære udfordringer

På Learnmark Gymnasium har man taget fat på at skabe en struktur for håndteringen af høje følelsesmæssige krav.

TEKST Malene

Romme-Mølby

FOTO Jesper

Voldgaard

”De problemer, du har med klassen, kan jeg slet ikke genkende. Jeg synes, de er så søde!”

Umiddelbart kan sådan en kommentar fra en kollega virke harmløs, men den kan dog let påvirke læreren, der lige har betroet sig til en kollega om udfordringer med en klasse.

”Som lærer kan man let komme til at føle, at man er helt forkert, hvis man har problemer med en klasse. Men det er i virkeligheden arbejdspladsen, der har et problem, hvis den enkelte lærer føler sig alene med sådanne udfordringer,” siger Sune Agger, der er rektor på Learnmark Gymnasium HHX og HTX i Horsens.

Det seneste halvandet år har gymnasiet haft fokus på, hvordan man som arbejdsplads håndterer, at gymnasielærere bliver udsat for høje følelsesmæssige krav. Arbejdet blev sat i gang, efter at de havde haft et par sager, hvor lærere mærkede negative konsekvenser af høje følelsesmæssige krav.

“Vi drøftede det til et arbejdsmiljømøde, og vi måtte desværre ærligt erkende, at vi ikke havde helt styr på det område. Men selvom vi nu har været i gang med arbejdet et stykke tid, er vi jo slet, slet ikke færdige. Det er en lang proces,” siger Sune Agger.

Arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og gymnasielærer Karin Bentsen nikker og indskyder:

“Jeg tror aldrig, at vi bliver helt færdige med at arbejde med det. Der opstår nye ting, ungdommen ændrer sig, og nye problematikker opstår.”

Lærere reagerer forskelligt

På skolen har de noteret sig, hvordan gymnasieskolen har ændret sig.

“Jeg har undervist i gymnasiet i 20 år, og jeg kan godt se, at gymnasieskolen har forandret sig. Vi optager elever, der har nogle andre udfordringer, samtidig med at der er flere krav fra både elever, forældre og ministeriet om, at vi håndterer flere udfordringer,” siger Karin Bentsen og tilføjer:

“Med til det hører også, at ungdommen har ændret sig. Der er kommet en større villighed til at dele med sin lærer, hvis man har det svært – ting, som de unge nok ikke i samme grad tog

HØJE FØLELSESMÆSSIGE KRAV

Følelsesmæssige krav i arbejdet betyder, at ansatte må vise empati og engagere sig følelsesmæssigt i de mennesker, som de kommer i kontakt med.

Høje følelsesmæssige krav opleves blandt mange medarbejdere inden for brancher som undervisning, sundhed og omsorg, hvor man som medarbejder ofte skal støtte og forholde sig til personer i svære situationer.

Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav på arbejdspladsen og en øget risiko for langtidssygefravær, psykiske lidelser og depression.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

med i skole tidligere. Det er jo også positivt, at de unge kan tale om det, og at de har tillid til deres lærer.”

Forældrehenvendelser fylder i dag også en del både for ledelsen og de enkelte lærere.

“Men jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke bare ‘skyder’ på forældrene og eleverne – for de er jo for det meste fantastiske. Sagen er bare den, at en hel del er ændret. Forventningen fra samfundet er, at gymnasiet skal håndtere mange individuelle udfordringer og behov, og det presser den enkelte lærer og organisation. Det er vi nødt til at tage højde for på arbejdspladsen,” påpeger Sune Agger.

“Som gymnasium skal vi møde eleverne, hvor de er, men vi skal samtidig sikre, at lærerne ikke bliver klemt mellem ønsket om at hjælpe eleven og elevens egen forventning om, i hvilken grad læreren kan hjælpe,” siger Karin Bentsen.

Skolens arbejdsmiljøgruppe har planlagt arbejdet, der har bestået af forskellige tiltag. De startede med at lave en fokuseret undersøgelse af problemet på skolen – skolens arbejdspladsvurdering (APV) havde nemlig ikke vist problemer i den retning.

“Vi blev opmærksomme på, at APV’en måske nogle gange kan blive en sovepude. For undersøgelsen gav et meget mere nuanceret indblik i, hvordan nogle lærere var meget påvirkede af høje følelsesmæssige krav, som andre ikke rigtigt bemærkede. Den var også god til at vise, at vi reagerer forskelligt. Alt det skal der være en forståelse for på arbejdspladsen,” siger Sune Agger.

“Det gode ved den fokuserede undersøgelse var også, at medarbejderne bidrog med forskellige eksempler, som vi kunne bruge i nogle værdidrøftelser, som har været en del af arbejdet. Her skulle lærerne blandt andet rate oplevelserne fra et til seks og begrunde deres valg. Det bragte mange forskellige perspektiver frem og nogle rigtig gode snakke,” siger Karin Bentsen.

“Jeg synes, at vi er nået ind til en central kerne, nemlig at nogle kolleger er meget påvirkede, mens andre er næsten upåvirkede. Men det er aldrig i orden at affærdige et problem, bare fordi man ikke selv oplever det,” siger Sune Agger.

“Vi er blevet klogere på, at vi som kolleger også påvirker hinanden, og at de følelsesmæssige belastninger derfor nogle gange spreder sig som ringe i vandet,” fortæller Karin Bentsen.

“Det er jo svært ikke at blive påvirket, hvis man oplever, at kolleger bokser med noget."

Struktur for håndteringen

På Learnmark Gymnasium har de desuden haft besøg af forskellige oplægsholdere, blandt andet psykologen Rikke Høgsted, der har specialiseret sig i belastningspsykologi. Og der har været en

Vi er blevet klogere på, at vi som kolleger også påvirker hinanden.

Karin Bentsen, arbejdsmiljørepræsentant, Learnmark Gymnasium

På Learnmark er de i fuld gang med at skabe en en ny procedure for, hvad lærere kan gøre, hvis de oplever svære udfordringer – og hvem de kan række ud til, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Karin Bentsen og rektor Sune Agger.

række efteruddannelseskurser for alle medarbejdere.

En stor del af arbejdet har været organisatorisk, blandt andet ved at lave procedurer for, hvordan og hvem der håndterer det, hvis man er udfordret.

“Jeg synes, at noget af det vigtigste har været, at processen har været gennemsyret af, at det er o.k., at man ikke ved, hvordan man skal løse problemer med nogle elever eller en klasse. Vi laver faktisk en organisatorisk plan for, hvordan vi kan løse det. Og det er altafgørende, at vi bakker hinanden op, når det er svært,” siger Sune Agger.

Processen har også gjort dem mere opmærksomme på netværk på skolen, fortæller Karin Bentsen.

“Nogle lærere har et godt netværk på skolen, som de sparrer meget med, men der er også nogle, der ikke har sådan et netværk. Derfor kan man som arbejdsplads ikke bare forvente, at det mere uformelle netværk klarer udfordringer. Det er vigtigt, at alle ved, hvem man kan snakke med, hvis man oplever udfordringer,” pointerer Karin Bentsen.

Rektor tilføjer:

“De uformelle netværk er jo mere kultur, men vi har forsøgt at opbygge en struktur. Det kan være godt at få talt en episode igennem med en kollega helt uformelt, men vi mener, at det også er vigtigt at have en form for systematik for, hvordan man håndterer sværere udfordringer, der ikke kan klares med en snak.”

Det er vigtigt at have en form for systematik for, hvordan man håndterer sværere udfordringer.

Tavs viden

Ud over at gymnasieskolen har forandret sig, så mener Karin Bentsen også, at de seneste års skolepolitik har bidraget til, at flere lærere bliver mere påvirket af de høje følelsesmæssige krav.

“I kølvandet på OK 13 og de massive besparelser, som sektoren har været udsat for, så er det kollegiale samvær også blevet nedprioriteret. Jeg tror lidt, at klasse- og teammøder ofte er blevet set som en sur pligt, fordi man hellere ville nå at forberede sig. Vi har fået mere og mere travlt og er nok blevet lidt mere privatpraktiserende lærere. Men det er et kæmpe problem, hvis vi ikke længere prioriterer det kollegiale samarbejde og snakkene, hvor vi kan drage omsorg for hinanden,” siger Karin Bentsen.

“Konsekvensen kan være, at der er en masse tavs viden, som vi ikke længere deler med hinanden. Snakke om, hvad der er svært, sjovt eller udfordrende i lærerlivet. Det er uheldigt både for erfarne lærere, men også for helt nye lærere, som ikke får samme indblik i kollegers udfordringer og løsninger,” fortsætter hun.

Både hun og rektor synes, at lærerne har taget godt imod tiltaget.

“Jeg synes, at det har været en lærerig proces, hvor vi har drøftet mange problematikker, og hvordan vi vil løse dem. Og processen har øget bevidstheden om, at det er en fælles opgave at løse de udfordringer, som nogle lærere oplever indimellem,” siger Karin Bentsen. 1

”Jeg oplever, at vi nu har flere snakke om, hvordan vi håndterer forskellige problematikker – men også, hvordan udfordringerne påvirker os,” siger lærer og arbejdsmiljørepræsentant Karin Bentsen.

Sune Agger, rektor, Learnmark Gymnasium

GRATIS UNDERVISNINGSFORLØB OM LOKAL KLIMATILPASNING VANDKAMP

FIRE MODULER MED FOKUS PÅ

KLIMAMODELLER OG FELTARBEJDE

I Vandkamp skal eleverne undersøge behovene for klimatilpasning i deres lokalområde. Forløbet indeholder både praktisk arbejde, virtuelle undersøgelser og teoretiske øvelser.

Vandkamp kan afvikles som et enkeltstående forløb eller som en del af et længerevarende fagligt forløb.

» Målrettet naturgeografi B på stx

» Dækker kernefagligt indhold

» Fire moduler à 90 min.

» Materialer til feltarbejdet leveres til og afhentes på gymnasiet

» Udviklet i samarbejde med DMI og GEO

LÆS MERE OG BOOK PÅ

Invitation til generalforsamling: Demokratisk a-kasse

MA er Danmarks eneste akademiske a-kasse med en direkte medlemsvalgt bestyrelse.

Mød op den 2. december kl. 17.00 til generalforsamling hos Magistrenes A-kasse, Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg. Eller vær med digitalt.

Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail.

MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på et oplæg og en lille forfriskning. Alle medlemmer er velkomne.

Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding2024

Valg 2024 Hvem skal sætte retningen for Magistrenes

A-kasse?

MA har direkte demokrati. Medlemmerne stemmer hvert andet år og vælger de syv medlemmer af bestyrelsen, som skal sætte kursen for Danmarks foretrukne a-kasse for humanister og scient.er.

I de forløbne to år har fire lister repræsenteret MA’s medlemmer: MA-listen – for alle DM- og GL-medlemmer, GL-listen, for alle medlemmer, Medlemmerne i CentrumSamarbejdslisten og Fagforeningslisten DM/GL.

Den 5. november åbnes valget

Du kan se, hvem du kan stemme på, når du i din mailboks eller – hvis vi ikke har en mailadresse på dig – med posten tirsdag den 5. november modtager valgmaterialet med en præsentation af kandidaterne og listerne.

Du stemmer digitalt på MA’s hjemmeside. Har du ikke modtaget valgmaterialet fra os senest den 12. november, så skriv til valgudvalget på valg@ma-kasse.dk.

Valget slutter den 26. november, og vi offentliggør resultatet umiddelbart efter.

Valg 2024

Har du lyst til at stille op?

Alle kan stille op alene eller sammen med andre. Der er bestemte retningslinjer for opstilling. De fremgår i detaljer på ma-kasse.dk/valg. Valgudvalget skal have modtaget dit kandidatur senest den 15. oktober.

Hold øje med disse tidspunkter:

• Tirsdag den 15. oktober kl. 15

Sidste frist for at anmelde sin opstilling til valget

• Tirsdag den 5. november

Valgmaterialet udsendes

• Tirsdag den 12. november

Sidste frist for henvendelse til MA, hvis du ikke har modtaget valgmateriale

• Tirsdag den 26. november kl. 10

Sidste frist for at afgive sin stemme

Er du mere nysgerrig?

Du finder al information om valget på ma-kasse.dk/valg

Kort om MA MA er a-kassen for humanister og scient.er – og faglighederne i krydsfeltet mellem de to. Vores mere end 86.000 medlemmer evner både at tænke dybt, tværfagligt og nyt; præcis de kompetencer der skal til for at flytte Danmark fremad i stedet for bare at effektivisere og strømline det bestående.

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

NYT GYMNASIUM ÅBNET:

”Vi har gjort ministeriet en tjeneste”

Enghøj Gymnasiums start blev markeret med fest og politiske skåltaler. En frisk start for to 'nuloptag-skoler', kaldte børne- og undervisningsministeren det. Men det positive resultat var ikke givet på forhånd, mener skolens rektor.

”Jeg synes, at vi har gjort ministeriet en tjeneste. Ideen med nul optag var bizar og helt sort, for når man som skole bliver dømt til at blive endnu mindre, så gør det jo ikke noget godt for skolen. Men jeg tror, at i alt det dårlige så er den her fusion en god ide, fordi vi fik mulighed for at lancere noget nyt. Nu har det vist sig, at vi denne gang fik mange ansøgere, men det var ikke til at vide. Nul optag endte positivt for os, men det var ikke givet på forhånd – det kunne lige så godt have resulteret i, at vi bare måtte lukke to skoler,” siger Camilla Kofod.

