Bogens opbygning

Du får i bogen præsenteret et neuropsykologisk arbejdsgrundlag og pædagogiske principper, som du kan anvende direkte som jeres fælles pædagogiske grundlag i dagtilbuddet . Du kan også hente inspiration til at videreudvikle jeres eksisterende grundlag og forståelsesramme i dagtilbuddet . Med afsæt i udvalgte temaer fra den styrkede læreplan kommer vi helt tæt på hverdagens problemstillinger og dilemmaer, hvor et fælles dannelsesbegreb og en neuropsykologisk udviklingsforståelse skaber en gennemgående rød tråd fra organisatorisk strategi og til den helt nære praksis . Du får ideer til konkrete tiltag, der styrker barnets tilknytning og dannelse gennem vitaliserende læringsmiljøer, og hvert hovedkapitel giver jer mulighed for at lave et tjek på jeres aktuelle praksis og konkrete ideer til, hvordan I kan lave virkningsfulde justeringer der, hvor I ønsker at videreudvikle jeres praksis .

Gennem bogen får du konkrete eksempler og cases, der giver inspiration til, hvordan du kan gribe arbejdet med tilknytning og dannelse i dagtilbud an, og hvilken effekt indsatserne har på det enkelte barn, børnegruppen eller organisationen . Her skal der lyde en særlig tak for et inspirerende samarbejde til Dagtilbud Midt, Randers Kommune og Tilst Dagtilbud, Aarhus Kommune . Også en stor tak til flere dagtilbud, PPR, specialkorps og tværfaglige enheder på forvaltningsniveau fra blandt andet Gribskov, Kolding, Aarhus, Mariagerfjord, Hedensted og Randers Kommuner for at dele erfaringer og cases i denne sammenhæng .

Bogens første kapitel kobler den styrkede læreplan til den aktuelle samfundsdebat, hvor vi undersøger børnesyn, dannelse og udvikling i en samfundskontekst og præsenterer forskellige perspektiver på, hvorfor dannelse er en afgørende hjørnesten i den styrkede læreplan .

Kapitel 2 præsenterer det teoretiske fundament for arbejdet med tilknytning og dannelse i dagtilbud . Med afsæt i neuropsykologisk relationel pædagogik (NPRP) og dannelsesbegrebet kvalificeret selvbestemmelse (KvaS) får du overblik over, hvordan et fælles teoretisk afsæt kan skabe et stærkt fagligt fundament for den fælles praksis, når målet er at styrke barnets tilknytning og dannelse . Kapitel 3, 4, 5 og 6 er bogens hovedkapitler . Her får du overblik over, hvordan man gennem arbejdet med NPRP kan finde nye veje at gå, når målet er at etablere og videreudvikle et fælles pædagogisk grundlag, der understøtter tilknytning og dannelse i dagtilbud . I kapitel 3 får du defineret det grundlæggende barnesyn og den udviklingsforståelse, NPRP står på . Her vil barnets tilknytning og medfødte eksistentielle drivkraft være omdrejningspunktet for

forståelsen af barnets adfærd og udviklingsbetingelser . Dannelse og børneperspektiver er omdrejningspunkt i kapitel 4, hvor KvaS bliver udfoldet i en neuropsykologisk forståelsesramme og koblet til den konkrete praksis . Leg og læring bliver sat i spil i kapitel 5, hvor du både får viden om og redskaber til, hvordan leg understøtter barnets tilknytning og dannelse, og hvordan vi understøtter, at barnet udvikler alderssvarende lege- og samspilsfærdigheder som en central del af de samlede indsatser . I kapitel 6 får du overblik over, hvordan du etablerer læringsmiljøer og børnefællesskaber med neuropsykologisk afsæt, som understøtter og udvikler barnets tilknytning og dannelse .

