Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog. Bogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis. Forfatterne har alle lang baggrund i udviklings- og forskningsrelaterede opgaver og undervisning i og på det pædagogiske og sociale område, og mange af dem har deres daglige gang blandt studerende og færdiguddannede pædagoger.
Pædagogens grundfaglighed
Denne grundbog til pædagogens grundfaglighed er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Derudover imødekommer bogen kravet om øget selvaktivitet ved også at være en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Dette kan gøres ved hjælp af bogens tilhørende hjemmeside, hvor der til hvert kapitel findes forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet.
Pædagogens Grundfaglighed Grundbog til pædagoguddannelsen
Den professionelle pædagog
Ekstern redaktion
Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.
Ida Kornerup er lektor og cand. pæd. i almen pædagogik og didaktik. Hun har en ph.d. i uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet og er ansat i forskningsprogrammet Læring og Didaktik, UCC, hvor hun blandt andet forsker i børns læring og udvikling af læringsmiljøer. Torben Næsby er lektor på pædagoguddannelsen ved UCN. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik og er p.t. ph.d.-studerende ved LSP, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
ISBN 978-87-7160-016-2
Varenr. 7404
9 788771 600162
Ida Kornerup og Torben Næsby (red.)
Pædagogens grundfaglighed Grundbog til pædagoguddannelsen
Ida Kornerup og Torben Næsby (red.)
Kira Saaby Christensen, Stine Thidemann Faber, Pernille Frandsen, Ole Henrik Hansen, Kirsten Hyldahl, Kim Jerg, Preben Olund Kirkegaard, Ida Kornerup (red.), Tanja Miller, Anni Mortensen, Margit Margrethe Nielsen, Kaare Werner Nielsen, Torben Næsby (red.), Mimi Petersen, Lars Qvortrup, Üzeyir Tireli og Ana Lisa Valente Pædagogens grundfaglighed. Grundbog til pædagoguddannelsen
1. udgave, 1. oplag, 2014 © 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Fotos: Anna Marie Holm (side 255 og 261), Jørgen Kristensen/coolphoto.dk (side 265) Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk
Varenr. 7404 ISBN 978-87-7160-016-2
Indhold
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Del 1 • Uddannelse og dannelse 1. Den moderne pædagog – dannelse, relevans og autoritet . . . . . . . . . . . . 11 Lars Qvortrup 2. Den studerendes selvaktivitet – når kommunikation om læring bliver det vigtigste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Preben Olund Kirkegaard og Kirsten Hyldahl 3. Reference- og studiemetodik – biblioteket som platform . . . . . . . . . . . . 53 Pernille Frandsen
Del 2 • Pædagogiske miljøer og aktiviteter 4. Kvalitet i pædagogisk arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Torben Næsby 5. Børns læring – et interaktionistisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Torben Næsby 6. Neuropædagogik – neuroner og relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Anni Mortensen
3
Del 3 • Profession og samfund 7. Børns rettigheder og medborgerskabsdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Ida Kornerup og Mimi Petersen 8. Unge, uddannelse og netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Üzeyir Tireli 9. Køn i pædagogisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente
Del 4 • Pædagogens praksis 10. Didaktik i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Ole Henrik Hansen 11. Målsætning, dokumentation og evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 Tanja Miller og Margit Margrethe Nielsen 12. Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen 13. Kvalitative observationer som metode – om at undersøge pædagogisk praksis med fokus på deltagelse, interaktioner og sammenhænge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Kira Saabye Christensen og Ida Kornerup Bogens forfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297
