Indledning

Børnemosaikker i dagtilbud: Nye veje til udvikling med børneperspektiver er den første danske bog, der beskriver, hvordan udvikling af og i dagtilbud kan gøres med afsæt i de ideer og i den forskning, som knytter sig til The Mosaic Approach. I Danmark går The Mosaic Approach under navnet Børnemosaikker, som derfor benyttes gennemgående i denne bogs ni kapitler.

The Mosaic Approach er oprindeligt udviklet af Alison Clark og Peter Moss som et forskningsmæssigt greb til at skabe viden om, hvordan små børn oplever og beskriver forhold i især dagtilbud, og hvordan de kan gives indflydelse på forhold i deres eget liv. I dag bruges The Mosaic Approach ikke kun i arbejdet med små børn, men i mange forskellige arenaer, fx skoler og andre uddannelsesmæssige sammenhænge. Et fokus på børns perspektiver har længe optaget forskere og praktikere, men har især med tilslutningen til børnekonventionen og indførelsen af den nye styrkede læreplan fået en fornyet interesse og aktualitet. Herudover ses der i det hele taget i praksis og i forskningslitteraturen en øget optagethed af nye måder, hvorpå deltagelse og involvering kan praktiseres og forstås. Man ser tendenserne på især inklusionsområdet, men ikke kun. Det ses på det samlede organisationspsykologiske område, hvor det fx benævnes med termer som samskabelse, distribueret ledelse, relationel koordinering, professionelle læringsfællesskaber, kollektiv mestring og kollektiv intentionalitet. Disse termer har alle det tilfælles, at de beskriver, hvordan mennesker i sociale fællesskaber kan lære og udvikle sig selv, hinanden og den kontekst, hvori de deler hverdag – sammen. I disse tidens strømninger ses læring og udvikling altså som stærkt sociale begivenheder frem for noget, der kun vedrører det enkelte individ. The Mosaic Approach lægger sig i slipstrøm-

11

men af denne optagethed og giver et praksisnært bud på, hvordan dette kan gøres i praksis i samarbejdet med børn i dagtilbud.

Denne bog har to formål. Det første er at give et bud på, hvordan arbejdet med børns perspektiver konkret kan gribes an i praksis. Det andet er at beskrive, hvordan professionelle med afsæt i ideerne fra The Mosaic Approach kan udvikle deres pædagogiske praksis og dermed det samlede dagtilbud. Til grund for disse bud ligger særligt to forskningsprojekter, som begge er afviklet i 2021. Det ene forskningsprojekt blev afviklet i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lolland Kommune, og det andet blev afviklet i samarbejde med seks dagtilbud i organisationen Deutsche Kindergarten Apenrade (Sunesen, 2021e; 2022). I begge forskningsprojekter har jeg sammen med ledere, specialpædagoger, pædagoger og pædagogmedhjælpere gjort erfaringer med og undersøgt potentialet i The Mosaic Approach. I forlængelse af disse indsatser har jeg studeret litteraturen om The Mosaic Approach og om involvering af børn i såvel pædagogisk praksis som i forskning. Denne pulje af viden har jeg forbundet med viden om andre fagområder, som knytter sig til professionelles læring og udvikling af dagtilbud.

Selv om bogen tager afsæt i The Mosaic Approach, er det ikke min hensigt at gengive denne tilgang 1:1. Det betyder, at jeg i bogen bevæger mig ud over det, som udelukkende har at gøre med The Mosaic Approach. Det gør jeg, fordi The Mosaic Approach i overvejende grad har fokus på, hvordan undersøgelser kan gribes an med henblik på at give børns stemmer indflydelse på forhold i deres eget liv. Men i litteraturen om The Mosaic Approach beskrives det ikke ret grundigt, hvordan denne forandring helt konkret skal ske og vedligeholdes af de professionelle i dagtilbuddet, ligesom det heller ikke i litteraturen er reflekteret, hvordan de professionelle kan bruge dette arbejde som arena for professionel læring og udvikling. På den måde er denne bog et bidrag til litteraturen om The Mosaic Approach, men også til det fagfelt, som beskæftiger sig med pædagogisk udviklingsarbejde i dagtilbud.