Bogen afrundes med to kapitler, der på forskellig vis giver perspektiver på, hvordan man samarbejder om indsatser, der kvalificerer og videreudvikler både det pædagogiske tilbud og arbejdet med det fælles pædagogiske grundlag . I kapitel 7 får du mulighed for at fordybe dig i, hvordan vi som professionelle kan gøre en særlig forskel i vores møde med både børn og kollegaer, når vi har hjertet med og har mod til at arbejde med vores eget nervesystem som en afgørende del af den samlede indsats . Kapitel 8 giver dig konkrete redskaber til, hvordan du kommer i gang med at videreudvikle det fælles pædagogiske grundlag med afsæt i den styrkede læreplan, set i et neuropsykologisk perspektiv . Børn i udsatte positioner er på forskellig vis et gennemgående element i alle kapitler .

Du kan anskue bogens indhold som en æske med brikker til et puslespil . De brikker, du allerede har i din egen æske, danner et samlet billede af det fundament, I arbejder ud fra i den aktuelle praksis . Mens du læser bogen, kan du overveje, hvilke brikker du ønsker at tage med videre . Måske får du øje på brikker, som du ønsker at udskifte, eller måske en brik, der kunne udvide et eksisterende område af jeres praksis, så I får nye handlemuligheder . Bogens indhold og opbygning giver dig mulighed for at skabe sammenhæng til dit eksisterende fundament og vælge de brikker, der udvider og kvalificerer det pædagogiske fundament i dagtilbuddet .

I det følgende afsnit får du indblik i, hvordan hvert kapitel metodisk er bygget op, og hvilke muligheder det giver dig i din praksis og jeres arbejde med at videreudvikle jeres fælles pædagogiske grundlag .

Sådan læser du bogen

I arbejdet med et fælles pædagogisk grundlag skal man samle og lægge brikker på flere niveauer i organisationen . For at skabe overblik knytter alle de brikker, jeg præsenterer dig for i bogen, an til tre grundlæggende dimensioner: noget til hovedet, noget til fødderne og noget til hjertet:

‘Noget til hovedet’ giver dig ny viden eller mere nuanceret viden om barnets udvikling og om de forskellige temaer, der er en del af den styrkede læreplan . Den viden, vi har, danner fundament for vores forforståelser, refleksioner og prioriteringer, og vi henter hypoteser om årsager til børns adfærd i vores viden . Derfor kan ny viden åbne for nye perspektiver, der kan komme barnet til gavn, som den følgende case giver et eksempel på .

I en vuggestue kommer en dreng på to et halvt år ofte i problemer til den daglige samling . Han har vanskeligt ved at sidde stille og holde fokus på det fælles indhold . I stedet bliver han urolig i kroppen og søger de andres børns opmærksomhed eller søger væk fra gruppen . Pædagogerne har fokus på at anvise ham til at blive, men uden held . De har svært ved at etablere kontakt med ham i den store gruppe, hvor det ofte skaber uro, når de forsøger at hjælpe ham tilbage i kredsen . Grundet hans biologiske alder har pædagogerne en forventning om, at han kan holde fokus som sine alderssvarende kammerater i gruppen . Dette resulterer i, at de møder drengen med krav om, at han skal deltage . Deres hypotese er, at drengen vil bestemme og ikke er nysgerrig på andres bidrag . Drengen reagerer kraftigt på kravene, og det ender med, at han ikke deltager i samling . Pædagogerne får på et kursus viden om, hvordan barnets opmærksomhed spiller ind på barnets mulighed for at kunne koncentrere sig og holde fælles fokus . De afdækker efterfølgende drengens opmærksomhed og finder ud af, at han har svært ved fælles opmærksomhed, som gør det muligt at dele et fælles tredje og er en vigtig grundsten i barnets fordybelsesevne . De får en hypotese om, at årsagen til drengens reaktioner til samling er, at de krav, de stiller, er for høje i forhold til, hvor drengen er i sin udvikling . De justerer på kravene, og drengen får nye deltagelsesmuligheder, der gør, at han igen kan være en del af gruppen og få glædesfyldte oplevelser med sine venner . Samtidig holder pædagogerne fokus på at stimulere drengens fælles opmærksomhed, så han ligeledes får mulighed for at videreudvikle sin fordybelsesevne .

