Indledning – udblik

Denne bog handler om kollegial vejledning som samarbejde. Det er en særlig form for samarbejde og en særlig form for samtale, nemlig en struktureret samtale mellem kollegaer. Der bruges forskellige navne om en sådan professionel praksis, hvilket jeg kort redegør for i bogens første kapitel.

Kollegial vejledning som samarbejde har fokus på såvel grundholdninger som metoder og redskaber. Det er sammenhængen mellem væren og gøren, der er i forgrunden og udgør bogens erfaringsnære fundering. Det betyder også, at bogen ikke indeholder en nærmere udredning eller drøftelse af beslægtede former for strukturerede samtaler eller forskellige perspektiver på disse. Jeg har formuleret et sådant overblik over otte forskellige perspektiver på vejledning i min bog Pædagogisk vejledning – facilitering af læring i pædagogiske kontekster (Løw, 2017).

Det er min intention med Kollegial vejledning som samarbejde at skrive en relativt kort tekst til brug for kollegiale vejledningspar, grupper eller team i de faggrupper, der har relationer til andre mennesker som en helt central del af deres arbejde – altså til relationsprofessionerne. Det drejer sig særligt om faggrupper som pædagoger, lærere, sygeplejersker med flere (Løw, 2019). Bogen er tænkt som en hjælp og støtte for de kollegiale grupper og team, som er optaget af at dele erfaringer, lære af hinanden og fremme gensidig refleksion, inspiration og trivsel.

Målgruppen er med andre ord professionsstuderende og kollegaer i relationsprofessionerne, som sammen ønsker at komme i gang med kollegial vejledning, eller som allerede er i gang og ønsker ny inspiration.

Jeg skriver bogen igennem om aktørernes grundholdninger og orienteringer samt redskaber og færdigheder. Grundholdningerne – aktørernes orienteringer – træder tydeligst frem i kapitel II og IV. Redskaberne og færdighederne er i forgrunden i kapitlerne II, III og især IV og V.

Men kunne man ikke bare i en bog som denne nøjes med at redegøre for praktiske metoder og færdigheder? Det, mener jeg ikke, ville give mening, da det er helt afgørende, at metoder og færdigheder er forankret i nogle mere grundlæggende holdninger og basale redskaber, der også tager varer på relationen mellem vejleder og vejsøgende, da selve vejledningsrelationen er helt afgørende for at realisere intentionerne med vejledning. Det er netop enheden af grundholdninger/orienteringer og redskaber/

færdigheder, der kendetegner en professionel praksis som fx kollegial vejledning, hvilket jeg vender tilbage til i kapitel IV

Det er tilsyneladende forskelligt, hvor udbredt kollegial vejledning er blandt professionsudøvere. Det er et område, som det kunne være spændende at få afdækket nærmere både i omfang og i forhold til vilkår for og måder at praktisere kollegial vejledning. 1 Fænomenets generelle udbredelse giver en søgning på Google et kvantitativt udtryk for. En søgning i januar 2020 på ’kollegial vejledning’ gav godt 100.000 resultater, og en bredere søgning i samme tidsrum på ’collegial guidance’ gav 1.480.000 resultater.

Der har gennem en årrække (og særligt fra 2001) fra politisk hold været en stadig stigende tiltro til værdien af styring og kontrol af institutioner som børnehaver, skoler og hospitaler, som også har medvirket til intensivering af arbejdet i relationsprofessionerne. 2 Vi lever i en tid, hvor selv sociale fænomener i stigende grad søges gjort op i tal. Det er ikke umiddelbart de bedste vilkår for tilvejebringelse af tid og rum for kollegialt samarbejde og refleksion. På den anden side vil jeg gøre gældende, at en sådan kultur præget af målstyring, rapportering og kontrol har brug for at blive udfordret. Der er brug for at skabe rum for en anden kultur blandt andet præget af kollegialt samarbejde og fællesskaber for gensidig støtte, refleksion og læring. Jeg vil derfor hævde, at vigtigheden af kollegial vejledning aldrig har været større.

Bogens kapitler kommer i kort og erfaringsnær form omkring grundlæggende sider af og centrale redskaber og færdigheder i kollegial vejledning. Lad mig her indledningsvis i stikordsform redegøre for, hvad du kan læse om i bogens fem kapitler.

Bogens første kapitel drøfter begrebet kollegial vejledning som samarbejde og definerer kollegial vejledning som en form for kollegial hjælpesamtale. Dernæst beskriver jeg to hovedperspektiver på læring i relation til kollegial vejledning. Og endelig redegøres for forskellen på direkte og indirekte kollegial vejledning samt for hjælpesamtalernes og dermed vejledningens fire K’er: kontakt, kontekst, kontrakt og kontrol. Kapitlet tilbyder således et fælles sprog for kollegial vejledning.

