FORORD Nærværende bog er den anden bog i en serie af korte og praksisnære udgivelser om faglig ledelse i skolen. Serien har til formål at oversætte aktuel forskningsviden om virkningsfuld faglig ledelse i skolen til konkrete eksempler på ledelsesadfærd, der fremmer medarbejdernes og elevernes læreprocesser såvel som ledernes egne. Faglig ledelse i skolen er i dag et højaktuelt anliggende, for aldrig har der været så meget pres på skolens undervisere for, at de skal løfte elevernes læringsudbytte og på samme tid skabe læringsmiljøer, der inkluderer alle elever. Og aldrig har vi haft så megen tilgængelig forskning i skoleledelse, der viser, at lederne får størst indflydelse på elevernes læring og trivsel gennem struktureret og målrettet arbejde med fælles didaktisk refleksion blandt underviserne og videndeling om, hvad der virker i undervisningen. Faglig ledelse er derfor den mest afgørende ledelsesdisciplin i skolen – selvom det ofte er den disciplin, der kommer sidst i en travl hverdag, hvor alt for mange driftsopgaver trækker lederne væk fra undervisningen. Det er et alvorligt paradoks, og det bør være anledning til at redefinere ledernes mindset i forhold til ledelsesopgaven i skolen, så de faglige ledelsesopgaver kommer først. Den første bog i denne serie, Faglig ledelse gennem læringsåbne samtaler (Ringvad, 2019), har fokus på, hvordan lederne kan afdække og afklare deltagernes praksisteorier som et led i at skabe et fælles fagligt grundlag for indsatser og udviklingsprocesser i skolen. Gennem læringsåbne samtaler kan lederne skabe mere læring i det daglige samarbejde på skolen, og lederne kan medvirke til en øget interesse for de pædagogiske erfaringer, antagelser og værdier, som ligger til grund for medarbejdernes forskellige tilgange i undervisningen. Faglig ledelse af professionelle læringsfællesskaber, der er nyeste bog i serien, handler om, hvordan ledere meget specifikt kan befordre og facilitere de professionelle samarbejdsfora på skolen med henblik på at fremme systematiske arbejdsmønstre, inddragelse af data, løbende evaluering af prøvehandlinger mv. Udviklingen af et fælles læringssyn og nogle fælles praksisteorier er grundlæggende forudsætninger for samarbejdet i et professionelt læringsfælles-
7
8076 indmad.indd 7
27/10/2020 14.26
