It didaktik i teori og praksis

Bogen består af seks kapitler, hvor de første to beskriver udfordringen med at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Kapitel 1 argumenterer for, hvilke digitale kompetencer eleverne må udvikle i forhold til digital dannelse, mens det næste henter eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis. Herefter følger fire kapitler, der retter sig direkte mod praksis ved at tage udgangspunkt i hver enkelt af de fire elevpositioner, som er: • Eleven som kritisk undersøger • Eleven som analyserende modtager • Eleven som målrettet og kreativ producent • Eleven som ansvarlig deltager.

På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der linkes til relaterede sites og videoer. Jeppe Bundsgaard er uddannet cand.mag. og scient. Han har skrevet ph.d. om danskfagets it-didaktik og er i dag ansat ved DPU, Aarhus Universitet, som professor i fagdidaktik og it med særligt henblik på dansk. Jeppe har deltaget i en lang række forskningsprojekter om it i undervisningen, og han rådgiver jævnligt ministerier og kommuner om it i undervisningen, ligesom han har bidraget til udviklingen af flere digitale læremidler samt skrevet en lang række artikler og kapitler til bøger om læring. Foto: Erik Schmidt

Thomas Illum Hansen er cand.mag. og ph.d. I dag er han ansat som forskningschef ved UC Lillebælt og leder af Center for Anvendt Skoleforskning og det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk. Thomas har stået i spidsen for en række forsknings- og udviklingsprojekter og er blandt andet boardmember i et globalt forskningsnetværk om læremidler samt aktiv i flere nationale følge- og rådgivningsgrupper, hvorigennem han rådgiver ministerier og andre relevante aktører om it og uddannelsesforskning. Desuden har han skrevet en lang række artikler, bøger og rapporter med henblik på at formidle den anvendelsesorienterede forskning og omsætte den til didaktisk praksis.

ISBN 978-87-7160-330-9 ISBN 978-87-7160-330-9

Varenr. 7607

9 788771 603309

It-didaktik i teori og praksis

I disse fire kapitler kommer forfatterne med bud på, hvori udfordringerne består, hvilke forståelser, redskaber og kompetencer eleverne bør udvikle, og hvordan undervisningen kan foregå, anskueliggjort med konkrete forslag til undervisningsforløb. Desuden afsluttes hvert af disse kapitler med refleksionsspørgsmål og opgaver til lærerteamet eller studiegruppen, så de på den måde leder frem mod en reflekteret praksis.

U N DE RV I S NI NG OG LÆ RING

I de forenklede Fælles Mål fra 2014 har fire tværgående temaer fået særlig opmærksomhed med en selvstændig vejledning samt ved at være integreret i målene og omtalt i læseplanen for de enkelte fag. Omdrejningspunktet for bogen It-didaktik i teori og praksis – elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv er det tværgående tema It og medier med udgangspunkt i fire elevpositioner, der repræsenterer fire måder at forholde sig på i omgangen med it.

UNDERVISNING OG LÆRING JEPPE BUNDSGAARD OG THOMAS ILLUM HANSEN (RED.)

MED IT

It-didaktik i teori og praksis Elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv RAFFAELE BRAHE-ORLANDI · RIKKE BRANDT BUNDSGAARD · LARRY CUBAN SIMON SKOV FOUGT · HENRIK FRAHM HANSEN · RASMUS FINK LORENTZEN

JEPPE BUNDSGAARD OG THOMAS ILLUM HANSEN (RED.)

It-didaktik i teori og praksis Elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

Raffaele Brahe-Orlandi, Jeppe Bundsgaard (red.), Rikke Brandt Bundsgaard, Larry Cuban, Simon Skov Fougt, Henrik Frahm Hansen, Thomas Illum Hansen (red.), Rasmus Fink Lorentzen It-didaktik i teori og praksis Elevpositoner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Ekstern redaktion: Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum Hansen Forlagsredaktør: Elisa Nadire Caeli Kapitel 2 er oversat af Joachim Wrang efter originalartiklen Restructuring Las Montanas and Technology, 1976 – 2010 fra bogen “Inside the Black Box of Classroom Practice: Change Without Reform in American Education” af Larry Cuban. Cambridge, MA: Harvard Education Press. Der er givet tilladelse til denne oversættelse af Harvard Education Publishing Group. Copyright © 2013 by the President and Fellows of Harvard College. All rights reserved. Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen og ph.d. Finn Wiedemann. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/undervisning. Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259 Varenr. 7607 ISBN 978-87-7160-330-9

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum Hansen

Kapitel 1 • Om digital dannelse og digitale kompetencer . . . . . . . . 11 Af Thomas Illum Hansen