Set i lyset af at fusionen er gået meget hurtigt, så forstår tillidsrepræsentanten godt, at flere lærere kan virke lidt omtumlede og afventende.

”Vi har lidt skullet lægge skinnerne, samtidig med at toget kører. Det er gået voldsomt stærk både for os lærere og for den lokale ledelse,” siger Kasper Riis, der dog overordnet set synes, at stemningen er god. 1

“Pigerne får konsekvent højere karakterer end drenge trods samme ‘formelle’ udgangspunkt.”

Søren

Kjær Sørensen, uddannelseschef Herning HF og VUC

Kommentar til debatindlægget: Stigningen i karaktergabet mellem mænd og kvinder ved ungdomsuddannelserne er en illusion

Martin og Malene har fået drengene til at forstå, hvorfor de skal læse lektier – men de gider stadig ikke

Et lærerteam på Gribskov Gymnasium har arbejdet på at få drengene til at klare sig bedre.

GL tager VUC Sydkonkurs i landsretten

VUC Syd’s konkurs strider mod loven. Det er påstanden fra GL, som nu vil have sagen afgjort i landsretten. GL’s advokat mener, det er en principiel og vigtig sag.

”På grund af konkursen har de afskedigede medarbejdere på VUC Syd ikke fået de samme rettigheder og vilkår, som offentligt ansatte normalt har, hvis de mister deres arbejde på grund af manglende økonomi,” siger Karen Margrethe-Schebye.

”Vi mener ikke, at selvejende uddannelsesinstitutioner kan afvikles under konkursloven. Vi mener, at det var imod lovgivningen, da VUC Syd blev erklæret konkurs.” 1

”Der er en overgangsproblematik. Drengene har meget sværere ved at fange de faglige koder til gymnasiet end pigerne,” siger Martin Brorson Prag, der underviser i historie og samfundsfag og er initiativtager til ’drenge-projektet’.

Men lærerne er dog ikke nået i mål, lyder det ærligt fra de to lærere, der dog ikke opfatter projektet som spildt

“Vi er blevet meget klogere på, hvilken tilgang de her drenge kommer med, og hvordan vi skal møde dem,” siger Malene Kauffmann, der underviser i matematik og naturgeografi.

”Men én ting er at få dem til at forstå, hvad der skal til for at klare sig godt fagligt – noget andet er, om de gør det.” 1

Kom tæt på nogle af de problemstillinger, skolerne arbejder med.

I Maribo kan eleverne nu også vælge ‘håndværker-hf’

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Jacob Nielsen

Hf-eleverne på Maribo Gymnasium kan få en praktisk indføring i håndværksfagene.

Maribo Gymnasium er begyndt at udbyde ‘håndværker-hf’, som forbereder eleverne til at tage en erhvervsuddannelse. Skolen mener, at man har svarene på nogle af de udfordringer, som regeringen vil løse med en stor reform.

H”vis det er der, hvor man ikke bare skal passe sig selv”.

Eleverne på Maribo Gymnasium synger, eller for nogles vedkommende brummer, Kim Larsens sangtekst til tonerne fra det sorte flygel på scenen i kantinen.

Skoleåret er stadig ungt, og eleverne er placeret klassevis ved bordene som en understregning af, at det ikke kun er i Kim Larsens drømmeland, men også her på skolen, at man ikke bare skal passe sig selv.

Efter orientering om blandt andet idrætsdag og brætspilseftermiddag nærmest springer uddannelsesleder Thomas Jørgensen og serviceleder Niklas Faxe op på scenen og holder en kort introduktion til ‘håndværker-hf’, som det kaldes på Maribo Gymnasium.

Praktik og skurvognsmøder

Eleverne præsenteres for slides om blandt andet projekt- og praktikforløb, som peger direkte mod en uddannelse som eksempelvis murer eller tømrer.

”Vi holder også skurvognsmøder, hvis man er en del af sjakket,” lyder det blandt andet fra Niklas Faxe, som blev student fra Maribo Gymnasium i 1998 og siden blev tømrer. I dag er han skolens serviceleder og står for flere af de praktiske opgaver med ‘håndværker-hf’.

”Det er en kæmpe fordel at have taget hf før en erhvervsuddannelse, for så har man vist mester, at man nok også kan gennemføre en erhvervsuddannelse,” lyder det videre fra scenen.

Eleverne kigger op, mens de spiser pastasalat, sandwich eller medbragte rugbrødsmadder. Thomas Jørgensen siger:

”Det fylder meget for nogle af jer, hvad I skal være. Og mange er i tvivl, og det er o.k. I skal arbejde, til I bliver megagamle, og derfor er det godt at prøve mange forskellige ting af, og nogle af jer vil også tage flere uddannelser senere i livet.”

Formålsparagraf står i vejen En del af eleverne i kantinen vil ende med at tage en erhvervsuddannelse f

Flere elever på skolen vælger efter eksamen at tage en erhvervsuddannelse.

efter deres hf, og for nogles vedkommende også efter stx. Sådan har det altid været.

Det nye er, at Maribo Gymnasium er begyndt at forholde sig til den virkelighed. Skolen ville gerne gøre mere for de elever, som er interesserede i at tage en erhvervsuddannelse, men formålsparagraffen for hf og gymnasiet sætter en begrænsning. Formålsparagraffen siger nemlig, at formålet med en gymnasial uddannelse er at forberede til videregående uddannelser. Og en erhvervsuddannelse er i den forstand ikke en videregående uddannelse.

I stedet for at lade de håndværkerinteresserede elever ‘passe sig selv’ har skolen handlet, forklarer rektor Michael Levy Bruus.

”Vi kan ikke ignorere, at 25-30 procent af hf-eleverne senere vælger en erhvervsuddannelse. I stedet for kun at forberede eleverne til en videregående uddannelse mener vi, at det rigtige er at hjælpe elever til videre uddannelse,” siger han. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kender godt Maribo Gymnasiums tiltag med ‘håndværker-hf’. Ministeren fremhævede for nylig skolen på det uddannelsespolitiske topmøde Sorø-mødet som et eksempel på en skole, som gør noget ekstraordinært for eleverne, men som paradoksalt set samtidig gør noget, der

ifølge paragrafferne strengt taget ikke er formålet med hf-uddannelsen.

Risikerer tilsyn

”Hvis vi lykkes godt med ‘håndværker-hf’, og flere unge efterfølgende vælger erhvervsuddannelser, og færre dermed vælger videregående uddannelser, så risikerer vi at komme under tilsyn af ministeriet,” siger rektor Michael Levy Bruus, da han og uddannelsesleder Thomas Jørgensen lidt senere sidder på kontoret.

” Eleverne kan hoppe på og af. Og de kommer til at bruge fritid på det.

Thomas Jørgensen, uddannelsesleder Maribo Gymnasium

Maribo Gymnasium lever dog op til formålsparagraffen. Eleverne på hf vælger fagpakker, som peger mod erhvervsakademier eller professionshøjskoler. Og eleverne kan så tilvælge ekstra tilbud, som peger mod en erhvervsuddannelse,

Serviceleder Niklas Faxe taler med eleverne Simon Andersen og Sebastian Koppelgaard om projektet med at bygge en bar.

Vi kan ikke ignorere, at 25-30 procent af hf-eleverne senere vælger en erhvervsuddannelse.

Michael Levy Bruus, rektor Maribo Gymnasium

for eksempel når Niklas Faxe tager ‘sjakket’ med til DM i Skills, ud på en byggeplads eller på besøg hos en mekaniker, hvis det er der, interessen ligger.

”Det er et ‘ad on-tilbud’, og eleverne kan hoppe på og af. Og de kommer til at bruge fritid på det, hvis de ønsker at deltage i vores tilbud. Vi ville gerne kunne bruge mere uddannelsestid på disse tiltag, men det må vi ikke, som tingene er nu,” forklarer Thomas Jørgensen.

Eleverne kan efter hf springe grundforløb 1 over på erhvervsuddannelsen og dermed spare det første semester.

Ikke brug for ny uddannelse

Regeringen og Mattias Tesfaye har planer om at lave en ny gymnasial uddannelse, som er målrettet dem, som vil noget mere med hænderne, men også vil have fag på gymnasialt niveau. En uddannelse for unge, som

ikke kan komme eller vil på det treårige gymnasium, men heller ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse.

Men ifølge Michael Levy Bruus og Thomas Jørgensen kan modellen fra Maribo Gymnasium løse regeringens udfordringer. De mener ikke, der er brug for en ny uddannelse, der vil tage lang tid at implementere og koste mange penge.

”Første skridt er at ændre formålsparagraffen, så vi også må forberede eleverne til at tage en erhvervsuddannelse. Men der skal også ske noget med indholdet på hf. Hvis vi skal have noget mere erhvervsrettet ind og bruge mere tid på at lave noget med hænderne, så skal der pilles noget andet ud,” siger Michael Levy Bruus og skitserer en eller flere nye fagpakker og andre tiltag, som kan styrke toningen mod både erhvervsuddannelserne og erhvervsakademi- og professionsuddannelserne. f

FRA HF-STUDENT TIL MURER

Frederik Stryger Hansen er 19 år og blev hf-student fra Maribo Gymnasium i sommer. Han fulgte de ekstra tilbud på skolens ‘håndværker-hf’.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, da jeg begyndte på hf. Jeg havde ikke lyst til at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Hvis jeg havde gjort det, var jeg nok stoppet igen.”

”I løbet af 2.hf fandt jeg ud af, at jeg vil være murer. Jeg var blandt andet i uddannelsespraktik på en byggeplads, og jeg var en dag til DM i Skills. Jeg har ikke lyst til mere skole og vil gerne bruge mine hænder.”

”Nu tager jeg et sabbatår og arbejder i øjeblikket som tjener i Lalandia.”

Med andre ord kan regeringen bygge videre på det, som virker, i stedet for at bryde det hele ned og bygge det op igen, mener både rektoren og uddannelseslederen på Maribo Gymnasium.

Bygger en bar

I et lokale ikke langt fra kontoret er Niklas Faxe og tre hf-elever i gang med at kigge på tegninger og materialer. De tre elever, Sebastian Koppelgaard, Simon Andersen og William Bekker fra 2.hf, har taget imod flere af skolens ‘håndværker hf-tilbud’, og nu er de ved at planlægge, hvordan de skal bygge skolens nye rullende bar.

Skal bardisken være af zink eller måske oliebehandlet egetræ? Skal fronten males i tavlelak, så der kan skrives på den? Det er nogle af de spørgsmål, som gruppen drøfter.

De synes, det er fedt at kunne bruge hænderne på at bygge en bar, mens de samtidig tager en hf.

Sebastian Koppelgaard ved allerede nu, at han vil være tømrer. Han havde overvejet at tage en eux, men er glad for sit valg nu.

”Jeg kender alle her, og vi blander os med hinanden, også med dem fra stx. Jeg vil gerne have en hf, så jeg kan tage en anden uddannelse, hvis jeg senere skifter mening i forhold til at være tømrer,” siger han.

Niklas Faxe, som tidligere har undervist på den lokale erhvervsskole CELF, nikker.

”Der er ikke meget socialt liv på en erhvervsskole. Men det er der her,” siger han. 1

NEJ TAK TIL HØJERE KARAKTERKRAV

Regeringen ønsker at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet. Det er en dårlig idé, mener rektor Michael Levy Bruus.

”20 procent af vores elever på stx ville ikke komme ind med et karakterkrav på 6. Flere af dem vil nok vælge hf, men nogle vil måske ikke gå hos os.”

”I forvejen får vi færre elever frem mod 2035, og med færre elever på stx kan det blive svært at opretholde en faglig bæredygtighed. Det kan betyde, at vi for eksempel ikke kan oprette kemi på A-niveau, og så vil de fagligt dygtigste måske vælge andre gymnasier længere væk.”

”Hvert år har vi elever, som kommer med et karaktergennemsnit på mellem 5 og 6. De slider for det og ender med en fin studentereksamen.”

VIL LAVE TILBUD TIL UNGE MED LAVE KARAKTERER

Maribo Gymnasium foreslår at lave et tilbud til unge, der har under 4 i karaktergennemsnit fra folkeskolen, og som ikke ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse. Uddannelsesleder Thomas Jørgensen forklarer:

”Vi kan lave et forberedende år med praktiske elementer: praktikforløb, håndværker-hf og et fagligt løft i matematik, dansk og engelsk.”

“Vi har i syv år haft en 10. klasse på gymnasiets matrikel i samarbejde med den lokale folkeskole. Det lykkes vi utrolig godt med. Vi har oplevet et signifikant fagligt løft, god uddannelsesafklaring og social modning blandt eleverne.”

”De erfaringer kan vi bruge til et nyt tilbud til de unge med lave karakterer fra grundskolen, som mangler at få en afklaring.”

ENZYMER, KATALYSE OG KRYSTALLOGRAFI

PLANTEDESIGN PÅ SPEED

URBANISERINGENS ÅRHUNDREDE

UDFORSK FLYDENDE PROTEINER

KÆRLIGHED OG KRIG, DET HELE ER KEMI

ER ANTIAGING PRODUKTER ET SCAM?

