Gymnasieskolen #1 2022

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Februar 2022

&

O V E R B L I K _

Nr_01

e

DET ER GYMNASIET, DER SIKRER VORES VELFÆRDSSAMFUND

Interview med politisk kommentator Noa Redington s_30 Internet. Forbud mod brugen

Taxameter. Systemet giver

Hovedbestyrelsesvalg. Nye

til eksamen deler lærerne.

huller i skolernes økonomi.

lister kan sprede stemmerne.

s_06

s_12

s_38

2030 2021

2021

22,5 procent

grønne investeringer AkademikerPension har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse, og vi hæver nu vores klimamål til næsten det dobbelte.

Det betyder, at 22,5 procent af vores investeringer skal være grønne i 2030. Det svarer til næsten 50 milliarder kroner.

akademikerpension.dk

TEMA_

Taxametersystemet giver huller i økonomien for mange skoler s_12

UDSYN_

“Det er gymnasiet, der sikrer vores velfærdssamfund” s_30

eINDHOLD s_04

LEDER_

s_06

EFTERSYN_

s_03

s_30

UDSYN_

__ Uenighed om forbud mod brug af internet til eksamen

s_36

LÆRERLIV_

s_10

GYMNASIE SKOLEN.DK_

s_38

H OV E D B E S T Y R E L S E S VA L G

s_12

TEMA_

s_42

GYMNASIE SKOLEN.DK

s_44

ANMELDELSER_

s_48

KRONIK_

s_52

GL’S SIDER_

s_56

MINDEORD_

s_28

__ Taxametertid

Uddrag af seneste nyheder

Taxameter __ Taxametersystemet giver huller i økonomien for mange skoler __ I Helsingør ved de, at elevnedgang gør ondt __ GL: Det hjælper ikke at tage fra en skole for at give til en anden __ Skoler: Taxameteret for hhx er for lavt __ Når stolene er tomme, slår taxameteret hårdt

__ “Det er gymnasiet, der sikrer vores velfærdssamfund”

__ “Jeg er vild med elevgruppen”

__ Spredning af stemmer kan bliver den enes brød...

Uddrag af seneste debat- og blogindlæg

GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af seneste nyheder

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

LEDER Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Jacob Nielsen | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 25. marts 2022

s_04

Taxametertid

G Y M NA S I E S K O L E N

Velkommen til den første trykte ud­ gave af Gymnasieskolen anno 2022.

Alt er på overfladen, som det ­plejer – dog vil bladet i år kun ud­ komme seks gange og ikke otte som før. Til gengæld udkommer vi stort set hver dag på vores website, gym­ nasieskolen.dk, som du i øvrigt snart vil kunne se i en ny og forbedret ­udgave.

Frekvensnedgangen er på ingen måde en nedprioritering af vores op­ gave. Tværtimod vil vi gerne bruge flere kræfter og ressourcer på alle de platforme, hvor vores læsere be­ finder sig og forventer, at vi har et tidssvarende produkt til dem. Det vil altså sige både på tryk og i digi­ tale og sociale medier. At manøvren så falder sammen med pres på ver­ dens forsyningskæder – hvilket for ­vores vedkommende betyder, at pa­ pir både er blevet svært at skaffe og ge­valdig meget dyrere – er heldig forudseenhed.

Under alle omstændigheder er der fortsat masser at berette om. I dette blad finder du et tema om en af tidens store – og længe imødesete – knaster: Ændringen af taxameter­ systemet, der dog tilsyneladende ­ikke bliver helt så ­omkalfatrende, som mange nok havde forventet og en del nok også håbet på, først og fremmest de mindre skoler, for hvem enkelte elever fra eller til gør en betydelig forskel.

For kvalitet koster, og en høj af slagsen skal lærerne jo levere alle steder. Det er de sådan set også ret gode til; gymnasiet er en dundrende succes, som Danmarks ungdom til stadighed vælger på trods af diverse politiske krumspring og kunstgreb

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

e

for at mindske andelen. Den succes kan gymnasielærerne (læs: GL) dog blive bedre til at fortælle verden om.

For det er lidt af et trumfkort, de her står med, mener politisk kommen­ tator og tidligere rådgiver for en i læ­ rerkredse berygtet regering for cirka et årti siden Noa Redington, som du kan læse et interview med i denne udgaves ‘Udsyn’.

Og så er der jo, når disse lin­ jer udkommer, kun et par uger, til der ­ åbnes op for valghandlingen, som skal sammensætte den næ­ ste hoved­b estyrelse i GL. Det kan du o ­ gså læse lidt om i dette blad. 12 mandater er i spil – det sidste vælges i og af de ikke-fastansattes s ­ tående udvalg, IFA. Nogle af de nuværende medlem­ mer stiller ikke op, og der er såmænd også nye lister på stemmesedlen, så der er garanti for i hvert fald en smule fornyelse til erfaringen. Så brug din demokratiske medlemsret og stem på din foretrukne kandidat ­eller liste.

Godt valg til alle!

Morten Jest Chefredaktør

Din genvej til faglig inspiration

Gratis

Webinar

26/1 Fransk Grammatik med flowcharts

9/2 Historie Kauffmann og dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter 1864

9/3 Latin Den nye latinbog og didaktisering

15/3 Astronomi Det fjernstyrede undervisningsteleskop (FUT)

23/3 Religion Etik i det senmoderne samfund

20/4 Engelsk Worlds of English – nye veje

27/4 Dansk Undersøgende journalistik fra Watergate til fake news

11/5 AP Justerede læreplan – erfaringer og inspiration

24/5 Erhvervsjura Elevaktivering og variation i undervisningen

• Deltag i livestreamede faglige oplæg • Stil spørgsmål til erfarne undervisere og forfattere • Alle webinarer optages, så du kan se dem, når det passer dig.

webinar.systime.dk

EFTERSYN

s_06

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen?

Vi kigger tilbage og gør status.

e

Uenighed om forbud mod brug af internet til eksamen Skal forbuddet mod brug af internet til eksamen bibeholdes eller fjernes? Det spørgsmål deler i den grad vandene rundtom på gym­ nasierne. Mange vil fortsat gerne af med forbuddet, men flere har skiftet holdning og vil holde fast i det.

e

M

eningsløst, ­b agstræberisk og stik imod ­intentionen om at ruste eleverne til fremtidens digitale samfund. Sådan lød kritikken, da daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) i 2017 nærmest egenhændigt fik indført et forbud mod brug af ­internet til eksamen på landets gymnasier – med et argument om at forhindre snyd.

Da regeringen skiftede, og undervisningsministeren i juni 2019 blev Pernille Rosenkrantz-Theil (S), opfordrede Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier den nye minister til at fjerne forbuddet.

Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Den udmelding fik en lang række gymnasielærere til at stå frem med et tydeligt ”nej tak” til at få internettet tilbage.

Men hvordan ser lærere, rektorer og elever på spørgsmålet i dag? Det har Gymnasieskolen spurgt en række forskellige aktører om.

Skal afspejle virkeligheden Hos såvel Danske Gymnasier som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har man stadig et ønske om at få fjernet forbuddet. ”Vores holdning har ikke ændret sig. Vi ønsker stadig at kunne ­bruge internettet til eksamen, for vi vil

gerne have, at eksamen afspejler vir­ keligheden og den undervisningssi­ tuation, vi har på gymnasiet,” siger Alma Tynell, forkvinde for DGS, og fortsætter: ”Det kan godt være, at der kom­ mer enkelte tilfælde af snyd, hvis man ophæver forbuddet, men her må politikerne spørge sig selv, om de la­ ver lovgivning for de få – dem, der snyder. Eller for de mange – dem, der går på gymnasiet for at blive dygtige­ re og lære noget.”

”

Langt de fleste af vores medlemmer mener, at forbuddet giver bedre og mere selvstændige besvarelser.

Ditte Eberth Timmermann Forperson Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud

Hos Danske Gymnasier har de, ifølge formand Henrik Nevers, sam­ me holdning som i høringssvaret fra 2017. Dengang skrev foreningen, at de anså et forbud mod internet til eksamen som ”en uhensigtsmæs­ sig udvikling, der vil have negative konsekvenser for udviklingen af di­ gitalisering af gymnasierne i forhold til både elevernes digitale dannelse og kompetencer samt lærernes digi­ tale kompetencer”. ”Vi mener fortsat, at det er skørt at forbyde internet til eksamen, for­ di udviklingen går i en digital retning – både i undervisningen, på virksom­ hederne og i samfundet generelt. Så vi vil gerne have fjernet forbuddet, og så må vi finde en måde at sikre os, at eleverne ikke snyder,” siger Henrik Nevers.

Han understreger samtidig, at an­ tallet af skriftlige prøver på gymna­ sierne har været begrænset på grund af corona.

”Derfor har forbuddet heller ikke fyldt så meget,” fortæller han.

Eksamensform skal gentænkes Hos lærerne er meningerne mere delte. ”Generelt er lærerne ret splitte­ de på spørgsmålet om forbuddet mod internet til eksamen, men blandt ­lærerne i samfundsfag vil de fleste gerne af med forbuddet,” siger Linda Petersen, formand for Foreningen af lærere i samfundsfag. ”Som forening er vores holdning, at et forbud mod brug af internet til eksamen ikke afspejler hverdagen, hvor vi i samfundsfag i stor stil bru­ ger søgedatabaser, artikler fra aviser, statistikbanker og partiers hjemme­ sider. Så forbuddet er problematisk – særligt i samfundsfag, hvor meninger og materialer hele tiden ændrer sig,” fortsætter hun.

Linda Petersen understreger dog, at hvis internet genindføres til eksa­ men, skal eksamensformen gentæn­ kes. For den måde internettet, blev brugt på før, fungerede ikke. ”Enten skrev eleverne for meget ud fra materialet, de havde fundet på internettet, ellers skrev de først op­ gaven og inddrog så noget suppleren­ de materiale fra internettet bagefter, så det ikke rigtig passede ind og nær­ mest blev et appendiks,” siger hun. ”Så ja, vi mener, at forbuddet skal fjernes, fordi et forbud mod brug af internet simpelthen ikke svarer til hverken hverdagen på skolen eller til den virkelighed, eleverne kommer ud til bagefter, men eksamensformen skal gentænkes,” pointerer Linda ­Petersen.

Historien kort __

Daværende undervisnings­ minister Merete Riisager (LA) besluttede i 2017, at eleverne ikke må bruge internet som værktøj til eksamen fra sommeren 2019.

__

Et stort flertal i gymnasieforligs­ kredsen var imod beslutningen, men da forbuddet er skrevet ind i en bekendtgørelse, kan ministe­ ren lave ændringer uden at have et flertal bag sig.

__

I høringsfasen var samtlige organisationer, der arbejder med undervisning og eksamen i de gymnasiale uddannelser, imod den nye bekendtgørelse.

__

Dansk Industri støttede forbuddet mod internet til eksamen.

Et komplekst spørgsmål Hos Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud har de skiftet hold­ ning. Ved indførelse af forbuddet var foreningen imod, nu er de tilhængere af forbuddet. ”Spørgsmålet om brug af inter­ net til eksamen er meget kom­ plekst, og det deler virkelig vandene blandt os gymnasielærere, men b ­ åde i bestyrelsen og blandt vores f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_07

E F T E R S Y N _

Vi mener fortsat, at det er skørt at forbyde internet til eksamen.

Henrik Nevers Formand Danske Gymnasier

s_08

medlemmer hælder et flertal i dag til at opretholde forbuddet mod brug af internet til eksamen,” fortæller Ditte Eberth Timmermann, forperson for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud. ”Langt de fleste af vores medlem­ mer mener, at forbuddet giver bedre og mere selvstændige besvarelser, og vi undgår en mosaik af underlige cita­ ter og tekster, som ikke rigtig passer ind i opgaven, fordi eleverne har skul­ let finde dem på internettet i en pres­ set situation,” fortsætter hun.

Ditte Eberth Timmermann har selv ændret holdning. ”Corona har været med til at ­ændre mit syn. For i løbet af den ­stadigt mere digitale undervisning under coronanedlukningerne tror jeg, at eleverne i dansk i grundskolens ud­ skoling er blevet henvist til en masse netbaserede værktøjer, såsom indi­ dansk.dk, og vi kan se, at værktøjer­ ne sidder fast hos de unge.” ”Så i stedet for at bruge de kom­ petencer, vi lærer dem på ­gymnasiet, falder de tilbage til de her indlærte digitale værktøjer, hvor der ligger en hel masse analysemodeller, som de bruger slavisk uden at tænke, og det er et læringsmæssigt problem.”

Internettet flytter fokus Ditte Eberth Timmermann e ­ rkender, at et forbud mod brug af internet til eksamen kan synes både gammel­ dags, formynderisk og med et tab af almen dannelse og en manglende spejling af virkeligheden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

”Problemet er, at brug af internet til eksamen gør, at opgaverne sim­ pelthen bliver for overfladiske og skæve. De unge fortaber sig ofte i dår­ lige søgninger, for nettet er en tids­ røver – også til eksamen. Samtidig har vi i forvejen mange problemer med snyd og plagiering, fordi mange unge er så optaget af gode karakterer, og snyd bliver ikke mindre med ad­ gang til nettet. Så er fristelsen måske større i en presset situation,” s ­ iger Ditte Eberth Timmermann.

Hun ser i forvejen eksamen som en kunstig situation, der ikke kan af­ spejle alle mål for undervisningen. ”I min optik må hovedformålet med en eksamen i skriftlig dansk ­være fordybelse i skriveprocessen, hvor eleverne viser deres evne til at skrive, strukturere, analysere og for­ tolke eller vurdere. Ikke deres evne til at være kildekritisk og finde kilder på nettet. Noget, vi i øvrigt tester dem i mange andre steder, for eksempel i SRP på stx og SOP her hos os.”

Ditte Eberth Timmermann under­ viser selv på htx, og her mener hun, at opgavesættet i dansk til eksamen er så godt, at eleverne slet ikke har brug for at hente yderligere materiale på internettet. ”Til mundtlig dansk må eleverne heller ikke bruge internet, og her op­ lever vi lærere, at eleverne er r­ igtig gode til at analysere, fordi de i for­ beredelsen er nødt til at fordybe sig i en eller flere tekster uden netadgang i en hel time.” •

Forbud mod internet til eksamen __

Forbuddet mod brug af internettet til eksamen gælder for elever, som er begyndt i gymnasiet efter 1. august 2017.

__

Eleverne har stadig mulighed for at bruge hjælpemidler og undervisningsmateriale som for eksempel e-bøger og digitale ordbøger.

__

Det er op til den enkelte uddannel­ sesinstitution at beslutte, hvilke hjælpemidler, der er tilladt.

__

Eksamen afvikles fortsat på hjemmesiden netprøver.dk

__

Adgangen til internt i forberedel­ sestiden til mundtlige eksamener er heller ikke tilladt dog med en undtagelse i fagene informatik B og Programmering B.

DHL STAFET

GL inviterer løbeglade gymnasielærere tail at deltage i DHL-stafetten i august 2022

Der løbes i følgende byer og på følgende dage: Aarhus:

Onsdag den 17. august 2022 i Mindeparken

Odense:

Onsdag den 24. august 2022 på Engen v/Skovsøen (Fruens Bøge)

Sønderjylland:

Onsdag den 24. august 2022 på Stadion i Aabenraa

Aalborg:

Onsdag den 24. august 2022 i Lindholm Strandpark

København:

Onsdag den 31. august 2022 i Fælledparken

Hvert hold består af 5 løbere, og hvert hold kan stille med maks. 3 heppere fra samme skole. En af deltagerne er holdleder og har dermed kontakten til GL. Det er også muligt at deltage i 5 km walk.

Ved deltagelse af mere end 2 hold pr. skole koster det 700 kr. pr. ekstra hold. For ikke-medlemmer er der deltagerbetaling på 500 kr. pr. person.

GL sørger for løbetrøjer, forplejning, opbakning, trøst m.m. Se mere på GL’s hjemmeside under arrangementer, hvor der også er tilmelding senest torsdag den 31. marts 2022. s_09

Program og gratis billet på lærfest.dk

Lærfest 2022

Lærfest København 16.-17. marts

Deltag i ungdomsuddannelsesspor 16. marts kl. 10.00 – 16.00

Besøg messeudstillingen Få inspiration om læremidler

Følg #lærfest

Lærfest.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

EKSPERTER OM W H ISTLEBLOW ERORDN INGER:

De kan forringe lærernes arbejdsmiljø

G Y M NA S I E L Æ R E R O G AU T I S T :

"Jeg har altid følt mig mærkelig" s_10

Gymnasielærer Anne Boie Johannes­ son er sjældent på lærerværelset.

Selvom hun er glad for sine kolleger, udmatter opholdet på lærerværelset hende.

“Hvis jeg går derind i frokost­ pausen, bliver jeg træt som efter ­fire moduler. Det dræner mig at agere i sociale sammenhænge. Derfor vil jeg hellere spare min energi til under­ visningen og min fritid,” siger ­Anne Boie Johannesson, der underviser i kemi, dansk og informatik på Køge Gymnasium.

Den faglige fordybelse har altid ­givet Anne Boie Johannesson ro. Og sociale aktiviteter var en udfordring.

Som 45-årig fandt hun ud af, at det skyldes, at hun har Aspergers syn­ drom.

Selvom sociale relationer kan ­være krævende for Anne Boie Johannes­ son, oplever hun ikke samme ud­ fordringer i klasselokalet. Eleverne giver hende glæde og energi.