Kapitel 2 • Strukturelle reformer på Las Montanas og brugen af teknologi, 1976-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Af Larry Cuban

Kapitel 3 • Eleven som kritisk undersøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Af Rasmus Fink Lorentzen og Simon Skov Fougt

Kapitel 4 • Eleven som analyserende modtager . . . . . . . . . . . . . . . 93 Af Henrik Frahm Hansen

Kapitel 5 • Eleven som målrettet og kreativ producent . . . . . . . . 125 Af Simon Skov Fougt og Rasmus Fink Lorentzen

Kapitel 6 • Eleven som ansvarlig deltager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Af Raffale Brahe-Orlandi og Rikke Brandt Bundsgaard

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183

Indledning Af Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum Hansen

I de forenklede Fælles Mål fra 2014 har fire områder fået særlig opmærksomhed, idet de er beskrevet som tværgående temaer. Disse temaer er udfoldet i selvstændige vejledninger, og de er integreret i målene og omtales i læseplanen for hvert enkelt fag. Denne bog handler om det tværgående tema It og medier. Bogen giver både helt konkrete bud på, hvordan man kan blive inspireret af vejledningen til at integrere it i sin undervisning, og den giver mere empirisk og filosofisk funderede grunde til at gøre det og til ikke at tro, at indførelse af it i sig selv er en løsning på de problemer, man synes, der er i skolen. Det er slet ikke noget nyt, at der er fokus på it i den danske folkeskole. Det har der været gennem mere end 30 år. Lige siden 1980’erne har man været opmærksom på at få hardware ind på skolerne. Der har været en lang række nationale og kommunale projekter, hvor skolerne har fået (tilskud til indkøb af) computere, interaktive tavler, tablets, læremidler osv. Og sideløbende har der været indsatser, som har handlet om brugen af computere. I 1980’erne handlede det særligt om at lære eleverne at bruge computere, herunder at lære at programmere. I 1990’erne flyttede fokus fra de mere tekniske kompetencer til, at computere skulle bruges til fagligt relevante opgaver i de enkelte fag, for eksempel til søgning på nettet, til dataindsamling, til kommunikation med den omgivende verden osv. I 00’erne forsøgte man sig igen med at oplære lærere og elever i mere tekniske aspekter af computerbrug, for eksempel i form af såkaldte PC-kørekort. I denne periode satte skiftende regeringer også en række projekter i gang, der handlede om at få lærere og læremiddeludviklere til at udvikle undervisning og undervisningsmaterialer, som integrerede it på innovative og fagligt relevante måder. I det såkaldte ITMF-projekt formulerede og gennemførte lærere og forskere flere hundrede små projekter om inddragelse af it i undervisningen. I ITIF-projektet gav Undervisningsministeriet støtte til, at en række forlag udviklede læremidler, som skulle dække indholdet i flere af de store fag. I 10’erne er investeringerne i hardware og ikke mindst i netværk og infrastruktur fortsat. Indsatserne har især handlet om at brede brugen af it ud på en måde, hvor det ikke kun er frontløberne, der gennemfører prestigefyldte projekter, men hvor it bliver en integreret del af den ”almindelige” undervisning. Det er blandt andet sket gennem det seneste store undervisningsministerielle projekt It og medier i Folkeskolen, som blandt andet har givet støtte til skoler og kommuners indkøb af digitale læremidler. Dette har ført til, at digitale læremidler i dag er udbredt på alle skoler, og at så godt som alle lærere har gjort sig erfaringer med brug af computere i undervisningen. Disse mange indsatser har ifølge en række internationale undersøgelser, for eksempel ICILS 2013 og EU’s Survey of Schools: ICT in Education 2013, ført til, at Danmark er og har været et af de lande i verden med lavest elev per computer-

