Homo Futura - 7 kompetencer til en bedre fremtid

HOMO FUTURA 7 KOMPETENCER TIL EN BEDRE FREMTID

Camilla Mehlsen

Camilla Mehlsen Homo futura 7 kompetencer til en bedre fremtid 1. udgave, 1. oplag, 2020 © 2020 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: Kenneth Schultz Sats: Nathali Rønning Lassen Illustrationer: Jonas Prip Thorsen

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Miljømærket tryksag 1234 5678

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Varenr. 8065 ISBN 978-87-7160-983-7

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

SAGT OM HOMO FUTURA “Homo futura er en kaleidoskopisk rundtur i teknologiens verden, hvor trends, tendenser og konsekvenser opmales i en letflydende blanding af fascination og dystopi med både hverdagslige og globale eksempler. Men det, som for alvor gør bogen speciel, er Camillas evne til at trække væsentlige sammenhænge ud af kompleksiteten og til at sætte fingeren på de kompetencer, der skal hjælpe os med at komme helskindede gennem både aktuelle og kommende udfordringer. Og det gør hun på en konkret og handlingsanvisende facon, som løfter Homo futura fra ‘endnu en bog om teknologi og fremtid’ til en håndbog i at leve og overleve i digitaliseringens kaotiske slipstrøm.”

– Anders Høeg Nissen, techjournalist “Kæft en spændende bog. Den danske ungdom er en mangefacetteret størrelse, og det kræver mod at forsøge at botanisere og beskrive, hvad ungdommen er, og hvad der ruster unge til fremtiden. Det tør Camilla, og hun tør endda spejle det mod fænomener som kunstig intelligens og fake news. Camilla har skrevet en bog, der gør klogere.“ – Olav Hesseldahl, stifter af Ungdomsbureauet og engagementsdirektør “Kan man overhovedet skrive noget fornuftigt om, hvad børn og unge skal kunne i fremtiden, når vi ikke ved, hvad fremtiden bringer? Ja, Camilla Mehlsen kan. Med hendes kritiske blik på teknologiens formåen og benspænd leverer hun et løsningsorienteret og optimistisk svar på et af tidens helt store spørgsmål: Hvilke kompetencer bliver der brug for i fremtiden? Og hvordan bruger vi dem til sammen at skabe en bedre og mere bæredygtig planet? Jeg er allerede overbevist.”

– Astrid Haug, digital rådgiver og bestyrelsesmedlem

“Camilla Mehlsen skriver konkret og indsigtsfuldt om nogle af tidens allervigtigste problemstillinger. Hverken naivt optimistisk eller dystopisk kritisk, men sådan at man som læser bliver klogere og får en voldsom trang til at gøre noget ved det.”

– Jeppe Bundsgaard, professor mso “Med Homo futura leverer Camilla Mehlsen en tragisk, men ikke sørgelig historie. Tragisk, fordi hun skånselsløst oplyser os om, hvordan vi bliver ramt af tidens definerende megaproblemer – opmærksomhedskrisen og klimakrisen. Men altså ikke sørgeligt, fordi hendes tilgang til disse problemer er så tydeligt præget af en humanistisk ethos, der fortæller os om, hvordan vi – også i uddannelsessystemet – kan tage ansvar for, at fremtidens samfund bliver et menneskevenligt samfund med uddannelses- og modstandskraft, som svarer på de kriser og pres, vi nu og her og i det næste årti kommer til for alvor at mærke.”

– Claus Holm, lektor og institutleder “Bogen giver et relevant og nødvendigt bidrag til en forståelse af de udfordringer og muligheder, som undervisningen af de kommende generationer står overfor. Dens pointer bør være med til at danne fremtidige generationer, som skal bygge videre på vores samfundsmodel. Homo futura er et must-read for alle, der er engageret i undervisning.”

– Linda Petersen, gymnasielektor og formand for FALS (Foreningen Af Lærere i Samfundsfag) “I Homo futura viser Camilla Mehlsen, at fremtidens digitale kompetencer ikke er teknologiske, men menneskelige. Det, vi får brug for, er kreative, velformulerede og refleksive mennesker, der kan berige og forme den teknologiske udvikling, så den understøtter det samfund, vi gerne vil udvikle. Læs den før din robot!”

