Nye design for undervisning og uddannelse – MOOCs beskriver og analyserer nogle af de udfordringer og potentialer, der opstår, når undervisning foregår via en MOOC, og bogen undersøger, hvorledes MOOC-undervisningen placerer sig i forhold til det aktuelle uddannelsesbillede.
Anne-Mette Nortvig (red.) er ansat som adjunkt på Aalborg Universitet i København og samtidig som lektor ved University College Sjælland i Center for Skole og Læring i Roskilde. Begge steder underviser hun samt forsker i uddannelse, undervisning, didaktisk design og informations- og kommunikationsteknologi. Anne-Mette er ph.d. i IKT og Læring og har publiceret en række artikler samt bidraget til bøger inden for dette felt.
Astrid Margrethe Hestbech (red.) er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet og folkeskolelærer fra Holbæk Seminarium. Hun er ansat som lektor i Center for Pædagogik på University College Sjælland. Astrid forsker i digitale læringsressourcer og digitale design i dagtilbud, skole og videregående uddannelser, arbejder med udviklingsprojekter samt underviser på efter-/ videreuddannelsen og pædagoguddannelsen.
ISBN 978-87-7160-331-6 ISBN 978-87-7160-331-6
Varenr. 7608
9 788771 603316
Nye design for undervisning og uddannelse – MOOCs
Bogens målgruppe er studerende, undervisere og forskere samt ledere og udviklere, som enten allerede har eller ønsker at få viden om emnet eventuelt med henblik på at igangsætte MOOCaktiviteter, men den kan læses af alle med interesse for MOOCs og online uddannelse. Bogen har som mål at bidrage til, at mennesker i uddannelsesinstitutioner får baggrundsviden til både at kunne undervise i MOOCs og til at udvikle nye undervisningsformer og -design.
U N DE RV I S NI NG OG LÆRING
En MOOC (udtales [mu:k]) er et kursus, som afvikles online, som er åbent, og som giver fri adgang til mange deltagere. MOOCs har hidtil været mest udbredt i USA, men i dag udbyder flere og flere offentlige uddannelsesinstitutioner og private aktører i Danmark undervisning via MOOCs. Begrundelserne for at benytte MOOCs kan være mange: Det kan være, at man som studerende har behov for fleksible læringsforhold med hensyn til geografiske forhold og tid, at man som uddannelsesinstitution ønsker at tiltrække flere studerende og opnå større synlighed, eller at man som underviser ser det som en mulighed for at udvikle undervisningen.
UNDERVISNING OG LÆRING ANNE-METTE NORTVIG OG ASTRID MARGRETHE HESTBECH (RED.)
MED IT
Nye design for undervisning og uddannelse MOOCS – MASSIVE OPEN ONLINE COURSES
ANNE-METTE NORTVIG OG ASTRID MARGRETHE HESTBECH (RED.)
Nye design for undervisning og uddannelse MOOCs – MASSIVE OPEN ONLINE COURSES
Anne-Mette Nortvig, Astrid Margrethe Hestbech, Ove Christensen, René B. Christiansen, Peter Gundersen, Karsten Gynther, Mikala Hansbøl, Anne Kristine Petersen og Lea Tilde Rosenlund Nye design for undervisning og uddannelse MOOCs – MASSIVE OPEN ONLINE COURSES 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Ekstern redaktion: Anne-Mette Nortvig og Astrid Margrethe Hestbech Forlagsredaktion: Elisa Nadire Caeli Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen, ph.d. Finn Wiedemann og ph.d. Simon Skov Fougt. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/undervisning. Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.
Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259 Varenr. 7608 ISBN 978-87-7160-331-6
Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af Anne-Mette Nortvig og Astrid Margrethe Hestbech
Kapitel 1 • Introduktion til MOOCs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Af Anne-Mette Nortvig
Kapitel 2 • Designperspektiver i udvikling af MOOCs. . . . . . . . . . . 25 Af Anne Kristine Petersen og Peter Gundersen
Kapitel 3 • Faglige fællesskaber og MOOCs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Af Lea Tilde Rosenlund og René B. Christiansen
Kapitel 4 • Tilstedeværende fravær – undervisere og studerende i MOOCs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Af Lea Tilde Rosenlund og René B. Christiansen
Kapitel 5 • MOOC-video . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Af Astrid Margrethe Hestbech
Kapitel 6 • MOOC-deltagere: interaktioner og læringsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Af Mikala Hansbøl
Kapitel 7 • MOOCs: netværk og læring som social praksis . . . . . 101 Af Ove Christensen
Kapitel 8 • Design af adaptive MOOCs med multiple personaliserede læringsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .115 Af Karsten Gynther
Kapitel 9 • MOOCs – en radikal uddannelsesinnovation. . . . . . . 133 Af Karsten Gynther
Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .151 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
Indledning Af Anne-Mette Nortvig og Astrid Margrethe Hestbech
En MOOC (udtales [mu:k]) er et kursus, som afvikles online, som er åbent, og som giver fri adgang til mange deltagere. MOOCs har hidtil været mest udbredte i USA, men i dag udbyder flere og flere offentlige uddannelsesinstitutioner og private aktører i Danmark undervisning i MOOCs. Begrundelserne for at benytte MOOCs kan være mange: Det kan være, at man som studerende har behov for fleksible læringsforhold både med hensyn til geografiske forhold og tid, at man som uddannelsesinstitution ønsker at tiltrække flere studerende og opnå større synlighed, eller at man som underviser ser det som en mulighed for at udvikle undervisningen. Denne bog beskriver og analyserer nogle af de udfordringer og potentialer, der opstår, når undervisning foregår i en MOOC, og bogen undersøger, hvorledes MOOC-undervisningen placerer sig i forhold til det aktuelle uddannelsesbillede. Bogens målgruppe er studerende, undervisere og forskere samt ledere og udviklere, som enten allerede har eller ønsker at få viden om emnet eventuelt med henblik på at igangsætte MOOC-aktiviteter, men den kan læses af alle med interesse for MOOCs og online uddannelse. Bogen har det mål at kunne bidrage til, at mennesker i uddannelsesinstitutioner får en baggrundsviden, der sætter dem i stand til både at kunne undervise i MOOCs og til at udvikle nye undervisningsformer og -design.
Empirisk baggrund Bogen tager afsæt i den forskning, der internationalt er skabt om MOOCs gennem de seneste år, og den sætter i flere af kapitlerne disse resultater i relation til et forskningsprojekt, der i 2013-2015 blev iværksat på University College Sjælland (UCSJ) i forbindelse med projektet Læring uden grænser (LUG). Formålet med dette projekt var udvikling og formidling af ny viden om, hvordan digitale teknologier og nye koblinger i form af netværk- og institutionssamarbejde kan mindske nogle af forhindringerne for læring i Region Sjælland. Projektet bestod af fire forskningsprojekter, hvor man i delprojekt A valgte at forske i og udvikle regionalt orienterede MOOCs. Det er dette arbejde, der er omtalt i denne bog. Projektet udviklede MOOCs til pædagog- og lærerfaglige områder samt en MOOC om videnskabsteori til efter- og videreuddannelse. Gennem projektet identificeredes blandt andet en række designprincipper, der kan guide produktionen af adaptive MOOCs til en bred fagrække i den danske folkeskole. Forskningsprojektet var metodisk inspireret af Design Based Research (McKenney og Reeves 2012). Gennem en serie af iterative designeksperimenter evaluerede og redesignede projektet en række prototyper for et nyt adaptivt efteruddannelseskoncept, der kunne indfri kravene til ovenstående efteruddannelsesopgave. Dette skete i et samarbejde med praktiserende lærere i folkeskolen, som testede de udviklede prototyper. Gennem disse designeksperimenter udvikledes den type di6
daktisk teori, der kan karakteriseres som et designframework. Disse består således af en række didaktiske designprincipper, der også uden for projektet kan guide design af adaptive MOOCs videre. Projektet gav endvidere anledning til undersøgelser af begrundelser for deltagelse i MOOCs og for deltagernes interesser og bevægelsesmønstre i kurserne, ligesom projektet skabte muligheder for at undersøge MOOC-underviseres holdninger til og forståelser af deres rolle i dette format. Underviserne i projektet bidrog til udvikling af MOOC-konceptet samt til produktion af indhold til de respektive MOOCs, og flere af dem underviste også efterfølgende heri. Disse resultater og perspektiver har dannet det empiriske afsæt for nærværende bog, og der vil blive refereret til disse i mange af kapitlerne. Forskningen i MOOCs er stadig noget, der satses på i UCSJ.