‘Noget til fødderne’ bygger bro mellem teori og praksis . Det er ikke nok, at vi ved noget om børns udvikling og de forskellige temaer i læreplanen . Vi skal også kunne omsætte det til praksis gennem konkrete handlinger og tiltag . Derfor er der i hvert kapitel et afsnit med ideer til, hvilke tiltag og justeringer du kan afprøve for at skabe nye udviklingsmuligheder i praksis . Det kan være på det overordnede plan, hvor I arbejder med fælles principper, eller på det konkrete plan, hvor I laver ændringer i den konkrete praksis . Følgende case beskriver, hvilken effekt nye redskaber og handlemuligheder kan give .

I en børnehavegruppe på 16 børn er der tre drenge, der bøvler med at lykkes i leg med andre børn på egen hånd . De har vanskeligt ved at aflæse timing og turtagning i legen og gå med på de andre børns ideer . Oftest ender det i skænderi, eller legen løber ud i sandet . Efter at have hørt et oplæg om børns legeudvikling etablerer medarbejderne legegrupper for alle i børnegruppen, hvor de dels leger udviklingslege, der understøtter børnenes samspilsfærdigheder, og dels får mulighed for at lave temalege med fast indhold og form, og hvor en medarbejder deltager i legen . Her bliver der mulighed for, at medarbejderne kan støtte børnenes samspil og hjælpe dem med at holde fælles fokus og få øje på hinandens perspektiver i legen . Efter tre måneder ser medarbejderne en tydelig ændring i de tre drenges deltagelse i leg på egen hånd, hvor de i langt højere grad end tidligere lykkes med relevant legeadfærd i samspil med deres venner . Sideløbende med indsatsen spirer der nye venskaber i børnegruppen, og alle børn får nye veje at gå i det sociale fællesskab .

‘Noget til hjertet’ handler om den måde, hvorpå vi som professionelle helt grundlæggende forholder os til de situationer, vi står i, den måde, vi reagerer på, og vores kapacitet til at se på vores egne mønstre og vaner i vores arbejde . Du vil gennem bogen møde udtrykket ‘at have hjerte for’, som inviterer dig til at have en opmærksomhed på, hvordan dine indre tilstande, følelser og tanker, påvirker de situationer, du står i . Vi er som professionelle en del af det samlede læringsmiljø for børnene . Derfor har det betydning, hvordan vi forholder os til de tilstande, der bliver aktiveret i vores nervesystem, når vi står midt i hverdagens praksis . Følgende case giver et eksempel på dette .

I en børnehave er der en pædagog på barsel på den ene stue . Det har ikke været muligt at finde en uddannet pædagog til barselsvikariatet, så den anden pædagog skal løfte lidt flere opgaver i en periode . Umiddelbart oplever pædagogen at have godt overblik og får god støtte fra sin leder . Men som ugerne går, oplever hun alligevel, at der er noget, der er anderledes . Børnegruppen fremstår mere urolig og ureguleret, og pædagogen bruger mere tid på at håndtere uoverensstemmelser og få børnene til at følge hverdagens rytme . Der er særligt en pige på stuen, som udfordrer pædagogen . Pigen er mere kontaktsøgende, end hun plejer, og stiller samtidig spørgsmålstegn ved alle de rammer og rutiner, de plejer at have på stuen . Når pædagogen anviser og forsøger at hjælpe pigen til at følge den fælles rytme på stuen, giver det konflikter mellem dem . Hun oplever, at pigen både provokerer hende og klæber til hende, hvilket er vanskeligt for pædagogen at håndtere . Pædagogen føler afmagt og oplever, at hendes vanlige pædagogiske metoder og redskaber ikke er virksomme . Til en videosupervision dykker pædagogen ned i problemstillingen sammen med sin supervisor . Gennem videoklippene får de øje på, at pædagogen gør et kæmpe stykke arbejde for at skabe overblik og forudsigelighed for børnegruppen, og at samarbejdsaftalerne med stuens medhjælper og barselsvikar overordnet set er virksomme og understøtter hverdagens rutiner . Når de kigger på pædagogens samspil med pigen, bliver de opmærksomme på, at pædagogen i mindre grad, end hun plejer, indgår i kontakt og i mindre grad virker regulerende på pigen . Pædagogen får øje på, at det virker, som om pigen søger noget, hun ikke får, og hun bemærker, at pigens blik er mere flakkende, end det plejer at være . Pædagogen går fra at have en hypotese om, at pigen provokerer og klæber, fordi hun ikke har respekt for pædagogens grænser, og til at have en hypotese om, at pigen er ængstelig og usikker og søger en tryg base hos pædagogen . Pædagogen kigger på de konkrete episoder med sin supervisor, der bemærker, at pædagogen egentlig har den adfærd, hun plejer, men i mindre grad end tidligere søger øjenkontakt med pigen . Supervisoren deler en hypotese om, at pædagogen muligvis ikke har samme følelsesmæssige tilgængelighed, som hun plejer . Pædagogen mærker både en sårbarhed og en følelsesmæssig forløsning, da dette perspektiv bliver bragt i spil . Sammen undersøger de omstændighederne omkring de opgaver, pædago-