– Mikkel Flyverbom, professor mso og medlem af Dataetisk Råd

“Homo futura er først og fremmest en gribende og vigtig bog. Den er et humanistisk og normativt bud på, hvordan vi som samfund generelt – men i særdeleshed dem, der arbejder med børn, unge og uddannelse – kan være med til at bevæge verden og unge igennem myriader af teknologiske og globale forandringer. Det handler om at klæde os alle sammen og ikke mindst unge bedre på til at kunne være med til at forme og tage ansvar for fremtiden.”

– Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning “Teknologi er en stor gave til mennesker. Ligesom opdagelsen af muligheden for at lave ild ændrede alt, så er vor tids teknologiske og digitale tigerspring med til at ændre vore forudsætninger for livet helt fundamentalt. Når noget ændres så drastisk, er det særligt vigtigt at mærke, hvad det vil sige at mestre. Vi skal nemlig mestre teknologien og ikke omvendt. Hvilke kompetencer kommer i højsædet? Hvor er vore kollektive udviklingsrum? Og hvordan bliver vi bevidste om dette? Homo futura er et godt bud på, hvordan vi gør os klogere på dette område. Et stærkt bud for undervisere, de, der skal beslutte, og alle os, der gerne vil være med til at præge og påvirke gennem den levende debat i et demokratisk samfund.”

– Stine Bosse, bestyrelsesmedlem og formand for Djøfs TechDK Kommission

Til Isak, Selma og resten af Generation Z og Alpha Til jeres fremtid

INDHOLD INDLEDNING ◊ HVORFOR EN BOG OM FREMTIDENS KOMPETENCER? . . 11 TAK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

DEL 1 ◊ MENNESKET I DET 21. ÅRHUNDREDE . . . . . . . . . . . . 19 KAPITEL 1 ◊ MEGAPROBLEMER OG MEGATRENDS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 KAPITEL 2 ◊ GENERATION Z OG ALPHA KOMMER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 KAPITEL 3 ◊ FILTERBOBLER, HACKSCHOOLING OG ANDRE TENDENSER I UDDANNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 KAPITEL 4 ◊ HVAD SKAL MENNESKET LÆRE, NÅR MASKINEN BLIVER KLOGERE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

DEL 2 ◊ SYV K'ER TIL FREMTIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 KAPITEL 5 ◊ KONCENTRATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 KAPITEL 6 ◊ KOMMUNIKATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 KAPITEL 7 ◊ KOLLABORATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 KAPITEL 8 ◊ KRITISK TÆNKNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 KAPITEL 9 ◊ KREATIVITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 KAPITEL 10 ◊ KURIOSITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 KAPITEL 11 ◊ KARAKTERDANNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 EPILOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 NOTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 OM FORFATTEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217

INDLEDNING

HVORFOR EN BOG OM FREMTIDENS KOMPETENCER? “Greetings, my friend.

We are all interested in the future, for that is where you and I are going to spend the rest of our lives.”

Fra filmen Plan 9 from Outer Space, 1959

LAD MIG BEGYNDE med teknologibegejstringens utopi: Du sidder i 2030 på Månen eller Mars, de teknologiske tredivere er skudt i gang, og accelerationen af techopfindelser har på 10 år formået at stabilisere den globale opvarmning, reducere uligheden mellem rig og fattig og fjerne hober af misinformation og fake news. Robotterne er sat i arbejde, og du kan bruge tid med dem og det, du holder mest af.

Som alle andre mennesker har du en chip i hjernen, der gør dig klogere end tusind Einstein-hjerner til sammen. Chippen opdaterer dig i real time med viden og nyheder, og den giver dig nye færdigheder og kompetencer, i takt med at du får brug for dem.

Din hukommelse er eminent, du kan høre som en flagermus med dine implantater i øret, og du kan flyve med dine exo-vinger. Du kan også styre en drone med dine tanker. Du vil leve for evigt – i hvert fald er din chiphjerne koblet til en computer, der kan klone dine tanker, erfaringer og minder, hvis din krop skulle dø. Du er det opgraderede menneske.

INDLEDNING 11

Vender vi krystalkuglen, dukker dystopien op: Du sidder i 2030 på Jorden med enorme vandstigninger, tørke på flere kontinenter og ingen træer i Australien. Koalaen og mange andre dyrearter er væk, biodiversiteten skrumper dagligt. Det lykkedes aldrig at få de globale klimaaftaler på plads, og nu har alle opgivet.

Ingen kan længere holde fokus, og der er så meget had mellem lande, folkeslag og kulturer. Din koncentrationsevne skrumper ind, og du har svært ved at huske, hvad du tænkte på for et øjeblik siden.