I bogens andet kapitel redegør jeg for nogle grundlæggende antagelser om kommunikation mellem mennesker – både i forhold til almindelige samtaler og i særdeleshed i forhold til kollegial vejledning. Dernæst drøftes de gensidige positioneringer mellem vejledningens deltagere, og endelig formuleres nogle grundlæggende kendetegn ved et dialogisk og flerstemmigt vejledningsrum.

I bogens tredje kapitel redegør jeg for, hvordan deltagerne i kollegial vejledning kan rammesætte og strukturere deres samarbejde, så der etableres gode betingelser

1

2 Danmarks Evalueringsinstitut udgav dog i 2009 en rapport, som omhandlede vejledningsopgaver i skolen: ’Ressourcepersoner i folkeskolen’. Med denne bogs sprogbrug omhandlede rapporten primært interne konsulentfunktioner. Se fx Böwadt, P. R., Pedersen, R., & Vaaben, N. K. (2019). ’Når Verdens bedste job bliver for hårdt.’ Københavns Professionshøjskole.

for dialog, refleksion og samskabelse, der kan være befordrende for meningsskabelse og for fortælling af mere komplekse og måske alternative narrativer. Der redegøres for vejledningsprocessen trin for trin og opstilles i forlængelse heraf en model for kollegial vejledning – DAW-modellen.

I bogens fjerde kapitel redegør jeg for begreberne orientering og redskaber og ser nærmere på denne bogs fem orienteringer og nogle af de redskaber og færdigheder, som understøtter disse. Jeg kommer blandt andet ind på empati, aktiv lytning, perspektivskifte, måder at spørge på, fortællinger og feedbackprocesser samt mestring og positive undtagelser. De orienteringer og redskaber, som jeg redegør for, kan også bruges i forhold til andre former for kollegialt samarbejde, som fx pædagogisk refleksion og dokumentation, co-teaching og interne eller eksterne konsulentforløb. Kapitlet indeholder desuden nogle øvelsesopgaver og opstiller retningslinjer for feedback.

I bogens femte kapitel drøftes forberedelsen og opstarten af kollegial vejledning og nogle faldgruber i den sammenhæng, hvilket endelig udmøntes i en slags drejebog til opstart af kollegial vejledning (især i par), som er vedlagt som bilag sidst i bogen. Bogen afsluttes med et kort tilbageblik, der præciserer begrebet erfaringslæring og formulerer nogle spørgsmål til dialog og refleksion over din – og jeres – læsning af de enkelte kapitler og af bogen som helhed.Jeg gør bogen igennem brug af visualisering i form af figurer og tekstrammer. 3 Den slags modeller er som oftest udtryk for en forenkling, der er tænkt som en anskueliggørelse af mere komplekse forhold. Det forbehold er vigtigt at have med, da modeller jo også kan føre tankerne på afveje, som når man forveksler modellen med den komplekse virkelighed eller forveksler kort med landskab. Bogens kapitler kan med fordel læses fortløbende, men de enkelte kapitler kan også læses hver for sig. Jeg vil dog anbefale under alle omstændigheder at starte med at læse kapitel I, der tilbyder brugerne af bogen et fælles sprog om kollegial vejledning. Endelig afsluttes bogen med en litteraturliste og et stikordsregister. Den litteratur, som jeg direkte henviser til eller citerer fra i bogen, vil fremgå af litteraturlisten. De fortløbende noter kan du fint springe over ved første gennemlæsning af bogen. Noterne er nemlig først og fremmest tænkt som enten en kort præcisering eller som forslag til steder for yderligere fordybelse i forskellige sider af kollegial vejledning. Kollegial vejledning læres bedst som en toleddet proces bestående af viden og handling. Det er mit håb, at denne bog kan bidrage med viden og inspiration til sammen at praktisere kollegial vejledning. Deltagelse i kollegial vejledning kan på lignende måde beskrives som en dobbelt læreproces, hvor deltagerne sideløbende med den læring, som de har uddraget af vejledningsprocessen, lærer selve det at give og modtage vejledning!

3 Denne form for visualisering må ikke forveksles med den såkaldte mentale visualisering, hvor tanken er at se indad – at se situationen for sit indre blik. Min brug af begrebet inviterer egentlig til det modsatte, nemlig at se udad – at se situationen uden for én selv i form af tegninger, figurer, billeder, metaforer og modeller.