“Jeg synes, at jeg har rimelig nemt ved at etablere gode og tillidsba­ serede relationer til mine elever. Men her er rollefordelingen jo også klar, jeg skal ikke være venner med dem,” siger Anne Boie Johannesson. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Gymnasiernes rektorer og tillids­ repræsentanter bør i den ­kommende tid være ekstra opmærksomme på, hvordan skolens arbejdsmiljø har det.

Sådan lyder det fra to arbejdsmiljø­ eksperter.

Deres opfordring kommer i køl­ vandet på de whistleblower­ordninger, der for nylig er blevet et krav på største­delen af landets gymnasier og dermed en del af hverdagen for lærer­ ne og de øvrige ansatte.

Whistleblowerordningerne er be­ regnet til, at medarbejderne kan ind­ berette alvorlige lovovertrædelser, som for eksempel misbrug af økono­ miske midler, tyveri eller b ­ edrageri, men også alvorlige overtrædelser uden for straffeloven, eksempelvis seksuel chikane.

Desuden har mange skoler opret­ tet whistleblowerordninger om sek­ suelle krænkelser til eleverne, men det er ikke et krav.

På flere skoler kan indberetning­ erne foregå anonymt. Det kan s ­ kabe en høj grad af utryghed blandt læ­ rerne og påvirke arbejds­ m iljøet nega­tivt, fortæller arbejds­p sykolog Henrik Ankerstjerne Eriksen fra ­ Team Arbejdsliv. Risikoen vil være størst på ­skoler, hvor arbejdsmiljøet i forvejen ­skranter. ”På en skole hvor der allerede er konflikter, og tillidsniveauet er lavt, kan man frygte, at nogle vil misbruge ordningen til at ’gå på jagt’ og optrap­ pe konflikterne,” siger Henrik Anker­ stjerne Eriksen. •

Gymnasieeleverne vil have seksual­ undervisning på skemaet

Seksualundervisning med fokus på både biologi, kønssygdomme, præ­ vention, samtykke, lyst og grænser skal på skemaet i gymnasiet. Det me­ ner Danske Gymnasieelevers Sam­ menslutning, der får opbakning fra såvel Landssammenslutningen af Handelsskoleelever som Erhvervs­ skolernes Elevorganisation. • LETTELSE EFTER GEN BEREGN ING:

Flere skoler får penge

Godt 15 gymnasiale institutioner får alligevel det sociale taxameter, der tildeles skoler med en stor andel af frafaldstruede elever. Det viser den anden – og endelige – genberegning af finansloven.

Første genberegning skete i for­ bindelse med regeringens finans­ lovsudspil sidste år, og den resultere­ de i, at en del skoler modtog brev fra ­Børne- og Undervisningsministeri­ et om, at de ikke længere var beret­ tigede til socialt taxameter. Det gav anledning til frustration flere steder, da en del skoler ikke oplevede, at de havde fået færre frafaldstruede ele­ ver. Nu har Børne- og Undervisnings­ ministeriet så oplyst, at konsekven­ sen af den anden genberegning er, at grænsen for at få socialt taxameter sænkes fra 43 procent til 38 procent.

Det betyder, at skoler, der har 38 pro­ cent frafaldstruede elever eller flere, vil få tildelt socialt taxameter. •

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg.

De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på:

www.dtu.dk/phd-besoeg

Te m a - T a x a m e t e r

TA XA ME TERSYST EMET

s_12

GI VER HULL ER I ØKONOMIEN FOR M ANGE SKOL ER Det nuværende taxametersystem skaber ulige muligheder for at tilbyde elever den samme kvalitet af undervisning, mener skoler.

Den nye elevfordelingsaftale betyder, at det udskældte system nok ikke laves væsentligt om.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

T e k s t _ Johan Ra smussen og Tina Rasmussen

I l l u s t r a t i o n e r _ C re at ive ZOO

» VORES

ØKONOMI HÆNGER KUN SAMMEN MED LODDER OG RISSER. Pernille Dalbjerg Sørensen Tillidsrepræsentant, Dronninglund Gymnasium

F

orskellen på en ­ klasse med 29 elever og en klasse med 22 elever på et alment gymnasium er rundt regnet en halv million kroner om året. Så meget færre modtager den lille klasse i taxameter.

Man behøver derfor ikke at have bestået matematik på B-­ niveau for at kunne forstå, at skoler hurtigt kan blive økonomisk presset, når der er udsving i antallet af elever.

Eleverne skal undervises e ­ fter de samme læreplaner og nationale standarder, og matematiklæreren, dansklæreren og engelsklæreren skal have løn, uanset hvor mange elever der sidder i klassen.

Taxametersystemet på de danske gymnasier og ungdomsuddannelser bliver næsten en til en udløst af antallet af elever på skolen.

Hvis en elev går ud af gymnasiet, skaber vedkommende helt bogstaveligt et hul i pengekassen. Og omvendt hvis eleven går over på nabogymnasiet, så får den skole rundt regnet 70.000 kroner mere om året i kassen.

Systemet har i en del år ­været udskældt af både politikere og skoler. Mindre skoler med større frafald har råbt højere end store skoler med mange spor og overfyldte klasser. Men de fleste erkender, at taxametersystemet skaber ulige vilkår for at tilbyde den samme undervisning.

Minister slår lille brød op

Den helt store reform af taxametersystemet, som der ellers har været lagt op til i flere år, kan dog meget vel gå hen og blive til små justeringer og reparationer.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) argumenterer for, at den nye elevfordelingsaftale, som fordeler elever mere ligeligt efter forældrenes indtægt, vil rette op på nogle af de skævheder, som taxametersystemet giver.

“Jeg tror, at jeg indledningsvis havde tænkt at slå et større brød op end det, jeg tænker nu,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Gymnasieskolen og henviser til, at hun tidligere som minister talte om en decideret reform af taxameter- og tilskudssystemet og et opgør med konkurrencen

mellem skolerne, som det nuværende system i høj grad er med til at fodre.

Hun mener, at elevfordelingsaftalen skal have lov til at virke, inden man laver grundlæggende om på taxametersystemet, men hun åbner alligevel for at skabe visse ændringer i løbet af foråret.

“Jeg synes, man skal passe meget på med at kaste gymnasiesektoren op i luften. Men det betyder ikke, at der ikke er nogle ændringer, der kan være behov for at lave nu. Man behøver faktisk ikke at kaste det hele op i luften for at lave nogle enkelte, men ret betydningsfulde forandringer,” siger ministeren, som ikke ønsker at uddybe, hvad de forandringer kunne være.

→

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_13

Te m a - T a x a m e t e r

Elevfordelingsaftalen træder i kraft i skoleåret 2023/24, og den vil forhåbentlig sikre mindre gymnasier flere elever og dermed bedre økonomi.

Vi kan ikke vente mere

s_14

Tillidsrepræsentant på Dronninglund Gymnasium Pernille Dalbjerg Sørensen er frustreret over, hvis der ikke kommer en mere grundlæggende sikring af de mindre skolers økonomi.

“Vi har ikke tid til at vente længere.

Vi har ventet i flere år på, at der skal ske noget. Vores økonomi hænger kun sammen med lodder og trisser, og vi går i år ud med et forventet underskud,” s ­ iger hun.

Hun beskriver en situation, hvor der gennem årene er blevet gradvist færre elever på Dronninglund Gymnasium både på grund af mindre ungdomsårgange, og på grund af at lokale unge tager til Aalborg for at gå på gymnasiet. Nu er gymnasiet nede på fire spor.

“Det betyder også, at vores økonomi er ekstremt sårbar over for et udsving på bare tre-fire elever, og vilkårene er ulige i forhold til at give samme tilbud til vores elever som på de større skoler i Aalborg,” siger hun.

hvis vi skal lykkes med elevfordelingsaftalen,” siger Tania Sheikh ­Larsen.

VUC er presset

VUC, som blandt andet udbyder toårigt hf, er ifølge formand for Danske HF & VUC Pernille Brøndum voldsomt presset.

“Vi kan ikke vente længere på et nyt taxametersystem. De små afdelinger på VUC er pressede på grund af højkonjunkturen, som betyder, at færre unge tager en uddannelse nu. Hvis vi skal opretholde gode uddannelsestilbud i hele landet, har vi brug for en ny økonomisk model, som er mindre følsom over for elevaktivitet,” siger Pernille Brøndum.

Hun fortæller, at kursist- og elevaktiviteten er langt sværere at forudsige for et VUC end eksempelvis et alment gymnasium. Hvis det er nemt at få et arbejde, som det er nu, er der mange unge og voksne, som dropper uddannelse og i stedet vælger at arbejde.

Regeringen vil i første halvår af 2022 indkalde til forhandlinger om justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en mail til Gymnasieskolen.

Stop konkurrencen

På Hvidovre Gymnasium lidt uden for København kender man alt til, hvordan taxametersystemet virker. Skolen har i flere år oplevet vigende søgetal og et større frafald end gennemsnittet.

“Det nuværende taxametersystem gør det dyrt at drive små klasser og gør det sværere at oprette valgfag og fag på A-niveau. Samtidig er det også ofte de skoler, som har brug for flest ressourcer til vejledning og fastholdelse af elever, der er de fattigste,” siger rektor ­Tania Sheikh Larsen.

Hun håber og tror på, at elevfordelingsaftalen vil hjælpe Hvidovre Gymnasium til at få flere elever og en mere stabil økonomi, men hun mener, at det grundlæggende vil være godt med et taxametersystem, hvor pengene ikke følger eleven i så høj grad som nu. Det kunne for eksempel være med et holdtaxameter.

Hun kan godt følge børne- og under­ visningsministerens argument om at vente at se, hvordan elevfordelingsaftalen virker. Men hun foreslår dog at lave justeringer med det samme.

“Hvis en elev skifter skole, så skal taxameteret blive på skolen resten af skole­ året. Vi er nødt til at fjerne noget af incitamentet til at konkurrere om eleverne, G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

EN KLASSE PÅ STX UDLØSER ÅRLIGT 29 ELEVER

22 ELEVER UNDERVISNING­S­­­ TAXAMETER

1.212.420KR.

1.598.190KR .

188.210KR.

222.140KR.

142.780KR.

168.520KR.

I ALT

2.008.540KR.

I ALT

1.523.720KR.

FORSKEL

484.820kr.

Dertil kommer færdig­gørelses­taxameter + andre tilskud.

FÆLLESUDGIFTS­­ TAXAMETER BYGNINGS­­ TAXAMETER

HER ER ET OVERBLIK OVER DE VIGTIGSTE

TAXAMETRE OG TILSKUD Langt hovedparten af skolernes indtægter kommer fra taxametertilskud baseret på antal elever.

UDKANTSTILSKUD

TRE TAXAMETRE UDDELES PER ELEV

UNDERVISNINGSTAXAMETER

BYGNINGSTAXAMETER

Lærerlønninger, løn til mellemledere, undervisningsudstyr, materialer med videre.

Renter og afdrag på gæld, husleje og bygningsvedligeholdelse med videre.

FÆLLESUDGIFTSTAXAMETER Udgifter til blandt andet administration og ledelse, bygningsdrift, el og varme.

Gives til små gymnasier og gymnasier med en vis afstand til nærmeste skole (stx) og til skoler i bestemte kommuner (hhx og htx). På VUC uddeles der regionalt undervisningstilskud.

A-FAGS-TAXAMETER Undervisningstilskud for hver elev, der afslutter visse fag på A-niveau (gælder kun for stx).

GRUND­ TILSKUD

SOCIALT TAXAMETER Uddeles til skoler med mange frafaldstruede elever.

FÆRDIGGØRELSESTAXAMETER

Udløses, når en elev bliver student.

Der gives basis­ grund­tilskud, ­geografisk tilskud og uddannelsestypetilskud. Princippet er, at g ­ rundtilskud udgør en større del af budgettet for ­mindre skoler.

s_15

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og GL.

FORSKEL PÅ TAXAMETRE FOR UDDANNELSER KRONER PER ÅRSELEV

82.910KR.

FÆLLESUDGIFTS­­ TAXAMETER BYGNINGS­­ TAXAMETER

UNDERVISNING­S­­­ TAXAMETER

69.260KR. 6.490KR.

8.320KR.

8.830KR.

7.520KR. 9.420KR.

7.660KR.

10.21 0KR.

63.700KR.

9.440KR.

5.340KR. 5.020KR.

65.760KR. 55.110KR.

84.650KR.

78.050KR.

61.110KR.

65.000KR. 53.340KR.

STX 2-ÅRIG HF HTX HHX VUC (HF-E)

Der er taget udgangspunkt i taxametre fra 2022. Færdiggørelsestaxameteret er ikke med.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Te m a - T a x a m e t e r

I HELSINGØR VED DE, AT

ELEVNED s_16

GANG

GØR ONDT T e k s t _ Joha n Rasmussen F o t o _ Rie Neuc hs

V

entetiden er ikke rar, og når navnene på afskedigelserne først er placeret, er det et chok for de ramte. Bagefter følger en periode med trykket stemning og læreNi lærere re, som underviser flere måneder i deres opsigelsesblev afskediget periode. på Helsingør GymnaTillidsrepræsentant sium i 2019 på grund af på Helsingør Gymnaelevnedgang og nedskæsium Thea Feld Nielringer. Rektor og tillidssen husker tilbage på repræsentant efterlyser afskedigelsesrunden i et taxametersystem, 2019, da ni kolleger misom giver en lidt mere stede jobbet. stabil økonomi fra “Det er ikke sjovt at år til år. prøve,” siger hun.

Hun sidder på rektor Claus Ellekær Sommer-Madsens kontor og fortæller. Hun og rektoren G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

har sagt ja til at give et indblik i økonomien på Helsingør Gymnasium og de taxametre, som giver penge til undervisning.

Afskedigelserne er en påmindelse om, at Excel-arkene med skolens budgetter og elevtal på rektors computerskærm ikke blot er kolonner, men afgørende for kvaliteten af undervisningen på skolen.

“Den tidligere ledelse havde ansat lærere, i den tro at der ville komme flere elever. I stedet betød elevsøgningen, at der blev tre færre klasser end forudset,” forklarer Claus Ellekær Sommer-Madsen om situationen op til afskedigelserne i 2019.

Da omprioriteringsbidraget samtidig havde skåret ned på uddannelse hvert år siden 2016, var der

→

s_17

For få år siden oplevede Helsin gør Gymnasium en uventet stor nedgang af eleve r. I dag er elevtallet stabilt.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Te m a - T a x a m e t e r

» SOM

siden 1979. Dengang overtog gymnasiet bygningerne fra en tidligere kommuneskole.

Da hallen blev bygget, var der normalt 10 spor på Helsingør Gymnasium, og nu er der i gennemsnit otte klasser på hver årgang på skolen.

Claus Ellekær Sommer-Madsen er gået med over i hallen og kigger på eleverne, som spiller badminton, mens han fortæller om skolens økonomi.

“Helsingør Gymnasium har selv betalt for hallen, mens kommunen byggede og betalte for en ny kommunal hal tæt på nabogymnasiet Espergærde Gymnasium. Forskellen er, at de kan leje sig billigt ind i hallen, mens vi står med udgifterne til byggeri og drift af vores hal,” forklarer Claus Ellekær Sommer-Madsen og fortsætter: ”De udgifter, vi har til afdrag på lån til hallen, rengøring, drift og vedligeholdelse, er de samme, om vi har 10 spor eller 8, og det gælder også for alle andre faste udgifter på skolen. Derfor er det i sidste ende kun lønninger til lærere, vi kan skære på, når der bliver færre elever”.

LÆRERE ER VI BEVIDSTE OM, AT VI ER AFHÆNGIGE AF AT TILTRÆKKE NYE ELEVER. Thea Feld Nielsen Tillidsrepræsentant, Helsingør Gymnasium

s_18

ingen vej uden om en stor afskedigelsesrunde.

“Det var især problematisk i bestemte faggrupper. Her var der pludselig for mange lærere med de samme fag, til at de alle sammen kunne få hold,” siger Thea Feld Nielsen.

Fra 6 til 11 spor

Hun har arbejdet på gymnasiet i 15 år og har i den periode oplevet udsving i antallet af ansøgere fra 6 til 11 spor på en årgang.

“Som lærere er vi bevidste om, at vi er afhængige af at tiltrække nye elever. Selvom man måske ikke synes, det er det sjoveste at undervise 8.-klasser i brobygningsforløb, så er vi klar over, at det er nødvendigt for at opretholde økonomien,” siger Thea Feld Nielsen.

Lige nu regner ledelsen med, at skolen kan opretholde otte spor i de kommende år, men der bliver færre unge i Helsingør og oplandet i de næste år, så der er ingen garantier.

Idrætslæreren Jeppe Bredahl illustrerer, hvordan man bevæger armen for at lave en god serv i badminton, og snart står eleverne i 1.y og forsøger at gøre ham kunsten efter.

Hallen med det grønne gulv med de mange forskellige farvede linjer fyldes med musik fra en soundbox, mens eleverne svinger ketsjerne.

Hallen blev bygget i 2014. Det var ­efterhånden umuligt at overholde læreplanerne i idræt i de små og utidssvarende kommuneskole-haller, som Helsingør Gymnasium havde benyttet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Helsingør Gymn asium byggede en ny hal i 2014.

Derfor ønsker han også, at en større del af taxameteret bliver uddelt uafhængigt af elevaktiviteten fra år til år.

“Hvis vi skal sikre, at der er gode uddannelser og lige vilkår for alle unge i hele landet, så vil det være hensigtsmæssigt med et taxametersystem, som giver en mere stabil økonomi, selvom der bliver færre elever,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.