Læsevejledning og bogens opbygning Bogens kapitler er tænkt som selvstændige og kan derfor læses i den rækkefølge, læseren vælger. Bogen er dog bygget op, så den mest logisk læses fra start til slut, idet der således begyndes med fokus på deltagerne, fortsættes til underviseren og design, indhold og interaktioner i MOOC’en og afsluttes med et blik på MOOCs fra et uddannelses- og ledelsesperspektiv. I kapitel 1 præsenteres først en introduktion til MOOCs generelt, akronymet MOOC diskuteres, og den overordnede opdeling mellem to typer af MOOCs, c- og xMOOCs, introduceres. Kapitlet diskuterer perspektiver på det massive, det åbne, det online samt kursusbegrebet i denne form for undervisning, og det peger på nogle af de retninger, MOOCs kan bevæge sig i fremover. Endvidere tegnes i dette kapitel de første streger til et billede af de deltagere, der melder sig til en MOOC. Kapitel 2 præsenterer og diskuterer MOOCs i et designperspektiv, og der differentieres her mellem MOOCs som uddannelses- og undervisningsformat. Kapitlet indledes med en kort introduktion til designbegrebets betydning og anvendelse i uddannelsessammenhæng, hvorefter der præsenteres en analyseramme, som kan understøtte undervisere i at designe og redesigne MOOCs. I kapitlet diskuteres desuden centrale aspekter relateret til det at designe MOOCs som uddannelsesformat, og der stilles skarpt på de udfordringer, der kan opstå, når designprocessen involverer mange forskellige interessenter. Når fag bliver til MOOC-fag, opstår der nye udfordringer for undervisere og studerende. I kapitel 3 diskuteres fag, faglokaler og teknisk og didaktisk understøttelse af læring i forhold til at møde de udfordringer, det er at skulle konstruere faget i en MOOC-virkelighed. På baggrund af relevant, aktuel forskning og empiriske studier af danske MOOC-undervisere og MOOC-studerende diskuteres, hvordan faglige 7
fællesskaber etableres, fastholdes og udvikles i MOOCs. Endvidere rejses spørgsmålet om, hvorvidt nogle fag har særlige udfordringer, når de transformeres til MOOCfag. Der sættes også fokus på, hvordan læring kan understøttes opgavedidaktisk i et MOOC-miljø. Ligesom fag bliver også relationer, roller og positioner til på nye måder, når studerende og undervisere bliver MOOC-studerende og MOOC-undervisere. Kapitel 4 sætter fokus på de rolle- og relationsudfordringer, som opstår for både undervisere og studerende i MOOCs. I kapitlet introduceres det nye begreb “tilstedeværende fravær” som en måde at gribe og beskrive den særlige udfordring, det er, når MOOCundervisere på den ene side skal etablere et fagligt og didaktisk rum i MOOC’en, mens de på den anden side ikke er til stede i dette. Til slut i kapitlet præsenteres en model over fire forskellige typer af MOOC-studerende, når vi diskuterer, om MOOCs måske ikke er for alle. Kapitel 5 beskriver, hvordan de studerende benytter undervisningsvideoer, hvilke funktioner videoer har i en MOOC, og hvordan underviserne gennem video stilladserer læring. Video tilkendes en vigtig funktion i de fleste MOOCs, og mange uddannelsesinstitutioner bruger mange ressourcer på videoproduktioner. Dette kapitel giver en række bud på, hvordan undervisningsvideoen i en MOOC kan bidrage til læring. Dette gøres blandt andet med baggrund i videomediets affordances og constraints og ved at se, hvilke typer af videoer der produceres, og hvorfor disse udtryk er valgt. Kapitel 6 rejser spørgsmålene: Hvem er MOOC-deltagerne? Med hvilke formål tilmelder deltagerne sig en MOOC, og hvilke læringsmuligheder og udfordringer møder MOOC-deltagerne i en MOOC? MOOC-deltagernes forskellige interesser, forudsætninger og formål med MOOC-deltagelse belyses, og kapitlet fremhæver designprincipper med særligt blik for læringsformer, interaktion, metakommunikation, deltagerforudsætninger og læringsveje som et særligt centralt aspekt i arbejdet med at designe læring gennem deltagelse i MOOCs. I kapitel 7 diskuteres forholdet mellem pædagogik og MOOCs. En MOOC-pædagogik kan ses udspændt mellem begreberne ”fleksibilitet” og ”forpligtende samarbejde”, da en fordel ved MOOCs er, at de lægger op til fleksibel deltagelse, mens dyb læring kræver, at man arbejder sammen om at finde og udvikle løsninger, hvilket skaber afhængigheder. Kapitlet peger på, at MOOCs kan indgå som undervisning på mange forskellige niveauer og i mange forskellige former. Men hvis MOOCs skal bidrage til dyb læring og ikke bare færdigheder og supplerende kompetencer, kræver det, at MOOCs designes, så de understøtter læring som en social og aktiv proces. Kapitlet peger på, hvordan anvendelsen af sociale medier kan bidrage til dette. I kapitel 8 ses der nærmere på en særlig variant af MOOCs, nemlig den adaptive MOOC. Her diskuteres det, hvorvidt denne type MOOCs kan bidrage til at løse et af 8
