Indledning – udblik Denne bog handler om kollegial vejledning som samarbejde. Det er en særlig form for samarbejde og en særlig form for samtale, nemlig en struktureret samtale mellem kollegaer. Der bruges forskellige navne om en sådan professionel praksis, hvilket jeg kort redegør for i bogens første kapitel. Kollegial vejledning som samarbejde har fokus på såvel grundholdninger som metoder og redskaber. Det er sammenhængen mellem væren og gøren, der er i forgrunden og udgør bogens erfaringsnære fundering. Det betyder også, at bogen ikke indeholder en nærmere udredning eller drøftelse af beslægtede former for strukturerede samtaler eller forskellige perspektiver på disse. Jeg har formuleret et sådant overblik over otte forskellige perspektiver på vejledning i min bog Pædagogisk vejledning – facilitering af læring i pædagogiske kontekster (Løw, 2017). Det er min intention med Kollegial vejledning som samarbejde at skrive en relativt kort tekst til brug for kollegiale vejledningspar, grupper eller team i de faggrupper, der har relationer til andre mennesker som en helt central del af deres arbejde – altså til relationsprofessionerne. Det drejer sig særligt om faggrupper som pædagoger, lærere, sygeplejersker med flere (Løw, 2019). Bogen er tænkt som en hjælp og støtte for de kollegiale grupper og team, som er optaget af at dele erfaringer, lære af hinanden og fremme gensidig refleksion, inspiration og trivsel. Målgruppen er med andre ord professionsstuderende og kollegaer i relationsprofessionerne, som sammen ønsker at komme i gang med kollegial vejledning, eller som allerede er i gang og ønsker ny inspiration. Jeg skriver bogen igennem om aktørernes grundholdninger og orienteringer samt redskaber og færdigheder. Grundholdningerne – aktørernes orienteringer – træder tydeligst frem i kapitel II og IV. Redskaberne og færdighederne er i forgrunden i kapitlerne II, III og især IV og V. Men kunne man ikke bare i en bog som denne nøjes med at redegøre for praktiske metoder og færdigheder? Det, mener jeg ikke, ville give mening, da det er helt afgørende, at metoder og færdigheder er forankret i nogle mere grundlæggende holdninger og basale redskaber, der også tager varer på relationen mellem vejleder og vejsøgende, da selve vejledningsrelationen er helt afgørende for at realisere intentionerne med vejledning. Det er netop enheden af grundholdninger/orienteringer og redskaber/
11