Det går op og ned

Hverken rektor eller TR ønsker at komme med en klagesang om Helsingør Gymnasium. De er bevidste om, at der er skoler, som kæmper endnu mere med økonomien, end Helsingør Gymnasium gør, og hvor antallet af elever stille og roligt skrumper nu og i de kommende år.

Omvendt er der også gymnasier, som har et pænt antal tocifrede spor på hver årgang på gymnasiet, og hvor økonomien er bedre, pointerer de.

“Der er nogle faste omkostninger på en skole, som man ikke kan skrue på fra år til år. Det betyder også, at hvis skolen får flere klasser, så kan man ansætte flere lærere og tilbyde eleverne endnu bedre undervisning, og hvis det går den anden vej med eleverne, så kan man kun skrue på udgifterne til lærerløn,” ­siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.

Han nævner, at Helsingør Gymnasium i 2020 brugte et sted mellem tre og ­fire millioner kroner på at indfri et såkaldt

swap-lån, som var en omdiskuteret låneform, som flere gymnasier benyttede sig af i 2010’erne. Regeringen har nu strammet op og gjort det forbudt for skolerne at bruge den form for finansiel spekulation.

“Det kostede mange penge at komme ud af det lån. Gymnasiet var blevet rådgivet til at tage den slags lån, og revisorerne godkendte det,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen om lånet, der blev ­taget før hans tid som rektor.

Låneomlægningen var nødvendig, men omkostningen kunne i stedet være brugt til undervisning eller til vedligeholdelse af det gamle gymnasium, som konstant trænger til en kærlig hånd. Til sommer skal der nye vinduer og døre på skolen, fortæller Claus Ellekær Sommer-Madsen.

Lærere løber stærkere

Rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen og tillidsrepræsentant The a Feld Nielsen.

s_19

» DET ER

I SIDSTE ENDE KUN LØNNINGER TIL LÆRERE, VI KAN SKÆRE PÅ, NÅR DER BLIVER FÆRRE ELEVER.

Som tillidsrepræsentant konstaterer Thea Feld Nielsen, at lærerne på gymnasierne generelt set har fået mere travlt.

Det gælder også på Helsingør Gymnasium.

“Vi kan godt mærke nedskæringerne fra de senere år.

Siden 2013 har vi nok fået 25 procent flere moduler. Det betyder mindre tid til forberedelse, at vi retter opgaver anderledes, og der er mindre tid til en spændende ekskursion. Lærerne løber hurtigere,” siger Thea Feld Nielsen, som nikker til sin rektors ønske om en lidt mere stabil økonomi for skolerne.

“Det bør være sådan, at der er nogenlunde ens vilkår for lærerne og eleverne på landets skoler, og det er der ikke nu,” siger hun.

Claus Ellekær Sommer-Madsen Rektor, Helsingør Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Te m a - T a x a m e t e r

GL:

DET HJÆLPER IKKE AT TAGE RA EN SKOLE F OR AT GIVE TIL EN ANDEN s_20

Politikerne skal ikke ­finansiere økonomisk hjælp til skoler ved at tage fra andre, advarer GL. Et bedre taxametersystem, som sikrer uddannelse til unge i hele landet, koster penge, lyder det.

T e k s t _ Joh an Ras mus sen

H

vis der skal laves et bedre taxameter- og tilskudssystem, så skal kagen ikke b ­ are skæres anderledes ud – der skal bages en større kage.

Sådan lyder budskabet fra formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler i debatten om taxameter- og tilskudssystemet til ungdomsuddannelserne.

“Hvis det blot bliver et nulsumsspil, så vil det alt andet lige betyde, at den ene skole skal give til den ­anden, eller at den ene uddannelse skal ­give til den anden uddannelse. I forhold til de nedskæringer, vi har set på

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

området i de senere år, er ­alle skoler blevet hårdt ramt, og derfor bør politikerne finansiere et nyt taxameter- og tilskudssystem,” siger Tomas Kepler.

I store dele af landet vil der blive færre unge frem mod 2030. Det vil betyde, at skoler bliver ramt af elevnedgang, og med det nuværende taxametersystem kan det koste skoler meget dyrt. Udgifterne til bygninger bliver ikke meget lavere af, at lokalerne står gabende tomme.

På trods af at Folketinget har l­avet en elevfordelingsaftale, som efter planen skal hjælpe mindre gymnasier ramt af elevnedgang, er der i­følge Tomas Kepler stadig brug for en taxa­ meterreform.

“GL mener fortsat, at der er ­behov for, at taxameteret i højere grad bliver uddelt som et klassetaxameter, da det er den mest præcise m ­ åde at styre økonomien på. Det er jo i høj grad antallet af klasser og hold, som afgør udgifterne for det enkelte gymnasium,” siger Tomas Kepler.

Rektorer: Kan blive dyrt

Danske Gymnasier har tidligere argumenteret for, at taxameteret skal indrettes, så skolerne er mindre følsomme over for udsving i antallet af

elever, og at konkurrencen mellem skolerne bliver mindre.

Men efter at et flertal i Folketinget har lavet en aftale om elevfordeling, ønsker Danske Gymnasier ikke store forandringer på taxameteret.

At rektorernes forening nu trykker på bremsen i forhold til reformer af taxameteret, handler også om penge.

“Hvis man både fordeler elever på en ny måde og samtidig laver om på taxameteret, for eksempel ved at hæve grundtilskuddet og ­ sætte elevtaxameteret ned, så kan mange skoler hurtigt komme i rødt,” ­siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.

Han er dog grundlæggende enig i, at der bør følge midler med, hvis man laver om på taxametersystemet, og nogle skoler skal have mere på bekostning af andre.

Logisk set vil de skoler, som skal afgive elever på grund af ny elevfordeling, være de samme skoler, som vil tabe på en ny taxameterstruktur. ­Eller sagt mere præcist: De populære byskoler, som kan fylde klasserne op og lidt til, vil alt andet lige miste på, at små skoler skal have mere. Altså medmindre politikerne i sidste ende bager en større kage.

SKOLER:

TAXAMETERET FOR HHX ER FOR LAVT Erhvervsskoler mener, at taxameteret for hhx ikke dækker de reelle udgifter for uddannelsen. Hhx-lærere savner gennemsigtighed for, hvordan taxameteret bruges.

T e k s t _ Johan Rasmu ssen

T

axameteret for hhx skal hæves. Sådan lyder det fra ­flere ledere af erhvervsskoler, som efterlyser, at børne- og under­visningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager størrelsen på taxameteret for hhx med til forhandlingsbordet, når der skal forhandles taxameter og tilskud til foråret.

“Grundprincippet skal være ligestilling, så man får det samme taxameter for den samme undervisning. I dag får man i princippet ikke det samme taxameter for at undervise i dansk på hhx og stx,” siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

Samme melding kom han med til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun i januar havde inviteret hele sektoren til virtuelt møde i sit nye forum ‘Sammen om ungdomsuddannelser’.

Undervisningstaxameteret for hhx er på 53.340 kroner per årselev, mens det på stx er på 55.110 kroner. Dertil skal lægges bygningstaxameter og det såkaldte fællesudgiftstaxameter, som også uddeles per elev. På hhx er det samlede beløb for de to taxametre 10.360 kroner og på stx 14.150 kroner om året per elev.

Rent teknisk er det dog ikke korrekt, at hhx får færre penge til danskundervisning, end stx gør. Man kan ikke slå op i en tabel og se, hvad

der uddeles til de enkelte fag. Taxametrene er resultatet af komplicerede beregninger af en række udgifter på de enkelte uddannelser og er i sidste ende politisk fastsat.

Folketinget satte i 2017 undervisningstaxameteret for hhx op, mens det for stx blev sat ned. Dengang lød begrundelsen, at der var uforklar­lige forskelle på taxametrene for de to uddannelser.

Formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers, som repræsenterer stx, siger, at en del af forklaringen på, at stx får mere end hhx, er, at stx udbyder andre fag.

» VORES TAXAMETER KAN REELT SET IKKE KAN DÆKKE UDGIFTERNE FOR AT DRIVE HHX. Jens Gamauf Madsen Direktør, IBC

“Det er for eksempel indlysende, at man skal have en idrætshal for at undervise i idræt og særlige lokaler til de kunstneriske fag,” siger Henrik Nevers.

Han vil ikke vurdere taxameteret for hhx eller andre uddannelser.

“De enkelte uddannelser må over for politikerne belyse og begrunde, hvad deres udgifter er. Ingen uddannelser skal sættes ned for at hæve andre,” siger Henrik Nevers.

Direktør: Løber ikke rundt

Administrerende direktør for erhvervsskolen IBC med adresse blandt andet i Kolding efterlyser en ny beregning af, hvad det reelt ­koster at drive hhx.

“Vores taxameter kan reelt set ikke dække udgifterne for at drive hhx. Bygningstaxameteret er blandt andet for lavt. Det betyder reelt set, at vores lærere skal undervise flere

elever end lærere på stx,” siger Jens Gamauf Madsen, som understreger, at han ikke efterlyser, at stx bliver sat ned i taxameter.

“Jeg mener ikke, at stx er overfinansieret. Tværtimod. Men sammenligningen mellem hhx og stx er relevant, fordi det er en sammenligning mellem de to uddannelser med det laveste taxameter, og det skinner igennem, at hhx er for langt bagud,” siger Jens Gamauf Madsen.

Lærere: Uigennemsigtigt

Allan Nørgaard Andersen er formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasierne i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Selv arbejder han på handelsgymnasiet Niels Brock i København, men udtaler sig i denne artikel på vegne af lærere på alle erhvervsgymnasier.

“Jeg mener ikke, at taxameteret dækker omkostningerne for hhx.

Taxa­meteret bør hæves på hhx, men det skal ikke ske på bekostning af andre uddannelser,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Han mener dog, at hvis undervisningstaxameteret bliver hævet, så skal politikerne også sikre, at pengene rent faktisk bliver brugt til undervisning på hhx.

“Lige nu er det helt uigennemsigtigt, hvordan pengene bruges på erhvervsskolerne. Det hele flyder sammen, og det er frustrerende for lærere, som har fået dårligere arbejdsvilkår i de senere år,” siger han.

GL indsamler regnskabstal for skolerne, som de indberetter til Børne- og Undervisningsministeriet. Tallene viser, at erhvervsskolerne bruger cirka 94 procent af de midler, som uddeles til gymnasial undervisning, på undervisning. Resten af pengene bruges i stedet på undervisning på andre uddannelsestilbud på skolen, overskud, bygninger eller administration.

“Vi har brug for større gennemsigtighed. Når politikerne uddeler penge til undervisning, så skal pengene selvfølgelig bruges på undervisning,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Jens Gamauf Madsen fra IBC ­siger, at udgifterne til skolens bygninger i Kolding ikke bliver dækket af bygningstaxameteret for hhx.

“Noget af undervisningstaxameteret kan godt gå til at dække udgifterne til bygningerne. Vi ønsker derfor også et højere bygningstaxameter for hhx,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeren til denne artikel.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_21

Te m a - T a x a m e t e r

s_22

N ÅR ST OLENE ER TOMTMOE,MME, S LÅ R TA XAM ETERET H ÅRD T Det er ikke let at drive et VUC med de nuværende taxameterregler. Området er nemlig ekstremt sårbart over for konjunktursvingninger, siger direktøren på VUC Storstrøm.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

T e k s t _ Andrea s Rasmu ssen F o t o _ Jacob Nielsen

» ER DER

ARBEJDE AT FÅ, FÅR VI INGEN KUR­ SISTER. NÅR DET GÅR DEN ANDEN VEJ, SÅ STRØMMER DE IND. Lisa Hilleke

Lærer, VUC Storstrøm

s_23

når Lisa Hilleke Holdene er ofte små, hf enkeltfag. underviser i engelsk på

L

edigheden i Danmark er historisk lav. Ikke siden før finanskrisen har så stor en andel af landets unge og voksne været i arbejde. For de fleste er det positivt, men ét sted har opsvinget negative konsekvenser. For når ledigheden falder, er der færre, der søger ind på VUC. Sådan har det været tidligere, og sådan er det også i dag, fortæller Martin Sieben, der er direktør på VUC Storstrøm, der dækker Lolland, Falster, Møn og det sydligste Sjælland.

Han tager imod Gymnasieskolen på en råkold januardag, hvor skolen står nærmest tom.

“Det er altså mest på grund af corona, at der ikke er nogen elever,” forsikrer han, før han viser ind i skolens nye

administrationsbygning, der ligger i udkanten af det campus, som VUC Storstrøm udgør sammen med professionshøjskolen Absalon og erhvervsakademiet Zealand.

250 årskursister færre

Selvom de tomme gange i januar hovedsageligt skyldes pandemien, så er der færre elever på skolen, end der plejer at være.

“Når det går godt i samfundet, går det skidt på VUC. VUC-sektoren har det jo godt i lavkonjunktur, fordi der så er mange arbejdsløse, der skal opkvalificeres. I øjeblikket kan alle, der vil have et job, få et job. Det vil sige, at der er rigtig mange ufaglærte, der vælger at få job i stedet for at blive kompetenceudviklet.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

→

Te m a - T a x a m e t e r

» NÅR

s_24

HOLDENE BLIVER MINDRE, SÅ TJENER VI FÆRRE PENGE. DER SKAL JO EN ­UNDERVISER PÅ, UANSET OM DER SIDDER 10, 20 ELLER 30 I KLASSEN. Martin Sieben

Direktør, VUC Storstrøm

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Det er vi berørt af i øjeblikket,” siger Mar­ tin Sieben.

Især efter sommerferien sidste år kunne højkonjunkturen mærkes: “Vi var optimistiske, da vi gik på som­ merferie, men da vi kom tilbage, var der rigtig mange kursister, der meldte fra, fordi de havde fået arbejde.”

Og det gjorde ondt.

“Det betød en aktivitetsnedgang, der er til at tage og føle på. Når holdene bliver mindre, så tjener vi færre penge. Der skal jo en underviser på, uanset om der sidder 10, 20 eller 30 i klassen. Det har en enorm betydning,” fortæller Martin Sieben.

Siden sidste skoleår er 250 årskur­ sister forsvundet, hvilket svarer til cirka en sjettedel af det samlede elevtal.

Hun efterlyser, at politikerne fra Chri­ stiansborg kommer ud og besøger skolen.

“Jeg tror, det ville være godt, hvis de fik en forståelse for, hvad vores udfor­ dringer er, og hvilke typer kursister vi har. Så kunne der laves løsninger, der ta­ ger højde for, at der i vores område er langt mellem kunderne. Vores udgifter til bygninger og løn er jo de samme. ­Måske er man nødt til at differentiere taxame­ teret fra byområde til udkanten,” siger ­Lisa Hilleke, før hun går tilbage til klasse­ værelset.

Hendes oplevelser deles af Thor Rasch Keitum, der er studievejleder på skolen.

→

17 fyringer i efteråret

På første sal i en anden af skolens ny­ ere bygninger står hf-lærer Lisa Hilleke i et klasseværelse foran fire elever. Hun underviser dem i engelsk. På en skærm følger to andre elever med hjemmefra, ­fordi de er i coronaisolation.

Hun har været ansat på skolen i snart 24 år og har set konjunkturer komme og gå, fortæller hun, da hun har sat de fire elever i gang med en opgave.

“Normalt er der 20-23 elever på de her enkeltfagshold. I år er der kun 16 på listen. Det er en væsentlig nedgang i kursisttallet. Samtidig har kursisterne det sværere. Flere har angst, nogle kom­ mer direkte fra psykiatrien, og nogle har kun lige akkurat klaret sig igennem AVU. De har næsten alle et eller andet med i bagagen,” siger hun.

Hun deler direktørens oplevelse af konjunkturernes påvirkning på elevtallet.

“Er der arbejde at få, får vi ingen kur­ sister. Når det går den anden vej, så strømmer de ind,” siger Lisa Hilleke.

De store udsving og den eksisteren­ de taxametermodel giver anledning til bekymringer på lærerværelset, fortæl­ ler hun.

“Vi har lige været igennem en tilpas­ ningsrunde i efteråret, hvor der blev ­fyret 17 medarbejdere fordelt over alle personale­grupper.”

Det har konsekvenser for den f­aglige udvikling.

“Hvis jeg kigger 10 år tilbage, så var vi fem engelsklærere, nu er vi kun to, hvil­ ket gør den faglige sparring meget be­ grænset.“

s_25

kymrer ersystem be nde taxamet ger. lle ko Det nuvære es nd he a Hilleke og hf-lærer Lis

Taxametersystemet er ikke indrettet på den bedste måde for VUC, mener direktør på VUC Storstrøm Martin Sieben.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Te m a - T a x a m e t e r

HY BRID­UNDERV ISNI NG VUC Storstrøm satser på såkaldt hybridundervisning, hvor læreren står i et klasselokale ét sted, mens de studerende kan deltage fra hvilken som helst af skolens seks lokaliteter – fra Faxe i nord til Nakskov 110 kilometer længere mod sydvest. Målet er at kunne udbyde flest mulige fag i hele VUC Storstrøms optageområde.

s_26

“VUC er et sted for unge og voksne, som oftest ikke er gået den lige vej. Vores kursister havner tit hos os, fordi deres uddannelsesvej ofte har været fyldt med bump på vejen. På grund af den aktuelle højkonjunktur oplever vi, at mange kursister aldrig møder op eller springer fra undervejs i forløbet, da de har fået job. Mange af disse job af ufaglærte, og vi har erfaringer med, at når konjunkturerne vender, vil det ofte være denne gruppe, der bliver fyret først og vender tilbage til skolebænken og dermed også VUC,” fortæller han over telefonen. Han var som så mange andre ramt af corona, da Gymnasieskolen besøgte Nykøbing Falster.