REGNSKOVSØKOLOGI & TILPASNINGER - I BOTANISK HAVE

NATURSTOFFER, DER ÆNDREDE VERDEN

VERDEN PÅ NANOSKALA

LÆGEMIDLERHVORDAN VIRKER DE?

AQUAFABULOUS FOODS

POWER-2-X

BIOLINKENZYMER OG ANTIBIOTIKARESISTENS

SÆBEBOBLERS MATEMATIK

PÅ SPORET AF LIVETS OPRINDELSE

SKRÆDDERSYET MEDICIN

FEMTECH LADER TEKNOLOGIER MÆRKE

ET HAV AF FORANDRINGER

HVAD KOSTER RENT VAND?

MATERIALER PÅ ATOMARSKALA

BOOK EN PH.D.STUDERENDE

Vil du inspirere dine elever med forskning og fremtidsmuligheder? Og vil du vise dem, hvordan det, de lærer, kan løse udfordringer fra virkeligheden?

Book et gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og få aktuel forskning leveret direkte til klasselokalet.

Den ph.d.-studerende fortæller om sin vej fra teenagetid til forskningsliv, deler karrierelæring og inspirerer eleverne med levende forskning fra sit felt. Vores passionerede ph.d.-studerendetilbyder en lang række oplæg, der passer til fagene biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, kemi, matematik, naturgeografi, samfundsfag og teknologi.

Læs mere og book på: dtu.dk/phd-besoeg

Jeg kommer tit til at arbejde lidt for meget

ALDER 30 år

SKOLE Midtsjællands Gymnasium

UNDERVISER Oldtidskundskab, latin og AP

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?

”Et godt klasserum er noget af det vigtigste for et godt læringsmiljø. Jeg har undervist i et år nu, og det er noget af det, som jeg har brugt flest kræfter på. Jeg vil gerne skabe et klasserum, hvor eleverne føler sig trygge og har lyst til at deltage i undervisningen. Jeg har som elev selv oplevet en intimiderende lærer, hvor man ikke havde lyst til at række hånden op. Jeg fortæller gerne selv nogle jokes, og det, synes jeg, er med til at skabe et godt læringsmiljø, hvor eleverne har mod på at række hånden op.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget som lærer?

”

Jeg får ofte eleverne til at være udenfor og lave aktiviteter, så de ikke er i et klasselokale hele dagen. Det har været et aktivt valg, at min undervisning skal være så interaktiv som muligt. Jeg kan for eksempel finde på at sende dem ud for at tage billeder, som de bagefter skal beskrive. Den interaktive undervisning har især givet pote i sprogfagene, hvor eleverne normalt bare skal sidde ned.

Hvad er dit bedste råd til en ny, ung kollega?

”At man skal spørge sine kolleger om hjælp. Jeg har selv lært meget af mine mere erfarne kolleger. Den hjælp, jeg har hentet på lærerværelset, har betydet meget for mig som ny lærer. En kollega i oldtidskundskab har hjulpet mig med at strukturere forløbene i undervisningen. Andre lærere har hjulpet mig med, hvordan man strukturerer et modul. Jeg har også fået god feedback, når jeg har haft andre lærere til at overvære min undervisning. Jeg har især fået et godt indblik i, hvad der fanger elevernes opmærksomhed, og hvornår de falder fra.

Hvem har været den vigtigste person i din karriere?

” Jeg havde en ekstremt god historielærer, da jeg selv gik i gymnasiet. Det var ham, som fik mig til at tage lærergerningen op. Han var bare supergod til at få eleverne med og lære fra sig. Samtidig var han sjov og altid klar på spørgsmål. Den måde, han var lærer på, har præget den måde, jeg selv er det. Han gjorde meget ud af at rose os, når vi deltog i undervisningen. Det har jeg selv gjort til et princip, så jeg sørger altid for at rose mine elever. Det fortjener de.

Hvad er din dårligste vane?

”Jeg kommer tit til at arbejde lidt for meget. For eksempel har jeg brugt lidt af sommerferien på at forberede mig til undervisningen, fordi jeg vidste, at jeg ville få travlt her i starten af skoleåret. Og så føles det ikke altid helt som et job. Det er jo en god oplevelse at lære andre noget. Men jeg er bekymret for, at jeg brænder ud på grund af det tidsmæssige pres. Nogle dage underviser jeg seks timer i streg, og det føles ikke rart, når jeg sidst på dagen ikke præsterer så godt. 1

OM LASSE EVERS MIKKELSEN

TEKST Ida Abildtrup

Det farlige er mennesket

Profet har nogle kaldt ham på grund af bøgerne med et science fiction-agtigt skær, som nogle gange viser sig at forudsige fremtiden. Svend Åge Madsens nyeste roman handler umiddelbart om forelskelse og ungdommelig usikkerhed. Men i høj grad også om kunstig intelligens. Forfatteren selv frygter som 84-årig ikke teknologien – men måske nogle af de mennesker, der bruger den.

TEKST Morten Jest FOTO Jesper Voldgaard

En pige med en indopereret chip i hjernen, så hun kan programmeres til snart sagt hvad som helst. Samtaler med Jesus via en chatbot.

Lyder det som noget fra en fremtidsfilm? Eller bare som en realistisk fortsættelse af den teknologiske udvikling, hvor kunstig intelligens er i højsædet?

Ikke desto mindre er det omdrejningspunkterne i Svend Åge Madsens nyeste bog, Esbens fire liv, der udkom før sommerferien. Bemærkelsesværdigt nok næsten en slags beskrivelse af den omdiskuterede ChatGPT, selvom bogen mere eller mindre var færdigskrevet, før den nævnte chatbot gjorde sit indtog i samfundet.

nærmest profetiske evner, nogle har tilskrevet ham udi disciplinen at kigge i krystalkugler. Selv mener han, det beror på tilfældet – og så måske alligevel ikke, for direkte adspurgt, om hans ofte underfundige, oftest humoristiske historier og rammesætninger i virkeligheden er en subtil samfundskritik, forklarer han sammenhængen:

”Jeg synes, nogle af tingene er samfundskritiske. Men meget af mit arbejde går ud på at undersøge teknologiens konsekvenser. Jeg gennemprøver tanker og leger med mulighederne i forhold til de forskellige dingenoter, teknologien giver os, og prøver at se på, hvad det er, vi underlægger os. På godt og ondt.”

og samfund.

Svend Åge Madsen har budt Gymnasieskolen inden for i hjemmet i Aarhus-forstaden Risskov

Dermed lever den aarhusianske forfatter endnu en gang op til de f

S. 38

Meget af mit arbejde går ud på at undersøge teknologien på godt og ondt.

Svend Åge Madsen, forfatter

til en snak om den nye bog, kunstig intelligens, ungdom og alderdom samt lysten og evnen til at blive ved med at arbejde i en høj alder. Apropos det sidste har han dog per mail stillet den betingelse, at skribenten lover ikke at omtale forfatteren – som det var tilfældet i forespørgslen hos forlaget – som 85-årig, så længe han ikke er det.

”Jeg er altså kun 84 år og tre måneder,” skrev han tilbage med slet skjult selvironi.

Således sætter vi os til rette i profetens stue en juliformiddag, hvor den danske sommer viser sig fra sin absolut værste side. Det når dog at klare op for en stund i løbet af et par timer, hvor samtalen når vidt omkring. Svend Åge Madsen er åbenlyst velorienteret og taler uden noget øh og bøh. Han ligner i det hele taget sig selv fra tidligere tiders billeder, håret måske lidt hvidere og tyndere – om end stadig signaturlangt – og så et sår på næseryggen, som han ikke ved hvor stammer fra.

”Måske var det, da jeg klippede hæk. Jeg opdagede det først, da blodet på et tidspunkt begyndte at dryppe,” fortæller han.

Skal bruges med omtanke Mange danskere – og udlændinge, for den sags skyld, for hans bøger er oversat til alskens sprog – der har gået i gymnasiet eller på anden måde har beskæftiget sig med nyere dansk litteratur, er nok på et eller andet tidspunkt stødt på Svend Åge Madsens forfatterskab.

Interessen for den nymodens teknologi og naturvidenskabelige emner har på lige fod med det filosofisk-eksistentielle fulgt Svend Åge Madsen i en betragtelig del af hans enorme bagkatalog bestående af romaner, noveller og dramatik siden 1963, som i en dansk kontekst vel kun matches af en type som Klaus Rifbjerg. Det bunder formentlig i, at han med egne ord ”altid har kunnet noget med tal” og i sin tid faktisk læste matematik på universitetet, inden han overgav sig til skriveriet.

Derudover læser han som en besat, får man hurtigt indtryk af. Ikke bare adskillige aviser, men sandelig også andre forfattere og videnskabslitteratur. Huset er foruden musikinstrumenter og artefakter fra udlandsrejser

spækket med bøger; der er sågar bygget et anneks i den store have til at huse de mange eksemplarer. Størst inspiration henter han imidlertid i en læsegruppe bestående af otte venner, der på skift vælger en bog. En i gruppen er fysiker, en anden biolog, en tredje matematiker – alle specialiserede med ekspertviden på deres respektive områder.

”Det er kun mig, der ikke har nogen uddannelse,” siger han med et glimt i øjet og tilføjer i alvor, at de andres valg af værker i den grad har beriget ham.

”Jeg synes, det har ændret mine interesser. Jeg har altid interesseret mig for det teknologiske, men det fylder meget mere nu. Det har virkelig åbnet mine øjne.”

Tidligere var det blandt andet magisk realisme a la Gabriel García Márquez med den legende tilgang eller de store fortællere som eksempelvis James Joyce med historier, der væver sig ind i hinanden og ofte med Dublin som udgangspunkt, der især inspirerede Svend Åge Madsen, hvis historier næsten altid foregår i eller omkring Aarhus.

”Og da jeg læste Borges, havde jeg en klar fornemmelse af, at han havde stjålet fra mig! Men altså, han skrev det i 1930’erne, så det kan nok ikke have været tilfældet.”

Svend Åge Madsen fortæller, at mange af hans ideer opstår i den såkaldt hypnagogiske fase – altså overgangen fra at være vågen til at falde i søvn – hvor han ligger og tænker over ting, han har læst eller oplevet i dagens løb. Så tænder han lyset og skriver ideen ned. Engang skrev han i mørke for ikke at vække sin nu afdøde hustru, Lise, og måtte måle linjer med fingrene for ikke at skrive ideerne oven i hinanden. Dagen efter skriver han noterne rene og leger lidt med ideerne, inden de skrives ind i computeren, hvor han i dag har omkring 2.600 ideer liggende. Han har erkendt, med alderen in mente, at de nok ikke alle når at blive omsat. Antallet lyder voldsomt, men dels er nogle af ideerne ikke

OM SVEND ÅGE MADSEN

• Forfatter, dramatiker (f. 1939 i Aarhus).

• Debuterede med Besøget i 1963 og har siden udgivet mere end 50 bøger og en række noveller samt skrevet adskillige skuespil, blandt andet som husdramatiker ved Aarhus Teater.

• Nogle af hans bøger er både dramatiseret og filmatiseret af andre, ligesom han har modtaget en lang række priser, heriblandt De Gyldne Laurbær, Det Danske Akademis Store Pris m.fl. Han er netop nu aktuel med Esbens fire liv.

Svend Åge Madsen læste oprindeligt matematik på universitetet, men har i mere end 60 år ernæret sig som forfatter og dramatiker.

færdigudviklet, dels kommer nogle til at udgøre delkomponenter i en endelig historie. Således er ideerne delt op i forskellige kategorier, hvorfra de kan plukkes og kombineres – for eksempel personer, kærlighed, had, samtale, religion, science fiction etc.

Sådan er det også i Esbens fire liv, hvor den unge mand Esben møder Tessa, der via en chip, hun fik indopereret i hjernen som spæd, er en slags legemliggørelse af kunstig intelligens. Sammen udvikler de i bogens første del en stor forelskelse og kærlighed og siden et koncept, der til forveksling ligner noget, vi nu kender som ChatGPT, og som – uden at røbe for meget – udarter i både religiøse, filosofiske, eksistentielle og kommercielle retninger.

”Kunstig intelligens har mest en positiv rolle i Esbens fire liv. Den er jo heller ikke farlig i sig selv. Det er de

mennesker, der bruger den, der kan være problemet. Det samme med biler og pistoler,” siger Svend Åge Madsen og husker på, at tekniske landvindinger har mødt modstand og skepsis, siden man opfandt hjulet.

Han opfordrer med sin erfaring fra et langt liv til ikke at frygte kunstig intelligens. Derimod at bruge den med omtanke.

”Men det er da klart, at der er nogle udfordringer i forhold til uddannelsesområdet, som man skal finde nogle løsninger på.”

Vigtige år i gymnasiet

Svend Åge Madsen bedyrer, at han ikke selv bruger kunstig intelligens som ChatGPT og lignende. Ej heller sociale medier, som ligeledes påvirker især de unges liv på godt og ondt. Så egentlig har han, med egne ord, ikke et særlig stort kendskab til tingene. Man får dog

en mistanke om falsk beskedenhed med tanke på, hvor opdateret den teknologiske viden er i mange af hans bøger, for eksempel Det syvende bånd fra 2006, der handler om digital overvågning – og til forfatterens egen undren og morskab er hans eneste bog, der er oversat til kinesisk – ”det er jo en direkte kritik af det kinesiske samfund”.