Indledning Denne bog retter sig først og fremmest mod pædagoguddannelsen og dernæst mod videreuddannelsen af pædagoger og andre professioner ansat inden for det pædagogiske og sociale område. Indholdet i bogen er bygget op over den første del af Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagogs beskrivelse af grundforløbet i uddannelsen (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2014). Som redaktører har det været vigtigt for os at bidrage med viden og praksisrettede tekster, der for den overvejende del er produceret på grundlag af forskning i det praksisfelt, pædagoger virker i til dagligt. Forfatterne har alle en baggrund inden for udviklings- og forskningsrelaterede opgaver og undervisning i og på det pædagogiske og sociale område, og flere af dem har deres daglige gang blandt studerende og færdiguddannede pædagoger. Siden professionshøjskolernes etablering har der været et intensivt arbejde for at få etableret videnskabelige og fagligt professionsrettede forskningsmiljøer. Dette arbejde resulterede i december 2013 i en lovændring for professionshøjskolerne, således at disse fremover blev forpligtet på at bygge uddannelserne på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder, som uddannelserne er rettet mod (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013). Det er denne viden og som nævnt den nye bekendtgørelse, kapitlerne i denne bog er bygget op omkring. I den nye uddannelse tænkes fagene anderledes end hidtil. Den væsentligste forandring er en uddannelsestænkning og tilrettelæggelse, hvor det er kompetencemål, der skal styre indholdet i uddannelsen, mere end det er fagene og deres traditionelle didaktik, kundskabs- og færdighedsmål. Den nye organisering af uddannelsen betyder endvidere, at underviserne skal samarbejde på ændrede måder, ikke kun på grund af uddannelsesforandringen, men også grundet ny organisering af undervisernes opgaver og arbejdstid. Ændringerne i arbejdstiden skal blandt andet ses i forlængelse af kravet om øget selvaktivitet hos de studerende, hvorfor denne udgivelse særligt ønsker at tænke dette ind som en selvstændig del af bogens anvendelse. Derfor skal kapitlerne ikke kun ses som et litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen, men også som en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Til hvert kapitel findes således forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet med udgangspunkt i indholdet i det enkelte kapitel.
5
Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside www.dafolo.dk/profpædagog. Bogen indgår i serien Den professionelle pædagog. Det er seriens formål at bidrage med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Fokus for denne bog er som tidligere nævnt pædagogens grundfaglighed. Pædagoguddannelsen retter fokus mod pædagogens kompetence til at organisere og tilrettelægge læreprocesser og læringsmiljøer, være innovativ og kunne deltage i pædagogisk udviklingsarbejde, arbejde reflekteret med pædagogiske lære- og handleplaner, inklusion og eksklusion, tidlig indsats, sprogstimulering, konflikthåndtering, relationer, forældresamarbejde m.v. – på et højt fagligt, forskningsinformeret grundlag. Pædagogerne skal således besidde kompetencer til at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere læreprocesser med viden om kognitiv, social, emotionel og kommunikativ udvikling hos børn, unge og voksne. I bekendtgørelsen hedder det: ”Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som pædagog er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv” (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2014, § 1). Pædagogers kompetencer og kreativitet sætter dem i stand til at udvikle kreative og lærende fællesskaber og miljøer, der understøtter menneskers egne livsprojekter, udvikler værdierne for et godt liv og dermed gør det meningsfuldt at deltage og være inkluderet i en pædagogisk kontekst. Gennem pædagogers viden om og færdighed i relationsarbejde understøttes alle menneskers kognitive, emotionelle, personlige og sociale udvikling. Pædagoguddannelsen består efter denne bekendtgørelse af en grundfaglighed, samtidig med at den tilbyder tre specialiseringer: dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædagogik. Det største beskæftigelsesområde for pædagoger ligger inden for dagtilbuds- og skoleområdet (almenområdet), der ifølge Det Fælleskommunale løndatakontor i 2013 beskæftigede cirka 44.245 fuldtidspædagoger (KL 2013) mod 24.790 på det social- og specialpædagogiske område (SL 2014). Det anslås i dag i et UC-oplæg til dimensionering, at der af en
6