Thor Rasch Keitum efterlyser, at politikerne laver en taxameterløsning, der rækker længere frem end blot det kommende studieår, så VUC’erne undgår at skulle fyre i perioder med højkonjunktur.

“Man skal arbejde med nogle længere perspektiver. Man må kunne operere med lidt længere snor i dårligere tider og så betale tilbage i gode tider,” siger han.

Det koster mere i udkanten

Siden sids te skoleå r er der bl årskursist evet 250 er på VU færre C Storst direktør røm, fort Martin Si æller eben.

et nyt system skal skrues sammen, men man bliver nødt til at gøre noget anderledes,” siger han.

I hans optik er VUC centralt for at opkvalificere dem, der af forskellige årsager ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og gøre dem til ressourcer på arbejdsmarkedet. Men det er ikke gratis.

“Hvis man vil undgå døde pletter på danmarkskortet i forhold til uddannelse, så er man nødt til at se på taxameterordningen. Produktionsomkostningen per kursist bliver højere, jo længere ud på landet du kommer, også selvom vi gør en stor indsats for at lave hybridundervisning. Fra politisk hold må man anerkende, at det bare er dyrere at drive uddannelse herude,” siger Martin Sieben.

Også VUC Storstrøms direktør, Martin Sieben, taler for en ny taxametermodel.

“Vi kan jo ikke pålægge forbrugerne, at varen skal koste mere, sådan som private virksomheder kan. Jeg er ikke den rigtige person til at sige, præcis hvordan

LÆS MERE

LYT TIL GL's podcast 'Økonomi og styreform på afveje i gymnasieuddannelserne'.

Du finder den på soundcloud.com

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Temaet om taxameter­systemet fortsætter på gymnasieskolen.dk

GØR NOGET VED DIN VERDEN Bliv ingeniør på DTU

Kom til Åbent Hus på DTU, og oplev vores over 30 forskellige uddannelser. Mærk stemningen på campus. Stil spørgsmål til de studerende. Og hør, hvordan vi sammen skaber teknologi for mennesker.

Vi glæder os til at se dig!

Kom til Åbent Hus 3. marts 2022 Se mere og tilmeld dig på aabenthus.dtu.dk

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

Eksamen splitter elever, lærere og rektorer

RIK K E FIK NOK A F SN Y D:

Nu taler lærere og elever åbent om problemet s_28

Aalborg Katedralskole har indledt en proces for at bekæmpe snyd og plagi­ at blandt eleverne. Lærer Rikke Taber Graverholt indså under nedluknin­ gen, at problemet er stort.

“Jeg følte, at vi blev nødt til at gøre noget ved det. Da jeg samtidig er me­ get optaget af den skriftlige dimen­ sion i mit fag, tog jeg det også som en pædagogisk udfordring at få gjort ­noget ved snyd og plagiat blandt ele­ verne,” siger Rikke Taber Graverholt.

De tanker blev begyndelsen på en proces på Aalborg Katedralskole, hvor alle lærere og elever nu taler ­mere åbent om snyd og plagiat.

Rikke Taber Graverholt fik ledel­ sen med på idéen om at indlede en indsats mod snyd og plagiat, og hun og fire andre kolleger fik timer til at sætte sig sammen og planlægge ind­ satsen. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Aflys nogle af årets eksamener, ly­ der det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymna­ sieskolernes formand. Danske Gym­ nasier ønsker derimod at gennem­føre eksamen helt normalt. ”Et flertal af eleverne ønsker at få reduceret antallet af eksamener. Det er de tilbagemeldinger, vi får ude fra skolerne. Mange elever oplever, at der er et fagligt efterslæb, man ikke kan nå at indhente,” siger forkvinde for DGS Alma Tynell.

De seneste to år har de dimit­ terende årgange fra de gymnasiale uddannelser skullet til færre eksame­ ner end normalt. •

Skive Gymnasium har sat samtaler i faste rammer Skive Gymnasium har i f­orbindelse med implementeringen af den se­ neste overenskomst (OK 21) forma­ liseret nogle rammer for lærernes arbejdstid og tidsregistrering. Det be­ tyder blandt andet, at tillidsrepræ­ sentant og rektor har udformet et skema til brug ved den kvartalsvise statussamtale.

“Det er primært for at komme tættere på hver enkelt lærer. Ved af­ krydsning af skemaet får vi et hur­ tigt overblik over tidsforbruget, som vi kan tage udgangspunkt i ved sam­ talen,” siger Lars Erik Nielsen, der fortæller, at skemaet oprindeligt var tillidsrepræsentantens gode idé. •

D R A S T I S K FA L D I FREMMEDSPROG:

Lærere vil ændre reformen Gymnasiereformen har gjort det sværere at vælge fremmedsprog. Det mener blandt andet Engelsklærer­ foreningen og Tysklærerforeningen.

De efterlyser strukturelle ændringer af gymnasiereformen.

“Bindingerne i ­studieretningerne skal løsnes op, så man kun får ét stu­ dieretningsfag på A-niveau, og ele­ verne dermed har plads til at hæve endnu et fag til A-niveau i 3.g. På den måde får alle elever mulighed for at få et fremmedsprog på A-niveau,” si­ ger Lise Bentsen, der er formand for Tysklærerforeningen for stx og hf. •

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver mere end

74 mio. kr. tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse. u samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar D (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra). u skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån D overstiger 100.000 kr.

De 3% i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen.

Der er 0% på resten. e alle vilkår på lsb.dk/medlems vilkaar.

S Rente satserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. u behøver ikke flytte dine real kreditlån.

D Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/gl

Mere end 74 mio. kroner!

Det fik vores kunder tilbage i januar.

Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Som medlem af GL kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1979, book på lsb.dk/gl eller skriv til gl@lsb.dk

s_30

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

UDSYN Tekst_ Tina Ra smu s s en Foto_ Jac ob Niels en

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

e

“Det er gymnasiet, der sikrer vores velfærds­ samfund”

s_31

De gymnasiale uddannelser er pressede, for politikerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Gymnasierne og GL bør spille deres kort langt bedre, mener politisk kommentator og tidligere spin­ doktor Noa Redington.

D

er går alt for mange i gymnasiet, og for få tager en erhvervsuddannelse.

Du har med garanti hørt disse synspunkter før – og sikkert mange gange. For de har i den grad præget uddannelsesdebatten i de seneste år.

I en årrække har der været et stort politisk fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Den aktuelle målsætning er, at mindst 30 procent af en ungdomsårgang i 2025

skal vælge en erhvervsuddannelse ­direkte efter 9. eller 10. klasse. Det gjorde kun 20 procent på landsplan sidste sommer.

Flere politikere drømmer derfor om at flytte elever væk fra de gymnasiale uddannelser og over i erhvervsuddannelserne. De lufter blandt andet idéen om, at det skal være endnu sværere at blive optaget på gymnasiet for på den måde at få flere faglærte. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_32

Budskabet er hele tiden, at samfundet skriger på faglærte. Men vi kommer i lige så høj grad til at mangle sygeplejersker, pædagoger og lærere.

Noa Redington er politisk kommentator og tidligere spindoktor for statsminister Helle Thorning-­ Schmidt. Han mener, at retorikken i uddannelsesdebatten har ændret sig markant i de senere år. ”Hvor det tidligere var rigtig godt, at flere og flere tog en ungdoms­ uddannelse, er stemningen nu, at det er et kæmpe problem, at så m ­ ange unge vælger gymnasiet,” siger Noa Redington.

Erhvervsuddannelserne har kunnet sætte sig på debatten, fordi ­stærke interesseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og lønmodtagerorganisationerne inden G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

for feltet igen og igen har råbt op om, at manglen på faglært arbejdskraft er en af de største trusler mod dansk velfærd og velstand, forklarer han. ”Det er i høj grad organisationerne, der har deres udgangspunkt i arbejdsmarkedet, som former det, der bliver sagt og skrevet i den offentlige debat.

Det er dem, der i øjeblikket har vundet kampen om sandheden.”

En anden forklaring er i­følge Noa Redington, at politikerne på Christians­b org styrer mere og mere efter marginalvælgerne, der kan afgøre et valg. ”Socialdemokratiet har haft fokus på ’Arne-segmentet’, og Arne synes

ikke, det er særlig godt at gå i gymnasiet. Det er fair nok, at man ønsker en større stolthed i forhold til det erhvervsfaglige, men her har man samtidig skabt et billede af, at gymnasiet er for elitært, og at for mange bag­ efter vil læse kommunikation og indiske studier. Det billede er andre partier hoppet med på.”

Logisk valg Noa Redington forstår godt, hvis de gymnasiale uddannelser og deres ­lærere og ledere føler sig under pres af den politiske dagsorden. ”Man nedgør gymnasiet i stedet for at sige, at det er fantastisk, at vi bor i et samfund, hvor mere end 70 procent af en ungdomsårgang ­vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Gymnasiet er en succes, det vælter ind med kunder i butikken, men ingen i den offentlige debat taler for ­alvor gymnasiets sag.”

Han kalder det “helt logisk”, at gymnasiet – og især det almene gymnasium – er det naturlige valg for størstedelen af de unge. ”Det handler om ungdomskultur.

At gå i gymnasiet er blevet den ­måde, man er ung på i Danmark. Det er en attraktiv og almendannende uddannelse, der er blevet en naturlig overbygning til folkeskolen. Det er virke­ ligheden, og den er man nødt til at tage udgangspunkt i. Når man er 1516 år, aner man ikke, hvad man vil med resten af sit liv, og derfor er det klart, at man vil holde alle mulig­ heder åbne længst muligt,” siger han og fortsætter: ”Starter man på en erhvervs­ uddannelse, skal man være ­elektriker, maler eller tømrer. Selvom man med eux kan læse videre, rykker det ikke for alvor ved de unges opfattelse af, at det fører til noget konkret, som de slet ikke er parat til.”

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bekræfter hans udlægning. I undersøgelsen følges 5.000 repræsentativt udvalgte unge, fra de gik i 8. klasse i 2016/2017 frem til deres første år på en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen viser, at 9 ud af 10 unge, der begynder i gymnasiet, allerede i 8. klasse har besluttet sig for,

U D S Y N _

at det er den vej, de vil. Til sammen­ ligning er det kun halvdelen af de ­unge, der i 8. klasse har planer om en erhvervsuddannelse, der senere ­starter på en.

De unge er optaget af at vælge rigtigt første gang, og mange går derfor med det ’sikre’ valg, som er gymnasi-

”

At gå i gymnasiet er blevet den måde, man er ung på i Danmark. et, der minder om folkeskolen og ikke lukker nogen døre. 69 procent af tvivlerne i 8. klasse ender med at vælge gymnasiet.

Sovet i timen Når man er under pres, er det ekstra nødvendigt at finde de gode argumenter frem.

Mens Danmarks Lærerforening har spillet en central rolle i debatten om folkeskolen, oplever Noa Redington de gymnasiale uddannelser og GL som værende ret usynlige i debatten om ungdomsuddannelserne. ”Jeg synes, man har sovet i timen.

Man har ikke tydeligt nok fået an­ tastet præmissen om, at der er for mange, der går i gymnasiet, og at det er spild af samfundets ressourcer og de unges tid,” siger han.

Hans oplevelse er, at Danske Gymnasier, som repræsenterer stx- og hf-rektorerne, er mere ”fremme i skoene” og synlige i medierne.

Det undrer ham, at GL ikke slår langt hårdere på de mange studenter, som gymnasierne hvert år sender videre til de mellemlange videregående uddannelser. Det ville han gøre, hvis han var spindoktor for de gymnasiale uddannelser og skulle sælge dem over for politikerne på Christiansborg. En opgave, han faktisk synes ville være forholdsvis let, fordi gymnasiet er en succeshistorie. ”Budskabet er hele tiden, at samfundet skriger på faglærte. Men vi kommer i lige så høj grad til at mangle sygeplejersker, pædagoger og lærere. Og hvad kræver det? Det kræver en gymnasial uddannelse. f

s_33

O M

N O A

R E D I N G T O N _

__

Født i 1971 i Stockholm.

__

Uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og Colombia University i New York.

__

Er i dag politisk kommentator for Politiken og TV 2 News.

__

Har arbejdet som redaktør på blandt andet Weekendavisen og Ugebrevet Mandag Morgen.

__

Særlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt 2008-2015.

__

Forfatter og foredragsholder.

__

Er gift med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

U D S Y N _

Vi får ikke flere til at blive faglærte som 15-16-årige.

Det kommer ikke til at ske.

s_34

Gymnasiet er derfor afgørende for at sikre vores velfærdssamfund. Den his­t orie hører jeg ikke fortalt i til­ strækkelig grad. Får man ikke det budskab ud over rampen, har man spillet sine kort dårligt.”

Og så er det også værd at slå på, at der er brug for både akademikere og faglærte, hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, påpeger Noa Redington, der i midten af marts skal holde oplæg for gymnasiernes tillidsrepræsentanter, når de er sam­ let til deres årlige seminar. Her skal det netop handle om muligheden for at agere politisk.

Gå en anden vej Chancen for at slå på, at det er gym­ nasierne, der leverer studerende til alle velfærdsuddannelserne, er ik­ ke forpasset. Om kort tid blusser de­ batten om gymnasiet kontra er­ hvervsuddannelserne nemlig op igen. ­Lige nu arbejder Kommissionen for 2. ­g en­erationsreformer på højtryk.

Den skal med professor i national­ økonomi Nina Smith i spidsen snart komme med bud på reformer, der kan øge a ­ rbejdsudbuddet, blandt an­ det ved at få flere unge til at tage en uddannelse – og meget gerne en er­ hvervsuddannelse, hvis man spørger regeringen, der har nedsat kommis­ sionen.

Noa Redington tvivler på, at man kan få andelen af en ungdomsårgang, G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

der vælger en erhvervsuddannelse ­lige efter folkeskolen, til at stige med mere end et par procent – uanset hvad man gør. Børne- og undervisnings­ minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kigger i øjeblikket på, hvordan man kan gøre folkeskolen mere prak­ tisk, i håbet om at det kan ændre no­ get. Men for den tidligere spin­doktor ligger løsningen et andet sted. ”Vi får ikke flere til at blive fag­ lærte som 15-16-årige. Det kommer ikke til at ske. Vi skal gå en anden vej og acceptere, at erhvervsuddannel­ serne også er – og måske endda me­ re – egnede for unge i 20’erne. Også for unge, der har gået i gymnasiet.

Broen til efterhvervsuddannelserne er lettere at bygge på det tidspunkt.

Det er der langt flere muligheder i, og det skal gymnasierne og GL slå på,” siger han.

Han synes, at forslaget om et for­ søg med mere praksisrettede studie­ retninger på stx, som blandt andre Dansk Industri og Danske ­Gymnasier netop er kommet med, giver rigtig god mening. Tanken er, at det kan in­ spirere elever til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller en praksis­ rettet videregående uddannelse, når studenterhuen er kommet på. ”Stx er den store indgang til ud­ dannelseslivet for langt de fleste ­unge. Kan man rykke lidt ved stx, så man faktisk får ansporet nogle til at gå i en faglig retning, er det en

gevinst for os alle sammen,” siger Noa Redington.

Restgruppen er ikke svaret Regeringens reformkommission vil med garanti berøre det problem, som skiftende regeringer ikke har kunnet løse: At en ud af fem danskere på 25 år ikke har afsluttet en ungdomsuddan­ nelse. Nogle er aldrig kommet i gang, andre er begyndt i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, men er drop­ pet ud. Erhvervslivet og den ene orga­ nisation efter den anden har råbt på handling. Alligevel har tallet stort set ikke flyttet sig.

GL’s formand, Tomas Kepler, har flere gange i debatten slået på, at poli­ tikerne burde flytte deres fokus over på denne ’restgruppe’ frem for at for­ søge at få færre til at vælge gymnasiet.

Det er der en pointe i, men det er bare ikke et svar, der t­ ilfredsstiller politikernes ønske om at få flere fag­ lærte, siger Noa Redington og på­ peger, at en del af de unge i rest­ gruppen har faglige udfordringer, diagnoser og ­andre problemer og der­ for ikke nødvendigvis er klar til at ­tage en erhvervsuddannelse. ”Vi får aldrig et ’100-procents-­ samfund’. Der er folk, der har det svært af forskellige grunde. Man skal ikke give op på nogle unge, men det er ikke i restgruppen, de store løsninger ligger,” siger Noa Redington •

STUDIETUR TIL KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer!

Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt.

Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker.

Skriv til os på gb@cphhostel.dk og få et godt tilbud på jeres næste studietur!

Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

Morgenmaden fås både som buffet og som morgenmadspose til at tage med op på værelserne.

gb@cphhostel.dk +45 3318 8338 www.cphhostel.dk

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Tekst_ Tina Ra smu s s en

e

”Jeg er vild med elevgruppen” Hvad udfordrer dig?

OM U LL A S Ø G A A R D _ Alder_ 49 år.