”Det overrasker mig, hvor meget ungdommen i dag bruger teknologi,” siger han kort, da han bliver bedt om at bedømme ungdommen i dag, som han gennem tiden blandt andet har mødt på gymnasier, men i dag mest oplever gennem sine børnebørn, der bor i nabolaget og ofte lægger vejen forbi.

Også sproget i Esbens fire liv er opdateret og umiddelbart ungdommeligt. Måske særegent, i den forstand at Svend Åge Madsen har for vane at lege med ord og ordspil og lægge både indforståede og åbenlyse vittigheder

ind i sproget. Man kan måske endda påstå, at hans sprog til tider er en smule frivolt uden dog nogensinde at blive vulgært. Men nypuritansk er det i hvert fald ikke. Ligger der også her en gemt kritik af tidens woke-tendenser og et tegn på en forskel mellem unge og gamle? Svaret er umiddelbart undvigende, men alligevel subtilt afbalanceret:

”Lige nu læser jeg Hamsun – på norsk i øvrigt, for der er noget i det norske sprog, det er skrevet på, der ganske enkelt ikke kan oversættes og have samme betydning. Jeg ville da hellere have, at han havde været på den anden side,” siger Svend Åge Madsen med henvisning til Knut Hamsuns mulige nazistiske sympatier.

”Men omvendt ville mine forældres generation jo alle være kriminelle med nutidens standard.”

” Jeg har læst noget af mit eget og har faktisk moret mig over mig selv og er blevet imponeret over, hvor meget jeg vidste, da jeg skrev det.

Svend Åge Madsen, forfatter

Mødet mellem generationer eksisterer også i Esbens fire liv, og Svend Åge Madsen selv tøver ikke med at kalde sin egen gymnasietid på Marselisborg Gymnasium for ”de måske tre vigtigste år i mit liv”.

”Her mødte jeg for første gang akademikere med meninger om en masse ting. Det var meget formativt, selvom jeg unægtelig befandt mig bedst med matematik – min dansklærer i mellemskolen havde jo også sagt til mine forældre, at jeg kunne glemme alt om gymnasiet,” ler Madsen, med tanke på at det netop er dansk sprog og litteratur, han har levet af i nu mere end 60 år.

Det var også i gymnasiet, han mødte Lise, som han senere blev gift med og levede med til hendes død for godt 10 år siden – de to skrev i øvrigt tre krimier sammen under pseudonymet

Svend Åge Madsen arbejder stadig, som han altid har gjort, men alderen er begyndt at sætte små spor, bedyrer han.

Marianne Kainsdatter som endnu et lille ordspil med henvisning til historiens første morder.

Måske er forståelsen for andre generationer og andre livsformer en udløber af længerevarende ophold i andre kulturer, som ifølge Svend Åge Madsen selv har været med til at forme hans tanker som voksen. Han har flere gange opholdt sig i Frankrig og Italien, men han fremhæver gerne familiens længere ophold i både Indien og Algeriet. Indien førte både en adoption og en bog om en profet, der ikke havde noget at sige, med sig, mens han oplevede at blive stenet af fjendtligt indstillede unge mænd i Algeriet.

”Begge dele var spændende, såvel generelt i forhold til levemåder som i forhold til religion. Jeg er forbløffet over, hvor konfliktfyldt det er. Jeg ved ikke, om det har gjort mig mere åben og tolerant, men jeg vil sige, at jeg gennem rejser indså, at jeg er påvirket af min danske kultur, og det har været givende at opdage,” siger han.

Han nævner selv bogen Se dagens lys som et eksempel på beskrivelsen og undersøgelsen af andre levemåder. Bogens hovedperson vågner hver dag til et nyt liv. Et nyt arbejde, en ny familie og altså en ny kone.

”At skrive den bog lærte mig meget om mig selv. Jeg vidste ikke, hvor det ville føre mig hen. Hvordan ville jeg for eksempel selv have det med at leve mere promiskuøst? Kunne vi hver især finde en bedre livsform end den, vi har fået overleveret?” spørger han retorisk og besvarer skribentens åbenlyse opfølgende spørgsmål:

”Jeg kom frem til, at det liv, jeg levede, nok var den bedste model for mig.”

Begejstret over sig selv

Samtalen nærmer sig en afslutning.

Svend Åge Madsen skal gøre sig klar til eftermiddagens tennis, som han spiller mindst fire gange ugentligt – ”tennis er, sammen med litteratur, stort set det eneste, der interesserer mig,” siger han

Jeg har aldrig haft opslidende arbejde. Jeg har selv kunnet bestemme, og det gør nok en forskel.

Svend Åge Madsen, forfatter

og virker næsten stolt over at besidde en foragt for al anden sport.

Det bringer os frem til det med alderen. Flere og flere, også gymnasielærere, vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, i takt med at både den officielle pensionsalder og sundhedstilstanden stiger.

Svend Åge Madsen giver selv gener og tennis æren for, at han i en høj alder stadig arbejder lige så mange timer som førhen og ikke har haft en sygedag siden 2016, hvor han havde lungebetændelse.

”Men jeg har jo aldrig haft opslidende arbejde, og bortset fra nogle år som husdramatiker ved Aarhus Teater heller aldrig haft ansættelse. Jeg har selv kunnet bestemme, og det gør nok en forskel.”

Alligevel kan han på flere måder sagtens mærke, at han ikke længere er en vårhare.

”Jeg arbejder ikke så hurtigt, som jeg gjorde tidligere, og ideerne kommer ikke længere så let, som de plejede. Jeg har også sværere ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen. På den måde kan jeg mærke, at alderen har en betydning,” fortæller han.

Svend Åge Madsen har undladt at læse mange af sine egne tidligere bøger, for han tror ikke, han ville bryde

sig om dem. Han prøver aldrig sine ideer af på andre, og ingen får lov til at læse hans manuskripter, før de afleveres færdige på forlaget. Men en dag kom han til at nævne en ide for en ven.

”Den har du skrevet,” sagde vennen.

”Det vidste jeg faktisk ikke, men så læste jeg noget af mit eget og blev voldsomt begejstret over mig selv. Det kan måske lyde sådan lidt … jeg er ked af at sige det, men jeg har faktisk moret mig over mig selv og er blevet imponeret over, hvor meget jeg vidste, da jeg skrev det.”

Selvom Svend Åge Madsen som tidligere nævnt har rundet de 84 år, er han langtfra færdig med at skrive.

”Jeg har en fornemmelse af, at jeg er længere og længere tid om at skrive en bog. Måske stopper det bare af sig selv på et tidspunkt, og så er det fint nok.” 1

STUDIETUR I UDLANDET

Tag på en skræddersyet studietur til Europa eller Afrika

Med kulturmødet i centrum, arrangere vi grupperejser til:

Kenya

Grækenland

Polen

Ungarn

Læs mere på:

globalcontact.dk

Ring til os på: 77310022

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debatog blogindlæg

Den nationale danske stil er en grundstødt blåhval

Den nationale danske stil ligger som en grundstødt blåhval på en ufremkommelig sandbanke af formelle krav og læringsmål, mens kopier af generativ AI og ChatGPT lystigt svømmer rundt og napper af den blottede bug. Undervisningsminister Mattias Tesfaye arbejder lige nu med en stor aftale på gymnasieområdet. Hvis regeringen vil styrke gymnasierne langt fra storbyerne og gøre op med komplekse regelsæt, er tiden vel kommet til at sige pænt farvel til påbudte skriftlige opgaver udarbejdet i Undervisningsministeriet? Vi kunne for eksempel begynde med at genskabe den nationale danske stil ved at byde velkommen til den lokale. Jeg kunne ønske mig, at lokalt forankrede danskeksamener med mundtlige og skriftlige elementer i kombination med AI blev en mulighed på alle typer ungdomsuddannelser. Men ikke et påbud. Jeg tror nemlig, at en slankning af bekendtgørelsen i dansk kombineret med nye muligheder for den enkelte lærer vil kunne puste nyt liv i den danske stil til gavn for alle elevtyper. 1

”Af med hendes hoved!”

… befaler dronningen som bekendt i Alice i Eventyrland.

Jeg er ikke der, hvor jeg ligefrem har lyst til at kappe nogens hoved af. Men jeg har dog næsten dagligt stadig mere lyst til at ‘henrette’ noget. Nemlig standpunktskarakterer! For hvert skoleår, der går, bliver jeg mere og mere irriteret over karakterer og de negative følelser, reaktioner, samtaler med mere, som de fører med sig, og når jeg lufter min frustration over for kolleger i gymnasiesektoren, får jeg kun opbakning og anerkendelse. Mange går med samme tanker og frustrationer. Jeg drømmer om mere frihed til at droppe karaktererne i mange situationer. Hvorfor skal man for eksempel have et tal for sin præstation i et A-fag i 1. og 2.g, når man først skal afslutte det efter tre år? Hvorfor skal man have skriftlige karakterer i en verden, hvor AI kan skrive det meste for en?

Tænk, hvis man i stedet fik løbende samtaler og formativ, skriftlig feedback med fokus på, hvad man skulle arbejde på, og hvordan man kunne blive (endnu) bedre. 1

Vil du blogge på

Gymnasieskolen?

Vil du dele dine erfaringer, oplevelser og tanker om livet som gymnasielærer, så søger Gymnasieskolen flere bloggere.

Gymnasieskolen.dk har en fast stab af gymnasielærere, der hver måned blogger og deler deres tanker om hverdagen som gymnasielærer. Det er mange af vores læsere glade for, derfor udvider vi nu bloggerkredsen.

Er du gymnasielærer, og har du noget på hjerte om undervisning, uddannelsespolitik, dine fag, gymnasiet, arbejdsforhold, efteruddannelse, forskning – kort sagt livet som gymnasielærer, så har du nu mulighed for at blive blogger på gymnasieskolen.dk.

Du bestemmer selv, hvad du vil blogge om inden for Gymnasieskolens kerneområder. Derudover forpligter du dig til at levere et velskrevet blogindlæg mindst en gang om måneden.

Hvis du er interesseret i at blive en af Gymnasieskolens nye bloggere, kan du skrive en mail til digital redaktør Malene Romme-Mølby på mrm@gl.org, hvor du fortæller lidt om dig selv.

Man får ikke løn som blogger, men modtager en vingave ved juletid. 1

Tomas Bjørn Pedersen, lærer

Århus Akademi

Janne Plauborg, lærer Aalborghus Gymnasium

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Maskulinitetsidealer kan være mandlige elevers kryptonit

Drenge og unge mænd underpræsterer akademisk. Det skyldes blandt andet nogle idealer om, hvad det vil sige at være et maskulint væsen, mener kronikøren. Han efterlyser handleplaner fra politisk hold og en samtale om, hvad maskulinitet egentlig er. Man kan sagtens være maskulin og gå op i skolen på samme tid, og det skal de unge lære, lyder det.

TEKST Rasmus Overgaard Winsløv Hansen

OM RASMUS OVERGAARD VINSLØV HANSEN

• Cand.soc. i samfundsfag og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet

• Arbejder som fuldmægtig i en styrelse.

Mandlige gymnasieelever kan slet ikke hamle op med deres kvindelige modparter, når det handler om den faglige præstation. Det er et faktum, som det ikke tager ret længe for enhver at google sig frem til. Og hvis man rent faktisk kaster sig ud i at undersøge fænomenet på internettet, vil man hurtigt blive mødt af et væld af debatindlæg, artikler og forskning, som alle peger i retning af, at de mandlige gymnasieelever decideret er uddannelsessystemets tabere.

Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at der ikke er nogle drenge i gymnasiet, som præsterer godt. Men kigger man på det brede perspektiv, så er drengene dårligere end pigerne – præcis ligesom det har været tilfældet i årevis i folkeskolen. Og der er altså ikke blot tale om antagelser. Kigger man eksempelvis på det nationale karaktergennemsnit for mandlige elever kontra kvindelige elever, vil tallene afsløre, at der er en markant forskel. I 2023 var kvindernes gennemsnit således på 7,8, mens mændenes lød på 7,0. Nu tænker jeg ikke, at det kan skæres mere ud i pap: Det er tydeligvis et problem i de danske gymnasier, at drengene ikke klarer sig lige så godt som pigerne. Men hvorfor er det egentlig tilfældet? Nogle argumenterer for, at drengene er ofre for deres egen ’slackermentalitet’. Andre peger på, at det skyldes bestemte kønsstereotypiske forventninger, fordi underviseren forventer mere af pigerne end drengene. En af de bedst kendte er, at drengenes underlegenhed skyldes undervisningens struktur, hvor evnen til at sidde stille og repetere er i fokus, hvilket mandlige elever har sværere ved.

Hvad er maskulinitet?

Der er altså et hav af bud på, hvorfor de mandlige elever klarer sig dårligere. Men kan der ikke også

findes andre forklaringer? Det mener jeg. Og det var netop det, som drev mig til at undersøge en helt anden forklaring på problematikken i forbindelse med mit speciale: Er der mon en sammenhæng mellem mandlige elevers opfattelse af maskulinitet og deres læringsadfærd?