årgang vil skulle uddannes cirka 50 procent til dagtilbud, 20 procent til skole-/ fritidsområdet og 30 procent til det social- og specialpædagogiske område. Denne grundbog er derfor sammensat med en overvejende rettethed mod børn og unge, samtidig med at ideen i de enkelte kapitler også er at tænke såvel de almene som de social- og specialpædagogiske dimensioner med, set i lyset af de samfundsmæssige forpligtelser på tidlig indsats, social inklusion og kulturel mangfoldighed. Bogen er opdelt i de tre kompetenceområder, der som overskrift for opbygningen beskrives i tre kompetencemål: • Mål 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter • Mål 2: Profession og samfund • Mål 3: Pædagogens praksis Hver kompetencedel består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis. Definitioner, perspektiver, teorier og metoder er ikke præsenteret som sandheder, men som redskaber til mere kvalificerede og kritiske forståelser, diskussioner af og refleksioner over pædagogisk arbejde. Vi har som redaktører ønsket at anlægge et indholdsdesign, der følger uddannelsens progression og faglige grundelementer. Men inden de tre kompetencemålsdele indleder vi med bogens del 1: ”Uddannelse og dannelse”, der er en gennemgang af det, der er grundlaget for uddannelsesændringerne og for indholdet i denne bog. Denne første del henvender sig ikke kun til de studerende, men i lige så høj grad til underviserne og pædagogerne i praksis, der nu i fællesskab skal facilitere og understøtte de studerendes læreprocesser og kompetenceudvikling. Derfor findes der sidst i del 1 et kapitel, der med baggrund i uddannelsens øgede fokus på de studerendes selvaktivitet giver en indføring i, hvordan det moderne professionsbibliotek kan bidrage og skal ses som et sted med nogle ekspertiser, der understøtter de studerendes studier gennem uddannelsen. Den professionelle pædagog har brug for konstant at kunne holde sig opdateret på den seneste viden om praksisfeltet, og børn, unge og voksne, der er pædagogens fokus, har brug for, at pædagoger er reflekterede, kritiske og vidende om deres praksis. Hver del indledes med en kort introduktion til de enkelte kapitler, samt hvilke kompetencer de dækker.
7
Redaktørerne ønsker læserne god læselyst og opfordrer til, at både kapitler, selvaktiviteter og bogens hjemmeside bliver genstand for både mere læselyst og flere kritiske blikke på den virkelighed, pædagoger arbejder i. Ida Kornerup og Torben Næsby
Litteratur KL (2014): Faktaark: Dagtilbud. Lokaliseret den 17. maj 2014 via http://www.kl.dk/ Born-og-unge/Fakta-om-dagtilbud-id83256/. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2013): Lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Lov nr. 1614 af 26. december 2013. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. SL (2014): Hvad laver socialpædagoger? Lokaliseret den 17. maj 2014 via http:// www.sl.dk/da/fag%20og%20uddannelse/hvad%20laver%20socialpaedagoger. aspx. Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK nr. 211 af 6. juni 2014. Uddannelses- og Forskningsministeriet.
8
Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog. Bogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis. Forfatterne har alle lang baggrund i udviklings- og forskningsrelaterede opgaver og undervisning i og på det pædagogiske og sociale område, og mange af dem har deres daglige gang blandt studerende og færdiguddannede pædagoger.
Pædagogens grundfaglighed
Denne grundbog til pædagogens grundfaglighed er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Derudover imødekommer bogen kravet om øget selvaktivitet ved også at være en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Dette kan gøres ved hjælp af bogens tilhørende hjemmeside, hvor der til hvert kapitel findes forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet.
Pædagogens Grundfaglighed Grundbog til pædagoguddannelsen
Den professionelle pædagog
Ekstern redaktion
Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.
Ida Kornerup er lektor og cand. pæd. i almen pædagogik og didaktik. Hun har en ph.d. i uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet og er ansat i forskningsprogrammet Læring og Didaktik, UCC, hvor hun blandt andet forsker i børns læring og udvikling af læringsmiljøer. Torben Næsby er lektor på pædagoguddannelsen ved UCN. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik og er p.t. ph.d.-studerende ved LSP, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
ISBN 978-87-7160-016-2
Varenr. 7404
9 788771 600162
Ida Kornerup og Torben Næsby (red.)