de måske sværeste didaktiske spørgsmål: Hvordan tilpasser vi uddannelse og undervisning til deltagernes meget forskellige behov og forudsætninger? Kapitlet indledes med en introduktion til adaptionsbegrebet og den didaktiske udfordring, som begrebet tager afsæt i, og introducerer derefter til de senere års mest udbredte tendenser inden for den teknologiorienterede forskning i adaptive didaktiske design: ”Adaptive læringssystemer” og ”Learning Analytics”. Derefter præsenteres en række didaktiske principper for design af en adaptiv MOOC. I kapitel 9 præsenteres en analyseramme, der kan understøtte danske uddannelsesinstitutioner i, på et kvalificeret grundlag, at beslutte, om de vil inddrage MOOCs i deres portfolio af forskellige uddannelsesdesign. Kapitlet indledes med en præsentation af en organisationsdidaktisk model, som er udviklet med sigte på radikale uddannelsesteknologiske innovationer. Modellen visualiserer tre organisatoriske beslutningsniveauer: det strategiske, det taktiske og det operationelle samt deres indbyrdes sammenhæng i relation til udvikling og implementering af MOOCs. Analyserammen og de anvendte begreber eksemplificeres sidst i kapitlet med University College Sjællands beslutning om design, udvikling og implementering af adaptive MOOCs. Bag i bogen findes en alfabetiseret ordliste, hvor væsentlige begreber er forklaret kort.
Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/MOOCS, hvor der findes arbejdsspørgsmål til kapitlerne, modeller fra bogen, links til rapporter fra UCSJ samt relevante videoer.
9
Nye design for undervisning og uddannelse – MOOCs beskriver og analyserer nogle af de udfordringer og potentialer, der opstår, når undervisning foregår via en MOOC, og bogen undersøger, hvorledes MOOC-undervisningen placerer sig i forhold til det aktuelle uddannelsesbillede.
Anne-Mette Nortvig (red.) er ansat som adjunkt på Aalborg Universitet i København og samtidig som lektor ved University College Sjælland i Center for Skole og Læring i Roskilde. Begge steder underviser hun samt forsker i uddannelse, undervisning, didaktisk design og informations- og kommunikationsteknologi. Anne-Mette er ph.d. i IKT og Læring og har publiceret en række artikler samt bidraget til bøger inden for dette felt.
Astrid Margrethe Hestbech (red.) er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet og folkeskolelærer fra Holbæk Seminarium. Hun er ansat som lektor i Center for Pædagogik på University College Sjælland. Astrid forsker i digitale læringsressourcer og digitale design i dagtilbud, skole og videregående uddannelser, arbejder med udviklingsprojekter samt underviser på efter-/ videreuddannelsen og pædagoguddannelsen.
ISBN 978-87-7160-331-6 ISBN 978-87-7160-331-6
Varenr. 7608
9 788771 603316
Nye design for undervisning og uddannelse – MOOCs
Bogens målgruppe er studerende, undervisere og forskere samt ledere og udviklere, som enten allerede har eller ønsker at få viden om emnet eventuelt med henblik på at igangsætte MOOCaktiviteter, men den kan læses af alle med interesse for MOOCs og online uddannelse. Bogen har som mål at bidrage til, at mennesker i uddannelsesinstitutioner får baggrundsviden til både at kunne undervise i MOOCs og til at udvikle nye undervisningsformer og -design.
U N DE RV I S NI NG OG LÆRING
En MOOC (udtales [mu:k]) er et kursus, som afvikles online, som er åbent, og som giver fri adgang til mange deltagere. MOOCs har hidtil været mest udbredt i USA, men i dag udbyder flere og flere offentlige uddannelsesinstitutioner og private aktører i Danmark undervisning via MOOCs. Begrundelserne for at benytte MOOCs kan være mange: Det kan være, at man som studerende har behov for fleksible læringsforhold med hensyn til geografiske forhold og tid, at man som uddannelsesinstitution ønsker at tiltrække flere studerende og opnå større synlighed, eller at man som underviser ser det som en mulighed for at udvikle undervisningen.
UNDERVISNING OG LÆRING ANNE-METTE NORTVIG OG ASTRID MARGRETHE HESTBECH (RED.)
MED IT
Nye design for undervisning og uddannelse MOOCS – MASSIVE OPEN ONLINE COURSES