Lige siden techgiganterne fandt ud af at tracke din hjerneaktivitet, har du ikke vidst, hvad privatliv er. Du kommunikerer mest med andre mennesker gennem teknologier. Du har svært ved at huske, hvordan det mærkes at elske med et menneske. Din krop lider af hudsult, din sjæl har meningshunger. Du er det nedgraderede menneske.

Hvem er fremtidens menneske? Er homo futura et opgraderet eller et nedgraderet menneske? Forhåbentlig vil ingen af de to scenarier udspille sig i fremtiden, men ikke desto mindre rummer begge scenarier elementer af tendenser, vi allerede ser i dag. Hvis vi vil undgå de to scenarier, må vi kæmpe for en tredje vej, hvor vi bruger teknologier til at opgradere vores evner, uden at vi svækker evner og helt centrale elementer af, hvad det vil sige at være menneske.

I bogen Homo futura viser jeg, at vi i de kommende år vil bruge digitale teknologier til at opgradere mennesket med, men samtidig er vi i gang med at nedgradere mennesket. I dag er der allerede tegn på, at koncentrationsevnen svækkes, empati, kritisk tænkning og kreativitet er under pres, og stress, ensomhed og fedme er i voldsom vækst. Fremtidens menneske vil miste en række evner og kompetencer, hvis vi ikke går i gang med en kamp for at værne om dem. Det skylder vi ikke mindst det 21. århundredes nye generationer: generation Z og Alpha.

Hvad skal mennesket lære, når maskinen bliver klogere? Hvad er vigtigst at lære for at begå sig i en verden med kunstig intelligens og informationseksplosion? Og hvad er knap så vigtigt at lære? Hvad mister vi, og hvad vinder vi, når vi er afhængige af maskiners intelligens? Bliver visuel kommunikation og emojisprog vigtigere end

12 HOMO FUTURA

skriftlig kommunikation? Skal vi lære samtale med øjenkontakt eller snarere samtale med robotter? Skal vi lære fremmedsprog, når vi har Google Translate? Er kodning det vigtigste sprog, eller bliver tekniske færdigheder hurtigt forældede? Er det relevant at lære hovedregning, når økonomiske transaktioner er digitale? Har vi brug for stedsans og navigation, når vi har Google Maps? Er det vigtigt at lære håndskrift i skolen eller træne tifingersystemet på computer – eller er begge kommunikationsformer inden længe uddøde arter? I takt med at digitale teknologier forandrer vores hverdag og verden, presser den slags spørgsmål sig på for alle, der beskæftiger sig med uddannelse, læring og opdragelse.

Et centralt argument i bogen er, at sociale og kommunikative kompetencer er afgørende i robotalderen, hvor mennesker skal kunne det, maskiner ikke kan. Jeg viser, at fremtidens vigtigste kompetenceområder er syv K’er: koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet og karakterdannelse. Vi har brug for de syv K’er for at løse verdens udfordringer, for at begå os og for at fastholde os som mennesker, men de kommer under pres i en digital tidsalder. Hvis vi ikke kan koncentrere os, samarbejde på tværs af kulturer, tænke kreativt og kritisk, og hvis kommunikationen går i hårdknude, fordi vi mangler empati, kan vi så løse udfordringer og få meningsfulde liv? Hvis vi glemmer nysgerrighed og mister motivation, kan vi så blive ved med at lære nyt?

De syv K’er handler ikke kun om det enkelte menneske. Arbejdsmarkedet vil i stigende grad også efterspørge de syv K’er hos medarbejdere – og kloden og samfundet har brug for dem. De syv K’er repræsenterer de menneskelige kompetenceområder, som vil få størst værdi i fremtiden, ikke blot økonomisk værdi, men også værdi for et meningsfuldt liv.

Mennesket i en digital fremtid Det er en ny tid at være menneske i. Når mobile enheder forbinder flertallet af mennesker, og vi benytter kunstig intelligens i hverdagen,

INDLEDNING 13

er den digitale revolution skudt i gang. Og dér står vi lige nu. Der er 5,5 milliarder voksne mennesker på jorden, heraf har 4 milliarder af de voksne en smartphone, og over 3,5 milliarder er online.1 Hver dag kommer cirka 1 millioner mennesker online for første gang. Dertil kommer børnene: Ifølge tal fra Unicef er 40 procent af internettets nye brugere børn.2 Verden er i hastig forandring med større globale udsving, kompleksitet og uforudsigelighed. Det er en tid, hvor forandring er den eneste konstant. Til enhver given tid skal den næste generation forberedes til at være tilpasningsdygtig – nu mere end nogensinde.