For selvom de fleste voksne formentlig vil mene, at for eksempel intelligens og flid er vigtige egenskaber i livet – både på arbejdsmarkedet og i privaten – så fungerer det ikke nødvendigvis på samme måde i gymnasiet. Og det vil de fleste voksne formentlig nikke genkendende til, hvis de husker tilbage på deres egen tid i gymnasiet.

” Det er ikke eftertragtet for de mandlige elever at gøre en for stor faglig indsats i gymnasiet og gå for meget op i, hvad læreren tænker, for så bliver man stemplet som en ’nørd’.

Denne problematik udløste naturligvis en række spørgsmål. For hvad er maskulinitet egentligt? Hvordan opfatter de mandlige gymnasieelever overhovedet maskulinitet? Og kan en mandlig elev både være en maskulin og fagligt dygtig elev? Alle disse spørgsmål undersøgte jeg i mit speciale ved at interviewe otte mandlige htxelever fra Midtjylland om deres forhold til maskulinitet og skolen.

Og her stod det meget klart, hvilken type mand drengene forbinder med maskulinitet. Da de mandlige elever skulle vurdere de maskuline værdier, var det nemlig ikke ord som ‘flid’ og ‘intelligens’, der lå først for. I stedet var det værdier som ’lederskab’ og ’selvsikkerhed’, som

Det er ham, som altid kan svare på lærerens spørgsmål, selvom han ikke har læst lektier.

de slog ned på. Tænk her på forretningsmanden Jesper Buch, som de mandlige elever i høj grad anså som indbegrebet af maskulinitet. Dette fordi, han ’arbejder hårdt’, ’er god til at få sagt hvad han mener’ og ’er succesfuld’. Derudover fyldte det fysiske også en hel del i de mandlige elevers forståelse af maskulinitet. En rigtig mand er ’høj’, ’stærk’, ’bredskuldret’ og ’har hår på brystet’. Derudover skal han også være god til sport, fordi ’rigtige mænd dyrker meget sport’. Alle kender vist nok typen – og hvis du mangler et billede, kan du bare søge efter et af spillerne på det danske herrelandshold i håndbold.

‘Feminint’ at gå op i gymnasiet

Men der hvor maskulinitet især kom til udtryk for de mandlige elever, var paradoksalt nok, når

de snakkede om alt det, maskulinitet ikke var. Her gjorde de det nemlig klart, at modsætningen af det maskuline er det feminine. Og det var her, at de mandlige elever virkelig afslørede, at deres egen opfattelse af maskulinitet kan påvirke deres indlæring. Alle de værdier, som vi normalt forbinder med en dygtig elev, der får gode karakterer, blev nemlig vurderet som værende feminine af eleverne. Eksempelvis tilkendegav syv af de mandlige elever, at det var direkte ’feminint’ at gå op i gymnasiet. Eller som en af eleverne sagde i interviewet: “I gymnasiet har vi jo skolepigerne og fodbolddrengene”.

Denne opfattelse bør måske ikke komme som den store overraskelse, når man tænker på, at gymnasiet i stigende grad er blevet en feminin arena. Tænk blot på, hvor stort et fænomen udtrykket ’12-tals piger’ er blevet inden for det seneste årti. Derfor er det heller ikke overraskende, at disse mandlige elever ikke mener, at det er særlig maskulint at gå op i skolen. Faktisk sagde en af de mandlige elever det meget klart: ”Jeg tror dybt seriøst ikke, at det er særlig mange, der synes, at det er maskulint at lægge så meget i skolen”.

De mandlige elever gjorde det klart, at det i stedet kunne anses for at være ’nørdet’ at gå op i skolen, hvilket introducerer et helt tredje begreb: den emaskulerede mandlige elev. Det er altså ikke eftertragtet for de mandlige elever at gøre en for stor faglig indsats i gymnasiet og gå for meget op i, hvad læreren tænker, for så bliver man en stemplet som en ’nørd’. Og det er naturligvis de færreste elever i den sårbare gymnasiealder, der vil stemples som klassens nørd.

Den naturligt dygtige elev

Men findes der så ikke eksempler på, at mandlige gymnasieelever godt kan klare sig godt fagligt uden at miste deres maskulinitet? Jo, og det gjorde de mandlige elever også klart, da jeg interviewede dem. Men det kræver noget særligt, fortalte de. Denne type mandlige elev skal nemlig være naturligt dygtig. Du ved, ham som kan score et 10- eller 12-tal til eksamenen uden at have brugt oceaner af tid på at læse op. Det er ham, som altid kan svare på lærerens spørgsmål, selvom han ikke har læst lektier. Det er ham, som går meget op i sport, men som stadigvæk kommer ud med et godt snit.

De mandlige elever fremhævede, at det vigtigste er, at han ikke aktivt forsøger at få et godt snit. Han må godt få 10 eller 12 til eksamen, men det skal være fordi han er så naturlig dygtig, at han ikke har behov for at læse op til eksamenen. Han må godt svare rigtigt på lærerens spørgsmål, men han skal ikke selv melde sig. Ifølge de mandlige elever handler det om, at man godt kan være maskulin, hvis man en ‘naturlig god elev’. Men så snart man begynder at prøve at få gode karakterer, så begynder ens adfærd at afspejle den adfærd, som pigerne har. Ergo noget feminint.

Hvorfor er det et problem?

Min ydmyge undersøgelse viser altså, at der kan være en sammenhæng mellem mandlige elevers opfattelse af maskulinitetsidealer og deres underpræstation i gymnasiet. Men så kan man jo spørge sig selv: Er det her overhovedet et problem?

Det vil der sikkert være modstridende holdninger til. Spørger man mig, så er jeg slet ikke i tvivl. Naturligvis er det et problem, hvis mandlige elever spænder ben for deres egen læring. Det danske uddannelsessystem er nemlig bygget op omkring den grundidé, at alle børn og unge –uanset køn – skal have lige muligheder for at opnå deres fulde akademiske potentiale.

Et budskab, der blev gentaget af Børne- og Undervisningsministeriet så sent som i 2022. Derfor er det naturligvis også de voksnes – undervisernes og politikernes – ansvar at sørge for, at der er fokus på alle de områder, som kan være en kæp i hjulet på denne målsætning.

Jeg er naturligvis godt klar over, at min undersøgelse ikke kan anses for at være repræsentativ for alle mandlige elever på samtlige gymnasier i Danmark. Undersøgelsen indeholder kun et begrænset antal interviewpersoner, og jeg har heller ikke flere års undervisningserfaring. Men jeg er overbevist om, at man alt for længe har haltet efter i Danmark, når det kommer til at undersøge, hvorvidt maskulinitetsidealer kan være en del af denne problematik. I Sverige har man eksempelvis allerede forsket i det, og her viser resultater, at der eksisterer en sammenhæng mellem, hvordan mandlige elever opfatter maskulinitet, og hvordan de agerer som elever.

Jeg synes personligt, at det er et ufatteligt vigtigt emne, og vi skylder vores unge mænd at undersøge dette fænomen til bunds. Vi ved i forvejen, at mænd er overrepræsenteret i en lang række ubehagelige statistikker om blandt andet ensomhed og selvmord. Vi ved også, at for få mænd går til læge. Vi ved, at en stor del af forskningen peger i retning af, at både samfundets og den enkeltes opfattelse af maskulinitet spiller en faktor i ovenstående statistikker. Så hvorfor skulle det samme ikke kunne gøre sig gældende, når vi taler om drenges akademiske underpræstationer?

“ Naturligvis er det et problem, hvis mandlige elever spænder ben for deres egen læring.

Jeg håber, at dette fænomen fremover vil blive undersøgt på et større plan, så vi rent faktisk kan konkludere noget mere generelt. Og hvis det viser sig, at jeg har ret i min tese, så håber jeg, at man fra politisk side vil prioritere at udarbejde handleplaner for, hvordan vi kommer problemet til livs. Vi skal møde de unge mænd i øjenhøjde og åbne op for en ny samtale om, hvad maskulinitet egentlig er. For selvfølgelig kan man være maskulin, selvom man går op i skolen. Det tror jeg i øvrigt også, at Jesper Buch synes. Og det ved vi voksne mennesker. Det er på tide, at vi tager ansvar og lærer dette til vores unge mænd også, så vi ikke bare fortsætter med at tabe dem på gulvet i uddannelsessystemet. 1

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder inkl. mellemrum og skal sendes til gymnasieskolen@gl.org

Søren Lyck

d 19472024

Søren Lyck var Munkensdam Gymnasiums første biologilærer. Da skolen i sommeren 1981 flyttede til Tøndervej i Kolding, var det Søren, der havde stået for fagets rektorbevilling og indkøbt alt udstyr til de nye biologilokaler.

Søren var en meget engageret og populær underviser, og hans elever valgte i stort omfang faget på Aniveau. Med sin friske omgangsform var Søren i øjenhøjde med sine elever, som holdt rigtig meget af ham, og han elskede at tage dem med på feltarbejde i naturen og på kanoture. Søren var den fødte idrætslærer, der mestrede alle genrer

inden for faget, og han deltog med stor iver i elevernes sportslige udfoldelser, både i og efter skoletid. Hans karakteristiske høje pift kunne til enhver tid hamle op med en fløjte, og eleverne værdsatte hans smittende entusiasme og rappe replikker.

Men først og fremmest var Søren en lærer, der engagerede sig i elevernes trivsel. Han udviste en enestående omsorg for elever, der havde brug for hjælp, og ingen elever gik forgæves til Søren som studievejleder. Han var en handlingens mand, en problemknuser, og hans eksamenskurser var yderst populære.

Søren vil ikke mindst blive husket for skolens store legendariske Mammutfest, som han og hans kollega BM var ophavsmænd til. Hvert år samles elever, lærere og forældre til en gigantisk fest med spisning, musik og dans, og i mange år styrede de to slagets gang. En kraftpræstation.

På lærerværelset var Søren med temperament, humor og kvikke bemærkninger med til at gøre hverdagen til en fest, og vi kolleger nød godt af hans hjælpsomhed og glæde ved at samarbejde.

Munkensdam fyldte meget i Sørens liv, men det var familien derhjemme med hustruen, Lone, og de tre børn, Peter, Anders og Louise, og de syv børnebørn, der betød allermest for ham. Han var et stort familiemenneske og elskede at være i sommerhuset ved Vesterhavet sammen med sine kære.

‘Der Alte’ gik på pension i 2011 og efterlod et stort savn på skolen. Han var en af pionererne og en ildsjæl, der var med til at forme skolen, som den er i dag. Han var i sandhed en ‘Mammut’.

Æret være Sørens minde.

Merete Greniman, Ole Frost Nielsen, Benjamin van Maarschalkerweerd og Karin Vium Fristed.

Claus P.E. Clausen

d 19482024

Efter flere års sygdom døde Claus omgivet af sine nærmeste den 25. juni på Svanevig Hospice. Trods fysisk svækkelse bevarede han frem til sine sidste dage sit nærvær og sin interesse for sine omgivelser både i fuglelivet uden for vinduerne og i, hvad der rørte sig i andres liv, når vi besøgte ham. Claus blev uddannet på Københavns Universitet og var i årene 19762007 ansat på Nakskov Gymnasium og HF som underviser i fagene historie, latin og oldtidskundskab. Mange elever har nydt hans kompetente undervisning, hans humor

og venlige omgang med sine elever. Han forventede noget af sine elever, og det levede de op til. Claus var en værdsat lærer også i fremmedartet stof fra andre kulturer og tidligere tider. Antikkens tanker og kunst blev nærværende med Claus som formidler.

I en årrække var Claus også studievejleder på skolen, hvor hans evne til at leve sig ind i elevernes situation og problemer kom dem til gode, så de fik hjælp til at komme videre. Som kollega kunne man også altid regne med god hjælp fra Claus, når der var brug for det. Ved skolens temadage blev hans alsidige kulturelle orientering nyttig, for eksempel har han stået for en workshop om antik romersk madlavning baseret på komaver!

Som pensionist fik Claus gode muligheder for at dyrke sine mange kulturelle interesser. Han så teaterstykker, film, overværede koncerter

og var med i en læsekreds, hvor vi nød hans selskab og skarpe blik for vores mangfoldige liv.

Ingen kunne være i tvivl om, at der sad et godt hoved på Claus, men hans hænder kunne også en hel masse. Han restaurerede hus, byggede dueslag, anlagde have og indrettede drivhus. Ved en fødselsdagstale omtalte Claus selv sin store interesse for blomster og konkluderede, at den fagreste blomst i hans samling, blomsten over alle, var Birgit. Hun blev ansat på gymnasiet kort tid efter Claus. Det udviklede sig hurtigt til en romantisk affære, som har varet ved siden. Vores tanker går til hans nærmeste familie, som især kommer til at savne Claus. Men alle os, som kendte ham, vil savne ham.

Ole Skibsted, tidligere vicerektor Nakskov Gymnasium og HF

Bjarne Sloth

Christensen d 19462024

Kort før sommerferien fik kollegerne på Fjerritslev Gymnasium den triste besked, at Bjarne Sloth Christensen var gået bort. Bjarne kom til det relativt nyopstartede gymnasium i Han Herred i 1980 efter at have undervist på Akademisk Studenterkursus i København i fagene samfundsfag og historie. Siden hen fik han også undervisningskompetence i erhvervsøkonomi og sad en overgang ‘tungt’ på bankbogen som kasserer i den nyopstartede faglige forening for faget.