6

ratio, mest omfattende brug af it i undervisningen, mest positive holdning til it blandt lærere, og mest computerkompetente elever. Men der er ikke noget belæg for at sige, at it har ført til, at danske elever er dygtigere i de enkelte fag end deres kammerater i andre lande. It gør ikke i sig selv noget godt. Faktisk viser det sig, at undervisningen ligner sig selv ret meget, uanset om lærere og elever bruger it eller ej. Der foregår stadig en omfattende envejsformidling af fakta, eleverne løser fortsat simple opgaver, og de gør det fortsat individuelt og i takt. Det er dette fænomen, Larry Cuban dokumenterer og illustrerer i et kapitel, vi har fået oversat til denne bog, om it-orienterede reformer i det amerikanske skolesystem. Det er også det, der viser sig i de internationale undersøgelser, der kan give indblik i, hvordan undervisningen foregår, for eksempel PISA og ICILS. Og det er det, vi fandt i de demonstrationsskoleprojekter, vi gennemførte i et samarbejde mellem syv professionshøjskoler, to universiteter, Alexandra Instituttet og 25 skoler. It får ikke i sig selv undervisningen til at blive mere elevcentreret, mere undersøgende, mere kommunikerende, mere samarbejdende. Dertil skal der en didaktisk vilje og indsats til. It kan nemlig bruges til at understøtte en sådan progressiv undervisning. Det kræver blot, at det er det, man vil og gør en indsats for – hos lærere, forlag, kommuner, i skoler osv. Det er en sådan didaktisk indsats, det er vores mål at understøtte med denne bog. To af bogens seks kapitler beskriver udfordringen i forhold til at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Det ene kapitel ved at hente eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis, og det andet ved at argumentere for, hvad eleverne bør udvikle af digitale kompetencer med henblik på digital dannelse og hvorfor. De øvrige fire kapitler giver konkrete bud på, hvordan man kan håndtere udfordringen med at integrere it meningsfuldt. De tager udgangspunkt i de fire såkaldte elevpositioner, der er beskrevet i Fælles Mål, og giver bud på, hvad eleverne skal lære, og hvordan det kan foregå. I det første kapitel introducerer Thomas Illum Hansen begreberne digital dannelse og digitale kompetencer som nært beslægtede, men forskellige problemfelter. Illum Hansen argumenterer for, at digital dannelse er mere end summen af digitale kompetencer. Han præsenterer begrebet teknologiforståelse, undersøger nogle af de mange metaforer, vi bruger, når vi taler om it, og han viser, hvordan moderne literacy også omfatter brug af og omgang med it. Til slut præsenterer han et bud på en holistisk tilgang til digital dannelse. Det næste kapitel, som er skrevet af den amerikanske historiker og uddannelsesforsker Larry Cuban, handler om, hvad det betyder for undervisningen at introducere teknologi i form af bærbare computere, interaktive whiteboards m.m.

7

Cuban formidler resultaterne af to undersøgelser foretaget med godt 10 års mellemrum på en amerikansk high school i Silicon Valley. Cubans undersøgelse er relevant også i en dansk folkeskolekontekst, fordi den meget indgående og praksisnært viser, hvordan undervisning både er meget varieret og alligevel meget ensartet, og fordi den giver konkrete eksempler på, hvad også kvantitative undersøgelser har vist om undervisning i Danmark og i den øvrige vestlige verden, nemlig at teknologi ikke i sig selv kan forventes at indfri bestemte politiske ønsker som for eksempel mere elevcentreret, undersøgende og samarbejdende undervisning. I de forenklede Fælles Mål beskrives fire elevpositioner. Disse elevpositioner omtales som særlige måder at forholde sig i omgangen med it og medier på. De fire positioner kaldes: 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig deltager. Hvert af de følgende kapitler tager en af disse elevpositioner op og giver bud på, hvori udfordringerne består, hvilke forståelser, redskaber og kompetencer eleverne bør udvikle, og hvordan det kan foregå gennem konkrete forslag til undervisningsforløb. Desuden afsluttes hvert af disse kapitler med refleksionsspørgsmål og opgaver til læreteamet eller studiegruppen, så kapitlerne på den måde leder frem mod en reflekteret praksis. I kapitel 3 om eleven som kritisk undersøger tager Rasmus Fink Lorentzen og Simon Skov Fougt udgangspunkt i den erkendelse, at nettet i dag er en af de vigtigste kilder til viden, kommunikation og underholdning. Derfor er opgaven at forberede eleverne til bedst muligt at udnytte nettets mange ressourcer og undgå faldgruberne. Kapitlet giver bud på, hvordan eleverne kan udvikle en sund skepsis og kritiske kompetencer, så de kan vurdere kilders troværdighed og forstå, hvordan multimodale tekster formidler deres budskaber. Kapitlet har særligt fokus på multimodale nettekster, hvor billeder skaber blikfang, og hvor viden og informationer kommer til udtryk i en kombination af billeder, ikoner, lyd og skrift. Multimodale tekster skaber mening på andre måder end skriftsproget, og disse måder skal eleverne lære at håndtere, samtidig med at de skal lære at forholde sig til teksterne i deres kommunikationssituation. Henrik Frahm Hansen tager i kapitel 4 om eleven som analyserende modtager over, hvor Lorentzen og Fougt slipper, ved at gå dybere ned i konkrete tilgange til at analysere multimodale tekster. Frahm Hansen viser med en metafor om trojanske heste, hvordan sproget kan skjule synspunkter, formidle en særlig vinkel på en