Den digitale udvikling aktualiserer et grundlæggende spørgsmål: Hvad er et menneske i det 21. århundrede? Med bogen Homo futura søger jeg svar på, hvordan digitale teknologier påvirker en række væsentlige kompetencer i det 21. århundrede, og hvad det vil sige at være et menneske i en digital verden. Det gør jeg ved at udforske to spørgsmål: 1. Hvad er det vigtigste, nutidens unge generationer må lære for at kunne begå sig og trives i det 21. århundrede?

2. Hvilke menneskelige kompetencer kommer under pres, men er væsentlige at tilegne sig og vedligeholde i en digital informationstidsalder med stor uforudsigelighed?

Med bogen har jeg også et normativt sigte, der handler om, hvilken verden vi vil skabe sammen, og hvilke kompetencer vi har brug for i vores stræben efter at løse tidens største udfordringer, finde mening og ikke mindst skabe en bedre fremtid for børn og unge. Jeg slår et slag for, at vi må tage afsæt i humanistiske værdier, når vi skaber den fagre nye uddannelsesverden. En techtid med YouTube, Khan Academy og robotter som læringsassistenter stiller nye krav til uddannelse og undervisning. Det kræver både et nyt og et gammelt tankesæt at begå sig i en fremtid med et stærkt faldende behov for rutineopgaver

14 HOMO FUTURA

og paratviden – og et stigende behov for sociale og emotionelle kompetencer, selvstændig tænkning og et sundt samspil med teknologier.

Når jeg i bogen skriver ”fremtid”, mener jeg ikke en abstrakt og fjern fremtid om 100 år. Jeg pejler mod en fremtid, du og jeg forhåbentlig vil opleve – mit sigtepunkt er 2030. Et årti er ganske kort tid – i menneskets samlede historie er det få sekunder. Men det tog kun et årti at forvandle størstedelen af verdens befolkning til brugere af smartphones og sociale medier. På 10 år har børns karrieredrømme også forandret sig. Mange børn drømmer i dag om job, som knap nok eksisterede for 10 år siden: youtuber, Fortnite-gamer, 3D-designer, klimaaktivist. Hvad er det mest populære job i 2030, hvor nutidens ældste skolebørn indtager arbejdsmarkedet? Mange af dem kommer som voksne til at få jobtyper, der ikke eksisterer i dag. Det er job, vi knap kan forestille os, for de hænger uløseligt sammen med en teknologisk udvikling, vi endnu ikke kender.

Hvad skal du med bogen?

Jeg har forsøgt at skrive Homo futura, så den kan tjene som oplæg til diskussioner, refleksioner og handlemuligheder for alle med ansvar for udvikling af mennesker. Bogen søger at hjælpe dig med at tage stilling til fremtidens kompetencer og til de værdier, der ligger til grund for undervisning, så uddannelser kan spille en aktiv rolle i at skabe en fremtid med menneskets behov i centrum. Bogen henvender sig især til uddannelsessektorens beslutningstagere og aktører, herunder rektorer, uddannelsesledere, skoleledere, forvaltning, uddannelseskonsulenter, undervisere og lærere samt til uddannelser med fokus på læring og/eller digitalisering.

Bogen er forskningsbaseret, men jeg har samtidig bestræbt mig på at skrive den i en populærvidenskabelig form til et bredt publikum.

Temaet ”fremtidens kompetencer” har også almen interesse og føder ind i en bredere debat om uddannelse og digitalisering af samfundet – en debat, som også er relevant for politikere, meningsdannere, forældre og i virkeligheden alle på arbejdsmarkedet. Uanset hvilken bran-

INDLEDNING 15

che du arbejder i eller kommer til at arbejde i, vil den digitale udvikling påvirke dit liv og din læring. Bogen giver brugbar indsigt i fremtidens kompetencer til enhver, der vil være klar til dagen efter i morgen og få et overblik over, hvordan nutidens digitale tendenser former vores nutid og fremtid.

Bogen er inddelt i to dele: Del 1: Mennesket i det 21. århundrede handler om tidens største udfordringer, om tendenser i uddannelse og om de generationer, der aldrig har oplevet en tid uden internettet: Z og Alpha. Hvad skal mennesket lære, når maskinen bliver klogere?