Skole_ Learnmark Underviser i_ matematik, teknologi og teknikfag på eux

Hvad er den bedste beslutning, du har taget som lærer? s_36

Det var, da jeg for tre-fire år siden fik mulighed for at undervise 100 procent på eux. Tidligere ­underviste jeg også på htx. Det var jeg også glad for, men jeg brænder virkelig for eux. Jeg er vild med ­kulturen og elevgruppen. Deres valg af ungdomsud­ dannelse er et bevidst tilvalg, fordi de interesserer sig for et fag. De er typisk meget fokuserede og engagerede – de er fagnørder på den fede måde! Jeg underviser dem, der læser til landmand, smed og industritekniker. Jeg er selv opvokset i et håndværkermiljø og er oprindeligt uddannet maskiningeniør, så mit og elevernes faglige dna ligger tæt op ad hinanden. Jeg giver eleverne teo­ retiske udfordringer, men når vi udvikler og bygger ting i undervisningen, for eksempel fitnessudstyr og gocarts, udfordrer de også mig. De bliver jo megadygtige håndværkere undervejs.

Hvad eller hvem har formet dig mest som lærer?

Det har de mange timer, jeg som barn har tilbragt på mine forældres smedeværksted, og at jeg er uddannet ingeniør. Det giver mig en anden tilgang til tingene, end hvis jeg var humanist. Jeg siger ikke, at det ene er bedre end det andet – jeg trives bare bedst i det konkrete og praksisnære. Skal jeg nævne en person, så bliver det min historielærer i gymnasiet. Hun var god til klasserumsledelse, og det faglige niveau var megahøjt, og samtidig var hun totalt nede på jorden og kunne finde på at undervise i bare tæer. Hun var fantastisk, og jeg har altid tænkt, at sådan ville jeg gerne være, hvis jeg en dag blev lærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Undervisningen er meget komprimeret på eux.

Der er skåret i timetallet i de gymnasiale fag, selvom læreplanerne svarer til htx. Det er en didaktisk udfordring at nå de faglige mål. Jeg mærker det allermest i teknikfaget, der er på A-niveau. Heldigvis har jeg et rigtig godt samarbejde med mine kolleger på ­elevernes eud-uddannelser. Vi er gode til at snakke om, hvor der er overlap i fagene, og hvem der gør hvad, så vi ikke bruger tiden på det samme.

Hvad er din dårligste vane?

Jeg drikker enormt meget kaffe og spiser for mange lakridser. Og så har jeg megasvært ved at sige nej. Jeg får nogle gange raget rigtig mange projekter til mig, fordi jeg synes, det er spændende med nye udfordringer. Jeg kan godt lide at være med til at udvikle nyt materiale til eleverne. Lige nu er jeg for eksempel med til at lave nogle nye ’træningsprojekter’ til håndværkerne, som skal lede hen imod deres EOP. Vi er en gruppe lærere fra både eud og gymnasiet, der er sammen om det. Det er megaspændende. Sidste år prøvede jeg at være pædagogikumvejleder. Det gav mig også en masse. Jeg trives ret godt i en travl hverdag.

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?

Jeg sætter rigtig meget pris på, at eleverne er tilbage på skolen. Perioden med corona, nedlukninger og virtuel undervisning har bekræftet mig i, hvor meget det betyder at være fysisk sammen i klasse­ rummet. Det skaber samspil og dynamik. Man kan ­øjeblikkeligt mærke, om der er forståelse eller frustration. E ­ fter perioden med virtuel undervisning sætter jeg endnu mere pris på, hvad den almindelige under­ visning i klasserummet kan. Men der er virkelig også noget, vi skal have indhentet. Både fagligt og socialt har p ­ erioden haft konsekvenser for en del elever.

Game design Obit everepuda quae volupitibus, sincidit aut estions ediatus iunt, qui re que serspie

nimusda si volupta quassi des dolupta tumendel ipidis aut mossequi auta conse-

Køb bogen her: prx.dk/gamedesign

quiae. Pa nist dolla is nos custrunt a que evelia.

Simaximi llaborest quaepe porro cum voluptionse net aut omnimi, quia sinia que

voluptatem. Gendi acerum eum re la volut im qui sequi beriossit is dolupta essitate ni blautemperum quaessunt omnimperione que volupta ssincilibus.

Fuga. Hilit, ullacip sapellesti sitam restrum quamus, core, comnis molorpo rporepu dignam repernat ipic tem. Lorem ullaut ut res sim eati nus am niet voloris exerum quam, quiasitiurem corum qui quis nis sunt aut optat.

Tiorepra archilibust ommolut qui to veribusam fuga. Lutem faccabo rrovidi res acepudi voluptatur? Eruptatur, conse consequam et quam, quiam sime vel

AF LASSE JUEL LARSEN SPILCENTRISK

STRATEGI

BINÆRT ELLER PROGRESSIVT POLISH

SPILTEST LYD

LEVELDESIGN

GAME DESIGN E N I N T R O D U K T I O N

Game design giver en AF LASSE JUEL LARSEN grundig indføring i de WHAMMO SPILUDTRYK SPILLERMOTIVATION GAME FEEL udviklingsprocesser, som SPILUDVIKLING PROTOTYPER STORYWORLD SPILMEKANIKKER computerspil gennemløber - fra den første idé til det færdige spil. Bogen beskriver og eksemplificerer de forskellige designelementer med det formål at gøre processen så konkret som mulig. Samtidig tilbyder den en række redskaber, som læseren kan bruge i sine egne game designs.

SPILLERROLLER

GAME DESIGN E N

I N T R O D U K T I O N

endaeperum ad est is eaque eiuscium que lit officiet, imusa duciam, as enieturem

aspelis sitatquis audaerum natus, consequia doluptatum corumet, omnit alicipsam ipsam etusda qui quate necture vitionsequi simi, inverit et eum fugia vidi suntion corum eiusamus, tem. Undigname nisitiusant.

LASSE JUEL LARSEN

Informatikfagpakke

Bogen kan læses fra start Praxis til slut eller fungere som en opslagsbog. Kapitlerne er korte og håndgribelige og ledsages af analyseopgaver og designøvelser, der gradvist sætter læseren i stand til at analysere og selv designe computerspil.

s_37

Game design er en inspirerende og lettilgængelig lærebog og håndbog, der både kan bruges i undervisningen på ungdomsuddannelserne og af alle, der har lyst til at kaste sig ud i selv at designe computerspil.

Undervisningsmateriale til informatik C Game design indgår i den digitale fagpakke til informatik C, der indeholder en lang række undervisningsmaterialer.

Udover temabogen får du den stærke grundbog Informatik C, temabaserede undervisningsforløb og adaptive træningsforløb.

Læs mere om fagpakken på prx.dk/fagpakke-informatik

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

HB-VALGET

s_38

Tekst_ Morten Jest

e

Spredning af stemmer kan blive den enes brød…

Nye lister og den ene næstformands manglende genopstilling gør det ­kommende valg til GL’s hovedbestyrelse uforudsigeligt og ekstra interessant.

Stemmeprocenten kan vise sig mere afgørende end ved seneste valg.

N

år der i begyndelsen af marts åbnes for stemmeafgivning til de kommende tre års pladser i GL’s hovedbestyrelse, er der især tre ting, som umiddelbart falder i øjnene i forhold til seneste valg.

For det første er der sket en strukturel ændring, så valgperioden fremover følger skoleåret. Det skal gøre tingene administrativt lettere i forhold til blandt andet medlemmernes frikøb fra det daglige virke som gymnasielærer.

For det andet er der denne gang hele fem lister at vælge imellem, i hvert fald i skrivende stund hvor der endnu er nogle dage til deadline for opstilling.

Liste 4, der også stillede op sidste gang – uden at være i nærheden af at komme ind – er på banen igen. Helt

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

ny er derimod Liste 5, om end ­ikke helt ukendt, idet listen, der også er kendt som Hhx-, htx- og eux-­listen, igennem de sidste par år har huseret i kulissen og forlængst bebudet sit kandidatur.

Listen har indtil nu været personificeret af først og fremmest Jesper Breining fra College 360 i Silkeborg og kollega Dan Uhrenfeldt samt ­Gitte Husted Madsen fra NEXT Sukker­ toppen. De har flere gange skabt debat, senest på efterårets repræsentantskabsmøde, og er blevet beskyldt for at promovere en uhensigts­mæssig splittelsesdagsorden i foreningen og i øvrigt at ville forringe forholdene for hovedparten af medlemmerne med ønsket om en fælles overenskomst. Som Liste 5’s navn da også antyder – de må ganske vist ikke formelt hedde det til hovedbestyrelses­

valget, hvor listerne kun har numre – er den helt specifikke dagsorden de erhvervsgymnasiale medlemmers forhold. Målet er således at afslutte den forskelsbehandling, som mange medlemmer på erhvervsgymnasierne ifølge Jesper Breining oplever. ”Der er en utilfredshed med GL og en følelse af, at der ikke rigtig gøres noget for os. Vi kan se, at vi ­mister medlemmer i vores sektor. Det er det, vi forsøger at gøre noget ved,” siger han.

Liste 5 ønsker en langt mere aggressiv og proaktiv tilgang for at ­løse problemerne og mener selv, at de allerede i de seneste år har været med til at få sat nogle ting på GL-dags­ ordenen, for eksempel et styrket ­fokus på spørgsmålet om den alt for lille udmøntning af lokalløn på erhvervsgymnasierne.

Jesper Breining – som i øvrigt også stillede op ved seneste valg, dengang for Liste 3 – anerkender, at den nuværende formand, Tomas Kepler, har været dygtig til at tage problemstillingerne op, ligesom htx-lærer Anne Sophie Huus Pedersen er formand for GL’s overenskomstudvalg.

Og Liste 5 har såmænd også allerede et godt samarbejde med forskellige aktører som eksempelvis Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier, hvor Jesper Breining er nyvalgt medlem. Men hvis der allerede er opnået betydende resultater, og GL åbenlyst har taget problemerne og ønskerne alvorligt med diverse krav, projekter og undersøgelser, hvorfor så egentlig en ny liste og spredning af stemmer i stedet for at stille op på en eksisterende liste? ”Der er reelle forskelle på v ­ isse områder. Vi er skuffede over, at hoved­b estyrelsen ikke har fremsat ambitiøse forslag til at løse udfordringerne på erhvervsgymnasierne.

Men de ­andre lister er bundet af andre interesser,” svarer Jesper Breining.

Nogle vil måske sige, at de andre jo netop kæmper for hele medlemsbasen og de mange fælles problemstillinger og ikke kun for en minoritet. Og at det kan skabe splittelse.

Har de en sag? ”Jeg ved godt, der er en frygt for splittelse. Men jeg kan ikke se, hvorfor det skulle splitte, at vi kæmper for at løse problemer, alle kan se eksisterer.”

Hvordan hænger det sammen med overenskomstspørgsmålet? Det har jo i mange år været arbejdsgiversidens våde drøm at få skovlen under GL-overenskomsten og få alle på den fælles AC-overenskomst. ”Det er ikke vores altoverskyggende mål at komme af med GL-overenskomsten. Nogle mener, det er en fordel at have denne egen platform, men vi siger bare, at det er vi ikke sikre på.

Vi mener derimod, den giver et forhandlingspotentiale. Der er en risiko i enhver forhandling. Det, vi først og fremmest ønsker, er, at alle gymnasielærere har ens vilkår.”

Svært for nye lister GL-formand Tomas Kepler er enig i, at der er nogle særlige udfordringer

på blandt andet det erhvervsgymnasiale område, og det er da også en af de ting, han og Liste 1 går til valg på at løse. ”Det er altid glædeligt, at der er medlemmer, der vil deltage i den demokratiske proces, og det er selvsagt vigtigt, at der ses med kritiske øjne på GL’s indsats, så man ikke risikerer at forsumpe i selvtilfredshed,” svarer Tomas Kepler direkte adspurgt om ­Liste 5’s kandidatur – dog med den tilføjelse, at man jo ikke er vant til lister, der kun repræsenterer enkelte skoleformer.

”

­Der er en util­ fredshed med GL og en følelse af, at der ikke rigtig gøres noget for os.

Jesper Breining Kandidat for Liste 5

”Jeg tror på, at problemerne l­øses bedst i et tæt, troværdigt samarbejde.

Også internt i GL, hvor skole­former ikke må blive til frontlinjer. Det er en linje, som, vil jeg mene, ­både har nydt stor opbakning og skabt resultater i den seneste periode, og som jeg gerne vil fortsætte. Vi på Liste 1 vil være kendt for at stå for klassiske fagforeningsdyder som kollektive aftaler, medlemsinddragelse, et solidarisk spor over for den voksende individualitet i samfundet. Det er en kerne i vores værdisæt, sådan som vi definerer det uafhængigt af andre listers ønsker og værdier.”

Anders Bærholm Frikke fra ­Liste 3 er den ene af de to nuværende næstformænd og havde som tidligere nævnt Jesper Breining med på listen ved sidste valg. På den baggrund er

Anders Frikke ikke så bekymret for samarbejdet i hovedbestyrelsen, hvis Liste 5 skulle komme ind. Dog, synes han, har den nye liste et noget ensidigt fokus, al den stund at erhvervsgymnasielærernes grundløn (de centralt bestemte fagtillæg undtaget) på AC-overenskomsten er højere end de almengymnasiales på GL-overenskomsten. ”Problemet er jo dybest set udmøntningen af lokallønnen. Og så er der en række udfordringer med hensyn til rammer, ressourcer og arbejdsmiljø, som er fælles for hele sektoren,” siger Anders Bærholm Frikke.

Jesper Breining håber – naturligvis – og forventer, at Liste 5 kan få et mandat ved valget. Man skal naturligvis aldrig sige aldrig i politik, men tager man de analytiske og realistiske briller på, bliver det formentlig ikke helt let, hvis man kigger på det seneste valg. Her var stemmeprocenten 57 – eller hvad der svarer til 7.600 medlemmer. Det vil sige, at de 12 mandater, der er på valg, i gennemsnit har kostet 638 stemmer.

Der er i GL mindre end 3.000 medlemmer på erhvervsgymnasierne (svarende til cirka 17 procent af medlemsmassen) – som må formodes at være der, Liste 5 skal hente ­sine stemmer – hvoraf nogle jo stiller op og tager stemmer på de andre lister. Dermed kan stemmeprocenten gå hen og blive ganske afgørende.

Spørgsmålet bliver for ­eksempel også, om Liste 1 er i stand til at ’samle’ stemmerne op fra nu tidligere listekammerat og hhx-lærer Peter Madsen, som gik på pension sidste år, ­ligesom der er ledige stemmer i spil fra andre, der ikke genopstiller.

Desuden kan det få betydning for det samlede resultat og mandatfordelingen mellem de nuværende lister i hovedbestyrelsen, hvor ­mange stemmer Liste 4 og 5 tager samlet – og ­ikke mindst hvorfra – selvom de i­ kke skulle få stemmer nok til at komme ind.

Farvel til næstformand Hermed er vi – i forlængelse af de om ikke ligefrem fritsvævende stemmer, så dog usikre af slagsen – ­nået til det i indledningen nævnt tredje f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_39

”

H B - V A L G E T _

Jeg tror på, at problemerne løses bedst i et tæt, troværdigt sam­arbejde.

Tomas Kepler Formand for GL Kandidat for Liste 1

s_40

iøjnefaldende forhold ved dette års hovedbestyrelsesvalg. Nemlig det faktum, at den anden af de to nuværende næstformand, Asger Boe Wille fra Liste 2, der også repræsenterer GL i AC’s bestyrelse, akademikerorganisationernes forhandlingsfællesskab, ikke genopstiller.

Det skyldes først og fremmest private årsager, forklarer han. ”Det politiske relationsarbejde koster en masse energi. Når man som jeg har små børn, kræver det en omfattende logistisk forhandling derhjemme. Min kone har absolut støttet op, men det har kostet en del kræfter for familien, og det kan jeg ikke blive ved med at byde den.”

Asger Boe Wille lægger dog ikke skjul på, at andre – og i nogle tilfælde interne – forhold har spillet ind i beslutningen om at forlade det politiske arbejde i denne omgang. For eksempel ville han gerne have haft GL til at være mere opsøgende i spørgsmålet om lærernes materiale- og metodefrihed. For hans vedkommende handler det ikke om en snæver diskussion om Muhammed-tegninger i undervisningen. ”Vi oplever som lærere ikke kun ønsker oppefra i systemet om yder­ ligere detailstyring af vores arbejde. Vi oplever også et stigende pres fra eleverne i den henseende, og det ­mener jeg ikke, vi har formået at ­gribe i tilstrækkelig grad i GL. Jeg må indrømme, at jeg er skuffet over, at der ikke har været en vilje til at se G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

det i et større perspektiv,” lyder det fra den afgående næstformand.

I næste åndedrag er der dog stor glæde og tilfredshed over den forgangne valgperiodes samarbejde i formandskabet, der skulle bygges på ruinerne af et kuldsejlet samarbejdsklima i den tidligere hovedbestyrelse. ”Jeg er meget tilfreds med de resultater, vi har opnået sammen.

Og jeg vil gerne sige, at Tomas Kepler har været en dygtig formand og ­knoklet for at skabe indflydelse og samle hoved­ b estyrelsen. Ligesom sam­arbejdet med den anden næstformand, Anders Frikke, har været afgørende godt.”