På lærerværelset var Bjarne en central skikkelse, nogle vil måske endda gå så vidt som til at kalde ham en regelog

paragrafminister. Da computerne begyndte at gøre deres indtog på gymnasiet, var Bjarne også på pletten og sørgede blandt andet for at indføre nye kolleger i First Class’ lyksaligheder. Gennem sine 31 år på FG deltog Bjarne i mange studieture og altid med en rød baret på hovedet, så eleverne ikke blev væk, når han førte an.

Bjarne var meget hjælpsom og altid klar med en lun bemærkning og et glimt i øjet: “Nogle gange er et stort kørekort bedre end en lille studentereksamen”. Det eneste, der kunne gøre ham sur, var, når der var nogle, der forsøgte at tale samfundsfag ned. I 25 år var Bjarne den ene af to samfundsfagslærere på FG, og da faget blev obligatorisk på Cniveau med 2005reformen, sprang Bjarne ud som pædagogikumvejleder – og talte siden hen med stolthed om, at han havde haft tre fjerdedele af samfundsfagsgruppen på FG i pædagogikum. En anden historie, han aldrig missede chancen

ENGELSK

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN”

• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 78 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 58 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis.

for at fortælle, var, da han i starten af 2000’erne havde haft hele to kommende ministre fra hver sin politiske fløj på sit samfundsfagshold. Han omtalte dem gerne som ”mine to ministre”. Musik og sang havde en stor plads i Bjarnes liv, han deltog aktivt til det sidste i Fjerritslev Bykor og visetrioen På kryds og vers, som han optrådte med i over 30 år. Særligt Benny Andersens univers havde Bjarne en forkærlighed for og fremhævede ofte, at når han ikke var her mere, så skulle Svantes svanesang afsynges.

Timerne føles så korte, ingenting varer ved. Mor jer nu godt, når jeg er borte. Jeg ønsker jer sange og kærlighed.

Jesper Bogh Lindgaard, Rebecca Fischer Stenhøj, Palle Birkholm og Marie-Louise Bach

• Stifinderen i-bog,

Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”.

Interaktive øvelser, hvor serveren kommenterer og retter eleven ved fejlsvar. Point efter hver øvelse.

Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

Rabat: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger gratis elevlicenser af i-bogen.

(priser ekskl. moms)

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vEt udmærket skelet

Fag Psykologi

Titel Temaer til psykologi – grundbog til C-niveau

Forfatter Christian Skjødt Pedersen

Forlag Systime

Pris 250 kr., fra 30 kr. som i-bog

Vurdering j j j j j q

Anmelder Jan Bæk

Underviser i psykologi og dansk på Midtgrønlands

Gymnasium

Der er tænkt på eleverne i denne grundbog til C-niveau. Forfatteren formulerer sig elevvenligt og undgår kompliceret sprogbrug og udfoldet teorifremstilling. Der fokuseres på få centrale elementer af udvalgte teorier af relevans for de valgte temaer, som er læring, relationer, gruppepåvirkning og køn. Med disse fire temaer søger forfatteren at arbejde med erfaringer, som eleverne kender til og ofte står midt i. Således hentes eksempler og cases ofte fra skole og ungdomsliv. Fremstillingen af stoffet understøttes af fine pædagogiske figurer, og det faglige stof søges fastholdt gennem grundige begrebsoversigter efter hvert kapitel. Eleverne hjælpes godt på vej. Generelt er fremstillingen velskrevet og oplysende. Det er dog et lille irritationsmoment, at interessant

forskning indimellem omtales uden kildeangivelse og heller ikke optræder i litteraturlisten.

Læringsafsnittet sætter fokus på skolen med teori om hukommelse, motivation og stress. Med supplerende tekster og opgaver lægges op til elevernes selv-refleksion i forhold til deres egen læringspraksis.

Forskning vedrørende polarisering i det amerikanske samfund bringes i spil i det socialpsykologiske kapitel, hvor eleverne inviteres til at drage paralleller til deres egen verden.

Tilknytningsteori danner udgangspunkt for kapitlet om relationer, som også inddrager konsekvenser for senere venskaber, identitetsdannelse og ensomhed. Begreber som social kognition og narcissisme præsenteres ultrakort. Dette gælder også Carsten René Jørgensens identitetsbegreber samt Giddens’ beskrivelser af aftraditionalisering og individualisering.

Når der på denne måde plukkes temarelevante elementer ud fra de psykologiske teorier, uden at disse teorier præsenteres udfoldet, giver det (for mig at se) en lovlig flyvsk og fragmenteret fremstilling af det psykologiske stof. Det er en implicit udfordring i den temafokuserede tilgang. Her må hver underviser finde sin egen vej til at sikre eleverne et solidt fagligt fundament. Jeg opfatter denne temabog som et ganske udmærket skelet, som jeg selv må sætte mere fagligt kød på. 1

vModig og udfordrende

Fag Tysk

Titel Sternstunden in Österreich

Forfattere Louise Ebbesen Nielsen

og Marie Søgaard Thellesen

Forlag Praxis

Pris 249 kr.

Vurdering j j j j j q

Anmelder Nina

Lochow Larsen

Underviser i tysk på

Det Internationale

Gymnasium, Niels Brock

Endelig en bog om Østrig. For tysk er jo ikke kun lig med Tyskland. Jeg oplever ofte elever, der efterspørger ’noget om Østrig’, måske fordi de kender landet som feriedestination?

Som tysklærer med østrigske aner oplever jeg, at flere og flere danskere har opdaget landet som andet end ’bare’ skiferiedestination. Det primære sprog i Østrig er tysk, selvom mange

måske har lidt svært ved at forstå det, når det bliver talt. Men på skrift er det en del nemmere, i hvert fald når der skrives på standard østrigsk tysk. Bogens to forfattere har været modige, da de også inddrager tekster på dialekt. Disse tænker jeg primært kan bruges som udfordring.

På bogens bagside står der da også, at bogen henvender sig til undervisningen i slutningen af 1.g samt 2. og 3.g. Jeg vil nok selv vente til 2.g og så krydre nogle af mine emner med tekster fra bogen – måske endda køre hele emnet om ‘Liebe und Beziehung’ som mit bidrag til seksualundervisningen i faget.

Ud over dette emne har bogen følgende spændende emner: ‘Natur und Klimawandel’, ‘Das Unheimliche und das Böse’ og ‘Kunst und Provokation’. Alle emner, der er højst relevante og aktuelle i Østrig. Klimaforandringerne og det varmere vejr giver turistorganisationer med videre nye udfordringer.

Jeg har som anmelder kun modtaget en fysisk bog, og jeg er spændt på, hvordan gloseringen af ’Austriazismen’ og andre for eleverne sværere gloser vil fungere med en klasse, hvor mobilerne er låst væk. Forfatterne har nemlig udstyret tekster og opgaver med gloselister, der er gemt bag en QR-kode. Gloserne kan dog også findes bagerst i bogen, på ’den gode gamle’ facon, men det er jo nok ikke noget, nutidens elever kender så meget til. På forlagets hjemmeside kan jeg dog se, at der umiddelbart eksisterer en digital udgave. Men det med QR-koder og skolernes nye mobilpolitikker kunne blive et benspænd. Nu glæder jeg mig egentlig bare til at møde mit nye tyskhold og komme i gang med skoleåret – krydret med flere tekster og opgaver om og fra Østrig. 1

Remediering som teoretisk begreb, synes jeg, er lidt overset. Måske man tidligere efter læsning af et værk bare så filmen eller valgte mellem flere udgaver uden at behandle forholdet mellem disse ud fra en systematisk komparation. Sammenligningen er selvfølgelig ikke fremmed (for eksempel den klassiske Pontoppidans Ørnerede versus H.C. Andersens Den grimme ælling), men nu kan man introducere Ørnerede som en remediering. Efter at have læst definitionen og eksemplerne i denne bog kunne jeg behandle den og mange andre som sådan.

Bogens sigte er todelt. Dels teori om remediering med eksempler, dels kreative øvelser til at få elever til selv at gentænke en teksts budskab og tema i en ny form. Jeg har mange spørgsmål til teoridelen og så gerne, at den var mere præcis, end det korte format muliggør. Definitionen åbner for mig mange spørgsmål om for eksempel, hvor grænserne går mellem inspireret af og decideret remediering (er alt, der refererer tilbage til en bibelsk scene, en remediering, og udvander vi så begrebet?), intertekstualitet og fake news. Optimistisk set kan man sige, at dét netop er det spændende at

vRelevant emne, men for komprimeret

Fag Dansk

Titel Remediering

Forfattere Matilde Malmberg

og Jens Mann Christiansen

Forlag Dansklærerforeningens Forlag Pris 169 kroner ekskl. moms

Vurdering j j j j q q

Anmelder Lærke Weng Jensen

Underviser i dansk og samfundsfag på

Frederikssund Gymnasium

diskutere med sine elever, men i praksis er det en irritation at skulle ud at undersøge begrebet nærmere, når nu der netop er en hel bog foran mig. Bogens analysebidrag og definition åbner dog stadig op for at eksaminere i remedieringer, hvilket er en stor styrke.

Bogen er pædagogisk skrevet i du-form, og der er en fin konkret analysemodel, der spørger til forskellene i de tekster, man analyserer på. De kreative øvelser mangler noget mere konkret og kræver ret meget fra læreren. Der er en analyse af remedieringer fra bog til film, digt til sang, salme til digt, og hvordan konventionelle nyhedstekster remedieres til et meme på sociale medier. En tredjedel af bogen er antologi med nogle af de analyserede tekster. Tekstvalget er okay, men ikke så inspirerende.

Bogen er endnu en af Dansklærerforeningens forløbsbøger, hvor der ligger forslag til modulplaner og ekstra materiale på forlagets hjemmeside (led selv). Det står desværre kun diskret nederst på side 40. 1

vEn klassisk grammatikbog

Fag Dansk

Titel Styr på skrivningen – sproglige øvelser

Forfattere Line V. Frederiksen

og Claus Pedersen

Forlag Systime

Pris 160 kr.

Vurdering j j j j j q

Anmelder Lærke Weng Jensen

Underviser i dansk og samfundsfag på Frederikssund Gymnasium

Styr på skrivningen er en klassisk grammatikbog og udgives både på tryk og digitalt. 12 kapitler med hvert sit fokus, kort forklaring af regler på området, et hav af øvelser og løsningsforslag. Gode evergreens som regler for punktum, sætningsopbygning og forbinderord, men også de mere komplekse som at fange tekstens røde tråd. Bogen har ikke noget forord fra forfatterne, så efter indholdsfortegnelsen går vi i gang med ‘Fuldstændige sætninger’. I pressemeddelelsen står dog, at bogen passende kan anvendes til rettenøgle, ”hvor en elev henvises til øvelser i sine oftest forekommende fejl”, og det være sig på mange forskellige trin i uddannelsessystemet. Forklaringerne til de sproglige regler passer fint til ungdomsuddannelsesniveau, om

end man ved de mere tekniske afsnit om sætninger vil have en fordel, hvis man har haft AP på stx (og lyttet efter, underforstået!), eller læreren hjælper. Det er absolut ikke en fra ende til anden-slags bog (heller ikke bare som toiletlæsning, hvor man lige vil kunne nå et par øvelser), men vældig brugbart at vise til elever, der slås med individuelle sproglige udfordringer. Afsnit 7 om styrkemarkører vil også være et godt supplement til mange argumentationsafsnit, der kommer lidt overfladisk gennem Lasswells model. Kapitlet om idiomer virker gennemtænkt, i forhold til at elever har mulighed for at svare korrekt ud fra en øvet viden gennem afsnittet eller via ledetråde og stilladsering. Der er rettenøgler, men nogle af opgaverne vil også være fornuftige som gruppeopgaver, hvor refleksioner på svarløsninger er det centrale for eksempel i kapitlet om præcist og varierende ordvalg.

I-bogsudgaven har skrivefelter. Det er ikke opsat, så hver enkelt øvelse har et svarfelt/kryds af-felt, men så seks-otte spørgsmål til samme kategori er i samme felt. Jeg formoder, at det er af hensyn til de digitale muligheder ved Systime, for det er ikke særlig overskueligt.

Spændende er måske en umulig målsætning for en grammatikbog, men vedkommende og effektiv er dog retvisende. Så skal man bare få eleverne til at lave opgaverne. 1

vVellykket temabog med aktualiseret historie

Fag Historie

Titel Mennesket i landskabet

Forfatter Sten Porse

Forlag Praxis

Pris 128 kr. ekskl. moms

Vurdering j j j j j q

Anmelder Jakob Sørensen

Underviser i historie på Københavns VUC

Hvordan har mennesket påvirket naturen gennem historien? Det er omdrejningspunktet i denne vellykkede temabog, der skuer tilbage i tiden og behandler spørgsmålet i tre større kapitler: ‘Middelalderen’, ‘Landboreformerne’ og ‘Industrialiseringen’. Det er virkelig en oplagt tilgang, og der er meget viden at hente i forfatterens store træk gennem historiens lange linjer. For den almindeligt interesserede er der meget nyt at hente, og elever landet over kan med bogen i hånden sendes ud på landet og lede efter spor fra fortiden – både den nære og den fjerne – og reflektere over, hvilke levn vi efterlader. Hvad siger det om vores tid, at vi har hundeskove, sommerhusområder og kystsikring?