I Del 2: Syv K’er til fremtiden svarer jeg med afsæt i syv kompetencer på, hvad der er vigtigt at lære nu og i fremtiden. Selvom de syv K’er er væsentlige for det enkelte menneske og samfundet, kommer de under pres i en digital tidsalder – medmindre vi værner om dem.

Jeg håber, du med bogen vil blive klogere på: ∂∂ Megaproblemer og megatrends, der vil forandre, hvad det vil sige at være menneske. ∂∂ Generation Z og Alpha: det 21. århundredes generationer, der vil ændre uddannelsessystemet i kraft af nye vaner, værdier og verdensanskuelser. ∂∂ Digitale tendenser, der vil påvirke fremtidens uddannelse. ∂∂ Det 21. århundredes kompetencer: de syv kompetencer, du skal kende og kæmpe for i en digital verden.

Mit håb er, at de syv K’er kan give dig en strategisk retning for, hvordan du kan handle, hvis du vil være med til at påvirke udviklingen i en bedre retning – for dig selv, for unge generationer og for kloden.

16 HOMO FUTURA

TAK

FREMTIDEN KAN IKKE googles, har science fiction-forfatteren William Gibson udtalt. Alligevel har jeg googlet ufattelig meget til denne bog, men jeg har også opsøgt en lang række andre kilder for at komme med bud på fremtidens kompetencer. Bogen trækker på viden og eksempler fra forskningskilder, skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, konsulentrapporter og interview med centrale eksperter, både fra praksis og forskning, og børn og unge.

Bogen bygger videre på mine tidligere bøger, særligt Teknologiens testpiloter og Hvordan bliver vi digitalt dannede? (skrevet sammen med Vincent F. Hendricks). Desuden trækker bogen på mit arbejde med at udvikle og afprøve undervisningsmaterialet LIKE, der er en del af projektet D.U.D.E – Digital (Ud)Dannelse hos Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, støttet af TrygFonden. Jeg har også inddraget tidligere interview fra især mit arbejde gennem 10 år som redaktør af Asterisk, blandt andet interview med Francis Fukuyama, George Moisï, Jeppe Bundsgaard og Karen Wistoft. Desuden trækker jeg på projekter og undersøgelser, jeg har været involveret i som ekstern konsulent for Danmarks Evalueringsinstitut.

De kilder, der især har rykket ved min viden og mit ståsted, er de mennesker, jeg har talt med undervejs. Særligt tak til: Anders Høeg Nissen, selvstændig techjournalist. Christine Antorini, LIFE, Novo Nordisk Fonden. Helle Christence Ankerstjerne, Odsherred Kommune. Imran Rashid, speciallæge og forfatter. Lasse Remmer, Future Class Room, Københavns Professionshøjskole. Jeppe Dørup Olesen og Bergliot Borg Christensen fra Innovation Center Denmark i Silicon Valley. Kasper Kjeldgaard Stoltz, NERD Architects. Lene Tanggaard, Designskolen Kolding. Tristan Harris, Center for Humane Technology.

TAK 17

Peter Bro, Center for Journalistik, Syddansk Universitet. Pia Ravn, Djøf. Thomas Terney, konsulent og forfatter. Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet.

Tak til elever og lærere på Hjørring Gymnasium: Anne Fonnesbech, Elsebeth Gabel Austin, Hans Michelsen, Mette Frølich Hyllested, eleverne Jacob, Kathrine, Louise, Mathilde og Natascha. Tak til Asger, Louise, Milton og Sidja for at dele deres tanker om fremtiden.

Tak til mit netværk på LinkedIn og til deltagere af mine foredrag for at give mig inspirerende input. Tak til den norske forsker, der på et ophold på Klitgården fortalte om babyers accent.

En kæmpe tak til kyndige læsere og sparringspartnere undervejs i skriveprocessen, ikke mindst Filip Lau, Kasper Kjeldgaard Stolz, Marianne Kristiansen og Vincent F. Hendricks.

Tak til grafisk designer Kenneth Schultz for at indkapsle fremtiden i en fængende, flot forside og tak til Jonas Prip Thorsen for indbydende illustrationer. Tak til korrekturlæser Pernille Bach Pedersen. Tak til Dafolo for et berigende samarbejde, særligt tak til grafisk designer Nathali Rønning Lassen og ikke mindst tak til min fantastiske redaktør og redaktionschef Sophie Ellgaard Soneff.

Tak til dig for at læse Homo futura. Spænd sikkerhedsbæltet, tidsmaskinen går i gang lige nu.

18 HOMO FUTURA