gen løser, og pædagogen får øje på, at hun egentlig går og er usikker på, om hun løfter opgaverne godt nok . Hun er bange for at miste overblikket og bruger meget energi på at tjekke, at de to øvrige medarbejdere overholder aftalerne . Hendes nervesystem er overbelastet, og derfor får hun ikke skabt samme kontakt og ro til pigen og børnegruppen, som hun plejer . Allerede dagen efter mærker pædagogen en bedre kontakt til pigen, og gennem opmærksomhed på sit eget nervesystem og reaktionsmønster får hun etableret et nyt fundament i sin praksis . Hendes erfaring og erkendelse blev, at det ikke var hendes handlinger, men den tilstand, der var i hendes nervesystem, mens hun gjorde handlingerne, der var afgørende for, hvordan hun lykkedes i den situation, hun stod i .

Denne case beskriver et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at videreudvikle din egen og jeres fælles praksis . Ingen handling eller metode er stærkere end det nervesystem, der praktiserer det . Det er altså ikke adfærdsændringer alene, der gør forskellen, når vi ønsker at forbedre dele af vores praksis . Det er opmærksomheden på vores egne indre tilstande, forforståelser og følelsesmæssige forholdemåde, der giver vores handlinger kraft og betydning . Særligt i problemstillinger med stor kompleksitet .

Derfor bliver du gennem bogen inviteret til at skabe sammenhæng mellem den teori, du får præsenteret, de metoder og handlemuligheder, der kan understøtte teorien, og så de tilstande, følelser, forforståelser og holdninger, du har i forhold til de opgaver, du står med . Man kan sige, at teorien skal gennem ‘hjertet’, for at den får den rette effekt i vores handlinger og indsatser, som illustreret i følgende model .

Figur 1: Fra hovedet, gennem hjertet, til fødderne.

I nogle sammenhænge vil du skulle have særligt fokus på at lave en indsats omkring ’hjertet’, hvor du arbejder med din egen forholdemåde, dine følelser og din regulering . Andre gange vil hovedfokus være på ’viden’ eller ’fødder’ . Bogen igennem får du redskaber til at blive skarp på, hvordan du kan lave indsatser på alle tre niveauer .

Nu har du fået overblik over bogens formål og indhold, og du har fået indblik i, hvordan bogen er bygget op . Du kan læse bogen i sin fulde længde eller vælge de kapitler, der særligt virker inspirerende i forhold til de opgaver eller problemstillinger, du står med . Hvert hovedkapitel giver dig konkrete redskaber til, hvordan du kan koble de brikker, bogen præsenterer, med de eksisterende brikker i din og jeres praksis .

Når vi sætter dannelse som et overordnet mål for vores praksis, er første vigtige brik at forholde sig til dannelse i den aktuelle samfundskontekst . Hvis vi skal definere dannelse, må vi vide, hvilket samfund vi danner ‘til’ . I det følgende kapitel får du overblik over nogle af samtidens vigtige perspektiver på dannelse og konkrete pejlemærker til, hvordan I gennem arbejdet med den styrkede læreplan set i en samfundsmæssig kontekst lægger de første vigtige brikker i jeres fælles pædagogiske grundlag .