Sten Porse har ikke en baggrund i gymnasieskolen, men det mærker man ikke noget til i bogen, der ud over ovennævnte kapitler indeholder et fuldt pædagogisk udtræk med fokusspørgsmål, kilder og opgaver, som man umiddelbart kan bruge eller lade sig

inspirere af. Der er tilmed et leksikon, der forklarer begreber som forafgrøde, kobbelbrug, stuf og plukhugst – ikke ligefrem ord, som ens moderne stavekontrol kender.

Det er tanken, at bogen kan bruges som grundbog til et forløb, og her vil den meget fint løse udfordringen med at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne, et fokus, som indimellem er lidt stedmoderligt behandlet. At temaet næsten uundgåeligt må/bør interessere de unge mennesker, er jo yderligere en bonus, og bogens sidste kapitel med natursyn og de aktuelle positioner frem til 2024 er en god måde at aktualisere historien på og opfylde et andet krav i bekendtgørelsen, nemlig at bruge faget til at forstå og løse problemer i nutiden. Den kan naturligvis også indgå i tværfaglige sammenhænge med geografi, biologi og dansk, så det er en brugbar udgivelse på mange niveauer. 1

vKampen mod mikroplast

Fag Fransk

Titel Zéro déchet

Forfatter Maria Hassing

Forlag Systime

Pris 181,25 kr.

Vurdering j j j j q q

Anmelder Flemming

André Philip Ravn

Underviser i engelsk, fransk og psykologi på Solrød Gymnasium

God idé med en bog om forbrug, forurening og miljøbeskyttelse. Forfatteren (Maria Hassing, Aarhus Katedralskole) fortæller, at inspirationen til bogen stammer fra film, hun har set, som handler om det omsiggribende miljøsvineri med mikroplast.

Bogen, der er rettet imod stx og hhx, indeholder temaer som for eksempel bæredygtighed med udgangspunkt i den såkaldte Zero wastebevægelse, der på fransk hedder le mouvement zéro déchet med fokus på ‘ingen affald’.

Den lille fine bog på 90 sider skriver inden for elevernes egen hverdag og forståelse med hensyn til innovative løsninger på miljøforurening og klimakrisen. Et kapitel hedder for eksempel ‘La durabilité en France’ og handler om bæredygtighed.

Teksten er velskrevet, men afsnittene måtte gerne være kortere, da bogstaverne er forholdsvis små. Mange af eleverne er ikke læsevante på fransk. Ordforrådet er fortrinligt og skal klæde eleverne godt på fagligt. Det er en balancegang, at det ikke bliver for svært. De mange gloser er tydeligt afmærkede og er nemme at anvende. Layoutet pænt og varieret. Der er flotte og relevante farvebilleder.

Læserne får en fin indføring i væsentlige miljøproblematikker samt i samfundsforhold og tiltag i Frankrig, for eksempel hvordan butikker undgår emballage, minimalisme, genbrug og sågar veganisme.

Jeg er ikke den store fan af arbejdsspørgsmål i lærebøger, men jeg vil sige, at denne lærebog indeholder spændende arbejdsspørgsmål, der lægger op til individuel og gruppemæssig aktivitet, for eksempel branding af en dansk by med fokus på innovation. Bogen kan anbefales til SRP – eventuelt med en innovativ vinkel.

Bogen, der skærper læsernes miljøbevidsthed, er på grund af sværhedsgraden velegnet til 3.g og måske 2.g til elever, der kender noget til emnet i forvejen, eller som er engageret heri.

Jeg tænker, at denne bog med sit vigtige emne og sin vellavede udformning vil vække glæde og inspiration hos både elever og undervisere, og derfor fortjener den bestemt den højeste vurdering, det vil sige seks stjerner. 1

vEn skattekiste af kulturelle udvekslinger

Fag Design og arkitektur

Titel Begærets billeder

– visuel kultur i japanske billeder

Forfatter Gunhild Ravn Borggreen

Forlag Strandberg Publishing Pris 399,95 kr.

Vurdering j j j j j q

Anmelder Maria

Stensgård Poulsen

Underviser i design og arkitektur, billedkunst og dansk på Frederikshavn Gymnasium

Billedkunstneren Yayoi Kusama, født 1929, og forfatteren Haruki Murakami, født 1949, samt nationalretten sushi har sat Japan på verdenskortet i nyere tid. Et ørige bestående af fire øer i Stillehavet, der har haft en eksplosiv befolkningsvækst fra at have 46 millioner indbyggere i 1920 til nu at tælle 124 millioner. Grundet beliggenheden har Japan i århundreder undgået påvirkning fra nabokulturer og har således sikret sig en dybt rodfæstet japansk

kultur, hvor traditioner og ritualer til familiens ære er i højsædet. En kultur præget af et hav af helligdomme, templer, kunst og kunsthåndværk.

Lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Gunhild Ravn Borggreen, der forsker og underviser, har arbejdet med fokus på transkulturelle udvekslinger mellem dansk og japansk kunst og visuel kultur. Det er der kommet en smuk bog ud af, der fremtræder med en flot grafisk opsætning ledsaget af en stor mængde gengivelser af japanske træsnit.

Bogen er inddelt i otte kapitler, hvor Borggreen først og fremmest formidler sammenhængen mellem billeder og begær. Dernæst definerer, hvad et træsnit egentlig er i japansk sammenhæng, samt udfolder Edoperiodens (1603-1868) kvindeportrætter, især af prostituerede fra storbyen Edo, hvor det første bordel blev etableret i 1618. Det krævede viden om særlige ritualer og artefakter, hvis en mand ville besøge de mest berømte kvinder her. Desuden et kapitel om magtbegær og strukturer i datidens Japan.

I samme periode udvikledes en genre, der blev kaldt for shunga

- ‘forårsbilleder’, der især havde fokus på erotiske handlinger og seksuel nydelse, hvilket ses i det visuelle formog farvesprog. Bogens afsluttende kapitler udbreder idoldyrkelsen i kabuki-teatret, japanernes udlængsel, rejser og landskaber samt en afslutning med titlen ‘Japan i verden’.

I undervisningssammenhæng vil bogen kunne gøre stor nytte i tværfaglig sammenhæng med især billedkunst, dansk, historie og samfundsfag. Spændende er det desuden at tænke på, hvor fremsynet Danmark ifølge bogen har været med hensyn til at indkøbe japanske træsnit i 1800-tallet, hvor Japan åbnede sine grænser, og kunsthandlere og museer strømmede til for at købe de fine træsnit. Designmuseum Danmark har således en stor samling, hvorfra bogens billedmateriale blandt andet er hentet.

Den daværende interesse for indkøb af træsnittene og i det hele taget japansk keramik, metalarbejder og kurveflet havde rod i en bevægelse, der ønskede en fornyelse inden for dansk kunstindustri. Og det nye Kunstindustrimuseums direktør, Karl Madsen, lovpriste den kunstneriske direktør på Den Kongelige Porcelainsfabrik, Arnold Krogh, der var begyndt at lade sig inspirere af motiver fra japansk kultur.

Det kan heller ikke komme bag på nogen, at den visionære Vincent van Gogh i sin tid i Paris fik øjnene op for de farvestærke og klare træsnit og skabte en parafrase, ‘Kurtisane’, i 1887 af en af Keisai Eisens værker fra 1830.

Bogen åbner desuden samlet set for en skattekiste af kulturelle udvekslinger mellem Japan og Vesteuropa med sigte på den visuelle kultur i et levende og nuanceret sprog, som ville kunne tilegnes af enhver gymnasieelev. 1

Studie+

Nem kommunikation mellem lærer og elev

Med det samlede studiesystem Studie+ får du også:

•Mulighed for video-feedback mellem lærer og elev

•En egenudviklet app til medarbejdere og elever

•Mulighed for video-feedback mellem lærer og elev

•Tovejs-integration til Outlook.

•En egenudviklet app til medarbejdere og elever

•Tovejs-integration til Outlook.

Alt er samlet ét sted

Vi mener, at dialog og åbenhed skaber den bedste løsning. Derfor samarbejder vi med kunder og andre leverandører for at give dig en god oplevelse med Studie+, hvor alt er samlet ét sted.

Desuden lægger vi stor vægt på sikkerhed og passer godt på dine data

Vi mener, at dialog og åbenhed skaber den bedste løsning. Derfor samarbejder vi med kunder og andre leverandører for at give dig en god oplevelse med Studie+, hvor alt er samlet ét sted.

Desuden lægger vi stor vægt på sikkerhed og passer godt på dine data

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 7222 6122.

Vil du vide mere?

Tilmeld dig vores pædagogiske temadag den 14. november og få meget mere viden om Studie+.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 7222 6122.

Du er velkommen til at kontakte Kenneth Seerup på 7222 6122 kenneth.seerup@ist.com

Tilmeld dig vores pædagogiske temadag den 14. november og få meget mere viden om Studie+.

Regeringens forslag til taxameterreform er vildt overdrevet

Her i weekenden blev regeringens forslag om en taxameterreform offentliggjort. Jeg håber, at inden du læser disse linjer, så har regeringen forstået, at det fremlagte forslag er urealistisk og skadeligt.

GL har i årevis arbejdet for, at taxametersystemet skal ændres, så små og udsatte skoler får bedre vilkår. Derfor glæder det mig, at regeringen anerkender, at skoler uden for de store byer har brug for flere penge. Det er også positivt, at det sociale taxameter bliver mere dækkende. MEN dette kan ikke løses som et nulsumsspil – og det er politikerne sådan set selv skyld i.

Regeringens udspil ignorerer, at skiftende folketingsflertal fjernede trekvart milliard kroner fra sektoren i perioden 2015-2019 – i øvrigt samtidig med at man i 2017 ekstraordinært tog store summer fra stx og gav til hhx i en taxameteromlægning, så der ikke længere skulle være nogen ‘uforklarlige’ forskelle på taxametrene. Men alle populistiske forestillinger om guldrandede gymnasier til trods kostede nedskæringerne på kvaliteten, skolerne måtte skære helt ind i benet, og mange lærere mistede jobbet. GL har plæderet for en bedre elevfordeling og et reformeret, omkostningsdækkende taxameter for alle skoler. Nedskæringerne fra 2015 til 2019 gik alt for vidt, og man må tilbageføre de midler, der skal til for at sikre kvaliteten på alle institutioner.

Vi synes også, at undervisningstaxametret skal indhegnes, så penge givet til gymnasial uddannelse SKAL bruges på det formål, og ikke på alt muligt andet. Denne taxameterreform leverer intet af ovenstående, tværtimod flytter den bare rundt på problemerne

uden at ændre på de strukturelle vilkår, som får skoler til at kannibalisere på hinanden. Den rammer kvaliteten og vil føre til yderligere lærerfyringer, som vil svække undervisningskvaliteten på de større skoler.

Der er ingen belæg for, at skoler med mere end 700 årselever skulle have stordriftsfordele, i det omfang som regeringen antager. Hvorfor bygge på en ubegrundet antagelse?

Og hvordan er man nået frem til, at stx ikke længere har behov for et A-fags-taxameter?

Politikerne må levere sammenhængende og bæredygtige løsninger på de demografiske samfundsproblemer, som bare er vokset støt gennem de sidste 30 år. Det hverken kan eller skal elever og lærere i byerne betale for med forringet undervisningskvalitet og lærere på randen af stresssygemeldinger. Intentionen om at gøre noget for små og udsatte skoler er god, men det burde ikke være i regeringens interesse at forringe uddannelsernes kvalitet med langt færre lærere til at løfte eleverne på stx og på de større skoler. Jeg håber og arbejder derfor for, at regeringen vil besinde sig og fjerner de kvalitetsforringende konsekvenser af forslaget, så både store og små skoler i fremtiden kan tilbyde kvalitetsundervisning. Både i og uden for de store byer!

GL’s formand

Tomas Kepler

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

iARBEJDSTID

Flere job for at nå fuld tid

Jeg står i den situation, at jeg er blevet fastansat på en skole, men desværre kan skolen ikke give mig fuld tid. Nu har jeg set, at en anden skole har slået et lille vikariat op i et af mine fag. Hvordan er reglerne? Kan jeg søge jobbet uden at informere min nuværende arbejdsgiver? Og skal jeg informere, hvis jeg får det?

Jeg overvejer også at supplere min indtægt ved at arbejde som lektiehjælper, hvis jeg nu ikke får vikariatet. Kan der være et problem i det?

n SYGDOM

Hjælp via sundhedsordning

Jeg har lidt ondt i mit knæ og har nok brug for hjælp til at få gjort noget ved det. En af mine kolleger fortalte mig forleden, at jeg formentlig har en sundhedsordning gennem Akademikerpension, der giver mig mulighed for eksempelvis fysioterapi. Min første tanke er, at det lyder lidt besværligt. Kan jeg få nem og hurtig hjælp til mit knæ via min sundhedsordning?

Tina Barming & Kenneth Petersen

sTina Barming, konsulent i GL, svarer

Som offentligt ansat har du som udgangspunkt ret til at have bibeskæftigelse ved siden af din hovedansættelse. Det er en betingelse, at bibeskæftigelsen er forenelig med hovedbeskæftigelsen.