Næstformandskollega Anders Bærholm Frikke er ligeledes stolt over resultaterne og ”positivt overvældet over, hvad det mere og mere viser sig, vi kan bruge dem til på skolerne, selvom vi selvfølgelig gerne ville have haft mere”. Han kan dog godt blive bekymret for stabiliteten, når Asger Boe Wille, der i hans øjne har haft en fremtrædende rolle i påvirkningsarbejdet i blandt andet AC, ikke genopstiller. ”Det er for mig at se utrolig vigtigt, at GL forbliver i en rolle, hvor vi er i stand til at påvirke – og ikke at andre styrer, hvad vi skal mene. Jeg ser det som et stort problem, at det til tider mere ligner, at det for eksempel er Enhedslisten, der dikterer, hvad GL skal mene, end omvendt. Det handler om at sikre vores integritet. Vi skal kunne tale med alle kommende undervisningsministre, blå som røde,” siger Anders Bærholm Frikke.

Hvad Asger Boe Willes afgang i øvrigt kan få af betydning for Liste 2 og den nuværende konstituering med to næstformænd, må tiden vise. • Læs mere om valget til GL’s hoved­ bestyrelse i den kommende tid på gymnasieskolen.dk og gl.org.

V A L G T I L G L ' S H O V E D B E S T Y R E L S E __ Fra mandag den 7. marts 2022 til mandag den 21. marts 2022 kl. 23.59 kan GL’s medlemmer stemme på de opstillede kandidater til foreningens hovedbestyrelse. __ Der skal vælges 12 kandidater blandt de opstillede – det 13. og sidste medlem af hovedbestyrelsen vælges af og blandt medlemmerne i det stående udvalg for ikke-fastansatte (IFA). __ Ved dette blads deadline, få dage før fristen for at stille op, har fem lister benyttet sig af muligheden: De nuværende lister i hovedbestyrelsen – Liste 1, 2 og 3 – samt to nye lister, Liste 4 (der også stillede op ved seneste valg) og Liste 5. __ Medlemmer, GL har mailadresse på, vil modtage en mail med adgangskode til den elektroniske valghandling. Alle stemmeberettigede medlemmer kan stemme via mit.gl.org. Det vil endvidere være muligt at stemme med NemID. Medlemmer, der ikke har oplyst mail­ adresse, og som ikke er ansat på en skole, vil modtage valgoplysninger i e-Boks. __ Resultatet af valget offentliggøres tirsdag den 22. marts 2022 kl. 12 på GL's hjemmeside, gl.org. Den nye hoved­ bestyrelse konstituerer sig onsdag den 30. marts 2022.

Har du fortalt dine elever om Datavidenskab?

Datavidenskab er en ny uddannelse på Aarhus Universitet, som kombinerer elementer fra matematik, ingeniørvidenskab, datalogi, statistik og økonomi.

På Datavidenskab uddanner vi analytikere, som kan håndtere og analysere de store mængder data, samfundet indsamler – såkaldt big data. Big data findes i både sundhedssektoren og finanssektoren og anvendes til udvikling af kunstig intelligens og meget andet.

Det kræver kompetencer inden for flere forskellige fagområder at foretage analyser af big data, og både den private og den offentlige sektor har hårdt brug for medarbejdere med netop denne profil.

Læs mere på https://bachelor.au.dk/laes-it/ https://bachelor.au.dk/datavidenskab/

Foto · Søren Kjeldgard

Fortæl dine elever om Datavidenskab, og send dem i retning af et arbejdsliv med uendelige muligheder og stor efterspørgsel på deres kompetencer.

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

BLOG:

Værksted for håndarbejdets fremme

s_42

DE B AT :

Det er kommet snigende siden den første tur med virtuel undervisning, hvor nogle ganske få elever begyndte at sidde med håndarbejde bag skær­ men fra tid til anden. Nedlukningens fokus på surdejsbagning, strikkepin­ de og garn, havearbejde og lignende har gymnasieeleverne taget til sig, i hvert fald noget af det. Så nu sid­ der der elever og strikker i alle mine klasser – i nogle mere end andre. Til at begynde med var det faktisk me­ get hyggeligt, men nu synes jeg efter­ hånden, at det fylder lige lovlig me­ get. Jeg glæder mig dog over, at det ikke er surdej eller pelargonier, de har kastet deres kærlighed på.

Så er spørgsmålet bare, hvad jeg stiller op med denne udvikling? No­ get af elevernes opmærksomhed er flyttet fra sociale medier, hjemme­ sider med tøj, sko og rejser, film og serier etcetera til at tælle masker, brodere kreative mønstre, finde garn i tasken og studere håndarbejds­ opskrifter. Men kan diverse hånd­ arbejdsaktiviteter adskilles fra ­diverse digitale aktiviteter uden rela­ tion til undervisningen, når det gæl­ der indflydelse på læring og undervis­ ningsdeltagelse og -parathed? • Hans Elgaard Mogensen Lærer Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Et jobskifte gør det endnu en gang klart: Der er brug for VUC Undervisningsminister Pernille Ro­ senkrantz-Theil lovede på GL’s re­ præsentantskabsmøde at se på, hvor­ dan man kunne omstrukturere VUC og for eksempel gøre centrene kon­ junkturuafhængige, sådan at VUC’­ erne ikke bliver presset i knæ under en højkonjunktur, hvor der er rige­ ligt arbejde at få. Ministeren skal se at komme i gang, og GL skal fortsat henlede hendes opmærksomhed på VUC, for der fyres lige nu medarbej­ dere mange steder, og VUC-afdelin­ ger i de mindre byer er decideret luk­ ningstruede. Hvis regeringen virkelig vil løfte eller bare bevare det Dan­ mark, som ikke lige er de største by­ er, så må den nu vise, at den vil gøre en indsats for at bevare muligheden for uddannelse over hele landet. • Stine Wolff Lærer NEXT

Terminsprøven kan være en hård opvågning for eleverne, men jeg er sikker på, at den i sidste ende bidrager til, at de får en bedre for­ståelse for stil­genrerne og disponeringen af deres egen tid.

Louise Daugaard Madsen Lærer H.C. Ørsted Gymnasiet

BLOG:

De uafklarede er også guld værd Hvad skal vi gøre ved alle de unge mennesker, der går ud af gymnasi­ et uden at vide, hvad de vil? De får en hue, et gennemsnit og en masse d ­ øre, men de ved ikke, hvad de skal åbne dem til. Og er det ikke bare menne­ skeligt og lige det, vi som lærere og vejledere skal støtte? Altså fortælle at det er o.k. at være i tvivl, vælge om og ikke vide, hvad man skal. Men at det er godt at blive klogere, dannet og at udvikle sig. • Helle Borup Lærer Københavns VUC

Helt klar til eksamen?

Dansk

Kontakt os o g få en gratis prøve

+45 66 12 6 business@gra 0 00 mmatip.com

Tysk

sk l e g n E

Kommer snart!

Spansk

Fransk

@grammatipgym  @grammatip 

ANMELDELSER

s_44

s

Lækker bog gør vinter­ aftener guddommelige

Fag_ Biologi og bioteknologi Titel_ Østers. En natur- og kulturhistorie Forfattere_ K. Thomas Jensen & Klaus Melbye Forlag_ Aarhus Universitetsforlag Pris_ 229,95 kr., 198 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Hans Marker Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

”Kan De li’ østers” var titlen på en af de tidligste danske tv-krimier, skrevet af Leif Panduro. Kan du li’ østers?

Så kan du roligt læse denne anmeldelse, selvom den står under biologi.

Det er nemlig en herlig bog, vist nok det, man kalder en coffee table book, med en meget bredere målgruppe end under­viserne i biologi. Østers var en folkespise. ­B ogen beskriver, hvordan østers i hele menneskehedens historie har været en værdsat fødekilde, ja, også neandertalerne spiste østers. Østers’ bio­logi, østersfangst og -opdræt og ­hele den afledte industri og mad­kultur, som østersfangst og ø ­ stersdyrkning giver, er fornemt beskrevet og vel­ -

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer.

Læs deres dom.

researchet, ledsaget af fremragende tegninger af Jens Gregersen og en glimrende fotografisk dokumentation. At østers senere har fået status som gudespise for feinschmeckere, er en anden historie, og forfatterne vil gerne tilbage til dengang, hvor østers stod højt på menuen.

Det er der flere gode grunde til. Østers er rige på protein, på umættede fedtsyrer og har et lavt kulhydratindhold. De vil være et bæredygtigt alternativ til rødt kød. Og så er forfatterne fortalere for en udnyttelse af den invasive stillehavsøsters, som breder sig overalt. Opfordringen er: Gå ud og saml dine egne østers, få en naturoplevelse og noget godt at spise.

Der er også advarsler om, hvad man skal undgå, når man samler østers, og meget, meget mere.

Nærværende anmelder er ked af, at han ikke fik denne bog tidsnok til at anmelde den i december. Den havde været en oplagt jule- eller mandelgave.

Køb den, nyd den. Denne lækre bog gør en vinteraften foran brændeilden guddommelig.

Bemærk: Den er ikke egnet til indkøb i klassesæt! •

A N M E L D E L S E R _

s

Ærgerlige illustrationer til fint kernestof

Fag_ Biologi Titel_ Biologibogen C hf Forfattere_ Caroline-Marie Vandt Madsen og Katrine Hulgard Forlag_ Systime Pris_ 280 kr. ekskl. moms som p-bog i-bog fra 60 kr. ekskl. moms for en tremåneders licens, 263 sider Vurdering_ j j j q q q Anmelder_ Hans Marker Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ Gymnasium

Hvor andre forlag udgiver lærebøger til biologi på C-niveau, så de kan anvendes på stx, htx og hf, har Systime valgt en anden strategi. Biologibogen kommer her i en udgave målrettet hf.

Det mærkes allerede i starten. Forfatterne imødekommer hf-læreplanens krav til karrierelæring. Det sker gennem tre fortællinger om personer med job i erhverv, hvor biologisk viden og uddannelse udgør en væsentlig del. Beretningerne fungerer samtidig som en kort introduktion til hver af de tre hovedafsnit, som stoffet er opbygget omkring: ‘Biologien bag øl’, ‘Kroppen’ og ‘Naturen – din fremtid’.

Kernestoffet er fint tilgodeset, som man kender det fra de øvrige udgaver af Biologibogen. Forfatterne skal have ros for at medtage såvel mitose som meiose i bogen, selvom det ikke længere er kernestof. Teksten er, som den kendes fra tidligere udgaver af Biologibogen, og kendere vil føle sig hjemme. Mange illustrationer er også gamle og gode kendinge.

Desværre er en del af ­figurerne meget gnidrede i papirudgaven, for eksempel figur 2.2.9, hvor det er ­mere end vanskeligt at aflæse den genetiske kode. I figur 3.10.2 mangler desuden maveskind, så sædleder og kønsben ligger blottet.

I i-bog-udgaven er illustrationernes størrelse ikke et problem. Her kan man på skærmen selv vælge størrelse. Måske er det en del af Systimes politik at forkæle brugere af i-bøger.

Uanset hvilke bevæggrunde der måtte ligge bag, er det ærgerligt at medtage illustrationer, som er vanskelige at tyde.

Der er til bogen udarbejdet fine arbejdsspørgsmål, quizzer og selv-tjekspørgsmål ved kapitlernes slutning, ligesom der er et pænt udvalg af forsøgsvejledninger.

I i-bog-udgaven bliver disse løbende opdateret. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_45

A N M E L D E L S E R _

s

En halv fortælling

Fag_ Historie Titel_ Rusland. Nye og gamle fortællinger Forfattere_ Poul Steiner Jensen Forlag_ Systime

s_46

Pris_ 200 kr., 78 sider Vurdering_ j j j q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

”Hvad har Rusland gang i?” spurgte Deadline-værten forleden, og det er jo et spørgsmål, som mange stiller i denne tid, hvor Rusland har deployeret cirka 100.000 soldater og tungt materiel op mod den ukrainske grænse. Scenariet er komplekst, men ofte refereres der til 1990’ernes ydmygelse af Rusland, NATO’s udvidelse mod øst og Putins drømme om en genrejsning af Rusland som stormagt.

Timingen for nærværende temabog med fokus på Rusland efter Sovjetunionens fald fejler ikke noget, og undertitlens fokus på fortællinger giver også god mening, når nu de fleste eksperter antager, at det netop er spørgsmål om historiske traumer, russisk identitet og nationalfølelse, som er på spil. Rammen for bogen er da også Putins brug af historien og dermed de grundfortællinger, som Kreml konstant tager i anvendelse til strategiske formål. Så langt, så godt.

Bogen er med sine 78 sider en noget tynd udgivelse, og da fremstillingsteksten kun fylder en tredjedel, så står vi i realiteten mere med en egentlig kildesamling. Den første halvdel af bogen omhandler de lange linjer fra revolutionen i 1917 og frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvor den sovjetiske grundfortælling illustreres ved en Stalin-tale fra 1931 om industriledernes opgaver.

Så følger gode afsnit om Gorbatjovs reformer i 1980’erne og Jeltsins reformer i 1990’erne. Putin og det ny Rusland siden 2000 fylder under halvdelen af bogen, men igen er der tale om velvalgte kilder: Putins programerklæring fra 1999, talen i München i 2007 og Krim-talen i 2014. Det er blevet sagt om Rusland, at alt er geopolitik, og det afspejler sig da også tydeligt i kilderne, derimod fylder det helt centrale i Putins historiebrug blot et par sider: Ruslands messianske rolle, Rusland som kristenhedens forsvarer, den kultiske dyrkelse af Den store fædrelandskrig, Vesten som degenereret og i forfald og en russisk national selvforståelse og identitet baseret på militarisme, offervillighed og patriotisme.

En måske endnu større mangel ved denne udgivelse er det totale fravær af regimets erindringspolitik, som for eksempel at de fik indskrevet i forfatningen af 2020, at Rusland beskytter ‘den historiske sandhed’ (‘en afskaffelse af den nationale hukommelse’ ifølge kritikere). Kort sagt: Rammerne er rigtig gode, men indholdet kan ikke stå alene. Så er det kun en halv fortælling. •

ENGELSK

• Stifinderen i-bog,

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis.

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

Samme grammatik som “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”.

Nye interaktive øvelser (med kommentarer og point ved rigtige svar samt rettelser ved forkere svar).

Videoer repeterer de grammatiske regler.

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

RABAT: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis klasselicens af i-bogen. (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk s_47

Vi har brug for din stemme i vores fællesskab

Find din favorit til valg af delegerede Sæt kryds ved en af de kandidater, der stiller op til valget af de-

LB Forsikring og dermed også Lærerstandens Brandforsikring.

legerede i LB Foreningen, som Lærerstandens Brandforsikring

Du kan læse om alle kandidaterne i dit valgområde og

er en del af. Det har stor betydning for dig, hvem der bliver valgt, stemme på lbforeningen.dk/demokrati. Men gør det senest da det er de i alt 70 delegerede i LB Foreningen, som varetager

tirsdag den 15. februar. I marts kan du se valgresultatet på

dine og de øvrige 400.000 medlemmers interesser i ejerskabet af lbforeningen.dk.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, 2100 København Ø

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

KRONIK

e

Tekst_ Kristian Thor Jakobsen

Drenge fra lavindkomstfamilier hægtes af s_48

Vi står med en udfordring i ­forhold til at få drenge fra res­ sourcesvage hjem løftet ind i ud­ dannelsessystemet. Hvis vi ­ikke får løst det, er det ikke kun et problem for den faldende s ­ ociale mobilitet, men også for v ­ ores samfund som helhed, skriver kronikøren.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

I

regeringens seneste udspil, Danmark kan mere I, er der endnu en gang fokus på, at der hvert år er en gruppe unge på 45.000-50.000 18-24-årige, der befinder sig uden for uddannelsessystemet såvel som arbejdsmarkedet. Kommissionen for 2. generationsreformer har også fremhævet den samme udfordring som en af de centrale udfordringer, der endnu ikke er blevet løst i Danmark.

Hvis vi kigger helt overordnet, er uddannelsesniveauet blandt unge i Danmark blevet løftet markant gennem de seneste 10-15 år. Det er særligt drevet af, at flere unge tager en videregående uddannelse end tidligere.

Samtidig er andelen, der står uden uddannelse i slutningen af 30’erne, faldet fra godt 25 til 20 procent. Disse tendenser peger på, at uddannelsesmobiliteten er blevet højere. Men den eneste gruppe, hvor der i dag ikke er flere, der tager en uddannelse,

sammenlignet med for 15 år siden, er mænd fra de fattigste familier. Faktisk ender 50 procent flere mænd end kvinder fra lavindkomstfamilier som ufaglærte som 35-årige samlet set. Ligesom der er markant flere piger, der får en uddannelse på tværs af alle indkomstgrupper sammenlignet med drengene.

”

Faktisk ender 50 procent flere mænd end kvinder fra lavi­ndkomst­ familier som ufaglærte.

K R O N I K _

Forskellen er vokset Det danske uddannelsessystem er i det hele taget udfordret, når det kommer til at løfte andelen af drenge, der tager en uddannelse. Og det er en udfordring, der viser sig, længe før de unge mænd og kvinder fylder 35 år.

Både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser klarer pigerne sig bedre end drengene, og forskellen er blevet større over de senere år. Der er for eksempel en klar forskel på andelen af piger og drenge, der har fuldført en ungdomsuddannelse som 21-årig.

I 2018 havde 76 procent af pigerne gennemført en ungdomsuddannelse, mens det kun gjaldt for 65 procent af drengene.

Kigger vi på grundskolen, er forskellen mellem drenge og piger vokset over de seneste 10-15 år. Piger har siden 2002 fået et 0,5-0,9 karakterpoint højere karaktersnit ved 9.-klasses­-afgangsprøverne i dansk og matematik sammenlignet med drengene. Kønsforskellen i karakterer er primært drevet af, at pigerne får markant højere karakterer i dansk sammenlignet med drengene.