8

sag, bidrage til at skabe en særlig holdning til fænomener, personer grupper osv. Og ikke mindst giver Frahm Hansen konkrete redskaber til, hvordan elever kan få øje på, hvad producenter gør med sproget i form af analyse af deiksis, metafor og modalitet. I det femte kapitel ser Simon Fougt og Rasmus Fink Lorentzen nærmere på elevers målrettede og kreativt skabende arbejde ved hjælp af it, hvor målet er, at eleverne bliver i stand til kreativt at sammensætte og skabe digitale produktioner i relation til faglige mål. Fougt og Lorentzen diskuterer, hvad det vil sige at være målrettet og kreativ. De argumenterer for, at en sådan praksis kræver systematikker og organisering af samarbejde og giver bud på, hvordan en sådan undervisning kan tilrettelægges med brug af planlægningsguides, fokus på projektstyring og sikring af faglig fordybelse. I det sidste kapitel ser Raffaele Brahe-Orlandi og Rikke Brandt Bundsgaard nærmere på, hvordan eleven bliver en ansvarlig deltager i omgangen med it. Deltagelse peger ifølge Brahe-Orlandi og Bundsgaard på noget handlingsrettet, men også på, at denne handling foregår, når eleven er en del af et fællesskab. Ansvarlighed handler om at tage ansvar for sine handlinger, og om hvordan vi handler over for andre mennesker. Men det at tage ansvar for og at kunne deltage i samarbejde kommer ikke af sig selv, eller fordi man får stukket en tablet i hånden. Det er lærerens opgave at øge elevernes forudsætninger for at være i stand til at deltage i de faglige fællesskaber, ligesom det er lærerens opgave at gøre eleverne bevidste om, hvad formålet med et sådant fagligt fællesskab er. Dette kapitel giver en række bud på, hvori denne opgave består, og hvordan læreren kan løse den i samarbejde med eleverne. Bogens opdeling af de fire elevpositioner har det formål at skabe overblik over det tværgående emne, som det er beskrevet i den ministerielle vejledning, men positionerne kan og skal i praksis ikke adskilles fra hinanden. Eleverne indtager de forskellige positioner løbende og ofte i samme undervisningsforløb eller lektion. Det er således anbefalelsesværdigt at læse alle kapitlerne og ikke eksempelvis rette sit fokus mod en udelukkende undersøgende eller analyserende tilgang. Hensigten er, at man som lærer samlet set bliver informeret og inspireret til en progressiv undervisning, hvor it gør en forskel. God fornøjelse med bogen!

På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der er linket til relaterede sites og videoer.

9

Bogen består af seks kapitler, hvor de første to beskriver udfordringen med at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Kapitel 1 argumenterer for, hvilke digitale kompetencer eleverne må udvikle i forhold til digital dannelse, mens det næste henter eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis. Herefter følger fire kapitler, der retter sig direkte mod praksis ved at tage udgangspunkt i hver enkelt af de fire elevpositioner, som er: • Eleven som kritisk undersøger • Eleven som analyserende modtager • Eleven som målrettet og kreativ producent • Eleven som ansvarlig deltager.

På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der linkes til relaterede sites og videoer. Jeppe Bundsgaard er uddannet cand.mag. og scient. Han har skrevet ph.d. om danskfagets it-didaktik og er i dag ansat ved DPU, Aarhus Universitet, som professor i fagdidaktik og it med særligt henblik på dansk. Jeppe har deltaget i en lang række forskningsprojekter om it i undervisningen, og han rådgiver jævnligt ministerier og kommuner om it i undervisningen, ligesom han har bidraget til udviklingen af flere digitale læremidler samt skrevet en lang række artikler og kapitler til bøger om læring. Foto: Erik Schmidt

Thomas Illum Hansen er cand.mag. og ph.d. I dag er han ansat som forskningschef ved UC Lillebælt og leder af Center for Anvendt Skoleforskning og det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk. Thomas har stået i spidsen for en række forsknings- og udviklingsprojekter og er blandt andet boardmember i et globalt forskningsnetværk om læremidler samt aktiv i flere nationale følge- og rådgivningsgrupper, hvorigennem han rådgiver ministerier og andre relevante aktører om it og uddannelsesforskning. Desuden har han skrevet en lang række artikler, bøger og rapporter med henblik på at formidle den anvendelsesorienterede forskning og omsætte den til didaktisk praksis.