Da du som gymnasielærer ikke har en fast arbejdstid, vil det i den situation være nødvendigt, at du drøfter med din nuværende arbejdsgiver, om vikariatet kan forenes med din faste ansættelse. Det vil i langt de fleste tilfælde være uproblematisk.

Hvis du som lektiehjælper selv kan fastlægge tidspunktet for arbejdets udførelse, er der i udgangspunktet ingen problemer i relation til planlægning og din nuværende ansættelse.

Betingelsen om, at bibeskæftigelsen skal være forenelig med

sKenneth Petersen, markeds- og kundechef i Akademikerpension, svarer

Rigtig mange medlemmer har ganske rigtigt en sundhedsordning gennem Akademikerpension, og med den kan du nemt og hurtigt få hjælp til eksempelvis en knæskade.

I vores sundhedsordning er der ikke noget krav om lægehenvisning, og du kan derfor hurtigt komme i behandling.

Du skal blot logge ind på din sundhedsplatform via den personlige side på akademikerpension.dk/minpension.

Her anmelder du din skade, og så snart den er godkendt, kan du selv booke en tid hos eksempelvis en fysioterapeut.

hovedbeskæftigelsen, betyder, at der ikke må være risiko for interessekonflikt i forhold til hovedbeskæftigelsen.

Hvis du skal undervise gymnasieelever, er det GL’s anbefaling, at du orienterer din arbejdsgiver med henblik på en afklaring heraf. Vurderer din arbejdsgiver, at der er en interessekonflikt, kan du blive pålagt ikke at påtage dig opgaven.

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

TIC-kursus – træning i compassion

3 TID OG STED

Kurset afholdes via Zoom hen over otte onsdage: den 4., 11., 18. og 25. september og den 2., 9., 23. og 30 oktober 2024.

3 UDBYDER GL-E

S. 58

Omsorgstræt? Strategier til gode relationer

3 TID OG STED

Kurset afholdes over to dage: den 25. september i København V og den 13. november 2024 i København K.

7 UDBYDER

GL-E

Søvnkursus til studievejledere

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 7. oktober 2024 i København V.

7 UDBYDER GL-E

Er du klar til at styrke dine relationskompetencer og samtidig tage vare på din egen trivsel? Ønsker du at lære en systematisk metode til at håndtere og regulere svære følelser? Med det videnskabelige otteugers TIC-kursus Træning i compassion lærer du netop dette. Her lærer du at rumme og regulere svære følelser, og du udvikler redskaber til at passe på dig selv og indgå i relationer med elever, kolleger og medarbejdere på en sund og bæredygtig måde. Kurset består af en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser. Du vil lære om psykologisk, neurologisk og kontemplativ forskning samt få træning i compassion gennem små gruppeøvelser og fælles

Hvordan kan en gymnasielærer balancere mødet med mange elever, samtidig med at man støtter og rummer dem? Hvordan påvirker følelsesmæssig belastning lærerens evne til at håndtere udfordrende situationer? Og hvordan kan man forebygge følelsesmæssig udmattelse og forrået adfærd i relationen til eleverne? På dette kursus får du viden om relationsarbejdets risici og metoder til at beskytte dig selv og dine kolleger mod afmagtsfølelse. Kurset har til formål at understøtte det relationelle arbejde med eleverne ved at give dig effektive værktøjer mod omsorgstræthed og forråelse samt styrke

På dette kursus er formålet klart: Vi ønsker at ruste studievejledere til at afholde effektive søvnkurser for deres elever. Over halvdelen af unge mænd og kvinder i alderen 16 til 24 år har en eller anden form for søvnunderskud, hvilket blandt andet medfører koncentrationsbesvær, forringelse af hukommelsen og en øget risiko for en lang række sygdomme. Gymnasieelever er særligt udfordrede med at balancere skole, arbejde og sociale aktiviteter. Dette kursus stiller skarpt på, hvorfor søvnen er vigtig at prioritere, og hvordan deltagerne kan aktivere deres nye viden på egen skole.

refleksioner. Mellem lektionerne vil du udføre hjemmearbejde ved hjælp af guidede meditationer af 15-25 minutters varighed. Den røde tråd gennem kurset er at give dig metoder og evner til at træne din egen mentale sundhed på en bæredygtig måde. Dette vil hjælpe dig med at bringe compassion ind i både hverdagen og de relationelle kontekster og miljøer, du befinder dig i.

de faglige fællesskaber. Vi fokuserer på mekanismerne, der udløser forråelse, og på, hvordan psykologiske beskyttelsesresponser aktiveres ved overbelastning. Forråelse kan manifestere sig både indad (resignation, tilbagetrækning, manglende engagement) og udad (negativt sprog, rigid grænsesætning). Kurset giver indsigt i, hvad forrået adfærd er, og hvordan man kan være opmærksom på og håndtere det.

Efter kurset vil deltagerne være rustet til at afholde søvnkurser for deres egne elever, hvor de gennem oplæg, film og små øvelser lærer at reflektere over deres egne søvnvaner. Kurset er målrettet studievejledere og andre lærere, der gerne vil klædes på til at arbejde med eleverne i forhold til deres søvnvaner.

Skrivedidaktisk brug af chatbots

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 8. oktober

kl. 13-13.30 i Aalborg og den 9. oktober kl. 13-16.30 i København V.

7 UDBYDER

GL-E

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 23. oktober 2024 i Odense C og den 22. januar 2025 i København K.

7 UDBYDER

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Kurset afholdes

den 30. oktober 2024 i København K.

7 UDBYDER

GL-E

Bliv klar til seksualundervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 5. november 2024 i Odense C.

3 UDBYDER

Chatbots, som for eksempel ChatGPT, er begyndt at fylde meget i undervisningen, især i fag, hvor skriftlighed spiller en stor rolle. Dette kursus sætter netop spørgsmålstegn ved, hvordan kunstig intelligens i form af chatbots inddrages med et pædagogisk formål i fag, hvor skriftlighed spiller en stor rolle. Målet er at udvikle, afprøve og evaluere konkrete undervisningsaktiviteter i kombination med chatbots, baseret på skrivepædagogisk teori. Du vil lære strategier til at bruge chatbots med et didaktisk sigte

Måske har du oplevet, at din klasseledelse ikke slog til i dårligt fungerende klasser eller føltes utilstrækkelig i mødet med elever, der mistrivedes? Den aktuelle forskning angiver mange grunde til, at klasser og elever trives dårligt, blandt andet mangel på basale studiekompetencer, såsom koncentration, vedholdenhed, fælles opmærksomhed og mundtlig deltagelse. På dette kursus lærer du praksisnære pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke

Hvordan kan vi møde udfordringerne fra den økologiske krise og klimaforandringer i vores samfund og uddannelsessystemer? Og hvordan kan vi udnytte den stigende politiske interesse for verdensmål til at udvikle nye pædagogiske og didaktiske tilgange? Dette kursus giver dig baggrunden for at sætte fokus på bæredygtighed som en udfordring i gymnasieskolen, med særligt fokus på pædagogiske og didaktiske perspektiver. Emner som helhedsorienteret tænkning, livsvenlig pædagogik,

Hvordan skal seksualundervisning organiseres på gymnasier? Hvem skal stå for undervisningen? Hvordan skaber man tryghed for både sig selv og eleverne i undervisningen? Og hvordan underviser man i grænser og samtykke eller kønsidentitet? Disse spørgsmål er afgørende for at omsætte lovkravet om obligatorisk seksualundervisning til konkrete undervisningsindsatser for gymnasieelever. Formålet med dette kursus er at give gymnasielærere inspiration og konkrete redskaber til at løfte opgaven med at sikre eleverne den nødvendige seksualundervisning. Du vil få inspiration og forslag til at varetage det nye tværgående

og få indsigt i relationen mellem skrivning og læring i sprogmodellernes tid. På kurset får du opdateret indsigt i udvalgte chatbots' funktionaliteter og anvendelsesområder samt introduktion til den nyeste forskning om chatbots i et skrive- og læringsperspektiv. Du vil se konkrete eksempler på, hvordan chatbots som ChatGPT anvendes i fagene dansk, engelsk, samfundsfag og historie med et skrivedidaktisk sigte. Arbejdsformen veksler mellem oplæg og hands on-øvelser med chatbots.

din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab. Herunder vil du lære metoder til at analysere din egen klasse med fokus på kriterier for god undervisning, og du vil få kommunikative redskaber, som direkte kan anvendes til at arbejde med både klassens trivsel og læring.

eksperimentel læring og undervisning i praksis vil blive udforsket. Kurset integrerer også uderummet som en aktiv del af læringsoplevelsen, hvor vi kombinerer abstrakt og kritisk refleksion med praktiske erfaringer og handlinger.

kompetenceområde inden for seksualundervisning. Der vil være fokus på både de elementer, som kan integreres i den faglige og tværfaglige undervisning, samt på de dele, der fremmer trivsel, fællesskaber og dannelse. Derudover vil du på kurset få inspiration til at organisere seksualundervisningen både i og uden for fagene på skolen, værktøjer og materialer til planlægning sammen med dine kolleger samt metoder og greb til at skabe et tryggere rum for både elever og lærere.

Repræsentantskabsmøde

18.-19. november 2024 holder GL repræsentantskab møde i Falkonersalen på Frederiksberg.

Mødet indledes med formand Tomas Keplers beretning og undervisningsminister Mattias Tesfaye taler til repræsentantskabet. Et vigtigt punkt på dagsordenen er fastlæggelse af GL’s strategi for 2024-2029.

Dagsordenen vil indeholde følgende faste punkter:

- Valg af dirigent

- Hovedbestyrelsens årsberetning

- Forelæggelse og godkendelse af de reviderede regnskaber

- Godkendelse af revideret budget for indeværende budgetår samt rammebudget for det efterfølgende budgetår

- Stillingtagen til det samlede frikøb for det følgende skoleår

- Valg af 2 interne revisorer og 2 revisorsuppleanter

- Valg af 2 valgledere og 2 valgledersuppleanter

- Indkomne forslag

Alle medlemmer af foreningen kan indsende forslag til behandling på repræsentantskabsmødet.

Dagsordenspunkter skal indeholde et motiveret beslutningsforslag og en begrundelse for, at der er tale om retningslinjer for foreningens politik. Forslag skal indsendes, så sekretariat har dem senest mandag den 30. september 2024. Forslag, der indsendes efter denne frist, kan ikke behandles på repræsentantskabsmødet.

Lønsikring for dimittender:

Få 6.000,- oveni dagpengene for 75,-

Er du dimitteret inden for de sidste 12 måneder?

Få glæde af nogle særligt favorable vilkår. Halv pris de første 12 måneder.

Hvis uheldet er ude, og du mister dit job, kan en lønsikring sikre dig mod en større økonomisk nedgang op til seks måneder i træk. Med andre ord: Du får et månedligt beløb oveni dagpengene, hvis du bliver ledig.

Eksempel: Tjener du fx 33.000 kr. om måneden, koster det dig ca. 100 kr. om måneden (75 kr. efter skat) at sikre dig 6.000 kr. oveni dagpengene i 6 måneder.

Se hvordan på ma-kasse.dk/loensikring

STUDIETUR PÅ DEN FEDE MÅDE

Skal turen gå til Berlin, Barcelona eller måske New York?

Find jeres næste studietur og få et gratis tilbud her

Med bus, tog eller fly på studietur

Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin

3 dage/ 2 nætter

Krakow

5 dage/4 nætter

Paris

6 dage/3 nætter

Athen

5 dage/4 nætter

Få et gratis tilbud: group@benns.dk

Find flere destinationer

SKRÆDDERSYEDE

STUDIEREJSER TIL HELE VERDEN

SKAL I PÅ STUDIEREJSE?

Med mere end 35 års erfaring med studierejser til hele verden står vi klar til at hjælpe jer med at lave en skræddersyet studierejse ud fra jeres ønsker og behov. Vi er med jer hele vejen, så I får en tryg og god oplevelse.

LAD OS HJÆLPE JER

Med vores konkurrencedygtige priser og specialviden om destinationer skaber vi et komplet program med fagligt indhold ud fra jeres budget, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

KONTAKT OS ALLEREDE I DAG

TLF. 70 20 19 15 | www.jr.dk/studieture

Vi står for studierejsen -fra start til slut

Hos AlfA Travel er vores erfarne rejserådgivere en sikker genvej til en tryg og gnidningsfri planlægning af grupperejsen. Alle ture skræddersyes, så fortæl os om jeres rejseplaner - så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud.

Se alle rejser på alfatravel.dk

Ekspert i bl.a. skirejser og aktiv Tjekkiet

Morten Kjerulff

Morten Damsgaard

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

NY GRUNDBOG OG FAGPAKKE TIL RETORIK

Med den nye grundbog Du har ordet får du et materiale, der er med til at styrke elevernes tro på - og lyst til - at byde ind i den demokratiske samtale og dermed styrke deres retoriske medborgerskab.

Papirbogen er udgivet af Samfundslitteratur, mens eBogen ligger i den digitale fagpakke til retorik.

Med den digitale fagpakke får du, foruden grundbogen, også en webBog med elevøvelser- og opgaver samt to iPraxisforløb Krig i vor tid og Gør skolen bedre

Fagpakken er gratis i 3 måneder.

Tilmeld dig nyhedsmailen, og vi holder dig opdateret på dit fag. https://prx.dk/nyhedsmail

Få adgang til fagpakken her