Alle kapitler afsluttes med seks arbejdsopgaver og refleksionsspørgsmål, som er indsat i en mosaik. Jeg opstiller disse spørgsmål, fordi bogen er skrevet med henblik på at kunne indgå i forskellige praksisser og uddannelsesmæssige sammenhænge. Den kan bruges i forbindelse med udviklingsarbejde i konkrete dagtilbud, hvor det pædagogiske personale, ledere og konsulenter i fællesskab lærer at arbejde med Børnemosaikker som strategi til praksisudvik-

12 Børnemosaikker i dagtilbud

ling. Men den kan også indgå som studiebog særligt på pædagoguddannelsen eller lignende uddannelser.

Bogens mange eksempler gør, at den egner sig godt til indføring i emnet og som en konkret håndsrækning til praktisk orienterede professionelle. Jeg har imidlertid bestræbt mig på ikke kun at skrive bogen på en handleanvisende måde, men også betone de forskningsmæssige og teoretiske grunde til, hvorfor noget kan være hensigtsmæssigt at gøre. Den kompleksitet, som knytter sig til pædagogisk arbejde med mennesker, er enorm. Derfor er det hverken hensigtsmæssigt eller muligt at nedfælde, hvad professionelle i enhver situation skal gøre. Med denne ydmyghed over for den pædagogiske praksis’ situerethed er det min intention, at bogens ideer opfattes og bruges som forslag. Den, som læser og bruger bogen, bør gøre ideerne til sine egne ved at tilpasse dem til egne situationer eller forløb. Det understreges således, at bogen skal tjene til faglig inspiration.

Bogen består af i alt ni kapitler, som beskrives i det følgende.

Kapitel 1: Introduktion til Børnemosaikker

I kapitlet introduceres de grundlæggende ideer, som knytter sig til pædagogisk arbejde med Børnemosaikker i dagtilbud. Kapitlet har en indførende karakter, hvor man lærer de grundlæggende begreber at kende. Læseren får her de første betragtninger om, hvorfor arbejdet med børns perspektiver er vigtigt, hvilket børnesyn der ligger til grund, og hvordan dette arbejde kan få praksisudviklende karakter.

Kapitel 2: Interview, observation og dialogisk analyse

I kapitlet beskrives, hvordan interviews med og observation af børn kan gribes an i praksis. Det beskrives også, hvordan interviews og observationer kan afvikles side om side i en og samme undersøgelse. Samtidig får læseren også forslag til, hvordan den data, man skaber, kan analyseres. Termen dialogisk analyse præsenteres som et bud på, hvordan de professionelle kan samle sig refleksivt om analysen og derved fællesgøre de fortolkninger, som afstikker retning for de efterfølgende handlinger.

Indledning 13

Kapitel 3: Børnemosaikker og det samskabende team

I kapitlet fremlægges otte kendetegn for det samskabende team. Disse kendetegn er væsentlige at kende til, da de professionelles læring og faglige udvikling med mange fordele kan forankres i netop det pædagogiske team. Når teamet agerer samskabende, agerer det på måder, hvor det løbende er i færd med at konstruere og rekonstruere deltagelsesmuligheder for børn – ved at justere på dagtilbuddets måde at være dagtilbud på. Kapitlet indeholder også ideer til, hvordan man på tværs af afdelinger eller kontekster kan dele erfaringer og viden – og dermed kvalificere samarbejdet på tværs af fagligheder. Samtidig beskrives det i kapitlet, hvordan teamets arbejde med handlinger og refleksion kan understøttes af ressourcepersoner og ledelse. Koblingen mellem teamarbejdet og Børnemosaikker er den, at teamet netop via skabelsen af mosaikker med fokus på børns perspektiver får mulighed for at agere undersøgende i forhold til egen og andres praksis.

Kapitel 4: Børnemosaikker og praksisudvikling via ressourcepersoner

I kapitlet beskrives, hvordan ressourcepersonen i praksis kan agere og reelt hjælpe. Der trækkes på forskning og teori om kollektiv mestring, psykologisk tryghed, læring i teams og ressourcepersoners nøglekompetencer. Derudover får ressourcepersonen tilført en praksisnær dimension til sit arbejde gennem ideer fra co-teaching, hvilket i kapitlet benævnes sampraksis. Involveringen af ressourcepersoner er relevant af den specifikke grund, at arbejdet med mosaikker i dagtilbuddet ikke handler om at få skabt mosaikkerne, men derimod at se til, at det samlede undersøgelses-, analyse- og fortolkningsarbejde bliver praksisudviklende i sin konsekvens. Denne proces er kompliceret og kan med mange fordele stilladseres af ressourcepersonerne i praksis.