Samme tendens er også at spore på det gymnasiale område, hvor der typisk også er en kønsmæssig forskel i karaktererne, selv når vi kigger på unge, der har det samme karaktersnit fra grundskolen og dermed burde have nogenlunde ens faglige forudsætninger.

Der er overordnet en klar tendens til, at unge, der har de laveste karaktersnit fra grundskolen, også er dem, der i lavest grad fuldfører en ungdomsuddannelse. Så når vi ser en samlet forskel på godt 5 procentpoint i andelen af henholdsvis drenge og piger, der får en ungdomsuddannelse senest seks år efter 9. klasse, er dette altså til dels drevet af, at drenge i udgangspunktet allerede halter efter ­pigerne i grundskolen.

Alt andet lige peger dette på, at hvis uddannelsesresultaterne i 9.

Både i grund­ skolen og i gymnasiet klarer pigerne sig bedre end drengene, og forskellen er blevet større. klasse var kønsmæssigt mere lige, kunne det føre til, at for eksempel den kønsforskel, vi ser i forhold til andelen, der får en ungdomsuddannelse, ville udligne sig en smule.

Biologi forklarer ikke det hele Årsagerne til de stigende kønsforskelle, når det kommer til for eksempel karakterer i grundskolen, er på nuværende tidspunkt desværre noget uvisse. At der er en forskel, bunder til dels i biologiske forhold, der betyder, at pigers hjerne udvikler sig hurtigere end drenges og er omkring et år længere fremme i udviklingen i løbet af teenageårene. Det kan være med til at forklare, hvorfor drengene halter efter pigerne overordnet set, men det

s_49

forklarer ikke, hvorfor forskellene tilsyneladende er blevet større de seneste år.

De seneste PISA-undersøgelser har også vist, at danske piger klarer sig bedre end drengene i læsning, hvilket kan medvirke til at øge karakterforskellen i danskprøverne.

Samtidig angiver danske piger i højere grad for eksempel at bruge tid på lystbetonet læsning sammenlignet med danske drenge. Så hvis denne forskel mellem drenge og piger har været stigende i de senere år, kan det være en del af forklaringen.

Opvækst påvirker drenge mere Vi kan se, at den socioøkonomiske baggrund spiller en større ­rolle f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

K R O N I K _

O M K R I S T I A N T H O R J A K O B S E N _ __

s_50

Kristian Thor Jakobsen er cheføkonom i Tænketanken DEA.

for drenges karaktersnit end for pigernes. Hvis vi ser på karaktersnittet for drenge, efter at de er blevet opdelt efter deres forældres indkomst­niveau, har karaktersnittet ikke udviklet sig ens. Karaktersnittet for drenge opvokset i lavindkomstfamilier er steget med 2,2 procent, mens karaktersnittet for drenge med forældre længere oppe i indkomstfordelingen er vokset med 4-5 procent, altså næsten dobbelt så meget. Samme tendens har ikke helt været gældende for pigerne, selvom piger opvokset i lavindkomstgruppen stadig har oplevet et mindre løft i karaktersnittet end flertallet af de øvrige piger.

Dette peger altså på, at den socioøkonomiske baggrund kan spille en større rolle for drengenes karaktersnit end for pigernes. Altså at forældrenes ressourcer kan betyde ­mere for drengenes eksamensresultater end for pigernes, særligt blandt unge, der samtidig også er fagligt udfordret i grundskolen.

I gruppen af unge fra relativt ressourcesvage familier er det værd at holde sig for øje, at unge med ikke-­ vestlig baggrund udgør en væsentG Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

lig større andel i dag end tidligere. Og vi ved, at unge fra netop denne gruppe, særligt drengene, traditionelt set har haft det svært i det danske uddannelsessystem. Det er dog vigtigt at notere sig, at også denne gruppe har oplevet et markant løft i uddannelsesniveau. Dette har særligt været præget af, at mange flere unge fra denne gruppe har taget en gymnasial og derefter en videregående uddannelse, mens andelen, der søger mod erhvervsuddannelser, stadig er ret begrænset.

Samlet set står vi altså med en udfordring med at få drenge fra ressourcesvage hjem løftet ind i uddannelsessystemet, på samme vis som det er lykkedes for pigernes vedkommende. Tidligere har denne udfordring blandt andet bestået i at få drenge med ­ikke-vestlig baggrund ordentligt integreret i uddannelserne, men i dag gælder denne udfordring i lige så høj grad også drenge med dansk baggrund. For hvis vi tager højde for, at unge med ikke-vestlig baggrund i udgangspunktet er opvokset i familier med færre ressourcer end den gennemsnitlige unge med dansk baggrund, har unge med ikke-vestlig baggrund faktisk løftet sig mere uddannelsesmæssigt. Og det gælder for både drenge og piger.

det fagligt svært i grundskolen, stiger risikoen betragteligt for, at man ikke kommer videre uddannelsesmæssigt efterfølgende. Det er derfor vigtigt, at man i endnu højere grad bliver skarp på, hvad der virker over for denne målgruppe, og hvordan det så i praksis kan blive implementeret, så det kommer alle til gavn.

”

Hvis vi ikke får løst udfordringen med at få alle med, udgør det ikke kun et potentielt problem for den faldende sociale mobilitet, men også for vores samfund som helhed.

Potentialet skal udfoldes Hvis man skal pege på et område, hvor der er et åbenlyst potentiale for at få løftet flere drenge ind i uddannelsessystemet, særligt dem med ikke-vestlig baggrund, er det på erhvervsuddannelserne, der slet ikke har oplevet samme rykind, som der er sket på de gymnasiale uddannelser.

Og samtidig skal vi se på, hvordan vi kan minimere det frafald for de unge, der allerede befinder sig på erhvervsuddannelserne.

Samtidig viser udviklingen på grundskoleområdet vigtigheden af at sætte tidligt ind. Der er i hvert fald en klar tendens til, at hvis man har haft

Og hvis vi ikke får løst udfordringen med at få alle med, udgør det ikke kun et potentielt problem for den faldende sociale mobilitet, men også for vores samfund som helhed. Alle prognoser peger nemlig på, at vi i fremtiden får mere og mere brug for uddannet arbejdskraft, og at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde.

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt får udfoldet deres fulde potentiale uanset opvækstvilkår. •

COMPUTATIONELLE

KOMPETENCER I UDDANNELSE – informatikkens relation til andre fag

Konference på Aarhus Universitet 19. maj 2022 kl. 13.00-17.30 Faget informatik har gjort sit indtog i gymnasiet, men fagligheden har også et stort potentiale i alle andre fag, hvor computationelle metoder kan bruges til at skabe ny erkendelse og nye måder at arbejde og udtrykke sig på. I de seneste fem år har der været projekter med bl.a. samfundsfag, matematik, historie, biologi, idræt, økonomi og fysik.

Deltag gratis i konferencen og bliv klogere på potentialet i den nye digitale faglighed og få indblik i den transformation, som er på vej i hele uddannelsessystemet.

Konferencens første del sætter fokus på, hvad computationelle kompetencer er, og hvordan de radikalt kan forny undervisning og uddannelse. Oplev bl.a. oplægget: Computational literacy as a driver for Disciplinary Renewal, Anders Malthe-Sørenssen, Universitetet i Oslo Arrangører: It-vest Center for Computational Thinking and Design, Aarhus Universitet Danske Science Gymnasier

Konferencens anden del sætter fokus på, hvordan potentialet kan forløses. Korte visionsoplæg for grundskolen, ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser lægger op til en paneldebat.

I panelet deltager talere fra dagen og politikerne Jens Joel (S), Katarina Ammitzbøll (K) og Hanne Roed (R).

Konferencier er Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Mandag Morgen og en af nøglepersonerne i projektet Algoritmer, Data & Demokrati.

Læs meget mere og tilmeld dig på www.it-vest.dk/konference19maj2022

It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

It-vest har til formål at styrke udbuddet af it-uddannelser i Vestdanmark samt at fremme det flerfaglige samarbejde inden for it.

GL MENER

s_52

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Økonomisk stabilitet er afgørende for skolerne De gymnasiale uddannelser fik med finansloven for 2021 (på nær hfenkelt­fag, som måtte vente et år) en midlertidig forhøjelse af taxameteret svarende til et års omprioriteringsbidrag. Det er helt nødvendige ressourcer for sektoren, men det er et kæmpe problem, at pengene kun er givet for en fireårig periode. De videregående humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser fik med den politiske aftale af 21. j­ anuar 2022 takstløft permanentgjort. Det er godt for de uddannelser. ­Tillykke med det! Det har vi også brug for sker for de gymnasiale uddannelser – i­kke mindst set i lyset af implementering af elevfordelings­aftalen, faldende ungdomsårgange og stadigt mere udfordrede unge. Hvis politikerne ikke meget hurtigt får udmeldt, at der kan forventes økonomisk stabilitet på de gymnasiale uddannelser, vil de ressourcer, der er på skolerne i de kommende år, ­ikke på alle skoler blive brugt mest hensigtsmæssigt. Der er risiko for, at pengene ikke vil blive brugt til at stabilisere driften, men til forlods at tilpasse sig nedskæringer til skade for kvaliteten i elevernes undervisning, for eksempel med mindre tid til feedback, støtte og vejledning af den enkelte elev.

VUC er særligt udfordret, og derfor er det nødvendigt at finde en ny økonomisk model for VUC. Jeg er enig med ministeren i, som hun gav udtryk for på GL’s repræsentantskabsmøde i november, og som ­flere i øvrigt giver udtryk for i dette nummer af Gymnasieskolen, at der er et strukturelt problem i forhold til økonomien på VUC. Ministeren k ­ aldte VUC for lavkonjunkturens skadestue, og hun sagde samtidig, at man

ikke kunne forestille sig en hospitalsskadestue, hvor man ikke fastholdt kompetencer og beredskab.

Der er derfor brug for et stort, fast afdelingsgrundtilskud til at drive VUC for. Man kunne også vælge at tilføre skyggeelever, som man kender det fra eud-området. Vi har som samfund ikke råd til, at VUC forsvinder mange steder i landet. Lige nu er der reel risiko for, at det brede VUC-udbud mere eller mindre er væk, når vi igen får brug for, at voksne sætter sig på skolebænken. Så er lavkonjunkturens skadestue væk.

Og vi skal samtidig ikke glemme, at VUC netop er med til at skabe succeser for mange unge og voksne med komplicerede livsforløb.

En kommende taxameterreform kan i et første, simpelt, men afgørende skridt bare indhegne, at penge givet til gymnasial undervisning også skal bruges på gymnasial undervisning. Det vil på nogle skoler betyde, at der skal bruges en del flere midler på kvalitet i undervisningen.

Dernæst skal en reform understøtte, at både unge og (unge) voksne får ­lige uddannelsesmuligheder og s ­ ikre, at taxameteret dækker de faktiske omkostninger ved at drive gymnasial uddannelse. I GL mener vi, at en del af elevtaxameteret skal omlægges til et klassetaxameter, fordi det er en mere stabil måde at styre økonomien på.

Og så kan en omfattende reform af taxametersystemet ikke ske uden finansiering. En omfordeling vil have ødelæggende konsekvenser for de skoler, som skal betale gildet. At politikerne ikke har den mulighed, kan de takke de politikere, der vedtog nedskæringerne i gymnasiesektoren i 2015-18, for.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

b

UNDERVISNING

Fagforeningen og de faglige foreninger Jeg er ny gymnasielærer, og jeg er lidt i tvivl om, hvad forskellen er på ‘fagforeningen’ og ‘de faglige foreninger’.

Hvad er forskellen?

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

GL er et eksempel på en fagforening.

GL arbejder for, at du og dine kolleger har gode løn- og ansættelsesvilkår og

l

OVERENSKOMST

Nye muligheder i overenskomsten for seniorer Jeg har hørt, at der ved den seneste overenskomstfornyelse er indført nogle nye seniorrettigheder. Hvad går det nærmere ud på, og er det ­noget, som jeg kan få glæde af? Jeg bliver 62 år i år.

t

Kirstine Emborg Bünemann, konsulent i GL, svarer

Ved OK 21 blev der aftalt en s ­ åkaldt seniorbonus med det formål at

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Kirstine Emborg

fungerer i et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Det sker for eksempel gennem overenskomstforhandlinger og politisk påvirkningsarbejde, men GL bestræber sig også på at fungere som rammen om dit arbejdsfællesskab på skolen og tilbyder dig professionel sparring og efteruddannelse i jobbet som gymnasielærer eller ­leder.

Fagforeningen er også dit sikkerhedsnet, hvis der opstår problemer i jobbet, og som medlem kan du altid få personlig rådgivning.

En faglig forening opfatter vi i gymnasiet oftest som en forening for underviserne i et bestemt fag ­eller fagområde. Dansklærerforeningen, Fysiklærerforeningen eller Driftsøkonomisk Forening – foreningen af undervisere i merkantile fag – er eksempler på faglige foreninger. Langt de fleste fag har faglige foreninger, der

varetager fagets faglige og pædagogiske interesser. Der er forskel på foreningernes aktiviteter og tilbud, men mange af dem udgiver medlemsblade og har forskellige platforme, hvor du kan hente tips til undervisningen, faglig insiderviden, guider til nyt undervisningsmateriale og meget andet.

De arrangerer desuden faglige og pædagogiske kurser, kommunikerer med fagkonsulenten og deltager aktivt i relevant udviklingsarbejde og politiske diskussioner knyttet til faget.

Mange gymnasielærere er medlem af mindst én faglig forening. Du kan læse ­mere om de faglige foreninger på deres hjemmesider eller på gl.org.

GL og de faglige foreninger samarbejder løbende, men mødes også jævnligt i Pædagogisk Samarbejdsudvalg, hvor parterne orienterer og rådgiver hinanden.

fastholde seniorer i beskæftigelse.

Retten til seniorbonus gælder for ansatte på hele det statslige arbejdsmarked fra og med det år, hvor den ansatte fylder 62 år. Ordningen træder i kraft per 1. april 2022.

Eftersom du fylder 62 i år, er du med i den gruppe, som umiddelbart er berettiget til seniorbonus. Dine yngre kolleger vil blive omfattet fra det år, hvor de fylder 62 år.

Som udgangspunkt er der tale om et beløb svarende til 0,8 procent af den sædvanlige årsløn. Men bonussen kan konverteres enten til to seniordage om året, hvor man kan holde fri, eller til et ekstraordinært bidrag til pensionsordningen, svarende til 0,8 procent af den sædvanlige årsløn.

Hvis man ønsker at få bonussen udbetalt, sker dette automatisk ved den først kommende lønudbetaling i et nyt kalenderår. Første gang i ­januar 2023.

Vælger man at konvertere til enten fridage eller ekstraordinært pensionsbidrag, skal man give arbejdspladsen besked senest den 1. oktober, året før bonussen ville være kommet til udbetaling.

Faktisk er det opfattelsen hos Akademikerne, som har forhandlet aftalen om seniorbonus for blandt andet GL, at det skulle være muligt at holde seniorfridage allerede i 2022, hvis man er fyldt eller fylder 62 år i år. Men det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke enig i, og der skal derfor være en faglig voldgift.

Indtil der kommer en afgørelse, er det de beskrevne principper, der gælder, og der kan først afvikles seniordage i 2023.

Seniordage skal som udgangspunkt afvikles som hele eller halve fridage, men der er en mulighed for at aftale afvikling i form af enkeltstående timer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_53

GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset afholdes den 1. marts 2022 i Høje Taastrup.

77UDBYDER GL-E

Rubrics – tydelige faglige forventninger s_54

33TID OG STED

Kurset afholdes første gang den 8. marts 2022 online.

77UDBYDER

GL-E i samarbejde med IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Dialogisk mundtlighed – værktøjer til klassedialogen

33TID OG STED

Kurset afholdes onsdag den 23. marts 2022 i Odense.

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med Filosofi i skolen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Aldringens biologi

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Aldersforskning er højt prioriteret i både USA og Europa, og der er sket store landvindinger inden for de sidste årtier i forståelsen af aldringens molekylærbiologi. Forsøg har vist, at dyrs levetid kan forøges markant på mange forskellige måder, og der arbejdes ihærdigt på at over­føre n ­ ogle af erkendelserne til at forøge helbred og levetid hos mennesker. På kurset bliver du indført i aldringens biologi og i, hvordan dette hotte forskningsemne kan inddrages i undervisningen i

biologi og bioteknologi. Du præsenteres endvidere for en række interaktive opgaver, som du efter­følgende kan bruge i din undervisning. Der udkommer mange populærvidenskabelige bøger om emnet, og det florerer med gode råd på YouTube om metoder til at få et længere liv med godt helbred. Emnet interesserer eleverne, og på kurset undersøger vi, hvad der er op og ned, gennem forskellige biologiske synsvinkler.

Kurset introducerer til fælles udvikling og brug af rubrics som et værktøj til at tydeliggøre tavs viden om gode opgavebesvarelser. For at forbedre de skriftlige opgaver skal eleverne kende til og forstå de faglige bedømmelseskriterier. Igennem rubrics ekspliciterer man, hvilke bedømmelseskriterier der indgår med hvilken vægt, og man beskriver dem gennem konkrete eksempler. Rubrics støtter selv­ evaluering, peer- og underviserfeedback og feedforward og bidrager til at udvikle elevernes selvstændighed

og refleksion over de faglige mål. Rubrics er desuden et redskab til at gøre underviserens arbejde med elevernes skrivning mere målrettet og effektivt i forhold til tidsforbrug. Kurset afholdes online. Før selve kurset frigives en onlinevideo til din forberedelse, og på kurset veksler oplæg og workshop. Mellem de to kursusgange ligger en afprøvningsfase med erfaringsindsamling. Kurset er skræddersyet til gymnasielærere, og arbejde med konkrete elevtekster vil indgå i kurset.

