fænomen med varierende perspektiver og kategorier, men selv om fænomenet feedbackkommunikation er komplekst, findes der alligevel nogle træk, der går igen. Feedbackkommunikation er ganske enkelt respons. En respons, der skal fremme læringsprocesserne, der skal forbedre undervisningen og udvikle underviserprofessionaliteten i forhold til at kunne foretage vurderinger af forholdet mellem undervisning og læring. Allerede i begyndelsen af 1960’erne foreslog den amerikanske professor i pædagogisk psykologi David Ausubel (1961), at den vigtigste faktor i en feedbacksituation er, hvad studerende allerede ved. Opgaven er i dag tilsvarende: at tage udgangspunkt i, hvad de studerende allerede ved, og undervise i overensstemmelse hermed. For at kunne undersøge, hvad de studerende allerede ved, er det nødvendigt at have viden om feedbackkommunikation. Vi ved forsat meget lidt om, hvordan feedback bliver opfattet af de studerende og ikke mindst, hvordan de anvender den løbende feedback til at blive dygtigere (Shute, 2008). Vi vælger her at fremhæve to vigtige undersøgelser, der på forskellig vis præciserer en række argumenter for, hvorfor vi skal tænke feedback som kommunikation mellem underviser og studerende og mellem studerende og studerende. Undersøgelserne er enige om, at velfungerende feedbackkommunikation kendetegnes ved, at feedback knyttes til undervisningens løbende udvikling. At feedbackkommunikationen er formativ og fremadrettet. At feedbackkommunikationen altid orienterer sig mod de studerendes forståelse af indholdet i undervisningen. Den formative feedback adskiller sig tydeligt fra den summative feedback, der forenklet sagt kan kendetegnes som den afsluttende feedback – fx i form af karakterer, eksamener eller skriftlige vurderinger på et projektforløb. Den første undersøgelse, vi vil fremhæve, er Inside the black box – Raising standards through classroom assessment (1998) af Paul Black og Dylan Wiliam. Black og Wiliams undersøgelse har relevans som afsæt for denne antologi, fordi den dokumenterer, at formativ evaluering er en forudsætning for feedback og derudover tydeliggør både positive og negative sider af feedback. Desuden har undersøgelsen bidraget til en opmærksomhed på de skadelige effekter, et ensidigt fokus på resultater kan have. Undersøgelsens konklusioner henleder opmærksomheden på, at det er processerne i undervisningsrummet, der bidrager til, at de studerendes udbytte af undervisningen forbedres. Med andre ord handler god undervisning om en sund balance mellem præstationssituationer (som fx eksamen og tests) og læringssituationer (som fx diskussioner og eksperimenter). Det er imidlertid læringssituationer, der hovedsageligt bidrager til, at de studerende opnår et godt udbytte af undervisningen. Undersøgelsen præsenterer resultater, der taler for, at formativ feedback er en central del af god undervisning. Undersøgelsen viser en række læringsfremmende forhold,
6
7789 Indmad.indd 6
30/11/2020 10.56