Kapitel 5: Børnemosaikker og aktionslæring – når de professionelle lærer fra erfaringer på en systematisk måde

Kapitlet viser, hvordan arbejdet med Børnemosaikker kan afvikles inden for rammerne af en aktionslæringstænkning. Aktionslæring beskrives her som en systemøkologisk relationstænkning og udgør et bud på, hvordan professionelle i dagtilbuddet kan samarbejde om at lære af egne og andres erfaringer.

14 Børnemosaikker i dagtilbud

Kapitlet giver også forslag til, hvordan analysearbejdet med Børnemosaikker kan gribes an i praksis. Aktionslæring fremsættes som et bud på, hvordan samskabelsesprocesser kan struktureres over tid og derved bidrage til at holde de igangsatte processer på sporet.

Kapitel 6: Samskabende ledelse med Børnemosaikker som metode

Kapitlet udfolder lederens roller og opgaver i arbejdet med Børnemosaikker. Disse roller og opgaver anskues ud fra den forskning, som knytter sig til begrebet kollektiv intentionalitet, dvs. det, som gør, at mennesker i sociale sammenhænge kan agere på en konsistent måde ud fra en fælles eller delt bevidsthed om, hvad de er sammen om. Ledelsesaspekterne omhandler endvidere spørgsmål om implementering i forbindelse med udviklingsarbejde, dvs. hvordan Børnemosaikker kan blive en integreret del af hverdagslivet i dagtilbuddet. Dette gøres ud fra den antagelse, at Børnemosaikker ikke allerede eksisterer som fælles fagligt grundlag i dagtilbuddet, men skal komme til at gøre det. Kapitlet beskriver ud fra begreberne faciliterende og rammesættende ledelse, hvad lederen kan gøre for at realisere dette. De to begreber udgør tilsammen et relevant begrebspar med henblik på at give implementeringsprocessen og udviklingsarbejdet samskabende karakter.

Kapitel 7: Børnemosaikker – en vej til kvalitet i dagtilbud

Kapitlet viser, hvordan pædagogisk intentionelt arbejde med Børnemosaikker kan fremme kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske praksis. Det beskriver, hvad der ifølge forskning kendetegner højkvalitetsdagtilbud, ligesom det med læringsteorien medieret læring også viser, hvordan arbejdet med kvalitet kan centreres omkring det pædagogiske relationsarbejde. Sidstnævnte specifikt med fokus på samspillet mellem børn og voksne i deres fælles undersøgelse af forhold i dagtilbuddet med Børnemosaikker som fælles kontekst.

Kapitel 8: Børnemosaikker og forældresamarbejde

Kapitlet indeholder viden om, hvilken betydning forældresamarbejdet har for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Ny forskning på området fremlægges og omsættes til konkrete tiltag, som nemt kan implementeres i

Indledning 15

dagtilbuddets hverdag. Kapitlet er bygget op omkring spørgsmål om, hvordan Børnemosaikker kan udgøre en fælles platform i forældresamarbejdet i hverdagen, til forældremøder og i de situationer, hvor samarbejdet opleves som vanskeligt. Kapitlet giver bud på, hvordan dialoger og undersøgelser kan faciliteres ved hjælp af Børnemosaikker, også det, der i kapitlet benævnes spilfaciliterede samtaler med forældre.

Kapitel 9: 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker

Kapitlet er sammensat af i alt 22 forslag til aktiviteter og forløb. De er beskrevet i kort form og er tænkt som en fontæne af ideer, som læseren kan gøre refleksivt brug af. Med „refleksivt brug af“ menes, at ideerne kan bruges som beskrevet, men bør tilpasses, så de matcher det konkrete mosaikarbejde i læserens egen kontekst. Forslagene er således tænkt som inspiration.

Rigtig god læselyst!

16 Børnemosaikker i dagtilbud