Vil du engagere dine elever gennem en radikalt dialogisk undervisningsform? Dette kursus introducerer filosofisk dialog og værktøjer til at praktisere denne undervisningsform.

Undervisningsformen er meget engagerende og inddragende og har sine styrker i forbindelse med åbne klassedialoger (for eksempel om litteratur, religion, samfundsspørgsmål ­eller vanskelige diskussioner om etik og politiske værdier). Den kan også bruges som bidrag til at udvikle undervisning, der er inkluderende i forhold til for eksempel tilbageholdende

elever. Teknikkerne adskiller sig fra den klassiske undervisning ved, at læreren ikke styrer den faglige sti, men faciliterer en diskussion, hvor eleverne selv bidrager med det faglige indhold. Du får materialer på dagen, blandt andet introduktionsbogen TÆNK HØJT, og der kræves ingen særlig forberedelse. Tilgangen og dens værktøjer vil være relevant for de fleste fag, men særligt for dansk, religion, samfundsfag eller andre fag, hvor dialog, filosofisk tænkning og selvstændig refleksion og argumentation vægtes højt.

Visuel formidling – et værktøj til bedre læring

33TID OG STED

Kurset afholdes den 7. april 2022 i Aarhus.

77UDBYDER GL-E

Ungecoaching – et grundkursus

33TID OG STED

Kurset afholdes den 5. maj i Middelfart.

33UDBYDER

Generator – pædagogik og psykologi

Dødens store billedbog – billedmateriale i undervisning og eksamenssæt

33TID OG STED

Kurset afholdes den 22. april 2022 i Hadsten.

77UDBYDER

Historielærerforeningen for historielærere i gymnasieskolen

Hjernen opfatter og 'tænker' i vidt omfang gennem øjet. Derfor forstår og husker mange af os bedre i billeder. På kurset lærer du at bruge visuelle virkemidler i din undervisning, og du får inspiration til anvendelse og viden om gevinsterne ved at have visuelle virkemidler i din formidlingsværktøjskasse. Visuelle pædagogiske virkemidler er motiverende for eleverne og med til at skabe engagement.

Man behøver ikke at være en ørn til at tegne, for at det virker. I en digitaliseret hverdag er det desuden en kærkommen mulighed for at arbejde analogt og taktilt. Kurset vil veksle mellem små inspirationsoplæg og praktiske workshops med masser af hands on. Du lærer simple og letanvendelige tegneteknikker og præsenteres for skabeloner.

Som underviser, pædagog, ­vejleder, mentor eller lignende har du via dit arbejde mulighed for at give unge mennesker en uvurderlig støtte og hjælp til håndtering af små og s ­ tørre udfordringer og vanskelige livsperioder. På dette kursus får du grundlæggende viden og redskaber til at skabe coachende samtaler med ­unge – samtaler, der støtter de unge i en selvstændig og positiv udvikling, og som hjælper de unge med at træffe

og fastholde kvalificerede valg både generelt i ungdomslivet og i forhold til skolegang, uddannelse og job. Din professionelle værktøjskasse bliver styrket med viden, der øger din forståelse for unge menneskers reaktioner, og du bliver bevidst om, hvad du kan gøre for at hjælpe tavse, frustrerede, opgivende, bekymrede og overanalyserende unge. Du opkvalificerer dit relationsarbejde og dine samtaleteknikker.

I over 1.000 år har dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse været en del af vores forestilling om det at dø. Kulturhistorikeren Stefan ­Pajung og Søren Hein Rasmussens nye bog ­Dødens store billedbog er en vandring gennem Dødens rige billedverden fra den tidlige middelalders ­fineste håndskriftsillustrationer til popart fra Japan og folklore fra Mexico. Kunsten bliver herigennem en indgang til forståelse af vores skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø. På kurset holder

Søren Hein Rasmussen foredrag om den illustrative tilgang til historien og de fortællinger, der gennem tiden har farvet vores forestillinger om døden. Herefter fortæller fagkonsulent Karen Steller Bjerregaard om den relativt nye eksamensform, og hvordan billedmateriale og kunst er et oplagt materialevalg i både undervisningsforløb og eksamenssæt.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

s_55

MINDEORD Henning Lange & Else Pade

d 1940 – 2021 1942 – 2021

s_56

Henning Lange er gået bort efter længere tids sygdom. Da hans elskede hustru, Else Pade, erfarede, at Henning ikke havde lang tid igen, ­døde Else. En måneds tid senere fulgte Henning efter sin Else. Henning blev bisat den 15. december 2021, også fra Vor Frelsers Kirke i København.

Henning Lange var i mange år lektor på Himmelev Gymnasium, mens Else Pade var på Roskilde Amtsgymnasium. De var begge meget afholdt af både ledelse, kolleger og elever.

Han udgav bøger til faget engelsk – også sammen med Else – skrev artikler, for eksempel om det irske og det franske uddannelsessystem og deltog i tidens store debatter både i Gymnasieskolen og på repræsentantskabsmøder. Det drejede sig om bedre løn- og arbejdsforhold og om aktuelle temaer som et krav om klassekvotient på maksimalt 24 og bedre TR-beskyttelse.

Henning var næstformand i GL i hele to omgange (1982-85). I 1980’erne blev han kendt som bannerfører i den opslidende kamp med de såkaldte GLOP’er. Han trak sig som næstformand, fordi det i den grad var både opslidende, og fordi det trak

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

stærke veksler på familien. Han fortsatte dog som formand for liste 2. I 1990’­erne var Else medredaktør af Engelske Meddelelser (sammen med Nyde og Geil!), indtil hun blev valgt til engelsk­fagets fyrtårn (1994-99), fagkonsulent under direktør i Direktoratet for Gymnasieskolerne og hf/ Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling Uffe Gravers Pedersen.

Det var interessant – og udfordrende, ikke mindst fordi embedsmændene allerede dengang forstod at politisere.

Efter at den karismatiske GL-­ formand Per Skafsgaard fra liste 2 havde forhandlet sig frem til et strålende overenskomstresultat (som man efter sigende hadede, men som alle kom til at elske), og ulykkeligvis var stoppet, gjorde Henning et stærkt comeback. Han blev næstformand i 1999 samt formand for overenskomstudvalget (-2005).

Henning var en formidabel taktiker og dygtig forhandler, og som mødeleder for adskillige udvalg (i for eksempel overenskomstudvalget, 2002-05 eller i Sofienbergs bestyrelse, 2003-05) var han altid åben for en god diskussion. Med sin enorme ­viden og erfaring havde han stor gennemslagskraft. Henning var skarp, retorisk begavet, politisk snarrådig – gavmild, imødekommende og humoristisk. Hans liv og arbejde for GL og liste 2, for kolleger og elever var legendarisk. Selv efter sin pensionering fortsatte han i GL som formand for GL’s pensionistudvalg (- 2013), hvor han som den første satte rammerne og kom med gode forslag til diverse arrangementer til stor glæde for GL’s pensionerede medlemmer.

Han var menigt medlem af udvalget frem til 2019.

Alt imens kastede Else sig over andre emner. Hun blev bachelor i teo­ logi, forskede i de to store forfattere

e

Flannery O’Connor og Bernard ­Malamud, om hvem hun ville have skrevet en større afhandling, var hun ikke blevet fejlopereret.

Henning og Else boede i mange år i Roskilde, men efter pensionering flyttede de til København. På Christianshavn fandt de et dejligt hjem med tid og plads til familien. De havde fundet det ideelle udgangspunkt for at forfølge deres fælles interesser inden for sprog og kultur. Jeg ser dem for mig gå arm i arm på Kongens Nytorv på vej til en bid mad og et dejligt glas vin. Deres rejser gik ikke længere til England, men til varmere himmelstrøg som Israel og Afrika eller til deres andet hjem i Touët ved Nice.

De fulgte levende med i døtrenes liv. Deres øjestene, Nathalie og Maria, var deres stolthed. Henning delte s ­ ine oplevelser og bekymringer med sine nærmeste. Svigersønner og børnebørn kom til, og alle havde de en stor plads i Henning og Elses hjerte.

Et par træer vokset sammen til et gigantisk redwood er væltet i min ­have, i GL’s have. Æret være deres minde!

Sigrid Jørgensen Medlem af GL's hovedbestyrelse

Flemming Olsen

d 1928 2021

Den 5. januar sov Flemming Olsen, 93 år, stille ind omgivet af sin familie, og et enestående liv i undervisningens tegn sluttede.

Efter embedseksamen fra Køben­ havns Universitet i engelsk, fransk og latin arbejdede Flemming Olsen først på daværende Østersøgades Gymna­ sium fra 1954 til 1957. Derfra kom han til daværende Virum Statsskole, hvor han blev én af de såkaldte ‘12 a ­ postle’, der var med til at starte dette ny­ oprettede gymnasium. De 12 blev ud­ valgt blandt 150 ansøgere, og alle blev markante udøvere af deres respektive fag inden for undervisningsverdenen.

I 1971 udnævntes han til studielek­ tor, og efter sin officielle pensione­ ring i 1998 fortsatte han som time­ lærer på skolen til 2003. Fra 1963 til 1981 var han ekstern lektor ved Kø­ benhavns Universitet, og fra 1981 til 1987 tillige ved Handelshøjskolen.

Han var censor på universiteter, han­ delshøjskoler og seminarier og under­ viste tillige på Udenrigsministeriets Sprogskole og i flere erhvervsvirk­ somheder, ligesom han har fungeret som tolk for Justitsministeriet.

Han var i bestyrelsen for En­ gelsklærerforeningen, redaktør og medstifter af foreningens fagblad, var i en kortere periode Undervis­ ningsministeriets fagkonsulent i en­ gelsk og havde sæde i adskillige mi­ nisterielle udvalg og kommissioner.

Han ledede mange faglige og pædago­ giske kurser i ind- og udland.

Flemming Olsen var underviser i absolut særklasse, han besad en pæ­ dagogisk intuition, der gjorde ham

elsket og dybt respekteret af elever, studerende, lærerkandidater og alle, som han var i faglig berøring med.

Hans enestående faglige kompe­ tence og gudbenådede, humoristi­ ske formidlingstalent har sat sig dy­ be spor hos alle, der har nydt godt af hans undervisning. Han gav liv­ sindsigt og udsyn ikke kun i under­ visningssituationen, men også i sin righoldige publikation af pædagogi­ ske artikler samt 28 bøger på dan­ ske og engelske forlag, fra omfangs­ rige grammatikker med øvelser til de senere års udgivelser på Sussex Uni­ versity Press af smallere emner i en­ gelsk litteratur.

Den sidste af de ‘12 apostle’ er g ­ ået fra borde med den største hæders­ bevisning: at have præget så ­mange menneskers tilværelse gennem et langt livs virke.

Birger Axen Forhenværende rektor

s_57

Peter Fritzen

d 1965 2021

Efter et års sygdom døde vores tidli­ gere kollega Peter Fritzen i novem­ ber. Næste formiddag samledes vi på lærerværelset til en mindestund, hvor sorgen, men også lysten til at fortælle anekdoter om Peter, afspej­ lede, hvor meget han havde fyldt på gymnasiet. Peter var på alle måder meget til stede på skolen. Han kun­ ne slet ikke lade være med at holde øje med, om alt foregik ordentligt, og ­dele sine skarpe og præcise analyser – krydret med en lige så skarp og præ­ cis humor.

Peter, der var uddannet i medie­ videnskab og historie, kom i 1990 i

praktik på TV 2 Bornholm. Han havde nok ikke regnet med at blive på øen, der på alle måder må have forekom­ met stille for storbydrengen fra Nør­ rebro; men mødet med Merete gjorde Peter til bornholmer. Han fik ansæt­ telse på Bornholms Gymnasium, og i 30 år var han en meget afholdt lærer.

Han var en faglig kapacitet og havde et stort talent for formidling. ­Peter gjorde en forskel for rigtig mange ele­ ver gennem årene, og ikke mindst elever, der havde brug for lidt eks­ tra opmærksomhed, spottede han og hjalp.

Peters interesse for det pædago­ giske arbejde førte naturligt til, at han blev tilsynsførende og senere og­ så kursusleder. Peter tog disse hverv meget seriøst og var på én gang be­ skyttende og krævende. Pædago­ gikumkandidaterne skulle behand­ les ordentligt, men også præstere og ­vise, at de kunne og ville det vigtige hverv som gymnasielærer.

I en fyringsrunde for et par år si­ den trak Peter et af de korte strå.

Det var et meget hårdt slag for ham – Peter var mere gymnasielærer end de fleste – men han formåede at få gang i forskelligt mediearbejde og la­ vede blandt andet flere dokumentar­ udsendelser til TV 2 Bornholm, før en kræftdiagnose indledte hans sidste kamp. Selvom udsigterne for helbre­ delse var næsten ikke-­eksisterende –dertil var kræften opdaget alt for sent – kæmpede Peter mod sygdom­ men. Han var til det sidste optaget af, hvordan det gik på gymnasiet, hvor­ dan vi tidligere kolleger og venner havde det, men allermest af, hvordan det skulle gå hans livs kærlighed, Me­ rete, og hans elskede piger, Signe og Nicoline, når han ikke længere kunne passe på dem. Æret være hans minde.

Henrik Kofoed Svendsen Lektor, Campus Bornholm

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Lejrskole med Danhostel Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Alle Danhostels har værter med stort lokalkendskab, som hjælper jer med at planlægge

/ LEJRSKOLE

TUREN STARTER PÅ

jeres tur. Vi passer godt på vores lejrskoleelever, og går ikke på kompromis med afstand, hygiejne og forplejning, så I som lejrskole kan føle jer trygge hos os.

/ LEJRSKOLE

Lejrskoler i hele landet

s_58

Endelig tid til studietur!

Berlin m/bus fra kr. 960,Barcelona m/fly fra kr. 1.610,Paris m/bus fra kr. 1.885,Lissabon m/fly fra kr. 2.285,Rom m/fly fra kr. 2.320,38 års erfaring

Skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 2

Studierejser med indhold !

Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA. Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder.

I skal blot være min. 10 rejsende.

Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m.

Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomhedsbesøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands.

Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.

Studierejser med tryghed og sikkerhed Uanset om I rejser i foråret 2022 eller efteråret 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe!

Vi svarer indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

Oplev Edinburgh

Oplev Bruxelles

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r, og morgenmad

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.998

Fra kr.

2.098

Vores team er opgraderet og vi er klar!

Vi har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere og har budt velkommen til flere nye. Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder de allerfleste af vores erfarne rejserådgivere med mange års arfaring i bagagen.

Oplev London

Sprogrejser

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Vi laver pakkerejser men også flybilletter, hvis I selv har indkvartering

Fra kr.

1.898

Morten, Mette, Louise, Christian Ring til os direkte: morten@alfatravel.dk mette@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 04 23 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Pr. forespørgsel

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx.

Berlin | 4 dg/3 nt

1.125,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

935,-

München | 5 dg/4 nt

1.948,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.840,-

Bruxelles | 5 dg/4 nt

2.420,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.425,-

Rom | 7 dg/4 nt

2.595,-

Firenze | 5 dg/4 nt

2.695,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.545,-

825,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.420,-

MED BUS fx.

Berlin | 3 dg/2 nt

695,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.663,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.830,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.640,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.355,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.875,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.598,-

5.175,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.895,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.848,-

MED FLY fx.

New York | 7 dg/5 nt

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til Padborg. For mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk. Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet.

Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED? GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det.

UDVALGTE REJSEMÅL BERLIN

fra

BRUXELLES

fra 1.440 kr.

BARCELONA

fra 2.685 kr.

ATHEN

fra 2.450 kr.

KRAKOW

fra 1.540 kr.

LISSABON

fra 2.585 kr.

HAMBORG

fra

ROM

fra 2.565 kr.

955 kr.

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

995 kr.

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

Mit køn Fagpakken til biologi C

Mit køn ser på køn med et åbent og nysgerrigt blik. Udgangspunktet er biologien med formering, genetik, anomalier, hormonel regulering og kønsdifferentiering som vigtige emner.

Bogen kommer også ind på kønsidentitet, på kønsdysfori og på, hvordan kroppen kan ændres med hormoner og operation.

FRANK R. JACOBSEN & MADS-HOLGER BANG JACOBSEN

Mit køn

Mit køn indeholder opgaver, der lægger op til gruppearbejde og diskussioner i klassen, og undervejs i læsningen er der indlagt tænkepauser, hvor eleverne kan overveje fx biologiske, psykologiske og etiske problemstillinger.

Bogen kan bruges på biologi C, B og A. Den indeholder forslag til tværfaglige undervisningsforløb med blandt andet samfundsfag, dansk og psykologi, og den kan også indgå i forbindelse med SRO, SRP og på hf SSO og EP.

Praxis

Køb bogen her: prx.dk/mitkøn

Undervisningsmateriale til biologi C Mit køn indgår i den digitale fagpakke til biologi C, der indeholder en lang række undervisningsmaterialer. Udover temabogen får du grundbogen LIV, temabaserede undervisningsforløb og adaptive træningsforløb.

Læs mere om fagpakken på prx.dk/fagpakke-biologi

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk